Genbrug til Syd: Kortlægning af Bevillingsmodtagere
Genbrug til Syd: Kortlægning af Bevillingsmodtagere
Genbrug til Syd: Kortlægning af Bevillingsmodtagere
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Oversættelse<br />
<strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>Syd</strong>:<br />
<strong>Kortlægning</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>Bevillingsmodtagere</strong><br />
Endelig rapport<br />
25‐01‐2012
Indhold<br />
1 Indledning …………………………………………………………………………………………………………………………….. 2<br />
1.1 Baggrund ………………………………………………………………………………………………………………………….. 2<br />
1.2 Metode …………………………………………………………………………………………………………………………….. 3<br />
1.3 Rapportens opbygning ……………………………………………………………………………………………………… 4<br />
2 1. Del: Vurdering <strong>af</strong> GtS programmet …………………………………………………………………………………….. 5<br />
2.1 Politikken og de organisatoriske rammer…………………………………………………………………………… 5<br />
2.2 Organisationerne ……………………………………………………………………………………………………………… 6<br />
2.3 Partnerskaberne ……………………………………………………………………………………………………………….. 8<br />
2.4 Udviklingskapacitet …………………………………………………………………………………………………………… 9<br />
2.5 Vejen frem ………………………………………………………………………………………………………………………… 11<br />
3 2. Del: <strong>Kortlægning</strong> <strong>af</strong> de danske bevillingsmodtagere ………………………………………………………….. 13<br />
3.1 Udsnit <strong>af</strong> modtagere …………………………………………………………………………………………………………. 13<br />
3.2 Folkelig forankring …………………………………………………………………………………………………………….. 14<br />
3.3 Partnerskab og erfaring …………………………………………………………………………………………………….. 16<br />
3.4 De danske bevillingsmodtageres kapacitet ……………………………………………………………………….. 17<br />
3.5 Implementering og effekt …………………………………………………………………………………………………. 18<br />
3.6 Samarbejde med andre og ActionAid Danmark …………………………………………………………………. 20<br />
3.7 Oplysningsaktiviteter i Danmark ……………………………………………………………………………………….. 20<br />
4 3. Del: De ghanesiske modtagerorganisationer………………………………………………………………………. 22<br />
4.1 Case stories ………………………………………………………………………………………………………………………. 22<br />
4.2 Case 1. Akrowa Aged‐Life Foundation ………………………………………………………………………………. 22<br />
4.3 Case 2. Reach Out for a Child (ROFAC) ………………………………………………………………………………. 25<br />
4.4 Case 3. ADASAF Foundation ……………………………………………………………………………………………… 27<br />
4.5 Case 4. Builsa Youth Association ……………………………………………………………………………………….. 28<br />
4.6 Case 5. OMEP Ghana …………………………………………………………………………………………………………. 30<br />
4.7 Case 6. Friends of Akwamufie ……………………………………………………………………………………………. 31<br />
4.8 Case 7. Deprived Villages DK Ghana Aid ……………………………………………………………………………. 32<br />
4.9 Case 8. Star of Suhum (SOS) School …………………………………………………………………………………… 33<br />
4.10 Case 9. Akwaba / BFI …………………………………………………………………………………………………………. 34<br />
1
1 Indledning<br />
1.1 Baggrund<br />
<strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>, der finansieres <strong>af</strong> Det Danske Udenrigsministerium, har siden 1975 ydet<br />
økonomisk støtte <strong>til</strong> mindre forsendelser <strong>af</strong> doneret, brugt udstyr <strong>til</strong> udviklingslandene. Udstyret er<br />
indsamlet i Danmark <strong>af</strong> private organisationer eller enkeltpersoner. I 1979 blev programmet udvidet<br />
<strong>til</strong> også at give støtte <strong>til</strong> renovering <strong>af</strong> det indsamlede, brugte udstyr. Oprindeligt blev renoveringen<br />
kombineret med en indsats for at aktivere arbejdsløse i danske amter og kommuner, hvor man<br />
havde etableret renoveringsværksteder.<br />
I begyndelsen kom initiativet <strong>til</strong> at indsamle brugt udstyr ofte fra tidligere udviklingsarbejdere og<br />
private organisationer med kontakter i et udviklingsland. Gennem årene har dette udviklet sig <strong>til</strong> en<br />
mangfoldig gruppe <strong>af</strong> initiativrige mennesker, blandt dem solidaritetsorganisationer, humanitære<br />
organisationer, indvandrergrupper, kirkelige organisationer, fagforeninger og enkeltpersoner.<br />
