Regnskabsanalyse 2003 - Dansk Byggeri

danskbyggeri.dk

Regnskabsanalyse 2003 - Dansk Byggeri

Regnskabsanalyse 2003

1


2 Indhold

2 4 Forord og oversigtstabel

2 5 Hovedtendenser i analysen

2 6 Driftsanalyse

7 Nøgletalsanalyse af driftsposter

2 9 Balanceanalyse

11 Nøgletalsanalyse af balanceposter

2 12 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde

2 14 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde

14 Dækningsgrad

15 Resultat af ordinær drift før skat

16 Forrentning af egenkapitalen

18 Soliditetsgrad

2 19 Virksomhedernes økonomiske stilling

2 21 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2002

21 Spredningen på overskudsgraden

22 Spredningen på afkastningsgraden

23 Spredningen på sikkerhedsmargin

24 Spredningen på soliditetsgrad

2 25 Faganalyse

25 Faganalyse af byggeentreprenører

27 Faganalyse af tømrer/snedkervirksomheder

29 Faganalyse af murervirksomheder

2 31 Analysegrundlag og metode

2 32 Bilag

32 Sektortal for anlægsentreprenører

33 Sektortal for malerfaget og industrien

34 Nøgletalsforklaring


4

2 Forord

Dansk Byggeri præsenterer hermed sin første samlede regnskabsanalyse

for den nye organisation, der belyser bygge- og anlægsvirksomhedernes

økonomiske forhold primært i kalenderåret 2002,

men også i første halvår 2003 for en række virksomheder med

skævt regnskabsår.

I forbindelse med videreførelse af traditionerne for udarbejdelse

af den årlige regnskabsanalyse/virksomhedsanalyse for bygge- og

anlægssektoren er der udarbejdet en fælles platform for opstilling

og kommunikation af de regnskabsoplysninger, som de deltagende

virksomheder har udleveret til brug herfor.

Regnskabsanalysen er struktureret i overensstemmelse med de

tidligere regnskabspublikationer, således at historiske og aktuelle

sammenligningsdata og tendenser søges videreført på samme niveau,

dog med tilpasninger i layout og talmateriale.

Regnskabsanalysen består dels af denne samlede analyse for alle

medvirkende virksomheder og dels af delanalyser på markeder og

fag, som er baseret på de indsendte spørgeskemaer, og som viser

de enkelte virksomheders egne resultater i forhold til branchens

samlede resultater. Denne analyse er tilsendt de deltagende virksomheder

ultimo december 2003.

Antallet af deltagere har i år været 536 mod sammenlagt 635 deltagere

(Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere) i 2001/

2002. Omsætningen for deltagerne er 38,9 mia. kr., svarende til

OVERSIGTSTABEL

Sammenligningstal 2000 2001 2002

Dækningsgrad 13,3 13,8 13,6

Overskudsgrad 2,4 0,9 2,1

Afkastningsgrad 4,7 1,8 4,7

Sikkerhedsmargin 19,7 6,1 6,4

Forrentning af egenkapital 18,9 6,1 6,9

Soliditetsgrad 27,7 27,0 28,1

Likviditetsgrad (arbejdskapital) 109,7 118,0 120,8

Kredittider - debitorer 76,2* 76,1* 52,3

Kredittider - kreditorer 55,2* 55,0* 100,3

Anm.: Afkastningsgraden er beregnet før renter pga. databrud. For 2002 er afkastningsgraden inkl. renter 5,9%.

* Alene BYG-tal anvendt

±

ca. 25% af den bygge- og anlægsmæssige omsætning i Danmark i

2002.

På den baggrund må hovedtendenserne i analysen antages at være

repræsentative for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Derimod

må der tilrådes forsigtighed ved tolkning af nøgletal og tendenser

for mindre grupper af virksomheder. Ligeledes kan der på

grund af den nye organisation være en større udskiftning i stikprøven

af virksomheder fra 2001 til 2002, end vi historisk har set

fra år til år under de gamle organisationer. Dette kan påvirke analyseresultaterne

i denne publikation, hvorfor der manes til forsigtighed

med fortolkning af resultaterne.

På grund af det ekstraordinære arbejde med at udarbejde nye

spørgerskemaer, layout, individuelle benchmarkrapporter og tilpasning

af historiske sammenligningstal er analysen i år forsinket.

Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i

Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen rettes

til chefkonsulent, cand.polit. Henrik Stig Sørensen eller stud.polit.

Maria Hyldahl.

Marts 2004

Dansk Byggeri


2 Hovedtendenser i analysen

2 I et aktivitetsmæssigt set moderat vigende marked opnåede

bygge- og anlægsvirksomhederne en gennemsnitlig dækningsgrad

på 13,6% i 2002. Dermed har bygge- og anlægsbranchen

holdt en primær indtjening i niveauet 13–14% i perioden 2000–

2002. Samlet set er sektorens samlede resultat fortsat påvirket

af større byggevirksomheders tab på enkeltstående projekter,

og fra 2001 til 2002 faldt dækningsgraden fra 13,8% til 13,6%.

2 Driftsanalysen for alle deltagende virksomheder under ét påviser

således stadig lav indtjening, der akkurat lige dækker de

faste omkostninger, renteudgifter og tab på kapitalmarkedet i

2002. Udmeldte struktur- og omkostningstilpasninger fra branchens

største virksomheder nåede ikke i 2002 at give økonomisk

resultat i form af tilfredsstillende indtjening. Overskudsgraden

steg dog for hele branchen fra 2001 til 2002, men medtages tab

på kapitalmarkedet blev indtjeningen samlet set på 0,8% af

nettoomsætningen – uændret i forhold til 2001.

2 Udviklingen vidner om en fortsat meget hård konkurrence i

bygge- og anlægsbranchen, hvor indtjeningen var presset helt i

bund i 2002 – specielt på markedet for de større entreprisesager

var konkurrencen hård.

2 Samlet set kan det konstateres, at risikopræmien for specielt de

større bygge- og anlægsprojekter fortsat var for lav og ikke stod

mål med den risiko, virksomhederne påtog sig.

2 Et mere nuanceret billede af indtjeningsudviklingen fås ved en

delanalyse af indtjeningen fordelt på omsætningsstørrelse. Her

adskilte de mindre og mellemstore virksomheder sig igen fra de

helt store aktører ved at opnå fornuftige indtjeningsniveauer i

2002. Det konstateres, at en række større fagentreprenører faktisk

formåede at skabe en fornuftig indtjening.

2 Balanceanalysen for alle virksomheder under ét påviser en

marginalt ændret balancesammensætning, hvor egenkapitalen

er øget til 28,1% af de samlede passiver. Virksomhederne har

fornuftigt nok nedbragt deres andel af mindre likvide aktiver

samtidig med, at gældssætningen er tilpasset tilsvarende. Samlet

set betyder en behersket investeringsaktivitet kombineret

med en nedbringelse af de faste omkostninger i navnlig de

større virksomheder, at soliditetsgraden blev forbedret i 2002.

2 Ved delanalyse af omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde

konstateres en positiv vækst og indtjening inden for

privat byggeri med vægt på nybyggeri samt renovering og reparationsarbejder.

Ligeledes fastholdes en højere indtjening på

andet arbejde, hvor især mindre virksomheder, der udfører

regningsarbejder, nicheopgaver og mindre komplekse opgaver,

præger billedet.

I lighed med tidligere år realiserer virksomheder med udlandsaktiviteter

lavere dækningsbidrag, som skyldes virksomheders

enkeltstående tabsgivende projekter i udlandet samt øgede

omkostninger ved repræsentation i udlandet.

±

2 Nøgletalsanalysen viser et mere nuanceret billede af indtjening

og balance, især de mindre og mellemstore virksomheder viser

gode nøgletal, som bekræfter, at der fortsat kan tjenes fornuftigt

i bygge- og anlægsbranchen. At også enkelte store virksomheder

formår at indtjene fornuftigt, viser tømrervirksomhederne,

som trods en hård konkurrence kan drive stordrift med god

indtjening. Udviklingen i dette segment er særlig positiv i lyset

af den generelle konkurrencesituation.

2 Samlet set følger regnskabsanalysen tidligere års tendenser,

hvor de mindre virksomheder fortsat har bedre nøgletal og indtjening

end de største virksomheder. Analysen påviser også, at

der underliggende var vidt forskellige udviklinger inden for hovedaktiviteterne,

hvor også mellemstore og større virksomheder

i bygningsentreprenørfaget indtjente på niveau med andre fagentreprenører

i branchen.

2 Da bygge- og anlægsvirksomhederne bærer hele risikoen ved

projekterne og derigennem kommer til at betale for færdiggørelse

m.v., er mange nøgletal påvirkede af den procentdel af

projekterne, som realiseres med tab - og ofte store tab.

2 Delanalysen af virksomhedernes økonomiske stilling og forskellen

mellem virksomhedernes indtjening peger på en stor

spredning blandt virksomhederne i 2002. En stabilisering af

dækningsbidraget og en moderat bedring af overskuds- og afkastningsgrad

fra 2001 til 2002 har således ikke betydet en bedring

af bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske situation

over en bred kam. Således kørte lidt over 16% af virksomhederne

i branchen med underskud i 2002. I 2001 lå denne andel på

13,4% og i 2000 på 11,0%. Her skal der dog erindres om den

ændring i sammensætningen af stikprøven, der er sket fra 2001

til 2002.

2 Fra 2001 til 2002 steg andelen af virksomheder, der var i en

regnskabsmæssig særlig kritisk situation (gav underskud og var

insolvente) fra 1,3% til 2,2%. Omvendt er der også en uændret

andel af virksomheder, der gør det betydeligt bedre end gennemsnittet

fra år til år.

5


6

2 Driftsanalyse

Kommentarer til driftsposter

Analysen af resultatopgørelsen er baseret på en sammenlægning

af talmateriale for årene 2000 og 2001 samt de indrapporterede tal

for 2002, hvilket giver et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af

udviklingen i driften hos virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen.

Driftsanalysen er baseret på totaler for alle virksomhederne, hvorfor

de største entreprenørvirksomheder i Danmark er sammenlagt

DRIFTSANALYSE

med mindre virksomheder (f.eks. enkeltmandsfirmaer). Selvom

begge typer af virksomheder tilhører bygge- og anlægsbranchen,

er det meget forskellige typer af virksomheder, både hvad angår

måden, de drives på, og hvad angår deres primære markeder. Det

påvirker naturligvis udviklingen i alle talstørrelser og derved nøgletallene

i denne analyse.

2000 2001 2002

Sammenligningstal (mio.kr.) %-andel (mio.kr.) %-andel (mio.kr.) %-andel

Omsætning 44.804 100,0 46.996 100,0 38.924 100,0

- Direkte produktionsomkostninger -38.824 -86,7 -40.504 -86,2 -33.647 -86,4

= Dækningsbidrag 5.980 13,3 6.492 13,8 5.277 13,6

- Samlede kontante kapacitetsomkostninger -3.883 -8,6 -4.942 -10,5 -3.713 -9,5

= Indtjeningsbidrag 2.097 4,7 1.550 3,3 1.564 4,1

- Af- og nedskrivninger -1.038 -2,3 -1.113 -2,4 -735 -2,0

= Resultat før renter 1.059 2,4 437 0,9 829 2,1

+ Finansielle indtægter 157 0,4 48 0,1 211 0,5

- Finansielle udgifter -45 -0,1 -91 -0,2 -700 -1,8

= Resultat af ordinær drift 1.171 2,7 394 0,8 340 0,8

Dækningsbidraget i stabilt leje trods svagt vigende aktivitet

Dækningsbidraget i procent af omsætningen realiseres på niveauet

13,6% i 2002 mod tidligere 13,8% og 13,3% i hhv. 2001 og 2000.

I forlængelse af den afdæmpede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten

i hele analyseperioden i forhold til rekordåret 2000, er

det tilfredsstillende, at dækningsgraden viser stabilitet i intervallet

13-14%. Det samlede resultat på driften for branchen, dækker

dog som i de tidligere år over en ganske forskelligartet rentabilitetsmæssig

udvikling hos både de forskellige virksomheder i analysen

og de forskellige markedsområder. For byggevirksomheder

var f.eks. markedet for nybygning og renovering af boliger fortsat i

vækst, mens erhvervsbyggeriet samlet begyndte at aftage markant

i 2. halvår 2002.

Priskonkurrence og stigende materialepriser er stadig medvirkende

til, at dækningsbidraget fastholdes på et lavt niveau, idet omkostningsstigninger

i et aktivitetsmæssigt set vigende marked, ofte ikke

kan inddækkes af højere salgspriser.

Fald i kapacitetsomkostninger og investeringer gav stigende

indtjeningsbidrag

Udviklingen i indtjeningsbidraget (dækningsbidrag – faste kapacitetsomkostninger)

var positivt med hele 4,1%, svarende til 1,5 mia.

kr. i 2002, hvilket direkte kan henføres til et fald i kapacitetsomkostningerne.

Faldet i kapacitetsomkostningernes procentmæssige

andel af nettoomsætningen i 2002 kan delvis forklares med æn-

dringer i den stikprøve af virksomheder, der ligger til grund for

analysen i forhold til 2001. Men det er samtidig et faktum, at flere

større entreprenørvirksomheder har været igennem omstruktureringer

og tilpasninger de senere år, hvilket afføder en økonomisk

bonus i form af lavere kapacitetsomkostninger.

I forlængelse af omkostningstilpasningerne blev andelen af af- og

nedskrivninger reduceret til 2,0% i 2002 mod 2,4% i 2001. Denne

udvikling kan kædes sammen med den globale afmatning i navnlig

2. halvår 2002, hvilket affødte tilbageholdenhed med investeringer

i nyt driftsmateriel pga. forventninger om usikre konjunkturer

og markedsvilkår. Netop også tilpasningen af mange større

virksomheders segmenter har reduceret behovet for investering i

nyt materiel og deraf følgende afskrivninger. Resultatet før renter

udviklede sig på denne baggrund positivt således, at virksomhederne

realiserede 2,1% af omsætningen som indtjening i 2002, mod

kun 0,9% i 2001.

Øgede finansielle omkostninger og tab på aktiemarkedet giver

uændret bundlinie

Resultat af ordinær drift forblev uændret i 2002 i forhold til 2001,

hvilket kan tilskrives forholdsvis store finansielle udgifter, som belastede

driftsresultatet betydeligt. Ud over renter til banker mv.

indeholder de finansielle udgifter også kurstab på værdipapirer,

som for nogle virksomheder har været betydelige i 2002 set i lyset

af udviklingen på aktiemarkederne.


NØGLETALSANALYSE AF DRIFTSPOSTER

Sammenligningstal 2000 2001 2002

Dækningsgrad 13,3 13,8 13,6

Overskudsgrad 2,4 0,9 2,1

Afkastningsgrad 4,7 1,8 4,7

Sikkerhedsmargin 19,7 6,1 6,4

Anm.: Afkastningsgraden er beregnet før renter pga. databrud. For 2002 er afkastningsgraden inkl. renter 5,9%.

Nøgletalsanalyse af driftsposter

Til brug for analysen af udviklingen i driftsposterne og for senere

sammenkædning med udviklingen på sektorens balanceregnskab

er ovenstående væsentlige nøgletal værd at se nærmere på.

Stabilt niveau for dækningsgraden de seneste tre år

Dækningsgraden (dækningsbidrag i procent af omsætning) faldt

marginalt til 13,6% i 2002 mod 13,8% i 2001.

De bagvedliggende faktorer, som har indflydelse på dækningsgraden,

sammensættes af hhv. lønninger, materialeomkostninger

samt køb af fremmede ydelser hos underleverandører mv. Disse

poster summeres sammen i posten ’direkte produktionsomkostninger’.

Det er disse variable direkte omkostninger, virksomhederne

opgiver at have haft i forbindelsen med udførelsen af de konkrete

bygge- og anlægsprojekter i 2002.

Styringen af de variable direkte omkostninger er helt afgørende

for bygge- og anlægsvirksomhedernes rentabilitetsudvikling, idet

omkostninger som lønninger, materialer og styring af underleverandører

gennemsnitlig udgør over 80% af virksomhedernes omsætning.

Analysen af udviklingen i disse faktorer peger på, at effektivitetsforbedringer

på timer samt materialeforbrug i 2002 opvejes af

stigende priser på materialer og til dels øgede omkostninger fra

underleverandører.

En forbedring af dækningsgraden vil for mange virksomheder

kunne ske via øget fokusering på effektivitet og styring af opgaverne,

som er områder, virksomhederne til dels selv kan påvirke.

