Ungdommens Klimatopmøde - Experimentarium

Ungdommens
Klimatopmøde
ElEvmatErialE

Indhold
Forfattere: Maya
Høffding Nissen,
Sheena Laursen og Stine Krog-Pedersen
Redaktion: Maya Høffding Nissen,
og Sheena Laursen
Grafisk design: Lise Rasted
Foto: Maya Høffding Nissen,
Margrethe Høffding Nissen,
Flemming Leitorp og Colorbox
Experimentarium - Tuborg Havnevej 7 - DK-2900 Hellerup - Tel +45 3927 3333
Fax +45 3927 3395 - info@experimentarium.dk - www.experimentarium.dk
2
Kap. 1: Det styrende system i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Kommunen, miljø og klima .....................................4
Kommuner med særlig fokus på Klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Hvad er COP 15? .............................................7
Kap. 2: Hvad er klima? ........................................8
Kommunen og Klimaet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Kap. 3: Strøm og el: Elektricitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Vand ..................................................... 15
Affaldshåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kommunen og ressourcehåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Kap. 4: Transportsektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Transportmidler ............................................ 21
Hvad er bæredygtig transport? ................................24
Kommunen og transporten ...................................24
Kap. 5: Hvad er miljøplanlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Hvad er bæredygtighed? .....................................26
Kommunen og Miljøplanlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Kap. 6: Konsensusmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Ungdommens Klimatopmøde er udviklet i samarbejde
med Fredensborg og Gentofte kommune og yderligere
støttet af People’s Climate Action.

Kapitel 1: den kommunale
organisation, Agenda 21 og CoP15
det styrende system I
dAnmArK
I Danmark har vi demokrati, hvilket betyder, at
vi alle er med til at bestemme, hvordan vores
land skal styres. Vi vælger hvert fjerde år, hvilke
politikere vi vil have siddende i regeringen.
Staten er det øverste styrende organ i den politiske
struktur, og de har ansvaret for at styre
landet. Regeringen udstikker rammer, regler og
love, som landet skal styres efter. Udførelsen
af disse rammer, regler og love udstikker regeringen
som opgaver til mindre politiske organer
som regioner og kommuner.
staten
Statsmagten i Danmark består af den lovgivende
magt, som er regeringen og folketinget, den
udøvende magt, som er politiet og den dømmende
magt, som er domstolene.
3
Regeringen og folketinget har ansvaret for overordnede
områder:
• Overordnet overvågning af natur og miljø
• Skat
• Kultur
• Trafik – det overordnede vejnet og drift af
togtrafikken
• Beskæftigelse – i samarbejde med kommunerne
• Social service – rådgivning til kommunerne
• Undervisning og forskning
regioner
Danmark er inddelt i fem regioner. De har ansvar
for samarbejde over større områder og holder
øje med, at kommunerne løser de opgaver, de
skal. De styres af regionsråd valgt af folket og
vælges hvert fjerde år. Regionerne varetager en
række opgaver, som kræver et større befolkningsgrundlag,
end kommunerne har.
Regionerne har bl.a. ansvaret for:
• Sygehusvæsenet
• Kollektiv trafik
• Regional udvikling, blandt andet vedr. natur
og miljø
• Jordforurening
• Råstofkortlægning og -planlægning
Kommunen
Kommunen er den mindste politiske enhed.
Kommuner er vigtige for at opretholde vores
samfund. I Danmark er der en række ting, vi har
ret til som borgere. Vi har ret til at gå i skole
og blive passet, når vi bliver gamle, vi har ret til
vand, varme og strøm, vi har ret til at komme
til lægen. Det er nogle af de opgaver, som kommunen
skal sørge for. Desuden skal kommunen
sørge for, at der er redningsberedskab og biblioteker
og meget mere. En af kommunernes
opgaver er også at passe på naturen og miljøet i
kommunens område. Det betyder, at kommunerne
skal have en plan for, hvor og hvornår der må
bygges, og hvor der må ligge industri, så det ikke
forurener fx skove, strande eller grundvand.
Kommunerne får penge fra staten til disse opgaver.
Det kaldes bloktilskud. Kommunerne får
også penge fra borgerne i form af indkomst- og
ejendomsskatter og fra forskellige kommunale
virksomheder, som forsyningsvirksomheder (fx
vandværker og rensningsanlæg).

Kommunens struktur
Danmark er inddelt i 98 kommuner. Kommunens
øverste ledelse er kommunalbestyrelsen/byråd,
som ledes af borgmesteren. De er valgt af
kommunens borgere over en periode på 4 år. En
kommunalbestyrelse består af de politikere, der
er valgt af folket, og de har det overordnede
ansvar for kommune og kommunens borgere og
miljø. Der skal være mellem 9 og 31 medlemmer
i en kommunalbestyrelse, og der skal altid være
et ulige antal, så der ikke kan blive stemmelighed
ved afstemninger. Kommunalbestyrelsen
mødes en til to gange om måneden, hvor de
tager stilling til diverse kommunale spørgsmål.
Møderne er offentlige, hvilket vil sige, at alle
har lov til at overvære møderne.
Kommunalbestyrelsen nedsætter en række
politiske udvalg, som arbejder med og har ansvar
for at behandle sager og udvikle bestemte
områder. Typiske udvalg, som næsten alle kommuner
har, er udvalg for miljø og teknik, det
sociale, børn og unge, kultur og sundhed og
beskæftigelse.
Kommunernes pligter
Kommunerne tager sig af en række opgaver i
de lokale områder inden for de rammer, som
Folketinget sætter.
Kommunerne har ansvaret for følgende områder
:
• Børnepasning og ældrepleje
• Folkeskolen
• Sundhed
• Aktivering og beskæftigelsesprojekter
4
• Integrationsindsats og sprogundervisning af
indvandrere
• Borgerbetjening på skatte- og inddrivelsesområdet
• Forsyningsvirksomhed og redningsberedskab
• Natur, miljø og planlægning
• Lokal erhvervsservice og turistfremme
• Deltagelse i regionale trafikselskaber
• Det lokale vejnet
• Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter
og andre kulturelle områder
Kommunalpolitik handler om udviklingen og
vældfærden i kommunen. En kommunalpolitiker
træffer vigtige beslutninger om det samfund,
du lever og bor i.
Kommunen, mIljø og KlImA
En af kommunernes opgaver er at tage hånd
om natur og miljø i kommunens område. Det
udvalg, som arbejder med miljø, skal udforme
en lokalplan for, hvordan kommunen kan sikre,
at udviklingen i kommunen ikke fører til, at
miljøet tager skade, fx ved forurening eller
ødelagte naturområder (skove, strande, søer
og lignende). Det gælder fx opgaver vedrørende
miljøgodkendelser, tilsyn, naturbeskyttelse og
vandløb. Udvalget tager alle sager op til vurdering
for at sikre, at der ikke er risiko for, at
miljøet tager skade. Fx skal udvalget udstikke
de godkendelseskriterier, der skal være for at
bygge nye virksomheder. Det er for at sikre, at
der ikke kommer forurenende virksomheder i
kommunen.

En anden opgave, som kommunen håndterer, er
ressourcer: affaldshåndtering, vandforsyning,
spildevandsrensning og energiforsyning. Kommunen
skal sikre, at borgerne ikke fråser med
ressourcerne og ikke sviner med vores affald.
Derfor er der indført en række bestemmelser
og afgifter, som skal regulere vores forbrug.
Grønne afgifter som energi- og CO2 afgifter, afgift
på vand og på fx flasker og bærerposer skal
sikre, at vi ikke fråser med forbrug af disse ting.
Spørgsmålet er, om det er effektivt nok?
Vi skal også betale for at komme af med vores
affald, hvilket skal sikre, at vi ikke producerer
mere affald end højest nødvendigt.
Agenda 21 og klimaet
I forbindelse med klimaet er der enkelte af
kommunens opgaver, der er interessante. Klimaet
bliver påvirket af mange ting: trafik, ressourcehåndtering,
specielt omkring energi og
kommunens generelle miljøplanlægning. For at
tage hånd om alle emner har kommunerne lavet
et udvalg, som arbejder med miljø og klima:
Agenda 21 gruppen.
hvad er Agenda 21?
Agenda 21 er en 300 siders plan for, hvordan
man vil opnå en bæredygtig udvikling i det 21.
århundrede. Agenda betyder huskeliste eller
dagsorden og 21 henviser til det 21. århundrede.
Agenda 21 blev vedtaget på FN’s konference
for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992.
5
Det væsentlige ved Agenda 21 er, at den skal
omsættes i lokale initiativer. Af den grund er
sloganet for Agenda 21 blevet ’Tænk globalt –
handl lokalt’. De lokale myndigheder i Danmark
er kommunerne, og borgerne er voksne, børn
og unge i kommunen. Kommunen skal altså
have en Agenda 21 plan/strategi, og kommunalbestyrelsen
skal revidere sin Agenda 21 strategi
hvert fjerde år.
Det lokale niveau har en afgørende rolle at
spille, når det gælder om at føre handlinger
ud i livet for at skabe en bæredygtig udvikling.
Derfor må vi hver især påtage os et ansvar for
verdens problemer ved at tage fat, dér hvor vi
bor, arbejder og lever. Ikke fordi loven siger vi
skal, men fordi vi hver især føler os personligt
ansvarlige for, at vores vaner og livsstil ikke
ødelægger den verden, som vi lever i. Hvis vi
skal løse nogle af de miljøproblemer, vi står
over for i dag, kræver det, at vi tænker miljøet
ind i dagligdagen her og nu.
små ændringer kan også gøre en
forskel
Der findes ikke en opskrift på en lokal Agenda
21. Det er op til det enkelte lokalsamfund at
fastlægge et indhold og en form, der svarer til
de lokale forudsætninger og behov. En lokal
Agenda 21 kan behandle forhold som fx affald,
vand, luft, jord, energiforsyning, trafikplanlægning,
byplanlægning samt sociale og arbejdsmæssige
forhold. Initiativerne kan komme
mange steder fra fx skoleklasser, foreninger,
erhverv osv.
Det handler om at tage fat, hvor man står, og
hvor man i øvrigt mener, at der kan skabes
mere bæredygtige løsninger. En af de vigtigste
forudsætninger for at opnå en bæredygtig udvikling
er en bred offentlig deltagelse.
Den lokale Agenda 21 kan ses som en samlende
’paraply’ for aktiviteter, der skal fremme en bæredygtig
udvikling. Agenda 21 planen indeholder
en lang række konkrete mål og initiativer, som
kommunen vil arbejde med.
Vil du være med til at gøre en forskel, og har du
ideer eller spørgsmål, kan du kontakte din kommune.
Spørg efter Agenda 21-medarbejderen.
Du kan finde din lokale Agenda 21 plan ved at
gå ind på kommunens hjemmeside og søg efter
’Agenda 21’.

