Kn-marts-06 - Skoleporten Spjald Skole

Spjald Skole
Kvartalsnyt Marts 2006

Hvert år tilbyder Ringkøbing Amt eleverne i 4. - 6.årgang en musikalsk oplevelse, som de også har
mulighed for at dele med deres forældre om aftenen. I år var det Dansk Saxofon Kvartet.
Spjald skole
Skolegade 12
6971 Spjald
Skolens telefoner:
Skolens kontor 9694 9090
Telefax 97 38 14 25
e-mail: spjald.skole@videbaekkom.dk
Internethjemmeside:www.spjald-skole.skoleintra.dk
SFO Tusindfryd 9694 9097
Skolebiblioteket 9694 9098
Teknisk serviceleder
Bent Sørensen (privat) 97 38 18 37
Indlæg til bladet afleveres til skolens kontor eller til
Hanne Kristensen, Kærager 5, Spjald. hk@spjald-skole.dk
2

Birthe Kamp Christensen
Formand for
skolebestyrelsen
Vinteren er i gang med de sidste krampetrækninger,
og vi glæder os alle, til foråret
rigtigt titter frem. Foråret betyder morgenvækning
med fuglefløjt fra haven,
traktorens brummen og heftig aktivitet
overalt i sognet med at få markerne
tilsået. En årstid hvor man rigtig fornemmer,
at det hele gror og vil frem i tilværelsen.
Sammen med foråret, kommer der også
en ny bestyrelse på Spjald Skole. En
bestyrelse som blev valgt ved opstillingsmødet
den 26. januar 2006. Knap 40 var
mødt frem til opstillingsmødet. Ud af de
fremmødte var det muligt at lave en
opstillingsliste på 14 personer, hvoraf 2
kommer fra Grønbjerg. Da der ikke blev
indleveret flere lister, blev det de 7 første
på opstillingslisten, som danner den nye
skolebestyrelse. Velkommen til jer.
Jeg har nu været med i skolebestyrelsen i
8 år. Mine børn slipper op, så efter
sommerferien har vi ikke børn på skolen
mere, derfor er det helt naturligt, at det er
nu jeg stopper. Det har været 8 utrolig
spændende år, hvor vi har været omkring
mange ting. Vi har blandt andet fået ansat
rigtig mange nye lærere, ny ledelse, nye
pedeller og ny sekretær. Løseligt talt
sammen har jeg været med til at ansætte
39 af dem, som på nuværende tidspunkt
3
er ansat på Spjald Skole. En stor udskiftning,
men det har i langt de fleste tilfælde
været naturlig afgang med pension. Der er
også sket udvidelse af aktiviteter på
skolen, som har krævet flere ansatte, og så
er der også enkelte, som har søgt nye
udfordringer. Det har til tider været sejt at
skulle igennem alle de ansøgninger, men
vi har forsøgt at gøre det på bedste vis. I
dag har vi en skole med en personalegruppe,
som er spredt rimeligt
aldersmæssigt. Dog har vi utrolig mange
barsler, men bliver der ikke født børn, har
vi altså heller ikke noget at bruge en skole
til. Vi ved godt, at vi mangler mandlige
lærere, men når der ikke er mænd, som
søger, kan vi jo heller ikke ansætte dem.
Herfra skal lyde en stor tak til hele
personalegruppen og bestyrelsen på Spjald
Skole og i SFO. Det er dejligt at komme på
skolen, og man føler altid, man er velkommen.
Tak for godt samarbejde gennem alle
8 år, og mit håb er, at Spjald Skole har en
fremtid som overbygningsskole, også i den
nye storkommune. Jeg ville gerne have
afsluttet med, at der kom gang i skolerenoveringen,
men det skal åbenbart
trækkes i langdrag. Kunne vi så bare få lov
til at renovere vores hjemkundskabslokale.
Det er det faglokale, som er mest brugt, da
næsten alle vælger hjemkundskab i valgfag
i mindst 1 periode hvert år. Håber at I ret
hurtigt får gang i renoveringen i den nye
bestyrelse.
Til slut skal der lyde en stor tak til ledelsen
på Spjald Skole. Tak for samarbejdet, ikke
mindst de sidste 4 år. I må ind imellem
have tænkt ”fatter hun det ikke snart”, men
jeg er aldrig kommet forgæves efter hjælp.
Tak for det. Held og lykke i fremtiden. Jeg
tror ikke, det bliver lettere med tiden, når
man ser, hvordan samfundet udvikler sig.

Vagn Gravesen
Skoleleder
Nyt fra kontoret
I den seneste tid har alle her i landet
oplevet meget ubehagelige spændinger i
forholdet mellem den arabiske kultur og
vores kultur. Disse spændinger har
natuligvis også sat sit præg på skolens
daglige liv, fordi vi netop har de
arabiske flygtninge hos os.
Næsten daglig oplever vi mediernes
fremstilling af sagen om de 12
muhammedtegninger. Disse indslag i
TV og radio giver imidlertid et meget
fordrejet billede af hele situationen – vi
ser kun de mest ekstreme gruppers
aktiviteter. Mediernes fremstilling af
sagen er efter min opfattelse ikke et
udtryk for den brede befolknings
opfattelse – hverken her i landet eller i
den arabiske verden. Hele situationen
har skabt angst og vrede både hos
danskere og arabere, der har bevirket
racistiske udtalelser fra enkelte danske
elevers side og truende udtalelser fra
enkelte tosprogede elevers side.
Vi har oplevet en række konfliktsituationer,
hvor vi har måttet gribe ind
både overfor den ene og den anden
gruppe med forældrehenvendelser til
følge. Jeg vil gerne erindre om, at de
arabiske flygtninge ikke befinder sig
her i Videbæk Kommune efter eget
ønske, men fordi de ikke kunne forblive
Nyt fra kontoret
4
i deres hjemland tidligere. De vil
allerhelst tilbage til Irak, hvis det er
muligt – én familie rejser imidlertid
tilbage i slutningen af maj. I denne
forbindelse intensiverer vi for øjeblikket
undervisningen i arabisk til familiens
skolesøgende børn, for at hjælpe
dem til bedre at klare sig i deres
hjemland.
Siden skolen modtog de første arabiske
elever i efteråret 2000, har alle i Spjald
ydet en flot indsats for at hjælpe disse
familier. Der har ligeledes fra de danske
familiers side været vist stor forståelse
og tolerance for disse familiers fremmede
kultur. Skolen opfordrer hermed
til, at I forældre snakker med jeres børn
om hele situationen, sådan at alle fortsat
udviser respekt og tolerance for
hinanden uanset udseende og kulturbaggrund.
Herved er alle med til at
modvirke den bølge af racistiske
holdninger, som det danske samfund
oplever i denne tid.
Folkeskolelovens hovedformål er meget
klar jf. § 1 stk. 3:
”Folkeskolen skal gøre eleverne
fortrolige med dansk kultur og bidrage
til deres forståelse for andre kulturer og
for menneskets samspil med naturen.
Skolen forbereder eleverne til medbe-