Omsætningens størrelse afhænger af virksomhedens konkurrenceevne,

miljøprofil, netværk og timing i tilbudsfasen. Hertil kommer,

at ekstraopgaver på vundne projekter kan udløse øget omsætning.

Benchmarkingundersøgelser af byggevirksomheder har klart indikeret,

at det netop er indenfor virksomhedernes egne registreringer,

før og efterkalkulationer, logistikføring, afsøgning af markedet

på materialesiden og styring af de konkrete bygge- og anlægsprojekter,

at der altid er gevinster at hente og dermed en potentiel

forbedring af dækningsgraden i sigte.

Overskudsgraden forbedret, men ikke tilfredsstillende

Overskudsgraden (resultat før renter i procent af omsætningen) er

forbedret til 2,1% i 2002 mod 0,9% i 2001, hvilket skal ses med

baggrund i enkeltstående store underskud i 2001, som påvirkede

de samlede tal for hele analysen.

Risk/Reward-forholdet stadig ikke i balance

Isoleret set er en overskudgrad på 2,1% ikke tilfredsstillende for

bygge- og anlægsvirksomhederne i forhold til den driftsrisiko,

som virksomhederne løbende skal påtage sig. Som historien gentagne

gange har påvist, er der ikke langt til et betydeligt driftsunderskud,

hvis enkeltstående bygge- eller anlægsprojekter slår

fejl. Selvom det er lettere sagt end gjort, kræver de risici, som

bygge- og anlægssektoren påtager sig, at indtjeningen på de forskellige

opgaver generelt hæves. Kun derved vil sektorens overskudsgrad

kunne forbedres fra det nuværende utilfredsstillende

niveau, idet de fleste virksomheder over tid rammes af projekter

der ”kuldsejler”.

Problemstillingen ses bl.a. af, at der er en uhyre stor spredning på

bygge- og anlægsvirksomhedernes indtjening (se afsnittet ’spredningsanalyse’),

og at der er eksempler på, at virksomheder det

ene år kan vise ganske stærke nøgletal på indtjeningen, for året

efter at dumpe ned på et betydeligt underskud.

De efterfølgende delanalyser viser, at en stor del af bygge- og anlægsvirksomhederne

ligger med en fornuftig overskudsgrad, som

tåler sammenligning med andre brancher. Men konkurrencen i

branchen er pt. for hård til, at virksomhederne generelt kan opbygge

en ”indtjeningsbuffer” til at imødegå tab på projekter, der

ikke løber efter planen. Derfor kan man se eksempler på virksomheder,

der over et par år holder en fornuftig overskudsgrad efter

branchens målestok, for så at ryge ind i et kuldsejlet projekt, der

resulterer i et ”katastrofeår” og dræner virksomheden for kapital.

For at forbedre sektorens indtjeningsresultat generelt vil et alternativ

til en generel bedre indtjening på bygge- og anlægsprojekterne,

som jo er svær at realisere, være at nedbringe frekvensen af

projekter, der ”kuldsejler”.

Afkastningsgraden (resultat før renter + renteindtægter i forhold

til aktiver i alt) viser sammenhængen mellem resultatet og de aktiver

som virksomheder besidder for at udføre deres aktiviteter.

Som en udløber af den forbedrede driftsøkonomi er afkastningsgraden

i 2002 tilbage på niveauet 5-6%, når renteindtægterne

inkluderes. Isoleret set er niveauet dog stadig for lavt i forhold til

andre brancher.

Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at en del bygge- og

anlægsvirksomheder er meget ’aktiv-tunge’, dvs. kræver mange

aktiver (maskiner og materiel) for at skabe den givne omsætning.

7


8

Afkastet skabes dog på en aktivsum, hvor en stor del er forholdsvis

likvide omsætningsaktiver (68,1% i 2002), hvorfor selve investeringsomfanget

i faste anlægsaktiver er fornuftigt afpasset.

Sikkerhedsmarginen (omsætningsændring ved ordinært driftsresultat

på nul kr.) fastholdes på niveau, nemlig 6,4% i 2002, og

vidner om en fortsat lille margin i forhold til et underskud på den

ordinære drift. Sikkerhedsmarginen følger driftens udvikling og

sammensætning, hvor meget stor omsætning ikke belønnes med

solide driftsresultater, som evt. kunne modvirke underskud på

enkeltprojekter.

Set i forhold til de markedsmæssige vilkår, som mange virksomheder

generelt opererer under, er en sikkerhedsmargin på kun

6,4% ikke tilstrækkelig, idet netop omsætningen kan ændres på

kort tid ved f.eks. politiske beslutninger, samfundsudvikling eller

rentestigninger.

±

Indtjeningen i 2002 stod ikke i forhold til kapitalbinding og

risiko

Sammenfattende for analysen af såvel de enkelte driftsposter som

de væsentligste nøgletal kan det konstateres, at virksomhederne

opnår et ordinært resultat på 340 mio.kr. ud af en omsætning på

38,9 mia.kr, hvilket ikke kan være tilfredsstillende set i forhold til

den risiko og kapitalbinding, som det kræver at drive en bygge-

og anlægsvirksomhed. Som efterfølgende delanalyser også påviser,

er der dog fortsat en stor gruppe af virksomheder, som realiserer

indtjening og drift væsentlig bedre end gennemsnittet.

De store virksomheders markante repræsentativitet i driftsanalysen

påvirker i høj grad driftens sammensætning og nøgletal,

hvorfor tidligere analysers konklusioner vedr. især de mindre virksomheder

forrykkes i denne samlede analyse. Det er dog vigtigt at

fastholde, at de generelle udviklingstendenser i driften er kendetegnende

for en væsentlig del af de medvirkende virksomheder.


2 Balanceanalyse

Dette afsnit sammenholder udviklingen i den procentvise fordeling

af balanceposterne i 2002 med tilsvarende tal fra 2000 og

2001. Sammenligningstal og procenter for årene 2000 og 2001 er

baseret på en sammenlægning af talmateriale fra databaserne bag

BALANCEANALYSE

Aktiver

Balancetal (mio.kr.) Procent-fordeling

2000 2001 2002 2000 2001 2002

Immaterielle anlægsaktiver 876 1.099 312 3,9 4,6 1,8

Materielle anlægsaktiver 5.726 5.702 4.035 25,6 23,8 23,0

Finansielle anlægsaktiver 1.319 1.017 1.240 5,9 4,3 7,1

Anlægsaktiver i alt 7.921 7.818 5.587 35,4 32,7 31,9

Varebeholdninger 2.646 3.939 2.057 11,8 16,5 11,7

Igangværende arbejder 11.593 18.702 9.021 51,8 78,2 51,4

Acontobetalinger -11.464 -18.457 -8.718 -51,3 -77,2 -49,7

Tilgodehavender fra salg 7.660 8.033 5.354 34,3 33,6 30,5

Øvrige aktiver 4.012 3.885 4.237 18,0 16,2 24,2

Omsætningsaktiver i alt 14.447 16.102 11.951 64,6 67,3 68,1

Aktiver i alt 22.368 23.920 17.538 100,0 100,0 100,0

Passiver

Egenkapital 6.191 6.456 4.924 27,7 27,0 28,1

Hensættelser 947 1.131 1.257 4,2 4,7 7,2

Langfristet gæld 2.057 2.683 1.464 9,2 11,2 8,3

Kortfristet gæld 8.385 8.757 5.478 37,5 36,6 31,2

Varekreditorer 4.788 4.893 4.415 21,4 20,5 25,2

Gæld i alt 15.230 16.333 11.357 68,1 68,3 64,7

Passiver i alt 22.368 23.920 17.538 100,0 100,0 100,0

Anlægsaktiverne reduceret

Anlægsaktiverne blev fortsat reduceret i 2002 og udgjorde 31,9% af

de samlede aktiver svarende til knap 5,6 milliarder kroner af den

samlede balancesum på 17,5 milliarder kroner. Anlægsaktiver udgjorde

dermed fortsat en væsentlig del af aktiverne for bygge- og

anlægssektorens virksomheder. Årsagen er bl.a. en betydelig anvendelse

af eget driftsmateriel i udførelse af bygge- og anlægsvirksomhed.

I forhold til tidligere år reduceredes de materielle anlægsaktiver,

dvs. maskiner mv., fra 25,6% af alle aktiver i 2000 til kun 23,0% i

2002. Udviklingen stemmer godt overens med virksomhedernes

rapporterede fald i investeringer og afskrivninger i denne analyse,

og følger tendensen til en fortsat højere grad af leje af driftsmateriel

til de givne opgaver i stedet for egen investering i kapitaltunge

aktiver.

de tidligere rapporter, hvorfor sammendrag og beregninger af enkeltposter

har været nødvendige for at opnå et validt sammenligningsgrundlag

i forhold til de samlede tal for år 2002.

En praktisk regnskabsteknisk vinkel på udviklingen er, at den nye

årsregnskabslov har betydet, at tidligere ikke-balanceførte leasingaktiver

i 2002 blev optaget som aktiver. Samlet set må det formodes,

at virksomhederne dels har været tilbageholdende med

investeringer, dels i stigende grad har anvendt lejemateriel.

Fald i virksomhedernes varebeholdninger

Udviklingen inden for varebeholdninger er positiv, idet tidligere

års stigningstakter for primært de større bygge- og anlægsvirksomheder

ser ud til at være vendt i 2002, hvor varebeholdninger

er reduceret til 11,7% af balancesummen mod 16,5% i 2001. Ændringer

i sammensætningen af stikprøven af virksomheder i analysen

fra 2001 til 2002 kan dog ikke udelukkes at have forstærket

den nævnte tendens.

9


10

Sammensætningen af varebeholdningerne er forskellig alt efter

virksomhedernes type og størrelse. De mindre bygge- og anlægsvirksomheder

har oftest traditionelle materialelagre, mens større

entreprenørvirksomheder også har omsætningsejendomme, dvs.

en beholdning af ejendomme under opførelse/udvikling som erhvervs-

eller boligbyggeri.

Udviklingen i virksomhedernes varebeholdning er således ofte en

sammensat størrelse. Tendensen i 2002 syntes at være, at de større

entreprenørvirksomheder reducerede eget byggeri af hensyn til risiko

og øget likviditetsbinding, som udfra et rentesynspunkt belastede

driften, mens de mindre og mellemstore virksomheders varebeholdninger

udviste en stagnerende tendens.

De finansielle konstruktioner omkring større nybyggeri er i dag ofte

bundet sammen med en finansiel partner fra start, således at

bygge- og anlægsvirksomhederne ikke bærer risiko og finansiering

i byggeperioden og omkring den efterfølgende afhændelse alene.

God balance mellem igangværende arbejde og acontobetalinger

Samspillet mellem igangværende arbejder og acontobetalinger

var stadig i god balance i 2002, hvor disse netto udgjorde 303

mio.kr. svarende til 1,7% (51,4% - 49,7% ) af balancesummen.

Dermed fortsætter tendensen fra de seneste år, hvor bygge- og

anlægsvirksomhederne har været gode til at få dækket de igangværende

arbejder ved tilstrækkelige acontobetalinger fra kunderne.

At disciplin på dette område er strengt nødvendigt, understreges

af de enorme summer, som er placeret i igangværende arbejder,

jf. f.eks. tallene for 2002, hvor igangværende arbejder udgjorde

ca. 9 mia. kr. af en balancesum på 17,5 mia.kr. svarende til 51,4%.

Såvel indtjeningsmæssigt som likviditetsmæssigt har branchen i

de senere år anvendt betydelige ressourcer på dette kerneområde,

hvilket understøttes af den fornuftige udvikling i forholdet mellem

igangværende arbejder og acontobetalinger den seneste årrække.

Færre midler bundet i tilgodehavender fra kunder

Pengebindingen i tilgodehavende fra salg (debitorer) er fortsat

faldende, og udgjorde kun 30,5% af balancesummen i 2002. Sammenhængen

skal dog ses i lyset af den noget lavere omsætning

for virksomhederne samlet set i 2002 i forhold til 2001, jf. driftsanalysen.

Udviklingen på dette område tegner fornuftig, og skal sammenkædes

med øget fokusering på styring af debitorer i virksomhederne.

Risiko for tab og likviditetsbinding er ligeledes områder med

tiltagende prioritet hos virksomhedslederne og -ejerne. Med den

finansieringsstruktur, som de fleste virksomheder anvender, betaler

man ofte dyre bankrenter, som i en vis grad kan henføres til

±

finansiering af ikke-rentegivende debitorer, som trods alt udgør

30-35% af alle aktiver.

Forbedring af den likvide beholdning i 2002

Øvrige aktiver indeholder primært værdipapirer og likvide beholdninger,

som samlet set udgør virksomhedernes kontante likvide

beredskab. Denne post steg fra 16,2% i 2001 til hele 24,2% i 2002,

hvilket kan ses i sammenhæng med en mindre pengebinding i

varebeholdninger og tilgodehavender fra salg.

Det er positivt, at virksomhederne øger deres likvide beredskab,

idet det giver den ønskede økonomiske frihed til investeringer i

nye opgaver, som lettere kan gennemføres med delvis egne midler

i stedet for 100% ekstern finansiering.

Det må ydermere antages, at de større byggevirksomheder har fået

bedre likviditet ved at foretage finansieringen af ejendomsprojekter

via eksterne finansieringspartnere, f.eks. pensionskasser, developervirksomheder

mv.

Forbedring af kapitalgrundlaget i 2002

Egenkapitalens andel af passiverne udgjorde 28,1% i 2002 mod

27,0% i 2001, hvilket tyder på en mindre konsolidering af virksomhedernes

kapitalgrundlag. Udviklingen i egenkapitalen er ofte en

sammensat størrelse, idet virksomhedernes kapitalgrundlag er

forskelligt sammensat – fra enkeltmandsfirmaet, hvor overskuddet

helt eller delvist hæves som løn - til det børsnoterede selskab,

hvor udbytter og kapitaltilførsler påvirker egenkapitalen.

Regnskabstekniske ændringer påvirker også

egenkapitaludviklingen

Ud fra de foreliggende regnskabstal tyder det isoleret set på, at

årets overskud på i alt 340 mio. kr. primært blev anvendt til konsolidering.

Samtidig har den nye årsregnskabslov regnskabsteknisk

også på dette område indflydelse på aflæggelsen af årsrapporterne

i 2002 i form af direkte posteringer på egenkapitalen. I den

forbindelse har indarbejdelse af skatteaktiver, ændring af goodwill-regler

samt tilpasning af primotal givetvis påvirket egenkapitalen

i mange aktie- og anpartsselskaber.

Kortfristet gæld nedbragt på passivsiden

Med fokus på passiverne ses en fornuftig udvikling i gældsposterne,

hvor især kortfristet gæld er nedbragt fra 36,6% i 2001 til

31,2% i 2002. Dette skal dog ses i sammenhæng med varekreditorerne,

som er steget fra 20,5% i 2001 til 25,2% i 2002, hvilket

tyder på, at virksomhederne i stigende grad anvender varekreditorerne

til finansiering, hvilket udfra et rentesynspunkt er

fornuftigt. Her vil et mindre træk på kassekreditten i banken

direkte kunne aflæses på renteudgifterne og dermed bidrage til

en forbedring af driften.


2 Nøgletalsanalyse af balanceposter

Til brug for analysen af udviklingen i balanceposterne imellem

samt i koblingen til driften er der i det følgende afsnit valgt at fokusere

på nedenstående nøgletal.

NØGLETALSANALYSE AF BALANCEPOSTER

Sammenligningstal 2000 2001 2002

Forrentning af egenkapital 18,9 6,1 6,9

Soliditetsgrad 27,7 27,0 28,1

Likviditetsgrad (arbejdskapital) 109,7 118,0 120,8

Stabil udvikling af forrentningen af egenkapitalen

Forrentning af egenkapitalen er fastholdt på niveauet 6-7% i 2001

og 2002, hvilket isoleret set ikke er tilfredsstillende udfra den risiko

og balancesammensætning, som virksomhederne i branchen

har opbygget. Med et samlet resultat på 340 mio.kr. sat i forhold

til en egenkapital på 4,9 mia.kr. og en balancesum på 17,5 mia.kr.

vidner det om en meget lille afkastpræmie for det forholdsvis store

kapitalapparat, som virksomhederne har fået stillet til rådighed

af aktionærerne / virksomhedsejerne. Da denne forrentningsprocent

naturligvis baseres på, hvor meget egenkapitalen udgør, kan

det altid diskuteres, om virksomhederne har for meget indsat kapital

til forrentning. Her må det konstateres, at virksomhedernes

balancetunge struktur og niveauet for driftsresultaterne de seneste

år næppe har øget incitamentet for at øge egenkapitalen.

