Vejlovgivningens ejendomsbegreb her - Nohr-Con

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112VEJLOVGIVNINGENS EJENDOMSBEGREBKommunen har i brev af 23. januar 2013 bedt Vejdirektoratet besvare spørgsmål omlukning/nedlæggelse af private fællesveje på havneområde ved hegning for terrorsikring.Kommunen oplyser, at Havnen ejer hele området omkring havnen, herunder nogle arealer, derhar eget matrikelnummer. Disse arealer er udlejet. Den private fællesvej V ligger så tæt påhavnebassinet, at vejen dagligt benyttes af havnen i forbindelse med havnens arbejdsopgaver.Politiet har efter anmodning fra havnen udpeget området som havne- og terminalområde, jf. bkg.551 af 27. maj 2011 om terrorsikring.Efterfølgende har havnen opsat et hegn, som spærrer V ved T gade, og kun friholder ca. 2 m.mod bygningerne langs V.En lejer har klaget til politiet over afspærringen. Politiet har henvist sagen til Kommunen.Kommunen spørger på den baggrund, om1. V opfylder definitionen på en privat fællesvej?2. terrorloven i havneområder berettiger Havnen som grundejer og vejejer til at spærre enprivat fællesvej uden først at få tilladelse til dette fra vejmyndigheden og politiet?3. en eventuel behandling af sagen skal behandles efter privatvejslovens § 57(færdselsregulerende foranstaltninger) eller efter lovens § 66 (anden råden)?Advokatfirmaet har den 8. april 2013 rettet henvendelse i denne forespørgsel på vegne af T, derlejer og ejer bygninger, der vejforsynes ved den nu afspærrede vej V.Der gøres her opmærksom på, at der ikke er fornøden vejadgang efter afspærringen på V.Vejdirektoratets udtalelseIndledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet både afgiver generelle udtalelser omfortolkningen af vejlovgivningens 1 bestemmelser og afgør konkrete klager truffet af kommunerneefter disse bestemmelser.Vi kan kun påtage os at besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning, vi administrerer, det vilsige vejlovgivningen.Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som enforhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal være af generel karakter ogmed respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Det betyder bl.a., atvi ikke kan udtale os om de vurderinger, en kommunalbestyrelse foretager inden for lovensrammer.Vejdirektoratets umiddelbare konklusion1 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelseslovenNiels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

SIDE2 af 6Som sagen er oplyst af kommunen, har vi ikke umiddelbart grundlag for at antage, at vejene påHavnen er private fællesveje i vejlovgivningens forstand.Hvad er en privat fællesvej?Ved ’private fællesveje’ forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jfprivatvejslovens 2 § 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end denejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes afsamme person/personkreds, jf. privatvejslovens § 10, nr. 3.En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej 3 , der tjener somfærdselsareal for ejendommen, jf. lovens § 10, nr. 5.Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til enoffentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kanudnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen.En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kanogså erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen,f.eks. ved udlæg efter privatvejslovens § 26, stk. 2, eller ved ekspropriation.Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens)ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom.Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggendemellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at brugeeller faktisk bruger vejen, typisk som adgangsvej til sin ejendom.Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan med hjemmel i privatvejslovens regler tage stilling tildette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene.Udlæg af private fællesvejeVed udlæg forstås en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvejeller privat fællessti, jf. privatvejslovens § 10, nr. 7.Kommunalbestyrelsen skal godkende udlæg af nye private fællesveje i byer og bymæssigeområder. Det fremgår af privatvejslovens § 27, stk. 1.Udlagte private fællesveje må ikke tages i brug som private fællesveje udenkommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens § 41.Kommunalbestyrelsen udarbejder en fortegnelse over private fællesveje og udlagte privatefællesveje, jf. privatvejslovens § 25.2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 20113 Se dette

