Vindkraft til klimakampen - Energinet.dk

Vindkraft 

til klimakampen 

Danmarks vej til vind 

i verdensklasse 

2009 

temanummer

Sparepære 

Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en 

verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk 

ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen 

af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet. 

Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et 

fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? 

Og har du lyst til at være helt uundværlig? 

Så tjek 

Vil du være med til at skabe 

morgendagens energiløsninger? 

Fokus på vedvarende energi. Danmark som foregangsland. Klimatopmøde 

2009. Energi er i den grad på dagsordenen, og som medarbejder 

i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i 

krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt 

samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste 

hoveder kommer du til at sætte dit præg på nogle af de største 

anlægsprojekter i Danmarks historie. 

Udgives seks gange årligt 

af Energinet.dk's 

kommuni ka tionsafdeling 

Tonne Kjærsvej 65 

DK7000 Fredericia 

Tlf. +45 70 10 22 44 

Fax +45 75 56 29 85 

kommunikation@energinet.dk 

www.energinet.dk 

redaktion 

Redaktør 

Sanne Safarkhanlou (DJ) 

tlf. +45 76 22 48 12 

ssa@energinet.dk 

Journalist Torben Bülow (DJ) 

tlf. +45 76 22 48 04 

tob@energinet.dk 

Kommunikationsdirektør 

Hans Mogensen (ansv.) 

tlf. +45 76 22 48 00 

hmo@energinet.dk 

Forsidefoto: Niels Hougaard 

montage: Energinet.dk 

Distribution 

Anne Cecilie Nesager Røge 

Tlf. +45 76 22 48 01 

acm@energinet.dk 

Layout og tryk 

Datagraf 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166 

Miljøcertificeret efter 

ISO 14001 

Nyhedsmagasinet OmEnergi 

trykkes på miljøvenligt papir. 

ISSNnr. 1901 1989 

Oplag: 30.000 

Næste nummer udkommer 

medio maj 2009

Hele verden skal kende 

det danske vind-eksempel 

REAKTION: “Det er dog imponerende”. Det er typisk 

reaktionen, når jeg fortæller andre landes repræsentanter 

om udbygningen af vindkraften i Danmark. Vi starter 

ofte med en snak om produktion af møller og nye 

arbejdspladser i den grønne økonomi. Men ret hurtigt 

kommer snakken til at fokusere på integration af vindenergi 

i elsystemet og udbygning af transmissionsnettet. 

Det er nemlig her, skoen trykker i de fleste lande. 

For et lille års tid siden havde jeg besøg af Irlands energiminister, 

som oplyste, at vind er der rigeligt af i 

Irland, og den irske regering ser gerne vindenergien 

bedre udnyttet. Problemet er blot, at de bedste placeringer 

af nye offshore vindmølleparker er ud for Irlands 

vestkyst, ud mod Atlanterhavet. Elektriciteten skal derimod 

primært anvendes i de større byer på Irlands østkyst 

f.eks. Dublin. 

Mellem øst og vest er der svage transmissionsnet, som 

kræver udbygning for at kunne bringe elektriciteten fra 

de nye mølleparker til Dublin. Derved øges investeringen 

betragteligt, og den irske transmissionsoperatør, 

EirGrid, tygger fortsat på både udbygning af transmissionsnettet, 

og hvordan vindenergien skal spille sammen med de 

elproduktionsanlæg, som anvender fossile brændsler. 

Eksemplet fra Irland illustrerer ganske godt, hvilken 

udfordring man står over for i rigtig mange af verdens 

lande, når det gælder udbygning af vindenergien. Det er 

i reglen muligt at overbevise udenlandske politikere og 

ministre om, at vindenergi er en rigtig god investering 

både økonomisk og af hensyn til klimaet. Men når ministrene 

kommer hjem, så skal de overbevise både systemoperatører, 

ejere af kraftværker, erhvervsorganisationer 

og kommunalpolitikere om, at det er muligt at integrere 

vedvarende energi i elsystemet. 

Denne udfordring kan på grund af mange særinteresser 

være for stor, og resultatet bliver, at udbygningen af 

vind-energien går langsomt. Derfor er det vigtigt, at vi 

fortæller om det danske vind-eksempel til alle, som vil 

høre på os. Af hensyn til eksporten af vindmøller og elsystemløsninger, 

og fordi det kan ses som et af Danmarks 

bidrag til at gøre verdens energiproduktion lidt 

grønnere. 

Jeg håber derfor, at dette temanummer om det danske 

vind-eksempel vil belyse udfordringerne med yderligere 

integration af vindenergi, så flere får lyst til at udbygge 

vindenergi både i Danmark og i resten af verden. Der er 

brug for dette specielt i et COP15-år, hvor mange landes 

øjne hviler på Danmark og på danske løsninger. 

Connie Hedegaard 

Klima- og energiminister 

Nyhedsmagasinet omenergi 3

Værktøjer til vindkraft 

LÆSEVEJLEDNING: Ikke en dag går, uden at vi 

hører om de miljø- og klimaudfordringer, verden 

står over for. 

Om indlandsisen, der smelter for øjnene af os, og 

havene, der stiger, mens vi leder efter svar og holdbare 

løsninger på vores stigende behov for energi. 

I Danmark er vinden en af de største naturgivne 

ressourcer, og vindkraften leverer i dag en femtedel 

af den elektricitet, danskerne trækker ud af stik- 

kontakterne. 

Som du kan se på illustrationen, er opskriften en 

lang række værktøjer, der sikrer, at vinden altid bliver 

brugt der, hvor der er mest brug for den. Mange 

er i spil i dag, og i fremtiden vil vi se endnu flere. 

For vi standser ikke her. Vi vil op på 50 procent 

vindkraft i 2025. Men hvordan? 

Det er præcis, hvad magasinet her ønsker at for- 

tælle dig. 

Først kan du læse om den historiske baggrund 

for vindkraft i Danmark på siderne 6–10. 

På siderne 11–31 kan du studere de værktøjer, 

der er årsagen til, at vi kan håndtere 20 procent 

vindkraft i elsystemet i dag. 

Og på siderne 32–51 kan du læse om, hvordan 

elbiler og en række andre nye værktøjer skal gøre 

det muligt at nå målet: 50 procent vindkraft i 2025. 

God læselyst! 

Illustration: Franck Wagnersen 


PRISFLEKSIBELT 

FORBRUG 

STATUS 2009 

VARMEPUMPE 

ELPATRONER 

OLIEKRISE 

Danskerne måtte vænne sig til bilfrie søndage og kolde radiatorer i midten af 

1970'erne. Energikriserne blev begyndelsen til en forandring af samfundet, 

så Danmark i dag står som en af klimakampens frontløbere. 

I løbet af de seneste 25 år er Danmarks økonomi vokset 

med 75 procent, mens energiforbruget stort set har 

ELBILER holdt sig konstant. 

En målrettet strategi, en vedholdende, aktiv politisk 

indsats og en unik innovationskultur har skabt den 

danske succeshistorie. Det kalder vi det danske 

eksempel. 

Olieboycot 

Oktober 1973. Energikrisen kom som et chok. Udløst af 

krigen mellem Israel og Egypten/Syrien og den arabiske 

olieboykot af USA og Vesteuropa. 

I løbet af kort tid blev olieprisen flerdoblet og skabte 

stor usikkerhed om den fremtidige energiforsyning. 

På det tidspunkt blev 90 procent af Danmarks energibehov 

dækket af olie, og bilisterne måtte lære at lade 

bilen stå om søndagen, mens butikkerne blev opfordret 

til at slukke lyset, når de ikke var åbne. Det var kun 

begyndelsen. 

FØR 

Klimakampens frontløber 

I 1979 fulgte et nyt oliechok i kølvandet på den iranske 

revolution og shahens fald. 

Det første energiministerium 

Chokket fra de to oliekriser satte gang i en nytænkning 

og en forandring af det danske samfund. 

Hjemme hos familien Danmark blev der skruet ned 

for varmen, og danskerne isolerede deres huse. 

Folkelige bevægelser engagerede sig i at finde løsninger 

på de globale udfordringer, som energikriserne 

havde skabt, og skubbede på udviklingen. 

Virksomhederne begyndte at interessere sig for energibesparelser 

og energieffektivitet, og politikerne prioriterede 

energipolitikken. 

I 1976 kom den første samlede energiplan. Den havde 

fokus på at mindske energiforbruget og afhængigheden 

af olie. 

I 1979 vedtog Folketinget love for varme- og naturgasforsyning, 

Danmark fik sit første energiministerium,

AlTErnATivEr: Da usikkerheden omkring lan- 

dets olieforsyning var på sit højeste i 1973/74 blev 

der indført bilfrie søndage. Det gav nye muligheder, 

som her på motorvejen ved Nyborg. 

Foto: Polfoto 

bilFri: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. 

Foto: Scanpix 

og i årene efter fulgte love om tilskud til vedvarende 

energi og energibesparelser i bygninger. 

Grønne afgifter 

Udbygningen af fjernvarmen og samproduktionen 

af el og varme tog for alvor fart i 1980'erne, 

og i 1990'erne voksede det danske Miljøog 

Energiministerium sig meget stærkt. 

Nye energiplaner satte stadig højere mål for at 

mindske energiforbruget og reducere CO2-ud ledningen. Godt hjulpet på vej af stadig skrappere 

regulering, grønne afgifter, incitamenter og 

energisparekampagner. 

Efter årtusindskiftet har forudsætningerne for 

energipolitikken igen ændret sig. Markante olieprisstigninger 

og en ny stærk klimabevidsthed 

både i Danmark og globalt har ført til nye energiaftaler 

med endnu højere mål. 

Af Hans Mogensen | hmo@energinet.dk 

FAKTA: 

Effektiv udnyttelse af energi 

El oG vArmE i KombinATion 

Blandt en lang række tiltag til at øge energieffektiviteten har 

samproduktion af el og varme en meget væsentlig betydning for 

det danske energieventyr. 

Samproduktionen af el og varme sikrer en langt mere effektiv 

udnyttelse af de brændsler, der indgår i produktionen. 

De mest effektive kombinerede kraftvarmeværker har en effektivitetsgrad 

på mere end 90 procent. 

Høje politiske krav har udviklet den kollektive varmeforsyning 

og verdens mest effektive kraftværker. 

I dag produceres over 80 procent af fjernvarmen i Danmark i 

samproduktion med el. Tilsvarende produceres ca. halvdelen af 

elektriciteten i samproduktion med varme. 

EnErGisTAndArdEr 

Danmark har gennemført en række initiativer over for forbrugere og 

virksomheder, som øger effektiviteten i slutenergiforbruget. 

Der er etableret høje energistandarder for bygninger, energimærkeordninger 

for elektriske apparater, offentlige kampagner for energibesparelser 

i husholdningerne, energibesparelsesaftaler i industrien, 

og ikke mindst er der indført afgifter på energiforbruget. 

Miljø- og energiafgifterne i Danmark bidrager til, at prisen på 

energiforbruget bedre afspejler de miljømæssige omkostninger ved 

produktion og bortskaffelse. 

rEGulErinG, AFGiFTEr oG inciTAmEnTEr 

Samspillet mellem innovative virksomheder og stadig mere krævende 

energilove har bidraget til, at Danmarks energiforbrug ikke 

er steget i takt med den økonomiske vækst. 

Danmark er et af de lande, hvor grønne afgifter udgør den største 

andel af bruttonationalproduktet. Afgifter, der påvirker virksomhedernes 

og forbrugernes adfærd. 

Danmark har derfor store erfaringer med design af grønne 

afgifter og incitamenter til fremme af vedvarende energi. 

ForsKninG oG udviKlinG 

Forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier og 

systemer har været afgørende for den danske styrkeposition på 

energiområdet. 

Danmark har en veludviklet tradition for et bredt samarbejde 

om forskning og udvikling på energiområdet og gode erfaringer og 

eksempler på effektive samarbejdsprojekter og netværk mellem 

virksomheder og forsknings- og vidensinstitutioner. 

Staten støtter forskningen via en lang række forsknings- og 

innovationsprogrammer og via basisforskning på forskningsinstitutionerne. 

vindmøllEr Til hElE vErdEn 

Det konstante politiske og erhvervsmæssige fokus på energieffektivitet 

og nye teknologier har gjort Danmark ledende inden for 

eksport af energiteknologiske løsninger. 

Dansk eksport af ren teknologi giver mange andre danske eksportvarer 

baghjul. Fx dækker Danmark i dag ca. en tredjedel af det 

globale marked for vindmøller. 


D 

NING 

Nyhedsmagasinet omenergi 8 

BAGGRUND 

BAGGRUND 

ELPATRONER 

Vindkraften lod 

sig ikke knægte 

Jysk stædighed og truslen om atomkraft banede vejen 

for vindmøllens OLIEKRISE comeback efter oliekrisen i 1973. 

“Med den rivende udvikling af atomenergi er det berettiget 

at spørge, om ikke tiden er løbet fra vindkraften”. 

Formanden for Danske Elværkers Forening (nu 

Dansk Energi), direktør Robert Henriksen, gav ikke den 

elværksejede Gedser-mølle mange ELBILER chancer ved indvielsen 

MODSTAND i 1957. Og fem år senere konkluderede Vindkraftudvalget 

under DEF da også, at vindkraft til elproduktion 

ikke var konkurrencedygtig, fordi kul og olie var 

for billig. Basta! 

Forbrugerne brokkede sig ikke, for kul og olie betød 

billig og rigelig energi til de små hjem. Der skulle da 

også en oliekrise til, før elværkerne kom i tanke om, at 

atomenergi måske kunne erstatte olien. Det perspektiv 

genfødte i realiteten vindkraften, der nu 30 år efter 

dækker en femtedel af Danmarks elforbrug. 

Kroget og stenet vej 

Vejen har været kroget og stenet. Allerede i 1890'erne 

lykkedes det fysikeren Poul la Cour at forsyne Askov 

Højskole med jævnstrøm fra sin egen mølle. Olie og kul 

tog hurtigt pusten fra vindkraft, der dog oplevede en kortere 

opblomstring under verdenskrigene. Først da SEAS- 

SYmbOL: Vindkraftpioneren Christian Riisager med en 

vingemodel af sin banebrydende 22 kW-mølle fra midten af 

70'erne. I baggrunden en kæmpemølle fra Bonus (nu Siemens) 

i Brande, som videreførte den visionære tømrers idéer. 

Foto: Elmuseet 

ingeniøren Johannes Juul introducerede den asynkrone 

motor som generator i sin forsøgsmølle ved Gedser, var 

vejen banet for vindenergi i det offentlige net. Altså lige 

indtil Vindkraftudvalget stak en kæp i møllehjulet. 

I 1967 producerede den nu kanoniserede Gedser-mølle 

sin sidste kilowatt-time til nettet. Så i tiden omkring 

den første oliekrise i 1973 var vindkraft derfor stort set 

stadig kun en sag for ildsjæle. 

Jysk stædighed og gåpåmod skulle dog hurtigt vise sig 

at bære frugt. For en pæn del af succesen tilskrives to 

håndværkere, en smed og en tømrer, der i begyndelsen 

af 70'erne hver især knoklede med at bygge en lille 

vindmølle hjemme i baghaven – kun 25 kilometer fra 

hinanden i det vestjyske. 

Inspireret af Gedser-møllen 

Begge var de fascinerede af vind og mølleteknik – og i 

øvrigt inspirerede af Gedser-møllen. Trods en masse 

besvær og mislykkede investeringer resulterede deres 

anstrengelser i midten af 70'erne i de første, beskedne 

serieproduktioner på hver to møller. 

Tømreren var Christian Riisager fra Skærbæk syd for 

Herning. Hans næste serieproduktion fra 1978 på fem 

22 kilowatt-møller dannede skole for de første møller 

fra Bonus i Brande (nu Siemens) og Nordtank i Balle på 

Djursland, som senere fusionerede med Micon. 

Smeden var Karl Erik Jørgensen fra Herborg ved 

Videbæk, der solgte sit møllepatent til en landbrugs- 

maskinfabrik i Lem kun en halv snes kilometer længere 

vestpå. Fabrikken hed forresten Vestas. 

Alternativ til atomkraft 

Samtidig eksperimenterede grupper af unge med vindkraft 

som alternativ til atomkraft. Nogle byggede Tvind- 

møllen, andre satte gang i en serieproduktion af glasfibervinger. 

Og fra omkring 1980 samlede en række mindre 

maskinfabrikker op på de spredte initiativer og fik sat 

gang i en egentlig serieproduktion af de første møller. 

Så fulgte statens to forsøgsmøller ved Nibe, det statsstøttede 

Dansk Vindtekniks fem 750 kilowatt-møller på 

Masnedø og ikke mindst Elsams enorme 2 megawattforsøgsmølle 

i Tjæreborg Enge ved Esbjerg fra 1988. 

Siden udviklede private danske producenter møller til 

de parker, som skiftende energiministre pålagde de store 

elselskaber at bygge – til og med de første havmølleparker 

på Horns Rev og Rødsand. De blev leveret af henholdsvis 

Vestas og Bonus, der som nævnt tog afsæt i små 

møller bygget af driftige vestjyske håndværkere i 70'erne. 

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

uNDERSKOV: Siden 1980 er der vokset en frodig underskov af især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker 

op omkring de centrale kraftværker. Illustration: Energinet.dk 

Fra anarkistisk nettilslutning 

til forbillede for hele verden 

I 1976 fik en privat møllebygger som den første sin elmåler til at køre baglæns 

– uden at spørge om lov. I dag dækker vindkraften en femtedel af vores elforbrug. 