Soliditetsgraden har ligget på niveauet 27-28% i årrækken 2000-

2002, og må betragtes som det gennemsnitlige niveau, som virksomhederne

i analysen opretholder, selvom spredningen er betydelig.

Er den gennemsnitlige soliditetsgrad i analysen repræsentativ

for hele branchen, må det konstateres, at dette er noget under

niveauet for soliditetsgraden i mange andre erhverv i Danmark.

Det kan skyldes flere forhold. Først og fremmest kan risk/rewardforholdet

som nævnt være for ringe i bygge- og anlægsbranchen.

Den gennemsnitlige indtjening kan ikke dække de tabsgivne projekter,

som virksomhederne med mellemrum løber ind i. Det kan

føre til likviditetsdræn og træk på egenkapitalen, hvilket hæmmer

konsolidering af soliditeten.

Andre forklaringer kan være, at flere større virksomheder har

udenlandske ejere eller holdingselskaber, der ikke ønsker for stor

kapitalbinding i driftsselskaberne.

Dertil kommer den kendte holdingstruktur, hvor driftsselskabernes

resultater ofte udloddes til moderselskaberne, og dermed kan

driftsvirksomhederne ikke udbygge deres egenkapital væsentligt.

Denne type af selskabskonstruktioner ses også ofte i mindre og

mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder, og årsagen er bl.a.

±

en filosofi om, at der ikke skal være for stor kapital bundet i

driftsselskaberne, hvis det går helt galt i et givet regnskabsår.

Sidst men ikke mindst står mange byggevirksomheder over for et

generationsskifte, hvor den hidtidige ejer tager penge ud til pension

eller som betaling for virksomheden. Dette faktum kan ligeledes

virke hæmmende for udviklingen i soliditeten.

Likviditetsgraden (arbejdskapitalen), dvs. omsætningsaktiver i forhold

til den kortfristede gæld inkl. varekreditorer, udviklede sig

fornuftigt til hele 120,8% i år 2002. Bag denne udvikling ligger en

nedbringelse af den kortfristede gæld samt en fornuftig udvikling

i omsætningsaktivernes andel med vægt på øvrige aktiver, hvor

den likvide beholdning er øget i årrækken. Samlet øger virksomhederne

deres arbejdskapital i et sådant omfang, at de også i

fremtiden har god fleksibilitet og likviditet til at påtage sig opgaver,

som kræver lidt ekstra.

Sammenfattende for analysen af såvel de enkelte balanceposter

som væsentlige nøgletal kan det udledes, at virksomhedernes balance

i 2002 er bedre sammensat end tidligere. Med en soliditetsgrad

fastholdt på niveauet 27-28% har virksomhederne fornuftigt

nok nedbragt deres andel af mindre likvide aktiver samtidig med,

at gældssammensætningen er tilpasset tilsvarende. Tilpasningen

er helt afgørende for virksomhedernes tilstedeværelse i fremtiden,

idet en meget lille indtjeningsmargin ikke giver mulighed for væsentlig

påvirkning af balancen, herunder udbygning af egenkapital.

Også i fremtiden er det nødvendigt, at driften forbedres yderligere,

og at der støttes op med tilstrækkelig kapitalberedskab således,

at virksomhederne kan begå sig i et stadig mere globaliseret

og konkurrencepræget marked, hvor også internationale opgaver

og -aktører rykker stadig tættere på Danmark.

11


12

2 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde

Dette afsnit af analysen er baseret på særskilte oplysninger fra

virksomhederne omkring deres omsætning og indtjening inden

for aktivitetsområder. Del-analysen søger at dekomponere om-

OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD PR. AKTIVITETSOMRÅDE

Antal Omsætning (mio.kr.)

Besvarelser med data 375 22.743

Besvarelsesprocent af total 70% 58%

Udlandsaktivitet

Dækningsgrad i %

Omsætning (mio.kr.) 2002 2001* 2000*

Delmarked i alt

Anlægsvirksomhed 630 2,6 6,7 7,9

Byggevirksomhed 334 19,1 9,6 16,3

Anden entreprenørvirksomhed 22 986 24,4 8,7 31,6 9,3 0,3 5,6

Offentlig byggeri og støttet byggeri

Anlægsvirksomhed 4 15,6 19,3 13,2

Byggevirksomhed 3.401 10,4 10,6 9,9

Anden entreprenørvirksomhed 132 3.537 23,6 10,9 26,6 11,1 23,2 10,8

Privat byggeri

Anlægsvirksomhed 12 13,3 15,1 7,2

Byggevirksomhed 8.322 12,8 11,4 10,9

Anden entreprenørvirksomhed 1.119 9.453 31,6 15,0 26,6 11,6 16,4 10,4

Anlægsarbejde

Anlægsvirksomhed 2.515 20,1 21,2 24,4

Byggevirksomhed 2.647 10,6 11,7 7,7

Anden entreprenørvirksomhed 149 5.311 21,8 15,4 21,1 15,0 14,0 17,5

Andet arbejde f.eks reparation og

vedligeholdelse + byfornyelse

Anlægsvirksomhed 138 25,5 24,3 22,9

Byggevirksomhed 2.714 17,0 23,4 34,4

Anden entreprenørvirksomhed 604 3.456 31,6 19,9 43,6 27,1 27,9 31,6

I alt 22.743 14,9 14,4 13,7

* Alene tal fra Danske Entreprenørers regnskabsanalyser

sætning og dækningsbidrag med henblik på afdækning af udviklingstendenser

indenfor virksomhedernes angivne primære aktivitetsområder.


Faldende dækningsgrad på udlandsaktiviteter i 2002

Virksomheder med udlandsaktiviteter oplevede samlet en mindre

tilbagegang i dækningsgraden fra sidste år og realiserede i gennemsnit

8,7% i 2002 mod 9,3% i 2001. Den totale udvikling dækker

over en noget uensartet tendens for de forskellige typer af

virksomheder alt efter hvilket marked, der angives som det primære.

Dækningsgraden på 8,7% i 2002 skal sammenholdes med analysens

totale gennemsnit på 13,6%, hvilket vidner om, at det fortsat

er svært at tjene på udlandsaktiviteter. Således har virksomhedernes

indtjening på udlandsaktiviteter i en årrække ligget under det

gennemsnitlige niveau på de indenlandske aktiviteter. Konkurrencen

er hård omkring de store projekter, og det koster mange

penge ud af den samlede udlandsomsætning, hvis enkeltstående

projekter af forskellige årsager løber af sporet.

Anlægsvirksomhederne faldt tilbage fra en dækningsgrad på 6,7%

i 2001 til 2,6%, mens byggevirksomhederne gik markant frem fra

en dækningsgrad 9,6% i 2001 til 19,1% i 2002. Virksomheder med

hovedsagelig anden entreprenørmæssig aktivitet oplevede derimod

et fald i dækningsgraden fra 31,6% i 2001 til 24,4% i 2002.

Stabil indtjening på offentligt og støttet byggeri

Offentligt byggeri og støttet byggeri fastholdt niveauet omkring

10-11% i dækningsgrad over perioden 2000-2002. Dækningsgraden

faldt marginalt fra 11,1% i 2001 til 10,9% i 2002. Der ses en øget

volumen af byggevirksomheder, der angav at have offentligt og

støttet byggeri som deres primære aktivitetsområde i 2002. Forklaringen

er bl.a. ændringer i stikprøven af deltagende virksomheder,

og markedsmæssigt understøttes virksomhedernes angivelser

af et markant hop i påbegyndelsesaktiviteten for støttede boliger

i 2002.

Byggevirksomhedernes andel af markedsomsætningen vejer tungt

på området (med 3,4 milliarder kroner). Da dækningsgraden går

marginalt tilbage for denne type virksomheder fra 10,6% i 2001 til

10,4% i 2002, påvirkes markedets samlede dækningsgrad i samme

størrelsesorden – uanset at anlægsvirksomheder og anden entreprenørvirksomhed

viser en større tilbagegang i dækningsgraden.

Pæn fremgang i indtjeningen på det private område

Bygge- og anlægsvirksomhederne oplevede en positiv udvikling

indenfor især privat byggeri, hvilket understreges af en samlet

fremgang i dækningsgraden fra 11,6% i 2001 til 15,0% i 2002. Såvel

nybyggeri som renovering og reparationsarbejder af privatboliger

skabte væksten på dette marked, hvor også den primære omsæt-

±

ning på 8,3 mia. kr. realiseres blandt de deltagende byggevirksomheder

i 2002. At der er hård priskonkurrence med mange aktører

i dette marked understreges af en fortsat lav dækningsgrad

på 15%, som dog er over gennemsnittet, men alligevel ikke tilfredsstillende

i forhold til risiko og kapitalbinding.

Anlægsvirksomhederne fastholdt indtjeningsniveauet i 2002

Anlægsarbejder fastholdt dækningsgraden på niveauet omkring

15%, mens byggevirksomheder med anlægsaktiviteter måtte notere

nedgang i indtjeningen fra 11,7% i 2001 til 10,6% i 2002.

I lighed med tidligere år realiserede virksomheder med andet arbejde

en dækningsgrad over niveauet på de øvrige aktivitetsområder,

om end de 19,9% i 2002 ikke står mål med 27,1% og 31,6% i

hhv. 2001 og 2000. At dækningsgraden overstiger de øvrige områder

kan tilskrives den omkostningsstruktur, som ofte findes hos

disse virksomheder. Gruppen dækker over virksomheder, der kan

være meget specialiseret på et enkelt felt eller en enkelt funktion i

anlægsfasen, hvorfor konkurrencen kan være mindre hård end på

markedet for det almene anlægsarbejde. Ydermere kan specialiseringen

i bestemte opgaver føre til en meget effektiv forretningsgang

i virksomhederne i denne gruppe.

Sammenfatning på markedsudvikling pr. aktivitetsområde

Sammenfattende for alle aktivitetsområder ses, at niveauet for

dækningsgraden landede lige under 15%, dog med ganske forskellig

udvikling i de enkelte områder. De 375 virksomheder, der

på spørgeskemaet har angivet deres primære marked med dækningsgrad,

ligger således med et lidt højere niveau for dækningsgraden,

end det gør sig gældende for gennemsnittet af alle deltagende

virksomheder ( 13,6%).

Markedsområdet ’privat byggeri’ skilte sig i 2002 ud med en positiv

udvikling i såvel omsætning som dækningsgrad, og i den kommende

Regnskabsanalyse for 2004 vil vi se, om indikationer om

stigende aktivitet på markedet for privat boligbyggeri samt reparation

og vedligeholdelse fortsat har kunne understøtte dette

marked, eller om det bratte fald på markedet for privat erhvervsbyggeri

har påvirket rentabilitetsudviklingen negativt sidste år.

Isoleret set påviser analysen også, at anden entreprenørvirksomhed

indenfor alle aktivitetsområder fortsat har væsentlig højere

dækningsgrad end de øvrige virksomheder, hvilket igen viser, at

selv med mindre volumen er det muligt at tjene fornuftigt i bygge-

og anlægsbranchen. Det kræver dog, at man opsøger nicheopgaver

eller specialiserer sig i levering af bestemte elementer af

byggeopgaver.

13


14

2 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde

I dette afsnit går analysen et ”spadestik” dybere ned i virksomhedernes

nøgletal. Der fokuseres på udviklingstendenser og

underliggende kombinationsforhold, der kan give et mere nuanceret

billede af virksomhedernes resultat- og balanceforhold. Ved

at udnytte en række supplerende spørgsmål til virksomhedernes

regnskabsoplysninger, analyseres der i dette afsnit på rentabilitetsudviklingen

efter virksomhedernes størrelse, aktivitet og geografiske

markedsområde.

Sammenligningstal er af praktiske årsager alene baseret på tal fra

Danske Entreprenørers regnskabsanalyser, da denne type analyse

Dækningsgrad

Den stabiliserede udvikling i dækningsgraden i 2002 understøttes

af nøgletallene inden for hovedaktivitet (se figuren Nøgletal pr.

analysekriterium), hvor alle aktivitetsområder følger tidligere års

normtal. At normtallet for indtjeningen er vidt forskelligt alt efter

hovedaktivitet understreges af niveauet, som disse aktiviteter typisk

formår at realisere - spændene fra kategorien ’anden entreprenørvirksomhed’

med 30-32% i dækningsgrad siden 2001 til kategorien

’byggevirksomheder’ med 10-11%.

Nøgletalsberegningerne for virksomhederne fordelt efter omsætningsstørrelse

viser, at især de større bygge- og anlægsvirksomheder

fortsat var hæmmet af lav indtjening i 2002 til trods for flere

år med historisk god aktivitet i sektoren i perioden 1998 – 2002.

Analysen viser, at konkurrencen i perioden alligevel har været

uhyre hård på specielt det større entreprisemarked, mens mindre

opgaver, som f.eks. på markedet for privat boligbyggeri, tillader en

lidt højere indtjeningsmargin.

Omvendt kræver de mindre opgaver ofte mere tid og styring pr.

omsætningskrone, hvorfor det er svært at skabe en effektiv styring

af driftsmateriel og arbejdskraft samt en stor omsætningsvolumen

på dette marked uden at tabe overblikket.

Som det fremgår af tidligere analyser, opnår de mindre bygge- og

anlægsvirksomheder altså ofte bedre indtjening end de større,

men på mindre omsætningsvolumen. Det understøttes også af

denne analyse fordelt på omsætningsstørrelse.

De mindre virksomheder (0-15 mio.kr) har formået at øge deres

dækningsgrad til 22,0% i 2002. De mellemstore virksomheder (15-

75 mio.kr.) går frem til 19,7% i 2002 mod 18,9% i 2001. Dette sammenholdt

med udviklingen i branchen som helhed må betegnes

som meget tilfredsstillende. Ved analyse af de underliggende tal

blandt de mindre og mellemstore virksomheder ses følgende:

2 Mindre byggeentreprenører (0-15 mio.kr) realiserede en dækningsgrad

på 24,3% i 2002, og mindre malermestrer opnåede

25,0% i 2002 og bidrog dermed betydeligt til fremgangen i de

samlede nøgletal for mindre virksomheder. Modsat opnår de

mindre tømrervirksomheder ”kun” 19,4% i 2002, hvilket er

mindre end gennemsnittet for dette segment, men markant

over alle byggevirksomheder under ét.

2 Inden for de mellemstore virksomheder (15-75 mio.kr.) viser

analysen, at tømrervirksomhederne kun realiserer 16,4%, og

byggeentreprenørerne 17,3%, hvilket opvejes af industri virksomheder

med 26,5%, således at det samlede gennemsnit bliver

19,7% i 2002.

2 De store virksomheder (> 75 mio.kr.) er påvirkede af den noget

lavere indtjening hos de største entreprenørvirksomheder i

ikke tidligere har været foretaget af Byggeriets Arbejdsgivere. Validiteten

af tallene anses for tilstrækkelig til analyseformålet.

Dækningsgraden faldt, som tidligere omtalt, marginalt fra 13,8% i

2001 til 13,6% i 2002 og er dermed stabiliseret på niveauet 13-14%

for alle virksomheder under ét. Bag denne udvikling ligger flere

faktorer, som i høj grad er bestemt af virksomhedernes forskellige

aktivitetsområder og geografiske beliggenhed. Dette tydeliggøres

af denne analyse indenfor de enkelte kriterier.

Danmark, hvor den gennemsnitlige dækningsgrad er 9,2%. Det

kan sammenholdes med hhv. større anlægsvirksomheders

16,9% i 2002 og større tømrervirksomheders 18,1% i 2002.

2 Da de store entreprenørvirksomheder er repræsenteret med

24,6 milliarder kroner af den samlede omsætning på ca. 38,9

milliarder kroner i analysen svarende til 63% af hele analysegrundlaget,

påvirker disse naturligvis det samlede billede.

Den lave indtjening i dette segment skyldtes fortsat meget hård

priskonkurrence om de største entrepriseopgaver. Mange aktører

har siden slutningen af 90'erne kørt en ekspansiv strategi

med fokus på volumen.

Flere af de største landsdækkende bygge- og anlægsvirksomheder

har dog de seneste år meldt ud, at man nu har indledt

en anden strategi med mere omkostningsfokusering og identifikation

af kerneforretningsområder. Denne strategiændring begynder

så småt at aftegne sig på regnskaberne i 2002.