SIDE3 af 6Disse regler har været gældende siden 1. januar 1973.Det er herefter som udgangspunkt kun de udlæg, som kommunalbestyrelsen har godkendt, ellersom er fastlagt på andet offentligretligt grundlag, der kan administreres af kommunalbestyrelsensom private fællesveje.Hvad er en ejendom?Ejendomsbegrebet er ikke entydigt fastlagt i dansk ret. Ejendomsbegrebet er fastlagt i følgendelove: udstykningsloven 4 , landbrugsloven 5 , tinglysningsloven 6 , vurderingsloven 7 ,ejerlejlighedsloven 8 og lov om omsætning af fast ejendom 9 .Vejlovgivningens forståelse af begrebet ”en ejendom” er i henhold til privatvejsloven detmatrikulerede grundareal, jf. punkt 1 i privatvejslovscirkulæret 10 . Vejlovgivningens ejendomsbegreber således som udgangspunkt identisk med udstykningslovens ejendomsbegreb, jf.udstykningslovens § 2.Ved en samlet fast ejendom forstås i udstykningsloven ét matrikelnummer eller flerematrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 1og 2.Dog fremgår det af privatvejslovscirkulærets pkt. 1, 2. afsnit, at en bygning på lejet grund ikke eren ejendom i lovens forstand.I forbindelse med vedtagelsen af den gældende privatvejslov er ejendomsbegrebet ikkeudtrykkeligt omtalt i lovforslaget 11 eller de øvrige forarbejder. Da den gældende privatvejslov somudgangspunkt viderefører den tidligere privatvejslov 12 , er der ikke holdepunkter for at antage, atbemærkningerne i privatvejslovscirkulærets pkt. 1, 2. afsnit, ikke længere skulle være udtryk forgældende ret på vejlovgivningens område.Vejlovgivningens ejendomsbegreb adskiller sig således fra den måde ejendomsbegrebetanvendes i f.eks. tinglysningsloven og ejerlejlighedsloven.4 Lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, med senere ændringer5 Lov om landbrugsejendomme, lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, med senere ændringer. Administreres afFødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen6 Lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, med senere ændringer. Administreres af Justitsministeriet.7 Lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 30. september 2002, med senere ændringer.Administreres af Skatteministeriet.8 Lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010. Loven administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervs- ogByggestyrelsen9 Lov om omsætning af fast ejendom, lovbekendtgørelse nr. 1717af 16. december 2010, med senere ændringer. Lovenadministreres af Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen10 Ministeriet for offentlige arbejders – nu Transportministeriets – cirkulære nr. 134 af 6. december 1985 om lov om privatefællesveje11 Lovforslag nr. 48 af 5. november 2010 til lov om private fællesveje12 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer

SIDE4 af 6Kort- og Matrikelstyrelsens vejledning nr. 46 af 18. april 2001 om matrikulære arbejder6.1.1. ”En samlet ejendom”Definitionen af ”en fast ejendom” fremgår af udstykningslovens § 2. En samlet fast ejendom kanét matr.nr. eller flere matr.nre., der ifølge noteringen i matriklen skal holdes forenet.Geodatastyrelsen har den 15. maj 2013 oplyst følgende om de matrikulære forhold på HavnenHavnen ligger på et areal, der er matrikuleret som matr.nr. 9a. På det matrikulerede areal findesfremmede bygninger, hvor grunden under bygningerne har fået sit eget matrikelnummer. Dettesker bl.a. for at det skal være nemmere at identificere lejekontrakten for bygningen. Påmatrikelkortet er optaget et stiplet udlæg for privat fællesvej med henblik på at sikre vejadgang tilbygningerne.Privatvejslovens § 57 – færdselsregulering på private fællesvejeEtablering efter ansøgning og for ansøgers regningGrundejere må ikke etablere eller ændre på færdselsregulerende foranstaltninger, herundervejbump, på en privat fællesvej uden kommunens tilladelse. Og kommunen kan ikke give sintilladelse uden først at have indhentet politiets samtykke. Det fremgår af privatvejslovens § 57,stk. 1.I forbindelse med en sådan ansøgning skal kommunen vurdere, om almene, offentligretligehensyn, først og fremmest vejtekniske og trafikale hensyn, taler imod det ansøgte.Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke taler imod det ansøgte, men kommunen er bekendt meden uenighed mellem sagens parter, kan kommunen lovligt træffe afgørelse efter at have afvejetde modstridende interesser blandt vejejeren og de vejberettigede.En tilladelse efter privatvejslovens § 57, stk. 1, er en offentligretlig tilladelse, der indebærer, atkommunen og politiet ikke vil modsætte sig, at det ansøgte etableres. Om tilladelsen rent faktiskkan udnyttes, er et privatretligt spørgsmål, som i tilfælde af uenighed – typisk mellemindehaveren af tilladelsen og vejarealets ejer - må afgøres ved domstolene. Det fremgår afprivatvejslovens § 56, stk. 1.Hvis kommunen efterfølgende konstaterer, at det godkendte projekt ikke udføres ioverensstemmelse med tilladelsen og dens vilkår, skal kommunen tage stilling til, om det faktiskgennemførte projekt kan lovliggøres efter bestemmelsen i privatvejslovens § 57, stk. 1. Detfremgår af privatvejslovens § 57, stk. 4, 2. pkt.Etablering efter kommunalbestyrelsens og politiets bestemmelse og for kommunens regningUanset de privatretlige aftaler mellem vejejeren og de vejberettigede og uanset en tidligereoffentligretlig tilladelse kan kommunalbestyrelsen med politiets samtykke bestemme, at der på enprivat fællesvej skal etableres eller foretages ændringer i lovlige færdselsregulerendeforanstaltninger på vejen, herunder parkeringsforhold. Kommunen afholder udgifterne hertil. Detfremgår af privatvejslovens § 57, stk. 2.

