Regnskabsanalyse 2003 - Dansk Byggeri

Regnskabsanalyse 2003 

1

2 Indhold 

2 4 Forord og oversigtstabel 

2 5 Hovedtendenser i analysen 

2 6 Driftsanalyse 

7 Nøgletalsanalyse af driftsposter 

2 9 Balanceanalyse 

11 Nøgletalsanalyse af balanceposter 

2 12 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde 

2 14 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde 

14 Dækningsgrad 

15 Resultat af ordinær drift før skat 

16 Forrentning af egenkapitalen 

18 Soliditetsgrad 

2 19 Virksomhedernes økonomiske stilling 

2 21 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2002 

21 Spredningen på overskudsgraden 

22 Spredningen på afkastningsgraden 

23 Spredningen på sikkerhedsmargin 

24 Spredningen på soliditetsgrad 

2 25 Faganalyse 

25 Faganalyse af byggeentreprenører 

27 Faganalyse af tømrer/snedkervirksomheder 

29 Faganalyse af murervirksomheder 

2 31 Analysegrundlag og metode 

2 32 Bilag 

32 Sektortal for anlægsentreprenører 

33 Sektortal for malerfaget og industrien 

34 Nøgletalsforklaring

4 

2 Forord 

Dansk Byggeri præsenterer hermed sin første samlede regnskabsanalyse 

for den nye organisation, der belyser bygge- og anlægsvirksomhedernes 

økonomiske forhold primært i kalenderåret 2002, 

men også i første halvår 2003 for en række virksomheder med 

skævt regnskabsår. 

I forbindelse med videreførelse af traditionerne for udarbejdelse 

af den årlige regnskabsanalyse/virksomhedsanalyse for bygge- og 

anlægssektoren er der udarbejdet en fælles platform for opstilling 

og kommunikation af de regnskabsoplysninger, som de deltagende 

virksomheder har udleveret til brug herfor. 

Regnskabsanalysen er struktureret i overensstemmelse med de 

tidligere regnskabspublikationer, således at historiske og aktuelle 

sammenligningsdata og tendenser søges videreført på samme niveau, 

dog med tilpasninger i layout og talmateriale. 

Regnskabsanalysen består dels af denne samlede analyse for alle 

medvirkende virksomheder og dels af delanalyser på markeder og 

fag, som er baseret på de indsendte spørgeskemaer, og som viser 

de enkelte virksomheders egne resultater i forhold til branchens 

samlede resultater. Denne analyse er tilsendt de deltagende virksomheder 

ultimo december 2003. 

Antallet af deltagere har i år været 536 mod sammenlagt 635 deltagere 

(Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere) i 2001/ 

2002. Omsætningen for deltagerne er 38,9 mia. kr., svarende til 

OVERSIGTSTABEL 

Sammenligningstal 2000 2001 2002 

Dækningsgrad 13,3 13,8 13,6 

Overskudsgrad 2,4 0,9 2,1 

Afkastningsgrad 4,7 1,8 4,7 

Sikkerhedsmargin 19,7 6,1 6,4 

Forrentning af egenkapital 18,9 6,1 6,9 

Soliditetsgrad 27,7 27,0 28,1 

Likviditetsgrad (arbejdskapital) 109,7 118,0 120,8 

Kredittider - debitorer 76,2* 76,1* 52,3 

Kredittider - kreditorer 55,2* 55,0* 100,3 

Anm.: Afkastningsgraden er beregnet før renter pga. databrud. For 2002 er afkastningsgraden inkl. renter 5,9%. 

* Alene BYG-tal anvendt 

± 

ca. 25% af den bygge- og anlægsmæssige omsætning i Danmark i 

2002. 

På den baggrund må hovedtendenserne i analysen antages at være 

repræsentative for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Derimod 

må der tilrådes forsigtighed ved tolkning af nøgletal og tendenser 

for mindre grupper af virksomheder. Ligeledes kan der på 

grund af den nye organisation være en større udskiftning i stikprøven 

af virksomheder fra 2001 til 2002, end vi historisk har set 

fra år til år under de gamle organisationer. Dette kan påvirke analyseresultaterne 

i denne publikation, hvorfor der manes til forsigtighed 

med fortolkning af resultaterne. 

På grund af det ekstraordinære arbejde med at udarbejde nye 

spørgerskemaer, layout, individuelle benchmarkrapporter og tilpasning 

af historiske sammenligningstal er analysen i år forsinket. 

Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i 

Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen rettes 

til chefkonsulent, cand.polit. Henrik Stig Sørensen eller stud.polit. 

Maria Hyldahl. 

Marts 2004 

Dansk Byggeri

2 Hovedtendenser i analysen 

2 I et aktivitetsmæssigt set moderat vigende marked opnåede 

bygge- og anlægsvirksomhederne en gennemsnitlig dækningsgrad 

på 13,6% i 2002. Dermed har bygge- og anlægsbranchen 

holdt en primær indtjening i niveauet 13–14% i perioden 2000– 

2002. Samlet set er sektorens samlede resultat fortsat påvirket 

af større byggevirksomheders tab på enkeltstående projekter, 

og fra 2001 til 2002 faldt dækningsgraden fra 13,8% til 13,6%. 

2 Driftsanalysen for alle deltagende virksomheder under ét påviser 

således stadig lav indtjening, der akkurat lige dækker de 

faste omkostninger, renteudgifter og tab på kapitalmarkedet i 

2002. Udmeldte struktur- og omkostningstilpasninger fra branchens 

største virksomheder nåede ikke i 2002 at give økonomisk 

resultat i form af tilfredsstillende indtjening. Overskudsgraden 

steg dog for hele branchen fra 2001 til 2002, men medtages tab 

på kapitalmarkedet blev indtjeningen samlet set på 0,8% af 

nettoomsætningen – uændret i forhold til 2001. 

2 Udviklingen vidner om en fortsat meget hård konkurrence i 

bygge- og anlægsbranchen, hvor indtjeningen var presset helt i 

bund i 2002 – specielt på markedet for de større entreprisesager 

var konkurrencen hård. 

2 Samlet set kan det konstateres, at risikopræmien for specielt de 

større bygge- og anlægsprojekter fortsat var for lav og ikke stod 

mål med den risiko, virksomhederne påtog sig. 

2 Et mere nuanceret billede af indtjeningsudviklingen fås ved en 

delanalyse af indtjeningen fordelt på omsætningsstørrelse. Her 

adskilte de mindre og mellemstore virksomheder sig igen fra de 

helt store aktører ved at opnå fornuftige indtjeningsniveauer i 

2002. Det konstateres, at en række større fagentreprenører faktisk 

formåede at skabe en fornuftig indtjening. 

2 Balanceanalysen for alle virksomheder under ét påviser en 

marginalt ændret balancesammensætning, hvor egenkapitalen 

er øget til 28,1% af de samlede passiver. Virksomhederne har 

fornuftigt nok nedbragt deres andel af mindre likvide aktiver 

samtidig med, at gældssætningen er tilpasset tilsvarende. Samlet 

set betyder en behersket investeringsaktivitet kombineret 

med en nedbringelse af de faste omkostninger i navnlig de 

større virksomheder, at soliditetsgraden blev forbedret i 2002. 

2 Ved delanalyse af omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde 

konstateres en positiv vækst og indtjening inden for 

privat byggeri med vægt på nybyggeri samt renovering og reparationsarbejder. 

Ligeledes fastholdes en højere indtjening på 

andet arbejde, hvor især mindre virksomheder, der udfører 

regningsarbejder, nicheopgaver og mindre komplekse opgaver, 

præger billedet. 

I lighed med tidligere år realiserer virksomheder med udlandsaktiviteter 

lavere dækningsbidrag, som skyldes virksomheders 

enkeltstående tabsgivende projekter i udlandet samt øgede 

omkostninger ved repræsentation i udlandet. 

± 

2 Nøgletalsanalysen viser et mere nuanceret billede af indtjening 

og balance, især de mindre og mellemstore virksomheder viser 

gode nøgletal, som bekræfter, at der fortsat kan tjenes fornuftigt 

i bygge- og anlægsbranchen. At også enkelte store virksomheder 

formår at indtjene fornuftigt, viser tømrervirksomhederne, 

som trods en hård konkurrence kan drive stordrift med god 

indtjening. Udviklingen i dette segment er særlig positiv i lyset 

af den generelle konkurrencesituation. 

2 Samlet set følger regnskabsanalysen tidligere års tendenser, 

hvor de mindre virksomheder fortsat har bedre nøgletal og indtjening 

end de største virksomheder. Analysen påviser også, at 

der underliggende var vidt forskellige udviklinger inden for hovedaktiviteterne, 

hvor også mellemstore og større virksomheder 

i bygningsentreprenørfaget indtjente på niveau med andre fagentreprenører 

i branchen. 

2 Da bygge- og anlægsvirksomhederne bærer hele risikoen ved 

projekterne og derigennem kommer til at betale for færdiggørelse 

m.v., er mange nøgletal påvirkede af den procentdel af 

projekterne, som realiseres med tab - og ofte store tab. 

2 Delanalysen af virksomhedernes økonomiske stilling og forskellen 

mellem virksomhedernes indtjening peger på en stor 

spredning blandt virksomhederne i 2002. En stabilisering af 

dækningsbidraget og en moderat bedring af overskuds- og afkastningsgrad 

fra 2001 til 2002 har således ikke betydet en bedring 

af bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske situation 

over en bred kam. Således kørte lidt over 16% af virksomhederne 

i branchen med underskud i 2002. I 2001 lå denne andel på 

13,4% og i 2000 på 11,0%. Her skal der dog erindres om den 

ændring i sammensætningen af stikprøven, der er sket fra 2001 

til 2002. 

2 Fra 2001 til 2002 steg andelen af virksomheder, der var i en 

regnskabsmæssig særlig kritisk situation (gav underskud og var 

insolvente) fra 1,3% til 2,2%. Omvendt er der også en uændret 

andel af virksomheder, der gør det betydeligt bedre end gennemsnittet 

fra år til år. 

5

6 

2 Driftsanalyse 

Kommentarer til driftsposter 

Analysen af resultatopgørelsen er baseret på en sammenlægning 

af talmateriale for årene 2000 og 2001 samt de indrapporterede tal 

for 2002, hvilket giver et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af 

udviklingen i driften hos virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. 

Driftsanalysen er baseret på totaler for alle virksomhederne, hvorfor 

de største entreprenørvirksomheder i Danmark er sammenlagt 

DRIFTSANALYSE 

med mindre virksomheder (f.eks. enkeltmandsfirmaer). Selvom 

begge typer af virksomheder tilhører bygge- og anlægsbranchen, 

er det meget forskellige typer af virksomheder, både hvad angår 

måden, de drives på, og hvad angår deres primære markeder. Det 

påvirker naturligvis udviklingen i alle talstørrelser og derved nøgletallene 

i denne analyse. 

2000 2001 2002 

Sammenligningstal (mio.kr.) %-andel (mio.kr.) %-andel (mio.kr.) %-andel 

Omsætning 44.804 100,0 46.996 100,0 38.924 100,0 

- Direkte produktionsomkostninger -38.824 -86,7 -40.504 -86,2 -33.647 -86,4 

= Dækningsbidrag 5.980 13,3 6.492 13,8 5.277 13,6 

- Samlede kontante kapacitetsomkostninger -3.883 -8,6 -4.942 -10,5 -3.713 -9,5 

= Indtjeningsbidrag 2.097 4,7 1.550 3,3 1.564 4,1 

- Af- og nedskrivninger -1.038 -2,3 -1.113 -2,4 -735 -2,0 

= Resultat før renter 1.059 2,4 437 0,9 829 2,1 

+ Finansielle indtægter 157 0,4 48 0,1 211 0,5 

- Finansielle udgifter -45 -0,1 -91 -0,2 -700 -1,8 

= Resultat af ordinær drift 1.171 2,7 394 0,8 340 0,8 

Dækningsbidraget i stabilt leje trods svagt vigende aktivitet 

Dækningsbidraget i procent af omsætningen realiseres på niveauet 

13,6% i 2002 mod tidligere 13,8% og 13,3% i hhv. 2001 og 2000. 

I forlængelse af den afdæmpede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten 

i hele analyseperioden i forhold til rekordåret 2000, er 

det tilfredsstillende, at dækningsgraden viser stabilitet i intervallet 

13-14%. Det samlede resultat på driften for branchen, dækker 

dog som i de tidligere år over en ganske forskelligartet rentabilitetsmæssig 

udvikling hos både de forskellige virksomheder i analysen 

og de forskellige markedsområder. For byggevirksomheder 

var f.eks. markedet for nybygning og renovering af boliger fortsat i 

vækst, mens erhvervsbyggeriet samlet begyndte at aftage markant 

i 2. halvår 2002. 

Priskonkurrence og stigende materialepriser er stadig medvirkende 

til, at dækningsbidraget fastholdes på et lavt niveau, idet omkostningsstigninger 

i et aktivitetsmæssigt set vigende marked, ofte ikke 

kan inddækkes af højere salgspriser. 

Fald i kapacitetsomkostninger og investeringer gav stigende 

indtjeningsbidrag 

Udviklingen i indtjeningsbidraget (dækningsbidrag – faste kapacitetsomkostninger) 

var positivt med hele 4,1%, svarende til 1,5 mia. 

kr. i 2002, hvilket direkte kan henføres til et fald i kapacitetsomkostningerne. 

Faldet i kapacitetsomkostningernes procentmæssige 

andel af nettoomsætningen i 2002 kan delvis forklares med æn- 

dringer i den stikprøve af virksomheder, der ligger til grund for 

analysen i forhold til 2001. Men det er samtidig et faktum, at flere 

større entreprenørvirksomheder har været igennem omstruktureringer 

og tilpasninger de senere år, hvilket afføder en økonomisk 

bonus i form af lavere kapacitetsomkostninger. 

I forlængelse af omkostningstilpasningerne blev andelen af af- og 

nedskrivninger reduceret til 2,0% i 2002 mod 2,4% i 2001. Denne 

udvikling kan kædes sammen med den globale afmatning i navnlig 

2. halvår 2002, hvilket affødte tilbageholdenhed med investeringer 

i nyt driftsmateriel pga. forventninger om usikre konjunkturer 

og markedsvilkår. Netop også tilpasningen af mange større 

virksomheders segmenter har reduceret behovet for investering i 

nyt materiel og deraf følgende afskrivninger. Resultatet før renter 

udviklede sig på denne baggrund positivt således, at virksomhederne 

realiserede 2,1% af omsætningen som indtjening i 2002, mod 

kun 0,9% i 2001. 

Øgede finansielle omkostninger og tab på aktiemarkedet giver 

uændret bundlinie 

Resultat af ordinær drift forblev uændret i 2002 i forhold til 2001, 

hvilket kan tilskrives forholdsvis store finansielle udgifter, som belastede 

driftsresultatet betydeligt. Ud over renter til banker mv. 

indeholder de finansielle udgifter også kurstab på værdipapirer, 

som for nogle virksomheder har været betydelige i 2002 set i lyset 

af udviklingen på aktiemarkederne.

NØGLETALSANALYSE AF DRIFTSPOSTER 


Dækningsgrad 13,3 13,8 13,6 

Overskudsgrad 2,4 0,9 2,1 

Afkastningsgrad 4,7 1,8 4,7 

Sikkerhedsmargin 19,7 6,1 6,4 

Anm.: Afkastningsgraden er beregnet før renter pga. databrud. For 2002 er afkastningsgraden inkl. renter 5,9%. 

Nøgletalsanalyse af driftsposter 

Til brug for analysen af udviklingen i driftsposterne og for senere 

sammenkædning med udviklingen på sektorens balanceregnskab 

er ovenstående væsentlige nøgletal værd at se nærmere på. 

Stabilt niveau for dækningsgraden de seneste tre år 

Dækningsgraden (dækningsbidrag i procent af omsætning) faldt 

marginalt til 13,6% i 2002 mod 13,8% i 2001. 

De bagvedliggende faktorer, som har indflydelse på dækningsgraden, 

sammensættes af hhv. lønninger, materialeomkostninger 

samt køb af fremmede ydelser hos underleverandører mv. Disse 

poster summeres sammen i posten ’direkte produktionsomkostninger’. 

Det er disse variable direkte omkostninger, virksomhederne 

opgiver at have haft i forbindelsen med udførelsen af de konkrete 

bygge- og anlægsprojekter i 2002. 

Styringen af de variable direkte omkostninger er helt afgørende 

for bygge- og anlægsvirksomhedernes rentabilitetsudvikling, idet 

omkostninger som lønninger, materialer og styring af underleverandører 

gennemsnitlig udgør over 80% af virksomhedernes omsætning. 