At selv ganske store virksomheder stadig kan opnå en fornuftig

indtjening understreges af tømrer/snedkervirksomhederne, som

har forstået at skabe en fornuftig indtjening via stordrift med

tilhørende dækning.

En højere historisk højere dækningsgrad på anlægsområdet er

naturlig

Virksomhederne på anlægsmarkedet formåede at fastholde niveauet

på over 17% for dækningsgraden i 2002, hvilket overgår såvel

byggevirksomhederne som gennemsnittet. Her skal det dog

inddrages, at investeringer i driftsmateriel er betydelige, hvorfor

indtjening før afregning af faste kapacitetsomkostninger, afskrivninger

og finansieringsudgifter naturligt vil ligge højere.

Som det fremgår af driftsanalysen for anlægsvirksomheder, (se bilag)

ses også betydelige afskrivninger, hvilket naturligvis skal inddrages,

når indtjeningen på bundlinien sammenlignes for hovedaktiviteterne

imellem.

Nu ingen geografisk forskel på niveauet for dækningsgraden

Ved en geografisk fordeling på markedsområder ses, at tidligere

tiders forskellige dækningsbidrag mellem øst- og vestligt beliggende

virksomheder er udlignet i år 2002, hvor begge markedsområder

opnår 17,0% i dækningsgrad. Bag disse gennemsnitlige

tal ses igen en mere nuanceret udvikling fordelt på virksomhedstyper.

2 Murerfaget opnår 23,9% i dækningsgrad øst for Storebælt, mens

virksomhederne vest for realiserer 19,6% i 2002.


2 Tendensen er modsat blandt industrivirksomhederne, der vest

for Storebælt har præsteret at få 33,7% i dækningsgrad mod

20,1% øst for Storebælt.

Det skal bemærkes, at man ikke bør overfortolke variationen i

dækningsgraden i denne analyse, da den også afspejler en varie-

Resultat af ordinær drift før skat i procent af omsætningen

Resultatet før skat udtrykker det resultat, som virksomhederne har

tilbage, når alle omkostninger, såvel variable som faste, er afholdt

af omsætningen. Ved måling af resultatet i procent af omsætningen

opnås en bedre indsigt i, hvor effektivt de enkelte virksomhedsgrupper

har styret deres samlede indtjening før skat.

Samlet set oplevede virksomhederne i analysen i gennemsnit et

uændret resultat svarende til 0,8% i 2002, hvilket må betegnes

som et meget lavt niveau. Som det også fremgår af den forudgående

driftsanalyse, påvirkes tallene i 2002 betydeligt af væsentligt

højere finansielle udgifter, som belaster, når basisindtjeningen

ikke er tilpasset hertil.

Som tidligere påpeget, har finansieringsstrukturer og dermed rentebetalinger

en væsentlig betydning for, hvorledes bundlinien for

bygge- og anlægsvirksomhederne udvikler sig. Desuden har flere

virksomheder driftsført urealiserede tab på værdipapirer mv. i

2002, som er indeholdt i finansieringsudgifterne og dermed påvirker

den samlede indtjening før skat.

Det påviser samtidig, at til trods for tilpasning af omkostningsstrukturer

og indretning mod skærpet konkurrencesituation er

driftens sammensætning ikke solid nok til at modstå negative udsving.

Det skal dog nævnes, at de større byggevirksomheders fortsatte

lave indtjening vægter tungt i de samlede nøgletal, og til

dels overskygger de underliggende positive nøgletal for andre

virksomhedstyper og segmenter.

Resultat før skat fordelt på hovedaktiviteter

Baseret på en analyse af hovedaktiviteten ses det, at det højere

indtjeningsniveau hos hhv. ’anlægsvirksomheder’ og ’anden entreprenørvirksomhed’

ikke slår fuldt igennem på bundlinien, hvor

disse virksomheder realiserer hhv. 3,0% og 2,7% i 2002.

Især ’anden entreprenørvirksomhed’ går markant tilbage i indtjening

fra 8,4% i 2001 til 2,7% i 2002. Her tyder meget på, at der

er kommet nye spillere ind på de forskellige nichemarkeder under

’anden entreprenørvirksomhed’, og at der her skete en opstramning

af konkurrencesituationen.

’Byggevirksomhederne’ opnåede en mindre fremgang i resultatet

før skat, nemlig til 0,4% af hver krone i omsætning i 2002. Resultatet

er marginalt bedre end i 2001, hvor indtjeningen før skat

gennemsnitlig var tæt på et rundt nul for hovedaktiviteten ’byggevirksomhed’.

Igen i 2002 var det gennemsnitlige nøgletal signifikant

påvirket af enkelte større virksomheder indenfor byggebranchen,

som enten undergik fortsatte strukturtilpasninger eller

tabte forholdsvis meget på enkelte projekter.

Resultat før skat fordelt på omsætningsstørrelse

Ved analyse med omsætningsstørrelsen som kriterium for sammenligning

konstateres også en tilbagegang i resultatet før skat

for de mindre og mellemstore virksomheder, om end de stadig

formåede at tjene væsentlig mere end de store virksomheder pr.

rende underentreprenørandel mellem virksomhedsgrupperne og

et forskelligt størrelsesforhold i mikset af virksomheder i de nævnte

faggrupper.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om faganalyse for en mere detaljeret

beskrivelse af rentabilitetsudviklingen i de forskellig fag.

omsætningskrone. Disse forhold tydeliggøres af nedenstående

analyseresultater:

2 De mindre virksomheder (0-15 mio.kr) er fortsat en meget sammensat

gruppe af virksomheder, hvor f.eks. mindre virksomheder

i faggruppen byggeentreprenører kun realiserede 3,7% af

omsætningen, mens murerfaget opnåede 6,6% og tømrer/

snedkerfaget 4,4% i 2002. Det tyder på, at indtjeningen gennemsnitligt

var bedst for de mindre virksomheder, som fokuserede

på deres egne fagområder.

2 Mellemstore anlægsvirksomheder (15-75 mio.kr) opnåede 5,0%

i afkast af omsætningen, mens de største anlægsvirksomheder

kun opnåede 3,0% i 2002, hvilket meget godt illustrerer den

indtjeningsforskel, som tydeligvis gør en forskel segmenterne

imellem.

2 De største virksomheder (>75 mio.kr.) opnåede samlet kun 0,1%

i resultat før skat. Det kan i høj grad henføres til de største entreprenørvirksomheder,

som direkte havde underskud i denne

periode, hvorimod f.eks. de største tømrer/snedkervirksomheder

opnåede 4,9% i 2002. Det er ikke kun store renteudgifter inkl.

kursreguleringer mv., der gør forskellen, idet at overskudsgraden

ligeledes lå signifikant lavere for de største entreprenørvirksomheder

i forhold til de store fagvirksomheder.

Resultat før skat fordelt på geografiske markedsområder

Styrkeforholdet mellem øst- og vestligt orienterede virksomheder

er ændret i 2002, hvor virksomheder i østregionen realiserer 5,0%

i resultat før skat, mens de vestlige virksomheder opnåede et lidt

lavere resultat på 3,8%.

2 Hovedforklaringen bag denne udvikling findes i analysen under

anlægsvirksomheder, hvor virksomheder øst for Storebælt opnår

7,1%, mens anlægsvirksomheder vest for Storebælt kun opnår

4,0%. Samme tendens gør sig gældende for murerfaget, hvor

virksomheder i øst opnår 6,7% i resultat før skat mod 5,2% hos

virksomhederne i vest. Denne geografisk forskellige indtjening

kan henføres til virksomhedernes placering, idet f.eks. mange

anlægsvirksomheder er placeret omkring hovedstaden, men

også udfører opgaver i Jylland.

2 At de landsdækkende virksomheder samlet set realiserede et

negativt resultat på –0,7% i 2002, uændret i forhold til 2001,

kan ikke gøres til en generel konklusion for indtjeningsniveauet

for virksomheder med en omsætning over 75 millioner kroner.

Det slår nemlig igennem, at nogle af de meget store og meget

omsætningstunge virksomheder i analysen oplevede et dårligt

år rentabilitetsmæssigt set i 2002. Ser man f.eks. på de store

virksomheder i tømrerfaget, realiserede de landsdækkende

virksomheder i denne faggruppe hele 10,6% i overskud før skat

på en gennemsnitlig omsætning på 20,2 mio. kr.

2 Samtidig opnåede mellemstore virksomheder med et landsdækkende

marked en fornuftig indtjening i 2002. Forklaringerne

herpå kan være mange, men ofte er de mellemstore virksomheders

opgaveportefølje meget tydeligt afgrænset, hvilket

øger sansynligheden for en mere effektiv opgavevaretagelse.

15


16

Dækningsgrad

(%)

Resultat

før skat i

procent af

omsætning

(%)

Forrentning

af egenkapital

(%)

Soliditetsgrad

(%)

BRANCHEN I ALT HOVEDAKTIVITET

Samtlige virksomheder Anlægsvirksomheder Byggevirksomheder Anden

entreprenørvirksomhed

0-15 mio.kr.

´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02

13,3 13,8 13,6 15,3 17,9 17,1 10,8 11,7 11,3 24,9 32,8 30,0 23,9 20,5 22,0

2,7 0,8 0,8 2,9 2,2 3,0 2,0 0,03 0,4 5,2 8,4 2,7 7,6 5,8 4,7

18,9 6,1 6,9 13,9 7,8 10,8 19,3 0,3 4,4 26,5 27,0 11,5 49,8 39,2 35,5

27,7 27,0 28,1 40,6 43,0 42,3 21,5 23,5 23,4 36,3 33,7 42,1 28,1 29,0 27,1

Samlet set har mange virksomhedstyper og segmenter oplevet en

fornuftig udvikling i resultatet før skat i forhold til omsætningen,

hvor især de mindre virksomheder igen viser god indtjening.

Det fremgår endvidere, at tab af dækningsbidrag (i form af stigende

omkostninger til løn og materialer) forplanter sig hele vejen

igennem virksomhedernes driftsstrukturer, hvor selv omfattende

omkostningstilpasninger af maskiner, administration og lokaler

ikke er tilstrækkelige til at imødegå påvirkningen af bundlinieresultatet.

Dertil vejer de variable omkostninger for tungt i virksomhedernes

samlede drift.

Forrentning af egenkapitalen

Dette nøgletal påviser sammenhængen mellem afkast fra driften i

forhold til den egenkapital, som ejerne af virksomhederne har investeret.

I forlængelse af driftsanalysen og de tilhørende nøgletal

konstateres en jævn udvikling i det samlede nøgletal fra 6,1% i

2001 til 6,9% i 2002. Den gennemsnitlige forbedring af egenkapitalens

forrentning blandt de deltagende virksomheder i analysen

skyldes en stigning i resultatet for 2002, mens egenkapitalniveauet

har holdt sig relativt stabilt.

Analysen af forrentningsprocenterne inden for de enkelte områder

skal udfra et investeringssynspunkt stilles overfor alternativer til

investering i bygge- og anlægsvirksomhederne. Her tænkes på

andre brancher, fondsbørsaktier og obligationer samt almindelig

pengeplacering på indlånskonti.

Med udgangspunkt i en analyse af hovedaktiviteten kan det konstateres,

at ’byggevirksomhederne’ gennemsnitligt har vendt den

meget beskedne forrentning på 0,3% i 2001 til 4,4% i 2002, hvilket

overvejende skyldes, at den samlede drift er blev positiv i

2002. Dog er resultatet før skat begrænset for byggevirksomhederne,

så selv om egenkapitalen er forholdsvis lav set i forhold til

dansk erhvervsliv generelt, giver det en forrentning på kun 4,4%

på årsbasis, som ikke kan være tilfredsstillende i forhold til alternative

investeringer og den risikopræmie, som kræves for at drive

byggevirksomhed i Danmark.


OMSÆTNINGSSTØRRELSE MARKEDSOMRÅDE

15-75 mio.kr. > 75 mio.kr. Øst for Storebælt Vest for Storebælt Landdækkende

virksomheder

´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02 ´00 ´01 ´02

19,1 18,9 19,7 12,1 12,6 11,9 19,3 16,7 17,0 16,9 17,1 17,0 11,6 12,5 12,3

5,4 4,8 3,8 1,9 -0,1 0,1 5,1 3,9 5,0 5,8 4,8 3,8 1,4 -0,7 -0,7

43,5 38,1 25,3 13,5 -0,6 0,7 48,5 44,1 54,7 40,6 35,2 29,4 9,5 -4,7 -5,3

27,6 29,1 33,8 27,7 26,6 27,0 25,7 22,1 24,0 32,5 30,2 32,2 27,2 27,1 28,2

Gruppen af ’anlægsvirksomheder’ oplevede en pæn fremgang i

forrentningen af egenkapital fra 7,8% i 2001 til 10,8% i 2002, men

er dog stadig et stykke fra niveauet fra 2000 på 13,9%. Derimod

har virksomheder i gruppen ’anden entreprenørvirksomhed’ oplevet

en markant nedgang til 11,5% forrentning af egenkapitalen,

efter at have holdt et niveau omkring 27% i 2000 og 2001. Her ses

også en noget forskellig underliggende udvikling, idet ’anlægsvirksomhederne’

forrentede en højere egenkapital med et stigende

resultat, mens ’anden entreprenørvirksomhed’ oplevede en

nedgang i resultatet, men en stigende egenkapital.

Analyseres egenkapitalens forrentning ud fra omsætningsstørrelser

understreges forskellen mellem små og større virksomheder og det

afkast, som de giver til ejerne:

2 De mindre virksomheder (0-15 mio.kr.) oplevede i 2002 igen et

fald i forrentningen til 35,5%, som kan henføres til et lavere resultat

før skat. Set i forhold til egenkapital og målt i forhold til

alternativ investering, er forrentningen stadig attraktiv og belønner

ejerne med den risikopræmie, som er rimelig ved drift af

mindre bygge- og anlægsvirksomhed. Det skal dog her pointeres,

at det for en række I/S-virksomheder i denne gruppe har

været svært at afgøre, om driftsherreløn løbende har været

trukket ud af driften og dermed ikke skal fratrækkes overskuddet.

2 De mellemstore virksomheder (15-75 mio.kr.) går tilbage fra

38,1% til 25,3% i 2002, hvilket igen kan henføres til kombinationen

af et lavere resultat og stigende egenkapital. Stadig må

en gennemsnitlig forrentning på over 25% siges at være tilfredsstillende.

De bagvedliggende tal viser endog hele 44,2%

forrentning til tømrervirksomheder i denne omsætningsstørrelse,

som med en samtidig fornuftig soliditetsgrad formår at skabe

et godt afkast til ejerne. Det skal igen her nævnes, at driftsherreløn

i de personlige virksomheder ofte ikke er trukket fra i

driftsresultatet, og dermed skabes pr. definition et højere afkast.

Men selv reduceret herfor er forrentningen attraktiv.

2 De største virksomheder (>75 mio.kr.) er påvirkede af et meget

lavt afkast (0,7%) i forhold til en egenkapitalandel på 27,0%.

Igen er den bagvedliggende udvikling meget forskellig, idet de

store tømrervirksomheder har et højt afkast, mens entreprenørvirksomhederne

under ét har underskud og således bidrager

negativt til den samlede forrentning.

Fordelt på markedsområder konstateres en fremgang for virksomhederne

øst for Storebælt fra 44,1% i 2001 til 54,7% i forrentning af

egenkapitalen i 2002. Til sammenligning opnår de vestlige virksomheder

”kun” 29,4% i 2002 – et fald fra 35,2% i 2001. Igen skal

inddrages et forskelligt udgangspunkt for kapital, hvor virksomhederne

vest for Storebælt gennemsnitlig havde en højere egen-

17


18

kapital at forrente og dermed krævede mere indtjening hertil for

at opnå den samme forrentning.

De landsdækkende virksomheder og virksomheder med udlandsaktiviteter

gav samlet set en negativ forrentning af egenkapitalen i

2002 (–5,3%), som naturligvis kan henføres til det negative driftsresultat.

Sammenfattende for alle virksomhederne ses en mindre fremgang

i forrentningen af egenkapitalen, som dog stadig fastholdes på et

Soliditetsgrad

Soliditetsgraden for samtlige virksomheder steg marginalt i år

2002 til 28,1% og fastholdes dermed på niveauet 27-28% de seneste

år. Dette nøgletal følger udviklingen i driften, hvor et samlet

overskud på 340 millioner kroner ikke påvirker den samlede egenkapital

på 4,9 milliader kroner væsentligt, om end også udviklingen

i gælden og tilhørende aktiver har betydning for soliditetsgradens

størrelse.