Kommuner med særlIg
foKus På KlImA
energibyer
I Danmark er der 6 energibyer. Byerne har fokus
på at udvikle og effektivisere byens energiproduktion,
forbrug og forsyningssikkerhed,
så det bliver bæredygtigt. Byerne skal stå som
mønstereksempler på, hvordan man lokalt i
kommunerne kan arbejde med klima- og energiudfordringerne.
Energibyerne er: Albertslund, København, Kolding,
Herning, Skive og Århus.
Klimakommune
Ud af de 98 kommuner der er i Danmark, er 41
blevet klimakommuner.
”Klimakommuner er kommuner, som har visioner
og målsætninger om at gøre noget ved klimaproblemet,
og som gerne vil have noget godt
at vise frem om deres kommune bl.a. til klimatopmødet
i 2009. Der er ikke grænser for, hvilke
initiativer kommunen kan igangsætte. Det kan
være alt lige fra energibesparelser i kommunens
egne bygninger til større vedvarende energiprojekter.
Men for at være med i kampagnen
skal projekterne føre til reelle CO2-besparelser.”
6
Det er beskrivelsen, fra Danmarks Naturfredningsforening,
af hvad der skal til for at blive
en klimakommune. Se hvilke kommuner der er
klimakommuner på Danmarks Naturfredning’s
hjemmeside.
Eksempler på tiltag i Gentofte kommunes handleplanen
for 2009 er:
• Klimafestival
• Miljøpris
• Cykelkampagne
• Bilistkampagne for mere økonomisk kørsel
• Elspare-kampagne rettet mod kommunens
ejendomme
• Energidag for borgerne
• Ren By
• Opstart af energimæssige initiativer i kommunens
ejendomme
• Papirspare-kampagne i kommunen
• Vand- og spildevandskampagne for borgerne
• Grønt regnskab
• Grøn indkøbspolitik for kommunen
• Anvendelse af miljøvenlige drivemidler og
forsøg med elbiler
• Grøn strukturplan

Klimaplan
Klimaplanen bliver et vigtigt supplement til
Agenda 21- handleplanen og får et flerårigt
sigte. Klimaplanen giver et overblik over, hvilke
klimatilpasnings- og klimaforebyggende tiltag
kommunen planlægger i årene fremover.
hvAd er CoP 15?
COP står for Conference of the Parties, dvs.
parti-konference. Man kan også kalde det for
klimaforhandlingernes stormøder. Det er femtende
gang, at klimakonferencen afholdes. COP
er det øverste organ for FN’s Klimakonvention
og består af miljøministre, der mødes en gang
om året for at drøfte klimakonventionens udvikling.
Efterhånden som klima er rykket op på den internationale
dagsorden, er den årlige klimakonference
blevet et af de vigtigste brændpunkter
i international politik. De årlige konferencer
mellem landene bag FN’s klimakonvention og
landene bag Kyoto-protokollen (Conference of
the Parties - COP) er blandt de største internationale
politiske konferencer, der afholdes.
Når partierne mødes til COP15 er det også afslutningen
på en række intense forhandlinger,
som har foregået en række andre steder. I 2008
var FN’s klimakonvention således vært ved mere
end 40 arbejdsmøder, konferencer og andre
samlinger, og tallet i 2009 forventes at være i
samme størrelsesorden eller højere. Dertil kommer
det praktiske arbejde og en lang række forhandlinger
og møder mellem de enkelte lande.
COP-konferencerne har været afholdt i alle dele
af verden fra den allerførste i Berlin i 1995. Den
danske regering har som ambition, at COP15konferencen
i København vil resultere i en ambitiøs
global aftale for perioden efter 2012, der
omfatter alle verdens lande. Konferencen varer
i to uger fra den 7. december til den 18. december
2009 og afholdes i Bella Center.
Det forventes, at der deltager ministre og embedsmænd
fra 192 lande. Herudover kommer
deltagere fra et stort antal organisationer.
7
KIlde
Borger.dk
Næstved Kommune
’Danmark før og Nu’ 2007 af Ministeriet for
flygtninge, indvandrere og integration
Danmarks Naturfredningsfredning

Kapitel 2: Klima
hvAd er KlImA?
Alle taler om det, men ved du, hvad ordet
”klima” egentlig betyder?
Definitionen af begrebet ”klima” er et gennemsnit
af vejrmålingerne over en periode på
mindst 30 år.
Klimaet påvirkes altså ikke af et enkelt år eller
to med særligt koldt eller varmt vejr, eller af år
med specielt meget/lidt regn. Men, hvis det sker
år efter år, så begynder vi at tale om klimaændringer,
fordi gennemsnittet af vejrmålingerne
og grænseværdierne ændrer sig for området.
hvornår er det ’vejret’ og hvornår
er det ’klimaet’?
”Vejr” betyder et øjebliks-observation af
nedbør, temperatur, fugtighed, solskinstimer
og vind.
”Klima” betyder det gennemsnitlige vejr eller
middelværdien af vejrmålinger opmålt på et
sted over 30 år.
Klima beskrives ved de årlige svingninger af:
• Temperatur
• Nedbør
• Lufttryk
• Skydække
• Luftfugtighed
• Frekvensen af ekstremt vejr som orkaner
Klimaet er afhængig af solindstrålingen og
geografisk placering
Vi mennesker er stærkt afhængige af klimaet,
både når vi skal vurdere, hvad vi skal dyrke
på marker og i skove, hvordan vi skal bygge
huse og planlægge vores infrastruktur, og ikke
mindst hvordan vi kan tjene penge i turistbranchen.
I Danmark har vi fx brug for at bygge
huse, der er godt isoleret, og med materialer,
der kan tåle frost og meget sne på taget. Det
har de ikke brug for i Brasilien, til gengæld har
de nogle steder brug for at bygge huse, der kan
8
tåle oversvømmelser. I lande som Grønland bygger
de på permanent frossen jord (permafrost),
som gør, at de ikke skal/kan bygge et stabiliserende
fundament. I lande med regntid er de meget
afhængige af at vide, hvornår regnen kommer,
så de kan nå at høste deres afgrøder inden
regntiden og oversvømmelserne. Klimaet afgør
også, hvilken slags turisme landet har – er det
badegæster eller skisport? Hvis klimaet ændrer
sig, skal mange lande til at ændre fx på måden
at bygge på, turist industrien og hvilke afgrøder,
der dyrkes på markerne. Det ser vi faktisk allerede
ske. Permafrosten i Grønland forsvinder,
så deres huse synker i jorden, i Europa smelter
gletsjerne i Alperne, så man ikke kan stå på ski
helt så længe og helt så langt ned i dalene. Det
har konsekvenser for landet og afhænger alt
sammen af klimaet.
det danske klima
Danmark ligger i et tempereret kystklima. Vi har
ikke de store forskelle mellem sommer og vinter,
fordi vi ligger ud mod kysten. Vi har vintre
med mild frost og somre uden ekstrem varme.
Vi har en del regn og blæst fordelt jævnt ud
over året, altså ikke sæson-afhængigt. Der er
masser af vegetation og fugt i jorden.
I Danmark oplever vi år efter år, at det bliver
varmere, både sommer og vinter, der kommer
færre men kraftigere regnskyl, og der er længere
tørkeperioder. Tidspunktet for spiring er
flyttet frem, og afgrøder som vi normalt ikke
kan dyrke i vores klima, vokser nu fint (fx vin).
Der er altså flere ting, der peger på, at vores
klima er ved at ændre sig.

drivhuseffekten
Det globale klima er afhængigt af indstråling fra
solen og dermed temperaturen i atmosfæren.
Det er varmen, der får vandet til at fordampe.
Dampen danner skyer, og så kan det regne.
Det er varmen, der laver forskel på højtryk og
lavtryk, og derved får det til at blæse. Det er
indstrålingen fra solen, der bestemmer, om det
er sommer eller vinter, koldt eller varmt, og
som derved bestemmer, om det bliver tropisk,
subtropisk, tempereret eller polar-klima, om det
bliver ørken, regnskov, løvskov eller tundra. Det
er altså indstråling fra solen og temperaturen,
der er altafgørende for hele jordens klima.
Jordens atmosfære indeholder en lang række
gasser, som holder på varmen fra solen. Jorden
har derfor en gennemsnits temperatur på 15°C.
Det er godt, at vi har atmosfæren, for hvis den
ikke var der, ville jorden være en kold planet
med en gennemsnitstemperatur på -18°C. Denne
effekt kaldes drivhuseffekten, og de gasser,
der holder på varmen, kaldes drivhusgasser.
de vigtigste naturlige drivhusgasser:
H2O, CO2, CH4 , N2O og O3
Det er vanddamp (H2O) der er den vigtigste
drivhusgas i atmosfæren. H2O bidrager med
75 % af den samlede naturlige drivhuseffekt.
Co2
- En af de vigtigste naturlige drivhusgasser.
• Menneskets udåndingsluft indeholder
ca. 4 % CO2
• planter danner CO2 ved fotosyntese.
• CO2 produceres ved nedbrydning af
organisk materiale
CO2 er altså en naturlig del af livets
kredsløb.
9
hvorfor kommer der
klimaforandringer?
Når sammensætningen af gasser i jordens
atmosfære ændres, har det konsekvenser for
temperaturen i atmosfæren, og det påvirker
klimaet alle steder på Jorden, altså det globale
klima.
Mennesket har siden 1750 haft brug for at producere
energi. Hele vores hverdag er afhængig
af energi. Vi kører i biler, som bruger benzin og
diesel, vi skal have strøm til fx varme, lys, køleskabe,
computere og mobiltelefoner. Vi bruger
energi til at producere mad, til at transportere
os, til opbygning af huse, til undervisning og til
sport og også til at komme af med vores affald
igen.
Al den energi, vi producerer, kommer primært
fra afbrænding af fossile brændsler, altså kul,
olie og naturgas. Inden for de seneste årtier er
der heldigvis kommet andre energiproduktionsformer
frem: Atomkraft og vedvarende energier,
som vindkraft, solenergi og biobrændsler.
Når vi brænder fossile brændsler af, så producerer
vi CO2, som sendes op i atmosfæren. Det
vil sige, at der kommer mere drivhusgas i atmosfæren,
som derved kan optage mere varme.
Mere varme i atmosfæren betyder en højere
temperatur ved Jordens overflade. Det ændrer
hele Jordens klima, og dermed rykker det ved
Jordens nuværende klima- og plantebælter.
fossile brændsler, som kul, olie og
naturgas, er dannet af dødt plantemateriale,
der har ligget begravet i mange millioner år.
Det indeholder store mængder gammel CO2,
som frigives under forbrændingen.
Biobrændsler, som træ og halm, er friske
planter, som høstes kort før det bliver brændt
af. Man kalder biobrændsler for CO2-neutrale,
da de optager lige så meget CO2, mens de
vokser, som de afgiver ved forbrænding.