Analysen af udviklingen i disse faktorer peger på, at effektivitetsforbedringer 

på timer samt materialeforbrug i 2002 opvejes af 

stigende priser på materialer og til dels øgede omkostninger fra 

underleverandører. 

En forbedring af dækningsgraden vil for mange virksomheder 

kunne ske via øget fokusering på effektivitet og styring af opgaverne, 

som er områder, virksomhederne til dels selv kan påvirke. 

Omsætningens størrelse afhænger af virksomhedens konkurrenceevne, 

miljøprofil, netværk og timing i tilbudsfasen. Hertil kommer, 

at ekstraopgaver på vundne projekter kan udløse øget omsætning. 

Benchmarkingundersøgelser af byggevirksomheder har klart indikeret, 

at det netop er indenfor virksomhedernes egne registreringer, 

før og efterkalkulationer, logistikføring, afsøgning af markedet 

på materialesiden og styring af de konkrete bygge- og anlægsprojekter, 

at der altid er gevinster at hente og dermed en potentiel 

forbedring af dækningsgraden i sigte. 

Overskudsgraden forbedret, men ikke tilfredsstillende 

Overskudsgraden (resultat før renter i procent af omsætningen) er 

forbedret til 2,1% i 2002 mod 0,9% i 2001, hvilket skal ses med 

baggrund i enkeltstående store underskud i 2001, som påvirkede 

de samlede tal for hele analysen. 

Risk/Reward-forholdet stadig ikke i balance 

Isoleret set er en overskudgrad på 2,1% ikke tilfredsstillende for 

bygge- og anlægsvirksomhederne i forhold til den driftsrisiko, 

som virksomhederne løbende skal påtage sig. Som historien gentagne 

gange har påvist, er der ikke langt til et betydeligt driftsunderskud, 

hvis enkeltstående bygge- eller anlægsprojekter slår 

fejl. Selvom det er lettere sagt end gjort, kræver de risici, som 

bygge- og anlægssektoren påtager sig, at indtjeningen på de forskellige 

opgaver generelt hæves. Kun derved vil sektorens overskudsgrad 

kunne forbedres fra det nuværende utilfredsstillende 

niveau, idet de fleste virksomheder over tid rammes af projekter 

der ”kuldsejler”. 

Problemstillingen ses bl.a. af, at der er en uhyre stor spredning på 

bygge- og anlægsvirksomhedernes indtjening (se afsnittet ’spredningsanalyse’), 

og at der er eksempler på, at virksomheder det 

ene år kan vise ganske stærke nøgletal på indtjeningen, for året 

efter at dumpe ned på et betydeligt underskud. 

De efterfølgende delanalyser viser, at en stor del af bygge- og anlægsvirksomhederne 

ligger med en fornuftig overskudsgrad, som 

tåler sammenligning med andre brancher. Men konkurrencen i 

branchen er pt. for hård til, at virksomhederne generelt kan opbygge 

en ”indtjeningsbuffer” til at imødegå tab på projekter, der 

ikke løber efter planen. Derfor kan man se eksempler på virksomheder, 

der over et par år holder en fornuftig overskudsgrad efter 

branchens målestok, for så at ryge ind i et kuldsejlet projekt, der 

resulterer i et ”katastrofeår” og dræner virksomheden for kapital. 

For at forbedre sektorens indtjeningsresultat generelt vil et alternativ 

til en generel bedre indtjening på bygge- og anlægsprojekterne, 

som jo er svær at realisere, være at nedbringe frekvensen af 

projekter, der ”kuldsejler”. 

Afkastningsgraden (resultat før renter + renteindtægter i forhold 

til aktiver i alt) viser sammenhængen mellem resultatet og de aktiver 

som virksomheder besidder for at udføre deres aktiviteter. 

Som en udløber af den forbedrede driftsøkonomi er afkastningsgraden 

i 2002 tilbage på niveauet 5-6%, når renteindtægterne 

inkluderes. Isoleret set er niveauet dog stadig for lavt i forhold til 

andre brancher. 

Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at en del bygge- og 

anlægsvirksomheder er meget ’aktiv-tunge’, dvs. kræver mange 

aktiver (maskiner og materiel) for at skabe den givne omsætning. 

7

8 

Afkastet skabes dog på en aktivsum, hvor en stor del er forholdsvis 

likvide omsætningsaktiver (68,1% i 2002), hvorfor selve investeringsomfanget 

i faste anlægsaktiver er fornuftigt afpasset. 

Sikkerhedsmarginen (omsætningsændring ved ordinært driftsresultat 

på nul kr.) fastholdes på niveau, nemlig 6,4% i 2002, og 

vidner om en fortsat lille margin i forhold til et underskud på den 

ordinære drift. Sikkerhedsmarginen følger driftens udvikling og 

sammensætning, hvor meget stor omsætning ikke belønnes med 

solide driftsresultater, som evt. kunne modvirke underskud på 

enkeltprojekter. 

Set i forhold til de markedsmæssige vilkår, som mange virksomheder 

generelt opererer under, er en sikkerhedsmargin på kun 

6,4% ikke tilstrækkelig, idet netop omsætningen kan ændres på 

kort tid ved f.eks. politiske beslutninger, samfundsudvikling eller 

rentestigninger. 

± 

Indtjeningen i 2002 stod ikke i forhold til kapitalbinding og 

risiko 

Sammenfattende for analysen af såvel de enkelte driftsposter som 

de væsentligste nøgletal kan det konstateres, at virksomhederne 

opnår et ordinært resultat på 340 mio.kr. ud af en omsætning på 

38,9 mia.kr, hvilket ikke kan være tilfredsstillende set i forhold til 

den risiko og kapitalbinding, som det kræver at drive en bygge- 

og anlægsvirksomhed. Som efterfølgende delanalyser også påviser, 

er der dog fortsat en stor gruppe af virksomheder, som realiserer 

indtjening og drift væsentlig bedre end gennemsnittet. 

De store virksomheders markante repræsentativitet i driftsanalysen 

påvirker i høj grad driftens sammensætning og nøgletal, 

hvorfor tidligere analysers konklusioner vedr. især de mindre virksomheder 

forrykkes i denne samlede analyse. Det er dog vigtigt at 

fastholde, at de generelle udviklingstendenser i driften er kendetegnende 

for en væsentlig del af de medvirkende virksomheder.

2 Balanceanalyse 

Dette afsnit sammenholder udviklingen i den procentvise fordeling 

af balanceposterne i 2002 med tilsvarende tal fra 2000 og 

2001. Sammenligningstal og procenter for årene 2000 og 2001 er 

baseret på en sammenlægning af talmateriale fra databaserne bag 

BALANCEANALYSE 

Aktiver 

Balancetal (mio.kr.) Procent-fordeling 

2000 2001 2002 2000 2001 2002 

Immaterielle anlægsaktiver 876 1.099 312 3,9 4,6 1,8 

Materielle anlægsaktiver 5.726 5.702 4.035 25,6 23,8 23,0 

Finansielle anlægsaktiver 1.319 1.017 1.240 5,9 4,3 7,1 

Anlægsaktiver i alt 7.921 7.818 5.587 35,4 32,7 31,9 

Varebeholdninger 2.646 3.939 2.057 11,8 16,5 11,7 

Igangværende arbejder 11.593 18.702 9.021 51,8 78,2 51,4 

Acontobetalinger -11.464 -18.457 -8.718 -51,3 -77,2 -49,7 

Tilgodehavender fra salg 7.660 8.033 5.354 34,3 33,6 30,5 

Øvrige aktiver 4.012 3.885 4.237 18,0 16,2 24,2 

Omsætningsaktiver i alt 14.447 16.102 11.951 64,6 67,3 68,1 

Aktiver i alt 22.368 23.920 17.538 100,0 100,0 100,0 

Passiver 

Egenkapital 6.191 6.456 4.924 27,7 27,0 28,1 

Hensættelser 947 1.131 1.257 4,2 4,7 7,2 

Langfristet gæld 2.057 2.683 1.464 9,2 11,2 8,3 

Kortfristet gæld 8.385 8.757 5.478 37,5 36,6 31,2 

Varekreditorer 4.788 4.893 4.415 21,4 20,5 25,2 

Gæld i alt 15.230 16.333 11.357 68,1 68,3 64,7 

Passiver i alt 22.368 23.920 17.538 100,0 100,0 100,0 

Anlægsaktiverne reduceret 

Anlægsaktiverne blev fortsat reduceret i 2002 og udgjorde 31,9% af 

de samlede aktiver svarende til knap 5,6 milliarder kroner af den 

samlede balancesum på 17,5 milliarder kroner. Anlægsaktiver udgjorde 

dermed fortsat en væsentlig del af aktiverne for bygge- og 

anlægssektorens virksomheder. Årsagen er bl.a. en betydelig anvendelse 

af eget driftsmateriel i udførelse af bygge- og anlægsvirksomhed. 

I forhold til tidligere år reduceredes de materielle anlægsaktiver, 

dvs. maskiner mv., fra 25,6% af alle aktiver i 2000 til kun 23,0% i 

2002. Udviklingen stemmer godt overens med virksomhedernes 

rapporterede fald i investeringer og afskrivninger i denne analyse, 

og følger tendensen til en fortsat højere grad af leje af driftsmateriel 

til de givne opgaver i stedet for egen investering i kapitaltunge 

aktiver. 

de tidligere rapporter, hvorfor sammendrag og beregninger af enkeltposter 

har været nødvendige for at opnå et validt sammenligningsgrundlag 

i forhold til de samlede tal for år 2002. 

En praktisk regnskabsteknisk vinkel på udviklingen er, at den nye 

årsregnskabslov har betydet, at tidligere ikke-balanceførte leasingaktiver 

i 2002 blev optaget som aktiver. Samlet set må det formodes, 

at virksomhederne dels har været tilbageholdende med 

investeringer, dels i stigende grad har anvendt lejemateriel. 

Fald i virksomhedernes varebeholdninger 

Udviklingen inden for varebeholdninger er positiv, idet tidligere 

års stigningstakter for primært de større bygge- og anlægsvirksomheder 

ser ud til at være vendt i 2002, hvor varebeholdninger 

er reduceret til 11,7% af balancesummen mod 16,5% i 2001. Ændringer 

i sammensætningen af stikprøven af virksomheder i analysen 

fra 2001 til 2002 kan dog ikke udelukkes at have forstærket 

den nævnte tendens. 

9

10 

Sammensætningen af varebeholdningerne er forskellig alt efter 

virksomhedernes type og størrelse. De mindre bygge- og anlægsvirksomheder 

har oftest traditionelle materialelagre, mens større 

entreprenørvirksomheder også har omsætningsejendomme, dvs. 

en beholdning af ejendomme under opførelse/udvikling som erhvervs- 

eller boligbyggeri. 

Udviklingen i virksomhedernes varebeholdning er således ofte en 

sammensat størrelse. Tendensen i 2002 syntes at være, at de større 

entreprenørvirksomheder reducerede eget byggeri af hensyn til risiko 

og øget likviditetsbinding, som udfra et rentesynspunkt belastede 

driften, mens de mindre og mellemstore virksomheders varebeholdninger 

udviste en stagnerende tendens. 

De finansielle konstruktioner omkring større nybyggeri er i dag ofte 

bundet sammen med en finansiel partner fra start, således at 

bygge- og anlægsvirksomhederne ikke bærer risiko og finansiering 

i byggeperioden og omkring den efterfølgende afhændelse alene. 

God balance mellem igangværende arbejde og acontobetalinger 

Samspillet mellem igangværende arbejder og acontobetalinger 

var stadig i god balance i 2002, hvor disse netto udgjorde 303 

mio.kr. svarende til 1,7% (51,4% - 49,7% ) af balancesummen. 

Dermed fortsætter tendensen fra de seneste år, hvor bygge- og 

anlægsvirksomhederne har været gode til at få dækket de igangværende 

arbejder ved tilstrækkelige acontobetalinger fra kunderne. 

At disciplin på dette område er strengt nødvendigt, understreges 

af de enorme summer, som er placeret i igangværende arbejder, 

jf. f.eks. tallene for 2002, hvor igangværende arbejder udgjorde 

ca. 9 mia. kr. af en balancesum på 17,5 mia.kr. svarende til 51,4%. 

Såvel indtjeningsmæssigt som likviditetsmæssigt har branchen i 

de senere år anvendt betydelige ressourcer på dette kerneområde, 

hvilket understøttes af den fornuftige udvikling i forholdet mellem 

igangværende arbejder og acontobetalinger den seneste årrække. 

Færre midler bundet i tilgodehavender fra kunder 

Pengebindingen i tilgodehavende fra salg (debitorer) er fortsat 

faldende, og udgjorde kun 30,5% af balancesummen i 2002. Sammenhængen 

skal dog ses i lyset af den noget lavere omsætning 

for virksomhederne samlet set i 2002 i forhold til 2001, jf. driftsanalysen. 

Udviklingen på dette område tegner fornuftig, og skal sammenkædes 

med øget fokusering på styring af debitorer i virksomhederne. 

Risiko for tab og likviditetsbinding er ligeledes områder med 

tiltagende prioritet hos virksomhedslederne og -ejerne. Med den 

finansieringsstruktur, som de fleste virksomheder anvender, betaler 

man ofte dyre bankrenter, som i en vis grad kan henføres til 

± 

finansiering af ikke-rentegivende debitorer, som trods alt udgør 

30-35% af alle aktiver. 

Forbedring af den likvide beholdning i 2002 

Øvrige aktiver indeholder primært værdipapirer og likvide beholdninger, 

som samlet set udgør virksomhedernes kontante likvide 

beredskab. Denne post steg fra 16,2% i 2001 til hele 24,2% i 2002, 

hvilket kan ses i sammenhæng med en mindre pengebinding i 

varebeholdninger og tilgodehavender fra salg. 

Det er positivt, at virksomhederne øger deres likvide beredskab, 

idet det giver den ønskede økonomiske frihed til investeringer i 

nye opgaver, som lettere kan gennemføres med delvis egne midler 

i stedet for 100% ekstern finansiering. 

Det må ydermere antages, at de større byggevirksomheder har fået 

bedre likviditet ved at foretage finansieringen af ejendomsprojekter 

via eksterne finansieringspartnere, f.eks. pensionskasser, developervirksomheder 

mv. 

Forbedring af kapitalgrundlaget i 2002 

Egenkapitalens andel af passiverne udgjorde 28,1% i 2002 mod 

27,0% i 2001, hvilket tyder på en mindre konsolidering af virksomhedernes 

kapitalgrundlag. Udviklingen i egenkapitalen er ofte en 

sammensat størrelse, idet virksomhedernes kapitalgrundlag er 

forskelligt sammensat – fra enkeltmandsfirmaet, hvor overskuddet 

helt eller delvist hæves som løn - til det børsnoterede selskab, 

hvor udbytter og kapitaltilførsler påvirker egenkapitalen. 

Regnskabstekniske ændringer påvirker også 

egenkapitaludviklingen 

Ud fra de foreliggende regnskabstal tyder det isoleret set på, at 

årets overskud på i alt 340 mio. kr. primært blev anvendt til konsolidering. 

Samtidig har den nye årsregnskabslov regnskabsteknisk 

også på dette område indflydelse på aflæggelsen af årsrapporterne 

i 2002 i form af direkte posteringer på egenkapitalen. I den 

forbindelse har indarbejdelse af skatteaktiver, ændring af goodwill-regler 

samt tilpasning af primotal givetvis påvirket egenkapitalen 

i mange aktie- og anpartsselskaber. 

Kortfristet gæld nedbragt på passivsiden 

Med fokus på passiverne ses en fornuftig udvikling i gældsposterne, 

hvor især kortfristet gæld er nedbragt fra 36,6% i 2001 til 

31,2% i 2002. Dette skal dog ses i sammenhæng med varekreditorerne, 

som er steget fra 20,5% i 2001 til 25,2% i 2002, hvilket 

tyder på, at virksomhederne i stigende grad anvender varekreditorerne 

til finansiering, hvilket udfra et rentesynspunkt er 

fornuftigt. Her vil et mindre træk på kassekreditten i banken 

direkte kunne aflæses på renteudgifterne og dermed bidrage til 

en forbedring af driften.

2 Nøgletalsanalyse af balanceposter 

Til brug for analysen af udviklingen i balanceposterne imellem 

samt i koblingen til driften er der i det følgende afsnit valgt at fokusere 

på nedenstående nøgletal. 