Som det fremgår af inddelingen efter hovedaktivitet, har især ’anden

entreprenørvirksomhed’ udbygget soliditeten markant i 2002

med en fremgang til 42,1% fra 33,7%, hvilket har givet dette branchesegment

en meget fornuftig balance. For ’anlægsvirksomhederne’

er der sket en mindre nedgang fra 43,0% i 2001 til 42,3% i

2002. De store anlægsinvesteringer i driftsmateriel stiller særskilte

krav til egenfinansiering, og det er derfor bemærkelsesværdigt, at

især de store anlægsvirksomheder var godt ”klædt på” med kapital

ultimo 2002.

Byggevirksomhederne fastholder niveauet omkring 23,4% i soliditetsgrad,

hvilket selvfølgelig er et gennemsnitlig tal, hvor de største

bygge- og anlægsvirksomheder vejer meget tungt i analysen

og derfor præger billedet. Med deres forholdsvis store volumenmæssige

repræsentation påvirker de resultaterne for hele byggesektoren

i analysen. Såvel de større murervirksomheder som tømrervirksomheder

opnår soliditetsgrader på over 30%, og viser en

noget bedre balancesammensætning, om end disse virksomheder

også typisk har noget mindre gældsforpligtelser i forhold til deres

primære aktivitetsområder.

I lighed med tidligere år er det også vigtigt at påpege den holdingstruktur,

som mange bygge- og anlægsselskaber er opbygget

efter, hvor datterselskabet ofte ikke er udstyret med for meget kapital,

men derimod støttes af moderselskabets kapitalapparat,

hvis det er nødvendigt.

’Anden entreprenørvirksomhed’ realiserede 42,1% i soliditetsgrad i

2002. Det må betegnes som et meget tilfredsstillende niveau for

en balancesammensætning, uanset hvilken branche virksomhederne

er markedsdeltagere i. Da den kategori ofte indeholder industrivirksomheder

og andre materialeproducerende virksomheder,

forklares den højere soliditetsgrad ved en god indtjening og mindre

gældskrævende forretningskoncept.

±

lavt niveau. Især de større byggevirksomheders resultater trækker

gennemsnittet mod et lavt afkast i forhold til egenkapitalen. Det

er omvendt positivt, at især de mindre virksomheder og virksomheder

øst for Storebælt formår at give et godt afkast til ejerne.

Det konstateres også, at de fleste virksomheders forrentning af

egenkapitalen stadig realiseres på et fornuftigt niveau sammenholdt

med alternative investeringsmuligheder.

Ved analyse af virksomhederne inddelt efter omsætningsstørrelser

ses, at de mindre virksomheder (0-15 mio.kr.) og de største virksomheder

(>75 mio.kr.) opnår samme soliditetsgrad på ca. 27% til

trods for vidt forskellige virksomhedsstrukturer. Dette kan forklares

ved, at bl.a. de mindre virksomheder er personligt ejet, og indehaveren

trækker det meste af årets overskud ud til dækning af

privatforbrug og skatter. De største bygge- og anlægsvirksomheder

er derimod kendetegnet ved lavt kapitalberedskab, som dels skyldes

holdingsstrukturen, og dels flere års lave driftsresultater, som

ikke har givet mulighed for udbygning af egenkapitalen og dermed

soliditetsgraden.

Baseret på en inddeling efter virksomhedernes markedsområder

fortsætter tendensen med væsentlige forskelle i soliditetsgraden

hos virksomhederne hhv. øst og vest for Storebælt. Alle virksomheder

oplever en fremgang, idet virksomhederne i øst går frem fra

22,1% i 2001 til 24,0% i 2002, mens virksomheder vest for Storebælt

går frem fra 30,2% i 2001 til 32,2% i 2002.

Der er ikke nogen entydig forklaring på de forskellige niveauer

virksomhederne imellem - det kan blot konstateres, at virksomhederne

vest for Storebælt har en bedre balancesammensætning,

som igen kan henføres til forholdet mellem indtjening og udtræk

af virksomheden samt behovet for gældsforpligtelser og fremmedfinansiering.

Isoleret set forbedres også nøgletallet for de landsdækkende virksomheder

til 28,2% i 2002 mod 27,1% i 2001, hvilket skal ses på

baggrund af negativ indtjening på –0,7% i resultat af omsætningen.

Trods gennemsnitlig negativ indtjening formåede virksomhederne

at udbygge soliditetsgraden i 2002, hvilket vidner om både

tilpasning af gældsforpligtelserne og evt. kapitaltilførsel fra moderselskaber.

Samlet set oplever de fleste virksomheder en fremgang i soliditetsgraden

til trods for forskellige indtjeningsforhold og kapitalstrukturer,

som inden for de enkelte segmenter har betydning for

vurderingen heraf. Set udfra en mere kritisk synsvinkel er der dog

stadig mange virksomheder, hvis kapitalstruktur ikke er tilpasset

den ofte meget lave indtjening, som driften giver, hvorfor de vil

være meget afhængige af fremmedfinansiering.


2 Virksomhedernes økonomiske stilling

I regnskabsanalysens hidtidige afsnit har vi set på deltagernes

indtjening, balanceudvikling og nøgletal med udgangspunkt i

gennemsnitsbetragtninger for rentabilitetsudviklingen i hele sektoren

og på en række delmarkeder. Dette er i sig selv interessant

og giver klare indikationer om niveauet for indtjeningen i 2002.

Gennemsnitsbetragtninger fanger dog ikke alt om udviklingen i

virksomhedernes økonomiske situation.

Teoretisk set kan en stor del af de deltagende virksomheder have

gjort det rentabilitetsmæssigt ringere i 2002, mens en lille gruppe

kan have gjort det meget bedre, hvilket målt på gennemsnitsbetragtninger

vil føre til de beskrevne analyseresultater.

VIRKSOMHEDER I UTILFREDSSTILLENDE SITUATION

Sammenligningstal

2001*

(Andel i %)

2002

(Andel i %)

Overskudsgrad under 3 % 29,1 % 37,9 %

Afkastningsgrad under 8 % 26,3 % 37,5 %

Solitditetsgrad under 10 % 18,9 % 17,0 %

Sikkerhedsmargin under 5 % 16,1 % 23,7 %

* Alene BYG tal er anvendt

Derfor er der i det kommende afsnit fokuseret på rentabilitetsudviklingen

og nøgletallene for de enkelte virksomheder. Dvs., at

hver enkelt virksomheds nøgletalsresultater slår igennem på analyseresultaterne

i samme grad i dette afsnit. Derved får vi et billede

af den økonomiske stilling på virksomhedsniveau i sektoren,

og om de gennemsnitlige betragtninger også dækker over

flertallet af virksomheder på individuelt niveau.

Andelen af virksomheder i utilfredsstillende situation steg i 2002

Tabellen til venstre beskriver virksomhedernes økonomiske stilling

ud fra den antagelse, at en række teoretiske niveaukrav til nøgletallene

skal være opfyldt, før driften er tilfredsstillende. Det kan

konstateres, at selvom nøgletallene for bygge- og anlægsvirksomhederne

ud fra en gennemsnitlig betragtning blev forbedret i

2002, var der en stigning i andelen af virksomheder, der teoretisk

set kunne siges at være i en utilfredsstillende økonomisk situation.

Der skal dog her manes til forsigtighed med at overfortolke indikationerne,

idet stikprøven af virksomheder ikke er identisk fra

2001 til 2002. Det må antages at slå igennem med en vis vægt på

analyseresultatet, idet 2001-resultatet kun er baseret på virksomheder

fra det daværende Byggeriets Arbejdsgivere.

Med disse forbehold kan det konstateres, at knap 38% af virksomhederne

i 2002 opererede med en overskudsgrad på under 3% og

en afkastningsgrad på under 8%. I 2001 lå niveauet for andelen af

virksomheder, der ikke opfyldte disse mål på henholdsvis 29,1%

og 26,3%. Andelen af virksomheder med en sikkerhedsmargin på

under 5% steg ligeledes, nemlig fra 16,1% i 2001 til 23,7% i 2002.

Til gengæld peger 2002-resultatet på en bedre konsolideringsevne

hos virksomhederne, idet ”kun” 17% af virksomhederne opererede

med en soliditetsgrad på under 10% mod en andel på knap 19% i

2001. Fra 2000 til 2001 lykkedes det ligeledes for virksomhederne

at forbedre soliditeten.

Den beskrevne udvikling fra 2001 til 2002 kan umiddelbart forklares

ved følgende 2 forhold:

2 Med baggrund i fusionen af Danske Entreprenører og Byggeriets

Arbejdsgivere til Dansk Byggeri den 1. januar 2003, har stikprøven

af deltagende virksomheder for regnskabsåret 2002 ændret

sig signifikant i forhold til 2001, som der sammenlignes med i

denne del af analysen. Det har for denne del af analysen kun

været muligt af lave historiske tal for de virksomheder, som tidligere

deltog i det daværende Byggeriets Arbejdsgiveres analyse

i 2001. Det er således en realitet, at billedet af virksomhedernes

økonomiske situation i 2002 er baseret på en stikprøve af virksomheder

med en betydelig større gennemsnitlig omsætning,

end det gør sig gældende for 2001. De større virksomheder opererer

på markeder med større entrepriser, hvor en hårdere konkurrence

og lavere dækningsgrad gør sig gældende. Dette faktum

har givetvis været en medvirkende årsag til den beskrevne

udvikling for driftsnøgletallene i dette afsnit.

2 Omvendt kan den beskrevne udvikling også indikere et udskilningsløb,

hvor en gruppe af virksomheder gør det bedre og

bedre år efter år, mens en ganske stor andel af virksomhederne

ikke formår at omstille sig til markedsforholdene og år for år er

presset på indtjeningen.

Solvente/ikke solvente virksomheder med overskud eller

underskud

Figuren på næste side inddeler virksomhederne i fire kategorier

alt efter deres økonomiske situation i 2002. Af figuren fremgår det,

at over 75% af virksomhederne fortsat er i den positive situation,

at virksomheden kører med overskud og er solvent i 2002. Dette er

dog en lille nedgang i forhold til 2001 (78,3%).

14,2% af virksomhederne i analysen kørte med underskud, men

var solvente i 2002 mod 12,1% i 2001, mens 8,0% af virksomhederne

gav overskud, men var insolvente.

2,2% af virksomhederne befandt sig, ud fra regnskabstallene at

dømme, i en ganske kritisk økonomisk situation i 2002. Disse virksomheder

var insolvente og gav samtidig underskud. Andelen af

virksomheder med underskud og insolvens i 2002 steg således i

forhold til 2001, hvor andelen var 1,3%.

19


20

Lidt flere virksomheder i kritisk situation

Samlet set peger denne delanalyse på, at selvom nøgletallene for

driften i bygge- og anlægssektoren gennemsnitlig set blev forbedret

før finansielle poster og skat i 2002, dækker udviklingen

ikke nødvendigvis over en forbedret økonomisk stilling hos virksomhederne

over en bred kam. Analysen af virksomhedernes

nøgletal på individuelt niveau peger i denne retning. Selvom resultatet

til dels kan skyldes forskydninger i stikprøven fra 2001 til

2 2001 2 2002

12,1% 78,3%

1,3% 8,3%

Virksomheder

med underskud

Virksomheder

med overskud

Solvente

virksomheder

Insolvente

virksomheder

±

2002, er der intet der peger i retning af, at færre virksomheder har

en utilfredsstillende udvikling på driften.

En formodning kan være, at der er ved at ske et udskilningsløb på

markedet, hvor en betydelig gruppe af virksomheder bliver ramt

af den hårde konkurrence og kravet om større fleksibilitet og omstilling

til et marked i fortsat forandring.

14,2% 75,6%

2,2% 8,0%

Virksomheder

med underskud

Virksomheder

med overskud

Solvente

virksomheder

Insolvente

virksomheder


2 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2002

Konklusionerne i afsnittet Virksomhedernes økonomiske stilling fortæller hvilke niveauer virksomhederne i analysen ligger på.

Overskudsgrad

viser behovet for en yderligere analyse af spredningen på de øko- F.eks. angiver den nedre kvartil det niveau 25% af virksomhedernomiske

nøgletal for virksomhedernes indtjening. Det fokuseres ne i analysen ligger på eller under.

der på i dette afsnit, hvor spredningen på en række udvalgte nøg-

14% Overskudsgrad

letal, nemlig overskudsgrad, afkastningsgrad, sikkerhedsmargin og

Det skal igen betones, at de historiske tal kun er baseret på indrapporterede

tal fra det tidligere Byggeriets Arbejdsgivere, hvorfor

soliditetsgrad analyseres. Der 12% vises bl.a. udviklingen i 25, 50 og

75%-kvartilerne Overskudsgrad

(hhv. 14% nedre Overskudsgrad

kvartil, median og øvre kvartil), der

10%

konklusionerne skal tolkes med varsomhed.

Øvre kvartil

2 OVERSKUDSGRAD, 12% FIGUR 1

Øvre kvartil Median

14%

12%

10%

14%

12%

10%

8%

10%

8%

6%

4%

8%

6%

4%

2%

Øvre Median Nedre

kvartil

kvartil

Øvre kvartil Median Nedre kvartil

2000Øvre 11,6% kvartil 7,1% 2,7%

2001 9,8% 5,7% 2,4%

Median Nedre kvartil

2002 8,8% 4,6% 1,4%

Median

8% 6%

2%

0%

2000* 2001* 2002 Nedre kvartil

6%

4%

2%

0%

50%

40%

30%

20%

10%

45%

40%

0%

35%

30% -10%

Soliditetsgrad

Decitiltfordelt overskudsgrad i pct. 2002

Soliditetsgrad

45%

2 DECITILTFORDELT OVERSKUDSGRAD I PCT. 2002, FIGUR 2

Soliditetsgrad 35%

25%

10 0% 20 30 40 50 60 70 80 90 100

2000* 2001* 2002

Spredning på overskudsgraden

Nedre kvartil

2000* 2001* 2002 Øvre 20% kvartil

20%

Nedre kvartil

Af figur 1 fremgår det, at niveauet for overskudsgraden har været Figur 2, som viser den decitiltfordelte overskudsgrad, viser samme

faldende 15% siden 2000. Overskudsgraden blandt de 25% af virk- tendens, idet 50% af virksomhederne lå med en overskudsgrad på

somhederne med det laveste niveau har været faldende, hvilket

10%

indikerer stadig lavere bundniveauer for de virksomheder, som

under 5%, mens 10% direkte opererede med negativ overskudsgrad

i 2002. Herudover er der en gruppe af virksomheder (deci-

klarer 5% sig ringest. Samme tendens gør sig ligeledes gældende for

medianen og de virksomheder, der klarer sig bedst. Der er endtilerne

fra 60, 70 og 80%), der gør det tilfredsstillende med en

overskudsgrad på mellem 5 og 10%, mens 20% af virksomhederne

videre 0% en svag antydning Decitiltfordelt af et udvidet spænd afkastningsgrad mellem de virk- i pct. gør det 2002 indtjeningsmæssigt fremragende og ligger med en oversomheder,

der 2000* tjener bedst (75% kvartilen), og de virksomheder,

2001* skudsgrad på pænt 2002 over 10% i 2002. I den sidste gruppe er der

110%

der ligger omkring medianen og 25% kvartilen.

dog en række atypiske virksomheder, som blandt andet ligger med

en relativ lav omsætning, hvilket hurtigt bringer overskudsgraden

Udviklingen antyder, at de indtjeningsmæssigt bedste virksom- op, selv ved et lille overskud målt i kroner. En høj overskudsgrad

90% heder er ved at udskille sig fra flertallet af virksomheder, der dri- kan således ikke alene siges at være et mål for en tilfredsstillende

ves med et indtjeningsniveau, der er utilfredsstillende eller tæt på indtjening over året, men er selvfølgelig generelt en god indika-

dette (overskudsgrad på 3% eller derunder).

70%

tion af dette.