drivhusgasser
Vores samfund producerer meget CO2 på grund
af vores store behov for energi. Men det er ikke
kun CO2, der skaber problemet, vores samfund
producerer også mange andre drivhusgasser.
Hvor meget har menneskeskabte
drivhusgasser forøget drivhuseffekten:
CO2 (kuldioxid): 55%
CH4 (methan): 20%
Halocarbener (fx freon): 13%
O3 (ozon): 8%
Kvælstofoxider (fx lattergas): 4%
Kuldioxid (Co2):
Dannes ved forbrænding af organisk materiale.
En stor del kommer fra forbrænding af fossile
brændsler.
methan (Ch4):
Dannes ved nedbrydning af organisk materiale
i iltfattige miljøer: kommer fra husdyr,
risdyrkning og moser.
Kvælstofoxider (fx lattergas n2o):
Dannes ved nedbrydning og forbrænding af biomateriale,
fra kunstgødning og fra industrien.
halocarbener:
menneskeskabt drivhusgas, som bl.a. bruges
til isolering af køle/frys, fx freon, og blandes i
rengøringsmidler.
ozon (o3):
dannes ved forbrænding af bl.a. fossile
brændsler og biomasse.
hvilke klimaforandringer oplever vi i
danmark – hvilke konsekvenser har
det?
Konsekvenserne, af at temperaturen i atmosfæren
stiger, er mange, både for naturen og
for vores samfund. Vandstanden i havene stiger,
fordi vand udvider sig, når det bliver varmere,
og fordi indlandsisen smelter. Der bliver
flere tørre/golde områder, gletsjerne i bjergene
bliver mindre, og det giver mindre vand i floder-
10
ne, regnen kommer i større mængder, når den
endelig kommer. For samfundet betyder det
mindre tilgængeligt drikkevand, flere oversvømmelser
og færre afgrøder pga. tørke. Det fører
flere sygdomme med sig, og folk samler sig i
byerne, fordi de ikke kan leve af landbrug mere.
Klimaændringerne har altså voldsomme konsekvenser
verden over.
I danmark kan vi også mærke
klimaændringerne:
voldsommere regnbyger
- men færre regnbyger. Det mærker vi
allerede. Det giver voldsomme oversvømmelser
i bygninger og i lavtliggende
områder. De store mængder regnvand
på én gang kan ikke suges op af jorden
eller ledes væk af kloak-systemet, derfor
kommer der oversvømmelse. Konsekvensen
er, at mange huse og veje bliver
ødelagt. På vejene er der større risiko
for uheld, når vandet ikke kan ledes væk
fra vejen.
Når vandet ikke kan suges op eller føres
væk via kloakken, så løber det af på
overfladen, og det ødelægger fritlagt
jord (uden planter på). Jord og næring
føres ud i åer og havet og giver ekstra
næring til algeopblomstring og derved
større risiko for iltsvind i hav og fjord.
længere
tørkeperioder
- specielt i de perioder hvor der er mest brug
for regn. Afgrøder på markerne dør, hvis de
ikke vandes, så der bruges mere drikkevand
til at vande marker. Varmen og tørken tørrer
jorden ud, så den ikke kan optage så meget
vand, næste gang det regner. Vandet løber
af på overfladen og giver større risiko for
oversvømmelse.
Der bliver en højere risiko for skovbrande.
Tørken gør, at nogle plante- og dyrearter
ikke kan overleve, så de enten uddør i området
eller flytter til andre områder.
Der skal bruges mere strøm på klimaanlæg
i bygninger. Mange bygninger kan ikke tåle
så meget tørke, både tør luft og varmen,
så de revner og bliver derved ødelagt.

stærkere
blæst
- som fx orkanen i ’99. Det giver stormskade
på bygninger og infrastruktur, og
det kræver mange penge fra forsikringen.
Det ødelægger træer og afgrøder i
landbruget.
Det giver oversvømmelser ved kysterne,
hvor naturen og havnebyerne bliver
ødelagt. Højere stormstyrke kan også
føre til, at skibe i havne river sig løs, og
der kan komme flere stormskader på fx
kraner.
Højere stormstyrke vil også føre til, at
flere el-ledninger falder ned, så vi ikke
kan få strøm i længere perioder.
højere
temperatur
De milde vintre gør, at vi ikke skal varme
husene så meget op, og der kommer
ikke så meget sne og is (ingen snerydning
og saltning). Til gengæld vil de
varmere somre føre flere sygdomme med
sig og flere hedeslag hos specielt gamle
mennesker. Det betyder også, at fødevarer
hurtigt vil blive ødelagt i varmen, og
vandet i vandrørene hurtigere vil danne
bakterier.
Med højere gennemsnitstemperatur vil
mange dyr og planter flytte nordpå, og der
vil komme nye arter til Danmark. Pollensæsonen
kommer tidligere, og der kommer
flere pollen, hvilket betyder, at flere mennesker
bliver syge af allergi.
11
vandstanden
stiger
- men kun langsomt. Det har dog alligevel
betydning for vores samfund. Højere
grundvandstand kan føre til oversvømmede
bygninger, specielt kældre. Det
ødelægger fundamentet og kan i værste
fald få huset til at falde sammen. Der
dannes flere vådområder i naturen og
på markerne, hvilket giver mindre plads
til at dyrke fødevarer på. På sigt kan det
give problemer for infrastrukturen, specielt
tunneler bliver let oversvømmede
og ødelagt. Kystområder og specielt havnene
bliver hurtigere ødelagt ved stigende
vandstand Man kan specielt se flere
ødelæggelser ved storm og orkan. Stigende
vandstand kan også betyde, at havnekajer,
som i dag har en optimal højde
for lastning og losning, i fremtiden bliver
for lave. Også færgeanlæg kan få problemer.
Digerne, som er bygget ved mange
kyster som sikring mod høj vandstand ved
stormflod, bliver også belastet for meget.
Digerne vil på sigt blive ødelagt, og det vil
medføre store oversvømmelser i lavtliggende
områder langs kysterne.

Kommunen og KlImAet
Som borgere i Danmark kan vi gøre meget for
klimaet. Vi kan sænke vores energiforbrug, vi
kan nedsætte vores forbrug af emballage og
genbruge så meget som muligt af vores affald.
Vi kan sørge for at bruge kollektiv trafik
og cyklen frem for bilen og meget mere. De
fleste steder er det dog sådan, at det kræver
tid og økonomisk overskud at gøre noget for
miljøet. Det er her, det styrende system skal
komme borgerne til hjælp og gøre det nemmere
og mere attraktivt at investere i fx vedvarende
energi, energirigtige huse, offentlig transport
og affaldssortering.
Kommunen er den nærmeste til at udstikke
rammerne. De har mulighed for at sætte grænseværdier
for brugen af og udledning af forurenende
stoffer og give tilskud til gode tiltag
fx til økologisk landbrug og vedvarende energi.
De kan kræve regnskaber og redegørelser, så
virksomheder og private bliver klar over, hvor
meget de forurener, og hvor stort deres ressourceforbrug
er. Endelig så kan de kræve nedsætning
af ressourceforbruget.
12
hvad kan kommunen i forhold til
klimaet:
• Det er kommunen, der miljøgodkender virksomheder.
Hvis en virksomhed forurener for
meget, har kommunen ret til at kræve, at
virksomheden nedsætter forureningen og
renser op efter sig.
• Kommunen skal holde øje med virksomhederne
ved grønne regnskaber. Kun de større
virksomheder skal aflevere grønne regnskaber
til kommunen.
• Der er afsat rammer for, hvor meget landbruget
må sprede på markerne af gødning
(gylle) og sprøjtemidler. Hvis der er for
meget, udvaskes det, og forurener vandløb,
søer og i sidste ende havet. Fx giver øget
næringsstoffer (fra gødning) i vandet øget
algeopblomstring. Kommunen kan ændre
disse grænseværdier.
• Kommunen giver tilskud til miljøvenligt landbrug
og til udlægning af naturområder (eng,
skov mm). Kommunen sætter rammen for,
hvad der giver tilskud, og bestemmer, hvem
der skal have tilskuddet, og hvor meget.
• Kommunen bestemmer, hvilke energiproducerende
anlæg der skal være i kommunen.
• Kommunen har mulighed for at give tilskud
til miljøvenlige tiltag og har derved mulighed
for at gøre det attraktivt at være miljøvenlig.
• Kommunen kan sætte regler op for at få befolkningen
til at gøre miljøvenlige handlinger,
fx afgifterne på emballage (flasker) og på
ressourcer (vand, affald, energi)
• Kommunen skal lave en miljøplanlægning.
Det er en plan, som viser, hvad kommunen
planlægger af byggeri, industri og erhverv og
for naturen i kommunen. (læs mere om det i
kap 5: Bæredygtig miljøplanlægning)
KIlder
DMI.dk
Climateminds.dk – klimaforståelse, klimaforandringer
og konsekvenser.