Ét er at bygge en vindmølle, noget helt andet er at lade 

den producere strøm til det offentlige elnet. I dagens 

Danmark så almindeligt, at vindmøllerne nu dækker 

omkring en femtedel af vores elforbrug. Indpasningen af 

vindenergi får nu Danmark til at fremstå som forbillede 

for resten af verden, men i 70'erne var det helt uopdyrket 

land. 

Af bitter nød – og uden at spørge om lov – opdagede 

tømreren Christian Riisager i 1976, at hans selvbyggede 

mølle i baghaven kunne få elmåleren i hans hus til at 

løbe baglæns. For inspireret af Gedser-møllen brugte 

han nemlig en asynkron motor som generator, hvilket 

kræver nettilslutning. 

Den noget anarkistiske nettilslutning resulterede hurtigt 

i fælles regulativer for hele elforsyningen og indvarslede 

en helt ny æra for vedvarende energi. Det gav 

hurtigt Danmark et forspring med hensyn til vindteknologi, 

som vi har udbygget lige siden. 

Forsyningssikkerhed 

Forspringet gælder ikke mindst den vigtige indpasning 

af store mængder ofte svært forudsigelig vindkraft i elsystemet 

uden at svække forsyningssikkerheden, som få 

centrale og typisk kulfyrede kraftværker hidtil havde 

været garant for. 

For så længe strøm ikke kan lagres, skal elsystemet 

time for time balancere mellem produktion og forbrug. 

Det kræver god planlægning og en veludrustet 

værktøjskasse. 

I 80'erne var vindkraftens udfordringer til elsystemet 

dog stadig overkommelige, men i det følgende årti 

resulterede en omlægning af miljøpolitikken i særdeles 

gunstige afregningsvilkår. Så fulgte en massiv tilgang af 

stadig større vindmøller – private såvel som laugs- og 

elværksejede. 

"Tre-armede tyveknægte" 

“Tre-armede tyveknægte”, kaldte ledende elfolk lettere 

irriteret de mange nye vindmøller. Og da den klimaneutrale 

vindenergi samtidig fik førsteret til nettet, satte de 

mange vindmøller i løbet af 90'erne elsystemet under et 

kolossalt pres. Ikke mindst fordi elsystemet sideløbende 

skulle håndtere et stærkt stigende antal decentrale 

kraftvarmeværker. 

EU-direktivet om liberalisering af elmarkedet løsnede 

i nogen grad op for det anstrengte forhold mellem produktion 

og transmission, som fra 1998 ikke længere 

måtte være i stue sammen af hensyn til fri og fair konkurrence. 

I stedet placerede Folketinget ansvaret for 

elsystemet, markedet og vedvarende energi hos Eltra 

vest for Storebælt og Elkraft øst for. Og de to system- 

ansvar fusionerede i 2004 til Energinet.dk. 

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk 


NING 


BAGGRUND 

MODSTAND 

Da græsrødder og vind 

OLIEKRISE 

trynede atomkraften 

I kølvandet på oliekrisen i 1973 lagde græsrødder og skolefolk med Tvind i 

spidsen grunden til en ny energipolitik ved at lancere den stort set uprøvede 

ELBILER 

vindenergi som et brugbart alternativ til atomkraft. 

Den store frelser. Sådan så et flertal af danskere atomenergi 

i kølvandet på oliekrisen i 1973, da varmen forsvandt, 

og strømmen blev dyr. Folkestemningen skiftede 

dog i løbet af få år som følge af massiv modstand fra 

græsrodsbevægelser. Slagord som “Hva' ska' væk? 

Barsebäck!” vandt langsomt genklang, og med tilføjelsen 

“Hva' ska' ind? Sol og vind!” lancerede atomkraftmodstanderne 

vindkraften som et brugbart alternativ. 

Elsam var langt fremme med planer om et atomkraftværk 

på Gyllingnæs ved Horsens Fjord, da Folketinget 

i 1976 tog konsekvensen af stemningsskiftet og fjernede 

atomkraft fra energiplanlægningen. 

Decentralt og selvforsynende 

Inden da fik truslen om atomkraft og en yderligere 

centraliseret elproduktion i kølvandet på oliekrisen et 

hastigt voksende skolesamvirke i Vestjylland til at tage 

sagen i egen hånd. Ved at bygge verdens 

største vindkraftværk ville Tvind-lærerne 

markere starten til et nyt decentralt og 

selvforsynende samfund. 

Satsningen lykkedes. Fem år efter 

begyndte Tvind-møllen i 1978 at producere 

strøm til skolerne med en effekt på 960 kW. 

Vingerne måtte ganske vist skiftes efter 15 års 

drift, men møllen kører stadig og har nu 

mere end 70.000 driftstimer på bagen. 

Tvind – et yndet udflugtsmål 

I dag trækker Tvind masser af 

overskrifter om tvivlsomme skatteforhold og 

ledelsens liv i luksus. Anderledes i 70'erne, da 

en massiv og overvejende positiv mediedækning 

af Tvind-møllen fik enorm betydning for den 

folkelige opbakning til vindkraft. 

Da arbejdet med møllen foregik alle ugens 

dage, blev Tvind hurtigt et yndet udflugtsmål i 

weekenderne for folk fra nær og fjern, der blev 

guidet rundt på byggepladsen af mølleholdet. 

Arbejdsmoralen aftvang ikke mindst respekt 

hos landboerne, som ellers betragtede det 

venstredrejede skolesamvirke med stor 

skepsis. 

Vindtræf for selvbyggere 

Folkestemningen smittede af på politikerne, som i Energiplan 

81 satsede på 60.000 små vindmøller landet over. 

OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) havde 

siden 1975 ført en massiv lobbyvirksomhed på Chris- 

tiansborg, men begyndte nu også at arrangere Vindtræf 

for folk, der puslede med vindmøller derhjemme. 

Spredt over det ganske land var håndværkere, lærere 

og højskolefolk i stort tal begyndt at eksperimentere 

med vindkraft. Kun de færreste pionerer klarede skiftet 

fra selvbygger til industrivirksomhed. Alligevel kom der 

først i 80'erne gang i produktionen af møller i mindre 

serier til et marked trukket af den grønne klima- og 

energibevægelse. 

Larmende møllevinger 

Kun en brøkdel af de små møller fra Energiplan 81 kom 

op at stå, og måske godt det samme, for langtfra alle 

naboer brød sig om larmen fra snurrende møllevinger, 

der i et vist omfang fik folkestemningen til at vende. 

Det fik bare græsrødderne til at arbejde endnu mere 

målrettet på at overbevise folk om vindkraftens gode 

egenskaber og overvinde lokal modstand mod opstilling. 

Gunstige betingelser for afregning fristede i 90'erne 

private i tusindtal til at investere i vindmøller ved bl.a. 

at gå sammen i laug, der i takt med stigende modstand 

på land også flyttede til havs. Første gang i 2000 på 

Middelgrunden, hvor halvdelen af parken er ejet af et 

laug, og senere ved Samsø. 

udbygning på land gik i stå 

Modstanden på land blev ikke mindre af, at møllerne 

nok skrumpede i antal, men til gengæld voksede voldsomt 

i størrelse. I de senere år er udbygningen gået helt 

i stå, fordi kommunerne som en følge af folkestemningen 

tøvede med at anvise egnede pladser. 

Så greb ministeren ind, og den seneste udmelding fra 

kommunerne peger på, at der i de kommende år kan 

rejses op mod 500 kæmpemøller. Til gengæld 

kan naboer til møllerne søge om 

erstatning med den nye VE-lov i 

hånden. 

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk 

SYmbOL: Tvind-møllen, bygget af lægfolk i 70'erne, blev et symbol på nytten af almindelige menneskers kamp mod 

atomkraft og en centraliseret energiforsyning. Her i ny "klædedragt", designet af arkitekten Jan Utzon. Foto: Elmuseet


FORBRUG 

STATUS 2009 

Verdensmester 

i vindkraft 

På bare 30 år er det lykkedes Danmark at blive verdensmester 

i at håndtere den ellers svært håndterlige vindenergi i elsystemet. 

Opskriften på succesen er en værktøjskasse fuld af virkemidler. 

Få ville for 100 år siden have troet, at naturens uudtømmelige 

skatkammer ville komme til at spille så stor en 

rolle i det lille land højt mod nord, hvor kun bløde bakker 

og små dale skaber variation i det ellers så flade landskab. 

Men i 2009 ligger vindmøllerne drysset ud over det 

ganske VARMEPUMPE land med gavmild hånd. 

Vindmøller har været noget nær hvermandseje i et par 

årtier og sender hver dag alt fra 0 til ca. 3100 megawatt 

(MW) ud på elnettet. 

Den usynlige vind er i løbet af et kvart århundrede 

blevet en af Danmarks mest værdifulde naturgivne 

ressourcer. 

En vifte af virkemidler 

Vind leverer i dag ca. 20 procent af den strøm, der bruges 

ELPATRONER 

i landet. Og i fremtiden vil der komme endnu mere, 

når de ambitiøse klimamålsætninger skal nås. 

På de følgende sider kan du læse om de mange værktøjer, 

som skal i spil i dag og i fremtiden, så vi i Danmark 

til stadighed vil være “verdensmester i vindkraft”. 

Vindkraft er en ustabil størrelse, og det kræver mange 

forskellige virkemidler at håndtere vinden. 

– Hemmeligheden er jo, at det ikke kun handler om 

et, men om flere værktøjer. For at integrere vindkraft 

har vi brug for en bred vifte af virkemidler, og det er 

vigtigt, at der er et rigtig godt samspil mellem dem, fortæller 

Dorthe Vinther, chef for strategisk planlægning i 

Energinet.dk. 

Virkemidlerne strækker sig fra planlægning af elnettet 

og stærke forbindelser til udlandet over effektive vindprognoser 

og en passende mængde reserver på de vindstille 

dage til et velfungerende elmarked, hvor aktørerne 

handler sig i balance, og hvor forbrugerne også en dag 

vil skrue op og ned i takt med vindens styrke. 

Elnettet er rygraden 

At føre vindens kræfter fra møllevingerne til forbrugernes 

stikkontakter kan være en stor udfordring for 

eltransmissionsnettet. 

– Vindkraft har jo kun værdi, når forbindelsen mellem 

Nu 

Foto: Lars Lauersen


vindmøllerne og forbrugerne er i orden. Og her taler vi 

ikke kun om de danske forbrugere. For at udnytte vindenergien 

optimalt skal vi kunne sende den derhen i 

Europa, hvor behovet for strøm er størst, påpeger Lene 

Sonne, markedsdirektør i Energinet.dk, der blandt 

andet har til opgave at sørge for indpasningen af ved- 

varende energi i eltransmissionsnettet. 

Derfor bruger Energinet.dk hvert år et trecifret 

millionbeløb på at udbygge og forstærke det danske 

ledningsnet og vore internationale forbindelser. 

En opgave, som stiller store krav til planlægning og 

analyser af forventet behov for nye ledninger og placering 

af vindmølleparker. 

Reserver til vindstille dage 

Danskerne bruger strøm, uanset om møllerne kører 

rundt eller står stille. Derfor kræver store mængder 

vindkraft også store reserver af anden elproduktion. 

Nu 

KORT OG GODT: 

Danmark ser ind i en fremtid, hvor op imod 

halvdelen af strømmen i 2025 kan komme fra 

vedvarende energi. 

Det betyder mange flere vindmøller end i dag, 

og der er planlagt en stigning i kapaciteten på 

næsten 40 procent frem til 2013, hvoraf langt 

størstedelen af møllerne placeres på havet. 

Viften af virkemidler skal derfor udvides. 

“ 

Vindkraft har kun værdi, når 

forbindelsen mellem vindmøllerne 

og forbrugerne er i orden, siger 

Lene Sonne, markedsdirektør, 

Energinet.dk 

I et omskifteligt vejr kan de danske vindmøller gå fra 

at producere 0 til ca. 3100 MW på ganske få timer – og 

omvendt. 

For at sikre, at der hele tiden er strøm nok, er det 

derfor vigtigt at have adgang til andre produktionsanlæg, 

der kan levere strøm lige så hurtigt, som vinden 

løjer af. Det kan de kulfyrede kraftværker, men især den 

norske vandkraft er god til at balancere vinden med. 

– Danmark er heldigt placeret mellem det vandkraftbaserede 

system i nord og det termiske system i syd. 

Det gør, at vi ofte kan importere miljøvenlig strøm fra 

de norske vandkraftværker, når vinden svigter. Det sker 

særligt i sommerhalvåret, hvor de danske kraftvarmeværker 

ikke leverer samme mængde strøm og varme 

som om vinteren, forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør 

i Energinet.dk. 

Grøn strøm kommer først 

For at sikre mest mulig vedvarende energi til danskerne 

har den grønne strøm fra de vedvarende energikilder 

førsteprioritet i elnettet. På den måde danner vind- 

energien en “bund” i markedet, men da mængden af 

vindenergi i nettet bogstavelig talt svinger op og ned 

afhængig af vejret, er der lige så store udsving i prisen 

på strøm fra andre producenter. 

– Vores markedsmodel tvinger andre udbydere af 

strøm til kun at producere el, når det kan betale sig for 

dem. Danmark får derved en elforsyning, som belaster 

miljøet minimalt, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, 

direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord Pool 

Spot, hvor handlen med strøm i de nordiske lande 

foregår. 

Vindenergi til endnu mere 

De danske og europæiske politikere er ambitiøse på 

vegne af den vedvarende energi, og Danmark ser derfor 

ind i en fremtid, hvor halvdelen af strømmen i 2025 kan

Vindkraftens andel af elforbruget i Eu ved udgangen af 2007 

Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 

Denmark 

Spain 

Portugal 

Ireland 

Germany 

EU-27* 

Greece 

Netherlands 

Austria 

UK 

Estonia 

Italy 

Sweden 

France 

Lithuania 

Luxembourg 

Latvia 

Belgium 

Bulgaria 

Poland 

Czech Republic 

Hungary 

Finland 

Stovakia 

Romania 

komme fra vedvarende energi. Det betyder 

mange flere vindmøller end i dag, og 

viften af virkemidler skal derfor udvides. 

– At håndtere al den vindenergi, som vi vil få i 

fremtiden, bliver en udfordring, men vi er allerede 

langt med at udvikle fremtidens virkemidler. 

Det handler om, at vi skal sørge for at bruge 

vindenergien til endnu flere gode formål. Derfor 

skal vi bruge vindenergi til at transportere os 

med, vi skal have elbiler, og vi skal bruge vinden 

til at opvarme vores boliger med. Det handler 

bare om at tænke alle energisystemerne sammen 

og bruge vinden til flere formål end i dag. Så 

kan vi nemlig håndtere endnu mere vind, siger 

Dorthe Vinther. 

Af Mary-Anne Karas | freelance journalist 

Foto: Palle Peter Skov 

3,78 % 

3,67 % 

3,40 % 

3,28 % 

1,82 % 

1,81 % 

1,70 % 

1,27 % 

1,21 % 

1,10 % 

1,08 % 

0,85 % 

0,67 % 

0,45 % 

0,44 % 

0,39 % 

0,35 % 

0,28 % 

0,04 % 

0,03 % 

7,00 % 

8,42 % 

9,26 % 

11,76 % 

* Dækker over antal medlemslande i EU. 

Pt har EU 27 medlemslande. 

Læs mere på www.ewea.org 

FAKTA: 

21,22 % 

Danmarks ca. 5200 vindmøller har en kapacitet på 

ca. 3100 megawatt og kan på en dag, hvor det 

blæser 10 meter i sekundet, levere strøm nok til at 

forsyne alle danske husstande med el, 

når de bruger allermest. 

Det er i tidsrummet 17-19, 

når komfuret er tændt og 

fjernsynet viser børnetime. 

mARKEDSKRÆFTER: 

"Vindenergien får elpriserne til at 

svinge og tvinger andre udbydere 

til kun at producere, når det kan 

betale sig," siger Anders Plejdrup 

Houmøller, Nord Pool Spot. 

Foto: Heine Pedersen/BAM. 



 

Kunsten at holde 

Det kræver en veludrustet værktøjskasse og ofte hurtig indgriben, når 

vagterne i Energinet.dk's kontrolcenter i Erritsø holder elsystemet i balance. 

For produktion og forbrug skal stemme overens minut for minut døgnet 

rundt. Ellers kan elnettet bryde sammen. 

Familien Danmarks strømforbrug er forbavsende forudsigeligt. 

Heldigvis. Statistikker over det samlede daglige 

forbrug time for time og dag for dag er nemlig en stor 

hjælp for medarbejderne i Energinet.dk's kontrolcenter, 

som har ansvaret for, at både frekvens og spænding i 

den danske del af det europæiske elsystem hele tiden er, 

som den skal være. Hverken mere eller mindre. Enhver 

lille ubalance kræver handling. 

Vindprognoser udfordrer 

En af de vigtige opgaver i kontrolcenteret er at holde 

øje med, om vinden rent faktisk blæser med nøjagtig 

den styrke, som prognoserne forudser. Det gør den kun 

sjældent. 

– Det er slet ikke unormalt, at prognoserne rammer 

30-40 procent ved siden af, fortæller Lars Fogt Andersen, 

balancevagt i Energinet.dk. 

Hvis blot det blæser én meter mere i sekundet end 

forudset i vindområdet mellem 5 og 15 m/s, sender de 

danske vindmøller ca. 350 megawatt (MW) mere eller 

mindre ind i elsystemet end forventet. 

Derfor holder de ansatte i kontrolcenteret døgnet rundt 

øje med vindmølleproduktionen. Afviger den fra prognosen, 

skal der handles. 

