<strong>Urinvejsinfektioner</strong> <strong>og</strong> <strong>urinvejskatetre</strong> har spredt sig til nyrebækkenet eller nyren. Definitioner Tidligere blev klinisk manifesteret sygehuserhvervet UVI defineret som UVI - opstået under hospitalsindlæggelse (gerne 12-48 timer efter indlæggelsestidspunktet) - med symptomer som feber, svie eller smerter ved vandladning, suprapubisk ømhed samt enten >10.000 mikroorganismer “Colony Forming Units” (CFU)/ml i ikkecentrifugeret urin eller pus i urin (pyuri) med >10 hvide blodceller (lymfocytter)/ml. De nyeste kriterier for symptomatisk UVI er betydeligt mere restriktive <strong>og</strong> kræver ud over, at UVI er opstået under indlæggelse, tilstedeværelse af enten ét symptom (feber med temperatur >38 o C, hyppig vandladningstrang, bydende vandladningstrang, svie <strong>og</strong>/eller smerter ved vandladning eller suprapubisk ømhed) <strong>og</strong> en positiv dyrkning dvs. >100.000 CFU/ml med to eller flere forskellige mikroorganismer eller to af de ovennævnte symptomer samt anden diagnostik så som en positiv nitritstix-test, lægens kliniske diagnose eller ordination af antibiotika 3) . Mange studier har foreslået en lavere grænse for en positiv dyrkning end 100.000 CFU/ml, idet der er påvist klinisk relevans ved positiv dyrkning med færre mikroorganis- mer (4-7) . Dette er d<strong>og</strong> endnu ikke blevet indarbejdet i de danske kriterier <strong>og</strong> definitioner. Der er desuden andre problemer med definitionerne, som besværliggør påvisning af UVI, dels fordi der ikke bliver rutinetestet for UVI ved indlæggelse på sygehusene, dels fordi definitionerne ikke er tilpasset alle patientgrupper. Sygehuserhvervet UVI kan være svær at diagnosticere specielt hos svækkede <strong>og</strong> konfuse ældre, <strong>og</strong> manglende symptomer udelukker ikke UVI. Særlige forhold gør sig gældende ved graviditet. Normalt er der ikke indikation for at undersøge for bakterier i urinen, hvis der ikke er symptomer. Bakterier i urinen med eller uden symptomer kan hos gravide give alvorlig nyrebækkenbetændelse omkring fødselstidspunktet. Specielt tilstedeværelsen af streptokokker i kvindens urinveje/ vagina under graviditeten kan øge risikoen for abort <strong>og</strong> for barselsfeber. Derfor bør urinen undersøges rutinemæssigt hos alle gravide, <strong>og</strong> ved fund af bakterier behandles den gravide uanset tilstedeværelse af symptomer. På sygehusene er der <strong>og</strong>så særlige forhold, som gør sig gældende hos patienter med abnorm ur<strong>og</strong>enital anatomi <strong>og</strong>/eller funktion, immunkompromitterede <strong>og</strong> -supprimerede patienter samt hos patienter før ur<strong>og</strong>enitale operationer. Bakterier i urinen hos disse patienter har stor sandsynlighed for at give urinvejsinfektioner <strong>og</strong> eventuelt blod i urinen (hæmaturi). Disse patienter bør derfor oftest (efter lægeordination) behandles profylaktisk med antibiotika. På grund af disse forhold bør den korrekte diagnosticering af sygehuserhvervet UVI derfor ideelt bygge på et helhedsindtryk, som bør omfatte patientens symptomer, objektive fund <strong>og</strong> laboratoriefund så som dyrkningsresultater <strong>og</strong> urinanalyser samt udelukkelse af andre mulige infektioner. Epidemiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> økonomiske aspekter UVI er en meget hyppig sygdom, som især rammer kvinder, der normalt ikke fejler andet. Abnorm ur<strong>og</strong>enital anatomi <strong>og</strong>/eller funktion af urinvejene hos børn <strong>og</strong> besværet urinafløb hos ældre patienter disponerer til UVI, <strong>og</strong> i disse grupper dominerer