stemmelse, medansvar, rettigheder og
pligter i et samfund med frihed og
folkestyre. Skolens undervisning og
hele dagligdag må derfor bygge på
åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.
I skolens ordensreglement har vi en
meget vigtig regel:
”I øvrigt forventes det, at du altid
opfører dig hensynsfuldt”.
Ved overtrædelse af ordensreglerne
sanktionerer skolen natuligvis ens
uanset kulturbaggrund.
Skoleårets planlægning
Vi er naturligvis i fuld gang med
planlægning af det kommende skoleår.
Indskrivningen til børnehaveklasserne
viser 31 elever. Det betyder 2 små
klasser og en specialklasse med 4
elever. Klasserne er så små, at vi også i
det kommende skoleår må samlæse i 5
ugentlige lektioner. De to kommende 1.
klasser er ligeledes meget små. Her må
samlæsning i et antal ugentlige lektioner
ligeledes være en nødvendig
praksis. På 8. årgang har vi tilmeldt 55
elever. Det betyder dannelse af
3 klasser. På den nuværende 8.
årgang arbejder lærerne i
selvstyrende teams. Denne
organisationsform ønsker vi
videreført til at omfatte både 8.
og 9. årgang.
PISA-undersøgelse
Skolen er i år udtrukket til
PISA-undersøgelsen 2006, der
omfatter undersøgelse af
elevernes standpunkter i matematik,
læsning og naturvidenskabelige
fag i 57 lande.
5
Vi håber naturligvis, at de danske
elever får mulighed for at vise, at de er
absolut ligeså dygtige som eleverne i
lande, vi normalt sammenligner os med.
Generelt er der en bekymring for disse
nationale test, idet de ikke har en
pædagogisk værdi. Desværre vil de få
alt for stor indflydelse på den daglige
undervisning i negativ retning. Den
politiske betydning for udvikling af det
danske skolesystem er beskrevet i
artiklen ”PISA-krigens tabsliste” her i
bladet.
PISA-undersøgelsen omfatter elever
født i 1990. Eleverne i 9. årgang. Der er
sendt informationsmateriale ud til
eleverne og deres forældre med mulighed
for at samtykke til elevernes
deltagelse i undersøgelsen.
Sundhedspolitik på skolen
Indenfor de sidste par år har vi arbejdet
med at forbedre vareudbuddet i boden,
sådan at mad- og drikkevarer er
sundere. For øjeblikket arbejder vi på at
etablere en madordning. Madordningen
søges etableret i samarbejde med

Fritidscentret. Hen over foråret vil vi
lave en forsøgsordning for 7.-9. årgang.
I denne forbindelse udsendes informationsmateriale.
Personalenyt
Uffe Lambæk blev ansat den
01.01.2006. Han blev desværre sygemeldt
i begyndelsen af februar. Han
stopper med udgangen af marts. For at
løse nogle af Uffe Lambæks
undervisningsopgaver har vi fået lærer
Inge Osgood til at varetage tysk i 9. kl.
og engelsk i en 8. klasse. Inge har som
bekendt været lærer på skolen gennem
en årrække og valgte at gå på efterløn i
sommeren 2003. De øvrige opgaver er
tildelt lærere på skolen.
Pædagog Pia Andersen er gået på
barselsorlov den 01.02.2006. Hun er pr.
01.03.2006 afløst af den 24-årige
pædagog Mette Husted Nielsen fra
Husby. Mette er ansat som støttepædagog
i Dueslaget resten af skoleåret. Inge
og Mette bydes hermed hjertelig
velkomne på skolen.
Skolerenovering
Som bekendt blev udarbejdet en
masterplan for skolerenoveringen i
august/september 2005. I denne plan
skulle skolen have udført en tagrenovering
samt totalrenovering af
hjemkundskabslokalet i 2006. Den
øvrige plan skulle gennemføres i 2007-
2008. Imidlertid er skolerenoveringsplanerne
i Ringkøbing-Skjern Kommune
sat på standby for at afvente en
skolestrukturdebat.
Tagrenoveringen bliver dog gennemført
i 2006, men på trods af skolebestyrelsens
henvendelse om at genoverveje
6
igangsættelse af renoveringen af
hjemkundskabslokalet bliver det
desværre udsat.
Vi håber, at denne tiltrængte renovering
snart kan besluttes og igangsættes.
Skolebestyrelsens årsberetning
Årsberetningen 2005 bringes her i
bladet.
Torsdag den 30. marts 2006,
kl. 18.30-19.30
er forældre velkomne til en
drøftelse af beretningen
i skolens mødelokale E-11.
Man kan således også ved dette
møde få uddybet forskellige afsnit
i beretningen.
Skolebestyrelsesvalget 2006
I forbindelse med orienterings- og
opstillingsmødet den 26. januar 2006
blev lavet en kandidatliste. Ved fristens
udløb indkom ikke flere kandidatlister.
Herved var en skolebestyrelse valgt ved
fredsvalg. Den nye skolebestyrelse pr.
01.04.2006 er således:
Jette Føhns
Jørgen Vig
Bent Kjærgaard
Gert Schmidt
Iben Lundby
Marianne Byskou
Inger Kjeldgaard
Skolebestyrelsen konstituerer sig på et
møde den 30.03.2006.
Skolen vil hermed byde velkommen til
den nye bestyrelse og glæder sig til et
godt samarbejde de næste 4 år.
Mange tak for samarbejdet med den
afgående skolebestyrelse.

