Afvisning af klage og vejledning om dobbeltkoteletben her - Nohr-Con

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
15. februar 2013 12/13320
AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN
Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt dig angående
Kommunens notat af 9. november 2012 om vejstatus for det dobbelte koteletben, som er adgangsvej
til ejendommene S vænget 6 og 8.
VEJDIREKTORATETS AFGØRELSE
Vi kan endnu ikke tage stilling til din henvendelse som en klage, fordi kommunen ikke har truffet en
forvaltningsretlig afgørelse i sagen. Kommunen har udelukkende vejledt dig og din nabo om
kommunens opfattelse af den retlige status af det dobbelte koteletben. Men vi har nedenfor oplyst,
hvilke forhold der bør indgå i en vurdering af et areals vejretlige status.
BAGGRUND
S vænget 6 og 8 er naboejendomme i by. Adgangen til ejendommene sker ad hver sit
koteletben.
Skellet mellem de to ejendomme går på langs af de to koteletben.
Skellet mellem ejendommene kan ikke ses i marken og dobbeltkoteletbenet fremstår som én
fælles indkørsel.
Dobbeltkoteletbenet er ikke optaget på matrikelkortet som privat fællesvej, der er ingen
tinglyst eller skriftlig aftale om vejret til arealet, og arealet er heller ikke optaget på
kommunens fortegnelse over private fællesveje i by.
Du har købt ejendommen S vænget 8 i 2008. Af købsaftalen fremgår det, ”At der sælger
bekendt ikke påhviler ejendommen utinglyste rettigheder eller forpligtelser.”
Du anerkender ikke, at indkørslen til S vænget 8 er en del af en privat fællesvej og ønsker
færdslen - som både sker til fods og i bil - stoppet.
Ifølge ejeren af S vænget 6 har ejendommen S vænget 10 altid haft overgang til koteletbenet
og har benyttet overgangen til at gå på besøg hos ejeren af S vænget 6.
Luftfotos viser, at fra midten af 1960’erne hvor arealet blev bebygget, har koteletbenene ikke
været adskilt.
Renovation og post ekspederes i vejskellet.
Kommunen har den 10. september og den 16. oktober 2012 holdt møde med henholdsvis
ejeren af ejendommen S vænget 6 og dig, angående den retlige status af det dobbelte
koteletben. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at den anser dobbeltkoteletbenet for en
privat fællesvej.
Kommunen støtter sin opfattelse på en udtalelse af 14. maj 1980 fra Ministeriet for offentlige
arbejder. Det fremgår af ministeriets udtalelse, at de to grundejere vil indgå aftale om, at det
omhandlede dobbeltkoteletben skal tjene som vejadgang til de to ejendomme. Da arealet
således skal tjene som færdselsareal for to selvstændige ejendomme med forskellige ejere, er
færdselsarealet omfattet af privatvejslovens definition af en privat fællesvej og aftalen om
gensidig færdselsret må sidestilles med udlæg af en privat fællesvej.
Kommunen mener, at det er formålsløst at behandle en ansøgning om nedlæggelse af arealet
som privat fællesvej. Det skyldes, at naboerne allerede har protesteret mod ønsket om
Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450
Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

SIDE
2 af 6
nedlæggelse af dobbeltkoteletbenet som privat fællesvej, og at det ikke er afklaret, hvem der
har ret til at benytte det dobbelte koteletben som færdselsareal. Kommunen vil først behandle
en ansøgning om nedlæggelse, når det privatretligt eller ved dom er afklaret, hvem der har
vejret.
HVAD KAN VEJDIREKTORATET TAGE STILLING TIL
Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter
vejlovgivningen 1 , her privatvejsloven 2 . Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn)
inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens § 87, stk. 2.
Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt
vejlovgivningen, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling
til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig.
HVAD ER EN AFGØRELSE
For at vi kan tage stilling til en klage, skal der være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, det vil sige
en afgørelse, hvor kommunen i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater
ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde.
Som hovedregel er en konstaterende retsakt ikke en forvaltningsretlig afgørelse. En konstaterende
retsakt kendetegnes ved, at den ikke skaber, ændrer eller ophæver retsforhold, men blot fastslår,
hvad der også før afgørelsen var gældende. Den ændrer således ikke på rettigheder og pligter, som
borgeren havde før meddelelsen.
Hvis kommunen derefter træffer en afgørelse efter vejlovgivningens bestemmelser, som hviler på den
udmeldte retsopfattelse, vil sagens parter kunne påklage afgørelsen til Vejdirektoratet, som i den
forbindelse vil tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelse. Det kunne fx være en afgørelse om
nedlæggelse eller istandsættelse af arealet som privat fællesvej.
PRIVATVEJSLOVENS DEFINITION PÅ EN PRIVAT FÆLLESVEJ
Ved ’private fællesveje’ forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens § 10,
nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det
er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf.
privatvejslovens § 10, nr. 3.
En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som
færdselsareal for ejendommen, jf. lovens § 10, nr. 5.
En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også
erhverves ved hævd eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, fx ved
udlæg efter privatvejslovens § 26, stk. 2, eller ved ekspropriation.
1 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven
2 Lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010 med senere ændring