Kapitel 3: ressourcehåndtering
Samfundet trækker på flere forskellige ressourcer,
for at vi kan opretholde vores dagligdag. Vi
bruger vand, strøm/el og varme. Vi producerer
også en masse affald i form af affald i skraldespanden
og spildevand fra køkken og badeværelse.
Dette kaldes også en ressource, som skal
håndteres bedst muligt.
strøm og el: eleKtrICItet
Vores samfund er dybt afhængigt af en stabil
adgang til strøm. Vores informations og kommunikationssystem
og vores fødevareproduktion
(både industri og husholdning) er afhængig
af, at der produceres strøm hele tiden, døgnet
rundt.
Vi producerer strøm på forskellige måder:
• Ved afbrænding af fossile brændsler
(kul, gas, olie, benzin)
• Ved afbrænding af organiske brændsler og
affald
• Kernekraft (ikke i Danmark, men fx i Sverige
og Tyskland)
• Vedvarende energikilder (fx fra vand, vind
og sol)
elektrisk strøm er pr. definition
bevægelsen af elektrisk ladning. Typisk er det
en ladning i form af elektroner eller ioner.
Størrelsen af en elektrisk strøm udtrykkes
som den samlede ladning, der flyttes pr.
tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm
er ampere; ved en strømstyrke på 1 ampere
flyttes der ca. seks milliarder milliarder
(6,25•1018) elektroner, hvert sekund.
Ved al energiproduktion omdannes den energi,
der er i brændslet eller kilden, til elektrisk energi.
Energien transporteres ud til forbrugerne,
hvor den forsyner husholdningernes varme- og
lyskilder samt et væld af el-forbrugende apparater.
I gamle dage, før man kunne udvinde kul, olie
og gas, havde man kun den energi, der kunne
produceres fra trækdyr (heste og køer) og fra
vind- og vandmøller. Siden den industrielle revo-
13
lution, i 1750, er vores samfund blevet mere og
mere afhængigt af fossile brændsler til energiproduktion.
Denne udvikling er dog nødt til at
vende, eftersom mængden af fossile brændsler
ikke er uendelig. Samfundet er derfor nødt til
at omstille sig til en energiproduktion, der er
baseret på vedvarende energikilder og et mere
begrænset energiforbrug.
fossile brændsler
Kul, olie og gas er de primære energikilder for
hovedparten af verdens energiforbrug.
Fossile brændsler er oprindeligt dannet af organisk
materialer, der har ligget under jorden eller
i vand i mange millioner år. Det høje tryk og den
høje temperatur har omdannet plantematerialet,
så det nu kan bruges som brændsel.
De største problemer med fossile brændsler er:
ressourceknaphed, utilstrækkelig forsyningssikkerhed
og CO2-forurening.
• Kul findes i forskellige kvaliteter spændende
fra tørv over brunkul til stenkul. Kul brændes
af i kraftværker. Ved afbrænding produceres
meget røg, som indeholder mange forurenende
partikler og gasser som CO2.
• Olie er en blanding af kulbrinter, som ved
raffinering omdannes til en række forskellige
brændstoftyper og råprodukter, herunder
benzin og diesel. Restprodukterne ved raffinering
bruges fx til asfalt.
• Naturgas er betegnelsen for de lette komponenter
i mineralolien.
Kernekraft
Kernekraftværkerne udvinder energi ved spaltning
(fission) af isotoper af tunge grundstoffer,
hovedsageligt uran og plutonium. Et kernekraftværk
kan producere meget energi til mange år

frem i tiden, men det store problem er, hvordan
man skal opbevare det radioaktive affald.
Kernekraft er baseret på sammensmeltning
(fusion) af isotoper af lette grundstoffer. Denne
energiproduktion er stadig under udvikling. Lykkes
det at producere energi med udgangspunkt
i deuterium og lithium i stor skala, er verdens
energiforsyning sikret langt ud i fremtiden.
vedvarende energi
Vedvarende energi stammer fra kilder, der er
ubegrænsede. Der vil fx altid være vind, der
blæser, og bølger på havet, og der vil altid være
biologisk materiale som fx halm, der kan brændes
af. Der forskes stadig i mange af de forskellige
typer vedvarende energi for at forbedre
dem, så man kan trække mere energi ud.
eksempler på vedvarende energi og varme:
• Vindkraft – energien fra vinden trækkes ud
via en vindmølle. Når møllen drejer, trækker
den en lille generator, som producerer strøm.
• Vandkraft – energien i det vand, der falder
i et vandfald eller en dæmning, trækkes ud
via en vandmølle. Vandet føres gennem en
turbine, som trækker en generator, som så
producerer strøm.
• Bølgeenergi – bølgerne kan enten drive
turbiner eller stempler, som er koblet til en
generator, som derved producerer strøm.
Energiformen er dog stadig under udvikling.
• Geotermisk energi – jordvarme. Jo længere
man kommer under jordens overflade, jo
varmere bliver det. Den varme kan trækkes
ud af jorden ved at udlægge rør eller slanger
i jorden. Væsken i rørene trækkes ud, og varmen
trækkes ud fra væsken og omdannes til
varme i radiatorer og opvarmning af brugsvand.
• Biobrændsler – halm og træ. Biobrændsler
brændes af i kraftvarmeværker og producerer
energi og varme.
• Solenergi – energien i solens stråler trækkes
ud ved hjælp af solceller, som producerer
strøm, eller solfangere, som producerer
varme til radiatorer og opvarmning af brugsvand.
Et af problemerne ved vedvarende energi er, at
den ikke er stabil. For at kunne udnytte vedvarende
energi optimalt, har vi derfor behov for
at kunne lagre energien i en form for batterier.
Der forskes stadig i forskellige måder at lagre
energi på.
14
lagring af energi fra vedvarende
energikilder
Det største problem ved mange af de vedvarende
energikilder, fx sol og vind, er, at de ikke
er stabile strømkilder. Nogle gange kommer der
intet, og andre gange temmelig meget. Energi
kan ikke vente i el-ledningerne til det bliver
brugt. Hvis der er for meget el i ledningerne,
bryder systemet sammen. Det skal altså bruges
med det samme, eller lagres. Når man skal lagre
energi, fungerer det som et batteri, hvor man
kan hente energien, når man har brug for det.
Problemet er, at der ikke eksisterer ’batterier’,
der er store nok til at kunne lagre al energien
fra vindmøller, når det virkelig blæser. Det er en
af grundene, til at vindmøller nogle gange står
stille i blæsevejr. En løsning er, at strømmen
sælges til andre lande, hvor de har mulighed for
at skrue op og ned på deres energiproduktion.
Forskere over hele verden, også i Danmark, er
i gang med at udvikle lagre til el, som er effektive
og ikke farlige. Der er flere måder at oplagre
energi på. Man kan lagre det i en form for
batterier, som fx i mobiltelefoner, el-biler eller
brændselsceller. En anden mulighed er at omdanne
strømmen til en anden form for energi,
fx varme.
Co2-kvoterne og regeringens og
kommunernes ansvar
I dag er kraftværker, som producerer el og
fjernvarme, og de industri-virksomheder, som
har egne store energianlæg, underlagt det fælles
europæiske CO2-kvotesystem.
Kvoterne holder styr på, hvor meget CO2 der
udledes til atmosfæren. Disse virksomheder

skal købe CO2-kvoter svarende til deres udslip.
Antallet af kvoter er fastlagt som et samlet loft
i EU, og virksomhederne kan frit handle kvoterne
inden for EU’s grænser.
Derfor er klima-opgaven for nationalstaterne i
EU indsnævret til transport, boligopvarmning,
landbrug og mindre energiforbrugende virksomheder.
Udslippet i de ikke-kvoteomfattede sektorer
omfatter brændselsforbruget i energi-lette
virksomheder, forbruget af olie og naturgas
til opvarmning af boliger og offentlige institutioner,
bilernes forbrug af benzin og diesel,
samt landbrugets udslip af metan og lattergas
fra den animalske produktion og gødningen. I
modsætning til de kvoteomfattede sektorer har
Danmark en national forpligtelse til at begrænse
udledningen af drivhusgasser fra de ikkekvoteomfattede
sektorer.
vores private forbrug af el
Strømmen fra kraftvarme-værkerne og den
strøm, der produceres fra vedvarende energikilder,
bruges til alle el-drevne dimser i huset,
hvilket ikke er få: fryser, køleskab, computer,
lys, fjernsyn, køleanlæg, varmepumpen, kaffemaskinen
og mange andre apperater. Strømmen
kan også bruges til at varme vand med, enten
til radiatorerne eller til brugsvand.
vAnd
Det vand, der kommer ud af vores vandhaner,
hentes i naturen. Vi pumper det meste op fra
jorden. Det kaldes grundvand. En lille del af
vores drikkevand hentes fra søer. Det kaldes
overfladevand. Vand er en vigtig ressource i
vores samfund. Vi bruger vand i vores hjem, på
arbejdet og på skolen. Vand bruges også i industrien
og i landbruget.
hvordan bruger vi vand
Alt det vand, der kommer ud af vandhanerne
i Danmark, er så rent, at det kan drikkes. Men
kun en lille del af det bliver faktisk brugt som
drikkevand. Vi bruger omkring 200 liter vand om
dagen på den daglige husholdning i hjemmet:
Skylle WC, vaske op, gå i bad, vaske os, gøre
rent, lave mad, vande haver og marker, vaske
tøj, vaske bil og meget mere.
Men vand er også vigtigt for produktionen i
landbruget (korn, grøntsager, kød og mælk) og
i mange industrier (papirfabrikker, bryggerier,
15
garverier, slagterier, mejerier og til fabrikation
af kemiske produkter).
Vores drikkevand er regnvand, der langsomt
siver ned gennem jorden. Mens det siver gennem
jorden, renses det langsomt for giftstoffer.
Når bondemanden sprøjter gift og pesticider på
markerne, siver det langsomt med regnvandet
ned i grundvandet, og forurener derved vores
drikkevand. Der siver også giftstoffer ned fra
gamle virksomheder med forurenet jord og fra
gamle lossepladser. Det er dyrt og krævende
for landmanden at dyrke markerne uden at
bruge giftstoffer, og det er dyrt og svært for
virksomhederne at klare sig uden at forurene,
og det er svært for os at producere mindre affald.
Men det er endnu sværere og dyrere at
rense grundvandet for giftstoffer og urenheder
på vandværket, inden vandet kommer ud i hanen
som rent drikkevand.
der er ikke uendeligt meget
grundvand
Det vand, vi henter op fra jorden, grundvandet,
er i almindelighed af en god kvalitet (renhed)
og skal ikke behandles eller kun behandles
lidt, før det kan anvendes. Men grundvandet er
truet af forurening.
Når vi pumper vand op fra jorden, hentes det
fra et grundvandsreservoir. Når vi pumper det
op, bliver der naturligvis mindre grundvand i det

