Jødisk Orientering november 2012 - Det Mosaiske Troessamfund

More documents

Recommendations

Info

6 | JØdisK huMoR i huMoREns AF SUSANNE LOUISE STüHLER Der var lagt op til et godt grin søndag den 2. september 2012, da Danmark Loge afholdt Den Europæisk-Jødiske Kulturdag i Det Jødiske Hus. Humor var på dagsordenen, skarpe vittigheder blev fyret gennem lokalet – nogle under, andre over bæltestedet – og alt sammen bevirkede, at publikum gik derfra mætte af latter. På talerstolen var: Jan Schwarz, professor i jødisk litteratur ved Lunds Universitet, Mogens Rukov, cand.mag., underviser og tidligere leder af Afdelingen for Manuskript ved Den Danske Filmskole, samt Henrik Toron, der underholdt med vittigheder. TEGn Et kig indad Jødisk humor er humor om jøder, fortalt af jøder. Jan Schwarz pointerede, at fælles for jødisk humor er, at blikket vendes indad, hvormed der skabes en personlig distance til egne vaner og til det jødiske folks traditioner. Alt sammen for at neddrosle selvhøjtideligheden. Og især med den med jævne mellemrum dunkle historie, som det jødiske folk har gennemgået, har humor og distance været et centralt middel til at håndtere tilværelsen. Et kendetegn ved jødisk humor er, at den ikke kan fungere foruden det jødiske – et element, som til tider kan være så indforstået, at alene jøder forstår det. Det jødiske, som ofte er vanskeligt definerbart, men som mellem linjerne lægger kimen til det rigtige og det forkerte her i livet, bliver i humoren sat på spidsen. En bibelsk spøg I Det Gamle Testamente indtager humoren en fremtrædende plads og spiller muligvis en større rolle, end hvad de fleste af os forbinder med bibellæsning. Begrebet ’latter’ fremgår 29 gange i Bibelen, hvoraf de 13 er møntet på ironi – forklarede Jan. Vi læser om Sara, stamfaderen Abrahams kone og Isaks mor, der nærmest igennem et helt liv ikke kan blive gravid. I en høj alder får Sara at vide af Gud, at hun skal blive mor til Isak. Her er Saras reaktion latter. En reaktion, som endog forundrer Gud. Kendetegnende ved Saras latter er absurditet blandet med et glædens håb. Netop som det første sted i Bibelen, hvor latter optræder, opstilles nemlig modsætningsforholdet mellem det uforstående menneske og de højere magters bedrifter. Mødet mellem det menneskelige og det guddommelige lægger op til en række finurligheder i Bibelen. Det er sammenstødet mellem de store magters krav om, at der skal være retfærdighed på Jord, og så det menneskelige, virkelige, men ofte ufuldkomne liv, som ikke formår at leve op til disse forventninger. I denne kobling skabes absurditeten, humoren og ironien. Østeuropæisk selvironi Østeuropæisk humortradition bygger om noget på selvironi, selvkritik og til tider sort humor. Her ses en stærk tradition for at bygge noget positivt, rosenrødt og
lykkeligt op, hvorefter stikket trækkes ud. Det er ofte den bekymrede, pylrede jiddische mama, som står for skud, og sjovest er det, når morens ihærdige forsøg på at holde ægteskab inden for jødiske kredse ser ud til at gå strålende, men med ét falder til jorden. I den forbindelse er genren ”jiddische forbandelser” et godt eksempel. Her opstilles et ønskværdigt scenarie, en situation, som alle jødiske mødre kan lovprise, hvormed et eneste brud skaber en oi-gevalt-slutning. Jan Schwarz fortalte om en jødisk kvindes forbandelse til en anden, som lød i stil med: ”Må din datter gifte sig med den rigeste, pæneste, unge mand, netop som han bliver præsident af USA. Og må du finde dig selv sidde i kirken til deres bryllup.” Tonen er sat, og mange jødiske mødre kan mærke gispet helt nede fra maven. Den pæne, unge, velhavende mand er der da ingen tvivl om må være jøde. Spådommen virker som en oprigtig god hensigt, og forbandelsen indtræffer først, da kirkebrylluppet kommer ind i billedet. Hov, hvad skete der? Én ting er, at jødiske mødre kan blive syge ved tanken om, hvem de mon får til svigerdatter eller -søn. En anden er, at en jødisk mor altid kan prale af sin søn. For hvad betyder det, at veninderne kan berette om sønner, der køber dyre biler og pelsfrakker til dem, når en jødisk mor kan fortælle: ”Min søn bruger en formue på at tale med en psykolog – om mig.” Dette var blot enkelte eksempler fra Kulturdagen. Humor lever højt i jiddisch litteratur og er ofte indforstået. Pudsighederne opstår der, hvor det familiære bliver uigenkendeligt, og hvor forståelse og misforståelse