50%

4%

2%

0%

0%

2000* 2001* 2002

2000* 2001* 2002

Soliditetsgrad

45% 35%

45%

40%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

2000* 2001* 2002

40%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

2000* 2001* 2002

Nedre kvartil

*Alene BYG-tal anvendt

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

10%

Median

0%

Decitiltfor

Øvre kvartil

Øvre kvartil Median

Øvre kvartil Median Nedre kvartil

Median Nedre kvartil

10 20 30

90%

80%

70%

60%

50%

21

40%


22

Afkastningsgraden

Spredningen på afkastningsgraden blandt de deltagende virksomheder

viser ikke overraskende stort set samme billede, om end på

lidt mere tilfredsstillende niveauer. Det hænger sammen med, at

en del bygge-og anlægsvirksomheder ikke har de helt store aktiver

bundet op i virksomheden. Ellers er det igen billedet, at 10%

af virksomhederne opererede med negativ afkastningsgrad i 2002,

og at 40% af virksomhederne opererede med en afkastningsgrad

14%

50%

40%

35% 30%

30%

20%

10%

20%

15%

0%

10% -10%

110%

70%

50%

30%

10%

-10%

20%

Decitiltfordelt overskudsgrad i pct. 2002

Afkastningsgrad 14% Overskudsgrad

25%

5%

0%

12%

2 AFKASTNINGSGRAD 8%

14%

10%

6%

12%

8%

4%

10%

6%

2%

8%

4%

0%

6%

2%

2000* 2001* 2002

10%

4%

10

2%

0%

20 302000* 40 50 60 2001* 70 80 90 100 2002

90%

45% 35%

Sikkerhedsmargin

40% 30%

60%

50%

40%

30%

10%

0%

Overskudsgrad

Decitiltfordelt afkastningsgrad i pct. 2002

2 DECITILTFORDELT 45% AFKASTNINGSGRAD I PCT. 2002

på under 8%. Igen skiller omkring 1/5 af virksomhederne sig ud

med et meget højt niveau for afkastningsgraden – både set i forhold

til branchen og dansk erhvervsliv i øvrigt. En del af disse

virksomheder har dog en ganske lav aktivmasse, som hurtigt giver

en høj afkastningsgrad selv ved en moderat indtjening målt i kroner.

0%

2000*

2000*

2001*

2001*

2002

2002

Soliditetsgrad

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

12%

10%

Soliditetsgrad

40%

Soliditetsgrad

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

Overskudsgrad

90%

80%

70%

60%

Øvre Median Nedre

kvartil

Øvre 50% kvartil

kvartil

2000 29,2% 16,5% 7,8%

2001

40%

23,5% 13,9% 6,5%

2002 20,7% 30% 11,7% 4,6%

20%

0%

Decitil

10 20 30

10

10%

20

0%

30 40 50 60 70 80 90 100 -10%

2000* 2001* 2002

5%

0%

2000* 2001* 2002

Median

Nedre kvartil

Nedre kvartil

90%

80%

70%

60%

50%

Øvre kvartil MedianNedre

kva

Øvre kvartil

40%

Median

Øvre kvartil Median

Øvre kvartil MedianNedre

kva

Median Nedre kvartil

Øvre kvartil Median

Median Nedre kvartil

Nedre kvartil

2000* 2001* 2002

Nedre kvartil

2000* 2001* 2002

*Alene BYG tal anvendt

Øvre kvart

Øvre kvart

30%

20%

10%

0%


10%

5%

0%

Sikkerhedsmargin

Sikkerhedsmarginen viser samme billede med hensyn til spredningen

af virksomhederne, men skiller sig ud med en mere positiv

udvikling fra 2001 til 2002. Det skyldes blandt andet, at mange af

de mindre og mellemstore virksomheder forbedrede deres dækningsgrad

fra 2001 til 2002, hvilket påvirker resultaterne af denne

spredningsanalyse positivt, da vi her ser på hver enkelt virksomhed

og ikke den gennemsnitlige indtjening pr. omsætningskrone i

14% Overskudsgrad

sektoren.

2000* 2001* 2002

Decitiltfordelt soliditetsgrad i pct. 2002

Sikkerhedsmargin 14% Overskudsgrad

60%

50%

40%

30%

20% 4%

20 30

10%

40

2%

0%

50 2000* 60 70 80 90 2001* 100

2002

0%

12%

10%

2 SIKKERHEDSMARGIN

12%

8%

14%

10%

6%

12%

8%

4%

10%

6%

2%

8%

4%

0%

6%

2%

Decitiltfordelt sikkerhedsmargin i pct. 2002

Ellers kan det af spredningsanalysen konstateres, at selvom virksomhederne

har forbedret sikkerhedsmarginen generelt, var der

forsat 30% af virksomhederne, der ikke kunne tåle et dyk i omsætningen

på bare 10% uden at komme i en underskudgivende

situation ved udgangen af 2002.

0%

2000*

2000*

2001*

2001*

2002

2002

Soliditetsgrad

Soliditetsgrad

Overskudsgrad

Øvre

kvartil

Median Nedre

kvartil

Øvre kvartil Øvre kvartil Median Nedre kvartil

2000 50,1% 34,3% 15,5%

2001 34,3% 20,8% 6,8%

Median Median Nedre kvartil

2002 40,6% 22,2% 6,6%

2000* 2001* Nedre 2002 kvartil Nedre kvartil

2 DECITILTFORDELT 45% SIKKERHEDSMARGIN I PCT. 2002

90%

40%

80%

Soliditetsgrad

45% 35%

70%

40% 30%

60%

45% 35% 25%

50%

40% 30% 20%

40%

35% 25% 15%

30%

30% 20% 10%

20%

25% 15% 5%

10%

20% 10% 0%

0%

2000* 2001* 2002

15% 5%

-10%

1010% 0% 20 30 40 50 60 70 80 90 100

2000* 2001* 2002

5%

0%

2000* 2001* 2002

*Alene BYG tal anvendt

Øvre kvartil

Øvre kvartil Median

Øvre kvartil

Øvre kvartil Median

Øvre kvartil Median Nedre kvartil

Median Nedre kvartil

Nedre kvartil

23


00

24

2%

0%

Soliditetsgrad

2000* 2001* 2002

Soliditetsgrad 14% Overskudsgrad

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

2 SOLIDITETSGRAD 12%

8%

14%

10%

6%

12%

8%

4%

10%

6%

2%

8%

4%

0%

6%

2%

0%

0%

2000* 2001* 2002

2000* 2001* 2002

Øvre kvartil Øvre kvartil Median Nedre kva

Median Median Nedre kvartil

2000* 2001* Nedre 2002 kvartil Nedre kvartil

Decitiltfordelt soliditetsgrad i pct. 2002

Soliditetsgrad

25%

20%

15%

10%

5%

12%

10%

10% 0%

2000* 2001* 2002

10 5% 20 30 40 50 60 70 80 90 100

90%

80%

Overskudsgrad

Spredningsanalysen på soliditetsgraden underbygger de hidtidige

konklusioner om en øget konsolidering blandt virksomhederne i

2002. Såvel bundniveau (25% kvartilen) som median og 75% kvartilen

er løftet. Ændringen i stikprøven af virksomheder mod højere

14% Overskudsgrad

repræsentation af større og typisk mere velkonsoliderede virksom-

4%

2%

2000* 2001* 2002

Soliditetsgrad

90%

45%

2 DECITILTFORDELT SOLIDITETSGRAD I PCT. 2002

40%

Soliditetsgrad

45% 35%

80%

40% 30%

70%

45% 35% 25%

60%

40% 30% 20%

35%

30%

25%

20%

15%

0%

15%

10%

5%

0%

2000* 2001* 2002

2000* 2001* 2002

Konklusion på spredningsanalyse

Spredningsanalysen sætter en streg under de meget store forskelle,

der er i indtjeningsniveauet i bygge- og anlægsbranchen.

Der ligger en gruppe på 20 – 25% af virksomhederne, der nøgletalsmæssigt

gør det uhyre stærkt. En del af disse virksomheder har

heder er en delforklaring på løftet, men som det fremgår af balanceanalysen,

har virksomhederne også nedbragt både den kort-

og langfristede gæld i 2002. Over halvdelen af de deltagende virksomheder

har nu en soliditetsgrad på over 25%, hvilket er en

signifikant forbedring over de seneste år.

mindre godt.

Decitiltfordelt sikkerhedsmargin i pct. 2002

Øvre

kvartil

Median Nedre

kvartil

2000 36,8% 22,6% 11,8%

2001 37,3% 23,4% 12,1%

2002 41,4% 26,8% 14,6%

*Alene BYG tal anvendt

Øvre kvart

Øvre kvartil Median

Øvre kvart

Øvre kvartil Median

Øvre kvartil Median Nedre kva

Median Nedre kvartil

Nedre kvartil

specialiseret sig i nicheproduktion eller er små virksomheder med

speciale på privatkundemarkedet, men der er indikationer på et

mønster i bygge- og anlægsbranchen, hvor der bliver stadig større

afstand mellem de bedste virksomheder og dem, der klarer sig


2 Faganalyse

I dette afsnit analyseres udviklingen i driftsresultaterne fordelt på

fag blandt virksomhederne i stikprøven.

Der analyseres på faggruppens resultat som helhed og, hvor det er

muligt, på omsætningsintervaller. Fordelingen af virksomheder er

sket ud fra de returnerede spørgeskemaer, hvor virksomhederne

har angivet under hvilket fagområde, deres omsætning hovedsageligt

ligger.

Faganalyse af byggeentreprenører

Det er første gang, der i Dansk Byggeris regi laves fagspecifik

driftsanalyse på faggruppen af byggeentreprenører, hvorfor det

kun har været muligt at sammensætte historisk sammenlignelige

tal for denne faggruppe for et år tilbage, nemlig 2001. Det er endvidere

kun byggeentreprenører fra det tidligere Danske Entreprenører,

der sammenlignes med i 2001.

De deltagende byggeentreprenører indrapporterede en gennemsnitlig

omsætning på ca. 214 millioner kroner pr. virksomhed,

FAGANALYSE AF BYGGEENTREPRENØRER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED

BYGGEENTREPRENØRER OMSÆTNING < 15 MIO.KR.

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

Omsætning 213.895 100,0 383.316 100,0 7.134 100,0 11.545 100,0

Lønninger i produktion -33.209 -15,5 - - -2.139 -30,0 - -

Vareforbrug / materialer

m.v.

Andre produktionsomkostninger

- Direkte produktionsomkostninger

-84.349 -39,4 - - -2.298 -32,2 - -

-74.983 -35,1 - - -965 -13,5 - -

-192.541 -90,0 -341.224 -89,0 -5.402 -75,7 -8.850 -76,7

= Dækningsbidrag 21.354 10,0 42.092 11,0 1.732 24,3 2.695 23,3

- Saml. kont. kapacitetsomkostninger

-15.381 -7,2 -37.459 -9,8 -1.068 -15,0 -2.794 -24,2

= Indtjeningsbidrag 5.973 2,8 4.633 1,2 664 9,3 -99 -0,9

- Af- og nedskrivninger -2.923 -1,4 -7.623 -2,0 -283 -4,0 -180 -1,5

= Resultat før renter 3.050 1,4 -2.990 -0,8 381 5,3 -279 -2,4

+ Finansielle indtægter 1.238 0,6 - - 21 0,3 - -

- Finansielle udgifter -4.468 -2,1 -497 -0,1 -137 -1,9 -63 -0,5

= Resultat af ordinær drift -180 -0,1 -3.487 -0,9 265 3,7 -342 2,9

Udvalgte nøgletal:

Dækningsgrad 10,0% 11,0% 24,3% 23,3%

Overskudsgrad 1,4% -0,8% 5,3% 2,4%

Afkastningsgrad 4,8% -1,7% 11,3% 9,2%

Soliditetsgrad 22,5% 23,0% 21,4% 27,0%

Sikkerhedsmargin -0,8% -8,2% 15,2% 14,7%

Antal virksomheder 127 87 35 14

* Alene Danske Entreprenører tal er anvendt

Analysen bliver udarbejdet i Dansk Byggeris regi for første gang, og

derfor skal der manes til forsigtighed med at fortolke analysens

resultater. Det må antages, at stikprøven af virksomheder har

ændret sig betydeligt i forhold til de tidligere analyser i de gamle

organisationer.

Der er ikke foretaget en kommenteret faganalyse af anlægsentreprenørerne,

maler- og industrivirksomheder for 2002. Det skyldes

diskretions- og validitetshensyn, da antallet af deltagende virksomheder

er for lavt.

hvilket ikke overraskende er den højeste gennemsnitlige omsætning

pr. virksomhed blandt de målte faggrupper. Det er i denne

faggruppe, at en del af de rigtig store byggevirksomheder har hovedparten

af deres omsætning.

Set i forhold til den indrapporterede gennemsnitlige omsætning i

2001 på 383,3 millioner kroner i gennemsnit, har nettoomsætningen

været markant faldende.

OMSÆTNING 15-75 MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR.

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

42.662 100,0 56.884 100,0 647.664 100,0 1.132.230 100,0

-9.035 -21,2 - - -96.179 -14,8 - -

-17.411 -40,8 - - -255.045 -39,4 - -

-8.847 -20,7 - - -237.139 -36,6 - -

-35.293 -82,7 -47.915 -84,2

-

588.363

-90,8

-

1.013.277

-89,5

7.369 17,3 8.969 15,8 59.301 9,2 118.953 10,5

-4.919 -11,5 -5.967 -10,5 -44.935 -6,9 -109.456 -9,7

2.450 5,8 3.002 5,3 14.366 2,3 9.497 0,8

-978 -2,3 -887 -1,6 -8.118 -1,3 -22.957 -2,0

1.472 3,5 2.115 3,7 6.248 1,0 -13.460 -1,2

212 0,5 112 0,2 3.817 0,6 -

-229 -0,6 - - -14.482 -2,3 -1.761 -0,2

1.455 3,4 2.227 3,9 -4.417 -0,7 -15.221 -1,4

17,3% 15,8% 9,2% 10,5%

3,5% 3,7% 1,0% -1,2%

9,9% 10,5% 3,7% -2,5%

37,4% 29,6% 21,2% 22,6%

19,7% 24,8% -7,4% -12,8%

54 46 38 27

25


26

I princippet harmonerer tendensen med tegnene på vigende aktivitet

i bygge- og anlægssektoren i løbet af 2. halvår 2002. Endvidere

udmeldte en del byggeentreprenører i 2002 ændringer i strategien,

nemlig fra vægt på vækst, volume og markedsandel til

større omkostningsfokusering og identificering af kerneforretningsområder.

Omvendt er det registrerede fald i den gennemsnitlig nettoomsætning

så markant, at det også må tillægges ændringer i stikprøvens

udseende og det faktum, at der i 2002 er kommet en

række virksomheder fra det tidligere Byggeriets Arbejdsgivere (typiske

mindre virksomheder) med i målingen i forhold til 2001.

Virksomhederne i denne faggruppe opererer typisk på det større

entreprisemarked i både den offentlige og private sektor, som

pga. af ordrestørrelsen er underlagt ekstra hård konkurrence.

Således er dækningsbidraget pr. omsætningskrone for byggeentreprenørerne

kendetegnet ved at være det laveste blandt de målte

faggrupper i denne analyse. Af en gennemsnitlig omsætning

på knap 214 millioner kroner skabes der et gennemsnitlig dækningsbidrag

på 21,4 millioner kroner svarende til 10,0% i 2002. I

2001 lå dækningsbidraget på 11% (målt på kun de gamle medlemmer

af Danske Entreprenører). Dækningsbidraget udviklede sig

altså stagnerende over de 2 år, som har været præget af et kontinuerligt,

let vigende marked aktivitetsmæssigt siden rekordåret

2000.

Fald i dækningsbidraget i 2002

De direkte variable produktionsomkostninger opdeles i faganalysen

på lønomkostninger, vareforbrug og andre produktionsomkostninger

(herunder fremmede arbejder). De samlede direkte variable

produktionsomkostninger svarede konklusionsmæssigt til

90% af den gennemsnitlige nettoomsætning, hvilket residualt efterlader

de nævnte 10% i dækningsbidrag.

Af regnskabstallene fremgik endvidere, at de gennemsnitlige omkostninger

til lønninger i produktionen svarede til 15,5% af nettoomsætningen,

vareforbruget til 39,4% af nettoomsætningen,

mens andre produktionsomkostninger svarede til 35,1% af nettoomsætningen.

Set i relation til de øvrige faggrupper i regnskabsanalysen er de

variable lønomkostninger dermed ganske lave, mens andre produktionsomkostninger

lå højere end gennemsnittet for virksomhederne

i byggesektoren generelt. Det skyldes, at de større byggeentreprenører

oftere benytter sig af underentreprenører end de

øvrige faggrupper, der måles på.