Balancevagterne får i deres daglige arbejde hjælp af 

adskillige avancerede systemer. Ved at kombinere 

online-målinger fra vindmølleparkerne med statistiske 

beregninger lykkes det ofte at justere prognoserne 

ind, så afvigelserne er til at håndtere. Når vindprog- 

noserne slår fejl, koster det Energinet.dk millioner af 

kroner – for så gælder det om hurtigst muligt at finde 

en anden elproducent eller aftager. 

Speeder og bremse 

De to vigtigste håndtag, medarbejderne bruger i den 

situation, hedder opregulering og nedregulering. 

- Princippet er det samme som i en bil: Skal der mere 

fart på, træder du på speederen. Går det for stærkt, står du 

på bremsen. I vores system er speederen de kraftværker, 

som kan øge deres elproduktion i netop det øjeblik, vi har 

brug for det. De fylder mere brændsel på deres kedler. 

Bremsen er de værker, som hurtigt kan stoppe noget af

deres elproduktion, forklarer Lars Fogt Andersen. 

På en ganske almindelig dag skal der hives i håndtagene 

ca. 50 gange. Derfor kræver jobbet som balancevagt 

blandt andet, at øjnene hele tiden følger de mange 

kurver og grafers bevægelser på skærmene. 

markedsmekanismerne gælder 

Tallene på nogle af de i alt 34 pc-skærme giver blandt 

andet balancevagten viden om, hvor i Danmark, Tyskland, 

Norge eller Sverige det er muligt at købe op- eller 

nedreguleringskraft. Alle kraftværker med ledig kapacitet 

byder nemlig løbende ind på det nordiske elmarked. 

De oplyser, hvor meget ekstra strøm de kan producere 

på et givent tidspunkt og til hvilken pris – og hvor 

meget af deres planlagte produktion de kan lukke ned 

for med kort varsel, når der er for meget strøm. 

Telefonen er også et vigtigt værktøj i kontrolcenteret i 

Erritsø ved Fredericia. Den bruger balancevagten, hver 

gang der handles med de nordiske samarbejdspartnere. 

De indenlandske producenter aktiveres via en elektronisk 

besked. 

OVERbLIK: Kontrolcenteret i Erritsø er udstyret med ikke 

mindre end 34 pc-skærme samt en storskærm på 9 x 2 meter. 

Alle skærme er i brug, så det kræver et godt overblik at sidde 

i Lars Fogt Andersens stol som balancevagt i Energinet.dk. 

– Alle ubalancer i systemet skal i princippet handles 

væk. Og det er markedsmekanismerne, som gælder: Vi 

køber ekstra strøm så billigt som muligt og sælger overskydende 

strøm så dyrt som muligt, forklarer Lars Fogt 

Andersen. 



elsystemet i balance 

KORT OG GODT: 

Store mængder vindkraft er en daglig udfordring for 

Energinet.dk, der som systemansvarlig virksomhed har 

til opgave at sikre balance mellem forbrug og produk- 

tion døgnet rundt. Alle ubalancer løses ved at handle. 



 

Når vinden blæser 

elprisen i bund 

Situationen er efterhånden blevet en klassiker: Når der 

blæser en god vind fra vest, styrtdykker elprisen på den 

nordiske elbørs, Nord Pool Spot, stedet hvor handel 

med strøm fra de nordiske lande foregår. Cirka 50-100 

timer om året når spotprisen nulpunktet. 

Det sker som regel, når Danmarks ca. 5200 vindmøller 

kører for fuld skrue og sender ca. 3100 MW ind i nettet - 

og alle arbejdspladser i landet i øvrigt ligger øde hen. 

- Elprisen i Danmark er meget følsom over for 

mængden af vindkraft i systemet. Derfor får de meget 

Foto: Jens Morten 

markedsprisen har det med at dykke, når vindmøller sender store mængder 

strøm ind i elsystemet. Det sker især, når elproduktionen fra vindkraften 

overgår det danske forbrug. 

varierende mængder vind elprisen til at hoppe op og 

ned som en yoyo. Det tvinger de andre udbydere af 

strøm til hele tiden at se på deres omkostninger – og 

kun at producere el, når det kan betale sig for dem, 

forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for 

forretningsudvikling hos Nord Pool Spot og tilføjer: 

markedet sikrer lav miljøbelastning 

- Strøm fra vedvarende energikilder har ifølge elforsyningsloven 

prioriteret ad-gang til elforsyningsnettet.

KORT OG GODT: 

Store udsving i mængden af vindenergi giver tilsvarende store udsving i markedsprisen 

på el. Vindenergi er derfor med til at øge konkurrencen i markedet. 

Ca. 100 timer om året overstiger produktionen forbruget, og markedsprisen 

falder til 0 kr. Forbrugeren skal dog stadig betale de miljøafgifter og tariffer, 

som strømmen er pålagt i Danmark. 

Da vindmøller samtidig har meget lave marginalomkostninger, 

bliver vindmøllernes strøm reelt budt ind 

til den laveste pris på markedet. Markedsmekanismerne 

sikrer på den måde, at vi i Danmark har en elforsyning, 

som belaster miljøet minimalt. 

Præcis hvor stor en betydning vind reelt har for markedsprisen, 

tør Anders Plejdrup Houmøller ikke udtale 

sig om. Men at det er miljøet, som betaler prisen når 

vindmøllerne står stille, er han ikke i tvivl om: 

- Hvis man forestiller sig, at det ikke blæser i et helt 

år, skal mange gamle kulkraftværker op at køre på fuld 

kraft. Det er både dyrt for forbrugerne og rigtig skidt 

for miljøet. Men det er en hypotetisk situation. Hvis 

vindmøllerne ikke var bygget, ville produktionsanlægget 

i Danmark have set helt anderledes ud, tilføjer Anders 

Plejdrup Houmøller. 

Gratis strøm – og dog 

På den nordiske elbørs bliver prisen for strøm hver dag 

beregnet time for time ud fra det forventede udbud og 

efterspørgsel i det kommende døgn. Når møllerne laver 

mere strøm, end vi kan bruge i Danmark, falder markedsprisen. 

Og når produktionen overstiger forbruget, 

kan afregningsprisen til producenten falde til nul. 

I den situation leverer vindmølle-ejeren i princippet 

gratis strøm til nettet, men forbrugeren oplever det ikke 

som “gratis strøm”. De miljøtariffer og afgifter, som 

elforbrug er pålagt i Danmark, skal altid betales – og 

de udgør ca. tre fjerdedele af den samlede elpris. 

Når prisen for strøm er i nul, hvilket sker ca. 100 

timer om året, oplever forbrugeren reelt et fald i prisen 

på ca. 25 procent. Og det gælder kun de forbrugere, 

som har indgået aftale om at købe strøm til spotpris. 

Har man indgået en fastprisaftale, er det kun leveran- 

døren, som har fordel af, at prisen når nul. 

Helt gratis forærer vi dog ikke strømmen til vores 

naboer. For flaskehalse i nettet, som begrænsninger 

populært kaldes, kan medføre, at de lave priser ikke 

direkte smitter af på de omgivende prisområder med 

mangel på el. I stedet deler de to involverede landes 

systemansvarlige selskaber prisforskellen på den overførte 

strøm. I tilfælde af Norge deler Energinet.dk lige 

over med Statnett. 

Eksport løser overproduktion 

Det hænder et par gange om året, at vildmøllerne 

producerer mere strøm, end vi kan bruge i Danmark. 

- De vindmøller, som er placeret vest for Storebælt, 

har en installeret effekt på 2400 MW. Det betyder, at 

vindmøllerne reelt kan producere langt mere strøm, end 

vi i Vestdanmark bruger om natten, forklarer civilingeniør 

Gitte Agersbæk fra Energinet.dk's kontrolcentret 

i Erritsø. 

- I de situationer gælder det om hurtigt at finde det 

sted i Europa, hvor strømmen er flest penge værd, og 

der samtidig er ledig kapacitet i nettet til at sende den 

derhen, forklarer hun. 

I løbet af 2009 introducerer elbørsen negative elpriser, 

hvilket reelt betyder, at elproducenterne kommer til at 

betale for at komme af med deres strøm, når markedet 

er mættet. De negative priser skal give producenterne et 

incitament til at indstille produktionen, hvilket gør det 

lettere at skabe balance mellem produktion og forbrug. 


EKSPORT: Det sker et 

par gange om året, at 

møllerne producerer så 

meget strøm, at vi ikke 

kan bruge den herhjemme. 

"I de situationer gælder 

det om at sende den derhen 

i Europa, hvor den er 

penge værd," siger Gitte 

Agersbæk, Energinet.dk. 




 

 

 

Nordisk strøm tur/retur 

Vind- og vandkraft er som yin og yang i elsystemet. De to naturkræfter 

skaber sammen den nødvendige harmoni og balance. Stærke forbindelser 

til vore nordiske naboer gør, at vandkraften fungerer som energilager 

for vindkraft. 

 

Det er med vinden som med så meget andet i livet: Den 

kommer ofte, når vi mindst venter den eller har brug 

for den. 

– Det er jo netop det grundvilkår, vi må arbejde ud 

fra. Vindens uforudsigelighed er vores største udfordring, 

forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i 


Heldigvis er Danmark så gunstigt placeret på landkortet, 

at vi takket være vore udlandsforbindelser kan sende 

vindenergien videre til Norge, når der er mere, end vi 

selv kan bruge, og så får vi strømmen tilbage, når vinden 

løjer af. Vindkraft og vandkraft er noget nær et 

perfekt match, tilføjer han. 

 

 

 

Når det blæser, sparer Norge vand 

I Norge kommer 99 procent af strømmen fra vandkraft. 

Princippet er enkelt, eftersom man udnytter energien i 

store mængder rindende vand. 

Et vandkraftværk er typisk baseret på vandmagasiner, 

hvorfra man lukker vand igennem en turbine, der driver 

 

uDbYGNING: "Et stærkt europæisk transmissionsnet er en 

forudsætning for, at vi kan øge mængden af vedvarende energi," 

siger Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. 


 

en generator, som omsætter mekanisk energi til elektrisk 

energi. 

Når nordmændene modtager vindmøllestrøm via 

jævnstrømskablerne fra Jylland, lukker de samtidigt for 

ventilerne på vandkraftværkerne og bruger i stedet den 

danske strøm. 

Forudsætningerne for at kunne basere sin energiforsyning 

på vandkraft er rigelige vandmængder og store 

højdeforskelle. Mens vindkraft er en energikilde, der 

ikke kan gemmes, så kan vandkraft lagres efter behov. 

Med vandkraft er det altså muligt at producere strøm, 

når der er brug for den. 

Vigtige forbindelser mellem vind og vand 

- Vandmagasinerne 

fungerer med andre ord som en 

slags energilagre. 

Bruger man den overskydende danske 

vindkraft til at spare på vandet i magasinerne, lagrer 

man bogstavelig talt vindkraft i vandkraft, forklarer 

Peter Jørgensen. 

Det kan kun lade sig gøre, når forbindelserne mellem

vind og vandkraft er i orden. Og det er de heldigvis. Allerede 

i 1965 blev Nordjylland elektrisk forbundet med Sverige via 

Kattegat-kablet Konti-Skan, og i 70'erne fulgte så Skagerrak-forbindelsen 

til Norge. 

Kraftige kabler og ledninger til lands, til vands og i luften 

sørger tilsammen for, at strømmen kan rejse den lange vej 

fra havmøllerne ved den jyske vestkyst til de områder, hvor 

der er allermest brug for den. 

Og forbindelserne bliver flittigt brugt. I et typisk kalenderår 

importerer og eks-porterer Danmark omkring 10-11 terawatt-timer, 

TWh. Det svarer cirka til ca. 30 procent af landets 

samlede årsforbrug. 

- Det danske transmissionsnet fungerer i høj grad som 

bindeled mellem de nordiske lande og kontinentet. Et stærkt 

europæisk transmissionsnet er ganske enkelt en forudsætning 

for, at der kan indpasses større mængder vedvarende energi 

i systemet, og at det net, vi allerede har, kan udnyttes optimalt, 

påpeger Peter Jørgensen. 


huNDERFOSSEN: Det er bl.a. takket være kraftværker 

som Hunderfossen her ved Lillehammer i Norge, at 

Danmark kan indpasse store mængder vindkraft. 

Foto: Karsten Schnack 

KORT OG GODT: 

Vindkraft og vandkraft går godt i spænd. 

Danmark, Norge og Sverige udveksler store 

mængder miljøvenlig strøm. 

Når danske vindmøller producerer mere 

strøm, end vi forbruger, sendes overskuddet 

ofte til Norge eller Sverige, som derfor sparer 

på vandet i vandkraftmagasinerne. Når vind- 

produktionen løjer af, øges produktionen på 

vandkraftværkerne, der så sender strøm til 

Danmark. 

Stærke udlandsforbindelser og gode sam- 

arbejdstraditioner er en forudsætning for at 

kunne importere og eksportere miljøvenlig 

strøm.


 

 

Stærkt 

 

transmissionsnet 

 

gi'r god vindenergi 

Vindenergi har størst værdi, når forbindelsen mellem produktion og 

forbrug er i orden. Derfor kræver vindkraft et stærkt transmissionsnet, 

der kan 

sende strømmen derhen i Europa, 

hvor den er mest værd. 

Strand, sand, klitter og vand. Det er umiddelbart det 

syn, der møder os ved ankomsten til fyrtårnet i Blåvands 

Huk, Danmarks vestligste punkt. Men når blikket glider 

ud over bølgerne, fanger 80 havmøller hurtigt 

opmærksomheden. 

Ca. 15 kilometer ude fra kysten rejser møllerne sig 

strunkt af havet. Møllerne har siden juni 2002 dækket 

ca. halvanden procent af Danmarks samlede strømforbrug. 

I klart vejr vil den opmærksomme iagttager længere 

ude i horisonten snart kunne skimte omridset af yderligere 

91 havmøller, som tilsammen vil udgøre Horns 

Rev 2. 

Møllerne sættes op i løbet af foråret og bliver efter 

planen tilsluttet transmissionsnettet i maj 2009. Når det 

sker, leverer de to havmølleparker på Horns Rev strøm 

svarende til ca. tre en halv procent af Danmarks samlede 

elforbrug. Men et kæmpe arbejde er gået forud. 

hAVmØLLER: Transformerplatformen, der skal betjene havmøl- 

leparken Horns Rev 2, kom på plads i sensommeren 2008. 

Foto: Bent Sørensen, Medvind fotografi 

Afhængig af godt vejr 

Havmølleparken Horns Rev 2 bliver Danmarks største. 

Den er placeret 35 kilometer fra land, og opgaven med at 

føre strømmen fra møllerne ind til land og videre til forbrugerne 

hører under Energinet.dk. En opgave, som ud 

over specialiseret viden og penge også kræver en hel del 

tid, teknik og ikke mindst 

massevis af kabler og godt vejr. 

- Rigtig mange faktorer spiller ind ved den slags 

anlægsprojekter, så det er lidt af et puslespil. Der er lang 

leveringstid på både transformere og kabler, og vejret 

kan hurtigt få tidsplanen til at skride. Transformeren 

kan fx kun sejles ud og monteres på platformen i nogenlunde 

stille vejr, og kablerne kan tage skade, hvis vi 

arbejder med det, når temperaturen er under fem 

grader celsius, forklarer projektleder Jens Christian 

Hygebjerg, Energinet.dk. 

Og selv når det knap 100 kilometer lange kabel er på 

plads, er opgaven langt fra løst. Havmølleparkerne er 

højspændingsforbindelser 

til udlandet 

Skagerrak 1, 2 og 3 

1000 MW 

Cobra 

Skagerrak 4 

Tyskland 

1615 MW 

Konti-Skan 1 og 2 

740 MW 

Eksisterende forbindelser 

Planlagte forbindelser 

Undersøges 

Øresund 

1350 MW 

Kontek 

600 MW 

Bornholm 

60 MW

KAbLER: Den strøm, vindmøllerne på Horns Rev producerer, skal ud på en 

lang rejse, før den rammer forbrugernes stikkontakter. Store afstande mellem 

produktion og forbrug stiller høje krav til et stærkt transmissionsnet. 

Foto: Bent Sørensen, Medvind fotografi 

oftest placeret langt væk fra forbrugerne – og derfor 

skal strømmen ofte transporteres flere hundrede kilometer, 

før den rammer forbrugerens stikkontakt. 

Vindkraft en forretning 

– Jo stærkere et transmissionsnet vi har, jo flere kunder 

kan vi nå. Når vi skal have meget mere vedvarende 

energi ind i systemet, skal vi udbygge det internationale 

net og ikke kun de nationale forbindelser, påpeger Peter 

Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. 

Infrastrukturen i nationale transmissionsnet i Europa 

er historisk indrettet ud fra nationale behov. Derfor 

opstår der typisk flaskehalsproblemer, når udlandsforbindelserne 

bruges til at handle store mængder vindkraft 

via import/eksport. 

– Elektroner er ligeglade med landegrænser. For at 

udnytte vindkraft og andre vedvarende energikilder 

optimalt skal vi betragte det som en forretning at sørge 

for, at energien kan komme derhen, hvor den er mest 

værd, forklarer Peter Jørgensen. 

Netop derfor hører arbejdet med at udbygge strømmens 

motorveje efter hans mening hjemme i internationalt 

regi. 

Nyt paneuropæisk samarbejde 

Andre europæiske lande er for længst løbet ind i samme 

problem. Derfor drøfter et halvt hundrede eksperter fra 

europæiske systemansvarlige virksomheder (TSO'er) nu 

mulighederne for at arbejde mere sammen om at løse de 

udfordringer, integration af store mængder vindenergi 

giver. 