NØGLETALSANALYSE AF BALANCEPOSTER 


Forrentning af egenkapital 18,9 6,1 6,9 

Soliditetsgrad 27,7 27,0 28,1 

Likviditetsgrad (arbejdskapital) 109,7 118,0 120,8 

Stabil udvikling af forrentningen af egenkapitalen 

Forrentning af egenkapitalen er fastholdt på niveauet 6-7% i 2001 

og 2002, hvilket isoleret set ikke er tilfredsstillende udfra den risiko 

og balancesammensætning, som virksomhederne i branchen 

har opbygget. Med et samlet resultat på 340 mio.kr. sat i forhold 

til en egenkapital på 4,9 mia.kr. og en balancesum på 17,5 mia.kr. 

vidner det om en meget lille afkastpræmie for det forholdsvis store 

kapitalapparat, som virksomhederne har fået stillet til rådighed 

af aktionærerne / virksomhedsejerne. Da denne forrentningsprocent 

naturligvis baseres på, hvor meget egenkapitalen udgør, kan 

det altid diskuteres, om virksomhederne har for meget indsat kapital 

til forrentning. Her må det konstateres, at virksomhedernes 

balancetunge struktur og niveauet for driftsresultaterne de seneste 

år næppe har øget incitamentet for at øge egenkapitalen. 

Soliditetsgraden har ligget på niveauet 27-28% i årrækken 2000- 

2002, og må betragtes som det gennemsnitlige niveau, som virksomhederne 

i analysen opretholder, selvom spredningen er betydelig. 

Er den gennemsnitlige soliditetsgrad i analysen repræsentativ 

for hele branchen, må det konstateres, at dette er noget under 

niveauet for soliditetsgraden i mange andre erhverv i Danmark. 

Det kan skyldes flere forhold. Først og fremmest kan risk/rewardforholdet 

som nævnt være for ringe i bygge- og anlægsbranchen. 

Den gennemsnitlige indtjening kan ikke dække de tabsgivne projekter, 

som virksomhederne med mellemrum løber ind i. Det kan 

føre til likviditetsdræn og træk på egenkapitalen, hvilket hæmmer 

konsolidering af soliditeten. 

Andre forklaringer kan være, at flere større virksomheder har 

udenlandske ejere eller holdingselskaber, der ikke ønsker for stor 

kapitalbinding i driftsselskaberne. 

Dertil kommer den kendte holdingstruktur, hvor driftsselskabernes 

resultater ofte udloddes til moderselskaberne, og dermed kan 

driftsvirksomhederne ikke udbygge deres egenkapital væsentligt. 

Denne type af selskabskonstruktioner ses også ofte i mindre og 

mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder, og årsagen er bl.a. 

± 

en filosofi om, at der ikke skal være for stor kapital bundet i 

driftsselskaberne, hvis det går helt galt i et givet regnskabsår. 

Sidst men ikke mindst står mange byggevirksomheder over for et 

generationsskifte, hvor den hidtidige ejer tager penge ud til pension 

eller som betaling for virksomheden. Dette faktum kan ligeledes 

virke hæmmende for udviklingen i soliditeten. 

Likviditetsgraden (arbejdskapitalen), dvs. omsætningsaktiver i forhold 

til den kortfristede gæld inkl. varekreditorer, udviklede sig 

fornuftigt til hele 120,8% i år 2002. Bag denne udvikling ligger en 

nedbringelse af den kortfristede gæld samt en fornuftig udvikling 

i omsætningsaktivernes andel med vægt på øvrige aktiver, hvor 

den likvide beholdning er øget i årrækken. Samlet øger virksomhederne 

deres arbejdskapital i et sådant omfang, at de også i 

fremtiden har god fleksibilitet og likviditet til at påtage sig opgaver, 

som kræver lidt ekstra. 

Sammenfattende for analysen af såvel de enkelte balanceposter 

som væsentlige nøgletal kan det udledes, at virksomhedernes balance 

i 2002 er bedre sammensat end tidligere. Med en soliditetsgrad 

fastholdt på niveauet 27-28% har virksomhederne fornuftigt 

nok nedbragt deres andel af mindre likvide aktiver samtidig med, 

at gældssammensætningen er tilpasset tilsvarende. Tilpasningen 

er helt afgørende for virksomhedernes tilstedeværelse i fremtiden, 

idet en meget lille indtjeningsmargin ikke giver mulighed for væsentlig 

påvirkning af balancen, herunder udbygning af egenkapital. 

Også i fremtiden er det nødvendigt, at driften forbedres yderligere, 

og at der støttes op med tilstrækkelig kapitalberedskab således, 

at virksomhederne kan begå sig i et stadig mere globaliseret 

og konkurrencepræget marked, hvor også internationale opgaver 

og -aktører rykker stadig tættere på Danmark. 

11

12 

2 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde 

Dette afsnit af analysen er baseret på særskilte oplysninger fra 

virksomhederne omkring deres omsætning og indtjening inden 

for aktivitetsområder. Del-analysen søger at dekomponere om- 

OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD PR. AKTIVITETSOMRÅDE 

Antal Omsætning (mio.kr.) 

Besvarelser med data 375 22.743 

Besvarelsesprocent af total 70% 58% 

Udlandsaktivitet 

Dækningsgrad i % 

Omsætning (mio.kr.) 2002 2001* 2000* 

Delmarked i alt 

Anlægsvirksomhed 630 2,6 6,7 7,9 

Byggevirksomhed 334 19,1 9,6 16,3 

Anden entreprenørvirksomhed 22 986 24,4 8,7 31,6 9,3 0,3 5,6 

Offentlig byggeri og støttet byggeri 


Byggevirksomhed 3.401 10,4 10,6 9,9 

Anden entreprenørvirksomhed 132 3.537 23,6 10,9 26,6 11,1 23,2 10,8 

Privat byggeri 



Anden entreprenørvirksomhed 1.119 9.453 31,6 15,0 26,6 11,6 16,4 10,4 

Anlægsarbejde 

Anlægsvirksomhed 2.515 20,1 21,2 24,4 



Andet arbejde f.eks reparation og 

vedligeholdelse + byfornyelse 




I alt 22.743 14,9 14,4 13,7 

* Alene tal fra Danske Entreprenørers regnskabsanalyser 

sætning og dækningsbidrag med henblik på afdækning af udviklingstendenser 

indenfor virksomhedernes angivne primære aktivitetsområder.

Faldende dækningsgrad på udlandsaktiviteter i 2002 

Virksomheder med udlandsaktiviteter oplevede samlet en mindre 

tilbagegang i dækningsgraden fra sidste år og realiserede i gennemsnit 

8,7% i 2002 mod 9,3% i 2001. Den totale udvikling dækker 

over en noget uensartet tendens for de forskellige typer af 

virksomheder alt efter hvilket marked, der angives som det primære. 

Dækningsgraden på 8,7% i 2002 skal sammenholdes med analysens 

totale gennemsnit på 13,6%, hvilket vidner om, at det fortsat 

er svært at tjene på udlandsaktiviteter. Således har virksomhedernes 

indtjening på udlandsaktiviteter i en årrække ligget under det 

gennemsnitlige niveau på de indenlandske aktiviteter. Konkurrencen 

er hård omkring de store projekter, og det koster mange 

penge ud af den samlede udlandsomsætning, hvis enkeltstående 

projekter af forskellige årsager løber af sporet. 

Anlægsvirksomhederne faldt tilbage fra en dækningsgrad på 6,7% 

i 2001 til 2,6%, mens byggevirksomhederne gik markant frem fra 

en dækningsgrad 9,6% i 2001 til 19,1% i 2002. Virksomheder med 

hovedsagelig anden entreprenørmæssig aktivitet oplevede derimod 

et fald i dækningsgraden fra 31,6% i 2001 til 24,4% i 2002. 

Stabil indtjening på offentligt og støttet byggeri 

Offentligt byggeri og støttet byggeri fastholdt niveauet omkring 

10-11% i dækningsgrad over perioden 2000-2002. Dækningsgraden 

faldt marginalt fra 11,1% i 2001 til 10,9% i 2002. Der ses en øget 

volumen af byggevirksomheder, der angav at have offentligt og 

støttet byggeri som deres primære aktivitetsområde i 2002. Forklaringen 

er bl.a. ændringer i stikprøven af deltagende virksomheder, 

og markedsmæssigt understøttes virksomhedernes angivelser 

af et markant hop i påbegyndelsesaktiviteten for støttede boliger 

i 2002. 

Byggevirksomhedernes andel af markedsomsætningen vejer tungt 

på området (med 3,4 milliarder kroner). Da dækningsgraden går 

marginalt tilbage for denne type virksomheder fra 10,6% i 2001 til 

10,4% i 2002, påvirkes markedets samlede dækningsgrad i samme 

størrelsesorden – uanset at anlægsvirksomheder og anden entreprenørvirksomhed 

viser en større tilbagegang i dækningsgraden. 

Pæn fremgang i indtjeningen på det private område 

Bygge- og anlægsvirksomhederne oplevede en positiv udvikling 

indenfor især privat byggeri, hvilket understreges af en samlet 

fremgang i dækningsgraden fra 11,6% i 2001 til 15,0% i 2002. Såvel 

nybyggeri som renovering og reparationsarbejder af privatboliger 

skabte væksten på dette marked, hvor også den primære omsæt- 

± 

ning på 8,3 mia. kr. realiseres blandt de deltagende byggevirksomheder 

i 2002. At der er hård priskonkurrence med mange aktører 

i dette marked understreges af en fortsat lav dækningsgrad 

på 15%, som dog er over gennemsnittet, men alligevel ikke tilfredsstillende 

i forhold til risiko og kapitalbinding. 

Anlægsvirksomhederne fastholdt indtjeningsniveauet i 2002 

Anlægsarbejder fastholdt dækningsgraden på niveauet omkring 

15%, mens byggevirksomheder med anlægsaktiviteter måtte notere 

nedgang i indtjeningen fra 11,7% i 2001 til 10,6% i 2002. 

I lighed med tidligere år realiserede virksomheder med andet arbejde 

en dækningsgrad over niveauet på de øvrige aktivitetsområder, 

om end de 19,9% i 2002 ikke står mål med 27,1% og 31,6% i 

hhv. 2001 og 2000. At dækningsgraden overstiger de øvrige områder 

kan tilskrives den omkostningsstruktur, som ofte findes hos 

disse virksomheder. Gruppen dækker over virksomheder, der kan 

være meget specialiseret på et enkelt felt eller en enkelt funktion i 

anlægsfasen, hvorfor konkurrencen kan være mindre hård end på 

markedet for det almene anlægsarbejde. Ydermere kan specialiseringen 

i bestemte opgaver føre til en meget effektiv forretningsgang 

i virksomhederne i denne gruppe. 

Sammenfatning på markedsudvikling pr. aktivitetsområde 

Sammenfattende for alle aktivitetsområder ses, at niveauet for 

dækningsgraden landede lige under 15%, dog med ganske forskellig 

udvikling i de enkelte områder. De 375 virksomheder, der 

på spørgeskemaet har angivet deres primære marked med dækningsgrad, 

ligger således med et lidt højere niveau for dækningsgraden, 

end det gør sig gældende for gennemsnittet af alle deltagende 

virksomheder ( 13,6%). 

Markedsområdet ’privat byggeri’ skilte sig i 2002 ud med en positiv 

udvikling i såvel omsætning som dækningsgrad, og i den kommende 

Regnskabsanalyse for 2004 vil vi se, om indikationer om 

stigende aktivitet på markedet for privat boligbyggeri samt reparation 

og vedligeholdelse fortsat har kunne understøtte dette 

marked, eller om det bratte fald på markedet for privat erhvervsbyggeri 

har påvirket rentabilitetsudviklingen negativt sidste år. 

Isoleret set påviser analysen også, at anden entreprenørvirksomhed 

indenfor alle aktivitetsområder fortsat har væsentlig højere 

dækningsgrad end de øvrige virksomheder, hvilket igen viser, at 

selv med mindre volumen er det muligt at tjene fornuftigt i bygge- 

og anlægsbranchen. Det kræver dog, at man opsøger nicheopgaver 

eller specialiserer sig i levering af bestemte elementer af 

byggeopgaver. 

13

14 

2 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde 

I dette afsnit går analysen et ”spadestik” dybere ned i virksomhedernes 

nøgletal. Der fokuseres på udviklingstendenser og 

underliggende kombinationsforhold, der kan give et mere nuanceret 

billede af virksomhedernes resultat- og balanceforhold. Ved 

at udnytte en række supplerende spørgsmål til virksomhedernes 

regnskabsoplysninger, analyseres der i dette afsnit på rentabilitetsudviklingen 

efter virksomhedernes størrelse, aktivitet og geografiske 

markedsområde. 

Sammenligningstal er af praktiske årsager alene baseret på tal fra 

Danske Entreprenørers regnskabsanalyser, da denne type analyse 

Dækningsgrad 

Den stabiliserede udvikling i dækningsgraden i 2002 understøttes 

af nøgletallene inden for hovedaktivitet (se figuren Nøgletal pr. 

analysekriterium), hvor alle aktivitetsområder følger tidligere års 

normtal. At normtallet for indtjeningen er vidt forskelligt alt efter 

hovedaktivitet understreges af niveauet, som disse aktiviteter typisk 

formår at realisere - spændene fra kategorien ’anden entreprenørvirksomhed’ 

med 30-32% i dækningsgrad siden 2001 til kategorien 

’byggevirksomheder’ med 10-11%. 

Nøgletalsberegningerne for virksomhederne fordelt efter omsætningsstørrelse 

viser, at især de større bygge- og anlægsvirksomheder 

fortsat var hæmmet af lav indtjening i 2002 til trods for flere 

år med historisk god aktivitet i sektoren i perioden 1998 – 2002. 

Analysen viser, at konkurrencen i perioden alligevel har været 

uhyre hård på specielt det større entreprisemarked, mens mindre 

opgaver, som f.eks. på markedet for privat boligbyggeri, tillader en 

lidt højere indtjeningsmargin. 

Omvendt kræver de mindre opgaver ofte mere tid og styring pr. 

omsætningskrone, hvorfor det er svært at skabe en effektiv styring 

af driftsmateriel og arbejdskraft samt en stor omsætningsvolumen 

på dette marked uden at tabe overblikket. 

Som det fremgår af tidligere analyser, opnår de mindre bygge- og 

anlægsvirksomheder altså ofte bedre indtjening end de større, 

men på mindre omsætningsvolumen. Det understøttes også af 

denne analyse fordelt på omsætningsstørrelse. 

De mindre virksomheder (0-15 mio.kr) har formået at øge deres 

dækningsgrad til 22,0% i 2002. De mellemstore virksomheder (15- 

75 mio.kr.) går frem til 19,7% i 2002 mod 18,9% i 2001. Dette sammenholdt 

med udviklingen i branchen som helhed må betegnes 

som meget tilfredsstillende. Ved analyse af de underliggende tal 

blandt de mindre og mellemstore virksomheder ses følgende: 

2 Mindre byggeentreprenører (0-15 mio.kr) realiserede en dækningsgrad 

på 24,3% i 2002, og mindre malermestrer opnåede 

25,0% i 2002 og bidrog dermed betydeligt til fremgangen i de 

samlede nøgletal for mindre virksomheder. Modsat opnår de 

mindre tømrervirksomheder ”kun” 19,4% i 2002, hvilket er 

mindre end gennemsnittet for dette segment, men markant 

over alle byggevirksomheder under ét. 

2 Inden for de mellemstore virksomheder (15-75 mio.kr.) viser 

analysen, at tømrervirksomhederne kun realiserer 16,4%, og 

byggeentreprenørerne 17,3%, hvilket opvejes af industri virksomheder 

med 26,5%, således at det samlede gennemsnit bliver 

19,7% i 2002. 

2 De store virksomheder (> 75 mio.kr.) er påvirkede af den noget 

lavere indtjening hos de største entreprenørvirksomheder i 

ikke tidligere har været foretaget af Byggeriets Arbejdsgivere. Validiteten 

af tallene anses for tilstrækkelig til analyseformålet. 

Dækningsgraden faldt, som tidligere omtalt, marginalt fra 13,8% i 

2001 til 13,6% i 2002 og er dermed stabiliseret på niveauet 13-14% 

for alle virksomheder under ét. Bag denne udvikling ligger flere 

faktorer, som i høj grad er bestemt af virksomhedernes forskellige 

aktivitetsområder og geografiske beliggenhed. Dette tydeliggøres 

af denne analyse indenfor de enkelte kriterier. 

Danmark, hvor den gennemsnitlige dækningsgrad er 9,2%. Det 

kan sammenholdes med hhv. større anlægsvirksomheders 

16,9% i 2002 og større tømrervirksomheders 18,1% i 2002. 

2 Da de store entreprenørvirksomheder er repræsenteret med 

24,6 milliarder kroner af den samlede omsætning på ca. 38,9 

milliarder kroner i analysen svarende til 63% af hele analysegrundlaget, 

påvirker disse naturligvis det samlede billede. 

