II. ErstatnIng & KontraKt - aftalErEt - Brinth & Hillerup

More documents

Recommendations

Info

I praksis løses dette problem ved, at tredjemand kan gøre dispositionen gæl- dende over for fuldmagtsgiveren, selv om fuldmagtsgiveren samtidig kan gøre en svag ugyldighedsregel gældende over for fuldmægtigen. Fuldmagtsgiveren må herefter med andre ord henvises til at rette et erstatningskrav mod fuld- mægtigen for det tab, han lider. 81 Ved stærke ugyldighedsindsigelser bindes fuldmagtsgiveren derimod ikke af af- talen. Det gælder, uanset om tredjemand er i god eller ond tro. Imidlertid vil der i stedet kunne indtræde et erstatningsansvar for fuldmægtigen, som tredjemand herefter kan rette et krav mod, jf. aftalelovens § 25, jf. nærmere afsnit 7.8. 7.5.2 Aftalefortolkning i fuldmagtsforhold Reglerne om aftalefortolkning finder ligeledes anvendelse på fortolkning af fuldmagter. 82 Se nærmere om aftalefortolkning ovenfor i afsnit 3. 7.6 FULDMAGTSTYPER I det følgende redegøres for de grundlæggende typer af fuldmagter, der er regu- leret i aftaleloven. 83 Aftaleloven indeholder følgende grundlæggende typer af fuldmagter: 1) Skriftlig fuldmagt, jf. aftalelovens § 16 84 2) Særskilt legitimationsfuldmagt, jf. aftalelovens § 13 85 3) Offentligt bekendtgjort fuldmagt, jf. aftalelovens § 14 86 4) Stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 2 87 5) § 18-fuldmagt, jf. aftalelovens § 18 88 7.6.1 Ad 1) - skriftlig fuldmagt, jf. aftalelovens § 16 En skriftlig fuldmagt adskiller sig fra de øvrige fuldmagter, der ikke er under- lagt formkrav, i og med at der gælder et krav om skriftlighed. 81 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 264 82 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 265 83 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 256 84 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 268 ff. 85 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 270 86 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 271 87 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 272 88 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 281 48
Ud over kravet om skriftlighed gælder følgende øvrige krav, der skal være op- fyldt, førend betingelserne for en skriftlig fuldmagt efter aftalelovens § 16 er op- fyldt: 1) Dokumentet skal være i fuldmægtigens besiddelse. Det er selve dokumentet (fuldmagten), der bærer legitimationen. 2) Dokumentet skal være bestemt til forevisning for tredjemand. Heri ligger 89 nærmere, at dokumentet skal være ment til at skulle fremvises til tredjemand. Et brev til fuldmægtigen, der ikke er ment til at blive vist til tredjemand, er ikke en skriftlig fuldmagt i henhold til aftalelovens § 16. EKSAMENSTIP: Hvis der er tvivl om, hvorvidt dokumentet er ment til at skulle forevises, kan man se på, om tredjemands navn er anført, eller om dokumentet bæ- rer overskriften "Fuldmagt" eller "Til rette vedkommende". 89 7.6.1.1 Tilbagekaldelse af en skriftlig fuldmagt En skriftlig fuldmagt tilbagekaldes ved, at fuldmagten - enten tilbagegives til fuldmagtsgiveren - eller tilintetgøres. Fuldmægtigen har pligt til at levere fuldmagten tilbage og kan ikke udøve tilba- geholdsret i dokumentet, jf. aftalelovens § 16, stk. 2. Hvis dokumentet er bort- kommet, kan det erklæres uvirksomt, jf. aftalelovens § 17. 90 For at være sikker på, at der kan støttes ret på fuldmagten, bør tredjemand sik- re sig, at det er det originale dokument, der forevises. 7.6.2 Ad 2) - særskilt legitimationsfuldmagt, jf. aftalelovens § 13 En særskilt legitimationsfuldmagt er kendetegnet ved, at fuldmagten er meddelt af fuldmagtsgiveren særskilt til tredjemand. Det vil sige, at fuldmægti- gen først er legitimeret i henhold til fuldmagtens indhold, når fuldmagtsgiveren 89 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 268 90 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 269 49
Page 1 and 2: K o m p e n d i u m 2 0 1 1 II. Ers
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 5 and 6: 1. INDLEDNING Aftaleretten er en se
Page 7 and 8: internettet eller lignende? Ville s
Page 9 and 10: 2.3.7 Forbehold En annoncør kan ta
Page 11 and 12: 2.6 ACCEPTFRIST 2.6.1 Generelt I fo
Page 13 and 14: 2.6.4 For sen accept 2.6.4.1 Genere
Page 15 and 16: B har ved den uoverensstemmende acc
Page 17 and 18: 3. AFTALEFORTOLKNING 3.1 INDLEDNING
Page 19 and 20: 2) Lingvistisk fortolkning 3) Retss
Page 21 and 22: 3.4.5 Ad 5) - branchefortolkning I
Page 23 and 24: ternes uenighed, medfører det, at
Page 25 and 26: Efter indførelsen af aftalelovens
Page 27 and 28: aftalt eller gjort i situationen. A
Page 29 and 30: 5. STANDARDAFTALER 5.1 GENERELT En
Page 31 and 32: 6. UGYLDIGHED 6.1 GENERELT Som det
Page 33 and 34: 6.2 UGYLDIGHEDSGRUNDE 6.2.1 Falsk H
Page 35 and 36: Det er væsentligt at holde sig for
Page 37 and 38: delsesområde. Afgørende for vurde
Page 39 and 40: Løfteafgiveren bliver i givet fald
Page 41 and 42: 6.2.11.2 I strid med ærbarhed Vurd
Page 43 and 44: fald skal alle udvekslede ydelser a
Page 45 and 46: Et fuldmagtsforhold kan herefter il
Page 47: Ifølge bestemmelsen bindes fuldmag
Page 51 and 52: er derimod afgrænset efter de sæd
Page 53 and 54: . 97 EKSAMENSTIP: Da en § 18-fuldm
Page 55 and 56: 7.8.3 Erstatningsudmåling Erstatni
Page 57 and 58: STIKORDSREGISTER ORD SIDE Acceptfri
Page 59 and 60: Standardaftaler ...................

II. ErstatnIng & KontraKt - aftalErEt - Brinth & Hillerup

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?