– Det er første gang, man arbejder sammen i større 

stil i internationalt regi om spørgsmål vedrørende en 

koordineret udbygning og håndtering af nettet og deler 

viden om kommende placeringer af vindmøller. Vi drøfter 

nødvendige rammebetingelser som fx harmonisering 

af tilslutningsregler og håndtering af vind på elmarkeder 

og meget andet, men det sker ud fra en erkendelse af, at 

vindkraft kræver dialog, siger systemanalytiker Antje 

Orths, der på vegne af Energinet.dk deltager i det europæiske 

samarbejdsprojekt EWIS. 

Det står for European Wind Integration Study og har 

deltagere fra 13 europæiske lande. 

– Det europæiske net skal bruges optimalt, for at vi 

kan få vindenergien ind i systemet og samtidig opretholde 

forsyningssikkerheden. Strømmen løber derhen, 

hvor der er mindst modstand. Det er fysikkens lov. Derfor 

skal vi arbejde sammen for at etablere et optimalt 

net og gode balancemuligheder, så vi kan håndtere de 

store udsving i elproduktionen, som øget vindkraft helt 

sikkert vil give, forklarer hun. 

mange scenarier 

I EWIS arbejdes der med forskellige scenarier om samspillet 

mellem vindenergi og hele resten af elsystemet. 

En af udfordringerne er at finde ud af, hvordan både 

teknik og markeder hænger bedst muligt sammen. Der 

drøftes, hvor der er behov for udbygning af elnettet, 



revurdering af markedsregler samt udnyttelse og udvidelse 

af fleksibilitet i nettet med udgangspunkt i ét sammenhængende 

net. 

– Vi er nødt til at vide, hvad der fx vil ske i Danmark, 

hvis der sker en kortslutning i Tyskland og omvendt. Er 

der risici, som vi skal arbejde på at løse – og hvad koster 

det? Og er der noget i vejen for, at vi deler de reservekapaciteter, 

vi har, til gavn for både miljø og forbruger? 

Der er rigtig mange spørgsmål, som vi kun kan finde 

svar på i fællesskab, pointerer Antje Orths. 

Selv om arbejdet med at kortlægge, hvordan alle elementer 

i det europæiske elsystem spiller sammen, er en 

til tider uoverskuelig opgave, er den ikke til at komme 

uden om, hvis energieffektiviteten skal være i top. 

– Manglende viden om, hvordan tingene skal spille 

sammen i fremtiden, og hvem der har hvilke udbygningsplaner, 

kan hurtigt føre til dyre spildte 

investeringer. 

– Skal vi i Danmark nå op på 50 procent vedvarende 

energi, bliver det altafgørende, at alle systemer spiller 

sammen, og særligt udlandsforbindelserne er vigtige 

her, tilføjer hun. 

Sol og vind skal fordeles ligeligt 

– Skal EU-landene nå det fastsatte overordnede mål om 

20 procent vedvarende energi i 2020, er alle lande nødt 

til at acceptere, at vi er gensidigt afhængige af hinanden, 

fastslår Peter Jørgensen og fortsætter: 

– Den øgede afhængighed EU-landene imellem er 

ganske enkelt en forudsætning for, at vi kan reducere 

vores afhængighed af fossile brændstoffer. 

Sagt på en anden måde: Transmissionsnettet skal ideelt 

set indrettes, så den energi, sol og vind kan frembringe, 

kan fordeles i Europa, alt efter hvor forbruget 

er. De stormfulde kræfter, der ofte raser i Nordsøen, 

skal via møllerne på Horns Rev principielt kunne nå 

helt til Spanien. Når vejret vender, kan vi så i Danmark 

nyde godt af miljøvenlig strøm fra Costa del Sol i 

stikkontakterne. 


KORT OG GODT: 

Et stærkt transmissionsnet er en forudsætning for at kunne 

indpasse store mængder vindmøllestrøm i elnettet. For at 

udnytte vindenergien effektivt, øger de europæiske lande nu 

samarbejdet omkring udbygning af transmissionsnettet. Målet 

er at bruge alle ressoucer optimalt. 

SAmARbEJDE: – "Vindkraft kræver dialog," siger Antje Orths, 

Energinet.dk, der deltager i samarbejdsprojektet EWIS. 


Vindkraft i Europa 

I 2008 var der installeret vindkraft, 

som svarer til 67.000 MW i 

Europa. Ca. 75 procent af møllerne 

er placeret i Tyskland, Spanien, 

Storbritannien, Portugal og 

Danmark.

Matematik + logik = 

mere præcise prognoser 

Vejr og vind er svært at spå om, men vindprognoser 

er et særdeles vigtigt værktøj for Energinet.dk. 

– Når vind på vej mod Danmark rammer bjergene i 

Skotland eller Norge, kan den skifte styrke og retning, 

og vi får måske slet ikke den mængde vindkraft, vi havde 

regnet med. Derfor er det vigtigt hele tiden at justere 

prognoserne ind ud fra de seneste vejrmeldinger og de 

her og nu-målinger, vi modtager fra vindmølleparkerne, 

forklarer Lasse Diness Borup, modeludvikler i 


En meter vind mere eller mindre i sekundet lyder måske 

ikke af meget, men omregnet til effekt svarer det til 350 

MW, og det kan godt mærkes i systemet. Det svarer 

næsten til Skærbækværkets samlede produktion. 

merproduktion som på Studstrupværket 

– Blæser det f.eks. to meter mere i sekundet end beregnet, 

skaber vindkraften en merproduktion på størrelse med, 

hvad Studstrupværket ved Århus kan præstere. Derfor er 

prognoserne et meget vigtigt værktøj for os, pointerer 

Lasse Diness Borup. 

Hans arbejde er blandt andet at beregne, hvornår de 

annoncerede vejrfronter rammer de danske vindmøller, 

og hvilken effekt det får på elsystemet. 

Kontrolcenteret i Erritsø ved Fredericia skal nemlig 

hele tiden vide, hvor meget strøm vindmøllerne vil pro- 

ducere det kommende døgn. Det er vigtigt for at kunne 

sælge strømmen på den nordiske elbørs og for at kunne 

opretholde balancen mellem forbrug og produktion. 

Prognosernes nøjagtighed har både betydning for den 

aktuelle spotpris på markedet og prisen for regulerkraft 

i driftsdøgnet. 

bjerge bestemmer vindens retning 

Energinet.dk modtager fire gange i døgnet prognoser 

fra tre forskellige meteorologiske leverandører. 

KORT OG GODT: 

Vindprognoser bruges til at beregne, hvor meget vindkraft 

møllerne vil producere minut for minut. Energinet.dk baserer 

sine forventninger til køb og salg af strøm på elmarkedet på 

bl.a. vindprognoser. Derfor er det vigtigt, at prognoserne er 

så præcise som overhovedet muligt. 

– Når prognoserne ligger langt fra hinanden, tager 

vi kontakt til den vagthavende meteorolog hos det 

firma, hvis prognose afviger mest fra de øvrige, forklarer 

Lasse Diness Borup. 

– Så får vi en snak om, hvad det skyldes. Ofte er 

der tale om en fejl, andre gange skal vi måske være 

opmærksomme på, at der er større usikkerheder end 

normalt, tilføjer han. 

Det er særlig nordvestenvinden, som det kan være 

svært at spå om. 


Foto: Gerth Hansen 

SEKuNDmETER: Vindprognoser 

er vigtige, fordi de har betydning for 

prisen på elbørsen og for prisen på 

regulerkraft i driftsdøgnet, forklarer 

Lasse Diness Borup, Energinet.dk. 



I 

ND 


UND 

AND 

VARMEPUMPE 

ELPATRONER 

Fra vind til 

varmt vand 

Gigantiske elkedler på kraftvarmeværkerne fungerer som "dypkogere", 

når vinden rigtig blæser. Det er en god forretning for alle parter. 

“I nat ventes der storm fra nordvest på op til 25 meter 

i sekundet. Der kommer vindstød af orkanstyrke langs 

Vestkysten og storm i resten af landet.” Sådan lyder 

meldingen af og til fra Danmarks Meteorologiske Institut 

i vinterhalvåret. 

Blandingen stærk storm og nat er en cocktail, som 

kan give OLIEKRISE elsystemet hovedpine, fordi det skaber ubalance 

mellem produktion og forbrug. En sådan situation 

kaldes også eloverløb. En mulig kur mod tømmermænd 

i elsystemet er at bruge strømmen til at lave varmt vand 

på kraftvarmeværkerne. 

Lov sænker afgift 

Såkaldte ELBILER elpatroner eller elkedler har vore nabolande brugt 

i mange år til at optage strøm fra vandkraftværkerne, men i 

Danmark har elafgiften på strøm brugt til opvarmning 

hidtil været så høj, at det ikke kunne betale sig. 

Men med vedtagelsen af den såkaldte elkedellov, som 

trådte i kraft den 1. januar 2008, blev afgiften på el 

anvendt til varmeproduktion på kraftvarmeværker reduceret, 

så værkerne nu kan spare penge ved at bruge 

strøm til opvarmning af fjernvarme frem for olie og gas, 

når elprisen er lav. 

Der er i Danmark i 2008 installeret fire elkedler, som 

fungerer efter samme princip som de elkedler, der bruges 

i almindelige husholdninger. De rummer blot ca. én 

million gange mere vand og er pakket ind i 300 mm isolering, 

så vandet kan holde sig varmt i adskillige timer. 

Lige indtil den storm, som sendte prisen i bund, er løjet 

af, og elprisen igen har fundet et normalt leje. 

To fluer med ét smæk 

Skagen Varmeværk er blandt de første, som har spottet 

fidusen: Ved at bruge el til at varme vand med når 

strømmen er billigere end naturgas og olie, kan værket 

årligt skære toppen af værkets driftsudgifter. 

KORT OG GODT: 

Og ud over en bedre økonomi, som de ca. 2500 husstande 

i Skagen, som værket leverer varme til, får glæde 

af, er der et par sidegevinster ved elkedlen, som værkets 

driftsleder Jan Diget også sætter stor pris på: 

- Når elkedlen er i brug, omsætter vi miljørigtig vindenergi 

til fjernvarme. Dermed er elkedlen med til at 

give varmeværket et grønt image og reducere vores 

CO 2-udledning. Installeringen af elkedlen betyder også, 

at vi kan indgå i naturgasmarkedet som såkaldt afbrydelig 

kunde, fordi vi nu har et alternativt brændstof, forklarer 

Jan Diget. 

… og en god forretning 

Beregninger foretaget på baggrund af en analyse af spotpriserne 

i 2007 viser, at Skagen Varmeværk ville have 

haft blus på elkedlen i ca. 800 timer. Det svarer til ca. 33 

døgns produktion, 8000 megawatt-timer (MWh) eller 

10 procent af varmeværkets årlige varmeproduktion. 

– Vi tænder for elkedlen, når elektriciteten er gratis, 

eller prisen er lavere end på gas og olie. I enkelte døgn 

vil der ligefrem følge penge med strømmen, fordi der er 

overproduktion, så det kan hurtigt blive en ganske god 

forretning for os, tilføjer Jan Diget. 

Samtidig med, at Skagen Varmeværk sparer penge ved 

at varme vandet op med billig strøm, tjener det penge 

ved at stille elkedlens kapacitet på 10 MW til rådighed 

for Energinet.dk, når det ikke selv bruger den. Det 

såkaldte rådighedsbeløb, som varmeværket vil modtage 

fra Energinet.dk i elkedlens første driftsår, svarer til 75 

procent af anlæggets pris. 

– Den udgift, vi har til at etablere elkedlen, er tjent 

hjem i løbet af et par år – og derefter er den aktivt med 

til at forbedre vores økonomi og miljøprofil. Det kan 

jeg godt lide, siger Jan Diget. 


Kraftvarmeværker kan ved at installere elpatroner, en slags dypkoger, bruge el til at opvarme vand og derved indgå i markedet 

for regulerkraft. Det varme vand fungerer som et energilager, Energinet.dk kan lade op, når der er for meget strøm i 

nettet. Elpatroner er et eksempel på større sammentænkning af el- og varmesektoren.

FORRETNING: I 2008 investerede fire kraftvarmeværker i 

en elkedel. En af dem står på Skagen Varmeværk. Driftsleder 

Jan Diget satser på, at ca. 10 procent af værkets varme frem- 

over bliver produceret på billig vindmøllestrøm. 

Foto: Lars Horn 



Find klodens største 

365 370 

uDLEDNING: Kortet viser koncentrationen af 

kuldioxid (CO 2) i mellemtroposfæren (ca. otte 

km over jordens overflade) som et månedligt 

gennemsnit for juli 2003. Koncentrationen angi- 

ves i dele pr. million (ppm) pr. volumen og varierer 

fra lave koncentrationer (blå) til høje koncentrationer 

(rød). 

Afbrændingen af fossile brændsler har øget

koncentration af CO 2 

Koncentration i dele pr. million pr. volumen 

375 380 

CO 2-niveauet fra 280 ppm før industrialiseringen 

til over 380 ppm i dag. Selv hvis alle ikkenaturlige 

udledninger standsede idag vurderes 

det, at det vil tage et par hundrede år, før 

CO 2-indholdet falder til det tidligere niveau. 

Data er fundet ved hjælp af instrumentet 

Atmospheric Infrared Sounder (AIRS) på 

NASA’s Aqua rumfartøj. 

Kilde: NASA/SCIENCE PHOTO LIBRARY 



 

Negative elpriser skal få 

producenter til at skrue ned 

Elproducenter risikerer snart at blive ramt på pengepungen, 

hvis de ikke indretter sig efter markedets signaler. 

AKTØRER: Kristian Jacobsen er formand for 

Danmarks Vindmølleforening, der har ca. 5.000 

medlemmer. Foreningen repræsenterer 3.800 

vindmøller, og de står for 80 procent af den 

samlede installerede vindkraft i Danmark. 

Kristian Jacobsens møller er mere end 10 år 

gamle og egner sig derfor ikke til det kommuni- 

kationsudstyr, der gør, at produktionen kan 

dæmpes ved risiko for negative elpriser. 

I mere end 10 år har de to møller på Kristian Jacobsens 

mark midt på Fyn sendt penge ned i hans lommer ved 

hver eneste runde. 

Men fra engang i 2009 er det ikke længere sikkert, 

at Kristian Jacobsen tjener penge, hver gang vingerne 

snurrer. Faktisk kan det ligefrem koste ham penge, fordi 

elbørsen Nord Pool Spot vil lade prisen på strøm gå 

under nul, når udbuddet er større end efterspørgslen. 

Når der er for meget strøm til salg, skal producenterne 

af strøm altså vælge mellem at betale for at komme af 

med strømmen, stoppe eller måske bare dæmpe produk- 

tionen, så produktionen svarer til markedets behov. Og 

med tanke på økonomien vil de sikkert vælge det sidste: 

– Det, jeg er interesseret i, er selvfølgelig at få så høj 

en gennemsnitspris som mulig. Og det får jeg, når markedet 

begynder at spekulere i, hvornår det bedst kan 

svare sig at producere, siger Kristian Jacobsen, der også 

er formand for Danmarks Vindmølleforening. 

Aktive medspillere 

Det er typisk i de vinternætter, hvor det blæser meget, 

og hvor forbruget af strøm samtidig er lavt, at der er

FAKTA: 

Kommunikation 

Nye vindmøller har i dag indbygget kommunikationsudstyr, 

så de kan styres automatisk og bremses eller 

helt standses ved risiko for negative elpriser. 

Der kan installeres kommunikationsudstyr på de 

fleste møller, der ikke har det i forvejen. 

behov for at få prisen til at lægge en dæmper på 

produktionen, så nettet ikke bliver overbelastet med 

et muligt strømsvigt til følge. 

Det fortæller Anders Plejdrup Houmøller, der er 

direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord 

Pool Spot. 

Negative elpriser er med andre ord et af mange 

værktøjer, der skal sikre, at der er balance mellem 

udbuddet og efterspørgslen af strøm. 

– Jo mere vindkraft, der skal passes ind i elsystemet, 

jo vigtigere er det at gøre hele produktionen så fleksi- 

KORT OG GODT: 

Den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, indfører i løbet af 2009 negative 

elpriser. Det betyder, at strømproducenter skal betale for at komme af med 

strømmen, når produktionen overstiger forbruget. Markedskræfterne kan 

dermed være med til at skabe den fornødne balance i elsystemet. 

bel som mulig. Det handler om at få vindmøllerne – og 

alle andre producenter – til at være aktive medspillere, 

der skuer op og ned for produktionen efter markedets 

behov, siger Anders Plejdrup Houmøller. 

– Hvis man virkelig får lavet en model, der får aktørerne 

til at reagere på elprisen, vil det altid være til fordel 

for vindmøllerne, fordi den sidst producerede kilowatt-time 

ikke koster os noget, hvorimod alle, der producerer 

el med fossile brændstoffer, altid har omkostninger, 

siger Kristian Jacobsen. 

bedre planlægning 

Elbørsen fungerer på den måde, at markedet fastlægger 

det kommende døgns elpriser kl. 12. 

Dagen efter, i selve driftsdøgnet, er der imidlertid 

altid behov for at få kraftværkerne til at regulere op 

og ned på produktionen, så der er balance i elsystemet. 

Den op- og nedregulering koster elforbrugerne dyrt. 

Men når elproducenterne i højere grad indretter det 

kommende døgns produktion efter markedets behov, 

vil behovet for såkaldt regulerkraft falde tilsvarende – 

vel vidende, at vindprognoser også slår fejl. En bedre 

planlægning af det kommende døgns produktion kan 

derfor bane vejen for mere vindkraft i Danmark. 

– Ved at indføre muligheden for negative elpriser i 

Danmark får producenterne et prissignal, som i kritiske 

timer afspejler en mulig ubalance mellem udbud og 

efterspørgsel og dermed mulig overbelastning af nettet. 