I denne analyse har det desværre ikke været muligt at forholde sig

til udviklingen i lønomkostninger, vareforbrug og andre produktionsomkostninger

i forhold til tidligere år. Det har ikke været muligt

at lave de historiske tal ud fra oplysningerne i de gamle databaser.

Bedre bundlinie pga. af fald i faste kapacitetsomkostninger

Til trods for et faldende dækningsbidrag viser byggeentreprenørerne

på bundlinien et bedre resultat end i 2001. Overskudsgraden

bliver i 2002 igen positiv og lander på 1,4% i gennemsnit for de

deltagende virksomheder.

I 2001 var overskudsgraden negativ med –0,8%. Endvidere viser

afkastningsgraden og sikkerhedsmargin også en positiv udvikling

i forhold til 2001.

Den positive udvikling på bundlinien og i de centrale nøgletal

skyldes, at virksomhederne har evnet at reducere de faste kapacitetsomkostninger

betydeligt. Hvor kapacitetsomkostningerne i

2001 udgjorde næsten 10% af nettoomsætningen, udgør de i 2002

kun 7,2% af nettoomsætningen.

Samtidig falder omfanget af ned- og afskrivninger ligeledes til

1,4% af nettoomsætningen mod 2,0% i 2001. Faldet i ned- og afskrivninger

indikerer en opbremsning i investeringsomfanget i løbet

af 2002. Her kan den globale afmatning have spillet ind på

virksomhedernes forventninger til det fremtidige aktivitetsniveau

og dermed på behovet for investeringer.

Størrelsesanalyse af byggeentreprenører

Ses der på udviklingen i rentabiliteten fordelt på omsætning i

byggeentreprenørfaget er det ikke overraskende, at de mindre og

mellemstore virksomheder generelt ligger med bedre dækningsbidrag,

overskudsgrad og afkastningsgrad end de største byggeentreprenører.

De mindre og mellemstore byggeentreprenører oplevede i 2002 en

stigning i dækningsgrad, overskudsgrad og i nøgletallene generelt,

mens de større byggeentreprenører oplevede et fald i dækningsgraden

på over et procentpoint og kun opnåede en forbedring i

overskudsgrad og afkastningsgrad som følge af en markant reduktion

i de faste omkostninger.

Den mindre og mellemstore byggeentreprenører, der typisk opererer

på mindre markeder, opretholder dermed et dækningsbidrag

og indtjeningsniveau, som ligger på niveau med de mindre og

mellemstore fagentreprenører i f.eks. tømrer-, snedker- eller

murerfaget, mens de større byggeentreprenører ikke kan hente

den samme indtjening hjem pr. omsætningskrone p.g.a. hårdere

konkurrence.


Faganalyse af tømrer/snedkervirksomheder

De deltagende virksomheder fra træfagene (måles på 191 virksomheder)

viser en fremgang i den gennemsnitlige nettoomsætning

på over 30% til 17,72 millioner kroner i forhold til den målte gennemsnitlige

omsætning i 2001 (245 virksomheder målt).

I betragtning af at omsætningen for kalenderåret 2002 ifølge Danmarks

Statistik var stabil til stagnerende, må den markante fremgang

hovedsagelig tilskrives ændringer i størrelsesforholdet blandt

de virksomheder, der bliver målt på i denne analyse. Regnskabsresultaterne

for 2002/03 sammenlignes med trævirksomhedernes

regnskaber fra det tidligere Byggeriets Arbejdsgivere i 2001.

Fremgang i dækningsbidraget i 2002/03

Af den gennemsnitlige omsætning på 17,72 millioner kroner opnåede

de deltagende virksomheder et gennemsnitlige dækningsbidrag

på 3,13 millioner kroner – svarende til en dækningsgrad på

17,7% i 2002/03. En fremgang i forhold til dækningsgraden på

16,0% i 2001.

FAGANALYSE AF TØMRER/SNEDKERVIRKSOMHEDER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED

Træfagene OMSÆTNING < 15 MIO.KR.

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

Omsætning 17.715 100,0 12.757 100,0 5.796 100,0 5.994 100,0

Lønninger i produktion -4.669 -26,3 -3.220 -25,3 -1.585 -27,3 -1.645 -27,4

Vareforbrug / materialer

m.v.

Andre produktionsomkostninger

- Direkte produktionsomkostninger

-7.172 -40,5 -6.664 -52,2 -2.563 -44,2 -3.051 -50,9

-2.746 -15,5 -834 -6,5 -525 -9,1 -252 -4,2

-14.587 -82,3 -10.718 -84,0 -4.673 -80,6 -4.948 -82,5

= Dækningsbidrag 3.128 17,7 2.039 16,0 1.123 19,4 1.046 17,5

- Saml.kont.kapacitetsomkostninger

-1.965 -11,1 -1.148 -9,0 -681 -11,8 -528 -8,8

= Indtjeningsbidrag 1.163 6,6 891 7,0 442 7,6 518 8,7

- Af- og nedskrivninger -303 -1,7 -231 -1,8 -142 -2,4 -142 -2,4

= Resultat før renter 860 4,9 660 5,2 300 5,2 376 6,3

+ Finansielle indtægter 92 0,4 68 0,5 29 0,5 31 0,5

- Finansielle udgifter -157 -0,9 -107 -0,8 -78 -1,3 -74 -1,2

= Resultat af ordinær drift 795 4,4 621 4,9 251 4,4 333 5,6

Udvalgte nøgletal:

Dækningsgrad 17,7% 16,0% 19,4% 17,5%

Overskudsgrad 4,9% 5,2% 5,2% 6,3%

Afkastningsgrad 14,0% 14,4% 11,7% 14,6%

Soliditetsgrad 27,4% 25,3% 30,0% 27,3%

Sikkerhedsmargin 25,4% 25,4% 22,3% 31,7%

Antal virksomheder 191 245 138 186

* Alene BYG-tal er anvendt

Den positive udvikling dækker over en lille stigning i lønomkostningerne

i produktion til 26,3% af nettoomsætningen (25,3% i

2001), mens vareforbruget er nedbragt betragteligt til 40,5% af

nettoomsætningen mod hele 52,2% i 2001.

Nedbringelsen af vareforbruget er blandt andet fremkommet som

følge af, at de deltagende virksomheder har benyttet fremmed arbejde

eller leaset materialer og maskiner i stigende omfang. Det

ses blandt andet på at posten ’andre produktionsomkostninger’

steg til 15,5% af nettoomsætningen mod kun 6,5% i 2001. Ud over

den stigende gennemsnitlige nettoomsætning i 2002 peger den

større brug af underleverandørere også på, at det gennemsnitlig

er lidt større virksomheder, der befinder sig i stikprøven for 2002/

03.

OMSÆTNING 15-75 MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR.

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

28.808 100,0 26.032 100,0 146.245 100,0 93.842 100,0

-7.458 -25,9 -6.725 -25,8 -38.313 -26,2 -19.035 -20,3

-12.380 -43,0 -13.924 -53,5 -52.371 -35,8 -48.750 -51,9

-4.327 -15,0 -1.542 -5,9 -29.065 -19,9 -11.041 -11,8

-24.165 -83,9 -22.191 -85,2 -119.749 -81,9 -78.826 -84,0

4.643 16,1 3.841 14,8 26.496 18,1 15.016 16,0

-3.016 -10,5 -2.232 -8,6 -16.497 -11,3 -9.561 -10,2

1.627 5,6 1.609 6,2 9.999 6,8 5.455 5,8

-389 -1,4 -426 -1,6 -2.357 -1,6 -1.118 -1,2

1.238 4,2 1.183 4,6 7.642 5,2 4.337 4,6

193 0,7 158 0,6 556 0,4 394 0,4

-239 -0,8 -188 -0,7 -973 -0,7 -385 -0,4

1.192 4,1 1.153 4,5 7.225 4,9 4.346 4,6

16,1% 14,8% 18,1% 16,0%

4,2% 4,6% 5,2% 4,6%

12,5% 13,8% 17,9% 15,3%

23,6% 24,7% 29,7% 22,2%

25,2% 30,0% 27,3% 28,9%

44 52 9 7

27


28

Øget omsætning "spises" af stigning i de faste omkostninger

I modsætning til faggruppen byggeentreprenørerne havde trævirksomhederne

en stigning i de faste kapacitetsomkostninger i forhold

til forgående år. Udgifterne til lokaler, administration, maskinapparat

osv. steg til 11,1% af nettoomsætningen mod 9,0% i

2001. Det var her især de mindre og mellemstore virksomheder i

omsætningsintervallet 0 – 15 millioner kroner og 15 – 75 millioner

kroner, der oplevede stigende kapacitetsomkostninger pr. omsætningskrone

i 2002/03.

Samtidig holdt af- og nedskrivninger sig relativt konstant på omkring

1,7% af nettoomsætningen (1,8% i 2001), hvilket indikerer et

stort set uændret investeringsomfang.

Sammen med en marginal stigning i renteudgifterne (til 0,9% af

nettoomsætningen) betyder stigningen i kapacitetsomkostningerne,

at overskudsgraden reduceres fra 5,2% i 2001 til 4,9% i 2002.

Dermed levede virksomhederne i træbranchen ud fra analyseresultaterne

ikke op til den positive udvikling, der generelt gør sig

gældende for hele sektoren. Årsagen er primært et spring i de faste

kapacitetsomkostninger fra 2001 til 2002, men her skal advares

mod at overfortolke, idet stikprøven af virksomheder ikke er ens

fra 2001 til 2002.

Det skal også pointeres, at trævirksomhederne samlet set viser et

bedre resultat på bundlinien målt i kroner og øre, idet den gennemsnitlige

nettoomsætning er steget betydeligt for de deltagende

virksomheder.

Størrelsesanalyse – de største trævirksomheder i førertrøjen

De tre grupperingerne viser alle en pæn fremgang i dækningsbidraget

i 2002. Især må 2002/03 betegnes som et meget tilfredsstillende

år for de største fagentreprenører med en omsætning på

over 75 millioner kroner blandt trævirksomhederne. Dækningsgraden

steg til 18,1% mod 16,0% i 2001.

Det betyder meget for resultatet på bundlinien, idet den gennemsnitlige

omsætning ligeledes steg fra ca. 94 millioner kroner i 2001

til ca. 146 millioner kroner i 2002. Dermed præsterede de største

trævirksomheder i gennemsnit et overskud på over 7 millioner

kroner, hvilket er en betydelige stigning i forhold til ca. 4,3 millioner

kroner i 2001. Overskudsgraden steg ligeledes fra 4,6% i 2001

til 5,2% i 2002. Samme positive udvikling gør sig gældende for

udviklingen i de øvrige centrale økonomiske nøgletal (se tabel). At

de største virksomheder kan fremvise en overskudsgrad på niveau

med de mindste virksomheder i branchen, gør sig i denne analyse

kun gældende for tømrer/snedkerfaget.

De mindste virksomheder, med en omsætning på under 15 millioner

kroner, oplevede ligeledes en fremgang i dækningsgraden,

men samtidig en markant stigning i de faste kapacitetsomkostninger,

hvorfor overskudsgraden faldt til 5,2% i 2002 mod 6,3% i

2001. Udviklingen hos de mindste virksomheder kan derfor ikke

betegnes som helt tilfredsstillende.

De mellemstore virksomheder, med en omsætning på mellem 15

og 75 millioner kroner, fremstår fortsat som det omsætningssegment,

der har det sværest rentabilitetsmæssigt. Det skyldes at

segmentet har noget højere variable omkostninger end de mindre

virksomheder og de helt store virksomheder.

Omvendt kan der på landsplan være en overvægt af virksomheder

i netop dette segment, hvilket forstærker konkurrencen på deres

primære markeder. De indrapporterede tal for dette segment peger

på, at de mellemstore trævirksomheder har et for højt niveau

for kombinationen af andre produktionsomkostninger (omkostninger

til underentreprenører og leasing af maskiner) og materialer

i forhold til dækningsbidraget.

Konklusionen må være, at virksomhederne i træbranchen i 2002

rentabilitetsmæssigt klarede sig ringere end de øvrige fag. Regnskabstallene

indikerer et behov for en bedre styring af udviklingen

i de fast omkostninger i en periode, hvor den hårde konkurrence

sætter dækningsbidraget under pres. Regnskabstallene indikerer

endvidere, at det i 2002/03 fortsat var specielt de mellemstore

virksomheder, der led under meget hård konkurrence i træbranchen.


Faganalyse af murervirksomheder

Øget dækningsbidrag ”spist” af stigende faste omkostninger og

investeringer

Murerfaget viste i 2002 en evne til at øge indtjeningen pr. omsætningskrone

før opgørelse af de faste omkostninger og afskrivninger.

I 2002 havde de deltagende murervirksomheder i analysen en

gennemsnitlig omsætning på ca. 10,6 millioner kroner, hvoraf der

blev skabt et dækningsbidrag på gennemsnitlig ca. 2,2 millioner

FAGANALYSE AF MURERVIRKSOMHEDER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED

MURERVIRKSOMHEDER OMSÆTNING < 15 MIO.KR.

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

Omsætning 10.642 100,0 16.730 100,0 5.906 100,0 5.060 100,0

Lønninger i produktion -3.141 -29,5 -4.325 -25,8 -1.923 -32,6 -1.825 -36,1

Vareforbrug / materialer mv. -3.723 -35,0 -7.592 -45,4 -2.117 -35,8 -1.814 -35,8

Andre produktionsomkostninger -1.541 -14,5 -2.273 -13,6 -519 -8,8 -334 -6,6

- Direkte produktionsomkostninger -8.405 -79,0 -14.190 -84,8 -4.559 -77,2 -3.973 -78,5

= Dækningsbidrag 2.237 21,0 2.540 15,2 1.347 22,8 1.087 21,5

- Saml. kontante kapacitetsomkostninger -1.421 -13,4 -1.334 -8,0 -771 -13,1 -515 -10,2

= Indtjeningsbidrag 816 7,6 1.206 7,2 576 9,7 572 11,3

- Af- og nedskrivninger -247 -2,3 -325 -1,9 -161 -2,7 -147 -2,9

= Resultat før renter 569 5,3 881 5,3 415 7,0 425 8,4

+ Finansielle indtægter 70 0,7 139 0,8 22 0,4 23 0,4

- Finansielle udgifter -81 -0,7 -142 -0,9 -50 -0,8 -52 -1,0

= Resultat af ordinær drift 558 5,3 878 5,2 387 6,6 396 7,8

Udvalgte nøgletal:

Dækningsgrad 21,0% 15,2% 22,8% 21,5%

Overskudsgrad 5,3% 5,3% 7,0% 8,4%

Afkastningsgrad 15,2% 13,4% 17,2% 18,9%

Soliditetsgrad 34,3% 26,9% 30,2% 33,3%

Sikkerhedsmargin 24,9% 34,5% 28,8% 36,4%

Antal virksomheder 109 179 86 123

* Alene BYG-tal er anvendt

For de deltagende murervirksomheder i 2002 var det specielt en

mærkbar nedgang i materialeomkostningernes andel af hver omsætningskrone,

der gav en forbedring af dækningsbidraget. For

hver omsætningskrone gik kun 35% til materialeomkostninger i

2002 mod lidt mere end 45% i 2001. Til gengæld steg andre produktionsomkostninger

en smule til 14,5% af hver krone, der blev

omsat mod 13,6 øre i 2001, ligesom lønomkostninger trak op i

2002.

Samlet set er det positivt, at analysen peger på en forbedret indtjeningsevne

på den helt primære indtjening (omsætning – direkte

variable produktionsomkostninger) i murerfaget, og det kan

noteres, at murerfaget fulgte trenden i de øvrige fag med øget

brug af underentreprenører, fremmede arbejde og leasing af materialer

og maskiner, hvilket indikeres af en stigning i andre produktionsomkostninger.

Der skal igen her manes til varsomhed

kroner – svarende til en dækningsgrad på 21,0%. I 2001 lå den

gennemsnitlige dækningsgrad i murerfaget på 15,2% (i 2001 måles

kun mod virksomheder i det gamle Byggeriets Arbejdsgivere), men

virksomhederne havde til gengæld i gennemsnit en højere omsætning

på ca. 16,7 millioner kroner i 2001.

OMSÆTNING 15-75 MIO.KR.

