Kn-marts-06 - Skoleporten Spjald Skole

levet så politisk bekvemme som
overhovedet muligt, eller om det er de
forskningsmæssige resultater, der
afføder de politiske planer om at styrke
evalueringskulturen. Læser man
rapportens tal rigtigt, og læser man de
internationale rapporteringer, vil man
se, at der ikke er hold i påstandene om,
at det går specielt dårligt i den danske
folkeskole, og ikke hold i at der er
påfaldende mange meget svage læsere i
Danmark. Danmark ligger lunt i det
store hovedfelt sammen med en række
andre respektable lande, men der er
nogle få lande, bl.a. Finland, der klarer
sig påfaldende bedre. Det er kun, hvis
man synes, at Danmark skal være bedre
end alle andre lande, at der kan findes
noget i PISA-undersøgelsen, der
motiverer tiltag over for folkeskolen.
De uudnyttede muligheder er det næste
offer. Indtil videre er det eneste, som
undersøgelsen har fortalt, at de 17%
8
dårligste læsere
er de 17%
dårligste
læsere. Efter
alle de år, der
er gået med
undersøgelsen,
og alle de
penge, der er
brugt, er der
intet nyt om
baggrunden for,
at der er nogle
få procent, der
læser meget
dårligt, og intet
nyt om hvad
der kan gøres
for disse læsere.
Og der er ingen forklaring på, hvorfor
det tilsyneladende går så godt i Finland.
Resultatmæssigt er PISA-undersøgelserne
et af de fattigste resultater, vi
kender fra den pædagogiske forskning.
Debatten om folkeskolen, der har været
domineret af PISA i al for lang tid, og
DPU’s renommé som seriøs
forskningsinstitution er to af krigens
uskyldige ofre, der begge vil have godt
af at komme ud af PISA-krigens
skygge.
Og så er der opbakningen bag anvendelsen
af læseprøver og andre pædagogiske
test i folkeskolen. Håndteringen
af PISA-projektet kan meget vel
risikere at skubbe holdningen til disse
ting tilbage til et niveau, der minder om
60’erne og 70’ernes afvisende holdning
til prøver og test. Og det var vel ikke
det, der var meningen. Det må være på
tide, at PISA-forskerne tager deres rolle
som forskere alvorligt.