I ND Nyhedsmagasinet omenergi 24 UND AND VARMEPUMPE ELPATRONER Fra vind <strong>til</strong> varmt vand Gigantiske elkedler på kraftvarmeværkerne fungerer som "dypkogere", når vinden rigtig blæser. Det er en god forretning for alle parter. “I nat ventes der storm fra nordvest på op <strong>til</strong> 25 meter i sekundet. Der kommer vindstød af orkanstyrke langs Vestkysten og storm i resten af landet.” Sådan lyder meldingen af og <strong>til</strong> fra Danmarks Meteorologiske Institut i vinterhalvåret. Blandingen stærk storm og nat er en cocktail, som kan give OLIEKRISE elsystemet hovedpine, fordi det skaber ubalance mellem produktion og forbrug. En sådan situation kaldes også eloverløb. En mulig kur mod tømmermænd i elsystemet er at bruge strømmen <strong>til</strong> at lave varmt vand på kraftvarmeværkerne. Lov sænker afgift Såkaldte ELBILER elpatroner eller elkedler har vore nabolande brugt i mange år <strong>til</strong> at optage strøm fra van<strong>dk</strong>raftværkerne, men i Danmark har elafgiften på strøm brugt <strong>til</strong> opvarmning hid<strong>til</strong> været så høj, at det ikke kunne betale sig. Men med vedtagelsen af den såkaldte elkedellov, som trådte i kraft den 1. januar 2008, blev afgiften på el anvendt <strong>til</strong> varmeproduktion på kraftvarmeværker reduceret, så værkerne nu kan spare penge ved at bruge strøm <strong>til</strong> opvarmning af fjernvarme frem for olie og gas, når elprisen er lav. Der er i Danmark i 2008 installeret fire elkedler, som fungerer efter samme princip som de elkedler, der bruges i almindelige husholdninger. De rummer blot ca. én million gange mere vand og er pakket ind i 300 mm isolering, så vandet kan holde sig varmt i adskillige timer. Lige ind<strong>til</strong> den storm, som sendte prisen i bund, er løjet af, og elprisen igen har fundet et normalt leje. To fluer med ét smæk Skagen Varmeværk er blandt de første, som har spottet fidusen: Ved at bruge el <strong>til</strong> at varme vand med når strømmen er billigere end naturgas og olie, kan værket årligt skære toppen af værkets driftsudgifter. KORT OG GODT: Og ud over en bedre økonomi, som de ca. 2500 husstande i Skagen, som værket leverer varme <strong>til</strong>, får glæde af, er der et par sidegevinster ved elkedlen, som værkets driftsleder Jan Diget også sætter stor pris på: - Når elkedlen er i brug, omsætter vi miljørigtig vindenergi <strong>til</strong> fjernvarme. Dermed er elkedlen med <strong>til</strong> at give varmeværket et grønt image og reducere vores CO 2-udledning. Installeringen af elkedlen betyder også, at vi kan indgå i naturgasmarkedet som såkaldt afbrydelig kunde, fordi vi nu har et alternativt brændstof, forklarer Jan Diget. … og en god forretning Beregninger foretaget på baggrund af en analyse af spotpriserne i 2007 viser, at Skagen Varmeværk ville have haft blus på elkedlen i ca. 800 timer. Det svarer <strong>til</strong> ca. 33 døgns produktion, 8000 megawatt-timer (MWh) eller 10 procent af varmeværkets årlige varmeproduktion. – Vi tænder for elkedlen, når elektriciteten er gratis, eller prisen er lavere end på gas og olie. I enkelte døgn vil der ligefrem følge penge med strømmen, fordi der er overproduktion, så det kan hurtigt blive en ganske god forretning for os, <strong>til</strong>føjer Jan Diget. Samtidig med, at Skagen Varmeværk sparer penge ved at varme vandet op med billig strøm, tjener det penge ved at s<strong>til</strong>le elkedlens kapacitet på 10 MW <strong>til</strong> rådighed for <strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong>, når det ikke selv bruger den. Det såkaldte rådighedsbeløb, som varmeværket vil modtage fra <strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong> i elkedlens første driftsår, svarer <strong>til</strong> 75 procent af anlæggets pris. – Den udgift, vi har <strong>til</strong> at etablere elkedlen, er tjent hjem i løbet af et par år – og derefter er den aktivt med <strong>til</strong> at forbedre vores økonomi og miljøprofil. Det kan jeg godt lide, siger Jan Diget. Af Mary-Anne Karas | freelance journalist Kraftvarmeværker kan ved at installere elpatroner, en slags dypkoger, bruge el <strong>til</strong> at opvarme vand og derved indgå i markedet for regulerkraft. Det varme vand fungerer som et energilager, <strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong> kan lade op, når der er for meget strøm i nettet. Elpatroner er et eksempel på større sammentænkning af el- og varmesektoren.
FORRETNING: I 2008 investerede fire kraftvarmeværker i en elkedel. En af dem står på Skagen Varmeværk. Driftsleder Jan Diget satser på, at ca. 10 procent af værkets varme frem- over bliver produceret på billig vindmøllestrøm. Foto: Lars Horn Nyhedsmagasinet omenergi 25
Change language