område. Reservoiret fyldes op igen, når regnvandet
siver ned gennem jorden, men det går
meget langsomt. Det vand, vi henter op nu, er
mellem 5 og 10.000 år gammelt, men i gennemsnit
5 - 50 år gammelt. Derfor er det vigtigt, at
vi ikke bruger mere vand, end regnen producerer,
og at vi bruger vores vand med omtanke. Så
snart vandet er kommet gennem vandhanen,
ender det som spildevand og skal gennem en
lang proces, inden det igen bliver til drikkevand.
regler for drikkevand
Et vandværk pumper vandet op af jorden. Derefter
bliver det renset, inden det sendes ud i
vandrørene til forbrugerne. På vandværket skal
de hele tiden holde øje med, om vandet er rent
nok ved at måle indholdet af gift og snavs i
vandet. Der er grænseværdier for, hvor mange
stoffer, der må være i drikkevand, fx salte,
nitrat, pesticider og colibakterier. Flere vandværker
må lukke, fordi grundvandsreservoiret
bliver forurenet af giftstoffer fra landbruget
eller lossepladser.
Brug af regnvand
Der er mange af de daglige gøremål som ikke
kræver drikkevand. Fx kan man med fordel bruge
regnvand til vanding af planter, toiletskyld
og bilvask. Det koster miljøet langt mindre, og
det er gratis vand for borgerne.
spildevandsrensning
Spildevand er brugt brugsvand fra husholdninger
(fra badeværelset og køkkenet), industri og
landbrug, når det udledes enten til kloak eller til
naturen. Alt spildevand føres sammen i kloakken,
så spildevandet er blandet og indeholder
både organisk stof, forskellige faste partikler
(fx vatpinde, tyggegummi, ringe og andet man
kan tabe i toilettet) og mange forskellige vandopløselige
stoffer.
• Husholdningsspildevandet indeholder specielt
organisk stof og næringsstoffer som fx
kvælstof (ammoniak og nitrat), fosfor (fosfat)
m.fl.
• Industrispildevandet indeholder små mængder
organisk stof og opløste rester af råstoffer,
hjælpestoffer og affaldsstoffer - herunder
mest problematisk: tungmetaller
• Endelig indeholder spildevand fra landbrug
og gartnerier ofte store mængder organisk
stof, som er blandet med plantenæringsstoffer
og forskellige kemiske stoffer
16
Det meste spildevand bliver renset i rensningsanlæg.
Her renses det ved:
• Mekanisk rensning ved sining og bundfældning
af faste partikler
• Biologisk rensning, ved at bakterier omsætter
det organisk stof og næringssalte
• kemisk rensning ved udfældning af fosfat og
tungmetaller i store bassiner
Efter rensning skal vandet være så rent, at det
kan udledes til naturen uden at volde skade på
miljøet. Til gengæld står renseværkerne tilbage
med slam fra bundfældning og udfældning.
Slammet indeholder de kemiske stoffer, som
man helst ikke ser spredt i naturen, så derfor
sendes slammet til forbrænding.
AffAldshåndterIng
vi danskere producerer meget affald
I alt smider vi 13,4 millioner tons affald ud om
året. Dette svarer til 7 kg affald per person per
dag. Fra de private husholdninger alene genereres
i gennemsnit 1,6 kg affald per person om
dagen.
Hvis vi skal beregne, hvad vores forbrug i alt
producerer af affald, skal vi se på, hvor meget
de ting, vi køber, sviner på fabrikkerne og under
transporten til butikken. Der genereres affald i
alle produktionsfaserne af produktfremstilling:
udvinding af råstoffer, produktion af produktet,
produktets brug og produktets bortskaffelse
eller genbrug.

Hvis vi medregner affaldet fra hele produktionen
af de produkter, vi køber i udlandet, genererer
hver dansker hele 195 kg affald per person
om dagen!
forbrændingsanlæg
Alt det affald, du smider ud derhjemme, henter
skraldemændene og kører til forbrændingsanlægget.
Når affaldet kommer til forbrændingsanlægget,
bliver det læsset ind i store ovne.
Det affald, der kan brænde, ender som røg ud
af skorstenene. Det affald, der ikke brænder,
bliver til slagger i bunden af ovnene.
Der er cirka 30 forbrændingsanlæg i Danmark.
De brænder affald, som ikke er blevet sorteret
fra til genbrug. Cirka 1/3 af alt affald i Danmark
sendes til forbrænding. Der er også forbrændingsanlæg,
som brænder farligt affald (kemikalier
og medicin). Det er for eksempel firmaer
som Kommunekemi, der håndterer det farlige
affald.
fra affald til strøm og fjernvarme
Der dannes meget varme, når man brænder affaldet
af. Varmen kan, ligesom på et kraftværk,
bruges til at opvarme vand til damp. Dampen
ledes gennem en turbine, som driver en generator.
Generatoren laver strøm, når den roterer.
Den varme, der er til overs, ledes gennem en
stor varmeveksler, som varmer fjernvarmevand
op. Fjernvarmevand er det vand, som løber gennem
radiatorerne hos folk, der er tilsluttet et
fjernvarmeværk.
genbrugspladser
Ikke al affald ender på forbrændingsanlæggene
– heldigvis. En stor del af vores storskrald
Når vi genanvender materialer, sparer det miljøet
for meget forurening, specielt CO2, så det
kan godt betale sig at genbruge materialer:
• 1 ton genanvendt aluminium sparer miljøet
for 10 t CO2
• 1 ton glas, der genanvendes, sparer 0,6 t CO2
• 1 ton genanvendt kobber sparer 19,35 t CO2
• 1 ton genanvendt papir sparer 1,5 t CO2
• 1 ton genanvendt plastik sparer 1,5-2,0 t CO2
• 1 ton genanvendt stål sparer 1-1,3 t CO2.
17
ender på genbrugspladser. På genbrugspladsen
kan man aflevere det affald, som kan genbruges,
eller det farlige affald, som kemikalier og
medicin.
Genbrugspladsen er opdelt i en række forskellige
containere med skilte, der viser, hvor de forskellige
slags affald skal hen. Træ i én container,
jern i en anden, pap i en tredje og så videre.
Det er kommunen, der har ansvaret for genbrugspladserne.
Kommunen sørger for at sende
affaldet videre til behandlingsanlæg eller til
virksomheder, som genbruger affaldet. Hvis
affaldet ikke kan genbruges, sørger kommunen
for at skille sig af med det, så det ikke belaster
miljøet.
Papir
Papir kan bruges igen og igen. Hvis man
kommer sine gamle aviser i en genbrugscontainer,
så kan papirets cellulose fibre genbruges
til nyt papir, altså genbrugspapir. For
eksempel til aviser, æggebakker og toiletpapir.
Når man genbruger papir, opløser man det
gamle papir i varmt vand, og vasker urenheder
og farve ud af papiret. Derefter bleger
man det med klor. Den opløste og hvide fibermasse
rulles ud i lange baner og bliver til nyt
papir. 1/3 af papiret vaskes fra og kan ikke
bruges til papir igen. I stedet bruger
man fibrene til cement.
Hvis papiret ikke bliver genbrugt,
men i stedet bliver brændt af, er cellulosefibrene
gået tabt. Det er kun træ og andre
planter, der laver cellulosefibre. Det kræver
meget mere energi, flere stærke kemikalier og
masser af vand at lave planter om til nyt papir.
Papir mærket med dette mærke er lavet af
genbrugt papir.

metal
Metal kan genbruges til mange ting. Det
kan smeltes om og bruges fx til at producere
biler, broer, maskiner og til papirclips.
Metal, der vejer mere end jern, kalder
man tungmetaller. Tungmetaller findes i
mange typer affald, men især i elektronik
og batterier. Flere af tungmetallerne er
sundheds- og miljøfarlige, fordi de ikke
kan nedbrydes i naturen, men ophober sig
i dyr, planter og mennesker. Andre tungmetaller
er vigtige mineraler for kroppen,
men kun i meget små mængder. De mest
anvendte tungmetaller er: Bly (Pb), Kadmium
(Cd), Kobber (Cu) og kviksølv (Hg).
Kompost
Organisk affald er alt det affald, der
kommer fra planter og dyr. En almindelig
familie laver hvert år omkring 250
kilo organisk affald. Organisk affald som
kartoffelskræller, æbleskrog og teblade
kan man også genbruge ved at lave dem
til jord i en kompostbeholder. Jorden er
rig på næringsstoffer og er derfor god til
planterne i haven. Organisk affald er biologisk
nedbrydeligt. Det vil sige, at mikroorganismer
kan spise affaldet og omdanne
det til jord, vand og kuldioxid (CO2). Det er
den samme proces, der sker i naturen, når
blade og frugt falder af træerne og rådner.
elektronik
Elektronik er fællesbetegnelsen for alle
apparater, der bruger strøm. I det meste
elektronik er der små mængder værdifulde
metaller såsom sølv og guld. Koncentrationen
af guld og sølv er større i din
mobiltelefon end i de miner, man udvinder
metallerne fra, derfor er det langt mere
energi- og ressourcekrævende at udvinde
nye metaller end at genbruge de gamle.
18
farligt
affald
Maling, rengøringsmidler og medicinrester
er farligt affald, som kan skade
naturen og os mennesker. Derfor må
det ikke komme i skraldespanden, men
skal indleveres til genbrugsstationen.
Hvis affaldet sendes til forbrænding på et
almindeligt forbrændingsanlæg, ender de
skadelige stoffer i røgen eller slaggen.
Plast
Plastik laves af olie. Det er en besværlig
proces, der bruger meget energi og vand.
Det er vigtigt at genbruge plastik, fordi
olie er en begrænset ressource. I Danmark
er vi gode til at genbruge plastikflasker
på grund af vores pantsystem. Hver plastikflaske
bliver vasket og genbrugt op til
20 gange. De flasker, der ikke længere er
genbrugelige, kan bruges til fleece-trøjer,
fyld til soveposer eller endda til isolering i
rumstationer.
glas
I Danmark genbruger vi en stor del af vores
glasaffald på grund af vores pantsystem og
glascontainere. Når vi smider syltetøjsglas
eller vinflasker til genbrug i en glascontainer,
så sorteres de hele glas eller flasker
fra til genbrug. Resten knuses til glasskår
og smeltes om. Hvis vi smider glas ud i
skraldespanden, og de ender i forbrændingsanlægget,
så bliver glasset til slagge
på bunden af forbrændingsovnene, og
derved ikke genbrugt.