PISA-krigens tabsliste
Artiklen er fra magasinet Skolebørn – november 2005. Skrevet af Svend Kreiner,
tidligere seniorforsker ved Danmarks Pædagogiske Instituts statistiske afdeling
PISA-undersøgelsen har – til dels
selvforskyldt – været ude i et veritabelt
stormvejr siden de seneste resultater
blev offentliggjort. Diskussionen
minder mest af alt om en skyttegravskrig
med skarpt optrukne fronter. Og
som i alle andre krige er der desværre
også uskyldige ofre i forbindlese med
PISA-striden. Lad os se lidt på tabslisten.
PISA-undersøgelsens troværdighed er
det mest iøjnefaldende tab. Ikke fordi
det med sikkerhed er blevet påvist, at
alt i PISA-undersøgelsen er forkert,
men PISA-forskerne har med utrolig
stædighed nægtet at forsvare sig mod
7
kritikken på anden måde end ved at
henvise til, at det er meget dygtige
mennesker rundt om i verden, der har
stået for undersøgelsen. Dette er
imidlertid ikke nok. Kritik er reglen og
ikke undtagelsen i den videnskabelige
verden, og forskning overlever kun,
hvis den kan forsvares på sagligt
grundlag. Det er muligt, at PISA’s
troværdighed kun er skindød, men den
kan kun bringes til live igen, hvis PISAforskerne
gør en ærlig indsats for at
forsvare den.
Det er desuden et ubesvaret spørgsmål,
om konklusionerne bevidst eller
ubevidst er skrevet således, at de er
Dansk Saxofon Kvartet giver 4. - 6. årgang en oplevelse, som ikke kan måles.

levet så politisk bekvemme som
overhovedet muligt, eller om det er de
forskningsmæssige resultater, der
afføder de politiske planer om at styrke
evalueringskulturen. Læser man
rapportens tal rigtigt, og læser man de
internationale rapporteringer, vil man
se, at der ikke er hold i påstandene om,
at det går specielt dårligt i den danske
folkeskole, og ikke hold i at der er
påfaldende mange meget svage læsere i
Danmark. Danmark ligger lunt i det
store hovedfelt sammen med en række
andre respektable lande, men der er
nogle få lande, bl.a. Finland, der klarer
sig påfaldende bedre. Det er kun, hvis
man synes, at Danmark skal være bedre
end alle andre lande, at der kan findes
noget i PISA-undersøgelsen, der
motiverer tiltag over for folkeskolen.
De uudnyttede muligheder er det næste
offer. Indtil videre er det eneste, som
undersøgelsen har fortalt, at de 17%
8
dårligste læsere
er de 17%
dårligste
læsere. Efter
alle de år, der
er gået med
undersøgelsen,
og alle de
penge, der er
brugt, er der
intet nyt om
baggrunden for,
at der er nogle
få procent, der
læser meget
dårligt, og intet
nyt om hvad
der kan gøres
for disse læsere.
Og der er ingen forklaring på, hvorfor
det tilsyneladende går så godt i Finland.
Resultatmæssigt er PISA-undersøgelserne
et af de fattigste resultater, vi
kender fra den pædagogiske forskning.
Debatten om folkeskolen, der har været
domineret af PISA i al for lang tid, og
DPU’s renommé som seriøs
forskningsinstitution er to af krigens
uskyldige ofre, der begge vil have godt
af at komme ud af PISA-krigens
skygge.
Og så er der opbakningen bag anvendelsen
af læseprøver og andre pædagogiske
test i folkeskolen. Håndteringen
af PISA-projektet kan meget vel
risikere at skubbe holdningen til disse
ting tilbage til et niveau, der minder om
60’erne og 70’ernes afvisende holdning
til prøver og test. Og det var vel ikke
det, der var meningen. Det må være på
tide, at PISA-forskerne tager deres rolle
som forskere alvorligt.

Skolebestyrelsens
beretning 2005
Skolebestyrelsen er valgt til at sikre
forældreindflydelse på skolen. Vi har
igen i år i samarbejde med skolens
personale og ledelse været omkring
mange ting. I det nedenstående vil I
kunne læse om mange af de ting, vi har
været omkring.
Skolebestyrelsesvalg 2006:
I løbet af januar er der blevet valgt nye
forældre til skolebestyrelsen. Det blev
fredsvalg, hvilket vil sige, at der kom
kun en liste og de 7 første på denne liste
er nu valgt for de næste 2 år. Vi har
valgt, at der skal være valg hvert andet
år, så vi ikke risikerer, at alle de 7
forældrevalgte bliver udskiftet på en
gang.
Mål – Indsatsområder -
evalueringer:
I forbindelse med værdidebatten i
skoleåret 2004/2005 udarbejdede vi en
ny målsætning for skolen. Den nye
målsætning er udarbejdet som en vision
– Visionsplanen for Spjald Skole.
Visionsplanen ses som fast indlæg i
kvartalsnyt.
De enkelte skoleårs pædagogiske
indsatsplaner ses på www.spjaldskole.dk.
Frede Bräuner:
Frede Bräuner var på besøg i Kulturhuset
den 15.3.05. Frede Bräuner
underviser på en skole i Århus, hvor
9
lærerne har erfaret, at elevernes
indlæringsevne og adfærd er blevet
markant bedre efter, at skolen
har indført obligatorisk morgenmad og
frokost. Frede Bräuner fortalte og
demonstrerede, hvad dårlig kost er, og
hvordan den påvirker børn og unge
fysisk og psykisk.
Frede Bräuner fortalte på en spændende
og humoristisk måde, og vi havde alle
fået noget at spekulere over, da vi gik
hjem.
Skolestart august 2005:
Som noget nyt i år blev 1. skoledag på
4 undervisningslektioner for børnene.
Alle lektionerne var med
klasselæren. Dagen blev brugt på
mange ting, der var ro til at komme
godt i gang efter sommerferien, hvis