Man kan sige, at muligheden for negative elpriser i 

højere grad gør det muligt at levere et elsystem, der er 

i balance kl. 12, siger han. 

Derfor mener Anders Houmøller heller ikke, at 

Kristian Jacobsen og alle andre producenter af strøm 

har grund til at frygte, at de nu skal til at betale for at 

komme af med strømmen i større stil. 

– Ideelt set vil vi kun se negative elpriser i nogle 

sjældne tilfælde. Alene risikoen for negative priser giver 

et incitament til, at udbud og efterspørgsel mødes, 

inden prisen går under nul, siger han. 

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk 

Foto: Heidi Lundsgaard 



FAKTA: 

BAGGRUND 

PLANLÆGNING 

ELLEVERANDØR 

ELLAGER 

Alle skal høres 

– også ænderne 

Nogle vil nok undre sig over, hvad sortænder, marsvin, 

sejlrender, færgeruter, militære skydeområder og marinarkæologi 

kommer vindmøller ved. Men for andre er 

sammenhængen soleklar: De optræder nemlig alle på 

listen over interessenter, som skal tages i ed, når der 

opstilles vindmøller til havs. 

– Det gælder jo om at placere møllerne lige præcis 

dér, hvor de vil gøre mest gavn og være til mindst mulig 

gene – og så skal placeringen også være økonomisk forsvarlig, 

forklarer Anders Højgaard Kristensen, civilingeniør 

i Energistyrelsen. 

Fire år undervejs 

GODKENDELSE: I Danmark er Energinet.dk 

ansvarlig for det overordnede elsystem. 

Energinet.dk er den danske TSO, 

Transmission System Operator. 

Elforsyningsloven pålægger Energinet.dk 

ansvaret for at gennemføre en sammenhængende 

og helhedsorienteret planlægning af 

elsystemet. Når nye højspændingslinjer og 

anlæg planlægges, indgår der derfor bl.a. 

hensyn til forsyningssikkerhed, miljø og 

BAGGRUND 

BAGGRUND 

ELPATRONER 

OLIEKRISE 

Det kræver lidt mere end kompas og søkort at finde fremtidens bedste 

placeringer til store havmølleparker. Danmark har gode erfaringer med 

langsigtet planlægning på området. 

MODSTAND 

Tegning: Franck Wagnersen 

bæredygtighed, elmarkedets funktion og 

samfundsøkonomi i beslutningsgrundlaget. 

Det betyder for eksempel, at det er 

Energinet.dk, der har ansvaret for at bygge 

transformerplatforme og trække kabler, så 

strømmen fra havmølleparkerne kan føres i 

land og videre ind i elnettet, selv om det er 

andre, der ejer havmølleparkerne. 

Før byggeriet af en havmøllepark kan gå i 

gang, skal der foreligge en planlovsgodkendelse 

af havmølleparken og det tilhørende 

ilandføringsanlæg samt en ministergodken- 

ELBILER 

Sjælden nordisk tradition 

Danmark har som et af de få lande i Europa en langsigtet 

plan for, hvor fremtidens havmøller skal placeres. 

Den første plan blev udarbejdet i 1997 og er senest 

opdateret i 2008. 

– I Danmark indså vi hurtigt, at der er mange interessekonflikter 

til havs. Derfor valgte man at bringe 

de mange parter sammen for at lave en langsigtet plan. 

Et særligt nedsat udvalg med repræsentanter for de 

forskellige grupper fik herefter til opgave at finkæmme 

de danske farvande for mulige placeringer. 

Resultatet er et Danmarkskort med i alt 26 krydser. 

Forud for afkrydsningen gik et omfattende researchog 

analysearbejde, som gør, at Danmark i dag er langt 

foran andre lande, hvad angår viden om, hvilken indflydelse 

havmølleparker har på nærmiljøet. 

Tager hensyn til dyreliv 

– Vurderinger af havdybde, afstand til land, sejlrender 

og meget andet er ligetil. Men når det kommer til 

spørgsmål som f.eks. hvordan møllerne vil påvirke pattedyr 

som sæler og marsvin, kræves der helt anderledes 

overvågningsprogrammer for at finde svaret, forklarer 

Anders Højgaard Kristensen. 

Det er sortænderne ved Læsø et godt eksempel på. De 

lave havområder syd for Læsø er et af fuglenes foretrukne 

opholdssteder, fordi der her er masser af muslinger 

delse af den samfundsmæssige investering. 

Når alle myndighedsgodkendelser er givet, 

kan vindmøllerne bygges, og elnettet udbygges. 

Så selv om der i forvejen er udpeget 26 

områder i Danmark, der er egnet til havmølleparker, 

går der i dag ofte mere end fire 

år, fra Folketinget beslutter at opføre nye 

havmølleparker og alle godkendelser fra 

myndighederne er givet, til anlægget er bygget 

og taget i drift. Energinet.dk arbejder 

for, at denne tid kan komme ned på 

tre år.

og snegle, som er deres yndlingsføde. Manglende viden 

om, hvorvidt havmøllerne ville skræmme ænderne væk 

fra området, fik for en del år siden Energistyrelsen til at 

flytte parkens placering. 

– I de 10 år, der er gået siden, er man blevet klogere 

af bl.a. miljøovervågningsprogrammerne. Det viser sig 

nemlig, at muslinger og snegle sætter sig på møllernes 

fundament, og at ænderne kan finde føde dér. Bl.a. derfor 

er placeringen ved Læsø vurderet igen, siger Anders 

Højgaard Kristensen. 

Samfundsøkonomi i fokus 

Når der er taget hånd om både fuglenes og fiskenes 

interesser, skal de forskellige placeringer vægtes ud fra, 

hvad det vil koste at opføre og tilslutte en havmøllepark 

netop dér. Mølleparkerne skal også gerne have en 

geografisk spredning, der sikrer, at en vindfront ikke 

rammer alle møller på én gang. Spredningen er med 

KORT OG GODT: 

En langsigtet handlingsplan er en forudsætning for 

en hurtig udbygning af vindkraftkapacitet. Danmark 

har siden 1997 haft en plan over, hvor det er mest 

hensigtsmæssigt at placere havmølleparker. Ved 

placeringen skal der tages hensyn til bl.a. dyreliv, 

havdybde, sejlruter, økonomi og meget andet. 

PLAcERINGER: Kortet viser, 

hvor i de danske farvande 

kommende havmølleparker 

kan placeres. 

Illustration: Energinet.dk 

til at sikre en effektiv indpasning og udnyttelse af 

vindenergien. 

Speeder udbygningen op 

- Den kortlægningsøvelse, vi har været igennem i 

Danmark, gør det langt nemmere for politikerne at 

sætte fart på udbygningen af vedvarende energi til havs. 

Vi har efterhånden lavet så mange målinger og undersøgelser 

af, hvordan møllerne påvirker miljøet, at det nu 

i højere grad er det økonomiske aspekt, politikerne skal 

forholde sig til. De skal i bund og grund se på, hvor vi 

får mest mulig vedvarende energi for de samme penge, 

forklarer Anders Højgaard Kristensen og tilføjer: 

– I mange andre lande savner politikerne et ordentligt 

beslutningsgrundlag, og det hæmmer udbygningen af 

vedvarende energi til havs. 


uDbYGNING: 

Anders Højgaard 

Kristensen fra 

Energistyrelsen er 

overbevist om, at 

havmølleplanen er 

med til at fremme 

udbygningen af 

vindkraft til havs. 

Foto: Privat 



 

 

Ville det ikke være skønt at bo i et hus, der gør alt, hvad 

det kan, for at du skal have det så godt og komfortabelt 

som muligt? 

Som husker at åbne og lukke vinduet for dig, når du 

selv har glemt det eller ikke lige gider. Og som altid 

sørger for, at luftfugtigheden er præcis, som du foretrækker 

den. Som indretter sig efter, at du godt kan lide 

at have det lunt i stuen om aftenen, men sover bedst for 

blafrende gardiner, og derfor åbner vinduet for dig 

inden sengetid. 

– I 2030 er et hjem ikke bare en passiv bunke mursten, 

der koster en masse energi at drive. Til den tid er 

dit hjem intelligent og sørger som en anden butler for, 

FREmTID 

Vind til villa og Volvo 

Går det efter planen, er Danmark godt på vej mod at blive uafhængig 

af fossile brændsler i 2030. men hvordan ser verden så ud – derhjemme 

i sofaen og i energisektoren? Få et par fremtidsglimt her: 

at du har det så komfortabelt som muligt, selvom du en 

gang imellem gør noget dumt. Man taler om det tilgivende, 

intelligente hjem, fortæller Göran Wilke, der er 

sekretariatschef i Elsparefonden. 

Det intelligente og tilgivende kan for eksempel være, 

at huset ved, at du plejer at tage bad kl. 6.30, inden du 

skal på arbejde, og derfor ikke ser nogen grund til at 

bruge energi på holde en masse vand varmt fra 8-16, 

hvor du plejer at komme hjem. 

Derfor vil huset også fortælle dig, at det kommer til 

at koste ekstra energi, hvis du pludselig ændrer vaner 

og mod forventning går i bad tirsdag formiddag. 

– Du får selvfølgelig dit bad, selvom det bliver dyrt

i energi. For huset tilgiver dig de små dumheder, du 

begår, og indretter sig efter dem, siger han. 

Væg – flyt dig! 

Men fremtidens bolig kan byde på mere end en allestedsnærværende 

butler. Der vanker bl.a. også hyper- 

mobile tv-skærme, så du kan se tv hvor som helst, og 

flytbare mure, så huset hele tiden er indrettet optimalt 

– alt afhængig af hvor i livet du befinder dig. Det kan 

for eksempel være at du får brug for et par børneværelser 

undervejs, og vupti – væg, flyt dig! 

Og så er der selvfølgelig el- og varmeregningen, der 

forsvinder, hvis du bor i et af de helt nye huse. 

– Fremtidens hus er energineutralt på årsbasis. Det 

producerer selv lige så meget energi, som det bruger. 

Det sørger de usynlige solceller i vinduesglasset og på 

taget for, siger Göran Wilke. 

Og har du i de kolde, mørke vintermåneder brug for 

mere energi, end solcellerne kan producere, så bliver 

den købt til lavest mulige pris – alt sammen uden at 

du behøver spekulere over, hvornår dét nu lige er. Det 

sørger automatikken for. 

FREMTIDSMUSIK: For at kunne teste robustheden af de 

langsigtede investeringer og løsninger har Energinet.dk med fire 

scenarier søgt at tegne et udfaldsrum for udviklingen. 

Eksemplet her er Greenville, hvor den typiske dansker i 2030 er 

stærkt optaget af miljømæssige problemstillinger og samtidig er 

meget internationalt orienteret. 

Tegning: Franck Wagnersen 

Der vil også være nogle ældre huse, der måske ikke har 

flytbare vægge og tilgivende butlere indbygget, men her 

er der også energirigtige løsninger at finde, måske i 

kombination med fjernvarme. Det kan for eksempel 

være jordvarme, brændselsceller og solceller. 

Dertil kommer de boliger, hvor gaskedlen er blevet 

skiftet ud med et mikrokraftvarmeanlæg, som både laver 

strøm og varme, eller som har en varmepumpe til at stå 

for opvarmningen. 

– Uanset hvilken løsning der er brug for, vil det helt 

sikkert være en, der er automatisk styret, og som bruger 

strøm, når der er meget af den, og den er billigst. Til 

gavn for din økonomi og miljøet, siger Göran Wilke, 

og han får opbakning af Dorthe Vinther, der er planlægningschef 

i Energinet.dk. 

Elsystemet som rygrad 

Det intelligente hus er bare ét eksempel på, hvordan vi 

i fremtiden skal bruge energien på en smartere måde. 

– Klodens ressourcer er begrænsede, og derfor skal vi 

bruge vores energi klogt. Det kræver, at energisystemerne 

tænkes sammen på helt nye måder. I dag taler vi om 

el, gas, varme og transport som forskellige systemer. 

MURSTEn: I 2030 er dit hus ikke en bunke passive 

mursten, siger Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden. 

Foto: Elsparefonden. 



I fremtiden arbejder de sammen i et fælles, sammentænkt 

energisystem, fortæller Dorthe Vinther. 

– Hovedparten af energiforsyningen vil være baseret 

på el. Og elsystemet bliver rygraden, som binder en stor 

vedvarende energiproduktion sammen med gassystemet, 

varmesystemet og transportsektoren. 

Forskellige energiformer skal med andre ord kunne 

bruges til flere forskellige ting, og alle systemerne skal 

spille intelligent og fleksibelt sammen og tilbyde en vifte 

af nye måder at bruge strøm på, at køre bil og at varme 

sit hus op på. 

For forbrugerne vil sammentænkningen af energisystemerne 

kunne mærkes både i vores biler og i vores boliger, 

som fremover skal varmes op med vedvarende energi: 

– Vi vil få masser af vindkraft, og den skal udnyttes 

optimalt, for eksempel til opvarmning af huse gennem 

varmepumper, der laver strøm om til varme. Andre huse 

vil blive varmet op af fjernvarme produceret på biomasse 

eller af solens energi gennem solvarme, fortæller 

Dorthe Vinther. 

biler skal lagre vindkraft 

Det er ikke kun din fremtidige bolig, der bliver en aktiv 

medspiller i jagten på et samfund, der baserer sit energiforbrug 

på vedvarende energi. 

– Ta' nu for eksempel din bil. Den kommer sikkert til 

at køre på biobrændstof eller el, siger Dorthe Vinther. 

Og især de eldrevne biler kommer til at spille en større 

rolle på de danske landeveje i 2030. 

– Elbiler har den store fordel, at de har batterier, som 

kan bruges til at lagre vindkraften i, når der er meget af 

den – og omvendt kan de også fungere som batterilager, 

hvis der er underskud af vindkraft i elsystemet. 

– Her handler det naturligvis også om at gøre bilen 

og elsystemet så intelligent, at bilen fylder strøm på 

batteriet, når den er billigst – og smider strømmen tilbage 

i elsystemet, hvis prisen på kilowatt er høj, siger 

hun. Til gavn for din økonomi og miljøet. 

Sol i syd, vind i nord 

Hvis du så lige stiger med ind i helikopteren for at få 

noget mere af fremtidsbilledet med, vil du også få et 

helt andet energilandskab at se. 

På kryds og tværs gennem Europa, ja, måske også i 

det nordlige Afrika, løber der nu et supranet. Et højspændingsnet 

på 800 kilovolt, hvor den grønne energi 

ubesværet kan fræse fra land til land alt afhængig af, 

hvor efterspørgslen er størst – og prisen dermed er 

bedst. Helt uden nationale hensyn og bureaukratisk 

bøvl. 

For EU har indrettet lovgivningen, så solenergien fra 

de solrige lande hurtigt kan finde vej rundt i alle hjørner, 

ligesom den danske elproduktion, der især stammer 

fra vind og biomasse, bliver sendt derhen, hvor prisen 

er bedst. 

– I 2030 vil hele energisektoren være meget inter- 

nationalt orienteret, og de miljømæssige udfordringer 

håndteres i et tæt samarbejde i EU. Jeg er sikker på, at 

det tætte samarbejde i EU om forsyningssikkerheden 

og miljøet vil føre til en samlet optimering af ressourceanvendelsen 

mellem landene, siger Dorthe Vinther. 

Og så er der vist bare lige at sige: Glæd dig – skal 

man tro, hvad der står, bliver det både mere komfortabelt 

og sikkert også sjovere at være fremtidsdansker. Og 

nyd så, at du kan se det hele ske lige for øjnene af dig. 


ENERGIPOLITIK: "I 2030 bliver de miljømæssige udfordringer håndteret 

i et tæt samarbejde i EU," mener Dorthe Vinther, Energinet.dk. 

Foto: Palle Peter Skov

Ingen kan stoppe vinden 

Alle nye vindmøller skal have en nødbremse. Ellers kan vindkraften 

få elsystemet til at bryde sammen. 

Vindenergi er en gave. Men bliver der for meget af den, 

kan den blive en pestilens. For at undgå den situation 

skal transmissionssystemet indrettes, så der tages højde 

for det utænkelige. 

– Forsyningssikkerheden skal altid være helt i top. 

Kunsten er at tage højde for alle de kritiske situationer, 

som kan få elsystemet til at bryde sammen, forklarer 

Jens Møller Birkebæk, systemdriftschef i Energinet.dk. 

Om 15-20 år udgør vindmøller og anden vedvarende 

energi halvdelen af det danske produktionsapparat, og 

så kan en stærk storm sætte så meget gang i møllerne, at 

produktionen hurtigt overstiger forbruget. Derfor er det 

nødvendigt at kunne standse dele af produktionen. Også 

vindmøllernes. 

Nye møller skal kunne fjernstyres 

Det er et krav, at alle nye vindmøller skal kunne standses. 

I praksis kan det ske ved at dreje møllens vinger ca. 

90 grader i forhold til normal driftsposition, hvilket skal 

kunne gøres på under ét minut. 

De fleste vindmøller kan allerede i dag fjernstyres af 

den produktionsbalanceansvarlige, så det kan godt lade 

sige gøre at afbryde dem, men tanken er, at møllerne 

skal levere al den strøm, de overhovedet kan. 

– Det er jo en nødsituation, vi her garderer os imod, 

forklarer systemdriftschefen. 

– Vores opgave er at indrette elnettet og markedet på 

en sådan måde, at producenterne kan sende strømmen 

derhen, hvor den er dyrest, og dermed udnytte vindkraften 

bedst muligt. Men hvis markedsmekanismerne 

slår fejl, og der fx alligevel opstår flaskehalse i nettet, 

skal vi have mulighed for at stoppe dele af produktionen, 

siger Jens Møller Birkebæk. 