Affaldstyper og hvordan de genbruges
Kommunen og
ressourCehåndterIng
Kommunen er med til at sætte rammen for,
hvordan vi bruger naturens ressourcer. Som
borgere har vi også selv et ansvar, men kommunen
udstikker retningslinjer og kan sætte
afgifter og gebyrer på overforbrug og giver
bonusser og pant til den fornuftige forbruger.
el – kommunen er med til at lægge gebyrer på
forbrug af energi og varme, både i det private
og for virksomhederne. Kommunen er gennem
miljøplanen også med til at bestemme hvilke og
hvor meget vedvarende energi, der skal etableres
inden for kommunen område.
vAnd – der findes både offentlige og private
vandværker, men det er kommunens ansvar at
sikre, at vandet er rent. De skal sikre at vandet
bliver analyseret og renset, inden det ledes ud
til borgerne. Det er kommunen der lægger afgift
på borgernes brug af vand, både til privatforbrug
og til virksomhederne.
AffAld – det er kommunens ansvar at komme
af med vores affald på lossepladser og til forbrændingen.
Det er vores ansvar, at det kommer
i skraldespanden.
19
hvad kan kommunen i forhold til
ressourcehåndtering:
Kommunen har, som sagt, en række muligheder
i form af rabatter, bonusser, gebyrer og afgifter.
Det er også kommunen der har ansvaret for
den overordnede og langsigtede plan – også
inden for ressourcehåndtering.
• Planlægge med flere vedvarende energikilder
i kommunen
• Giver borgerne og virksomheder bedre mulighed
for at etablere vedvarende energi på
egen ejendom, fx i form af tilskud og mere
oplysning om muligheder.
• Give rabatter til borgere/virksomheder, der
producerer strøm ved vedvarende energikilder
• Giver borgerne og virksomheder bedre mulighed
for at etablere ressourcebesparende
installationer på egen ejendom, fx i for af
tilskud og mere oplysning om muligheder.
• Kommunen kan sætte rammer for, hvordan
borgerne skal bruge/genbruge ressourcer.
KIlder:
Borger.dk
GEUS: viden om grundvand
Energiagenda13 ved Dansk Energi
Climateminds.dk - energiproduktion

Kapitel 4: transport
trAnsPortseKtoren
Næsten hver anden dansker mener helt på linje
med virkeligheden, at transport er Danmarks
største klimaudfordring. Mange danskere overser
til gengæld betydningen af klimagasser fra
landbruget og individuel opvarmning med olie
og gas. Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse
og Energiagenda.
Transport er en af de store syndere, når man
snakker forurening, drivhusgasser og klima.
Transport dækker over biler, busser, lastbiler,
skibe, færger, tog og fly. Tilsammen udleder
transporten i Danmark godt 13 millioner tons
CO2 om året, hvoraf 7 millioner tons udledes fra
personbiler.
mest miljø for pengene
Der er stor forskel på hvor meget CO2 de forskellige
transportformer udleder.
Som det kan ses af statistikken er fly, skibe og
biler de værste syndere i transportsektoren.
20
sådan måles transportens Co2-udledning
CO2 udledningen fra transportmidler måles i
kg CO2 per personkilometer. Den tager således
højde for, hvor mange mennesker der
flyttes og hvor langt de flyttes. Hvis en bus
udleder 10 kg CO2 ved at flytte 10 mennesker
10 kilometer, så udleder bussen 0,1 kg CO2 per
personkilometer.
Tallene i tabellen ovenfor angiver kg CO2 pr.
km pr. passager for forskellige køretøjer. Der
antages at være et gennemsnitligt antal passagerer
i hvert transportmiddel.
offentlig transport og privat
transport
Offentlig transport er i langt de fleste tilfælde
sundere for miljøet end privat bilkørsel.
Hvis flere mennesker kører i samme transportmiddel,
nedsættes CO2-udledningen per
personkilometer. Derfor er det langt bedre for
klimaet at rejse med offentlig transport som
tog og bus end at rejse i privatbiler.

trAnsPortmIdler
Bilen
Alt i alt ruller der ca. 2 millioner personbiler
rundt på de danske veje. Tilsammen tilbagelægger
de omkring 35 milliarder km – hvert år. Man
regner med, at hver bilejer i Danmark i gennemsnit
kører cirka 12.000 km hvert år. Det koster
energi og producerer meget forurening. I dag
bruger vi omkring 70 procent af vores samlede
olieforbrug til transport.
CO2 regnskabet for personbiler ser altså ikke
særlig godt ud. Løsningerne kunne være at
bruge cyklen og den offentlige trafik meget
mere. En anden mulighed kunne være at satse
på el-biler. Hvis strømmen kommer fra vedvarende
energikilder, som vindmøller, vil bilerne
være så godt som CO2-neutrale.
Transport udleder dog andre drivhusgasser
end CO2: SO2 (svovldioxid) , CO (kulilte) og NOx
(kvælstofoxider). Udledningen er dog faldet
kraftigt de seneste år. Det kan vi især takke
bilernes katalysatorer for. De renser nemlig
udstødningsgassen, før den slippes ud.
Privatbiler kører på enten benzin eller diesel.
Privatbilerne bliver flere og flere, og de bliver
21
større og større. Heldigvis bliver udledningen af
CO2 pr. bil stadig mindre, men det går langsomt.
Dieselbiler sender i gennemsnit 145g CO2 ud pr
kørt km, mens benzinbilerne er oppe på 169 g
CO2/km. Der er sat et EU-mål for, hvor meget
CO2 bilerne må udlede pr km i 2010. Det ligger
på 120 g CO2/km, så der er langt endnu.
Dieselbilen er altså klart den mindst forurenende
privatbil. Biler der kører på biobrændsel eller
el, er selvfølgelig så godt som CO2 neutrale, og
derfor endnu bedre.
forbrændingsmotor
Både diesel- og benzinmotorer er forbrændingsmotorer.
Motoren omdanner kemisk bundet
energi til mekanisk arbejde til drift af en produktionsmaskine,
et skib, en pumpe eller mest
almindeligt en bil.
I en benzinmotor sprøjtes benzin ind øverst i
et stempel. Her antændes den komprimerede
blanding af forstøvet benzin og luft med en
elektrisk gnist. I dieselmotoren komprimeres
den indsugede luft, derved stiger temperaturen
så meget, at dieselen selvantænder. I begge
motorer vil forbrændingen af gassen presse
stempelet ned og derved producere mekanisk
energi. Denne bevægelse overføres til rotation
af bilens hjul, så bilen kan køre.

Benzinbiler og dieselbiler
Benzin er et af produkterne ved olieraffinering
og udvindes fra råolie. Når benzin bruges som
drivmiddel, er det ikke helt rent, men tilsat en
række stoffer for at forbedre dens egenskaber.
Blyfri benzin er den standardbenzin, almindelige
biler med benzinmotor bruger i dag. I Danmark
sælges blyfri benzin med 95 og 98 oktan. I
almindelig benzin er der tilsat den blyholdige
forbindelse, som hæver oktantallet. Oktantallet
har betydning for hvor meget energi, der skal
til for at antænde benzinen; jo højere oktantal,
desto mere energi kræves der. Blyfri benzin er
tilsat et stof, som hedder MTBE (Methyl Tertiær
Butyl Ether), som er skadeligt for miljøet.
På grund af det højere oktantal i benzin, kræves
der en gnist til antænding af benzin, og jo
højere oktantallet er, desto mere præcis kan
antændingen styres.
Katalysatoren i benzinbiler sidder ved udstødningen
og renser osen for skadelige og forurenende
stoffer fra bilen. Katalysatoren reducerer
udledningen af NO (kvælstofoxid) CO (kulilte) og
CH (kulbrinter) i udstødningen. NO spaltes ved
en kemisk reaktion til N2 og O2. Biler med katalysator
må ikke køre på blyholdig benzin, da bly
ødelægger katalysatorens funktion.
Diesel har et noget lavere oktantal end benzin
og kan derfor antændes ved den friktions-energi,
som opstår, når stemplet bevæger sig op og
ned i cylinderen. Det lave oktantal gør, at dieselbiler
kan køre meget længere på literen end
benzinbiler. Til gengæld producerer dieselbiler
mange flere forurenende partikler. Der er dog
sat partikelfiltre i alle nyere og de fleste ældre
dieselbiler.
22
Biobrændstof til biler og andre
forbrændingsmotorer
Flydende biobrændstof bliver en mere og mere
almindelig del i benzinen. Og det ser ud til at
kunne vise benzinen og dieselen baghjul om
måske ikke så mange år. Næsten alle biler kan
allerede nu køre på en blanding af 9 dele benzin
og 1 del bioethanol. Men med en ændring
kan man køre på ren sprit, eller en hvilken som
helst blanding af sprit og benzin. Det gør flere
og flere biler allerede bl.a. i Sverige. Man kalder
disse biler for flexifuel biler, fordi de kan skifte
mellem benzin, biosprit og en blanding af begge
dele. Den type biler er også på vej til Danmark.
Flydende biobrændsel kan produceres ud fra
en lang række afgrøder. Det kan for eksempel
være olie fra raps, sojabønner eller solsikker.
Det kan bruges som biodiesel til biler. Flydende
biobrændsel kan også være alkohol, der er lavet
ud fra plantemateriale som for eksempel korn
og halm. Det kalder man bioethanol eller biosprit.

