Acrobat-fil - Kofoeds Skole

4
Af Karen Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
17. juni var Aase Olesens sidste
arbejdsdag som bestyrelsesformand
på Kofoeds Skole. Dagen
før viste hun en gruppe forældre
fra Foreningen Ligeværd, en pårørendeforening
for sent udviklede
unge, rundt på skolen.
”Det var det sidste, jeg kunne
nå,” griner hun, da vi møder
hende og Palle Simonsen på deres
fælles afskedsdag.
”En god måde at komme i kontakt med folk og skabe
opmærksomhed om skolens arbejde på,” siger
karavanekoordinator Malene Alexandersson (th)
Nye kræfter til laboratoriet
Der blev vist nok knebet en lille tåre, da Aase Olesen og
Palle Simonsen i juni takkede af som formand for henholdsvis bestyrelse
og repræsentantskab på Kofoeds Skole. De to kommer til at savne det
’sociale laboratorium’ med alle Kofoed-bacillerne, medarbejderne og
eleverne … Men det er tid til et generationsskifte, siger de.
INTERVIEW
Forældregruppen var synligt
imponerede over skolen og de
mange aktiviteter, fortæller Aase
Olesen: ”Det havde de ikke slet
forestillet sig. En af forældrene har
en søn, som er elev på skolen.
Hun fortalte, at da sagsbehandleren
foreslog Kofoeds Skole, reagerede
hun med: Nej, der hører min
søn da ikke hjemme!”
Underforstået, Kofoeds Skole er
vist et sted for ’bumser’ og ’sutter’.
Palle Simonsen: ”Den hører
man desværre stadigvæk. Aase og
jeg har holdt mange foredrag om
Kofoeds Skole, men at brede kendskabet
til, hvad skolen egentlig er,
helt ud – det er svært.”
Socialt laboratorium
Svært, og en del af udfordringen i
de mange år, de to har siddet i bestyrelsen
for ’det sociale laboratorium’,
som Kofoeds Skole blandt
andet er. Udtrykket opstod for omkring
10 år siden, da den daværende
socialminister bad skolen
give et bud på fremtiden, og hvad
der skulle berettige, at skolen fortsat
skulle være på Finansloven.
AO: ”Kofoeds Skole er jo et socialt
laboratorium – det er et sted,
hvor man tager sig af nye udfordringer,
som ikke kan beskrives på
forhånd.”
’Medicinen’ i laboratoriet er derimod
den samme: hjælp til selvhjælp.
PS: ”Et godt eksempel på laboratorievirksomheden
er Projekt
Forward, som er forholdsvis nyt.
Skolen bruger de velkendte principper
om hjælp til selvhjælp til at
løse nogle vældige opgaver for
tidligere stofmisbrugere, med stor
succes. Flere af EU-projekterne
(jobprojekter med støtte fra EU’s
socialfond, red.) er også eksempler
på, at skolen med stor succes har
fået en høj procentdel af eleverne i
beskæftigelse eller uddannelse.”
Kofoeds idé svarer
Betyder laboratoriet, at Kofoeds
Skole er på forkant med den
socialpolitiske udvikling?
PS: ”Hele aktiveringstanken, at
folk selv skal yde noget, stammer
jo tilbage fra Kofoeds tid. Så der
har vi været på forkant. Den ide er
taget ind i lovgivningen i form af
aktivering. Det var Aase som socialminister,
der som den første
tog fat på det.”
AO: ”Jeg vil nærmere sige, at
skolen er responderende. Vi prøver
at svare på de udfordringer, vi får.
Det er ikke sikkert, at svaret er det
helt rigtige fra starten, men vi har
et svar.”
PS: ”Det er Kofoeds ide, der
svarer. Den pædagogiske grundide
er hjælp til selvhjælp – med
respekt og varme. Det er vi gode
til.”
AO: ”Ja, og uden at det går
over i tvang. Det er måske det allervigtigste.
Det sker ellers i høj
grad i dag. Det er næsten ikke
muligt at opnå en førtidspension,
uden at man skal være helt nede
under gulvbrædderne, skal afprøves,
tjekkes og vurderes. Det afgørende
er at hjælpe folk på deres
egne betingelser. Når en ny elev
kommer ind ad døren på Kofoeds
Skole; så spørger medarbejderne:
Hvad har du lyst til?, i stedet for at
få en lang historie om, hvor forfærdeligt
han eller hun har det.”
Grebet af Kofoed-bacillen
Medarbejderne på skolen har
æren for, at det til stadighed syder
og bobler i laboratoriet.
AO: ”De er i den grad optændt
af Kofoeds ide og har Kofoed-bacillen
inde under huden. Og det
falder selvfølgelig også tilbage på
ledelsen. Hele systemet er indstillet
på at arbejde sammen på den
måde.”
PS: ”Det er noget af det, der har
imponeret mig mest gennem
årene – at medarbejderne ikke
bare forstår, men også praktiserer
Kofoeds ide. Det gælder også på
Kofoeds Skole i Århus. Jeg synes,
det er dybt imponerende, at den
atmosfære og pædagogik, der er
på skolen i København, kan overføres
til Århus og fungere 100 procent
der.”
AO: ”Ja, og når man så oplever,
at det også sker i Polen …”
Kommunerne vil selv
80 skoler eller projekter i seks østeuropæiske
lande er skudt op i
de seneste år, alle med basis i
Kofoeds tanker, og med det formål
at bidrage til at løse de sociale
problemer efter kommunismens
fald.
Det er gået stærkt med at udbrede
Kofoeds Skole i østlandene, men
ikke så stærkt i Danmark. Hvordan
kan det være?
PS: ”Jeg tror det er et spørgsmål
om, at mange kommuner ikke
vil indse, at de har borgere, som
faktisk har behov for de tilbud,
Kofoeds Skole kan give. De mener,
deres egne aktiveringsafdelinger
er bedre.”
AO: ”Jeg tror også, at det handler
om den holdning, der har
været udbredt blandt kommunale
socialarbejdere, og som stadig er
nogle steder: At hvis der endnu
findes private institutioner på det
sociale område, er det fordi velfærdsstaten
ikke er gennemført.
Det er ’pinligt’, at der skal være
behov for sådan noget som
Kofoeds Skole.”
PS: Ӂrhus Kommune er et fantastisk
eksempel på et godt samarbejde.
De var positive over for
ideen. De kunne se, de fik noget
ud af det, og nu finansierer de det
selv. Men det er ikke rigtigt lykkedes
at få andre kommuner med.
I Aalborg måtte vi lukke skolen
igen.”
Kofoeds metoder har nu alligevel
bredt sig til flere steder i landet.
Skolen holder nemlig jævnligt
kurser for socialarbejdere fra kommunerne.
Det er også en del af
laboratorievirksomheden.
“ Det moderne velfærdssamfund har i høj
„
grad brug for et sted som Kofoeds Skole.
Palle Simonsen
Kofoeds Avis | august 2008 Kofoeds Avis | august 2008 5