Af Mary-Anne Karas | freelancejournalist 

KORT OG GODT: 

Alle nye vindmøller skal kunne afbrydes 

i kritiske situationer. 

TOPJOb: Vil man til tops, er vindmøllebranchen nok sagen. Bare spørg montørerne her, der i 124 meters højde er ved at klare nogle 

detaljer i forbindelse med, at den tyske producent Enercon opstiller en E-112 vindmølle med vinger på hver 50 meter. Møllen kan 

dække 3500 husstandes årlige elforbrug. Foto: Jan Oelker, Ina Agency Press 


OLITIK 

ONOMI 


AGGRUND 

BAGGRUND 

MODSTAND 

STATUS 2009 

VARMEPUMPE 

Badevandet 

kan genbruges 

Lunkent spildevand og vindkraft skal måske være med til at give tusindvis af 

familier varmen. Århus Kommune undersøger nu muligheden for at investere 

i Danmarks største varmepumpe, der kan drives af vindkraft. 

Det varme vand, du bader i, er stadigvæk lunt, når 

ELPATRONER 

det løber ned i afløbet og videre ud i spildevandssystemet. 

Og den energi, der er i spildevandet i Århus, 

skal måske være med til at sikre, at der er varme i 

radiatorerne hos ca. 20.000 familier. 

Varmeplan Århus under Århus Kommune er i øjeblikket 

i gang med at planlægge en forundersøgelse, 

der skal kortlægge fordelene og ulemperne ved at 

bygge en gigantisk varmepumpe, der kan sende 80 

grader varmt vand ud i fjernvarmerørene. 

– Vi har OLIEKRISE en vision om, at Århus skal være CO2 neutral i 2030, og derfor skal vi have fundet ud af, 

hvilke muligheder der er, så vi ikke skal basere det 

KORT OG GODT: 

ELBILER 

En varmepumpe producerer tre-fire gange 

så meget energi, som den bruger. 

I kombination med kraftvarmeværker kan 

varmepumper være med til at holde balance 

i elsystemet ved at indrette produktionen 

efter prisen på strøm. 

hele på biomasse, siger projektleder Allan Lundfald, 

Varmeplan Århus. 

Omkring 300.000 indbyggere i Århus, Skanderborg, 

Odder og Syddjurs forsynes i dag med fjernvarme, 

som er produceret på Studstrupværket, der 

fyrer med kul og ca. otte procent halm, og affaldsforbrændingsanlæggene 

i Lisbjerg og Skanderborg. 

Tanken er, at den store varmepumpe på måske 

100 megawatt kan erstatte en del af produktionen 

på Studstrupværket til gavn for miljøet. 

høj effektivitet 

En varmepumpe bruger ganske vist også strøm, men 

ved at udnytte naturens egen energi i luften, jorden, 

søer, bjerge – og i dette tilfælde lunkent spildevand 

producerer varmepumpen tre-fire gange så meget 

energi, som den bruger. 

– Varmepumpen kan komme til at repræsentere en 

meget stor miljøgevinst. Hele fidusen er jo at varme 

fjernvarmevandet op, når der er overproduktion af 

vindkraft, og prisen derfor også er lav. På den måde 

erstatter vindkraften kulkraft, siger forsknings- og 

miljøchef Kim Behnke, Energinet.dk, og fortæller, 

at det overordnede danske elnet også kan komme til 

at nyde gavn af den store varmepumpe i Århus. 

– Varmepumpen kan fungere som regulerkraft og 

være med til at holde balancen i elnettet ved at skrue 

op og/eller ned for strømforbruget efter behov. Vandet 

kan sagtens holde sig varmt i fjernvarmesystemet, 

selv om varmepumpen ikke kører i nogle timer, siger 

han. 

Varmeplan Århus er i øjeblikket i gang med at søge 

om økonomisk støtte til forundersøgelsen fra PSOmidlerne, 

hvorfra Energinet.dk årligt uddeler 130 

mio. kr. til forskning og udvikling af miljøvenlig 

elproduktion. 


FORDEL: 

"Varmepumpen 

repræsenterer en 

stor miljøgevinst," 

mener Kim Behnke, 


Foto: Palle Peter Skov

JORDVARmE 

Sådan slipper Jens for olien 

Det var interessen for alternativ energi, der i 1980 fik Jens Pedersen 

til at vælge et jordvarmeanlæg derhjemme. 

Der er flere grunde til, at Jens Pedersen er glad for sit 

jordvarmeanlæg. Det kræver næsten ingen vedligeholdelse, 

det producerer mere energi, end det bruger, og så 

er det stadigvæk spændende at tænke på, at det henter 

varmen ude på gårdspladsen. 

Sådan har det været i næsten 30 år, lige fra dengang 

da Jens Pedersen og familie skulle vælge, hvordan deres 

nye hjem, et nedlagt landbrug i Taulov, skulle varmes op. 

– Det var kort tid efter oliekrisen, og jordvarmen var en 

spændende måde at slippe uden om olien på. Jeg har nok 

altid godt kunnet lide at eksperimentere lidt, fortæller 

Jens Pedersen, der til daglig er ingeniør hos Energinet.dk. 

Slanger fyldt med frostvæske 

Som sagt så gjort. Jens Pedersen købte en varmepumpe 

med jordvarme til ca. 53.000 kroner og fik gravet 300 

meter slange, der er fyldt med frostvæske, ned i 

jorden på gårdspladsen. 

Slangen ligger i halvanden meters dybde, hvor jorden 

er ca. 8-10 grader alt afhængig af årstiden. Det er den 

varme, som varmepumpen i kombination med elektricitet 

omdanner til 40 grader varmt vand til bruseren, 

gulvvarmen og radiatorerne. 

En varmtvandsbeholder i køkkenet sørger for, at der 

er varmt vand til opvasken. 

– Gårdspladsen lignede simpelthen et opgravet månelandskab, 

og jeg måtte også få Falck til at hive min bil ud 

en dag, hvor jeg kørte fast i mudderet, husker han. 

Sådan er det ikke i dag, hvor slangen med moderne 

udstyr kan graves ned, så nye ejere af jordvarmeanlæg 

slipper for månelandskabet. 

Jens Pedersens elregning lyder på ca. 16.000 kilowatt- 

timer, kWh, om året og han vurderer, at jordvarme- 

anlægget bruger ca. 12.000 kWh. 

Hvis anlægget oven i købet bliver drevet af vindkraft, 

når prisen er lavest, er det noget nær perfekt, mener 

han. 

– Jeg tror ikke, jeg har sparet penge på at vælge et 

jordvarmeanlæg frem for olie, naturgas eller fjernvarme. 

Det går nok lige op. Men elektricitet kan jo produceres 

på flere miljøvenlige måder, og jeg kan på længere sigt 

måske også indrette mig efter, hvornår prisen på el er 

lavest, siger han. 


KORT OG GODT: 

FORbRuG: Jens Pedersen bru- 

ger ca. 12.000 kWh om året på 

jordvarmeanlægget, der varmer 

huset og brugsvandet op. På længere 

sigt vil han måske spekulere 

lidt mere i at få anlægget til at 

køre, når prisen på el er i bund 

eller stoppe det, når prisen er høj. 

Foto: Nils Rosenvold 

Varmepumper er noget af det bedste til fleksibelt elforbrug 

på grund af varmesystemets lagermulighed. Det kræver dog, 

at Jens Pedersen får en intelligent elmåler, som kan aflæse 

forbruget time for time. Han skal også indgå en aftale om 

at købe strømmen på elbørsen til den aktuelle pris. 



INFRASTRUTUR 

FORRETNING POLITIK 

REGULERING 

Elsystemet vil nyde godt af, at vi har taget elbilen til os, når 

vindmøller i 2025 dækker halvdelen af vores elforbrug. Det mener 

én af UDBREDELSE drivkræfterne bag EDISON-projektet, der arbejder for sagen. 


FORBRUG 

Vi har aldrig rigtig været helt vilde med elbiler. Jo, 

hvem husker ikke Ellerten, den lille trehjulede, der 

havde sin storhedstid omkring 1990, inden den lige så 

stille BAGGRUND 

trillede ud af gadebilledet igen. BAGGRUND Men ellers er det 

småt med elbiler i Danmark, selvom elbiler er fritaget 

for afgift. Lige nu kører der kun omkring 300 elbiler 

rundt på de danske veje alt i alt. 

Men det vil helt sikkert ikke blive ved med at være 

sådan. For nu vil et konsortium ved navn EDISON gøre 

sit til, at elbilen finder vej til danske garager i større stil. 

Konsortiet vil finde ud af, hvordan den danske infra- 

PLANLÆGNING 

BAGGRUND 

Opkaldt efter opfinder 

TEKNIK: EDISON-projektet er opkaldt efter den amerikanske 

opfinder og forretningsmand Thomas Alva Edison (1847-1931). 

Thomas Edison var oprindelig uddannet telegrafist og udviklede 

ELLEVERANDØR 

en lang række vigtige forbrugsgoder. Blandt hans opfindelser var 

MODSTAND 

fonografen (1877), en forbedring af den elektriske glødelampe 

(1879) og diktafonen (1887). 

I 1914 blev han ejer af en elbil – en Detroit Electric Model. 

Thomas Edison led af nyktofobi – angst for mørke. 

Kilde: Wikipedia. 

ELLAGER 

Elsk din elbil 

ØKONOMI 

STATUS 2009 

VARMEPUMPE 

mILJØVENLIG RAcER: Man kan godt 

være miljøbevidst og have hang til hurtige 

sportsvogne samtidig. Den eldrevne Tesla 

Roadster har en tophastighed på over 200 km/ 

timen og kører mere end 350 km på en opladning. 

Foto: Sisse Stroyer 

struktur skal skrues sammen, så elbiler i titusindvis kan 

blive en gevinst for deres ejere, elsystemet og klimaet 

ikke mindst. 

ELPATRONER 

For vindmøller og elbiler er som skabt for hinanden, 

lyder det fra Esben Larsen, lektor på Center for Elteknologi 

på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der er 

med i EDISON-projektet. 

– Elbiler og vindmøller er en rigtig god kombination. 

Vindmøllerne leverer ren energi i store mængder. Elbilerne 

kan absorbere overskydende vindkraft, reducere 

transportsektorens CO2-udledning markant og være 

OLIEKRISE 

Internationalt samarbejde 

KONSORTIum: Det er et konsortium bestående af 

danske og internationale virksomheder og institutter, 

der står bag EDISON. Det drejer sig bl.a. om DONG 

ELBILER Energy, Østkraft, IBM, Risø, Siemens, Rittal og en 

række institutter på DTU. Dansk Energi er projektleder. 

EDISON har et budget på 43 mio. kr. og får 

32 mio. kr. i støtte fra PSO-puljen, hvorfra 

Energinet.dk årligt uddeler 130 mio. kroner til 

fremme af teknologier til miljøvenlig elproduktion. 

Projektet har hjemmesiden www.edison-net.dk.

med til at skabe balance i elsystemet, hvis batterierne 

bliver ladet op – eller tappet for energi – på det rigtige 

tidspunkt, siger han. 

De fleste er parkeret 

Studiet V2G, Vehicle To Grid, fra Siemens og DTU 

viser, at en gennemsnitlig dansk bil holder parkeret i 

mindst 22 timer og kører under 40 kilometer i døgnet. 

Men det er måske ikke så overraskende som det faktum, 

at det kun er 12 procent af bilerne, der er ude at 

køre, når myldretidstrafikken i Københavnsområdet er 

KORT OG GODT: 

Elbiler og vindmøller er en god kombination, som kan 

levere en del af løsningen på regeringens målsætning 

om, at halvdelen af det danske strømforbrug skal 

dækkes af vindmøller i 2025. 

Bilernes batterier kan være med til at skabe balance 

ved absorbere overskydende vindmøllestrøm, når 

produktionen er højere end forbruget, og levere strøm 

ind i elnettet, når produktionen er lavere end forbruget. 

Dertil kommer, at elbilerne vil reducere transportsektorens 

CO 2-udledning. 

værst. Resten, de 88 procent, holder parkeret et eller 

andet sted, selv om man skulle tro noget andet. 

Og det er lige præcis derfor, at elbilen er en oplagt måde 

at opmagasinere overskudsstrøm på, fortæller Esben 

Larsen. For batterierne kan være med til at skabe balance 

i elsystemet ved at tage imod vindmøllestrømmen, når 

produktionen er for høj – og levere strøm ind på elnettet, 

når møllerne ikke kan dække danskernes forbrug. 

Det har vi brug for, hvis vi skal leve op til de politiske 

mål om, at vi skal have halvdelen af vores strømforbrug 

dækket af vindkraft i 2025. 

- Det er en helt anden måde at tænke i energisystemer 

på, end vi gør i dag, og jeg synes, at det har nogle meget 

interessante perspektiver. Ved at tænke i intelligente 

og fleksible systemer kan vi både få mere vindkraft ind 

i elnettet og lægge en dæmper på bilernes samlede 

CO 2-udledning, siger han. 

Nye vaner 

Men inden elbilerne for alvor finder vej til danske bilisters 

hjerter, skal der blandt andet findes tekniske løsninger 

på, hvilke opladningsfaciliteter der er behov for 

derhjemme i carporten, på arbejdspladserne og i byerne, 

og hvordan opladningen af elbilerne skal styres. Det er 

i det felt, EDISON opererer lige nu. 

På længere sigt handler det i høj grad også om 

at få danskerne til at investere i en elbil – og huske at 

koble den til stikkontakten, når de parkerer. Og her er 

der en stor udfordring, erkender Esben Larsen. 

– Det er ikke nok at udvikle teknologien, hvis vi ikke 

også får en adfærdsændring blandt forbrugerne. Vi må 

se i øjnene, at vi er vanedyr, der har det fint med at 

tanke 50 liter benzin eller diesel en gang imellem. 

– Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et langt sejt træk 

at få overbevist folk om, at de skal købe en elbil og 

huske at sætte den til stikkontakten, så snart den holder 

stille. Men så er den også klar til at køre 200 km hver 

morgen, uden at man behøver at skænke batteriet en 

tanke. Og der findes selvfølgelig værktøjer, der kan 

hjælpe processen på vej, siger Esben Larsen. Han tror, 

at der i 2025 kan stå en elbil i hver 10. indkørsel. 


Demonstration på bornholm 

TEST: Bornholm er udpeget til testområde for den 

teknologi, der bliver udviklet i projektet. 

Sideløbende arbejder det lokale elselskab, Østkraft, 

sammen med kommunen om at sætte ca. 25 elbiler 

i drift på øen. 

Målsætningen er at drive udviklingen hurtigere frem, 

end hvis der bare var almindelige markedskræfter 

tilstede. 

Foto: Think 

ADFÆRD: Esben Larsen fra DTU er over- 

bevist om, at det bliver et langt sejt træk at 

få over-bevist folk om, at de skal købe en elbil 

og huske at sætte den til stikkontakten, 

når den holder stille. 

Foto: Privat 


D 

D 



FORBRUG 

STATUS 2009 

VARMEPUMPE 

ELPATRONER 

OLIEKRISE 

ELBILER 

Mindre bøvl – flere biler 

– Bilisterne skal have et tilbud, de ikke kan sige nej til. 

Sådan lyder svaret fra Per Jørgensen Møller, hvis man 

spørger ham, hvordan man får overbevist danskerne om, 

at de skal investere i en elbil. 

Per Jørgensen Møller er formand for Dansk Elbil 

Komite og er en af de 300 danskere, der ejer en. Han 

har haft sin elektriske Citroën AX i mere end 10 år og 

kender derfor også det bøvl, der følger med. 

Svært at finde god mekaniker 

Det er for eksempel svært at finde en god mekaniker, og 

hvis man endelig finder en, risikerer man at skulle undvære 

sin bil i 14 dage, fordi det tager lang tid at skaffe 

ENTuSIAST: Per Jørgensen Møller er formand for Dansk Elbil Komite, der er en 

forening, der arbejder på at udbrede kendskabet til elbiler. Derudover er han også 

batteriekspert hos Nokia og mener, at hans faglige viden om batterier er en af 

årsagerne til, at han aldrig har mistet lysten til at køre elbil. 

Foto: Ty Stange 

Per Sørensen møller ved, hvad der skal til for at få os til at investere i elbiler. 

reservedele. Og den går ikke, hvis elbilerne skal finde 

vej til de danske landeveje i større stil, mener han. 

– Elbilerne var i mange år nogle små underlige nogle, 

der egentlig bare var i vejen for de andre i trafikken. 

Hvis der skal laves om på det, handler det om, at politikerne 

skruer på de håndtag, der gør det attraktivt at 

levere moderne elbiler til det danske marked. 

Det skal være let for brugerne at finde parkeringspladser, 

hvor man kan lade op – som det allerede er tilfældet 

nogle få steder i København. Og så skal support- 

og servicesystemet fungere, siger Per Jørgensen Møller. 

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

INFRASTRUTUR 

Tusindvis af elbiler 

på vej til Danmark 

Køb en elbil og et abonnement – og slip for bøvlet med 

at finde ud af, hvornår det bedst kan betale sig at tanke 

strøm på din elbil, og hvordan du kan klare lange køreture 

uden at løbe tør for strøm undervejs. 

Sådan lyder det tilbud, som Better Place Denmark 

arbejder på at give danske bilister i løbet af nogle få år. 

– Tanken er, at man køber en elbil, men lejer batteriet 

af os. Vi stiller teknologien til rådighed, og kunderne 

FORRETNING POLITIK 

betaler os pr. kilometer, de kører, uanset hvor meget 

prisen på el svinger, siger Christian Egenfeldt, der har 

ansvaret for at etablere selskabets infrastruktur i 

Danmark. 