man nu skulle starte med en
ny lærer eller i en ny klasse.
Efter de 4 lektioner var der
mulighed for, at lærerne
kunne mødes i de forskellige
teams omkring årgangene.
Featureugen - uge 39:
I featureugen i efteråret 2005
arbejdede hele skolen med
det 4. tema i Grøn Skole –
Grønt Flag projektet under
Friluftsrådet. Temaet denne
gang var Energi.
I ugen arbejdede eleverne bl. a.
med alternative energiformer,
der åbnede øjnene på
mange elever. ”Kan en bil køre på
brint udvundet af vand?”
Det var en rigtig god uge, og Friluftsrådet
kvitterede med overrækkelse af
Det Grønne Flag for 4. gang.
Regionskursus 2005 i Randers:
I år var vi 5 fra bestyrelsen på kursus
med Skole og Samfund i Randers. En
weekend med utrolig mange gode
foredrag og ideer til, hvad vi kan
arbejde med i skolebestyrelsen.
Foredrag med Carsten Mørch:
Tirsdag d. 28-2 havde Spjald Skole
arrangeret foredrag med jægersoldaten
og foredragsholderen
Carsten Mørch. Inviterede var
forældre, personale og alle interesserede.
Der var mødt ca. 200 frem til et
spændene og humoristisk foredrag om
CM‘s tid i jægerkorpset og hans helt
ekstreme uddannelse i USA på
Rangerskolen.
Første halvdel af foredraget gik på
10
hans oplevelser og uddannelse, og vi var
nok nogle, der tænkte, godt det ikke var
os, der skulle igennem så hård fysisk og
psykisk træning.
Anden halvdel gik på vores personlige
udvikling. Vi skal stille krav, - til os selv,
til børnene og til vores partner. Hvis vi
vil noget, så skal der en aktiv handling
til, det er ikke nok bare at snakke om
tingene. Vil vi børneopdragelse, så må vi
som forældre tage ansvar. Vil vi et godt
ægteskab, så skal vi selv være med til at
skabe det. Vil vi en glad arbejdsplads, så
må vi tage aktiv del osv.
Alle der var til stede fik en god oplevelse
og noget at tænke over, inden vi gik
hjem.
Overbygningen nu og i fremtiden:
I dette skoleår arbejdes med udvikling af
undervisnings- og arbejdsformer både for
elever og lærere. Dette udviklingsprojekt
videreføres, således at nuværende
selvstyrende team udvides til at omfatte
både 8. og 9. årgang.

Dueslaget:
Alle 10 pladser i Dueslaget har været
besat det meste af det forløbne skoleår.
Der har været følgende elevomsætning:
Tre elever tog på efterskole i forbindelse
med sommerferien, en stoppede i
foråret 05 og startede i et arbejdspraktikforløb,
som skulle munde ud i en
lærerplads som mekaniker. De ledige
pladser blev meget hurtigt besat, en kort
periode har der været 11 elever i
Dueslaget. Tre elever har haft en
tilknytning til en normalklasse i forskelligt
omfang. En af de tre er helt udsluset
fra uge 8, 2006. Siden uge 8 er der igen
10 elever i Dueslaget.
En støttepædagog har fra august
været ansat i Dueslaget til en specialopgave
med én elev, som er skolestarter.
Dråben:
I sommerferien flyttede Dråben ind i
nye lokaler i den gamle Brejning Skole
bygning. Det gav meget mere plads og
også mange flere muligheder for at
forfølge den pædagogik som passer
bedst til eleverne i Dråben.
I perioden har der været fra fire til seks
elever i Dråben. I skrivende stund er
antallet fem elever. To elever rykkede i
forbindelse med sommerferien op i
Hulen. Efter sommerferien startede en
ny elev i Dråben. I løbet af sensommeren
og efteråret startede to nye elever i
Dråben. Den ene er for nylig flyttet til
Dueslaget.
Det ser ud til, at der er flere nye elever
på vej til Dråben i forbindelse med
starten på det nye skoleår. Det vil kræve
en omorganisering, som skolen er i
gang med at planlægge i øjeblikket.
11
Hulen:
I forbindelse med sommerferien
flyttede de to ældste elever til Dagskolen
i Opsund. Hulen modtog i stedet to
elever fra Dråben. Der er derfor fortsat
fem elever i Hulen.
Specialcenteret:
Også i det forløbne skoleår har
specialcenteret serviceret et stort antal
elever, som har haft brug for kortere
eller længere tilbud med særlig støtte.
Der er gennemført en række skubkurser,
og en del elever har modtaget
tilbud i Reading Recovery. Centeret er
ved at omstille sig til i højere grad at
give it-støtte i specialundervisningen.
Modtageklasserne:
Modtageklasserne fungerer stadigvæk
på Spjald Skole, men elevtallet er
kraftigt dalende. Efter sigende får vi
ingen nye elever til klassen de to næste
år, hvilket er den periode, der er
overblik over indtil nu.
I øjeblikket har 11 elever større eller
mindre tilknytning til klassen, og 18
elever er fuldt integreret i deres danske
klasser.
Eleverne i modtageklasserne har meget
forskellige undervisningsbehov. Nogle
kan arbejde løs med dansk, matematik
og engelsk, mens det for andre er en
stor opgave ’at lære at gå i skole’.
For at give eleverne den sproglige
støtte, der er nødvendig, for at de kan få
et godt udbytte af undervisningen i
deres danske klasser, tilbydes de efter
samråd med deres lærere kurser med
intensivt dansk eller matematik.
Ligeledes tilbydes eleverne lektiestøtte,
fordi deres forældre ikke kan hjælpe