Privatvejsloven indeholder ikke et krav om, at adgangen til en ejendom kun kan opfyldes ved kørende
færdsel.
Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom,
ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom.
Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende
mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller
faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom.
Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed
mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene.
Kommunalbestyrelsen skal godkende udlæg af nye private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Det fremgår af privatvejslovens § 27, stk. 1.
Udlagte private fællesveje må ikke tages i brug som private fællesveje uden kommunalbestyrelsens
tilladelse, jf. privatvejslovens § 41.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje,
jf. privatvejslovens § 25.
Der må ikke etableres overgang (gående adgang) fra en ejendom til en privat fællesvej uden
kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens § 62, stk. 1. Udnyttelse af en overgang vil
endvidere kun være mulig, hvis ejeren af den omhandlede ejendom har ret til at benytte den private
fællesvej, altså har en vejret.
Disse regler har været gældende siden 1. januar 1973.
Det er herefter som udgangspunkt kun de udlæg 3 , som kommunalbestyrelsen har skullet godkende,
eller som er fastlagt på andet offentligretligt grundlag, der kan administreres af kommunalbestyrelsen
som private fællesveje.
VORES VURDERING OG UDTALELSE
Er kommunens oplysninger en forvaltningsretlig afgørelse efter privatvejsloven
Som nævnt ovenfor er det karakteristiske for en afgørelse, at en offentlig myndighed ensidigt og for
borgerne bindende fastsætter forhold af væsentlig betydning for de berørte.
Vi mener, at kommunens tilkendegivelser til ejerne af ejendommene S vænget 6 og 8 på
vejlovgivningens område ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse. Kommunen har således endnu
ikke med bindende virkning besluttet, hvad ejerne af de konkrete ejendomme skal foretage sig på
baggrund af kommunens antagelse af, at dobbeltkoteletbenet har status af privat fællesvej.
3 Ved udlæg forstås er reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat
fællessti, jf. privatvejslovens § 10, nr. 7.
SIDE
3 af 6