2002 2001*

1.000 % 1.000 %

25.970 100,0 30.641 100,0

-7.139 -27,5 -7.395 -24,1

-9.053 -34,9 -16.750 -54,7

-4.602 -17,7 -2.170 -7,1

-20.794 -80,1 -26.315 -85,9

5.176 19,9 4.326 14,1

-3.511 -13,5 -2.089 -6,8

1.665 6,4 2.237 7,3

-565 -2,2 -572 -1,9

1.100 4,2 1.665 5,4

240 0,9 291 0,9

-207 -0,8 -252 -0,8

1.133 4,3 1.704 5,5

19,9% 14,1%

4,2% 5,4%

13,3% 14,4%

39,9% 28,5%

21,9% 39,4%

22 50

med at overfortolke tendenserne, da stikprøven af virksomheder

givet er forandret noget fra 2001 til 2002.

Uændret overskudgrad på 5,3% i 2002

Alligevel ”landede” overskudgraden på et uændret niveau i 2002

på 5,3%, hvilket kan tilskrives, at murerfaget i stil med tømrer/

snedkerfaget, men modsat byggeentreprenørerne, ikke formåede

at lægge en dæmper på udviklingen i de faste kapacitetsomkostninger.

Ud af en gennemsnitlig opsætning på ca. 10,6 millioner

kroner blev ca. 1,4 millioner kroner benyttet til betaling af faste

omkostninger – svarene til 13,4% af omsætningen. I 2001 tog udgifterne

til faste kapacitetsomkostninger 8,0% af hver omsætningskrone.

Dermed lykkedes det ikke murerfaget at fastholde den

stagnerende tendens i de faste omkostninger, som gjorde sig

gældende fra 2000 til 2001.

29


30

Endvidere indikeres, at de deltagende murervirksomheder i 2002

øgede investeringsniveauet, idet afskrivningerne gennemsnitlig

svarede til 2,3% af omsætningen mod 1,9% i analysen fra 2001.

Samlet set holder murerfaget dog fast i ”førstepladsen” som det

bedst indtjenende fag blandt byggefagene i denne analyse – både

havde angår overskudsgraden og resultat efter finansielle poster i

procent af omsætningen. Murerfaget fremstod efter 2002 ligeledes

som et af de bedst konsoliderede fag med en gennemsnitlig soliditetsgrad

på over 30%.

Størrelsesanalyse på murerfaget

I stil med tidligere år er det de mindste murervirksomheder (omsætning

under 15 mio. kr.), der i 2002 opnåede den bedste indtje-

±

ning pr. omsætningskrone - målt på såvel dækningsgrad som

overskudsgrad. Dette falder i tråd med de fleste af de øvrige byggefag

og hænger sammen med den markant tiltagende konkurrence

på de lidt større entrepriser. Såvel de små som de mellemstore

murervirksomheder viser sammen tendens på driftsregnskaberne,

nemlig en stigning i dækningsgraden fra 2001 til 2002

men et fald i overskudsgraden fra 2001 til 2002.

For 2002 har det af diskretionshensyn ikke været muligt at medtage

resultater fra murervirksomheder med en omsætning større

en 75 millioner kroner i analysen, da der var for få deltagende

virksomheder med denne volumen i omsætningen.


2 Analysegrundlag og metode

Regnskabsanalysen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse,

hvor spørgeskemaet udsendtes i efteråret 2003 til medlemsvirksomheder

i Dansk Byggeri.

De returnerede spørgeskemaer indeholder regnskabsoplysninger

om de enkelte virksomheder, herunder omsætningsfordeling, timepriser

og øvrige data, som har dannet grundlag for analysen,

og er opbevaret fortroligt af en ekstern revisor, som er tilknyttet

regnskabsanalysen.

Historiske tal til sammenligning af resultater for analyseåret

Sammenlægningen af Dansk Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere

1. januar 2003 har betydet et helt nyt stikprøvegrundlag for

den nye regnskabsanalyse i regi af Dansk Byggeri. Da de to tidligere

organisationers analyser var forskelligt opbygget, har dette givet

lidt problemer med udarbejdelsen af historiske sammenligningstal

på baggrund af tidligere regnskabsanalyser og virksomhedsanalyser

i hhv. Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere. Ved

analyse af de enkelte delmarkeder eller segmenter har det ikke

været muligt at sammenkøre data på et forsvarligt og validt

grundlag, hvorfor kun ét datasæt (fra en af de to tidligere organisationers

analyser) er anvendt, hvilket også er anført ved de respektive

analyser.

Virksomhedernes indplacering på hovedaktiviteter

Inddelingen af virksomheder pr. hovedaktivitet er baseret på den

primære aktivitet. Flere større virksomheder har såvel anlægs-

som byggeaktiviteter, hvorfor kategoriseringen af disse giver visse

måletekniske problemer, idet f.eks. flere byggevirksomheder har

store anlægsdivisioner, som indgår i byggeaktiviteterne. Det har

ikke været muligt at foretage en mere korrekt opdeling, hvorfor

det valgte inddelingsprincip, hvor virksomhederne selv angiver

omsætningsfordelingen, fastholdes.

Et andet krav har været, at de virksomheder, som har en anden

regnskabsopstilling end udformningen af undersøgelsens spørgeskema,

har måtte omarbejde deres regnskab i overensstemmelse

med undersøgelsens kontorammer. I forbindelse med indgangskontrollen

ved modtagelsen af de tilbagesendte spørgeskemaer er

opfyldelse af disse krav kontrolleret, ligesom skemaerne er gennemgået

for fejl og mangler, der efterfølgende er rettet i samarbejde

med virksomhederne.

Den målte omsætning i analysen

Det er afgørende for analysens anvendelighed, at den er repræsentativ

for hele branchen. Ved sammenlægning af organisationerne

er medlemsdeltagelsen fortsat på samme niveau, således at

der er kontinuitet i datagrundlaget. Den omsætning, der måles på

i 2002, er på knap 39 milliarder kroner – svarende til ca. 26% af

den samlede omsætning i bygge- og anlægsbranchen i 2002 (eksklusiv

moms).

ANALYSEGRUNDLAG

VIRKSOMHEDER DER DELTAGER STØRRELSESFORDELT

VIRKSOMHEDER DER DELTAGER FAGFORDELT

2001 2002

Antal I alt Antal I alt

Anlægsvirksomheder 40 25

Byggevirksomheder:

2000 2001 2002

Antal deltagere i analysen 553 635 536

Deltagernes omsætning

i mio.kr.

Bygge- og anlægsbranchens

omsætning i mio.kr.

Deltagernes andel af

brancheomsætningen i %

Kilder: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

44.804 46.996 38.924

141.728 149.724 148.415

31,6 31,4 26,2

2001 2002

(Antal) (mio.kr.) (Antal) (mio.kr.)

Omsætning 0-15 mio.kr. 368 2.176 303 1.840

Omsætning 15-75 mio.kr. 195 6.321 171 5.945

Omsætning over 75 mio.kr. 72 38.499 62 31.139

I alt 635 46.996 536 38.924

Entreprenørvirksomheder 87 127

Trævirksomheder 245 191

Murervirksomheder 179 109

Malervirksomheder 13 524 10 437

Anden entreprenørvirksomhed 51 39

Industri m.v. 20 71 35 74

I alt 635 536

I forhold til denne samlede analyses indhold har vi søgt at give et

billede af både de store og små virksomheders rentabilitetsudvikling

ved bl.a. at foretage visse delanalyser til belysning heraf. På grund af det lave antal deltagende virksomheder inden for

Der er dog stadig en klar omsætnings- og volumenmæssig over- malerfaget og industrien har det af statistiske årsager ikke været

vægt af større bygge- og anlægsvirksomheder i deltagerkredsen, muligt at gennemføre en dyberegående analyse inden for de to

hvilket påvirker de samlede tal for branchen signifikant i analy- brancher, men de to segmenters drifts- og nøgletal kan ses i bilagsen.

For at imødegå dette laves en række delanalyser på omsætene. ±

ningsstørrelser og fag.

31


32

2 Bilag

SEKTORTAL FOR ANLÆGSENTREPRENØRER, GENNEMSNITSVIRKSOMHED

ANLÆGSENTREPRENØRER OMSÆTNING < 15 MIO.KR.

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

Omsætning 134.704 100,0 98.423 100,0 6.976 100,0 11.036 100,0

Lønninger i produktion -25.801 -19,1 - - -2.254 -32,3 - -

Vareforbrug /

materialer mv.

Andre produktionsomkostninger

- Direkte produktionsomkostninger

-73.583 -54,6 - - -2.288 -32,8 - -

-12.333 -9,2 - - -1.134 -16,3 - -

-111.717 -82,9 -80.781 -82,1 -5.676 -81,4 -7.940 -71,9

= Dækningsbidrag 22.987 17,1 17.642 17,9 1.300 18,6 3.096 28,1

- Saml. kontante

kapacitetsomkostninger

-13.493 -10,0 -12.706 -12,9 -921 -13,2 -2.237 -20,3

= Indtjeningsbidrag 9.494 7,1 4.936 5,0 379 5,4 859 7,8

- Af- og nedskrivninger -4.667 -3,5 -3.780 -3,8 -317 -4,5 -452 -4,1

= Resultat før renter 4.827 3,6 1.156 1,2 62 0,9 407 3,7

+ Finansielle indtægter 320 0,2 995 1,0 19 0,3 - -

- Finansielle udgifter -1.047 -0,8 - - -65 -0,9 -51 -0,5

= Resultat af ordinær drift 4.100 3,0 2.151 2,2 16 0,3 356 3,2

Udvalgte nøgletal:

Dækningsgrad 17,1% 17,9% 18,6% 28,1%

Overskudsgrad 3,6% 1,2% 0,9% 3,7%

Afkastningsgrad 5,4% 1,8% 8,6% 8,5%

Soliditetsgrad 42,3% 43,0% 32,2% 35,1%

Sikkerhedsmargin 17,8% 12,2% 27,9% 11,5%

Antal virksomheder 25 40 9 17

OMSÆTNING 15-75 MIO.KR. OMSÆTNING > 75 MIO.KR.

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

25.721 100,0 34.645 100,0 507.935 100,0 456.429 100,0

-8.594 -33,4 - - -89.800 -17,7 - -

-10.546 -41,0 - - -285.584 -56,2 - -

-1.806 -7,0 - - -46.674 -9,2 - -

-20.946 -81,4 -27.443 -79,2 -422.058 -83,1 -379.599 -83,2

4.775 18,6 7.202 20,8 85.877 16,9 76.830 16,8

-1.991 -7,8 -4.456 -12,9 -51.521 -10,1 -56.990 -12,5

2.784 10,8 2.746 7,9 34.356 6,8 19.840 4,3

-1.215 -4,7 -1.281 -3,7 -16.946 -3,4 -17.574 -3,8

1.569 6,1 1.465 4,2 17.410 3,4 2.266 0,5

142 0,6 - - 1.068 0,2 6.168 1,3

-440 -1,7 -158 -0,5 -3.533 -0,7 - -

1.271 5,0 1.307 3,7 14.945 2,9 8.434 1,8

18,6% 20,8% 16,9% 16,8%

6,1% 4,2% 3,4% 0,5%

13,0% 9,5% 5,0% 0,7%

38,4% 32,9% 42,9% 44,4%

26,6% 18,1% 17,4% 11,0%

10 16 6 7


SEKTORTAL FOR MALERFAGET OG INDUSTRIEN, GENNEMSNITSVIRKSOMHED

MALERFAGET INDUSTRIEN

2002 2001* 2002 2001*

1.000 % 1.000 % 1.000 % 1.000 %

Omsætning 11.185 100,0 6.178 100,0 58.362 100,0 33.359 100,0

Lønninger i produktion -5.734 -51,2 -2.870 -46,5 -11.937 -20,5 -7.451 -22,3

Vareforbrug / materialer m.v. -1.171 -10,5 -1.167 -18,9 -23.594 -40,4 -13.943 -41,8

Andre produktionsomkostninger -1.585 -14,2 -557 -9,0 -5.084 -8,7 -1.632 -4,9

-Direkte produktionsomkostninger -8.490 -75,9 -4.594 -74,4 -40.615 -69,6 -23.026 -69,0

=Dækningsbidrag 2.695 24,1 1.584 25,6 17.747 30,4 10.333 31,0

-Saml. kont. kapacitetsomkostninger -1.976 -17,7 -934 -15,1 -13.312 -22,8 -5.529 -16,6

=Indtjeningsbidrag 719 6,4 650 10,5 4.435 7,6 4.804 14,4

-Af- og nedskrivninger -212 -1,9 -153 -2,5 -2.264 -3,9 -1.179 -3,5

=Resultat før renter 507 4,5 497 8,0 2.171 3,7 3.625 10,9

+Finansielle indtægter 24 0,2 23 0,4 302 0,5 311 0,9

-Finansielle udgifter -101 -0,9 -43 -0,7 -552 -0,9 -761 -2,3

=Resultat af ordinær drift 430 3,8 477 7,7 1.921 3,3 3.175 9,5

Udvalgte nøgletal:

Dækningsgrad 24,1% 25,6% 30,4% 31,0%

Overskudsgrad 4,5% 8,0% 3,7% 10,9%

Afkastningsgrad 10,7% 15,3% 8,2% 15,9%

Soliditetsgrad 27,9% 29,2% 41,4% 29,6%

Sikkerhedsmargin 16,0% 30,2% 10,8% 30,7%

Antal virksomheder 10 13 35 20

* Alene BYG-tal er anvendt

33


34

NØGLETALSFORKLARING

Drift Definition Beskrivelse

Dækningsgrad

Overskudsgrad

Kapacitetsgrad

Omsætningshastighed

Kredit nydelse

(Kredittid - kreditorer)

Kredit ydelse

(Kredittid - debitorer)

Omsætning pr. mand

Aktiver pr. mand

Rentabilitet

Afkastningsgrad

Egenkapitalens

forrentning %

Følsomhed

Soliditetsgrad

Sikkerhedsmargin

Likviditetsgrad

Ved nedgang i netto

omsætning på 1 % reduceres:

Resultat med (%)

Egenkap. forrent. (% point)

Dækningsbidrag * 100

Nettoomsætning

Resultat før renter * 100

Nettoomsætning

Dækningsbidrag

Kapacitetsomk. incl. afskrivninger

Nettoomsætning

Aktiver i alt

Varekreditorer * 360

Materialer (vareforbrug)

Tilgodehav. og igangvær. Arb. * 360

Nettoomsætning

Nettoomsætning

Ansatte i alt

Aktiver i alt

Ansatte i alt

(Resultat før renter + renteindtægter) * 100

Aktiver i alt

Resultat excl. ekstraord. poster * 100

Egenkapital

Egenkapital * 100

Aktiver i alt

Resultat excl. ekstraord. poster

Dækningsgrad * nettoomsætning

Omsætningsaktiver * 100

Kortfristet gæld + varekreditorer

Dækningsbidrag

Resultat før renter

Dækningsbidrag

Egenkapital

Dækningsbidrag pr. omsat 100 kr.

Resultat før renter pr. omsat 100 kr.

Dækningsbidrag pr. indsat kapacitetskrone

Beskriver den kapitalbinding, der har fundet sted for at

skabe omsætning

Gennemsnitlig kredittid ydet af leverandør,

målt i antal dage

Gennemsnitlig kredittid ydet til kunder, målt i antal dage

Ved I/S eller Personlig ejerform skal ‘Ansatte i alt’

forhøjes med antallet af medarbejdende ejere

Afkast af bundet kapital

Afkast af bundet egenkapital

Egenkapitalens andel af den samlede aktivmasse

Udtrykker, hvor meget virksomhedens omsætning kan tåle

at falde før end virksomheden giver underskud

Virksomhedens evne til at have tilstrækkelig med likvide

aktiver til at dække den kortfristede gæld m.v., som

forfalder inden for ét år

Viser hvorledes resultat før renter påvirkes af et fald i

omsætningen på 1 % (enhed: %)

Viser hvorledes egenkap. forrentning påvirkes af

et fald i omsætningen på 1 % (enhed: % point)


Regnskabsanalyse 2003

Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2

Postboks 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 10

www.danskbyggeri.dk

Forsidefoto: Simon Ladefoged

Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri

Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S

Papir: Accello 100 g mat / omslag: 140 g mat

Tryk: April 2004

Oplag: 2.000

1. udgave, ISBN 87-989549-3-8

35


±

Dansk Byggeri er organisationen for 6.000 virksomheder

inden for byggeri, anlæg og industri.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at få politisk indflydelse,

deltage i den offentlige debat samt yde service

og sikre overenskomster, så medlemmerne kan

udvikle deres virksomheder bedst muligt - til gavn

for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 2 Postboks 2125 2 Telefon 72 16 00 00 2 Fax 72 10 00 10 2 www.danskbyggeri.dk

More magazines by this user
Similar magazines