Den lave indtjening i dette segment skyldtes fortsat meget hård 

priskonkurrence om de største entrepriseopgaver. Mange aktører 

har siden slutningen af 90'erne kørt en ekspansiv strategi 

med fokus på volumen. 

Flere af de største landsdækkende bygge- og anlægsvirksomheder 

har dog de seneste år meldt ud, at man nu har indledt 

en anden strategi med mere omkostningsfokusering og identifikation 

af kerneforretningsområder. Denne strategiændring begynder 

så småt at aftegne sig på regnskaberne i 2002. 

At selv ganske store virksomheder stadig kan opnå en fornuftig 

indtjening understreges af tømrer/snedkervirksomhederne, som 

har forstået at skabe en fornuftig indtjening via stordrift med 

tilhørende dækning. 

En højere historisk højere dækningsgrad på anlægsområdet er 

naturlig 

Virksomhederne på anlægsmarkedet formåede at fastholde niveauet 

på over 17% for dækningsgraden i 2002, hvilket overgår såvel 

byggevirksomhederne som gennemsnittet. Her skal det dog 

inddrages, at investeringer i driftsmateriel er betydelige, hvorfor 

indtjening før afregning af faste kapacitetsomkostninger, afskrivninger 

og finansieringsudgifter naturligt vil ligge højere. 

Som det fremgår af driftsanalysen for anlægsvirksomheder, (se bilag) 

ses også betydelige afskrivninger, hvilket naturligvis skal inddrages, 

når indtjeningen på bundlinien sammenlignes for hovedaktiviteterne 

imellem. 

Nu ingen geografisk forskel på niveauet for dækningsgraden 

Ved en geografisk fordeling på markedsområder ses, at tidligere 

tiders forskellige dækningsbidrag mellem øst- og vestligt beliggende 

virksomheder er udlignet i år 2002, hvor begge markedsområder 

opnår 17,0% i dækningsgrad. Bag disse gennemsnitlige 

tal ses igen en mere nuanceret udvikling fordelt på virksomhedstyper. 

2 Murerfaget opnår 23,9% i dækningsgrad øst for Storebælt, mens 

virksomhederne vest for realiserer 19,6% i 2002.

2 Tendensen er modsat blandt industrivirksomhederne, der vest 

for Storebælt har præsteret at få 33,7% i dækningsgrad mod 

20,1% øst for Storebælt. 

Det skal bemærkes, at man ikke bør overfortolke variationen i 

dækningsgraden i denne analyse, da den også afspejler en varie- 

Resultat af ordinær drift før skat i procent af omsætningen 

Resultatet før skat udtrykker det resultat, som virksomhederne har 

tilbage, når alle omkostninger, såvel variable som faste, er afholdt 

af omsætningen. Ved måling af resultatet i procent af omsætningen 

opnås en bedre indsigt i, hvor effektivt de enkelte virksomhedsgrupper 

har styret deres samlede indtjening før skat. 

Samlet set oplevede virksomhederne i analysen i gennemsnit et 

uændret resultat svarende til 0,8% i 2002, hvilket må betegnes 

som et meget lavt niveau. Som det også fremgår af den forudgående 

driftsanalyse, påvirkes tallene i 2002 betydeligt af væsentligt 

højere finansielle udgifter, som belaster, når basisindtjeningen 

ikke er tilpasset hertil. 

Som tidligere påpeget, har finansieringsstrukturer og dermed rentebetalinger 

en væsentlig betydning for, hvorledes bundlinien for 

bygge- og anlægsvirksomhederne udvikler sig. Desuden har flere 

virksomheder driftsført urealiserede tab på værdipapirer mv. i 

2002, som er indeholdt i finansieringsudgifterne og dermed påvirker 

den samlede indtjening før skat. 

Det påviser samtidig, at til trods for tilpasning af omkostningsstrukturer 

og indretning mod skærpet konkurrencesituation er 

driftens sammensætning ikke solid nok til at modstå negative udsving. 

Det skal dog nævnes, at de større byggevirksomheders fortsatte 

lave indtjening vægter tungt i de samlede nøgletal, og til 

dels overskygger de underliggende positive nøgletal for andre 

virksomhedstyper og segmenter. 

Resultat før skat fordelt på hovedaktiviteter 

Baseret på en analyse af hovedaktiviteten ses det, at det højere 

indtjeningsniveau hos hhv. ’anlægsvirksomheder’ og ’anden entreprenørvirksomhed’ 

ikke slår fuldt igennem på bundlinien, hvor 

disse virksomheder realiserer hhv. 3,0% og 2,7% i 2002. 

Især ’anden entreprenørvirksomhed’ går markant tilbage i indtjening 

fra 8,4% i 2001 til 2,7% i 2002. Her tyder meget på, at der 

er kommet nye spillere ind på de forskellige nichemarkeder under 

’anden entreprenørvirksomhed’, og at der her skete en opstramning 

af konkurrencesituationen. 

’Byggevirksomhederne’ opnåede en mindre fremgang i resultatet 

før skat, nemlig til 0,4% af hver krone i omsætning i 2002. Resultatet 

er marginalt bedre end i 2001, hvor indtjeningen før skat 

gennemsnitlig var tæt på et rundt nul for hovedaktiviteten ’byggevirksomhed’. 

Igen i 2002 var det gennemsnitlige nøgletal signifikant 

påvirket af enkelte større virksomheder indenfor byggebranchen, 

som enten undergik fortsatte strukturtilpasninger eller 

tabte forholdsvis meget på enkelte projekter. 

Resultat før skat fordelt på omsætningsstørrelse 

Ved analyse med omsætningsstørrelsen som kriterium for sammenligning 

konstateres også en tilbagegang i resultatet før skat 

for de mindre og mellemstore virksomheder, om end de stadig 

formåede at tjene væsentlig mere end de store virksomheder pr. 

rende underentreprenørandel mellem virksomhedsgrupperne og 

et forskelligt størrelsesforhold i mikset af virksomheder i de nævnte 

faggrupper. 

Der henvises i øvrigt til afsnittet om faganalyse for en mere detaljeret 

beskrivelse af rentabilitetsudviklingen i de forskellig fag. 

omsætningskrone. Disse forhold tydeliggøres af nedenstående 

analyseresultater: 

2 De mindre virksomheder (0-15 mio.kr) er fortsat en meget sammensat 

gruppe af virksomheder, hvor f.eks. mindre virksomheder 

i faggruppen byggeentreprenører kun realiserede 3,7% af 

omsætningen, mens murerfaget opnåede 6,6% og tømrer/ 

snedkerfaget 4,4% i 2002. Det tyder på, at indtjeningen gennemsnitligt 

var bedst for de mindre virksomheder, som fokuserede 

på deres egne fagområder. 

2 Mellemstore anlægsvirksomheder (15-75 mio.kr) opnåede 5,0% 

i afkast af omsætningen, mens de største anlægsvirksomheder 

kun opnåede 3,0% i 2002, hvilket meget godt illustrerer den 

indtjeningsforskel, som tydeligvis gør en forskel segmenterne 

imellem. 

2 De største virksomheder (>75 mio.kr.) opnåede samlet kun 0,1% 

i resultat før skat. Det kan i høj grad henføres til de største entreprenørvirksomheder, 

som direkte havde underskud i denne 

periode, hvorimod f.eks. de største tømrer/snedkervirksomheder 

opnåede 4,9% i 2002. Det er ikke kun store renteudgifter inkl. 

kursreguleringer mv., der gør forskellen, idet at overskudsgraden 

ligeledes lå signifikant lavere for de største entreprenørvirksomheder 

i forhold til de store fagvirksomheder. 

Resultat før skat fordelt på geografiske markedsområder 

Styrkeforholdet mellem øst- og vestligt orienterede virksomheder 

er ændret i 2002, hvor virksomheder i østregionen realiserer 5,0% 

i resultat før skat, mens de vestlige virksomheder opnåede et lidt 

lavere resultat på 3,8%. 

2 Hovedforklaringen bag denne udvikling findes i analysen under 

anlægsvirksomheder, hvor virksomheder øst for Storebælt opnår 

7,1%, mens anlægsvirksomheder vest for Storebælt kun opnår 

4,0%. Samme tendens gør sig gældende for murerfaget, hvor 

virksomheder i øst opnår 6,7% i resultat før skat mod 5,2% hos 

virksomhederne i vest. Denne geografisk forskellige indtjening 

kan henføres til virksomhedernes placering, idet f.eks. mange 

anlægsvirksomheder er placeret omkring hovedstaden, men 

også udfører opgaver i Jylland. 

2 At de landsdækkende virksomheder samlet set realiserede et 

negativt resultat på –0,7% i 2002, uændret i forhold til 2001, 

kan ikke gøres til en generel konklusion for indtjeningsniveauet 

for virksomheder med en omsætning over 75 millioner kroner. 

Det slår nemlig igennem, at nogle af de meget store og meget 

omsætningstunge virksomheder i analysen oplevede et dårligt 

år rentabilitetsmæssigt set i 2002. Ser man f.eks. på de store 

virksomheder i tømrerfaget, realiserede de landsdækkende 

virksomheder i denne faggruppe hele 10,6% i overskud før skat 

på en gennemsnitlig omsætning på 20,2 mio. kr. 

2 Samtidig opnåede mellemstore virksomheder med et landsdækkende 

marked en fornuftig indtjening i 2002. Forklaringerne 

herpå kan være mange, men ofte er de mellemstore virksomheders 

opgaveportefølje meget tydeligt afgrænset, hvilket 

øger sansynligheden for en mere effektiv opgavevaretagelse. 

15

16 

Dækningsgrad 

(%) 

Resultat 

før skat i 

procent af 

omsætning 

(%) 

Forrentning 

af egenkapital 

(%) 

Soliditetsgrad 

(%) 

BRANCHEN I ALT HOVEDAKTIVITET 

Samtlige virksomheder Anlægsvirksomheder Byggevirksomheder Anden 

entreprenørvirksomhed 

0-15 mio.kr. 

´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 

13,3 13,8 13,6 15,3 17,9 17,1 10,8 11,7 11,3 24,9 32,8 30,0 23,9 20,5 22,0 

2,7 0,8 0,8 2,9 2,2 3,0 2,0 0,03 0,4 5,2 8,4 2,7 7,6 5,8 4,7 

18,9 6,1 6,9 13,9 7,8 10,8 19,3 0,3 4,4 26,5 27,0 11,5 49,8 39,2 35,5 

27,7 27,0 28,1 40,6 43,0 42,3 21,5 23,5 23,4 36,3 33,7 42,1 28,1 29,0 27,1 

Samlet set har mange virksomhedstyper og segmenter oplevet en 

fornuftig udvikling i resultatet før skat i forhold til omsætningen, 

hvor især de mindre virksomheder igen viser god indtjening. 

Det fremgår endvidere, at tab af dækningsbidrag (i form af stigende 

omkostninger til løn og materialer) forplanter sig hele vejen 

igennem virksomhedernes driftsstrukturer, hvor selv omfattende 

omkostningstilpasninger af maskiner, administration og lokaler 

ikke er tilstrækkelige til at imødegå påvirkningen af bundlinieresultatet. 

Dertil vejer de variable omkostninger for tungt i virksomhedernes 

samlede drift. 

Forrentning af egenkapitalen 

Dette nøgletal påviser sammenhængen mellem afkast fra driften i 

forhold til den egenkapital, som ejerne af virksomhederne har investeret. 

I forlængelse af driftsanalysen og de tilhørende nøgletal 

konstateres en jævn udvikling i det samlede nøgletal fra 6,1% i 

2001 til 6,9% i 2002. Den gennemsnitlige forbedring af egenkapitalens 

forrentning blandt de deltagende virksomheder i analysen 

skyldes en stigning i resultatet for 2002, mens egenkapitalniveauet 

har holdt sig relativt stabilt. 

Analysen af forrentningsprocenterne inden for de enkelte områder 

skal udfra et investeringssynspunkt stilles overfor alternativer til 

investering i bygge- og anlægsvirksomhederne. Her tænkes på 

andre brancher, fondsbørsaktier og obligationer samt almindelig 

pengeplacering på indlånskonti. 

Med udgangspunkt i en analyse af hovedaktiviteten kan det konstateres, 

at ’byggevirksomhederne’ gennemsnitligt har vendt den 

meget beskedne forrentning på 0,3% i 2001 til 4,4% i 2002, hvilket 

overvejende skyldes, at den samlede drift er blev positiv i 

2002. Dog er resultatet før skat begrænset for byggevirksomhederne, 

så selv om egenkapitalen er forholdsvis lav set i forhold til 

dansk erhvervsliv generelt, giver det en forrentning på kun 4,4% 

på årsbasis, som ikke kan være tilfredsstillende i forhold til alternative 

investeringer og den risikopræmie, som kræves for at drive 

byggevirksomhed i Danmark.

OMSÆTNINGSSTØRRELSE MARKEDSOMRÅDE 

15-75 mio.kr. > 75 mio.kr. Øst for Storebælt Vest for Storebælt Landdækkende 

virksomheder 

´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 

19,1 18,9 19,7 12,1 12,6 11,9 19,3 16,7 17,0 16,9 17,1 17,0 11,6 12,5 12,3 

5,4 4,8 3,8 1,9 -0,1 0,1 5,1 3,9 5,0 5,8 4,8 3,8 1,4 -0,7 -0,7 

43,5 38,1 25,3 13,5 -0,6 0,7 48,5 44,1 54,7 40,6 35,2 29,4 9,5 -4,7 -5,3 

27,6 29,1 33,8 27,7 26,6 27,0 25,7 22,1 24,0 32,5 30,2 32,2 27,2 27,1 28,2 

Gruppen af ’anlægsvirksomheder’ oplevede en pæn fremgang i 

forrentningen af egenkapital fra 7,8% i 2001 til 10,8% i 2002, men 

er dog stadig et stykke fra niveauet fra 2000 på 13,9%. Derimod 

har virksomheder i gruppen ’anden entreprenørvirksomhed’ oplevet 

en markant nedgang til 11,5% forrentning af egenkapitalen, 

efter at have holdt et niveau omkring 27% i 2000 og 2001. Her ses 

også en noget forskellig underliggende udvikling, idet ’anlægsvirksomhederne’ 

forrentede en højere egenkapital med et stigende 

resultat, mens ’anden entreprenørvirksomhed’ oplevede en 

nedgang i resultatet, men en stigende egenkapital. 

Analyseres egenkapitalens forrentning ud fra omsætningsstørrelser 

understreges forskellen mellem små og større virksomheder og det 

afkast, som de giver til ejerne: 

2 De mindre virksomheder (0-15 mio.kr.) oplevede i 2002 igen et 

fald i forrentningen til 35,5%, som kan henføres til et lavere resultat 

før skat. Set i forhold til egenkapital og målt i forhold til 

alternativ investering, er forrentningen stadig attraktiv og belønner 

ejerne med den risikopræmie, som er rimelig ved drift af 

mindre bygge- og anlægsvirksomhed. Det skal dog her pointeres, 

at det for en række I/S-virksomheder i denne gruppe har 

været svært at afgøre, om driftsherreløn løbende har været 

trukket ud af driften og dermed ikke skal fratrækkes overskuddet. 

2 De mellemstore virksomheder (15-75 mio.kr.) går tilbage fra 

38,1% til 25,3% i 2002, hvilket igen kan henføres til kombinationen 

af et lavere resultat og stigende egenkapital. Stadig må 

en gennemsnitlig forrentning på over 25% siges at være tilfredsstillende. 

De bagvedliggende tal viser endog hele 44,2% 

forrentning til tømrervirksomheder i denne omsætningsstørrelse, 

som med en samtidig fornuftig soliditetsgrad formår at skabe 

et godt afkast til ejerne. Det skal igen her nævnes, at driftsherreløn 

i de personlige virksomheder ofte ikke er trukket fra i 

driftsresultatet, og dermed skabes pr. definition et højere afkast. 

Men selv reduceret herfor er forrentningen attraktiv. 

2 De største virksomheder (>75 mio.kr.) er påvirkede af et meget 

lavt afkast (0,7%) i forhold til en egenkapitalandel på 27,0%. 

Igen er den bagvedliggende udvikling meget forskellig, idet de 

store tømrervirksomheder har et højt afkast, mens entreprenørvirksomhederne 

under ét har underskud og således bidrager 

negativt til den samlede forrentning. 

