kunsthistorie - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

Studiemønstre – på det personlige plan De fleste studerende i dag er klar over at et studie er en investering i fremtiden. I de sidste 30 år har det humanistiske arbejdsmarked udviklet sig rigtigt meget. Hvis man sammenlig- ner væksten i optaget af studerende på humanistiske uddannelser med udvikling af humanisters beskæftigelse (arbejds- løshedsprocenter), er langtidstendensen en voldsom stigning i beskæftigelse. Det voksende optag de sidste 30 år har ikke ført til massearbejdsløshed men til, at langt de fleste kandidater finder arbejde. Forestillingen om, at humanistiske uddannelser er uddannelse til arbejdsløshed, er en myte. Hvad der derimod er korrekt er, at humanister har en lidt større arbejdsløshed end mange andre uddannelser i de første år på arbejdsmarkedet, og at det tager lidt længere for humanisterne at komme i arbejde. Det kan også have en betydning, at humanisterne beskæftiges mindre ift. specialiseringen i uddannelsen (i modsætning til læger eller jurister) og mere ift generelle faglige kvaliteter som overblik, analytisk kompetence mm. En vanskeligere vej ud på arbejdsmarkedet er imidlertid ikke ac- ceptabelt og et problem, som mange studerende oplever som noget, der også kunne blive deres problem. Men der er løsninger på dette. En af dem handler om ”studie- mønstret”. En af de bedste muligheder for at sikre at uddannelse og beskæftigelse kommer til hænge sammen, er at være bevidst om sit studiemønster. Hvis man ikke tænker over sit studiemønster, er det ikke fordi man ikke har et, men fordi det man har måske er galt! Behovet for at være bevidst om sit studiemønster understreges også af den store nationale undersøgelse ”Humanisters veje fra uddannelse til job” (2008) (http://www.ma-kasse.dk/1A7BDA80- 9FC6-4F9B-881F-E2CE877019B4.W5Doc?id=19B61FB4-44- BD-4790-89FF-2DC0F61BB32C), som viser hvordan beskæf- tigelsen har udviklet sig fra at være primært i den offentlige sektor til at være både i den offentlige og private sektor. Denne undersøgelse viser, at der aldrig har været større muligheder for beskæftigelse for humanister end nu, og disse muligheder bl.a. kan udnyttes gennem at balancere sit studium mellem faglig soliditet og de kompetencer, der efterspørges. Dette kan man opnå gennem et målrettet studiemønster og videre kombinere det med relevant studiearbejde, praktik mm. Hvad er et studiemønster? Lad os definere det som en målrettet og planlagt omgang med studieforløbet, hvor faglige 8 interesser og fordybelse hænger godt sammen med målrettet fokus på brugbare kompetencer og realistiske muligheder for den studerende. Der findes en oplagt lakmustest: tager du eksamenerne til tiden? Der er anden lige så vigtig test: synes du det er sjov at studere? Og en tredje: har du lyst til at arbejde rigtigt meget med dit studie, eller er det en pligt? Og endnu en – har du en fornemmelse af hvad det, du studerer, kan bruges til, når du er færdig? Og den sidste – er dit mål realistisk? Du skal identificere, vedligeholde og optimere sit studiemøn- ster. Ikke bare på uforpligtende vis ved at tænke lidt over, hvil- ke opgaver, du kunne tænke sig at skrive, eller tænke lidt på et specialeemne indimellem. Men helt op på det overordnede plan, der handler om, hvad du vil med dit liv og din karriere, og helt ned i detaljen, hvordan studerer du i det daglige. I alle fire semestre. Du skal med andre ord være opmærksom på dit studiemønster, som en strategi med en række komponen- ter. Der er ingen uskyldig vej gennem studiet. Alt kan tænkes igennem og struktureres. Lad os se lidt nærmere på det: Du skal så tidligt som muligt gøre dig kvalificerede overvejelser om, hvilken slags arbejde du gerne vil have efter endt uddannelse. Det kan godt være ambitiøse overvejelser, men det vigtige er, at du gør dig dem og ikke bare venter og ser, hvad der sker. Dette er første skridt i dannelsen af et effek- tivt og spændende studiemønster. Du skal undersøge dine ambitioner konkret i forhold til de brancher, institutioner og jobområder, der har din interesse. På arbejdsmarkedet vil du for det meste kun møde interesse og respekt, når du henvender dig for at høre om beskæfti- gelsesmuligheder. Du skal gøre fuld brug af Vejledningscenter IKK og Stu- die- og Karrierevejledningen Humaniora og de andre tilbud, instituttet og fakultetet stiller til rådighed. Universitetet er kun interesseret i, at du får et spændende, kvalificerende og erhvervsrettet studie. Spørg hellere Vejledningscenter IKK en gang for meget end en gang for lidt! Spørg også din un- derviser og alle andre, der kan hjælpe dig til at få det mest optimale studiemønster.
