Afvisning af klage og vejledning om dobbeltkoteletben her - Nohr-Con

SIDE
2 af 6
nedlæggelse af dobbeltkoteletbenet som privat fællesvej, og at det ikke er afklaret, hvem der
har ret til at benytte det dobbelte koteletben som færdselsareal. Kommunen vil først behandle
en ansøgning om nedlæggelse, når det privatretligt eller ved dom er afklaret, hvem der har
vejret.
HVAD KAN VEJDIREKTORATET TAGE STILLING TIL
Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter
vejlovgivningen 1 , her privatvejsloven 2 . Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn)
inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens § 87, stk. 2.
Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt
vejlovgivningen, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling
til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig.
HVAD ER EN AFGØRELSE
For at vi kan tage stilling til en klage, skal der være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, det vil sige
en afgørelse, hvor kommunen i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater
ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde.
Som hovedregel er en konstaterende retsakt ikke en forvaltningsretlig afgørelse. En konstaterende
retsakt kendetegnes ved, at den ikke skaber, ændrer eller ophæver retsforhold, men blot fastslår,
hvad der også før afgørelsen var gældende. Den ændrer således ikke på rettigheder og pligter, som
borgeren havde før meddelelsen.
Hvis kommunen derefter træffer en afgørelse efter vejlovgivningens bestemmelser, som hviler på den
udmeldte retsopfattelse, vil sagens parter kunne påklage afgørelsen til Vejdirektoratet, som i den
forbindelse vil tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelse. Det kunne fx være en afgørelse om
nedlæggelse eller istandsættelse af arealet som privat fællesvej.
PRIVATVEJSLOVENS DEFINITION PÅ EN PRIVAT FÆLLESVEJ
Ved ’private fællesveje’ forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens § 10,
nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det
er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf.
privatvejslovens § 10, nr. 3.
En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som
færdselsareal for ejendommen, jf. lovens § 10, nr. 5.
En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også
erhverves ved hævd eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, fx ved
udlæg efter privatvejslovens § 26, stk. 2, eller ved ekspropriation.
1 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven
2 Lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010 med senere ændring