dem, da de også har sproglige vanskeligheder.
Når de ældste elever har tilegnet sig et
dansk, så de kan begå sig, forsøger vi at
få en sprog-praktikordning i gang for
dem. Skolevejlederen forsøger at finde
en arbejdsplads, der kan rumme
eleverne, har tid til at snakke med dem
og vise dem til rette samt lære dem om
dansk kultur, som den er ’i virkeligheden’.
Vi er glade for den store velvilje,
der er fra vore forskellige samarbejdspartnere
på dette område.
Årets gang i SFO:
2005 blev året, hvor vi i SFO‘en skule
sige farvel til vores leder gennem
mange år. Maja Nielsen gik på efterløn
til sommerferien og i september skulle
vi også sige farvel til vores trofaste
pædagogmedhjælper Gunhild
Kjeldgaard, som også havde valgt at gå
på efterløn.
Både Maja og Gunhild har igennem
mange år været med til at præge
SFO‘en og gøre det til det dejlige sted,
det er i dag. Tak til dem begge for et
godt samarbejde i årenes løb.
Der er mange gode traditioner i
SFO‘en, som vi prøver at holde fast
ved. Der har i årets løb været flg.
arrangementer.: Sommerfest, overnatning
for de største børn, koloni, vinterfest
med forældre og søskende, julefrokost,
skøjtetur til Skjern, aktivitetsdag i
Videbæk sammen med de andre
SFO‘er, osv. Alt sammen noget der er
med til at give børnene en god oplevelse.
Dette har kun kunnet lade sig gøre ved
fælles hjælp fra personalet. Vi har i
SFOèn en trofast stab, som yder en stor
12
indsats for at få hverdagen til at gå. De
tænker på børnene og på at give
oplevelser. De tænker på hinanden og
hjælper, hvor der er brug for det. Alt i
alt en dejlig arbejdsplads, hvor opgaven
er at passe skolebørn efter skoletid.
Personalet bestræber sig hele tiden på at
tænke nyt og lave nye tiltag, samtidig
med at de holder fast på de traditioner
og den kultur, der er i SFOèn.
Personalemæssige forhold –
herunder resurser:
Sammen med det faldende elevtal har
skolen reduceret personaleantallet i
2005 primært indenfor modtageundervisningen
og normalundervisningen.
Denne reduktion er
sket dels ved ansættelse af færre vikarer
til ledige barselsorlover og ved naturlig
afgang.
Aldersfordelingen i personalegruppen
er meget spredt. En stor gruppe er for
øjeblikket over 55 år, således er 7 i
dette skoleår fyldt 60 år eller derover.
Samtidig har skolen ansat mange helt
unge i alderen 25-40 år.
Denne aldersfordeling giver anledning
til gensidig inspiration for hele personalet.
Med de tildelte ressourcer forsøger
skolen så effektivt som muligt at give
eleverne så mange undervisningslektioner
som muligt. Lektionstimetildelingen
følger stort set Undervisningsministeriets
vejledende timetildeling.
Driftsmæssigt må skolen desværre
fortsat anvende mange ressourcer til
vedligeholdelsesarbejder. I 2005
anvendte skolen således 365.000 kr. til
vedligeholdelse.

Disse store vedligeholdelsesbehov
skyldes udsættelse af en meget tiltrængt
skolerenovering. Det var dog meget
glædelig, at byrådet igangsatte planlægningen
af en masterplan for skolerenoveringen
hen over sommeren 2005.
Masterplanen blev udarbejdet sammen
med arkitektfirmaet Torsten Riis
Andersen i løbet af august og september
2005. Planen fik en meget positiv
behandling i skolens pædagogiske råd
og i vores skolebestyrelse. Alle glæder
sig til at få gennemført disse tiltrængte
moderniseringer, således at den enkelte
lærer bedre kan imødekomme de
stigende centrale undervisningsmæssige
krav.
Rammer og faciliteter:
Det lille fald i elevtallet har ikke
betydet et fald i klassetallet. Det
betyder, at skolen fortsat oplever, at de
fysiske rammer er snævre. Skolen har
således også i dette skoleår god brug
for pavillonen, som blev placeret nord
for skolen i 2004.
13
Som ovenfor nævnt har skolen meget
stort behov for en skolerenovering. I
renoveringsplanen, som byrådet
behandlede i efteråret 2005, nævnes
flere akutte forhold.
I denne forbindelse har vi igen gjort
byrådet opmærksom på nødvendigheden
af en totalrenovering af
hjemkundskabslokalet. Lokalet er så
nedslidt, at hygiejneforholdene er
meget kritisable.
Minikonfirmander i Brejning sogn:
I November blev skolebestyrelsen
kontaktet af Brejning menighedsråd og
sognepræst Anne Hillgaard ang. opstart
af et minikonfirmand-forløb fra næste
skoleår, for elever i 3. kl. Henvendelsen
drejede sig om 3 områder, hvor de
ønskede samarbejde med skolen:
- skemalægning, så minikonfirmanderne
kan benytte skolebusserne
- fremlæggelse af tilbudet på et klasseforældremøde
i foråret
- Accept af, at runddele tilmeldingsblanketter
gennem klasselærerne
Skolebestyrelsen ser
meget positiv på initiativet
ang. minikonfirmander i
Brejning sogn og har
meldt positivt tilbage om
samarbejdet.
Skole-hjemsamarbejdet:
Så er endnu et år gået og
det er tid at revidere skolehjemsamarbejdet
ved
Spjald Skole endnu
engang. Som
skolebestyrelsesmedlemmerne
plejer, var vi
med ved det første