Mange <strong>af</strong> dem har etableret langsigtede relationer med partnere i udviklingslandene. At bringe folk<br />
sammen, der brænder for social forandring gennem forskellige aktiviteter, er således kernen i<br />
programmet, der bygger på engagement og solidaritet mellem mennesker.<br />
Efter <strong>af</strong>tale med Udenrigsministeriet, har ActionAid Danmark (AADK) siden 1990 administreret<br />
Renoverings- og Forsendelsesbevillingen, og over årene, er programmet udvidet <strong>til</strong> også at<br />
omfatte en humanitær forsendelsesbevilling. Det samlede budget for de to bevillinger under<br />
ordningen med <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> småprojekter er i 2011 19 mio. DKK.<br />
Programmet har tre indbyrdes forbundne målsætninger:<br />
2<br />
• Det overordnede formål med programmet er at stimulere social og økonomisk<br />
udvikling i udviklingslandene ved at give støtte <strong>til</strong> forsendelse <strong>af</strong> brugt, doneret udstyr<br />
indsamlet og om nødvendigt renoveret i Danmark.<br />
• For det andet sigter programmet mod at støtte og udvikle interessen for<br />
udviklingsarbejde blandt private danske organisationer og enkeltpersoner samt at<br />
fremme oplysningsaktiviteter om international udvikling i det danske civilsamfund.<br />
• Endelig er formålet at skabe nye måder for samarbejde på græsrodsniveau mellem<br />
Nord og <strong>Syd</strong>, baseret på solidaritet, lighed og tværkulturel udveksling. Der lægges<br />
stor vægt på vigtigheden <strong>af</strong>, at modtagerne i udviklingslandene har rod i<br />
civilsamfundet, således at folk gives bedre muligheder for at deltage i<br />
udviklingsprocessen gennem de støttede aktiviteter.<br />
Programmet står i øjeblikket over for fire store udfordringer: Først og fremmest er programmet<br />
blevet mere og mere populært, og budgettet er ikke længere i stand <strong>til</strong> at rumme det store antal<br />
ansøgninger om støtte. For det andet er de støttede projekter blevet mere komplekse, og<br />
kapaciteten hos bevillingsmodtagerne er ikke altid <strong>til</strong>strækkelige. For det tredje er der et krav om at<br />
<strong>til</strong>passe støtten <strong>til</strong> Danidas Civilsamfundsstrategi. Alt dette har medført et behov for en styrkelse <strong>af</strong>
åde de danske bevillingsmodtagere og de modtagende NGO'er og foreninger i <strong>Syd</strong>. Endelig har<br />
der været en stigning i antallet <strong>af</strong> <strong>til</strong>skud med et nul-resultat, dvs. hvor en del <strong>af</strong> eller hele<br />
donationen ikke er nået frem <strong>til</strong> den <strong>til</strong>tænkte modtager-NGO eller -græsrodsorganisation.<br />
Det blev besluttet at foretage en revision <strong>af</strong> programmet med særlig fokus på de seneste to års<br />
bevillingsmodtageres kapacitet, og på programmets resultater set i forhold <strong>til</strong> de overordnede mål.<br />
Formålet med undersøgelsen var at:<br />
1. Foretage en kortlægning <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne og deres kapacitet, især i forhold <strong>til</strong> deres<br />
folkelige forankring, omfanget <strong>af</strong> partnerskaber med modtagerlandenes ngo'er,<br />
græsrodsorganisationer og institutioner og <strong>til</strong> arten og omfanget <strong>af</strong> deres deltagelse i<br />
oplysningsarbejde om udvikling;<br />
2. Vurdere, i hvilket omfang programmet understøtter nogle <strong>af</strong> målene i den danske<br />
Civilsamfundsstrategi, navnlig i forhold <strong>til</strong> følgende strategiske mål:<br />
3<br />
a. inddragelse <strong>af</strong> de danske civilsamfundsorganisationer i udviklingsbistand;<br />
b. fremme <strong>af</strong> kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværksmuligheder;<br />
c. fremme <strong>af</strong> et repræsentativt, legitimt og lokalt baseret civilsamfund;<br />