Kommunen oplysning (vejledning) om sin opfattelse af den retlige status af det dobbelte koteletben
udgør ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Og derfor kan vi ikke behandle sagen som en klagesag.
Vi kan dog vejlede generelt om fastlæggelsen af et areals vejretlige status af privat fællesvej eller rent
privat areal.
Grundlaget for at administrere arealet som privat fællesvej
Arealet er ikke optaget på matrikelkortet som privat fællesvej, og der er ikke tinglyste eller skriftlige
aftaler om vejret.
Arealet er ikke optaget på kommunens fortegnelse over private fællesveje i by, selvom dette siden 1.
januar 1973 har været et krav efter privatvejsloven. Og kommunen har ikke meddelt tilladelse til, at
naboejendomme kan etablere overgang til arealet.
Der er uenighed blandt ejerne af de to ejendomme om arealets status af privat fællesvej.
Der foreligger således ingen dokumentation for vejret. Det eneste, som taler for at anse arealet for
privat fællesvej, er, at det fremstår ensartet og uden adskillelse af de to koteletben.
Vi mener, at der i forhold til den sag, som Ministeriet for offentlige arbejder udtalte sig om ved brev af
14. maj 1980, er den forskel, at vejejerne ville indgå aftale om, at det dobbelte koteletben skulle
anvendes som vejadgang til de to ejendomme med gensidig vejret for ejendommene. I det
foreliggende tilfælde er der ikke dokumentation for eller anerkendelse af, at der er indgået aftale om
vejret.
Vi kan oplyse, at hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan afgøre, om en eller flere ejendomme har
vejret til et areal. I tilfælde af uenighed mellem parterne kan kun domstolene afgøre spørgsmålet. Men
kommunen kan på baggrund af sagens oplysninger lægge til grund, at vejen (arealet) har status af
privat fællesvej, og at visse bestemte ejendomme har vejret.
DEN VIDERE SAGSBEHANDLING I KOMMUNEN
Reglerne om nedlæggelse af private fællesveje i by
En privat fællesvej må ikke nedlægges uden kommunens tilladelse, jf. privatvejslovens § 71.
Kommunen skal tage stilling til, om en privat fællesvej kan nedlægges, hvis en grundejer med den
fornødne interesse i spørgsmålet beder kommunen om det. Det fremgår af privatvejslovens § 72.
Spørgsmålet, om der efter lovens § 72, stk. 1, konkret skal gives tilladelse til hel eller delvis
nedlæggelse af en privat fællesvej, afhænger af kommunens skøn. Ved denne vurdering skal
kommunen varetage almene offentligretlige hensyn, først og fremmest af færdselsmæssig og
vejteknisk art. Herunder kan kommunen vurdere, om nedlæggelsen vil være uhensigtsmæssig eller til
gene for visse grupper af trafikanter.
Hvis ingen almene offentligretlige hensyn taler imod nedlæggelsen, skal kommunen vurdere, om den
private fællesvej er eneste adgangsvej til en ejendom eller er af vigtighed for en ejendom.
SIDE
4 af 6

En privat fællesvej skal således helt eller delvist opretholdes, hvis den efter matrikelkortet er eneste
adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden
vejadgang. Den skal også helt eller delvist opretholdes, hvis den i øvrigt er af vigtighed for en ejendom
med vejret til vejen. Dette fremgår af privatvejslovens § 72, stk. 2.
I tilfælde hvor vejen hverken er eneste adgangsvej eller af vigtighed for en ejendom eller dens lodder,
skal kommunen foretage en konkret afvejning af parternes interesser dels i at bevare vejen og dels i at
nedlægge den.
En tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej efter lovens § 71, medfører, at eventuelle rettigheder,
herunder hævdvundne rettigheder, bortfalder, hvis tilladelsen udnyttes.
Kommunen har som vejmyndighed, jf. privatvejslovens § 1, stk. 2, pligt til at behandle en anmodning
om nedlæggelse af arealet som privat fællesvej og må i den forbindelse tage stilling til, om den
vurderer, at arealet har status af privat fællesvej eller er rent privat areal.
Kommunen kan ikke afvise at behandle en anmodning om nedlæggelse udelukkende med den
begrundelse, at der er uenighed om vejretten og dermed om arealets status. En sådan afvisning vil
være en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages til Vejdirektoratet.
Undersøgelsesprincippet
I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om nedlæggelse, skal kommunen efter det
forvaltningsretlige undersøgelsesprincip foretage de undersøgelser, der er nødvendige i det enkelte
tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse.
Det er et helt grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte
forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de
fornødne oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at private, navnlig parterne,
medvirker til sagens oplysning, således at der kan træffes den materielt rigtige afgørelse. 4
Hvis kommunen efter at have foretaget de nødvendige undersøgelser ikke har grundlag for at antage,
at der er tale om en privat fællesvej, kan den ikke tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse og må i
stedet henvise parterne til at indbringe problemet for domstolene som en privatretlig uenighed. Dette
vil i så fald være kommunens forvaltningsretlige afgørelse.
Du skal ansøge kommunen
Hvis du ønsker at søge arealet nedlagt som privat fællesvej, skal du henvende dig til kommunen med
anmodning herom.
Vi foretager herefter ikke mere i sagen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig.
Kopi af dette brev er sendt til Kommunen.
4 Jf. pkt. 199 i Justitsministeriets vejledning fra 1985 til forvaltningsloven
SIDE
5 af 6

SIDE
6 af 6