Better Place Denmark er en del af det amerikanske 

Better Place, der arbejder på reducere CO2-udledningen fra bilparken ved at sende miljørigtige elbiler, der har 

samme køreegenskaber som traditionelle biler, på mar- 

REGULERING 

kedet til en attraktiv pris. ØKONOMI 

Renault-Nissan er med og vil massefremstille en elbil 

med et litium-ion batteri, der er skræddersyet til den 

infrastruktur, som Better Place vil tilbyde kunderne. 

Industrirobot skifter batteri 

Rækkevidden på en enkelt opladning bliver ca. 160 km, 

og planen er, at kunderne både skal kunne lade batteriet 

op derhjemme og ved ladestationer, der skal stå ved 

arbejdspladsen og andre knudepunkter. 

Men derudover skal der også bygges specielle haller 

rundt BAGGRUND om i landet, hvor en industrirobot BAGGRUND i løbet af to-tre 

minutter skifter det flade batteri, der vejer i nærheden af 

200 kilo, ud med et friskt. På den måde får abonnenterne 

også mulighed for at køre lange ture, uden de skal 

PLANLÆGNING 

En mølle 

– mange biler 

better Place Denmark arbejder på at gøre miljøvenlige elbiler 

til hvermandseje. Det sker ved at etablere en infrastruktur i 

de større UDBREDELSE danske byer, der gør det let at være elbilist. 


FORBRUG 

bruge de sædvanlige to-tre timer på at lade batteriet op. 

DONG Energy har indgået en samarbejdsaftale med 

Better Place Denmark, og her fortæller projektleder 

Torben Holm, at det tjener flere formål: 

– Projektet giver os mulighed for at yde et væsentligt 

bidrag til at reducere CO2-udledningen fra bilparken, 

samtidig med at vi også får en helt ny mulighed for at 

lagre den ustabile produktion fra vindmøllerne, fordi 

elbilerne STATUS typisk 2009 vil blive ladet om natten. Som det er i 

dag, får vi som regel en meget lav pris for den strøm, 

vindmøllerne producerer om natten, siger Torben 

Holm. 

BAGGRUND 

OLIEKRISE 

ELLEVERANDØR ELBILER 

MODSTAND 

mEGAWATT: En vindmølle på to megawatt kan producere 

strøm nok til at holde 3000 elbiler kørende. 

Først i store byer 

Hverken Torben Holm eller Christian Egenfeldt er 

meget for at komme med konkrete bud på, hvor mange 

elbiler Better Place Denmark kan sende på markedet fra 

2011, VARMEPUMPE 

hvor infrastrukturen efter planen skulle være klar 

til at håndtere tusindvis af elbiler i landets største byer. 

– Det vil være rent gætværk at komme med et tal, for 

det handler i høj grad om de politiske og økonomiske 

rammevilkår. Jeg mener, det er mere spændende at finde 

ud af, hvilke tiltag det kræver, hvis politikerne sætter sig 

et mål om, at 20 procent af bilparken skal være elektrisk 

i 2020, siger Torben Holm. 

Better Place har også datterselskaber i Israel og 

Australien og er ifølge Christian Egenfeldt i dialog med 

ELPATRONER 

30 lande om etablering. 


Foto: Better Place 



ELLEVERANDØR 

ELLAGER 

MODSTAND 

En rullende pengemaskine? 

Din kommende elbil har potentiale til at blive en god forretning. Det 

mener professor Jacob Østergaard fra DTu, der har regnet på sagen. 

Den lugter ikke. Den larmer ikke. Den drypper ikke olie 

på fliserne, og så kan den oven i købet bidrage til husholdningen. 

Med 10.000 kroner om året! 

Enig. Det lyder næsten for godt til være sandt, men 

ikke desto mindre mener professor Jacob Østergaard fra 

Center for Elteknologi på DTU, at fremtidens elbiler 

har potentiale til at blive et indbringende bekendtskab 

for deres ejere. 

– Det koster Energinet.dk – og dermed elforbrugerne 

– 500 mio. kroner om året at få kraftværkerne til at levere 

regulerkraft, dvs. skrue op og ned for produktionen for at 

Sådan tjener du penge på din elbil 

Elbil 

Elhandler 

ELBILER 

skabe balance i elsystemet. De penge kan ejerne af elbiler 

i princippet lige så godt tjene, samtidig med at de også 

gør miljøet en tjeneste, siger Jacob Østergaard. 

batteriet til forskel 

Det er bilens batteri, der kommer til at gøre hele forskellen 

fra i dag, hvor din firhjulede ven med statsgaranti 

er ensbetydende med udgifter. For når elbilen er parkeret 

og koblet sammen med en stikkontakt, kan den 

levere en række serviceydelser til elnettet. 

Batteriet kan fx tage imod overskudsstrøm fra vindmøl- 

Elbørs 

Data Data 


Balanceansvarlig 

KREDSLØb: I fremtiden kan du måske tjene op mod 10.000 kroner om året ved at lade eller aflade din elbils batterier på det rigtige 

tidspunkt, mener Jacob Østergaard. Tegningen viser, hvorfra pengene kommer og hvordan elmarkedet vil afregne dig efter den aktuelle 

pris på strøm på elbørsen. Tegning: Franck Wagnersen

PRØVETUR: Professor Jacob Østergaard fra 

Center for Elteknologi på DTU var ikke sen til at 

hoppe i førersædet, da chancen for en tur i den 

eldrevne Tesla Roadster bød sig. 

Foto: Peter Hoffmann, DTU 

“ 

Det koster Energinet.dk – og dermed elforbrugerne – 500 mio. 

kroner om året at få kraftværkerne til at levere regulerkraft. 

De penge kan ejerne af elbiler i princippet lige så godt tjene, 

samtidig med at de også gør miljøet en tjeneste. 

lerne eller levere strøm til elnettet, hvis det trænger til 

lidt ekstra kilowatt. Alt sammen uden at du risikerer at stå 

med en bil, der er tappet for strøm, så du ikke kan 

komme hjem og hente unger fredag eftermiddag. 

For der bliver selvfølgelig også udviklet et system, der 

sikrer, at du altid kan køre de kilometer, du har sat ind 

som betingelse for at lade bilens batteri stå til rådighed 

for elsystemet. 

Udbud og efterspørgsel 

Den ydelse, din elbil leverer, er ifølge Jacob Østergaard 

og hans team på DTU omkring 10.000 kroner værd om 

året for de første 100.000 ejere af en elbil. Hvis de vel at 

mærke husker at sætte stikket i, når de parkerer. 

– Det er klart, at markedskræfterne også virker her, og 

det er udbuddet og efterspørgslen, der afgør, hvor meget 

ydelsen er værd. Jo flere batterier, der er tilgængelige, jo 

lavere bliver prisen også. Til gengæld vil en fremtid med 

øget andel af vindkraft øge efterspørgslen, siger han. 

Så inden du skrotter din fordrukne bil til fordel for en, 

der hverken larmer, lugter eller drypper olie, så husk også 

lige, at der er forskel på teori og praksis. Og at de tekniske 

systemer, der gør det muligt at bruge elbilerne som 

overskudslager for vindmøllestrøm, ikke er klar endnu. 

– Der er ingen nok tvivl om, at det er bilerne – og ikke 

elsystemet – der kommer til at sætte tempoet for, hvornår 

det kan lade sig gøre. Så mon ikke et forsigtigt bud lyder 

på tre-fire år, før vi ser den første elbil, der kan spille 

intelligent sammen med elnettet, siger professoren. 



D 

D 



FORBRUG 

Billund Lufthavn gør det. Rømø 

Feriecenter gør det – og om 10 år 

gør du det sikkert også: Bruger mere 

strøm, når den er billig, og mindre, 

når den er dyr. Og det er en rigtig 

god idé, som gavner både miljøet og 

STATUS 2009 

forbrugerens pengepung. 

I Danmark er der ofte sammenhæng 

mellem prisen på el, og hvor 

meget miljøvenlig el der er til rådighed. 

Typisk er vindkraft fra Danmark 

eller vandkraft fra Norden lig 

med billigere el. Omvendt er der 

ofte sammenhæng mellem høje 

elpriser og produktion fra kraft- 

VARMEPUMPE 

værker med fossile brændsler, f.eks. 

kulkraft. 

Flyt elforbruget 

– Derfor er det sundt for økonomien 

og godt for miljøet, hvis vi selv 

kan udnytte al den danske vindkraft. 

Men da vindkraft kræver blæst, så 

skal vi have gjort vores elforbrug 

mere ELPATRONER fleksibelt og flytte elforbruget 

til de timer, hvor der er meget vindkraft. 

Bedre sammenhæng mellem 

produktion og forbrug hjælper også 

med til at øge forsyningssikkerheden, 

forklarer Kim Behnke, chef for 

Forskning og Miljø i Energinet.dk. 

Energinet.dk støtter derfor forskning 

i at gøre det danske elforbrug 

mere fleksibelt, så elkunderne bedre 

OLIEKRISE 

ELBILER 

Grøn strøm kan 

også være billig 

bevidste forbrugere har mulighed for at købe den billigste og 

mindst forurenende el. I fremtiden kan de endda hjælpe med at 

holde balance i elsystemet. 

kan udnytte de billigere timer fra 

spotmarkedet for el. Nu lyder det 

måske ikke så ligetil at flytte rundt 

på strømforbruget, men det kan faktisk 

godt lade sig gøre. 

Strøm, som vinden blæser 

Flere virksomheder udnytter allerede 

muligheden. De knap 100 elkøretøjer, 

som fragter bagage til og 

fra flyene i Billund Lufthavn, lades 

op om natten. Der er strømmen ofte 

billigere, fordi efterspørgslen er lav 

– og når det blæser, er en stor del 

af den også grøn. 

De mange elradiatorer, der sørger 

for varmen i lejlighederne i Rømø 

Feriecenter, er ofte også slukket om 

dagen men tændt om natten. Det 

samme gælder pumpen, som varmer 

feriecentrets svømmebad op. 

Hverken Billund Lufthavn eller 

Rømø Feriecenter går ret meget 

op i, om strømmen er grøn eller ej, 

men udsigten til en mulig besparelse 

er nok til, at de flytter en del af 

forbruget. 

– Og det er jo netop dér, vi gerne 

vil hen for endnu flere elkunder i 

fremtiden, pointerer Kim Behnke. 

– Med 50 procent vindkraft i systemet 

om nogle år er der brug for alle 

tilgængelige ressourcer – altså også 

fleksibelt elforbrug – når der minut 

FLEKSIbELT: Vi kan spare fossilt brændstof og mindske 

CO 2-udledningen ved at flytte dele af forbruget fra perioder 

med spidsbelastning til timer med meget vind og lidt forbrug, 

siger Henriette Hindrichsen, Energinet.dk. 

for minut skal skabes balance. 

Vinden kan hurtigt ændre sig, og så 

skal vi have håndtag at trække i, forklarer 

Kim Behnke. 

Forbrugere som medspiller 

Netop derfor eksperimenteres der 

på livet løs for at finde ud af, hvor 

stor en del af forbruget, der reelt 

kan flyttes, hvordan det gøres i 

praksis og hvad det vil koste. 

– I fremtiden kan det være, at 

almindelige husstandes forbrug kan 

samles i større puljer via computere, 

som kan kommunikere med elmarkedets 

aktører. Tusindvis af husstandes 

lille forbrug bliver på den måde 

til store fleksible puljer, der kan 

aktiveres efter behov. 

– Vi skal ikke alle gå og tænde 

eller slukke for forbrug, det skal 

automatiseres, og der skal være kontant 

afregning for deltagelsen til den 

aktive elkunde, forklarer han. 

– Det kræver, at hjemmet udstyres 

med timeaflæst elmåler og styring 

pr. fjernkontrol. Uden intelligente 

elmålere kommer vi ingen vegne. 

Intelligente elmålere 

En intelligent elmåler, som f.eks. nu 

kan måle på timebasis og i fremtiden 

helt ned på sekundniveau og kommunikere 

data mellem hjemmets

RESSOuRcER: I Billund Lufthavn har ledelsen gennem mange år fokuseret på at spare ressourcer. Derfor lades de mange elbiler, som 

bl.a. bruges til at køre bagage og proviant ud til flyene, altid op om natten, når strømmen typisk er billig. Foto: Billund Lufthavn A/S 

elforbrug og elmarkedet, kan om 

nogle år være en naturlig del af alle 

hjem. 

Undersøgelser viser, at omkring 

10 procent af elforbruget i en almindelig 

husstand uden større problemer 

kan flyttes til det tidspunkt på 

døgnet, hvor elprisen er lav. Det 

gælder f.eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner, 

elvandvarme, elgulvvarme 

og elvarme. 

Intelligente målere giver også 

kunden mulighed for bl.a. at følge 

sit elforbrug nøje og blive afregnet 

efter timepriserne på markedet. 

Kunderne kan spare penge ved at 

flytte dele af forbruget til de tidspunkter 

på døgnet, hvor prisen er 

lavest. 

Elegant løsning 

– Hvis vi ved hjælp af intelligente 

elmålere kan stimulere erhvervslivet 

og befolkningen til at hjælpe os i 

perioder med store ubalancer, vil det 

da være en elegant løsning, pointerer 

Kim Behnke. 

– Der er ingen tvivl om, at vi vil 

kunne spare fossilt brændstof og 

dermed mindske CO 2-udledningen 

ved at flytte dele af forbruget fra 

perioder med spidsbelastning til 

timer med meget vind og lidt forbrug, 

siger Henriette Hindrichsen, 

seniorkonsulent i Energinet.dk. Men 

hun ser også en række andre væsentlige 

fordele ved et mere prisfleksibelt 

elforbrug. 

Fleksibilitet øger konkurrence 

– Vindmøller leverer elektricitet til 

lave marginalomkostninger. Dvs. det 

koster meget lidt for en vindmølle 

at producere, når den er stillet op. 

Mere vindkraft vil derfor alt andet 

lige presse elpriserne i spotmarke- 

det ned, når det blæser, forklarer 

Henriette Hindrichsen. 

– I dag sælges det meste af elektriciteten 

til små forbrugere til fastprisaftaler. 

Det betyder, at kunderne 

ikke mærker på deres egen pengepung, 

om de bruger strøm i de dyre 

eller de billige timer. Men hvis forbruget 

derimod blev målt og afregnet 

ud fra timepriserne i elmarkedet, 

vil flere slutbrugere have incitament 

til at agere efter prisen, siger hun. 


KORT OG GODT: 

Mindre forbrugere kan i fremtiden spare penge ved at bruge 

mere strøm, når den er billig, og mindre, når den er dyr. 

Flytter de forbruget, er de med til at indpasse større 

mængder vindenergi i elsystemet. Det kræver, at de får 

en intelligent elmåler, og at de bliver afregnet efter den 

aktuelle timepris. Prisudsvingene skal være så store, at 

det giver kunderne incitament til at reagere.


 

 

 

 

En hjerne til elsystemet 

 

For første gang er det nu lykkedes at gennemføre en fuldskala test af 

 

intelligent styring, 

 

overvågning og regulering af elnettet. målet er at gøre 

det muligt 

at få 50 procent vindkraft i elsystemet i 2025. 

 

De mærkede det ikke. Heldigvis ikke. Men torsdag den 

13. november kl. 9.52 var 3500 husstande i Holstedområdet 

i Sydjylland med til at skrive international 

energihistorie. 

For i Syd Energis gule transformatorstation på Klink- 

vej i udkanten af byen gennemførte 

et hold amerikanske, 

tyske, indiske og danske ingeniører en fuldskala 

test af et nyt it-system, en såkaldt celleregulator, der på 

længere sigt skal bane vej for væsentlig mere vindkraft 

i elsystemet. 

Med ét enkelt tryk på en knap ændrede de fire vindmøller 

og to decentrale kraftvarmeværker og med alle 

forbrugerne i det afgrænsede testområde status fra at 

være passive strømproducenter til at være aktive medspillere, 

der i selve driftssekundet reagerede på de 

ordrer, som celleregulatoren – uden menneskelig indblanding 

– afgav. Elsystemet i testområdet blev 

intelligent. 

 

 

 

Illustration: Energinet.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- Man kan sige, at celleregulatoren er en hjerne, der kan 

styre, overvåge og regulere de muskler, den er forbundet 

til. Normalt står vindmøllerne og kraftvarmeværkerne 

bare og producerer uden skelen til hinanden. Den 

ene hånd ved så 

at sige 

ikke, hvad den anden laver. Men 

celleregulatoren 

styrer 

dem 

i selve driftssekundet, så de 

indretter 

produktionen efter hinanden, siger Per Lund, 

der er systemudviklingschef i Energinet.dk og ansvarlig 

for Celleprojektet, som det kaldes. 

cellen – et virtuelt kraftværk 

En stor del af det danske elsystem er næsten 50 år gammelt, 

men i modsætning til dengang, der blev bygget få 

centrale kraftværker, består elsystemet i dag af en lang 

række mindre produktionsenheder, vindmøller og 

decentrale kraftvarmeværker, der ligger spredt ud over 

hele landet. 

Grundideen i Celleprojektet er at betragte flere små 

elproduktionsenheder som et stort, virtuelt kraftværk, 

hvor elproduktionen kan reguleres op og ned efter 

behov, så der altid er den fornødne balance mellem forbruget 

og produktionen. 

Derfor kan det virtuelle kraftværk – altså cellen – 

også isoleres fra det resterende elnet i tilfælde 

af blackout i elsystemet – som det netop blev 

testet den torsdag formiddag. Det vil sige, 

at det blackout, der ellers kunne have 

stor effekt på forsyningssikkerheden, 

kan isoleres. 