d. samarbejde med andre interessenter;<br />
3. Fremkomme med anbefalinger for den fremtidige udvikling <strong>af</strong> programmet.<br />
Bilag 1 indeholder Terms of Reference for revisionen, og Bilag 2 er konsulentens Inception Note.<br />
Et konsulentteam blev engageret <strong>til</strong> at udføre revisionen. Holdet bestod <strong>af</strong>:<br />
• Lisbet Fich, teamleder, Konsulentnetværket<br />
• David Korboe, national konsulent, Ghana<br />
• Signe Lund Christensen, Konsulentnetværket, har bidraget med at håndtere Enalyzerprogrammet,<br />
spørgeskemaet og med at præsentere de indsamlede data.<br />
1.2 Metode<br />
Overordnet set er det centrale tema for revisionen, hvorledes resultaterne <strong>af</strong> programmet bidrager<br />
<strong>til</strong> at nå de strategiske mål for Civilsamfundsstrategien. Dette tema vil blive behandlet på alle<br />
niveauer i undersøgelsen. Vi vil forsøge med en forsigtig vurdering <strong>af</strong>, hvordan programmet eller<br />
de enkelte projekter bidrager <strong>til</strong> udvikling i modtagerlandene.<br />
Gennemgangen omfattede en kortlægning <strong>af</strong> de danske bevillingsmodtagere og dækker alle<br />
bevillinger givet i perioden 2010-2011. <strong>Kortlægning</strong>en skete ved hjælp <strong>af</strong> en online<br />
spørgeskemaundersøgelse, som var første trin i revisionen. Online-spørgeskemaet blev udviklet<br />
med brug <strong>af</strong> både kvantitative spørgsmål, åbne / narrative spørgsmål samt multiple choice<br />
spørgsmål. Spørgeskemaet findes i Bilag 3. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp <strong>af</strong> onlineundersøgelsesprogrammet<br />
Enalyzer.
Dybdegående interviews blev gennemført med en række udvalgte danske bevillingsmodtagere.<br />
Disse modtagere var først og fremmest de 14 organisationer med partnere i Ghana. Dette<br />
muliggjorde en vurdering <strong>af</strong> forholdet og partnerskabet mellem den danske organisation og<br />
partneren i syd. Foruden interviews med bevillingsmodtagere i Danmark og de modtagende<br />
partnerorganisationer i Ghana, blev der gennemført interviews med nøglepersoner i AADK,<br />
repræsentanter fra det danske udenrigsministerium og repræsentanter for<br />
renoveringsværkstederne. Bilag 4 indeholder en liste over de danske brugere og organisationer,<br />
der benyttedes som respondenter.<br />
Feltarbejdet i Ghana havde <strong>til</strong> formål at producere nogle case stories om partnerskaber set fra et<br />
syd-perspektiv. Action Aid Danmark / MS valgte Ghana <strong>til</strong> feltstudierne på grund <strong>af</strong> den blanding <strong>af</strong><br />
organisationer i Danmark og Ghana, som er repræsentativ for hele gruppen <strong>af</strong> brugere <strong>af</strong><br />
programmet. Interviews i marken undersøgte, hvor effektivt udstyret bliver udnyttet, hvem der er de<br />
endelige modtagere, virkning på fattigdomsbekæmpelse, osv. Bilag 5 er en oversigt over de<br />
ghanesiske partnere, vi besøgte og interviewede som en del <strong>af</strong> feltarbejdet.<br />
1.3 Rapportens opbygning<br />
Denne rapport er opdelt i tre dele - for at lette læsningen:<br />
1. Del - Vurdering <strong>af</strong> GtS-programmet indeholder revisions-teamets analyse, konklusioner og<br />
anbefalinger, som bygger på resultaterne <strong>af</strong> kortlægningen <strong>af</strong> danske bevillingsmodtagere og<br />
feltbesøg hos modtagende organisationer i Ghana.<br />
2. Del - <strong>Kortlægning</strong> <strong>af</strong> de danske bevillingsmodtagere præsenterer de detaljerede resultater <strong>af</strong><br />
undersøgelsen foretaget blandt de danske bevillingsmodtagere.<br />
3. Del - De modtagende ghanesiske organisationer er en præsentation <strong>af</strong> ni cases i Ghana<br />
udarbejdet på baggrund <strong>af</strong> besøg i marken hos modtagende organisationer i september 2011.<br />