Der er mange fordele ved biobrændstof. Det
kan fremstilles mange steder i verden, og det
forurener ikke så meget, som for eksempel olie
og benzin. Biobrændsler frigiver nemlig kun den
mængde CO2, som planterne har optaget, da de
selv voksede på markerne, samt den CO2, der
udvikles, når man fremstiller brændsler.
el-biler
CO2debatten og de stigende oliepriser gør det
interessant at udvikle rummelige og velkørende
elbiler og et tilhørende praktisk set up med
ladestandere og batteriskiftestationer, så elbilerne
kan oplades både privat og offentligt.
Elbiler får deres energi fra batterier, der skal lades
op – for eksempel når bilen står derhjemme
om natten.
Der kører omkring 300 elbiler rundt i Danmark,
og ejerne er ret tilfredse med dem. Men hidtil
er der ikke sket det store boom for disse elbiler.
Batteriteknikken er ikke god nok endnu, men
der sker meget på området. I dag kan man køre
både langt og stærkt i forhold til danske forhold.
Det eneste, der mangler, er ladestationer
rundt omkring i landet, så man også kan få
opladet sin bil.
toget
I Danmark er det DSBs IC3 tog, der dominerer
togdriften. Selvom de kører på diesel, er de
bedre for miljøet end biler. Togene bruger ikke
nær så meget energi som biler, pga. mindre
vindmodstand og mindre gnidningsmodstand
mellem tog og skinner. Samtidig transporterer
toget langt flere mennesker ad gangen. Faktisk
kan et IC3 togsæt medtage nok passagerer til
at fjerne 140 biler fra motorvejene. Hvis man
pendler 20 km hver dag, kan man ifølge DSB
spare 1 ton CO2på et år, hvis man dropper bilen
og i stedet tager toget.
23
Metroen i København er et af de mere miljøvenlige
tog. Den kører nemlig på el. Kraftværket,
der producerer strømmen, udleder dog CO2.
Hvis vi i fremtiden får mere grøn strøm fra
vedvarende energiformer som vindmøller og
biobrændsel i el-systemet, så vil metroen kunne
køre på strøm, som ikke udleder CO2. Ifølge
Metroens egen hjemmeside udleder hver enkelt
passager gennemsnitligt 45 g CO2 per kørt kilometer
(sammenlignet med 160 g per km, hvis du
kører i en almindelig bil).
Flytrafik og skibstrafik
Vores store rejselyst med fly har gjort, at flytrafikken
forurener mere end nogensinde før.
Fra 1995-2004 steg flytrafikken med 49%. Til
sammenligning steg biltrafikken kun med 18 %.
Siden 1990 er udledningen af CO2-udledning fra
fly steget med 87%. I dag står flyene faktisk for
ca. 2% af verdens samlede CO2-udledning.
Faktisk er det så slemt, at de flyvende syndere
næsten udligner de resultater, der opnås ved
at bruge mere grøn teknologi, som for eksempel
vindmøller og nedsat CO2-udledning fra
kraftværkerne. Derfor har EU-kommissionen
fremlagt et forslag om, at der skal laves kvoter
for, hvor meget CO2 flybranchen må udsende.
Kvotesystemet er inddelt på den måde, at man
køber sig retten til at udlede en vis mængder
CO2, og hvis man udleder mere, skal man betale
ekstra for det. Derved håber man, at flyselskaberne
vil blive tvunget til at tænke i nye baner
for at skære ned på brændstoffet eller opfinde
ny teknologi, der forurener mindre.
Containerskibe og færger bliver ikke pålagt
CO2-kvoter - endnu. Størstedelen af vores fødevarer
og andre produkter bliver transporteret
rund i verden for at bliver bearbejdet eller sat
sammen. Det er dyrt i energi og udleder derved
enorme mængder CO2.

Som borger i Danmark kan man sørge for at
tænke over, hvor og hvordan man rejser, og hovedsageligt
spise fødevarer, der er produceret,
tilberedt og pakket i Danmark.
Cykler
Over de næste fem år (2009-2014) har kommuner
fået bevilget 2-3 milliarder kroner til fremme
af cyklisme. Eksperter forudser, at hvis pengene
investeres rigtigt, kan man få danskerne til
at cykle 500 millioner km mere årligt. Hvis man
kører samme antal km i bil vil det producere ca.
100.000 ton CO2 årligt. I dag cykler danskerne
2,2 milliarder km om året. Pengene er blevet bevilget,
fordi danskerne i dag cykler 15% mindre,
end vi gjorde for 15 år siden.
hvAd er BæredygtIg
trAnsPort?
En definition på bæredygtig transport er:
”Bæredygtig transport må ikke forringe helbredet
og livskvaliteten for nogen dele af samfundet
- hverken i dag eller i fremtiden”.
Den overordnede målsætning for transportsektoren
i Danmark er bæredygtig udvikling. Rammen
for miljøindsatsen er transportafsnittet
i Danmarks nationale strategi for bæredygtig
udvikling.
Følgende initiativer er omtalt i regeringens oplæg
til en strategi for en bæredygtig udvikling:
• Minimumskrav til bilers energieffektivitet.
Danske biler kører i dag i gennemsnit 15 km/l.
Målsætningen er at bilerne i 2020 i gennemsnit
kører 25 km/l. Målet kan bl.a. nås, hvis vi
har flere elbiler i trafikken.
• Nedslag i registreringsafgiften på biler, hvis
bilen kører mere end 16 km/l.
• Planlægge byerne så de bliver mere kompakte.
Fortætning af byer reducerer transportbehovet
og giver mulighed for et mere
effektivt kollektivt transportsystem.
• Andelen af biobrændstof til transport skal
forøges til 10% i 2020.
• Anlægge flere cykelstier og cykelruter for at
fastholde den bæredygtige danske cykelkultur.
Desuden er det regeringen, der sætter rammerne
for, hvor meget forurening der må være
i luften
24
Kommunen og
trAnsPorten
Transport er den største miljøbelastning fra
borgerne. Transporten og specielt privatkørsel
er stigende og udgør derfor en vigtig faktor i
miljø- og CO2 -belastningen af vores klima. Derfor
har det stor betydning, hvordan vi bevæger
os rundt. Du kan selv gøre en hel del, men kommunen
kan også være med til at påvirke vores
adfærd, dels gennem forskellige kampagner og
regler, samt afgifter og rabatter.
• Planlægning af de større byer – fx komprimere
den indre by
• Planlægning af den kollektive trafik, så det
bliver nemmere at komme rundt
• Parkeringspladser
• Bycykler
• Gøre det nemmere at være cyklist - også i
mindre byer
• Mulighed for at lægge afgifter på fx kørsel
i privatbil og varevogne i byerne og kræve
bompenge ved større veje
• Rabatter på kollektivtrafik
• Rabatter på miljøvenlige transportformer
KIlder:
Færdselsstyrelsen
Climateminds.dk – transport
Denstoredanske.dk

Kapitel 5: Bæredygtig miljøplanlægning
hvAd er mIljøPlAnlægnIng
Miljøplanlægning handler om at forebygge miljøproblemer.
Det er planlægning af, hvordan vore
omgivelser skal bruges og beskyttes, hvilket
er et vigtigt led i den danske miljøbeskyttelse.
Planen skal sikre, at den overordnede udvikling
af hele landet sker på en hensigtsmæssig måde,
både for miljøet og samfundet.
miljø
Miljøplanen sætter rammen for, hvor meget vi
må forurene både som privat borger og som
virksomhed. Planlægningen indeholder væsentlige
dele, som skal sikres gennem planen:
1. at kysterne ikke ødelægges, men at de bevares.
Kysternes bevaring er vigtig både for at
bevare værdifuld natur og for at sikre, at landet
og landskabet ikke ødelægges. Mange kyster
fungerer som naturlige værn mod vind og vand.
2. Forurening forebygges. Her menes både forurening
af luft, vand og jord, samt støjforurening,
altså larm fra virksomheder eller private.
Det betyder, at private og virksomheder skal
rette sig efter en sæt retningslinjer, der er
fastlagt enten af regeringen, regionerne eller
kommunen.
Desuden er miljøplanlægningen med til sikre,
at kommunen overholder retningslinjerne fra
forskellige miljøbeskyttelsesaftaler.
25
den fysiske planlægning
Denne del af planen tager også hensyn til
samfundets behov samtidig med at rammerne
for miljøet overholdes. Kommunerne skal lægge
en plan for, hvordan byområder og landområder
skal udvikles. Det inkluderer, at værdifulde
bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes
og bevares. Det betyder overordnet, at kommunen
ikke har totalt frie hænder, når de skal
bestemme, hvad der skal ske med bygninger og
naturområder i området.
fælles fremtid – udvikling i balance
Danmarks nationale strategi for bæredygtig
udvikling fra 2002 »Fælles fremtid -
udvikling i balance« tager afsæt i, hvordan
Danmark yder sit bidrag til at fremme en
global og national bæredygtig udvikling,
hvor der sættes fokus på hensynet til
fremtidige generationer og på at beskytte
naturen. Regeringen peger på 8 mål og
principper for at skabe en bæredygtig
udvikling:
1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der
skal ske en afkobling af sammenhængen
mellem vækst og miljøpåvirkning.
2. Der skal være et sikkert og sundt miljø
for alle og vi skal opretholde et højt
beskyttelsesniveau.
3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed
og beskytte økosystemerne.
4. Ressourcerne skal udnyttes bedre.
5. Vi skal yde en aktiv international indsats.
6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer.
7. Markedet skal understøtte bæredygtig
udvikling.
8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar,
og vi skal måle fremskridt.
Disse principper er bærende for kommuneplanlægningen.
Kilde: Oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen – 2009, Miljøministeriet.