– Teknologien gør det kort sagt 

muligt at udnytte elsystemet og dets 

komponenter optimalt. Vi kan indpasse 

langt mere vindkraft, fordi 

den indgår i et smidigt system, 

samtidig med at forbrugerne får 

en højere forsyningssikkerhed, og 

markedet får flere muligheder, 

siger Per Lund, og amerikanske 

Sunil Cherian er lige så begejstret: 

 

Danmark i førertrøjen 

– Der forskes i intelligente elsystemer i 

hele verden, men der er ingen tvivl om, at 

Danmark befinder sig i førerfeltet inden for 

intelligent indpasning af vindkraft og decentral 

kraftvarme. Perspektiverne er virkelig interessante

set fra et balancemæssigt og markedsmæssigt synspunkt, 

siger Sunil Cherian, administrerende direktør for det 

amerikanske rådgivningsfirma, Spirae Inc., der har været 

med, siden Celleprojektet blev født for knap fire år 

siden. 

Det er også årsagen til, at Syd Energi, der ejer nettet 

i testområdet, er gået aktivt ind i projektet. 

- For Syd Energi er det vigtigt at være på forkant med 

udviklingen i energisystemet og give vores bidrag til, 

hvordan vi kan løse den udfordring, vi står over for, når 

vi skal indpasse 50 procent vindkraft i elsystemet, siger 

driftsingeniør Niels Graves, der bl.a. skulle sørge for, at 

de 3500 husstande hurtigst muligt fik strømmen igen, 

hvis testen mislykkedes. 

Men det gjorde den ikke. Det lykkedes at gennemføre 

en fejlfri fuldautomatisk overgang fra at køre normalt 

tilkoblet det overordnede elnet til at køre i sin egen 

selvregulerende net-ø og tilbage igen efter ca. 10 

minutter. 

Først i 2011 ventes Celleprojektet afsluttet og klar til 

at blive implementeret som en del af konceptet for styring 

af fremtidens elsystem. 


ENDELIG: Det var et stort øjeblik, da det 

lykkedes holdet bag Celleprojektet at gennemføre 

fuldskala testen på det lokale net i Vestjylland. 

Energinet.dk's systemudviklingschef Per Lund 

(i midten) trykker her på startknappen. 

Foto: Robert Attermann 

KORT OG GODT: 

For første gang er et koncept for intelligent 

styring og overvågning af elsystemet, 

der skal muliggøre optimal indpasning af 

50 procent vedvarende energi, blevet 

testet i virkeligheden. 

Grundideen i Celleprojektet er at 

betragte flere små elproduktionsenheder 

som et stort, virtuelt kraftværk, hvor 

elproduktionen i driftssekundet reguleres 

op og ned efter behov, så der altid er 

balance mellem forbrug og produktion. 



TRYKLUFT 

Gigantiske lufthuller 

kan skabe balance 

El kan lagres i undergrunden som trykluft i fx en salthorst. 

Jo mere vindkraft, der skal indpasses i elnettet, jo større er behovet for 

at kunne regulere elproduktionen minut for minut. Et CAES-anlæg (Compressed 

Air Energy Storage) gør det muligt at lagre el i form af luft under 

højt tryk i et stort hulrum under jorden, fx i en salthorst under jorden. 

Et CAES-anlæg består grundlæggende af tre elementer. En kompressor, 

der kan omsætte el til trykluft. Et hulrum i jorden, hvor trykluften kan 

opbevares, og en turbine, der sammen med generatoren kan omsætte trykluften 

til el igen. Typisk drives turbinen som en gasturbine med naturgas 

som ekstra brændstof og kan få en virkningsgrad på op til 70 procent. 

Nyttig til både op- og nedregulering 

Et CAES-anlæg vil få stor gavn som regulering. Det kan bruge el til 

kompressoren, når der er behov for nedregulering, og levere el til nettet, 

når vinden lægger sig, og der er brug for opregulering. CAES kan dermed 

blive til gavn for balancen i elsystemet med meget vindkraft. 

Der er ingen CAES-anlæg i Danmark, men de findes bl.a. i Tyskland 

og USA. Undersøgelser har vist, at der vil være potentiale for at placere 

et CAES-anlæg ved Energinet.dk's naturgaslager i Lille Torup nord for 

Viborg, hvor man kan etablere et ekstra hulrum (kaverne) i salthorsten. 

 

 

 

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk 

Gennembrud lige om hjørnet 

 

 

 

Store muligheder i brændselsceller som lager for vindmøllestrøm. 

Selv om teknologien ikke er helt 

på plads endnu, er der ingen tvivl 

om, at brint og brændselsceller 

kan komme til at spille en central 

rolle i det fremtidige energi- 

 

system. 

 

 

 

Det vurderer Energinet.dk's 

 

forskningskoordinator, Inger 

Pihl Byriel, der har fulgt teknologien 

nøje gennem de seneste 

tre år. 

– Brændselsceller har den store fordel, at de sammen 

med brint, produceret ud fra vindmøllestrøm, kan fungere 

som lager for overskydende vindmøllestrøm og 

oven i købet også kan reagere hurtigt på prissignaler fra 

 

markedet. Det er derfor en meget attraktiv teknologi at 

 

 

få integreret i det fremtidige energisystem, siger hun. 

Brint kan produceres ved hjælp af elektrolyse, som 

 

 

bruger el og vand som “brændsel”. Brinten kan så igen 

anvendes til at producere el og varme i en brændsels- 

celle. Brinten bliver således en energibærer, der kan 

udgøre et lager for den strøm, som man ikke har behov 

for her og nu. 

– Brændselsceller og elektrolyseanlæg er kendetegnet 

 

 

ved, at de hurtigt kan skrue op eller ned for produktionen 

– nogle typer inden for sekunder. Herved adskiller 

de sig fra konventionelle termiske anlæg, som har en 

meget langsom reaktionstid, siger hun. 

Reagerer på få sekunder 

Teknologierne er dog stadig på et tidligt stade, da især 

levetid og pris er en udfordring, der skal løses, inden tek- 

nologierne rigtigt kan anvendes i stor skala. Der er dog 

 

allerede anlæg på markedet inden for nicheanven delser. 

 


LAGER: Undersøgelser viser, at det er 

muligt at etablere et CAES-anlæg ved 

Energinet.dk's naturgaslager i Lille Torup. 

Foto: Lars Holm

UDBREDELSE 

POLITIK 

ØKONOMI 


FORBRUG 

Grøn 

STATUS 

energi 

2009 

skal 

gi' god økonomi 

Den nye lov om vedvarende energi bygger på gulerodsprincippet. For danskerne 

skal løfte i flok, hvis vi skal nå Eu's krav til os om 30 procent grøn energi i 2020. 

VARMEPUMPE 

Det var en af de mange ture efter træpiller til fyret, som 

satte gang i mølletankerne hos Preben Heberg Krogh. 

Det tager tid at få varmet et hus på 250 kvadratmeter 

op, når pillerne først skal hentes og fyldes i fyret, der 

ind imellem også skal renses for aske. 

– Jeg ville gerne finde en løsning, som var både nemmere 

og billigere, og det lykkedes, fortæller Preben 

Heberg Krogh, der 1. januar 2008 blev næsten selvforsynende 

BAGGRUND 

ELPATRONER 

med både varme og strøm. Den dag blev hans 

11 kW husstandsmølle tilsluttet nettet, pillefyret erstattet 

af en varmepumpe, og den årlige regning på husets 

varme og strøm faldt fra godt 30.000 til ca. 7000 kr. 

Preben Heberg Krogh er overbevist om, at møllen i 

baghaven er lig med både grøn energi og god økonomi. 

– Hvis energipriserne stiger med fem procent om 

året, vil investeringen i møllen over 20 år give et overskud 

på en lille million kroner, forklarer Preben Heberg 

BAGGRUND 

Krogh. Og det er netop den tankegang, OLIEKRISE som skal bane 

vejen for mere vindenergi i Danmark. 

Ny lov baner vejen 

Den danske bestand af vindmøller placeret på land har 

været på retur siden 2001, men nye regler og tilskudsordninger 

er nu sat i værk, for at flere ligesom Preben 

kan se, at en investering i grøn energi ELBILER er langt mere end 

MODSTAND 

en god idé. 

Hensigten med den nye lov om vedvarende energi, i 

daglig tale VE-loven, som Folketinget vedtog i december 

2008, er netop igen at få gang i de lokale drivkræfter, 

som i 1990'erne var afgørende for at gøre Danmark 

til verdens førende vindmøllenation. 

De nye ordninger under VE-loven gør det mere fordelagtigt 

både at skrotte gamle møller og erstatte dem 

med nye, der har større effekt. 

Regeringen har med den nye VE-lov også indgået en 

aftale med Kommunernes Landsforening om at finde 

placeringer til nye møller, som kan levere i alt 150 MW. 

Afhængig af møllernes størrelse svarer det til ca. 50-80 

nye møller, der skal findes plads til på land. 

Andelsmøller får comeback 

Lokalt medejerskab er et andet nyt tiltag, som skal være 

med til at bane vejen for, at der igen bliver opført nye 

møller på land. 

– Loven giver ganske enkelt naboerne ret til at købe 

en andel i møllen, og derved sikrer man, at investeringen 

også gavner lokalmiljøet, forklarer Stina Willumsen, 

cand.scient.pol., Energinet.dk. 

Hun er overbevist om, at naboernes mulighed for at 

købe andele er afgørende for at finde placeringer til nye 

møller. 

Fra 20 til 30 procent 

Den danske opskrift på at øge mængden af vedvarende 

energi ser på mange måder genkendelig ud. Samtidig 

med at øget tilskud og nye regler skal bane vejen for 

flere møller til lands og til vands, skal der også mere 

fokus på energiforbruget i bygninger, boliger og biler. 

Målet er, at Danmarks bruttoenergiforbrug i perioden 

2006-2011 skal falde med to procent. Og frem til 2020 

skal det gerne endnu længere ned, for at Danmark kan 

opfylde EU's målsætning om, at vedvarende energi skal 

dække 30 procent af Danmarks samlede energiforbrug. 

I dag udgør den ca. 20 procent. 


SELVFORSYNENDE: Preben Heberg 

Krogh har investeret en halv mio. kr. i 

en 11 KW husstandsmølle, som stort set 

har gjort ham selvforsynende med strøm 

og varme. Han regner med at tjene en 

lille million på møllen over 20 år. 

Foto: Lars Horn 



 

 

 

En række europæiske politikere vedtog i december 2008 

en ambitiøs og langsigtet plan for bekæmpelse af klimaforandringer. 

Den såkaldte Klima- og Energipakke har 

sat overliggeren for landenes energipolitikker i de kommende 

år, og et af målene er, at vedvarende energi skal 

udgøre 20 procent af energiforbruget. 

For Danmark betyder det, at der skal frembringes ca. 

10 procentpoint ekstra grøn energi inden 2020. Da skal 

vedvarende energi udgøre 30 procent af det samlede 

danske energiforbrug. I dag udgør den ca. 20 procent. 

De rige skal løfte mest 

– Når EU på den måde hæver overliggeren for Danmark, 

er det baseret på vores økonomiske forudsætninger. 

Byrderne er nemlig fordelt sådan mellem landene, 

at de rigeste lande skal løfte den største del af opgaven, 

siger Stina Willumsen, cand.scient.pol., Energinet.dk. 

Europa på vej 

mod 20-20-20 

Eu's medlemslande er blevet enige om en fælles klima- og 

energipolitik. Og målene er ambitiøse: I 2020 skal 20 procent 

af Eu's energiforbrug være grønt. 

mÅL: Der findes ingen præcise tal på, hvad det 

kommer til at koste at nå målet om 30 procent ved- 

varende energi i 2020. Men en ting er sikkert. Der 

skal bygges flere havmølleparker som denne ved 

Horns Rev. Foto: Energinet.dk 

Hvordan det enkelte land vil nå de mål, de er tildelt af 

EU, bestemmer de selv – men når regnestykket gøres 

op i 2020, skal der på EU's bundlinje stå 20 procent 

vedvarende energi. 

Spar på energien 

Ud over anvendelsen af mere vedvarende energi skal 

EU-landene også spare mere på energien. En række forskellige 

initiativer til at spare energi er også med i den 

handlingsplan, som skal skaffe resultater på det natio- 

nale energiregnskab frem til 2011. 

Målet er, at Danmarks bruttoenergiforbrug i perioden 

2006-2011 skal falde med to procent. Frem til 2020 skal 

det endnu længere ned. Her er det først og fremmest 

energiforbruget i bygninger, der skal skrues ned for. 

Kravene til energiforbruget i nye bygninger strammes 

med i alt hele 75 procent frem til 2020.

FaKta om 2020-målene: 

• I 2020 skal 20 procent af den energi, som forbruges i EU, stamme fra vedvarende energikilder 

• Det samlede energiforbrug i EU skal reduceres med 20 procent 

• I 2020 skal EU-landenes udledning af CO 2 være reduceret med 20 procent 

Bilernes energiforbrug står også for skud i spareplanen. EU's 

Klima- og Energipakke sætter et mål om, at 10 procent af det 

brændstof, der fyldes på bilerne, fremover skal være fra vedvarende 

energi. Det kan f.eks. være elbiler, der kører på strøm fra 

vindmøller. 

Slut med gratis CO 2-kvoter 

Et andet velkendt middel til at opnå energibesparelser er højere 

energipriser. Her kommer CO 2-kvotesystemet til at fungere 

som løftestang. 

Siden CO 2-kvotesystemet blev indført i 2005, er industri og 

elproducenter blevet tildelt kvoter svarende til deres udledning 

uden beregning. Ekstra kvoter er blevet handlet til markedspris. 

Men fra 2013 er det slut med gratis kvoter for hoved- 

parten af kraftværkerne i EU. Så skal de købe kvoter til 

markedspris. 

Kvoteordningen får markedsprisen på el til at stige med ca. 

20 procent. Højere elpriser hjælper os til hurtigere at nå målet 

om 30 procent vedvarende energi i Danmark, mener Stina 

Willumsen: 

– Elproducenterne lægger kvoteprisen oven i elprisen. Det 

får markedsprisen på el til at stige, så strøm fra vedvarende 

energikilder, som kan produceres uden indkøb af kvoter, bliver 

mere konkurrencedygtig. Højere markedspriser vil altså få flere 

til at investere i vedvarende energi, forklarer Stina Willumsen. 

en langsigtet investering 

Hvad det kommer til at koste Danmark at nå målet om 30 procent 

vedvarende energi i 2020, findes der ingen præcise tal for. 

Men Energistyrelsen har dog forsøgt at sætte tal på regnestykket, 

og foreløbig er facit en udgift på fem til syv milliarder 

kroner. 

Derudover vil Klima- og Energipakken påføre EU som helhed 

en række andre omkostninger, bl.a. i form af højere elpriser. 

Gennemførelsen af EU's Klima- og Energipakke har dog 

også en række kontante fordele. 

Pakken vil reducere påvirkningen af klimaet og samtidig 

fremme udviklingen af miljøvenlig teknologi og give dansk 

erhvervsliv mulighed for at styrke dets position på markedet for 

vedvarende energi og energieffektivisering. Eksport af energiteknologi 

og udstyr er allerede i dag oppe på 50 mia. kr. om året. 

– Det er forkert at tro, det ikke koster at gøre noget for 

miljøet. Det gør det. Men der er tale om en meget langsigtet 

investering, som rækker langt ud i fremtiden. En ting er 

sikkert: Gør vi ingenting, bliver det meget dyrere, påpeger 

Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. 


Læs mere på 

www.energinet.dk 

under klima 

KOnKurrenCe: Stina Willumsen, 

Energinet.dk, mener, at højere 

markedspriser på el vil få flere til at 

investere i vedvarende energi. 



Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr.: 42.504 

Ændringer vedr. abonnement kontakt venligst 76 22 48 01 eller acm@energinet.dk 

Danmark 

som rollemodel 

erFarInG: At være i front på vindmølleområdet forpligter 

til at dele ud af erfaringen til andre lande, som ligeledes 

ønsker at udbygge deres vindenergisektor. Med vedtagelsen 

af EU’s klima- og energipakke skal alle EU-lande overveje, 

hvordan de vil udnytte de vedvarende energikilder. Målet er, 

at 20 procent af EU-landenes energi skal komme fra ved- 

varende energi-kilder. 

Allerede nu har en række lande henvendt sig for at høre om 

de danske erfaringer på vindområdet. De ser os som rollemodel 

på dette område, ikke mindst i forhold til det udbredte 

lokale medejerskab og indpasning af de store mængder 

vindstrøm i elforsyningen. 

I 2009 er Danmark vært for det internationale 

klimatopmøde kaldet COP15. Derfor vil der i 2009 være 

fokus på Danmark og på danske energiløsninger. De danske 

ambassader rundt om i verden har identificeret en lang 

række vigtige elforsyningsselskaber, som er lokale og globa- 

le nøglespillere i udbygning af den vedvarende energisektor. 

En række af disse selskaber er inviteret til Danmark i 2009 

for se de danske løsninger og se specielt vindmøllerne med 

egne øjne. 

Jeg håber, at mange danske virksomheder, kommuner og 

videninstitutioner vil tage godt imod elforsyningsselskaber, 

politikere og potentielle samarbejdspartnere og fortælle om 

netop det danske vind-eksempel og den samlede danske 

energicase. Det vil være til gavn for virksomhederne. Og ikke 

mindst vil det være til gavn for klimaet. 

Connie Hedegaard 

Klima- og energiminister 

Foto: Bent Sørensen, Medvind foto

Vindkraft til klimakampen - Energinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?