klasseforældremøde i aug./sep. Alting
er lige startet op efter sommerferien, og
vi har måske ikke så meget at berette,
men derfor er det alligevel vigtig, at vi
er tilstede og hører, hvad der rører sig.
Det er absolut mit indtryk, at
skolehjemsamarbejdet fungerer godt på
Spjald Skole, men som alt andet kan det
blive bedre, og det må vi alle, både
skolen og forældrene medvirke til.
Skolens målsætning for forældremøderne
er:
- at skabe åbenhed og tillid mellem
hjem og skole
- at informere om skolens arbejde
- at skabe forældreinteresse og
forældreansvar for klassens trivsel og
arbejde.
For at denne målsætning kan lykkes,
kræver det, at vi som forældre tropper
op, og er positive. Som de fleste nok
har læst, har skolen fået lavet en vision,
også en som gælder forældrene. Har vi
14
alle, som er forældre på Spjald Skole
denne vision for øje, er vi nået meget
langt! Spjald Skoles vision ang.
forældrene omkring skolen:
På Spjald Skole er forældrene meget
bevidste om at samarbejde med
hinanden og med skolen. De er
meget bevidste om deres ansvar for
trivslen på skolen og i klassen, og
kender deres rolle i arbejdet på at
sikre optimale udviklingsmuligheder
- ikke kun for deres eget barn - men
for alle klassens børn. De deltager
aktivt i skolens liv og møder skolen
med positive forventninger for at
sikre et godt læringsklima for deres
børn. De er åbne og tolerante og ser
forskellighed som en styrke. De er
gode rollemodeller for deres barn,
hvilket afspejler sig i deres adfærd,
og i den måde de omtaler skolen,
dens ansatte, elever og de andre
forældre på skolen.

PC’er til 3. klasserne – medarbejder
PC’er:
Undervisningsministeriet har tidligere
afsat 495 mill. kr. til en udviklingspulje
til oppriotering af IT i folkeskolen. I
denne forbindelse har Spjald Skole fået
19 bærbare PC’er med 50% tilskud fra
denne pulje.
I flere år har lærerne i Videbæk Kommune
haft en hjemme-pc-ordning.
Udstyret er imidlertid efterhånden
temmelig forældet. I efteråret 2005
erstattedes denne ordning af en ny
ordning med bærbare PC’er, hvor
lærerne betaler 75% og skolen 25% af
udstyret. Det har betydet, at mange er
gået med i denne ordning og har fået en
god, solid og rimelig tidsvarende
bærbar PC’er. Herved er også lærerne
bedre klædt på til den daglige undervisning,
hvor IT er understøttende i mange
af skolens fag.
Pedelsamarbejde med
Grønbjerg Skole:
Den 1. marts 2006 indledte skolen et
samarbejde med Grønbjerg Skole,
således at servicemedarbejderne på
Spjald Skole udfører pedelfunktionen i
Grønbjerg. Ordningen er foreløbig
gældende i et år.
15
Trafiksikkerhedsplan:
Trafiksikkerhedsplanen er blevet
gennemført som planlagt henover
sommeren 2005. Det har betydet en
forbedring for elevernes sikkerhed
omkring tilgangsvejene til skolen.
Overgangen på Skolegade er ligeledes
en vigtig sikkerhedsforanstaltning på
børnenes skolevej. Planen blev omtalt i
årsberetningen for 2004.
Afslutning:
Som det fremgår af ovenstående har vi
også i år været omkring mange ting.
Vort håb er fortsat et godt samarbejde
mellem bestyrelsen og skolen/SFO´s
personale. Vi vil også i fremtiden
arbejde på åbenhed og dialog, så børn
og voksne trives i dagligdagen på
Spjald Skole.
Til slut skal lyde en stor tak til hele
personalegruppen for god og stabil
arbejdskraft. Det er jeres fortjeneste, at
dagligdagen fungerer, og børnene er
glade for at komme i skole hver dag.
Tak for det.
Alle forældre inviteres til debataften om
denne beretning
torsdag den 30.03.2006,
kl. 18.30-19.30
i skolens mødelokale E-11.
Tilsyn med eleverne
Skolen har tilsyn med eleverne i skolens åbningstid, men dog kun fra 10
minutter før den enkelte elevs skoledag til 10 min. efter. Det betyder, at
eleverne skal forlade klasselokalerne, når den sidste lektion er færdig.
Elever, der får ventetid i forbindelse med en skolebus, lektiecafé eller frivillig
undervisning må vente i storrummet, skolegården eller i skolebiblioteket.
Om morgenen må eleverne tidligst møde på skolen kl. 7.30, med mindre de er
tilmeldt SFO.