Miljøplanlægningen skrives ned i en kommuneplan.
Den fungerer som grundlag og ramme for,
hvordan kommunen sikrer at statens og regionernes
forskellige love og bestemmelser bliver
overholdt, fx miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven,
samt jordbrugs- og fiskerilovgivning.
Kommunerne har altså mulighed for
selv at fastlægge mål og retningslinjer for både
miljø- og naturbeskyttelsen og udviklingen i
hele kommunen. De har altså mulighed for at
udstede særlige tilladelser, dispensationer og
godkendelser i henhold til lovgivningen og i forhold
til handlingsplaner efter miljøloven, naturforvaltning,
støtteordninger mv. i det åbne land.
Kommunernes planlægning må dog ikke stride
mod handlingsplaner, som regionerne og staten
har bestemt, fx Natura 2000-plan, råstofplaner,
trafikplaner og ikke mindst ”Fælles fremtid –
udvikling i ballance”, med flere.
Staten udstikker nogle rammer for, hvordan
landet skal udvikle sig. Det er så kommunens
opgave at sikre, at det sker. Nogle eksempler
som har relevans for klima:
vindmøller
• At der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet
til havs og på land. Elektricitet fra vindmøller
forventes i fremtiden fortsat at udgøre
en væsentlig del af elforsyningen i Danmark,
både af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden.
Affald
• At mest muligt affald skal genanvendes, og
det affald, der ikke kan genanvendes, så
vidt muligt skal energiudnyttes ved forbrænding,
mens andelen, der deponeres, ønskes
reduceret mest mulig under hensyntagen til
miljø og økonomi. Affaldshierarkiet bør som
udgangspunkt følges, hvis ikke miljø- og samfundsøkonomiske
analyser siger noget andet.
• At energiudnyttelse optimeres.
• At deponeringsanlæg placeres, så de ikke
udgør en forureningsrisiko for drikkevandet.
fritid
• At integrere friluftslivet i den samlede fysiske
planlægning.
• At øge velfærd, sundhed og livskvalitet ved at
forbedre mulighederne for friluftslivet.
26
naturområder
• At etablere nye naturområder (naturgenopretning,
skovrejsning), i nærhed af byer og
fritidsområder, hvor der er nem adgang for
befolkningen og mulighed for at opleve naturen.
• At øge befolkningens viden om natur-,
miljø- og kulturmiljø samt sammenhængen
med sundhed og livskvalitet, blandt andet
gennem formidling og naturvejledning, ikke
mindst til børn.
• At der rejses skov på mellem 20.000 og
25.000 ha frem til 2015.
• At fremme bynær skov og grundvandsbeskyttelse.
Kommunen skal altså lave en lokalplan for,
hvordan kommunens land- og by områder skal
udvikle sig. Denne plan skal være bæredygtig.
hvAd er BæredygtIghed?
Når noget er bæredygtigt, så lever det op til en
række bestemte kriterier
- det nedsætter ikke vor nuværende velfærd
- det er miljøvenligt, dvs. der bruges ingen farlige
kemiske stoffer i produktet eller under
produktionen
- det kan nedbrydes eller genbruges uden at
forurene, så det ikke ender på lossepladsen
- produktion og produkt udleder et minimum
af drivhusgasser
Alt i alt tager produktion og produkt hensyn til
både vores behov nu, og til fremtidige generationers
behov for råstoffer, strøm, vand og
meget mere.
Et bæredygtigt design af et produkt tager fra
starten hensyn til miljøet. Dvs. at forbruget af
ressourcer (el, vand, råstoffer, kemiske stoffer)
mindskes lige fra idéen opstår, til det færdige
produkt købes af forbrugeren og slutteligt smides
ud eller genbruges. Dette kaldes produktets
livscyklus.
Bæredygtighed er altså at skabe de bedst mulige
betingelser for mennesker og vores miljø,
både nu og i fremtiden. Et bæredygtigt samfund
give mennesket og miljøet det bedste produkt

UDEN at det er til gene eller skader nutidens og
fremtidige generationers mulighed for at kunne
dække deres behov for produkter og miljø.
Bæredygtig udvikling refererer derfor til naturen
og naturens ressourcer, til kultur, ressourceforbrug,
økonomi, den sociale organisering/
netværk og ”det gode liv”.
Bæredygtighed og kommunen
Kommunalpolitikerne skal sikre, at kommunen
har en bæredygtig udvikling på alle områder.
Det betyder, at kommunen skal sætte rammerne
for udviklingen, så borgerne og virksomhederne
bliver ledt den rigtige vej.
Så, kommunen kan, via love og bestemmelser,
få borgerne til
- at være miljørigtig,
- at bygge de mest miljørigtige huse og bygninger,
- at planlægge naturområder godt, så dyre- og
plantelivet bevares til gavn for både natur og
mennesker
- at planlægge byen, så trafikken glider og
sviner mindst muligt
27
et eksempel på bæredygtighed:
En bæredygtig bygning
Der er en række krav til en bæredygtig bygning.
Det er ikke nok, at bygningen er miljøvenlig,
dvs. den bruger så lidt strøm og vand som muligt,
og udleder så få drivhusgasser som muligt.
En bæredygtig bygning skal desuden opfylde de
behov som menneskene, der bruger bygningen,
har. Bygningens placering er vigtig i forhold til
transport til og fra fx en skole, og de materialer,
bygningen er bygget af, skal alle være miljøvenlige
og nemme at reparere.
En bæredygtig bygning skal designes og opføres,
uden at belaste miljøet
- Materialerne til bygningen skal være produceret
miljøvenligt, og de skal kunne nedbrydes
uden at forurene eller genbruges.
- der må ikke bruges giftige materialer - asbest,
eternit, farlig fugemasse,
- materialer der er lette at erstatte fra naturen,
fx bambus
- materialerne skal importeres fra nærområdet,
så transporten bliver mindst mulig.
En bæredygtig bygning skal være designet, så
beboerne har, hvad de skal bruge og har det
godt i bygningen. Det betyder at bygningen
- har alle de nødvendige funktioner, rum og
inventar, god plads til alle
- er smuk både indvendig og udvendig
- har alle de nødvendige tekniske installationer
- har et godt indeklima
- God ventilation (frisk ren luft)
- Udligning af kulde og varme i alle rum
En bæredygtig bygning skal være energirigtig,
helst et 0-energihus
• Energibesparende el-installationer (lys,
hårde hvidevare, sensorer til lys, el-spareskinner
mm)
• Genbrug af vand – fx vandsamler til regnvand
(til toiletter og vanding af planter ude
og inde)
• Genbrug af varme - køle- og varmeanlæg,
genbrug af varme fra fyret og andre maskiner,
der står og varmer
• Isolering (vægge, tag, gulv, vinduer, døre –
undgå kuldebroer)

• Valg af opvarmning (fjernvarme, olie/gasfyr,
brændeovn, varmepumpe)
• Udjævning af temperaturforskelle - brug
materialer med høj varmekapacitet (dvs som
optager varme og afgiver det langsomt til
rummet, fx sten)
• God udnyttelse af solindfald og dagslys
– mange vinduer, specielt ovenlysvinduer –
spare på kunstigt lys
• Ressourceforbrug – genbrug af papir, glas,
metal mm
Placering af en bæredygtig bygning kræver
• nem adgang til offentlig transport
• adgang til udendørsarealer
28
Kommunen og
mIljøPlAnlægnIng
Lokalplanen og dermed Agenda 21, er altså
kommunens bud på, hvad der skal ske i kommunen
de næste mange år. Det er her alle planerne
for miljøbeskyttelse, CO2 besparelser, ændringer
af retningslinjer, der fremmer borgernes
lyst til at spare på energi og vand og producere
mindre affald og mange andre tiltag.
Hvis planen skal virke, skal den være bæredygtig.
Kommunen kan være bæredygtig for fremtiden
ved
• at have fokus på bygninger, både private
boliger, de offentlige bygninger og virksomhederne
• at informere borgerne om, hvordan de agerer
bæredygtigt i kommunen
• at have fokus på byplanlægningen, så den
giver rum til udvikling og inddrager ny teknologi
• at have fokus på naturområder, så dyr og
planter bevares
• at gøre det attraktivt at være en bæredygtig
borger (det skal ikke være dyrt og tidskrævende)
KIlder
Borger.dk
Miljøministeriet – kommuneplaner og miljøplanlægning

Kapitel 6: Konsensusmodellen og
fremlæggelse
Konsensusmodellen skal I bruge, når I laver
gruppearbejde om de fire fokusområder. I skal
være 4 elever i hver gruppe og målet med arbejdet
er, at I finder frem til 5 anbefalinger til jeres
kommune. Anbefalingerne er forslag til, hvad I
synes, kommunen bør gøre for at mindske CO2udledningen
og derved mindske klimaforandringerne.
I skal bruge jeres kommunes Agenda 21
plan, som I får udleveret af jeres lærer. Her kan
I se, hvad kommunen allerede gør, og specielt
hvad de ikke gør.
Konsensusmodellen
Fordel jer i arbejdsgrupperne inde i klasselokalet.
Det er vigtigt, at I bliver samlet i klassen.
Find jeres papirer frem, og husk hvem der er
talsmand for dette emne. Talsmanden er også
ordstyrer.
Agenda 21
Find jeres kommunes Agenda 21 rapport frem.
Gå den igennem, og find de tiltag kommunen
beskriver, som har noget med bæredygtigt byggeri
og byplanlægning at gøre. Skriv dem ned på
det første ark.
gruppearbejdet
Lav jeres egen brainstorm på, hvad I synes ville
være gode tiltag, som specielt kommer jer til
gode på jeres skole og i jeres fritid. Skriv dem
ind i jeres felt på ark 2.
Fortæl straks hinanden om jeres ideer og bliv
derefter enige om, hvilke 5 ideer der er de bedste.
Brug feltet i midten til debatten. Husk at
lave en kopi.
To fra gruppen skal nu på besøg hos en anden
gruppe for at høre, hvad de har fundet på af
ideer. Husk, at de skal have kopien af jeres
anbefalinger/forslag med, så de kan fremlægges.
Gruppen, der bliver tilbage, får besøg fra
en anden gruppe.
Gæsterne fremlægger først og derefter værterne.
I må gerne skrive noter og få gode ideer fra
gæster og værter i de andre grupper.
29
Alle gæster går tilbage til deres gruppe, og
begge hold fremlægger, hvad de har hørt af
forslag fra de andre grupper. Hvis der er nogle
idéer, som I bedre kan lide end jeres egne, må I
gerne rette jeres liste til.
Når I er helt enige om jeres 5 anbefalinger,
skriver I dem ind i ark 3. Her skal I skrive jeres
anbefalinger(handlinger), og derefter komme
med mål og et formål til jeres anbefalinger.
Talsmanden sørger for, at alle i gruppen er
enige og sørger for, at han/hun har forstået
listen med anbefalinger på ark 3.
målet: hvad er det, det skal gøre godt for?
- skal det hjælpe med at nedsætte energiforbruget?
Skal det bare fremme borgernes
forståelse for problemet, eller oplyse borgerne
om et eller andet, eller måske gøre det
attraktivt at være en bæredygtig borger?
formål: hvad er hensigten med målet? - det
overordnede mål er fx at nedsætte vandforbruget,
sikre en bæredygtig udvikling i kommunen
eller CO2-udledningen.

gode råd til, når I skal fremlægge
jeres anbefalinger for de andre elever
En stor gruppe elever har arbejdet med formidling,
altså hvordan man formlægger det arbejde,
man har lavet, for andre. I den forbindelse har
de skrevet en række gode råd ned, som de har
delt med deres klassekammerater:
• Tal højt og tydeligt
• Vær dig selv
• Vær velforberedt – lav en
disposition
• Fortæl kun det væsentlige
• Lad være med at være bedrevidende
- du ved ikke alt
• Tal ikke ned til folk
HUSK – det er OK at lave fejl! – og det er godt
at have en plan B
30