Fordelt på markedsområder konstateres en fremgang for virksomhederne 

øst for Storebælt fra 44,1% i 2001 til 54,7% i forrentning af 

egenkapitalen i 2002. Til sammenligning opnår de vestlige virksomheder 

”kun” 29,4% i 2002 – et fald fra 35,2% i 2001. Igen skal 

inddrages et forskelligt udgangspunkt for kapital, hvor virksomhederne 

vest for Storebælt gennemsnitlig havde en højere egen- 

17

18 

kapital at forrente og dermed krævede mere indtjening hertil for 

at opnå den samme forrentning. 

De landsdækkende virksomheder og virksomheder med udlandsaktiviteter 

gav samlet set en negativ forrentning af egenkapitalen i 

2002 (–5,3%), som naturligvis kan henføres til det negative driftsresultat. 

Sammenfattende for alle virksomhederne ses en mindre fremgang 

i forrentningen af egenkapitalen, som dog stadig fastholdes på et 


Soliditetsgraden for samtlige virksomheder steg marginalt i år 

2002 til 28,1% og fastholdes dermed på niveauet 27-28% de seneste 

år. Dette nøgletal følger udviklingen i driften, hvor et samlet 

overskud på 340 millioner kroner ikke påvirker den samlede egenkapital 

på 4,9 milliader kroner væsentligt, om end også udviklingen 

i gælden og tilhørende aktiver har betydning for soliditetsgradens 

størrelse. 

Som det fremgår af inddelingen efter hovedaktivitet, har især ’anden 

entreprenørvirksomhed’ udbygget soliditeten markant i 2002 

med en fremgang til 42,1% fra 33,7%, hvilket har givet dette branchesegment 

en meget fornuftig balance. For ’anlægsvirksomhederne’ 

er der sket en mindre nedgang fra 43,0% i 2001 til 42,3% i 

2002. De store anlægsinvesteringer i driftsmateriel stiller særskilte 

krav til egenfinansiering, og det er derfor bemærkelsesværdigt, at 

især de store anlægsvirksomheder var godt ”klædt på” med kapital 

ultimo 2002. 

Byggevirksomhederne fastholder niveauet omkring 23,4% i soliditetsgrad, 

hvilket selvfølgelig er et gennemsnitlig tal, hvor de største 

bygge- og anlægsvirksomheder vejer meget tungt i analysen 

og derfor præger billedet. Med deres forholdsvis store volumenmæssige 

repræsentation påvirker de resultaterne for hele byggesektoren 

i analysen. Såvel de større murervirksomheder som tømrervirksomheder 

opnår soliditetsgrader på over 30%, og viser en 

noget bedre balancesammensætning, om end disse virksomheder 

også typisk har noget mindre gældsforpligtelser i forhold til deres 

primære aktivitetsområder. 

I lighed med tidligere år er det også vigtigt at påpege den holdingstruktur, 

som mange bygge- og anlægsselskaber er opbygget 

efter, hvor datterselskabet ofte ikke er udstyret med for meget kapital, 

men derimod støttes af moderselskabets kapitalapparat, 

hvis det er nødvendigt. 

’Anden entreprenørvirksomhed’ realiserede 42,1% i soliditetsgrad i 

2002. Det må betegnes som et meget tilfredsstillende niveau for 

en balancesammensætning, uanset hvilken branche virksomhederne 

er markedsdeltagere i. Da den kategori ofte indeholder industrivirksomheder 

og andre materialeproducerende virksomheder, 

forklares den højere soliditetsgrad ved en god indtjening og mindre 

gældskrævende forretningskoncept. 

± 

lavt niveau. Især de større byggevirksomheders resultater trækker 

gennemsnittet mod et lavt afkast i forhold til egenkapitalen. Det 

er omvendt positivt, at især de mindre virksomheder og virksomheder 

øst for Storebælt formår at give et godt afkast til ejerne. 

Det konstateres også, at de fleste virksomheders forrentning af 

egenkapitalen stadig realiseres på et fornuftigt niveau sammenholdt 

med alternative investeringsmuligheder. 

Ved analyse af virksomhederne inddelt efter omsætningsstørrelser 

ses, at de mindre virksomheder (0-15 mio.kr.) og de største virksomheder 

(>75 mio.kr.) opnår samme soliditetsgrad på ca. 27% til 

trods for vidt forskellige virksomhedsstrukturer. Dette kan forklares 

ved, at bl.a. de mindre virksomheder er personligt ejet, og indehaveren 

trækker det meste af årets overskud ud til dækning af 

privatforbrug og skatter. De største bygge- og anlægsvirksomheder 

er derimod kendetegnet ved lavt kapitalberedskab, som dels skyldes 

holdingsstrukturen, og dels flere års lave driftsresultater, som 

ikke har givet mulighed for udbygning af egenkapitalen og dermed 

soliditetsgraden. 

Baseret på en inddeling efter virksomhedernes markedsområder 

fortsætter tendensen med væsentlige forskelle i soliditetsgraden 

hos virksomhederne hhv. øst og vest for Storebælt. Alle virksomheder 

oplever en fremgang, idet virksomhederne i øst går frem fra 

22,1% i 2001 til 24,0% i 2002, mens virksomheder vest for Storebælt 

går frem fra 30,2% i 2001 til 32,2% i 2002. 

Der er ikke nogen entydig forklaring på de forskellige niveauer 

virksomhederne imellem - det kan blot konstateres, at virksomhederne 

vest for Storebælt har en bedre balancesammensætning, 

som igen kan henføres til forholdet mellem indtjening og udtræk 

af virksomheden samt behovet for gældsforpligtelser og fremmedfinansiering. 

Isoleret set forbedres også nøgletallet for de landsdækkende virksomheder 

til 28,2% i 2002 mod 27,1% i 2001, hvilket skal ses på 

baggrund af negativ indtjening på –0,7% i resultat af omsætningen. 

Trods gennemsnitlig negativ indtjening formåede virksomhederne 

at udbygge soliditetsgraden i 2002, hvilket vidner om både 

tilpasning af gældsforpligtelserne og evt. kapitaltilførsel fra moderselskaber. 

Samlet set oplever de fleste virksomheder en fremgang i soliditetsgraden 

til trods for forskellige indtjeningsforhold og kapitalstrukturer, 

som inden for de enkelte segmenter har betydning for 

vurderingen heraf. Set udfra en mere kritisk synsvinkel er der dog 

stadig mange virksomheder, hvis kapitalstruktur ikke er tilpasset 

den ofte meget lave indtjening, som driften giver, hvorfor de vil 

være meget afhængige af fremmedfinansiering.

2 Virksomhedernes økonomiske stilling 

I regnskabsanalysens hidtidige afsnit har vi set på deltagernes 

indtjening, balanceudvikling og nøgletal med udgangspunkt i 

gennemsnitsbetragtninger for rentabilitetsudviklingen i hele sektoren 

og på en række delmarkeder. Dette er i sig selv interessant 

og giver klare indikationer om niveauet for indtjeningen i 2002. 

Gennemsnitsbetragtninger fanger dog ikke alt om udviklingen i 

virksomhedernes økonomiske situation. 

Teoretisk set kan en stor del af de deltagende virksomheder have 

gjort det rentabilitetsmæssigt ringere i 2002, mens en lille gruppe 

kan have gjort det meget bedre, hvilket målt på gennemsnitsbetragtninger 

vil føre til de beskrevne analyseresultater. 

VIRKSOMHEDER I UTILFREDSSTILLENDE SITUATION 

Sammenligningstal 

2001* 

(Andel i %) 

2002 

(Andel i %) 

Overskudsgrad under 3 % 29,1 % 37,9 % 

Afkastningsgrad under 8 % 26,3 % 37,5 % 

Solitditetsgrad under 10 % 18,9 % 17,0 % 

Sikkerhedsmargin under 5 % 16,1 % 23,7 % 

* Alene BYG tal er anvendt 

Derfor er der i det kommende afsnit fokuseret på rentabilitetsudviklingen 

og nøgletallene for de enkelte virksomheder. Dvs., at 

hver enkelt virksomheds nøgletalsresultater slår igennem på analyseresultaterne 

i samme grad i dette afsnit. Derved får vi et billede 

af den økonomiske stilling på virksomhedsniveau i sektoren, 

og om de gennemsnitlige betragtninger også dækker over 

flertallet af virksomheder på individuelt niveau. 

Andelen af virksomheder i utilfredsstillende situation steg i 2002 

Tabellen til venstre beskriver virksomhedernes økonomiske stilling 

ud fra den antagelse, at en række teoretiske niveaukrav til nøgletallene 

skal være opfyldt, før driften er tilfredsstillende. Det kan 

konstateres, at selvom nøgletallene for bygge- og anlægsvirksomhederne 

ud fra en gennemsnitlig betragtning blev forbedret i 

2002, var der en stigning i andelen af virksomheder, der teoretisk 

set kunne siges at være i en utilfredsstillende økonomisk situation. 

Der skal dog her manes til forsigtighed med at overfortolke indikationerne, 

idet stikprøven af virksomheder ikke er identisk fra 

2001 til 2002. Det må antages at slå igennem med en vis vægt på 

analyseresultatet, idet 2001-resultatet kun er baseret på virksomheder 

fra det daværende Byggeriets Arbejdsgivere. 

Med disse forbehold kan det konstateres, at knap 38% af virksomhederne 

i 2002 opererede med en overskudsgrad på under 3% og 

en afkastningsgrad på under 8%. I 2001 lå niveauet for andelen af 

virksomheder, der ikke opfyldte disse mål på henholdsvis 29,1% 

og 26,3%. Andelen af virksomheder med en sikkerhedsmargin på 

under 5% steg ligeledes, nemlig fra 16,1% i 2001 til 23,7% i 2002. 

Til gengæld peger 2002-resultatet på en bedre konsolideringsevne 

hos virksomhederne, idet ”kun” 17% af virksomhederne opererede 

med en soliditetsgrad på under 10% mod en andel på knap 19% i 

2001. Fra 2000 til 2001 lykkedes det ligeledes for virksomhederne 

at forbedre soliditeten. 

Den beskrevne udvikling fra 2001 til 2002 kan umiddelbart forklares 

ved følgende 2 forhold: 

2 Med baggrund i fusionen af Danske Entreprenører og Byggeriets 

Arbejdsgivere til Dansk Byggeri den 1. januar 2003, har stikprøven 

af deltagende virksomheder for regnskabsåret 2002 ændret 

sig signifikant i forhold til 2001, som der sammenlignes med i 

denne del af analysen. Det har for denne del af analysen kun 

været muligt af lave historiske tal for de virksomheder, som tidligere 

deltog i det daværende Byggeriets Arbejdsgiveres analyse 

i 2001. Det er således en realitet, at billedet af virksomhedernes 

økonomiske situation i 2002 er baseret på en stikprøve af virksomheder 

med en betydelig større gennemsnitlig omsætning, 

end det gør sig gældende for 2001. De større virksomheder opererer 

på markeder med større entrepriser, hvor en hårdere konkurrence 

og lavere dækningsgrad gør sig gældende. Dette faktum 

har givetvis været en medvirkende årsag til den beskrevne 

udvikling for driftsnøgletallene i dette afsnit. 

2 Omvendt kan den beskrevne udvikling også indikere et udskilningsløb, 

hvor en gruppe af virksomheder gør det bedre og 

bedre år efter år, mens en ganske stor andel af virksomhederne 

ikke formår at omstille sig til markedsforholdene og år for år er 

presset på indtjeningen. 

Solvente/ikke solvente virksomheder med overskud eller 

underskud 

Figuren på næste side inddeler virksomhederne i fire kategorier 

alt efter deres økonomiske situation i 2002. Af figuren fremgår det, 

at over 75% af virksomhederne fortsat er i den positive situation, 

at virksomheden kører med overskud og er solvent i 2002. Dette er 

dog en lille nedgang i forhold til 2001 (78,3%). 

14,2% af virksomhederne i analysen kørte med underskud, men 

var solvente i 2002 mod 12,1% i 2001, mens 8,0% af virksomhederne 

gav overskud, men var insolvente. 

2,2% af virksomhederne befandt sig, ud fra regnskabstallene at 

dømme, i en ganske kritisk økonomisk situation i 2002. Disse virksomheder 

var insolvente og gav samtidig underskud. Andelen af 

virksomheder med underskud og insolvens i 2002 steg således i 

forhold til 2001, hvor andelen var 1,3%. 

19

20 

Lidt flere virksomheder i kritisk situation 

Samlet set peger denne delanalyse på, at selvom nøgletallene for 

driften i bygge- og anlægssektoren gennemsnitlig set blev forbedret 

før finansielle poster og skat i 2002, dækker udviklingen 

ikke nødvendigvis over en forbedret økonomisk stilling hos virksomhederne 

over en bred kam. Analysen af virksomhedernes 

nøgletal på individuelt niveau peger i denne retning. Selvom resultatet 

til dels kan skyldes forskydninger i stikprøven fra 2001 til 

2 2001 2 2002 

12,1% 78,3% 

1,3% 8,3% 

Virksomheder 

med underskud 

Virksomheder 

med overskud 

Solvente 

virksomheder 

Insolvente 

virksomheder 

± 

2002, er der intet der peger i retning af, at færre virksomheder har 

en utilfredsstillende udvikling på driften. 

En formodning kan være, at der er ved at ske et udskilningsløb på 

markedet, hvor en betydelig gruppe af virksomheder bliver ramt 

af den hårde konkurrence og kravet om større fleksibilitet og omstilling 

til et marked i fortsat forandring. 

14,2% 75,6% 

2,2% 8,0% 

Virksomheder 

med underskud 

Virksomheder 

med overskud 

Solvente 

virksomheder 

Insolvente 

virksomheder

2 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2002 

Konklusionerne i afsnittet Virksomhedernes økonomiske stilling fortæller hvilke niveauer virksomhederne i analysen ligger på. 

Overskudsgrad 

viser behovet for en yderligere analyse af spredningen på de øko- F.eks. angiver den nedre kvartil det niveau 25% af virksomhedernomiske 

nøgletal for virksomhedernes indtjening. Det fokuseres ne i analysen ligger på eller under. 

der på i dette afsnit, hvor spredningen på en række udvalgte nøg- 

14% Overskudsgrad 

letal, nemlig overskudsgrad, afkastningsgrad, sikkerhedsmargin og 

Det skal igen betones, at de historiske tal kun er baseret på indrapporterede 

tal fra det tidligere Byggeriets Arbejdsgivere, hvorfor 

soliditetsgrad analyseres. Der 12% vises bl.a. udviklingen i 25, 50 og 

75%-kvartilerne Overskudsgrad 

(hhv. 14% nedre Overskudsgrad 

kvartil, median og øvre kvartil), der 

10% 

konklusionerne skal tolkes med varsomhed. 

Øvre kvartil 

2 OVERSKUDSGRAD, 12% FIGUR 1 

Øvre kvartil Median 

14% 

12% 

10% 

14% 

12% 

10% 

8% 

10% 

8% 

6% 

4% 

8% 

6% 

4% 

2% 

Øvre Median Nedre 

kvartil 

kvartil 

Øvre kvartil Median Nedre kvartil 

2000Øvre 11,6% kvartil 7,1% 2,7% 

2001 9,8% 5,7% 2,4% 

Median Nedre kvartil 

2002 8,8% 4,6% 1,4% 

Median 

8% 6% 

2% 

0% 

2000* 2001* 2002 Nedre kvartil 

6% 

4% 

2% 

0% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

45% 

40% 

0% 

35% 

30% -10% 


Decitiltfordelt overskudsgrad i pct. 2002 


45% 

2 DECITILTFORDELT OVERSKUDSGRAD I PCT. 2002, FIGUR 2 

Soliditetsgrad 35% 

25% 

10 0% 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

2000* 2001* 2002 

Spredning på overskudsgraden 

Nedre kvartil 

2000* 2001* 2002 Øvre 20% kvartil 

20% 

Nedre kvartil 

Af figur 1 fremgår det, at niveauet for overskudsgraden har været Figur 2, som viser den decitiltfordelte overskudsgrad, viser samme 

faldende 15% siden 2000. Overskudsgraden blandt de 25% af virk- tendens, idet 50% af virksomhederne lå med en overskudsgrad på 

somhederne med det laveste niveau har været faldende, hvilket 

10% 

indikerer stadig lavere bundniveauer for de virksomheder, som 

under 5%, mens 10% direkte opererede med negativ overskudsgrad 

i 2002. Herudover er der en gruppe af virksomheder (deci- 

klarer 5% sig ringest. Samme tendens gør sig ligeledes gældende for 

medianen og de virksomheder, der klarer sig bedst. Der er endtilerne 

fra 60, 70 og 80%), der gør det tilfredsstillende med en 

overskudsgrad på mellem 5 og 10%, mens 20% af virksomhederne 

videre 0% en svag antydning Decitiltfordelt af et udvidet spænd afkastningsgrad mellem de virk- i pct. gør det 2002 indtjeningsmæssigt fremragende og ligger med en oversomheder, 

der 2000* tjener bedst (75% kvartilen), og de virksomheder, 

2001* skudsgrad på pænt 2002 over 10% i 2002. I den sidste gruppe er der 

110% 

der ligger omkring medianen og 25% kvartilen. 

dog en række atypiske virksomheder, som blandt andet ligger med 

en relativ lav omsætning, hvilket hurtigt bringer overskudsgraden 

Udviklingen antyder, at de indtjeningsmæssigt bedste virksom- op, selv ved et lille overskud målt i kroner. En høj overskudsgrad 

90% heder er ved at udskille sig fra flertallet af virksomheder, der dri- kan således ikke alene siges at være et mål for en tilfredsstillende 

ves med et indtjeningsniveau, der er utilfredsstillende eller tæt på indtjening over året, men er selvfølgelig generelt en god indika- 

dette (overskudsgrad på 3% eller derunder). 