mødes. Humor i jiddisch litteratur er hylende morsomt, men forudsætter ofte, at man er bekendt med jiddische begreber, ordsprog, jødiske traditioner og Bibelen. Det betyder, at i takt med at de færreste i dag lærer jiddisch, dør denne humortradition ud. shimon dzigan og israel shumacher Hvad stiller en hæderlig og samvittighedsfuld kunde op, når blikkenslageren har fikset hjemmets afløb og skal have sin betaling, men ikke vil sætte en pris for arbejdet? I Dzigan og Shumachers film bliver han frustreret. Meget frustreret endda. Frustrationen og hidsigheden spirer til flere ukonkrete svar fra blikkenslageren, som angiveligt ønsker, at kunden selv skal finde frem til beløbet – vel vidende at den mindste øre for meget eller for lidt vil fordre utilfredshed. Det er den form for humor, hvor man som publikum veksler mellem sympati og distance til blikkenslageren, der driver værket. På den ene side kommer det hårde arbejdsliv og vanskelighederne ved at skulle forsørge en stor familie i datidens Østeuropa til udtryk. På den anden side griner man højtlydt i sympatifrustration med kunden og irritation over blikkenslagerens principsag og selvmodarbejdelse. Humoren skabes i udtrykket. Samspillet mellem kroppens udtryk fra top til tå og de talte ord. Humoren skabes i udtrykket. Samspillet mellem kroppens udtryk fra top til tå og de talte ord. Man kan se, at blikkenslageren nyder situationen, mens røgen stiger ud af kundens ører. Og blikkenslageren bliver ved. Og ved. Og ved. Og netop denne hverdagssituation, hvor stikket trækkes ud, hvor forventningerne om en gængs serviceydelse brydes, skaber humoren. ubalance i mekanikken Når vi trækker stikket ud, opstår humoren. Dette budskab var gennemgående i både Jan Schwarz’ og Mogens Rukovs oplæg. Mogens Rukov forklarede, at grundlæggende for humor er, at mekanikken ikke fungerer som forventet. Enten fungerer det for godt, eller også fungerer det for Shimon Dzigan. Foto: www.jewish-theatre.com, efter aftale med All About Jewish Theatre Dzigan og Shumacher JØdisK huMoR | 7 dårligt. Men at mekanikken ikke fungerer, må ikke være af væsentlig betydning for det endelige udfald. I så fald er der tale om en tragedie. Når de to elskende ikke får hinanden forårsaget af en mislykket mekanik, er det en ulykkelig historie. Tværtimod er undertoningen eller overtoningen, det vil sige ubalancen, humorens essens. Et eksempel, som Mogens Rukov bragte på banen, var en travl mand, der sætter sig ind i sin bil, som ikke vil starte. Manden prajer en taxa, som, idet han sætter sig ind i den, begynder at køre baglæns. Netop de vante hverdagssituationer, som vi tror, vi kan forvente et bestemt forløb i, vendes på hovedet. Det uventede er i højsædet. For den ene part fungerer noget, som igen slet ikke fungerer for den anden part, og her opstår der sammenstød. At humoren kan få os til at grine, er dog ikke dens eneste virke. Mogens Rukov sluttede sit oplæg med budskabet, at humoren ikke blot er noget, vi griner af, men er et grundlag for at forstå virkeligheden. Når tilværelsen forløber som vant, når tingene falder i hak, og rutinen får lov til at løbe sin faste gang, funderer vi sjældent over tilværelsen. Som regel er det først, når tingene går skævt, at vi stopper op og spørger Hov, hvad skete der lige der? Først i disse situationer kan vi distancere os og reflektere over tilværelsen for derved at søge dybere forståelse. Shimon Dzigan (1905-1980) og Israel Shumacher (1908-1961) var et jiddisch komikerpar fra Polen, som senere flyttede til Israel. Her blev de landets sidste repræsentanter for jiddisch humor fra Østeuropa, med egne sceneshows og filmproduktion. Israel Shumacher. Foto: www.jewish-theatre.com, efter aftale med All About Jewish Theatre
Page 1 and 2: nOVEMBEr 2012 / MarCHESHVan 5773 SC
Page 3 and 4: Noah Klieger besøger SJUF12 - Capt
Page 5: AsAR sØndAG d. 18. novEMbER 2012 K
Page 9 and 10: portræt: Johanne luise heiberg Joh
Page 11 and 12: Med natten som dansepartner Anmelde
Page 13 and 14: hvordan er jeg jøde? Lasse Dencik
Page 15 and 16: AKvAh - Kortlægning og Videndeling
Page 17 and 18: Grundet en meget beklagelig fejl fr
Page 19 and 20: AKtIoNSgruppeN for JøDerNe I SKt.
Page 21 and 22: dommeren point efter holdets, leder
Page 23 and 24: AMbAM - SeLSKAbet for DANSK JøDISK

Jødisk Orientering november 2012 - Det Mosaiske Troessamfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?