(Oversætters rettelse. Originalteksten siger 2012).<br />
4
2 1. Del: Vurdering <strong>af</strong> GtS programmet<br />
2.1 Politikken og de organisatoriske rammer<br />
Generelt administrerer GtS puljen <strong>af</strong> midler i tråd med de overordnede geogr<strong>af</strong>iske prioriteter for<br />
dansk udviklingsbistand: Der er en høj koncentration <strong>af</strong> bevillinger <strong>til</strong> Afrika (Tanzania og Ghana),<br />
med kun få i Asien, <strong>Syd</strong>amerika og Østeuropa.<br />
Både tidligere og i dag ligger GtS’s styrke helt <strong>af</strong>gjort i den folkelige forankring i Danmark, som<br />
synes stærkere end i mange andre programmer. GtS lykkes med at mobilisere dele <strong>af</strong> den danske<br />
befolkning, som nok ikke ville engagere sig i udviklingsaktiviteter i andre sammenhænge. Til<br />
gengæld gennemfører disse bevillingsmodtagere oplysningsaktiviteter, som når ud <strong>til</strong> den danske<br />
offentlighed lokalt, idet de tager udgangspunkt i den konkrete bistand, der <strong>til</strong>bydes gennem<br />
forsendelsesprojekterne.<br />
GtS er finansieret under NGO-bevillingen, og som sådan skal programmet overholde den danske<br />
strategi for støtte <strong>til</strong> civilsamfundet. De vigtigste principper i strategien er partnerskaber, fremme <strong>af</strong><br />
civilsamfundet, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Review-teamet finder, at GtS kun i<br />
begrænset omfang gennemføres i tråd med disse principper, og ligeledes, at programmets<br />
administrative set-up næppe støtter eller guider brugerne i at <strong>til</strong>egne sig den nødvendige viden og<br />
kompetencer med henblik herpå. Fokus for <strong>til</strong>skuddene er klart begrænset <strong>til</strong> transport <strong>af</strong><br />
genbrugsudstyr med ringe hensyntagen <strong>til</strong> den institutionelle kontekst og bæredygtighed på lang<br />
sigt, for ikke at tale om udviklingen <strong>af</strong> civilsamfundets organisationer og færdigheder i<br />
fortalervirksomhed. Det står dog ikke klart, om det har været et krav fra Danidas side udelukkende<br />
at fokusere på forsendelser.<br />
Ved vurdering <strong>af</strong> GtS-programmets samlede relevans og berettigelse, kommer flere dagsordener i<br />
spil: legitimiteten <strong>af</strong> GtS kan ligge enten a) i en dansk sammenhæng med mobilisering <strong>af</strong> folkelig<br />
opbakning <strong>til</strong> udviklingsbistand, eller b) i en dansk genbrugsdagsorden, eller c) i sit bidrag <strong>til</strong><br />
udvikling - og navnlig <strong>til</strong> udvikling <strong>af</strong> civilsamfundet. Det strategiske valg <strong>af</strong> hvilken som helst <strong>af</strong> de<br />
tre dagsordener vil have indflydelse på udformningen <strong>af</strong> selve programmet: kriterier, institutionel<br />
basis, finansiering, osv. Spørgsmålet er, om den stærke danske dagsorden stadig er relevant, eller<br />
om man bør overveje et nydesign <strong>af</strong> programmet, så det i højere grad <strong>af</strong>spejler Danidas nye<br />
udviklingspolitik, som lægger vægt på effektivitet i udviklingsarbejdet.<br />
GtS er et historisk element i dansk udviklingsbistand. Programmet går helt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> 1970, hvor det<br />
blev forvaltet <strong>af</strong> Danida selv. Senere blev det outsourcet <strong>til</strong> MS, der på det tidspunkt kørte et<br />
genbrugsværksted. Dette er efterfølgende blevet lukket ned, og GtS administreres nu <strong>af</strong> AADK /<br />
MS som en operationel enhed, der kun kræver lidt opmærksomhed fra ledelsens side. De<br />
strategiske forbindelser <strong>til</strong> AADKs generelle programmer og partnerskaber er ikke klare, og en<br />
fortsat placering <strong>af</strong> GtS hos AADK bør ikke være begrundet i praktiske forhold, men snarere ved et<br />
