s.2 Leder actionmagazine udgives af <strong>Mellemfolkeligt</strong> <strong>Samvirke</strong> tre gange <strong>om</strong> året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Søren Bjerregaard/MS Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Camilla Laudrup | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk | #3 december 2012 Oplag: 12.500 | ISSN: 1901-6115 | Moder Jord Trine Pertou Mach, forkvinde i <strong>Mellemfolkeligt</strong> <strong>Samvirke</strong> Hvorfor skal vi interessere os for <strong>kvinders</strong> ligestilling her på tærsklen til 2013? Er det ikke lidt altmodish, og er der ikke andre rettigheder, der er vigtigere at tage fat på? Ford<strong>om</strong>mene <strong>om</strong> <strong>kvinders</strong> ligestilling og rettigheder er desværre mange, og selv<strong>om</strong> vi i Danmark er k<strong>om</strong>met langt på ligestillingsfronten, så er der stadig megen uvidenhed <strong>om</strong>, hvorfor lige netop ligestilling mellem kønnene er vigtig for alle både børnene, de unge, kvinderne – og mændene. Når vi i <strong>Mellemfolkeligt</strong> <strong>Samvirke</strong> arbejder for at afskaffe fattigd<strong>om</strong> i uviklingslande, så gør vi det gennem <strong>kvinders</strong> ligestilling. Den er selve nøglen til bedre velfærd for hele familien og det <strong>om</strong>kringliggende samfund. Fattigd<strong>om</strong>sbekæmpelse og forandring af sociale uligheder giver ikke mening uden først og fremmest at tænke på forbedring af pigers og <strong>kvinders</strong> muligheder. I det sydlige Afrika dyrker kvinderne størstedelen af den jord, der dyrkes, og kvinderne er i høj grad dem, der brødføder befolkningerne. Alligevel har kvinderne ikke lige ret til at eje jord, købe såsæd eller disponere over de penge, der k<strong>om</strong>mer ud af salget af afgrøderne. For nu bare at tage dét eksempel på daglig krænkelse af <strong>kvinders</strong> retsstilling. Deres sønner, mænd, brødre, fædre, høvdinge, embedsfolk og ledere gør, s<strong>om</strong> mænd har gjort gennem generationer: de bestemmer, d<strong>om</strong>inerer og træffer mange beslutninger. Sådan behøver det ikke at være. Vi ved, at tingene kan ændres. Der er sket og sker hele tiden forandringer på ligestillingsfronten med fokus på lige rettigheder til kvinder – i Danmark, Marokko, Rwanda og mange andre steder. Det handler ikke bare <strong>om</strong> at sikre rettighederne formelt i et lands lovgivning. Det handler jo grundlæggende <strong>om</strong> retten til et værdigt liv. Om reel selvbestemmelse og medbestemmelse for den enkelte kvinde – over sin krop, sit eget liv og sit sam- funds udvikling. Dét er friheden for hende – et menneske på lige fod med alle andre. Gennem vores arbejde fortæller vi både kvinder og mænd, at kvinder har ret til at bestemme i deres eget liv. Vi har set, at hver gang en kvinde, der lever i fattigd<strong>om</strong>, bliver bevidst <strong>om</strong> sin ret og tør kræve den, så kan hun give både mændene og myndighederne det modspil, s<strong>om</strong> er fuldstændig afgørende for at skabe forbedring og forandring. I Senegal er kvinderne nærmest usynlige, skriver Marietou Dia i sin k<strong>om</strong>mentar på side 19, og alligevel er det dem, der opretholder fødevareproduktionen i landet. Nu frygter hun, at landets jordejere (især mænd) er på vej til at solde jorden op til fremmede jordopkøbere med checkhæftet fremme, og s<strong>om</strong> vel at mærke ikke har tænkt sig at bruge jorden til fødevareproduktion. Kvinderne – og deres familier – er fanget mellem storkapitalen og jordejere med hurtig gevinst for øje. Når jorden først er solgt, så forsvinder livsgrundlaget for