SIDE5 af 6Kommunen kan træffe en sådan afgørelse, når almene, offentligretlige hensyn, først og fremmestvejtekniske eller trafikale hensyn, taler for denne løsning.Der er intet til hinder for, at en afgørelse efter § 57, stk. 2, træffes på baggrund af en ansøgningfra en borger.Hvis en ejendom ved en afspærring afskæres fra fornøden vejadgang, fx fordi vejen ombygges,således at det ikke længere er muligt at opnå kørende adgang til en ejendom, kan kommunenkun gennemføre afspærringen efter reglerne om nedlæggelse af private fællesveje iprivatvejslovens kap.11. Det følger af pkt. 1.4. i Justitsministeriets cirkulære nr. 77 af 29. marts1977 om hel eller delvis afspærring af veje og etablering af gågader.Privatvejslovens § 66 – anden rådenHegn m.m. må ikke anbringes varigt eller midlertidigt på en privat fællesvejs areal udenvejmyndighedens tilladelse. Det fremgår af privatvejslovens § 66, stk. 1.Denne bestemmelse fastslår således, at det kræver vejmyndighedens tilladelse, hvis man ønskerat anvende det areal, som er taget i brug som privat fællesvej, til anden brug end trafikaludnyttelse.Det er Vejdirektoratets opfattelse, at afgørelser om regulering af færdslen på en privat fællesvejskal træffes efter privatvejslovens § 57, uanset om de gennemføres ved afmærkning elleretablering af fysiske foranstaltninger, f.eks. hegn.Hvis Kommunen kan administrere V som en privat fællesvej, og kommunen ønsker atfærdselsregulere på vejen, skal afgørelsen således træffes efter § 57, stk. 2.Afspærring af rent private vejeI det omfang V ikke kan administreres som en privat fællesvej, vil afspærring af vejen og eventuelafmærkning af kørselsbegrænsninger være reguleret i færdselslovens 13 § 97, stk. 2 og 3. Somdet fremgår af disse bestemmelser, kan politiet træffe afgørelser. Der er ikke tillagtkommunalbestyrelsen afgørelseskompetence efter disse bestemmelser.TerrorsikringFor god ordens skyld skal Vejdirektoratet bemærke, at bekendtgørelse nr. 551 af 27. maj 2011ikke handler om terrorsikring, men om særlige køretøjer på havne- og terminalområder(Godshåndtering og rangering af sættevogne).Derimod er spørgsmålet reguleret i lov nr. 457 af 23. maj 2012 om havne 14 og bekendtgørelse nr.896 af 9. juli 2010 om sikring af havne, med senere ændringer.Jeg håber hermed, at vi har besvaret forespørgslerne fsva. spørgsmål reguleret i vejlovgivningen.13 Lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012 om færdselsloven, med senere ændringer14 Administreres af Transportministeriet, Kystdirektoratet.

SIDE6 af 6