II. ErstatnIng & KontraKt - aftalErEt - Brinth & Hillerup

4. UDFYLDNING
4.1 GENERELT
Man benytter som nævnt ovenfor i afsnit 3.2.1.2 udfyldning som fortolkningsre-
gel, når der foreligger uenighed om forhold, som parterne ikke har taget stilling
til i aftalen.
Behovet for aftaleudfyldning opstår i følgende tilfælde: 41
1) Når en aftale ikke tager stilling til det forhold, parterne er uenige om.
2) Når aftalen åbner mulighed for, at indholdet af et bestemt forhold holdes
åbent og dermed kan udfyldes efter et skøn.
Den første situation foreligger, hvis aftalen f.eks. udvikler sig på en anden måde
end tilsigtet, og aftalens parter af den grund støder på forhold, som ikke er af-
klaret eller drøftet ved aftaleindgåelsen. Det vil sige, at aftalen ikke forholder
sig til, hvorledes den opståede situation skal løses mellem parterne.
Den anden situation forekommer, når aftalens parter bevidst har valgt, at et
forhold senere skal udfyldes skønsmæssigt alt efter den konkret foreliggende
situation. At forhold i aftalen holdes åben for senere udfyldning kommer bl.a. til
udtryk, når der i aftalen er indsat ord som "væsentlig" eller lignende. Det over-
lades herved til aftaleparterne senere at vurdere, hvorledes væsentligheden skal
forstås ud fra de konkret foreliggende omstændigheder.
4.2 METODER VED UDFYLDNING
Der gælder følgende metoder for udfyldning, som benyttes i de ovennævnte si-
tuationer: 42
1) Fælles vilje (subjektiv): Efter denne metode udfyldes aftalen i overens-
stemmelse med parternes fælles vilje. Se nærmere om parternes vilje i af-
snit 3.4.1 ovenfor.
2) Typeforudsætninger:
i. Hvis det ikke er muligt at udfylde aftalen efter parternes fælles
vilje, vil aftalen i stedet forsøges udfyldt i overensstemmelse
med det, man almindeligvis må forudsætte, at parterne ville have
41 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 342
42 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 343 ff.
26