drenge <strong>og</strong> mænd. Det skønnes, at der er 2-300.000 tilfælde af UVI om året i Danmark. Forekomsten (prævalensen) blandt kvinder over 14 år estimeres til at ligge mellem 5 <strong>og</strong> 8%, <strong>og</strong> kvinders livstidsrisiko for mindst en UVI ligger et sted mellem 50 <strong>og</strong> 100%. Risiko hos kvinder for at få UVI igen (recidiverende UVI) er 20-30% (8) . På sygehusene er UVI den hyppigst forekommende sygehuserhvervede sygdom, som udgør mellem 1/4 <strong>og</strong> 1/3 af de sygehuserhvervede infek- tioner. En landsdækkende prævalensundersøgelse i 2003, som omfattede ca. 1/5 af de hospitalsindlagte patienter i Danmark, viste, at 2,9% af de indlagte patienter på det tidspunkt havde sygehuser- hvervet UVI (1) (se tabel 1). Resultatet af undersøgelsen indikerer, at der i Danmark formentligt forekommer 15-20.000 sygehuserhvervede UVI’er årligt. Efter en stor fokusering på <strong>og</strong> indsats mod UVI i1980’erne <strong>og</strong> 90’erne så man en reduktion i prævalensen af sygehuserhvervet UVI fra 5,5% i 1979 til 4,2% i 1991 (9) (se tabel 1). Endnu en prævalensundersøgelse i 1999 viste, at prævalensen var faldet yderligere til 2,1% (10) . Den samlede prævalens for sygehuserhvervede infektioner var faldet fra 12,1% i 1979 til 8,0% i 1999, hvilket primært skyldtes faldet i antallet af sygehuserhvervet UVI. Samlet indikerede prævalensundersøgelserne, at det var muligt at nedbringe forekomsten af sygehuserhvervet UVI dels ved at reducere brugen af transuretralt kateter à demeure (KAD), dels ved en opdatering af de danske guidelines på området, som bl.a. indskærpede, at der skal være medicinsk indikation for anlæggelse af transuretralt KAD,<strong>og</strong> dels ved introduktion af aktive kontrolpr<strong>og</strong>rammer lokalt med fokus på sygehuserhvervet UVI. Det er umuligt at afgøre, hvorvidt de tidligere fald <strong>og</strong> den nylige stigning i prævalensen skyldes den generelle usikkerhed, som findes ved sam- menligning af prævalensundersøgelser, eller om det er reelle tendenser. Statistik fra Sundhedsstyrelsen (2) støtter d<strong>og</strong> den fundne stigning, idet tal for det samlede forbrug af de seks mest benyttede antibiotika til behandling af UVI på de danske sygehuse viser, at forbruget har været støt stigende siden slutningen af 90’erne med en fordobling i det samlede forbrug fra 1999 til 2004 (se figur 1). Samlet indikerer prævalensundersøgelserne <strong>og</strong> statistikken fra Sundhedsstyrelsen, at forekomsten Figur 1 - Forbrug af antibiotika til behandling af UVI i hospitalssektoren fra 1997 til 2004 (Antal definerede døgn doser (DDD/100 belagte 7-døgnssenge/døgn) SIDE 2 • FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 3-2006 FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 3-2006 • SIDE 3 Antal DDD/100 belagte 7døgnssenge/døgn 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Pivmecillinam Sulfamethizol Nitrofurantoin Total Trimethoprim Ciprofloxacin Methenamin 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Tabel 1 - Forekomst af sygehuserhvervet UVI på danske sygehuse (Data fra Statens Serum Instituts prævalensundersøgelser) Årstal 1978 1979 1991 1999 2003 Antal undersøgte patienter Antal patienter (andel i %) med sygehuserhvervet UVI Antal patienter (andel i %) med sygehuserhvervet UVI <strong>og</strong> KAD Sygehuserhvervet UVI’s relative andel af samtlige sygehuserhvervede infektioner 1363 57 (4,2%) 38 (66,7%) 40,1% 1557 86 (5,5%) 40 (46,5%) 46,0% Årstal 1581 66 (4,2%) 20 (30,3%) * i 1991 undersøgtes kun prævalensen af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner -* 4651 99 (2,1%) 21 (21,1%) 26,6% 4226 1402 (2,9%) 54 (43,6%) 27,7%