Orientering fra
Spjald Skolebibliotek -
skolens pædagogiske servicecenter
og
Spjald Bibliotek
Spjald Skolebibliotek og Spjald Bibliotek har fælles lokaler, men ikke fælles
samling, derfor kan elever og forældre nogle gange være i tvivl om, hvordan reglerne
for hjemlån er.
Spjald Skolebibliotek – skolens pædagogiske servicecenter
På skolebiblioteket arbejdes
der ofte med projektopgaver,
og eleverne søger
efter materialer til mange
typer opgaver.
Alle elever tilbydes en
ugentlig udlånstime på
skolebiblioteket. For at øge
og styrke elevernes læselyst
bliver de introduceret for
nye gode bøger og selvfølgelig
også for de gamle
klassikere. Desuden bliver
der ofte læst højt for de
mindre elever.
Lånetiden for bøger er en
måned, for CD, lydbøger og
spil er det 14 dage.
Eleverne vil få hjemkaldelser
på materialer, som de har
haft liggende hjemme i
meget lang tid. Kan materialerne
ikke findes, vil der
blive udskrevet en regning
på 5o kr. for hvert materiale,
som skolebiblioteket ejer.
Vi har i år delt en folder ud til forældre og elever i de to børnehaveklasser. Her kan
læses om de tilbud, vi giver børnehaveklasseeleverne.
16

Spjald Biblioteket – folkebiblioteket
På biblioteket kan man ud over bøgerne også låne musik CDere, lydbøger, spil til
både pc og playstation samt DVD-film.
Lånetiden for spil og DVD-film er 14 dage. Vær venlige at overholde denne lånetid,
da der tit er mange andre børn og voksne, der gerne vil låne spillene og filmene.
Pas ekstra godt på disse materialer, de er nemlig dyre at anskaffe. Biblioteket skal
betale for retten til at låne dem ud og derfor koster et pc spil eller en DVD-film tit
700 – 800 kr. Hvis I er uheldige at ødelægge eller smide det væk, I har lånt, vil I
skulle betale erstatning til biblioteket med disse ret høje beløb. Bøgerne erstattes
med indkøbsprisen + 30 kr. til klargøring.
Biblioteket har lang åbningstid. Alle er velkomne, så biblioteket kan også benyttes
af alle forældre og andre voksne!
Men i skolens åbningstid er bibliotekets vigtigste opgave at hjælpe skoleeleverne.
Derfor beder vi det voksne publikum være opmærksom på, at skolebibliotekarerne
først og fremmest må betjene skolens elever og lærere. Voksenlånerne bedes tage
hensyn, f.eks. når der læses højt for skolens elever.
Biblioteket har en Børnefilmklub, der viser film 4 gange i løbet af vinterhalvåret.
Her er børnene delt op, så der først vises film for børn fra børnehavekl., 1. og 2.
klasse. Næste forestilling er forbeholdt børnene fra 3., 4. og 5 klasse. Programmet
udsendes først i oktober.
Åbningstider for voksenlånere:
Mandag 10 - 12.30 og 14.30 –17.30
Tirsdag 10 –12.30
Onsdag 10 – 12.30
Torsdag 10 – 12.30 og 17 – 20
Fredag lukket
17

Siden sidst fra SFO
Vi har her først på året sagt goddag til
to nye studerende fra Holstebro Pædagogseminarium,
Henriette og Majbritt. I
sidste Kvartalsnyt fortalte vi, at vi
skulle sige farvel til Else, men vi fik lov
til at beholde Else ½ år mere i jobtræning,
hvilket vi er meget glade for.
Uge 7 gik godt i SFO. Vi var i alene i
SFO, da børnehaven gerne ville være
hjemme da se har mange små børn for
tiden. Mandag tog 50 børn til aktivitetsdag
i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.
Det blev en dejlig dag med mange gode
oplevelser. Der var mulighed for
fodbold, svømning, bowling, skydning,
hoppeborg osv. Det var nogle dejlige
trætte børn vi kom hjem med.
Vi har ændret lidt på holdningen til
feriepasning. Vi passer nu kun børn
med pasningsbehov i uge 7 og 42.
Sommerferien er lang, så der siger vi, at
vi kun passer børn med pasningsbehov i
juli måned. Pasningsbehov vil sige, at
begge forældre skal på arbejde.
Pr. 1. marts flytter vi lidt rundt på blå
stues børn, da vi pr. 20. marts indfører
en ny struktur i SFO. Vi laver den ene
stue om til et værksted – et kreativt
værksted. Et sted hvor der
er åbent hver dag, og hvor
der vil komme til at
foregå planlagte og
uplanlagte ting / aktiviteter.
Der vil på værksted
være tre primær personer
som vil gå igen og det er
Thea, Charlotte og Lis.
18
Resten af personalegruppen vil så på
skift en uge ad gangen være tilknyttet
værkstedet. Vi har en forventning om, at
vi igennem denne arbejdsform, kan
tilbyde jeres børn en anderledes SFO
med nogle flere kreative muligheder. Vi
har stadig legen og den sociale læring
som første prioritet, men nu bare med
nye muligheder.
Det er forår…. næsten! Og med lidt god
vilje kan man ane at vintergækker og
krokus er på vej op i skolegården! Jo
man kan, for ungernes glæde ved at
grave ned til kineserne, omdanne fiskekutteren
til et sørøverskib, og udnævne
klatretårnet til et slotstårn gør, at det hele
blomstrer. Det er ikke altid at de voksnes
ønsker om store grønne arealer med
færdige modeller til legen, er lig med de
behov, børnene har. Derfor kan selv
asfalt være perfekt, i hvert fald, når
rulleskøjteløb og gokartrace står på
dagsordenen.
Overnatning for de store børn i SFO…..
spændende, for hvad skal der ske ? En
tur til Spjald Bageri, hvor man foruden
selv at være længe oppe jo kan se, at der
også er folk i arbejde på tidspunkter,
hvor man selv plejer at
sove…. Dejligt at et sådant
besøg kan arrangeres.
Skøjteturen til Skjern gik
godt. Alle havde en perfekt
tur, og igen i år fik vi udset os
nogle mulige kandidater til
OL 2010…. Glæd jer!!!