Lær en ordentlig studieteknik, hvis du ikke har fået en på Bacheloruddannelsen. Du kan søge hjælp, hvis du har problemer på dette område. Studieteknik handler om en række generelle akademiske arbejdsteknikker – dybest set handler det om systematik og struktur på det, du arbejder med – men kan også sagtens være præget af mere personlige vaner. Men vær systematisk og struktureret ellers mister du overblikket. Ingen på arbejdsmarkedet kan bruge usystema- tiske humanister, og slet ikke hvis de ikke kan skrive og tale ordentligt dansk (og engelsk hvis muligt). Væk med specialeskrækken. På Det Humanistiske Fakultet er der tradition for at skrive vægtige og seriøse specialer. Det er der intet galt med. Men specialet er ikke en forsk- ningsøvelse. Det er den mest omfattende og afsluttende eksamen på en videregående uddannelse, som også er det første skridt ud på arbejdsmarkedet i din videre karriere. Studiemønstret handler om at være opmærksom på plan- lægningen af sit studie på de store og de små linier. Ikke noget med at beslutte sig fra semester til semester. Have en sigtelinie, som fører dig gennem de kurser, eksamener, studiejob, praktikforløb mm. som er rigtigt spændende for dig, og som er realistiske i forhold til dine ressourcer. Konfronter dræberne frafald og langsom gennemførelse mens tid er. Hvis du er ved at miste lysten til uddannelsen – ofte sker det de første år af Bacheloruddannelsen – men det kan også ske på kandidatuddannelsen, så søg hjælp. Lad være med at lade stå til. Det kan godt være, at uddannelsen ikke er den rigtige, men det er meget bedre at gøre sig dette klart hurtigt end at skyde evt. beslutninger ud i fremtiden, hvor den tid der er gået er spildt ift. uddannelse. For dig og for os. Studierelevant arbejde er blevet en sund besættelse for mange humanister og en af måderne at undgå arbejdsløs- hed på. Det rigtige studierelevante arbejde kan føre direkte i job. Det samme kan gælde praktikforløb. Men lad være med at arbejde så meget, at du ikke får tid til at studere – vær opmærksom på hvordan tingene hænger sammen og – igen – vær systematisk og struktureret. Husk på at en KA- uddannelse er et fuldtidsjob. Studiemønstret handler alt i alt om at være opmærksom på de store og de små linier. Ikke noget med at beslutte sig fra semester til semester. For at par år siden spurgte vi nogle studerende på KA-uddannelsen i Visuel Kultur om, hvad der havde været deres studiemønster. Nedenfor et par eksempler på deres svar. 9 Vi bad de studerende om følgende: “Kære …” Vi vil høre om du kan skrive en superkort (max 2000 anslag) beskrivelse af din studieplanlægning - dit personlige ”studie- mønster” - på Visuel Kultur til en studiehåndbog, der bliver lavet til alle studerende. Da du jo ikke er færdig, kunne det også omhandle dine ideer om, hvad der skal til for at studere I forhold til dine karrierefor- ventinger, tidsbegrænsninger, taktikker mm.: Motivation - hvorfor VK Valg af sigtepunkter/emner Konkrete emner Praktik - workcamp mm Ophold i udlandet Problemer i studieordningen Taktikker - dispensationer, merit mm Er der en overordnet strategi” Vi fik følgende svar: KIRSTINE AUTzEN Min familie og de fleste af mine venner tror vist nok, jeg læser kunsthistorie. Eller var det litteraturhistorie.. eller noget med æstetik? De mange nye grene af kulturstudierne er svære at forklare og holde styr på, og moderne studerende tilbringer ofte kort tid på samme uddannelse. Således også jeg. Jeg læste litteraturhistorie og æstetik og kultur, før jeg valgte visuel kultur på overbygningen. Jeg har haft orlov fra studiet: arbejdet som undervisningsassistent på en højskole, i en kommunikationsafdeling og gået på kunstskole. Indtil videre har min uddannelse taget syv år, og min familie er næsten holdt op med at spørge, hvornår jeg er færdig. Det lader til at være symptomatisk for kandidatstuderende og måske især for visuel kultur-studerende. Jeg har mange med- studerende med meget spændende erfaring med sig, og det skaber et udfordrende studiemiljø, hvor folk generøst deler ud af deres specifikke faglighed. Regeringen raser over os, men vi ved godt, at det er den slags erfaring, der giver jobs, når vi er færdige – og så længe det er sådan, tror jeg ikke, vi bliver hurtigere færdige. Det lader jo til at man faktisk bliver klogere, og at sker der meget, fra man indrullerer sig på universitetet, til man er færdig. Man finder langsomt ud af, hvad man overhovedet
Page 1 and 2: Kolofon Institut for Kunst- og Kult
Page 3 and 4: Velkommen! - Studier på Institut f
Page 5 and 6: Tilvalgsdimensionen omfatter i alt
Page 7 and 8: TILVALGSDIMENSION I KULTURARV OG KU
Page 9: eller kun få og uvæsentlige mangl
Page 13 and 14: Specialekontrakten I ikke alt for g
Page 15 and 16: IKK og det humanistiske fakultet In
Page 17 and 18: IKKs studier - set fra fagrådet Af
Page 19 and 20: IKK og dets fag i uddannelsessystem
Page 21 and 22: Kunsthistorie
Page 23 and 24: Mellem nyt og gammelt Som led i det
Page 25 and 26: Praktiksteder At det er positivt fo
Page 27 and 28: Studiemiljøet på overbygningen -
Page 29 and 30: Vejledning
Page 31 and 32: 10 gode råd til refleksion over di
Page 33 and 34: Praktikformidling: Fakultetet etabl

kunsthistorie - Institut for Kunst- og Kulturvidenskab - Københavns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?