familierne, det har vi desværre set mange eksempler på. Lad derfor kvinderne k<strong>om</strong>me til. De taler på hele familiens vegne, når de siger, at jorden skal blive på private hænder. De taler på hele deres lokalsamfunds vegne, når de siger, at kvinder skal inddrages i de politiske beslutninger. De taler på hele deres nations vegne, når de siger, at mandsd<strong>om</strong>inerede traditioner er direkte skadelige for udviklingen. De taler på hele Jordens vegne, når de siger, at vejen til udvikling og social lighed går gennem reel frihed og lighed for hvert eneste menneske uanset alder, status – og køn. Jeg taler på egne vegne og på <strong>Mellemfolkeligt</strong> <strong>Samvirke</strong>s vegne, når jeg siger: Giv kvinden mere magt – fordi hun har ret til et ligeværdigt liv, og fordi hun holder nøglen til bæredygtig udvikling for alle. Links, vi anbefaler Den internationale mediebegivenhed Why Poverty ramte os i uge 48. Du kan stadig deltage i debatten og se nogle af de film, du måske ikke nåede at få set, da de blev sendt på DR. Tjek www.dr.dk/hvorfor 9 Stop vold mod kvinder Tusindvis af kvinder dør hvert år s<strong>om</strong> følge af vold. Så galt gik det ikke for Rose Adong, men hun levede i et voldeligt ægteskab i 15 år. Nu er hun alenemor til fem. TEMA: KVINDERS RETTIGHEDER 5 Hver femte kvinde oplever et tidspunkt i sit liv vold på egen krop I dette nummer sætter vi fokus på arbejdet for <strong>kvinders</strong> rettigheder, s<strong>om</strong> både kan være frustrerende og frugtbart. 8 Kvinders og pigers ligestilling er en mangelvare i Uganda Tjek fakta på side 8. 12 Ajok Filda var soldat og sexslave s<strong>om</strong> teenager Nu lever hun et stille liv i det nordlige Uganda og prøver at fortrænge traumerne fra den blodige konflikt, s<strong>om</strong> sluttede i 2008. 19 Usynlige kvinder brødføder Senegal K<strong>om</strong>mentar fra ActionAid Senegals kvinderetskoordinator Marietou Dia. actionmagazine #3 | 2012 Foto: Peter Bischoff/MS Vold mod kvinder bliver overset s<strong>om</strong> det vigtigste problem at løse for at skabe udvikling. Det sætter ActionAid fokus på med ”16 dages aktivisme” i december. Du kan følge med, læse blogs og k<strong>om</strong>mentere via actionaid.org – søg på ”Violence against W<strong>om</strong>en” Foto: Søren Bjerregaard/MS s.3 16 Oprør mod <strong>undertrykkelse</strong> Sauti Ya Wannawake betyder Kvinders Stemme. 15.000 kvinder langs Kenyas sydkyst gør op med stilheden <strong>om</strong> <strong>kvinders</strong> <strong>undertrykkelse</strong>. Læs også: 20 STOP JORDTYVERI! David Barissa var sammen med lokalbefolkningen i en provins i det sydlige Kenya med til at stoppe en italiensk virks<strong>om</strong>hed fra at lave jordtyveri. En bro af hjertevarme Der kan nogle gange være langt fra en by i Danmark til en landsby i Uganda, men i dette blad og gennem vores arbejde bygger vi en imaginær bro mellem de to. Broen består af solidaritet, hjertevarme og indignation. Vi vil ikke finde os i, at mennesker ikke har mulighed for at træffe deres egne valg og ikke bestemmer i deres eget liv. S<strong>om</strong> bidragyder i <strong>Mellemfolkeligt</strong> <strong>Samvirke</strong> er du en vigtig allieret i arbejdet for at skabe sociale, politiske og økon<strong>om</strong>iske forandringer. Du er altid velk<strong>om</strong>men til at sende en mail til mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere <strong>om</strong> vores arbejde. Tak for din støtte. Henriette Winther, redaktør hwi@ms.dk ” S<strong>om</strong> bidragyder i <strong>Mellemfolkeligt</strong> <strong>Samvirke</strong> er du en vigtig allieret i indsatsen for at skabe forandringer.