Boganmeldelse
Bogen handler om en dreng på 15
år, som hedder Georg. Hans far
døde for 11 år siden. Faren havde
skrevet et brev, som han havde
gemt i en rød bil. Det var den røde
bil, Georg havde, da han var lille.
Georgs farmor og farfar fandt det så
en dag, og de kørte hjem til Georg
med det, for der stod på brevet, at
det var til ham. Georg låste sig ind
på sit værelse og læste det. Han
ville ikke have, at nogen skulle
forstyrre ham. Så hans mor og
hendes nye mand og farmor og
farfar sad inde i stuen og ventede.
Det tog lang tid, og det handlede
om, hvordan faren mødte appelsinpigen.
Hun var en pige, faren en
dag i sin ungdom mødte i en sporvogn,
og faren kom til at vælte en
19
stor pose med appelsiner, som hun
havde i hænderne. Det var derfor,
han kaldte hende appelsinpigen.
Han blev så forelsket og måtte bare
finde hende igen. Selvfølgelig skete
det, men han fik ikke snakket med
hende før juleaften i domkirken.
Hun lovede ham, at de kunne være
sammen hver dag, men han skulle
først vente et halvt år, men det
kunne han slet ikke. Han fik et kort
fra en, men han vidste ikke fra
hvem, men han gættede, at det var
fra hende, for der var en lille
tegning af hende. Den var så flot
tegnet, at han på den måde vidste, at
det var hende, der havde sendt
kortet. Han rejste der til, hvor kortet
var stemplet for at finde hende. Da
han efter flere dage ville tage hjem,
fandt han hende. Da det endelig
skete, fandt han ud af, hvem hun
var, og hvorfor han skulle vente et
halvt år med at se hende. Da Georg
var færdig, sagde han, at både
farmor, farfar, mor og hendes nye
mand Jørgen godt måtte læse
brevet, men de skulle vente lidt
endnu. Der dukkede endnu en ting
op, som Georg ikke havde regnet
med.
Jeg synes, bogen er rigtig god, og
den er meget gribende og svær at
lægge fra sig igen, når man først er
begyndt.
Lene Vestergaard 7.b

Kompasset – vejen til sund
balance
Medierne skriver dagligt om nye kosttrends og
anbefalinger til, hvad man skal spise, og hvad man
skal undgå. Eksperter og livstilsguruer giver gode
råd, og de går ofte i hver sin retning. Hvad der er
sundt den ene dag – er usundt den næste dag. Det
er forvirrende og svært at finde rundt i.
Derfor har myndigheder og forskere sammen udarbejdet de officielle 8 kostråd,
som skal dæmme op for de skiftende modebølger indenfor kost- og slankekure. Nu
lanceres Kostkompasset – det nye fælles kostrådssymbol, som skal vise de 8
kostråd, og hvordan man bruger dem i hverdagen.
Kostkompasset viser både, hvad der er sundt at spise – og hvad vi skal spare på.
Det er ikke en slankekur, men er vejledning til, hvordan man holder en normalvægt
og lever sundt i hverdagen. Kostkompasset anbefaler både sund mad og fysisk
aktivitet som vejen til en god balance.
Kostkompasset er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Motions- og
Ernæringsrådet, Danmarks fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen, Suhrs Seminarium,
Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse m.fl.
Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk
Informationen er fra magasinet Skolebørn – februar 2006
20

Ferieplaner
21

SPJALD SKOLES FÆLLES VISION
Skolen er præget af et anerkendende humanistisk menneskesyn – respekten for det enkelte
barn og den voksne er i højsædet.
Børnene på skolen
På Spjald Skole kan børnene lide at gå i skole / SFO. De arbejder selvstændigt med egen
læring og udviser stor social forståelse både i undervisningssituationen og i frikvartererne /
SFO. Arbejdet med deres egen personlige udvikling sker i fællesskab med andre.
Børnene møder deres omgivelser med glæde, tillid og et åbent sind. De er indstillet på at
påtage sig ansvar for sig selv og andre. Faglig dygtighed og god social adfærd erhverver
børnene gennem en solid daglig indsats – børnene er bevidste om dette.
Forældrene omkring skolen
På Spjald Skole er forældrene meget bevidste om at samarbejde med hinanden og med
skolen. De er meget bevidste om deres ansvar for trivslen på skolen og i klassen, og kender
deres rolle i arbejdet på at sikre optimale udviklingsmuligheder – ikke kun for deres eget
barn – men for alle klassens børn. De deltager aktivt i skolens liv og møder skolen med
positive forventninger, for at sikre et godt læringsklima for deres børn.
De er åbne og tolerante og ser forskellighed som en styrke. De er gode rollemodeller for
deres barn, hvilket afspejler sig i deres adfærd, og i den måde de omtaler skolen, dens
ansatte, elever og de andre forældre på skolen.
Personalet på skolen
Skolens personale er meget engagerede i deres daglige arbejde – alle spiller en vigtig rolle
for helheden.
Lærere og pædagoger på Spjald Skole stiller store krav til sig selv og børnene både fagligt
og socialt. Med et positivt afsæt engagerer de sig i børnenes læring, og gennem dialog med
børn, forældre og kolleger skaber de de bedste udviklingsmuligheder for hvert enkelt barn
på skolen. Medarbejderen er meget bevidst om sin betydning som rollemodel for børnene.
Gennem tætte ansvarsfulde samarbejdsrelationer medvirker hele personalet til et godt
arbejdsmiljø, der inspirerer til et trygt undervisningsmiljø for børnene.
Ledelsen på skolen
Ledelsen på Spjald Skole prioriterer et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og et trygt og
udviklingsfremmende undervisningsmiljø for alle børn på skolen.
Gennem samarbejde med og gennem åbenhed over for alle medvirker ledelsen til at fremme
et miljø præget af varme, vilje og virkelyst.
Teambaseret ledelse er et centralt element i det daglige arbejde, hvorved ledelsen bedst
fastholder fælles mål i samarbejde med medarbejderne.
Skolens ledelse er synlig i den daglige undervisning og i det pædagogiske arbejde – den
markerer skolen udadtil.
21.06.05.