70% 

tion af dette. 

50% 

4% 

2% 

0% 

0% 

2000* 2001* 2002 

2000* 2001* 2002 


45% 35% 

45% 

40% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

2000* 2001* 2002 

40% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

2000* 2001* 2002 

Nedre kvartil 

*Alene BYG-tal anvendt 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

10% 

Median 

0% 

Decitiltfor 

Øvre kvartil 




10 20 30 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

21 

40%

22 

Afkastningsgraden 

Spredningen på afkastningsgraden blandt de deltagende virksomheder 

viser ikke overraskende stort set samme billede, om end på 

lidt mere tilfredsstillende niveauer. Det hænger sammen med, at 

en del bygge-og anlægsvirksomheder ikke har de helt store aktiver 

bundet op i virksomheden. Ellers er det igen billedet, at 10% 

af virksomhederne opererede med negativ afkastningsgrad i 2002, 

og at 40% af virksomhederne opererede med en afkastningsgrad 

14% 

50% 

40% 

35% 30% 

30% 

20% 

10% 

20% 

15% 

0% 

10% -10% 

110% 

70% 

50% 

30% 

10% 

-10% 

20% 

Decitiltfordelt overskudsgrad i pct. 2002 

Afkastningsgrad 14% Overskudsgrad 

25% 

5% 

0% 

12% 

2 AFKASTNINGSGRAD 8% 

14% 

10% 

6% 

12% 

8% 

4% 

10% 

6% 

2% 

8% 

4% 

0% 

6% 

2% 

2000* 2001* 2002 

10% 

4% 

10 

2% 

0% 

20 302000* 40 50 60 2001* 70 80 90 100 2002 

90% 

45% 35% 

Sikkerhedsmargin 

40% 30% 

60% 

50% 

40% 

30% 

10% 

0% 

Overskudsgrad 

Decitiltfordelt afkastningsgrad i pct. 2002 

2 DECITILTFORDELT 45% AFKASTNINGSGRAD I PCT. 2002 

på under 8%. Igen skiller omkring 1/5 af virksomhederne sig ud 

med et meget højt niveau for afkastningsgraden – både set i forhold 

til branchen og dansk erhvervsliv i øvrigt. En del af disse 

virksomheder har dog en ganske lav aktivmasse, som hurtigt giver 

en høj afkastningsgrad selv ved en moderat indtjening målt i kroner. 

0% 

2000* 

2000* 

2001* 

2001* 

2002 

2002 


35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

12% 

10% 


40% 


45% 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Overskudsgrad 

90% 

80% 

70% 

60% 

Øvre Median Nedre 

kvartil 

Øvre 50% kvartil 

kvartil 

2000 29,2% 16,5% 7,8% 

2001 

40% 

23,5% 13,9% 6,5% 

2002 20,7% 30% 11,7% 4,6% 

20% 

0% 

Decitil 

10 20 30 

10 

10% 

20 

0% 

30 40 50 60 70 80 90 100 -10% 

2000* 2001* 2002 

5% 

0% 

2000* 2001* 2002 

Median 

Nedre kvartil 

Nedre kvartil 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

Øvre kvartil MedianNedre 

kva 

Øvre kvartil 

40% 

Median 


Øvre kvartil MedianNedre 

kva 




Nedre kvartil 

2000* 2001* 2002 

Nedre kvartil 

2000* 2001* 2002 

*Alene BYG tal anvendt 

Øvre kvart 

Øvre kvart 

30% 

20% 

10% 

0%

10% 

5% 

0% 


Sikkerhedsmarginen viser samme billede med hensyn til spredningen 

af virksomhederne, men skiller sig ud med en mere positiv 

udvikling fra 2001 til 2002. Det skyldes blandt andet, at mange af 

de mindre og mellemstore virksomheder forbedrede deres dækningsgrad 

fra 2001 til 2002, hvilket påvirker resultaterne af denne 

spredningsanalyse positivt, da vi her ser på hver enkelt virksomhed 

og ikke den gennemsnitlige indtjening pr. omsætningskrone i 


sektoren. 

2000* 2001* 2002 

Decitiltfordelt soliditetsgrad i pct. 2002 

Sikkerhedsmargin 14% Overskudsgrad 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 4% 

20 30 

10% 

40 

2% 

0% 

50 2000* 60 70 80 90 2001* 100 

2002 

0% 

12% 

10% 

2 SIKKERHEDSMARGIN 

12% 

8% 

14% 

10% 

6% 

12% 

8% 

4% 

10% 

6% 

2% 

8% 

4% 

0% 

6% 

2% 

Decitiltfordelt sikkerhedsmargin i pct. 2002 

Ellers kan det af spredningsanalysen konstateres, at selvom virksomhederne 

har forbedret sikkerhedsmarginen generelt, var der 

forsat 30% af virksomhederne, der ikke kunne tåle et dyk i omsætningen 

på bare 10% uden at komme i en underskudgivende 

situation ved udgangen af 2002. 

0% 

2000* 

2000* 

2001* 

2001* 

2002 

2002 



Overskudsgrad 

Øvre 

kvartil 

Median Nedre 

kvartil 

Øvre kvartil Øvre kvartil Median Nedre kvartil 

2000 50,1% 34,3% 15,5% 

2001 34,3% 20,8% 6,8% 

Median Median Nedre kvartil 

2002 40,6% 22,2% 6,6% 

2000* 2001* Nedre 2002 kvartil Nedre kvartil 

2 DECITILTFORDELT 45% SIKKERHEDSMARGIN I PCT. 2002 

90% 

40% 

80% 


45% 35% 

70% 

40% 30% 

60% 

45% 35% 25% 

50% 

40% 30% 20% 

40% 

35% 25% 15% 

30% 

30% 20% 10% 

20% 

25% 15% 5% 

10% 

20% 10% 0% 

0% 

2000* 2001* 2002 

15% 5% 

-10% 

1010% 0% 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

2000* 2001* 2002 

5% 

0% 

2000* 2001* 2002 


Øvre kvartil 


Øvre kvartil 




Nedre kvartil 

23

00 

24 

2% 

0% 


2000* 2001* 2002 

Soliditetsgrad 14% Overskudsgrad 

45% 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

2 SOLIDITETSGRAD 12% 

8% 

14% 

10% 

6% 

12% 

8% 

4% 

10% 

6% 

2% 

8% 

4% 

0% 

6% 

2% 

0% 

0% 

2000* 2001* 2002 

2000* 2001* 2002 

Øvre kvartil Øvre kvartil Median Nedre kva 

Median Median Nedre kvartil 

2000* 2001* Nedre 2002 kvartil Nedre kvartil 

Decitiltfordelt soliditetsgrad i pct. 2002 


25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

12% 

10% 

10% 0% 

2000* 2001* 2002 

10 5% 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

90% 

80% 

Overskudsgrad 

Spredningsanalysen på soliditetsgraden underbygger de hidtidige 

konklusioner om en øget konsolidering blandt virksomhederne i 

2002. Såvel bundniveau (25% kvartilen) som median og 75% kvartilen 

er løftet. Ændringen i stikprøven af virksomheder mod højere 


repræsentation af større og typisk mere velkonsoliderede virksom- 

4% 

2% 

2000* 2001* 2002 


90% 

45% 

2 DECITILTFORDELT SOLIDITETSGRAD I PCT. 2002 

40% 


45% 35% 

80% 

40% 30% 

70% 

45% 35% 25% 

60% 

40% 30% 20% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

0% 

15% 

10% 

5% 

0% 

2000* 2001* 2002 

2000* 2001* 2002 

Konklusion på spredningsanalyse 

Spredningsanalysen sætter en streg under de meget store forskelle, 

der er i indtjeningsniveauet i bygge- og anlægsbranchen. 

Der ligger en gruppe på 20 – 25% af virksomhederne, der nøgletalsmæssigt 

gør det uhyre stærkt. En del af disse virksomheder har 

heder er en delforklaring på løftet, men som det fremgår af balanceanalysen, 

har virksomhederne også nedbragt både den kort- 

og langfristede gæld i 2002. Over halvdelen af de deltagende virksomheder 

har nu en soliditetsgrad på over 25%, hvilket er en 

signifikant forbedring over de seneste år. 

mindre godt. 

Decitiltfordelt sikkerhedsmargin i pct. 2002 

Øvre 

kvartil 

Median Nedre 

kvartil 

2000 36,8% 22,6% 11,8% 

2001 37,3% 23,4% 12,1% 

2002 41,4% 26,8% 14,6% 


Øvre kvart 


Øvre kvart 


Øvre kvartil Median Nedre kva 


Nedre kvartil 

specialiseret sig i nicheproduktion eller er små virksomheder med 

speciale på privatkundemarkedet, men der er indikationer på et 

mønster i bygge- og anlægsbranchen, hvor der bliver stadig større 

afstand mellem de bedste virksomheder og dem, der klarer sig

2 Faganalyse 

I dette afsnit analyseres udviklingen i driftsresultaterne fordelt på 

fag blandt virksomhederne i stikprøven. 

Der analyseres på faggruppens resultat som helhed og, hvor det er 

muligt, på omsætningsintervaller. Fordelingen af virksomheder er 

sket ud fra de returnerede spørgeskemaer, hvor virksomhederne 

har angivet under hvilket fagområde, deres omsætning hovedsageligt 

ligger. 

Faganalyse af byggeentreprenører 

Det er første gang, der i Dansk Byggeris regi laves fagspecifik 

driftsanalyse på faggruppen af byggeentreprenører, hvorfor det 

kun har været muligt at sammensætte historisk sammenlignelige 

tal for denne faggruppe for et år tilbage, nemlig 2001. Det er endvidere 

kun byggeentreprenører fra det tidligere Danske Entreprenører, 

der sammenlignes med i 2001. 

De deltagende byggeentreprenører indrapporterede en gennemsnitlig 

omsætning på ca. 214 millioner kroner pr. virksomhed, 

FAGANALYSE AF BYGGEENTREPRENØRER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED 

BYGGEENTREPRENØRER OMSÆTNING < 15 MIO.KR. 

2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

Omsætning 213.895 100,0 383.316 100,0 7.134 100,0 11.545 100,0 

Lønninger i produktion -33.209 -15,5 - - -2.139 -30,0 - - 

Vareforbrug / materialer 

m.v. 

Andre produktionsomkostninger 

- Direkte produktionsomkostninger 

-84.349 -39,4 - - -2.298 -32,2 - - 

-74.983 -35,1 - - -965 -13,5 - - 

-192.541 -90,0 -341.224 -89,0 -5.402 -75,7 -8.850 -76,7 

= Dækningsbidrag 21.354 10,0 42.092 11,0 1.732 24,3 2.695 23,3 

- Saml. kont. kapacitetsomkostninger 

-15.381 -7,2 -37.459 -9,8 -1.068 -15,0 -2.794 -24,2 

= Indtjeningsbidrag 5.973 2,8 4.633 1,2 664 9,3 -99 -0,9 

- Af- og nedskrivninger -2.923 -1,4 -7.623 -2,0 -283 -4,0 -180 -1,5 

= Resultat før renter 3.050 1,4 -2.990 -0,8 381 5,3 -279 -2,4 

+ Finansielle indtægter 1.238 0,6 - - 21 0,3 - - 

- Finansielle udgifter -4.468 -2,1 -497 -0,1 -137 -1,9 -63 -0,5 

= Resultat af ordinær drift -180 -0,1 -3.487 -0,9 265 3,7 -342 2,9 

Udvalgte nøgletal: 

Dækningsgrad 10,0% 11,0% 24,3% 23,3% 

Overskudsgrad 1,4% -0,8% 5,3% 2,4% 

Afkastningsgrad 4,8% -1,7% 11,3% 9,2% 

Soliditetsgrad 22,5% 23,0% 21,4% 27,0% 

Sikkerhedsmargin -0,8% -8,2% 15,2% 14,7% 

Antal virksomheder 127 87 35 14 

* Alene Danske Entreprenører tal er anvendt 

Analysen bliver udarbejdet i Dansk Byggeris regi for første gang, og 

derfor skal der manes til forsigtighed med at fortolke analysens 

resultater. Det må antages, at stikprøven af virksomheder har 

ændret sig betydeligt i forhold til de tidligere analyser i de gamle 

organisationer. 

Der er ikke foretaget en kommenteret faganalyse af anlægsentreprenørerne, 

maler- og industrivirksomheder for 2002. Det skyldes 

diskretions- og validitetshensyn, da antallet af deltagende virksomheder 

er for lavt. 

hvilket ikke overraskende er den højeste gennemsnitlige omsætning 

pr. virksomhed blandt de målte faggrupper. Det er i denne 

faggruppe, at en del af de rigtig store byggevirksomheder har hovedparten 

af deres omsætning. 

Set i forhold til den indrapporterede gennemsnitlige omsætning i 

2001 på 383,3 millioner kroner i gennemsnit, har nettoomsætningen 

været markant faldende. 

OMSÆTNING 15-75 MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR. 

2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

42.662 100,0 56.884 100,0 647.664 100,0 1.132.230 100,0 

-9.035 -21,2 - - -96.179 -14,8 - - 

-17.411 -40,8 - - -255.045 -39,4 - - 

-8.847 -20,7 - - -237.139 -36,6 - - 

-35.293 -82,7 -47.915 -84,2 

- 

588.363 

-90,8 

- 

1.013.277 

-89,5 

7.369 17,3 8.969 15,8 59.301 9,2 118.953 10,5 

-4.919 -11,5 -5.967 -10,5 -44.935 -6,9 -109.456 -9,7 

2.450 5,8 3.002 5,3 14.366 2,3 9.497 0,8 

-978 -2,3 -887 -1,6 -8.118 -1,3 -22.957 -2,0 

1.472 3,5 2.115 3,7 6.248 1,0 -13.460 -1,2 

212 0,5 112 0,2 3.817 0,6 - 

-229 -0,6 - - -14.482 -2,3 -1.761 -0,2 

1.455 3,4 2.227 3,9 -4.417 -0,7 -15.221 -1,4 

17,3% 15,8% 9,2% 10,5% 

3,5% 3,7% 1,0% -1,2% 

9,9% 10,5% 3,7% -2,5% 

37,4% 29,6% 21,2% 22,6% 

19,7% 24,8% -7,4% -12,8% 

54 46 38 27 

25

26 

I princippet harmonerer tendensen med tegnene på vigende aktivitet 

i bygge- og anlægssektoren i løbet af 2. halvår 2002. Endvidere 

udmeldte en del byggeentreprenører i 2002 ændringer i strategien, 

nemlig fra vægt på vækst, volume og markedsandel til 

større omkostningsfokusering og identificering af kerneforretningsområder. 

Omvendt er det registrerede fald i den gennemsnitlig nettoomsætning 

så markant, at det også må tillægges ændringer i stikprøvens 

udseende og det faktum, at der i 2002 er kommet en 

række virksomheder fra det tidligere Byggeriets Arbejdsgivere (typiske 

mindre virksomheder) med i målingen i forhold til 2001. 

Virksomhederne i denne faggruppe opererer typisk på det større 

entreprisemarked i både den offentlige og private sektor, som 

pga. af ordrestørrelsen er underlagt ekstra hård konkurrence. 

Således er dækningsbidraget pr. omsætningskrone for byggeentreprenørerne 

kendetegnet ved at være det laveste blandt de målte 

faggrupper i denne analyse. Af en gennemsnitlig omsætning 

på knap 214 millioner kroner skabes der et gennemsnitlig dækningsbidrag 

på 21,4 millioner kroner svarende til 10,0% i 2002. I 

2001 lå dækningsbidraget på 11% (målt på kun de gamle medlemmer 

af Danske Entreprenører). Dækningsbidraget udviklede sig 

altså stagnerende over de 2 år, som har været præget af et kontinuerligt, 

let vigende marked aktivitetsmæssigt siden rekordåret 

2000. 