strategisk valg. En nærmere vurdering <strong>af</strong> dette var dog ikke en del <strong>af</strong> opgaven for denne revision.<br />
Hovedparten <strong>af</strong> bevillingerne er mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., som er relativt beskedne beløb,<br />
og alene <strong>af</strong> den grund kan det hævdes, at de administrative krav og betingelser for at få adgang <strong>til</strong><br />
denne form for finansiering bør være i den lettere ende. Andre puljer, der finansieres under den<br />
5
danske strategi for støtte <strong>til</strong> civilsamfundet (såsom mini-programmer og projektpuljen), har også<br />
mindre skrappe betingelser for pilotprojekter og småprojekter <strong>af</strong> denne størrelse. Men det lader <strong>til</strong>,<br />
at GtS <strong>til</strong>byder langt lettere betingelser for godkendelse <strong>af</strong> bevillinger <strong>af</strong> denne størrelse end andre<br />
puljer. Faktisk ser det ud <strong>til</strong>, at selve kriterierne for godkendelse <strong>af</strong> bevillinger langt hen ad vejen<br />
ikke giver mulighed for <strong>af</strong>visning eller prioritering <strong>af</strong> ansøgninger. Dette review dækker ikke det<br />
administrative set-up for GtS, men det kunne være interessant og relevant for AADK / MS og GtS<br />
at undersøge dette område yderligere.<br />
2.2 Organisationerne<br />
Når danske organisationer modtager eller kanaliserer midler fra NGO-bevillingen, er den folkelige<br />
forankring i almindelighed en vigtig parameter, som organisationerne er forpligtet <strong>til</strong> at rapportere<br />
om.<br />
78 % <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne er foreninger eller organisationer. Dette er i tråd med<br />
Civilsamfundsstrategien. Imidlertid har 36 % <strong>af</strong> disse organisationer færre end 50 medlemmer,<br />
som ellers er den nedre grænse for organisationer for at modtage støtte under NGO-bevillingen.<br />
Faktisk har 11 % <strong>af</strong> organisationerne færre end 10 medlemmer. Disse grupper er helt klart meget<br />
små, og under interviewene blev det bekræftet, at de er ret uformelle og snarere fungerer som<br />
projektgrupper. Af interviewene fremgik det endvidere, at nogle organisationer kun er etableret i<br />
forbindelse med arbejdet med forsendelsesprojekterne. Dette syntes især at være <strong>til</strong>fældet for<br />
indvandrerorganisationer.<br />
Det unikke ved GtS på den danske side er, at privatpersoner er berettiget <strong>til</strong> <strong>til</strong>skud (15 % <strong>af</strong><br />
respondenterne). Enhver anden støtte under civilsamfundsstrategien sætter som et ufravigeligt<br />
krav, at bevillingshaver skal være en juridisk person / organisation med mindst 50 medlemmer. I<br />
GtS er 15 % <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne enkeltpersoner. Det er klart, at dette gør det muligt for<br />
programmet at nå ud <strong>til</strong> et helt andet segment i den danske befolkning end ellers muligt. På den<br />
anden side er det forbundet med visse risici – både for selve finansieringen (udviklingseffekt,<br />
kvalitet) og for bevillingsmodtageren (økonomiske risici).<br />
Dybest set er det Danida, der skal træffe det strategiske valg for, hvilken vinkel - den folkelige<br />
forankring eller udviklingsvinklen – der skal veje tungest. Der er <strong>til</strong>fælde, hvor enkeltpersoner har<br />
været dygtige og effektive, når det drejer sig om levering <strong>af</strong> containere, men der er samtidig<br />
<strong>til</strong>fælde <strong>af</strong> enkeltpersoner, som er drevet <strong>af</strong> godhed, men som kun har en meget beskeden<br />
forståelse for, hvordan genbrugsmaterialer kan bidrage <strong>til</strong> udviklingen i den modtagende ende.<br />
Velgørenhed bliver her en stærk motiverende faktor, og det giver hverken en passende platform <strong>til</strong><br />
at fremme repræsentative og lokalt forankrede organisationer i modtagerlandene eller <strong>til</strong><br />