Fald i dækningsbidraget i 2002 

De direkte variable produktionsomkostninger opdeles i faganalysen 

på lønomkostninger, vareforbrug og andre produktionsomkostninger 

(herunder fremmede arbejder). De samlede direkte variable 

produktionsomkostninger svarede konklusionsmæssigt til 

90% af den gennemsnitlige nettoomsætning, hvilket residualt efterlader 

de nævnte 10% i dækningsbidrag. 

Af regnskabstallene fremgik endvidere, at de gennemsnitlige omkostninger 

til lønninger i produktionen svarede til 15,5% af nettoomsætningen, 

vareforbruget til 39,4% af nettoomsætningen, 

mens andre produktionsomkostninger svarede til 35,1% af nettoomsætningen. 

Set i relation til de øvrige faggrupper i regnskabsanalysen er de 

variable lønomkostninger dermed ganske lave, mens andre produktionsomkostninger 

lå højere end gennemsnittet for virksomhederne 

i byggesektoren generelt. Det skyldes, at de større byggeentreprenører 

oftere benytter sig af underentreprenører end de 

øvrige faggrupper, der måles på. 

I denne analyse har det desværre ikke været muligt at forholde sig 

til udviklingen i lønomkostninger, vareforbrug og andre produktionsomkostninger 

i forhold til tidligere år. Det har ikke været muligt 

at lave de historiske tal ud fra oplysningerne i de gamle databaser. 

Bedre bundlinie pga. af fald i faste kapacitetsomkostninger 

Til trods for et faldende dækningsbidrag viser byggeentreprenørerne 

på bundlinien et bedre resultat end i 2001. Overskudsgraden 

bliver i 2002 igen positiv og lander på 1,4% i gennemsnit for de 

deltagende virksomheder. 

I 2001 var overskudsgraden negativ med –0,8%. Endvidere viser 

afkastningsgraden og sikkerhedsmargin også en positiv udvikling 

i forhold til 2001. 

Den positive udvikling på bundlinien og i de centrale nøgletal 

skyldes, at virksomhederne har evnet at reducere de faste kapacitetsomkostninger 

betydeligt. Hvor kapacitetsomkostningerne i 

2001 udgjorde næsten 10% af nettoomsætningen, udgør de i 2002 

kun 7,2% af nettoomsætningen. 

Samtidig falder omfanget af ned- og afskrivninger ligeledes til 

1,4% af nettoomsætningen mod 2,0% i 2001. Faldet i ned- og afskrivninger 

indikerer en opbremsning i investeringsomfanget i løbet 

af 2002. Her kan den globale afmatning have spillet ind på 

virksomhedernes forventninger til det fremtidige aktivitetsniveau 

og dermed på behovet for investeringer. 

Størrelsesanalyse af byggeentreprenører 

Ses der på udviklingen i rentabiliteten fordelt på omsætning i 

byggeentreprenørfaget er det ikke overraskende, at de mindre og 

mellemstore virksomheder generelt ligger med bedre dækningsbidrag, 

overskudsgrad og afkastningsgrad end de største byggeentreprenører. 

De mindre og mellemstore byggeentreprenører oplevede i 2002 en 

stigning i dækningsgrad, overskudsgrad og i nøgletallene generelt, 

mens de større byggeentreprenører oplevede et fald i dækningsgraden 

på over et procentpoint og kun opnåede en forbedring i 

overskudsgrad og afkastningsgrad som følge af en markant reduktion 

i de faste omkostninger. 

Den mindre og mellemstore byggeentreprenører, der typisk opererer 

på mindre markeder, opretholder dermed et dækningsbidrag 

og indtjeningsniveau, som ligger på niveau med de mindre og 

mellemstore fagentreprenører i f.eks. tømrer-, snedker- eller 

murerfaget, mens de større byggeentreprenører ikke kan hente 

den samme indtjening hjem pr. omsætningskrone p.g.a. hårdere 

konkurrence.

Faganalyse af tømrer/snedkervirksomheder 

De deltagende virksomheder fra træfagene (måles på 191 virksomheder) 

viser en fremgang i den gennemsnitlige nettoomsætning 

på over 30% til 17,72 millioner kroner i forhold til den målte gennemsnitlige 

omsætning i 2001 (245 virksomheder målt). 

I betragtning af at omsætningen for kalenderåret 2002 ifølge Danmarks 

Statistik var stabil til stagnerende, må den markante fremgang 

hovedsagelig tilskrives ændringer i størrelsesforholdet blandt 

de virksomheder, der bliver målt på i denne analyse. Regnskabsresultaterne 

for 2002/03 sammenlignes med trævirksomhedernes 

regnskaber fra det tidligere Byggeriets Arbejdsgivere i 2001. 

Fremgang i dækningsbidraget i 2002/03 

Af den gennemsnitlige omsætning på 17,72 millioner kroner opnåede 

de deltagende virksomheder et gennemsnitlige dækningsbidrag 

på 3,13 millioner kroner – svarende til en dækningsgrad på 

17,7% i 2002/03. En fremgang i forhold til dækningsgraden på 

16,0% i 2001. 

FAGANALYSE AF TØMRER/SNEDKERVIRKSOMHEDER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED 

Træfagene OMSÆTNING < 15 MIO.KR. 

2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

Omsætning 17.715 100,0 12.757 100,0 5.796 100,0 5.994 100,0 

Lønninger i produktion -4.669 -26,3 -3.220 -25,3 -1.585 -27,3 -1.645 -27,4 

Vareforbrug / materialer 

m.v. 



-7.172 -40,5 -6.664 -52,2 -2.563 -44,2 -3.051 -50,9 

-2.746 -15,5 -834 -6,5 -525 -9,1 -252 -4,2 

-14.587 -82,3 -10.718 -84,0 -4.673 -80,6 -4.948 -82,5 


- Saml.kont.kapacitetsomkostninger 

-1.965 -11,1 -1.148 -9,0 -681 -11,8 -528 -8,8 

= Indtjeningsbidrag 1.163 6,6 891 7,0 442 7,6 518 8,7 

- Af- og nedskrivninger -303 -1,7 -231 -1,8 -142 -2,4 -142 -2,4 

= Resultat før renter 860 4,9 660 5,2 300 5,2 376 6,3 

+ Finansielle indtægter 92 0,4 68 0,5 29 0,5 31 0,5 

- Finansielle udgifter -157 -0,9 -107 -0,8 -78 -1,3 -74 -1,2 

= Resultat af ordinær drift 795 4,4 621 4,9 251 4,4 333 5,6 


Dækningsgrad 17,7% 16,0% 19,4% 17,5% 

Overskudsgrad 4,9% 5,2% 5,2% 6,3% 

Afkastningsgrad 14,0% 14,4% 11,7% 14,6% 


Sikkerhedsmargin 25,4% 25,4% 22,3% 31,7% 


* Alene BYG-tal er anvendt 

Den positive udvikling dækker over en lille stigning i lønomkostningerne 

i produktion til 26,3% af nettoomsætningen (25,3% i 

2001), mens vareforbruget er nedbragt betragteligt til 40,5% af 

nettoomsætningen mod hele 52,2% i 2001. 

Nedbringelsen af vareforbruget er blandt andet fremkommet som 

følge af, at de deltagende virksomheder har benyttet fremmed arbejde 

eller leaset materialer og maskiner i stigende omfang. Det 

ses blandt andet på at posten ’andre produktionsomkostninger’ 

steg til 15,5% af nettoomsætningen mod kun 6,5% i 2001. Ud over 

den stigende gennemsnitlige nettoomsætning i 2002 peger den 

større brug af underleverandørere også på, at det gennemsnitlig 

er lidt større virksomheder, der befinder sig i stikprøven for 2002/ 

03. 


2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

28.808 100,0 26.032 100,0 146.245 100,0 93.842 100,0 

-7.458 -25,9 -6.725 -25,8 -38.313 -26,2 -19.035 -20,3 

-12.380 -43,0 -13.924 -53,5 -52.371 -35,8 -48.750 -51,9 

-4.327 -15,0 -1.542 -5,9 -29.065 -19,9 -11.041 -11,8 

-24.165 -83,9 -22.191 -85,2 -119.749 -81,9 -78.826 -84,0 

4.643 16,1 3.841 14,8 26.496 18,1 15.016 16,0 

-3.016 -10,5 -2.232 -8,6 -16.497 -11,3 -9.561 -10,2 

1.627 5,6 1.609 6,2 9.999 6,8 5.455 5,8 

-389 -1,4 -426 -1,6 -2.357 -1,6 -1.118 -1,2 

1.238 4,2 1.183 4,6 7.642 5,2 4.337 4,6 

193 0,7 158 0,6 556 0,4 394 0,4 

-239 -0,8 -188 -0,7 -973 -0,7 -385 -0,4 

1.192 4,1 1.153 4,5 7.225 4,9 4.346 4,6 

16,1% 14,8% 18,1% 16,0% 

4,2% 4,6% 5,2% 4,6% 

12,5% 13,8% 17,9% 15,3% 

23,6% 24,7% 29,7% 22,2% 

25,2% 30,0% 27,3% 28,9% 

44 52 9 7 

27

28 

Øget omsætning "spises" af stigning i de faste omkostninger 

I modsætning til faggruppen byggeentreprenørerne havde trævirksomhederne 

en stigning i de faste kapacitetsomkostninger i forhold 

til forgående år. Udgifterne til lokaler, administration, maskinapparat 

osv. steg til 11,1% af nettoomsætningen mod 9,0% i 

2001. Det var her især de mindre og mellemstore virksomheder i 

omsætningsintervallet 0 – 15 millioner kroner og 15 – 75 millioner 

kroner, der oplevede stigende kapacitetsomkostninger pr. omsætningskrone 

i 2002/03. 

Samtidig holdt af- og nedskrivninger sig relativt konstant på omkring 

1,7% af nettoomsætningen (1,8% i 2001), hvilket indikerer et 

stort set uændret investeringsomfang. 

Sammen med en marginal stigning i renteudgifterne (til 0,9% af 

nettoomsætningen) betyder stigningen i kapacitetsomkostningerne, 

at overskudsgraden reduceres fra 5,2% i 2001 til 4,9% i 2002. 

Dermed levede virksomhederne i træbranchen ud fra analyseresultaterne 

ikke op til den positive udvikling, der generelt gør sig 

gældende for hele sektoren. Årsagen er primært et spring i de faste 

kapacitetsomkostninger fra 2001 til 2002, men her skal advares 

mod at overfortolke, idet stikprøven af virksomheder ikke er ens 

fra 2001 til 2002. 

Det skal også pointeres, at trævirksomhederne samlet set viser et 

bedre resultat på bundlinien målt i kroner og øre, idet den gennemsnitlige 

nettoomsætning er steget betydeligt for de deltagende 

virksomheder. 

Størrelsesanalyse – de største trævirksomheder i førertrøjen 

De tre grupperingerne viser alle en pæn fremgang i dækningsbidraget 

i 2002. Især må 2002/03 betegnes som et meget tilfredsstillende 

år for de største fagentreprenører med en omsætning på 

over 75 millioner kroner blandt trævirksomhederne. Dækningsgraden 

steg til 18,1% mod 16,0% i 2001. 

Det betyder meget for resultatet på bundlinien, idet den gennemsnitlige 

omsætning ligeledes steg fra ca. 94 millioner kroner i 2001 

til ca. 146 millioner kroner i 2002. Dermed præsterede de største 

trævirksomheder i gennemsnit et overskud på over 7 millioner 

kroner, hvilket er en betydelige stigning i forhold til ca. 4,3 millioner 

kroner i 2001. Overskudsgraden steg ligeledes fra 4,6% i 2001 

til 5,2% i 2002. Samme positive udvikling gør sig gældende for 

udviklingen i de øvrige centrale økonomiske nøgletal (se tabel). At 

de største virksomheder kan fremvise en overskudsgrad på niveau 

med de mindste virksomheder i branchen, gør sig i denne analyse 

kun gældende for tømrer/snedkerfaget. 

De mindste virksomheder, med en omsætning på under 15 millioner 

kroner, oplevede ligeledes en fremgang i dækningsgraden, 

men samtidig en markant stigning i de faste kapacitetsomkostninger, 

hvorfor overskudsgraden faldt til 5,2% i 2002 mod 6,3% i 

2001. Udviklingen hos de mindste virksomheder kan derfor ikke 

betegnes som helt tilfredsstillende. 

De mellemstore virksomheder, med en omsætning på mellem 15 

og 75 millioner kroner, fremstår fortsat som det omsætningssegment, 

der har det sværest rentabilitetsmæssigt. Det skyldes at 

segmentet har noget højere variable omkostninger end de mindre 

virksomheder og de helt store virksomheder. 

Omvendt kan der på landsplan være en overvægt af virksomheder 

i netop dette segment, hvilket forstærker konkurrencen på deres 

primære markeder. De indrapporterede tal for dette segment peger 

på, at de mellemstore trævirksomheder har et for højt niveau 

for kombinationen af andre produktionsomkostninger (omkostninger 

til underentreprenører og leasing af maskiner) og materialer 

i forhold til dækningsbidraget. 

Konklusionen må være, at virksomhederne i træbranchen i 2002 

rentabilitetsmæssigt klarede sig ringere end de øvrige fag. Regnskabstallene 

indikerer et behov for en bedre styring af udviklingen 

i de fast omkostninger i en periode, hvor den hårde konkurrence 

sætter dækningsbidraget under pres. Regnskabstallene indikerer 

endvidere, at det i 2002/03 fortsat var specielt de mellemstore 

virksomheder, der led under meget hård konkurrence i træbranchen.

Faganalyse af murervirksomheder 

Øget dækningsbidrag ”spist” af stigende faste omkostninger og 

investeringer 

Murerfaget viste i 2002 en evne til at øge indtjeningen pr. omsætningskrone 

før opgørelse af de faste omkostninger og afskrivninger. 

I 2002 havde de deltagende murervirksomheder i analysen en 

gennemsnitlig omsætning på ca. 10,6 millioner kroner, hvoraf der 

blev skabt et dækningsbidrag på gennemsnitlig ca. 2,2 millioner 

FAGANALYSE AF MURERVIRKSOMHEDER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED 

MURERVIRKSOMHEDER OMSÆTNING < 15 MIO.KR. 

2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

Omsætning 10.642 100,0 16.730 100,0 5.906 100,0 5.060 100,0 


Vareforbrug / materialer mv. -3.723 -35,0 -7.592 -45,4 -2.117 -35,8 -1.814 -35,8 

Andre produktionsomkostninger -1.541 -14,5 -2.273 -13,6 -519 -8,8 -334 -6,6 

- Direkte produktionsomkostninger -8.405 -79,0 -14.190 -84,8 -4.559 -77,2 -3.973 -78,5 


- Saml. kontante kapacitetsomkostninger -1.421 -13,4 -1.334 -8,0 -771 -13,1 -515 -10,2 

= Indtjeningsbidrag 816 7,6 1.206 7,2 576 9,7 572 11,3 

- Af- og nedskrivninger -247 -2,3 -325 -1,9 -161 -2,7 -147 -2,9 

= Resultat før renter 569 5,3 881 5,3 415 7,0 425 8,4 

+ Finansielle indtægter 70 0,7 139 0,8 22 0,4 23 0,4 

- Finansielle udgifter -81 -0,7 -142 -0,9 -50 -0,8 -52 -1,0 

= Resultat af ordinær drift 558 5,3 878 5,2 387 6,6 396 7,8 


Dækningsgrad 21,0% 15,2% 22,8% 21,5% 







For de deltagende murervirksomheder i 2002 var det specielt en 

mærkbar nedgang i materialeomkostningernes andel af hver omsætningskrone, 

der gav en forbedring af dækningsbidraget. For 

hver omsætningskrone gik kun 35% til materialeomkostninger i 

2002 mod lidt mere end 45% i 2001. Til gengæld steg andre produktionsomkostninger 

en smule til 14,5% af hver krone, der blev 

omsat mod 13,6 øre i 2001, ligesom lønomkostninger trak op i 

2002. 

Samlet set er det positivt, at analysen peger på en forbedret indtjeningsevne 

på den helt primære indtjening (omsætning – direkte 

variable produktionsomkostninger) i murerfaget, og det kan 

noteres, at murerfaget fulgte trenden i de øvrige fag med øget 

brug af underentreprenører, fremmede arbejde og leasing af materialer 

og maskiner, hvilket indikeres af en stigning i andre produktionsomkostninger. 

Der skal igen her manes til varsomhed 

kroner – svarende til en dækningsgrad på 21,0%. I 2001 lå den 

gennemsnitlige dækningsgrad i murerfaget på 15,2% (i 2001 måles 

kun mod virksomheder i det gamle Byggeriets Arbejdsgivere), men 

virksomhederne havde til gengæld i gennemsnit en højere omsætning 

på ca. 16,7 millioner kroner i 2001. 

OMSÆTNING 15-75 MIO.KR. 

2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 

25.970 100,0 30.641 100,0 

-7.139 -27,5 -7.395 -24,1 

-9.053 -34,9 -16.750 -54,7 

-4.602 -17,7 -2.170 -7,1 

-20.794 -80,1 -26.315 -85,9 

5.176 19,9 4.326 14,1 

-3.511 -13,5 -2.089 -6,8 

1.665 6,4 2.237 7,3 

-565 -2,2 -572 -1,9 

1.100 4,2 1.665 5,4 

240 0,9 291 0,9 

-207 -0,8 -252 -0,8 

1.133 4,3 1.704 5,5 

19,9% 14,1% 

4,2% 5,4% 

13,3% 14,4% 

39,9% 28,5% 

21,9% 39,4% 

22 50 

med at overfortolke tendenserne, da stikprøven af virksomheder 

givet er forandret noget fra 2001 til 2002. 

Uændret overskudgrad på 5,3% i 2002 

Alligevel ”landede” overskudgraden på et uændret niveau i 2002 

på 5,3%, hvilket kan tilskrives, at murerfaget i stil med tømrer/ 

snedkerfaget, men modsat byggeentreprenørerne, ikke formåede 

at lægge en dæmper på udviklingen i de faste kapacitetsomkostninger. 

Ud af en gennemsnitlig opsætning på ca. 10,6 millioner 

kroner blev ca. 1,4 millioner kroner benyttet til betaling af faste 

omkostninger – svarene til 13,4% af omsætningen. I 2001 tog udgifterne 

til faste kapacitetsomkostninger 8,0% af hver omsætningskrone. 

Dermed lykkedes det ikke murerfaget at fastholde den 

stagnerende tendens i de faste omkostninger, som gjorde sig 

gældende fra 2000 til 2001. 

29

30 

Endvidere indikeres, at de deltagende murervirksomheder i 2002 

øgede investeringsniveauet, idet afskrivningerne gennemsnitlig 

svarede til 2,3% af omsætningen mod 1,9% i analysen fra 2001. 

Samlet set holder murerfaget dog fast i ”førstepladsen” som det 

bedst indtjenende fag blandt byggefagene i denne analyse – både 

havde angår overskudsgraden og resultat efter finansielle poster i 

procent af omsætningen. Murerfaget fremstod efter 2002 ligeledes 

som et af de bedst konsoliderede fag med en gennemsnitlig soliditetsgrad 

på over 30%. 

Størrelsesanalyse på murerfaget 

I stil med tidligere år er det de mindste murervirksomheder (omsætning 

under 15 mio. kr.), der i 2002 opnåede den bedste indtje- 

± 

ning pr. omsætningskrone - målt på såvel dækningsgrad som 

overskudsgrad. Dette falder i tråd med de fleste af de øvrige byggefag 

og hænger sammen med den markant tiltagende konkurrence 

på de lidt større entrepriser. Såvel de små som de mellemstore 

murervirksomheder viser sammen tendens på driftsregnskaberne, 

nemlig en stigning i dækningsgraden fra 2001 til 2002 

men et fald i overskudsgraden fra 2001 til 2002. 

For 2002 har det af diskretionshensyn ikke været muligt at medtage 

resultater fra murervirksomheder med en omsætning større 

en 75 millioner kroner i analysen, da der var for få deltagende 

virksomheder med denne volumen i omsætningen.

2 Analysegrundlag og metode 

Regnskabsanalysen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, 

hvor spørgeskemaet udsendtes i efteråret 2003 til medlemsvirksomheder 

i Dansk Byggeri. 

De returnerede spørgeskemaer indeholder regnskabsoplysninger 

om de enkelte virksomheder, herunder omsætningsfordeling, timepriser 

og øvrige data, som har dannet grundlag for analysen, 

og er opbevaret fortroligt af en ekstern revisor, som er tilknyttet 

regnskabsanalysen. 

Historiske tal til sammenligning af resultater for analyseåret 

Sammenlægningen af Dansk Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere 

1. januar 2003 har betydet et helt nyt stikprøvegrundlag for 

den nye regnskabsanalyse i regi af Dansk Byggeri. Da de to tidligere 

organisationers analyser var forskelligt opbygget, har dette givet 

lidt problemer med udarbejdelsen af historiske sammenligningstal 

på baggrund af tidligere regnskabsanalyser og virksomhedsanalyser 

i hhv. Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere. Ved 

analyse af de enkelte delmarkeder eller segmenter har det ikke 

været muligt at sammenkøre data på et forsvarligt og validt 

grundlag, hvorfor kun ét datasæt (fra en af de to tidligere organisationers 

analyser) er anvendt, hvilket også er anført ved de respektive 

analyser. 

Virksomhedernes indplacering på hovedaktiviteter 

Inddelingen af virksomheder pr. hovedaktivitet er baseret på den 

primære aktivitet. Flere større virksomheder har såvel anlægs- 

som byggeaktiviteter, hvorfor kategoriseringen af disse giver visse 

måletekniske problemer, idet f.eks. flere byggevirksomheder har 

store anlægsdivisioner, som indgår i byggeaktiviteterne. Det har 

ikke været muligt at foretage en mere korrekt opdeling, hvorfor 

det valgte inddelingsprincip, hvor virksomhederne selv angiver 

omsætningsfordelingen, fastholdes. 

Et andet krav har været, at de virksomheder, som har en anden 

regnskabsopstilling end udformningen af undersøgelsens spørgeskema, 

har måtte omarbejde deres regnskab i overensstemmelse 

med undersøgelsens kontorammer. I forbindelse med indgangskontrollen 

ved modtagelsen af de tilbagesendte spørgeskemaer er 

opfyldelse af disse krav kontrolleret, ligesom skemaerne er gennemgået 

for fejl og mangler, der efterfølgende er rettet i samarbejde 

med virksomhederne. 

Den målte omsætning i analysen 

Det er afgørende for analysens anvendelighed, at den er repræsentativ 

for hele branchen. Ved sammenlægning af organisationerne 

er medlemsdeltagelsen fortsat på samme niveau, således at 

der er kontinuitet i datagrundlaget. Den omsætning, der måles på 

i 2002, er på knap 39 milliarder kroner – svarende til ca. 26% af 

den samlede omsætning i bygge- og anlægsbranchen i 2002 (eksklusiv 

moms). 

ANALYSEGRUNDLAG 

VIRKSOMHEDER DER DELTAGER STØRRELSESFORDELT 

VIRKSOMHEDER DER DELTAGER FAGFORDELT 

2001 2002 

Antal I alt Antal I alt 

Anlægsvirksomheder 40 25 

Byggevirksomheder: 

2000 2001 2002 

Antal deltagere i analysen 553 635 536 

Deltagernes omsætning 

i mio.kr. 

Bygge- og anlægsbranchens 

omsætning i mio.kr. 

Deltagernes andel af 

brancheomsætningen i % 

Kilder: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 

44.804 46.996 38.924 

141.728 149.724 148.415 

31,6 31,4 26,2 

2001 2002 

(Antal) (mio.kr.) (Antal) (mio.kr.) 

Omsætning 0-15 mio.kr. 368 2.176 303 1.840 

Omsætning 15-75 mio.kr. 195 6.321 171 5.945 

Omsætning over 75 mio.kr. 72 38.499 62 31.139 

I alt 635 46.996 536 38.924 

Entreprenørvirksomheder 87 127 

Trævirksomheder 245 191 

Murervirksomheder 179 109 

Malervirksomheder 13 524 10 437 

Anden entreprenørvirksomhed 51 39 

Industri m.v. 20 71 35 74 

I alt 635 536 

I forhold til denne samlede analyses indhold har vi søgt at give et 

billede af både de store og små virksomheders rentabilitetsudvikling 

ved bl.a. at foretage visse delanalyser til belysning heraf. På grund af det lave antal deltagende virksomheder inden for 

Der er dog stadig en klar omsætnings- og volumenmæssig over- malerfaget og industrien har det af statistiske årsager ikke været 

vægt af større bygge- og anlægsvirksomheder i deltagerkredsen, muligt at gennemføre en dyberegående analyse inden for de to 

hvilket påvirker de samlede tal for branchen signifikant i analy- brancher, men de to segmenters drifts- og nøgletal kan ses i bilagsen. 

For at imødegå dette laves en række delanalyser på omsætene. ± 

ningsstørrelser og fag. 

31

32 

2 Bilag 

SEKTORTAL FOR ANLÆGSENTREPRENØRER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED 

ANLÆGSENTREPRENØRER OMSÆTNING < 15 MIO.KR. 

2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

Omsætning 134.704 100,0 98.423 100,0 6.976 100,0 11.036 100,0 

Lønninger i produktion -25.801 -19,1 - - -2.254 -32,3 - - 

Vareforbrug / 

materialer mv. 



-73.583 -54,6 - - -2.288 -32,8 - - 

-12.333 -9,2 - - -1.134 -16,3 - - 

-111.717 -82,9 -80.781 -82,1 -5.676 -81,4 -7.940 -71,9 


- Saml. kontante 

kapacitetsomkostninger 

-13.493 -10,0 -12.706 -12,9 -921 -13,2 -2.237 -20,3 

= Indtjeningsbidrag 9.494 7,1 4.936 5,0 379 5,4 859 7,8 

- Af- og nedskrivninger -4.667 -3,5 -3.780 -3,8 -317 -4,5 -452 -4,1 

= Resultat før renter 4.827 3,6 1.156 1,2 62 0,9 407 3,7 

+ Finansielle indtægter 320 0,2 995 1,0 19 0,3 - - 

- Finansielle udgifter -1.047 -0,8 - - -65 -0,9 -51 -0,5 

= Resultat af ordinær drift 4.100 3,0 2.151 2,2 16 0,3 356 3,2 


Dækningsgrad 17,1% 17,9% 18,6% 28,1% 







2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

25.721 100,0 34.645 100,0 507.935 100,0 456.429 100,0 

-8.594 -33,4 - - -89.800 -17,7 - - 

-10.546 -41,0 - - -285.584 -56,2 - - 

-1.806 -7,0 - - -46.674 -9,2 - - 

-20.946 -81,4 -27.443 -79,2 -422.058 -83,1 -379.599 -83,2 

4.775 18,6 7.202 20,8 85.877 16,9 76.830 16,8 

-1.991 -7,8 -4.456 -12,9 -51.521 -10,1 -56.990 -12,5 

2.784 10,8 2.746 7,9 34.356 6,8 19.840 4,3 

-1.215 -4,7 -1.281 -3,7 -16.946 -3,4 -17.574 -3,8 

1.569 6,1 1.465 4,2 17.410 3,4 2.266 0,5 

142 0,6 - - 1.068 0,2 6.168 1,3 

-440 -1,7 -158 -0,5 -3.533 -0,7 - - 

1.271 5,0 1.307 3,7 14.945 2,9 8.434 1,8 

18,6% 20,8% 16,9% 16,8% 

6,1% 4,2% 3,4% 0,5% 

13,0% 9,5% 5,0% 0,7% 

38,4% 32,9% 42,9% 44,4% 

26,6% 18,1% 17,4% 11,0% 

10 16 6 7

SEKTORTAL FOR MALERFAGET OG INDUSTRIEN, GENNEMSNITSVIRKSOMHED 

MALERFAGET INDUSTRIEN 

2002 2001* 2002 2001* 

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 % 

Omsætning 11.185 100,0 6.178 100,0 58.362 100,0 33.359 100,0 


Vareforbrug / materialer m.v. -1.171 -10,5 -1.167 -18,9 -23.594 -40,4 -13.943 -41,8 

Andre produktionsomkostninger -1.585 -14,2 -557 -9,0 -5.084 -8,7 -1.632 -4,9 

-Direkte produktionsomkostninger -8.490 -75,9 -4.594 -74,4 -40.615 -69,6 -23.026 -69,0 

=Dækningsbidrag 2.695 24,1 1.584 25,6 17.747 30,4 10.333 31,0 

-Saml. kont. kapacitetsomkostninger -1.976 -17,7 -934 -15,1 -13.312 -22,8 -5.529 -16,6 

=Indtjeningsbidrag 719 6,4 650 10,5 4.435 7,6 4.804 14,4 

-Af- og nedskrivninger -212 -1,9 -153 -2,5 -2.264 -3,9 -1.179 -3,5 

=Resultat før renter 507 4,5 497 8,0 2.171 3,7 3.625 10,9 

+Finansielle indtægter 24 0,2 23 0,4 302 0,5 311 0,9 

-Finansielle udgifter -101 -0,9 -43 -0,7 -552 -0,9 -761 -2,3 

=Resultat af ordinær drift 430 3,8 477 7,7 1.921 3,3 3.175 9,5 


Dækningsgrad 24,1% 25,6% 30,4% 31,0% 







33

34 

NØGLETALSFORKLARING 

Drift Definition Beskrivelse 

Dækningsgrad 

Overskudsgrad 

Kapacitetsgrad 

Omsætningshastighed 

Kredit nydelse 

(Kredittid - kreditorer) 

Kredit ydelse 

(Kredittid - debitorer) 

Omsætning pr. mand 

Aktiver pr. mand 

Rentabilitet 

Afkastningsgrad 

Egenkapitalens 

forrentning % 

Følsomhed 



Likviditetsgrad 

Ved nedgang i netto 

omsætning på 1 % reduceres: 

Resultat med (%) 

Egenkap. forrent. (% point) 

Dækningsbidrag * 100 

Nettoomsætning 

Resultat før renter * 100 


Dækningsbidrag 

Kapacitetsomk. incl. afskrivninger 


Aktiver i alt 

Varekreditorer * 360 

Materialer (vareforbrug) 

Tilgodehav. og igangvær. Arb. * 360 



Ansatte i alt 

Aktiver i alt 

Ansatte i alt 

(Resultat før renter + renteindtægter) * 100 

Aktiver i alt 

Resultat excl. ekstraord. poster * 100 

Egenkapital 

Egenkapital * 100 

Aktiver i alt 

Resultat excl. ekstraord. poster 

Dækningsgrad * nettoomsætning 

Omsætningsaktiver * 100 

Kortfristet gæld + varekreditorer 


Resultat før renter 


Egenkapital 

Dækningsbidrag pr. omsat 100 kr. 

Resultat før renter pr. omsat 100 kr. 

Dækningsbidrag pr. indsat kapacitetskrone 

Beskriver den kapitalbinding, der har fundet sted for at 

skabe omsætning 

Gennemsnitlig kredittid ydet af leverandør, 

målt i antal dage 

Gennemsnitlig kredittid ydet til kunder, målt i antal dage 

Ved I/S eller Personlig ejerform skal ‘Ansatte i alt’ 

forhøjes med antallet af medarbejdende ejere 

Afkast af bundet kapital 

Afkast af bundet egenkapital 

Egenkapitalens andel af den samlede aktivmasse 

Udtrykker, hvor meget virksomhedens omsætning kan tåle 

at falde før end virksomheden giver underskud 

Virksomhedens evne til at have tilstrækkelig med likvide 

aktiver til at dække den kortfristede gæld m.v., som 

forfalder inden for ét år 

Viser hvorledes resultat før renter påvirkes af et fald i 

omsætningen på 1 % (enhed: %) 

Viser hvorledes egenkap. forrentning påvirkes af 

et fald i omsætningen på 1 % (enhed: % point)

Regnskabsanalyse 2003 

Dansk Byggeri 

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 

Postboks 2125 

1015 København K 

Telefon: 72 16 00 00 

Telefax: 72 16 00 10 

www.danskbyggeri.dk 

Forsidefoto: Simon Ladefoged 

Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri 

Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S 

Papir: Accello 100 g mat / omslag: 140 g mat 

Tryk: April 2004 

Oplag: 2.000 

1. udgave, ISBN 87-989549-3-8 

35

± 

Dansk Byggeri er organisationen for 6.000 virksomheder 

inden for byggeri, anlæg og industri. 

Dansk Byggeris hovedopgaver er at få politisk indflydelse, 

deltage i den offentlige debat samt yde service 

og sikre overenskomster, så medlemmerne kan 

udvikle deres virksomheder bedst muligt - til gavn 

for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. 

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 2 Postboks 2125 2 Telefon 72 16 00 00 2 Fax 72 10 00 10 2 www.danskbyggeri.dk

Regnskabsanalyse 2003 - Dansk Byggeri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?