kapacitetsopbygning <strong>af</strong> de danske organisationer eller partnerne i syd.<br />
Ved at acceptere private personer som bevillingsmodtagere, går GtS i et vist omfang uden om de<br />
principper i Civilsamfundsstrategien, der taler om samarbejde med civilsamfundsorganisationer<br />
baseret på et partnerskab mellem organisationerne (i modsætning <strong>til</strong> venskab mellem individer).<br />
En medlemsskare, som i antal i det mindste overstiger antallet <strong>af</strong> medlemmer i bestyrelsen, ville<br />
give mulighed for et minimum <strong>af</strong> kontrol med ledelsens beslutninger.<br />
6
På samme måde, synes forsendelsesprojekterne at have <strong>af</strong>født en registrering <strong>af</strong> organisationer i<br />
den modtagende ende, da det i de fleste lande kun er registrerede NGO'er, der er berettiget <strong>til</strong><br />
<strong>af</strong>giftsfritagelse. I Ghana <strong>af</strong>slørede feltarbejdet, at det overvældende flertal <strong>af</strong> de ghanesiske<br />
partnerorganisationer er blevet etableret for nylig og udgøres <strong>af</strong> et lille antal dedikerede<br />
deltidsfrivillige, der ikke får løn for deres arbejde. Deres patriotisme har brug for anerkendelse –<br />
ikke mindst i betragtning <strong>af</strong>, at samfundssind og voluntarisme har en tendens <strong>til</strong> at stå relativt lavt<br />
på uddannede ghaneseres dagsorden. Men generelt set er denne iver endnu ikke <strong>af</strong>spejlet i en<br />
<strong>til</strong>svarende forankring i udviklingsarbejdet eller i en ekspertise inden for den relevante sektor, hvor<br />
organisationerne opererer. De fleste mangler en stærk folkelig deltagelse, og er endnu ikke<br />
økonomisk bæredygtige. Nogle har en klar vision om, hvad de ønsker at opnå, og hvordan de har<br />
tænkt sig at gøre det, men mange andre har ikke den samme klarhed i arbejdet. Nogle <strong>af</strong> de lokale<br />
organisationer arbejder tæt sammen med relevante offentlige institutioner og andre<br />
tjenesteudbydere. I nogle <strong>til</strong>fælde skelnede de danske organisationer ikke rigtigt mellem den<br />
danske organisation og partnerorganisationen. Der er også <strong>til</strong>fælde, hvor partneren i<br />
modtagerlandet betragtes som hovedorganisationen med en støttefilial beliggende i Danmark.<br />
I de fleste <strong>til</strong>fælde fremgår det også, at de modtagende organisationer ikke eksisterede forud for<br />
GtS’s involvering, men at de blev dannet med det formål at rulle ordningen ud i de geogr<strong>af</strong>iske<br />
områder, hvor de danske partnere har en form for <strong>til</strong>knytning. Dette er ikke nødvendigvis negativt,<br />
men i mange <strong>til</strong>fælde mangler der et bredt funderet ejerskab, og for det meste er levetiden for de<br />
ikke-folkeligt baserede organisationer stadig usikker. Kun én <strong>af</strong> de interviewede organisationer<br />
rapporterede fuld overensstemmelse med den gældende lov, der kræver at virksomheder<br />
(herunder non-profit organisationer) skal indsende reviderede regnskaber. Manglende økonomi<br />
kombineret med høje revisionshonorarer, var blandt de hindringer for opfyldelse <strong>af</strong> loven, som<br />
oftest blev fremført.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> den legale og ledelsesmæssige legitimitet, erklærer 90 % <strong>af</strong> de adspurgte danske<br />
organisationer, at de har vedtægter, som fastlægger en organisations basale legitimitet, 92 % har<br />
en valgt eller udpeget bestyrelse (som regel med 5-7 medlemmer); her er tale om de formelle<br />
strukturer, men 29 % <strong>af</strong> organisationerne rapporterer samtidig, at færre end ti medlemmer deltog i<br />
den seneste generalforsamling. I resten <strong>af</strong> <strong>til</strong>fældene deltog flere end ti medlemmer. Disse<br />
parametre opfylder de grundlæggende krav <strong>til</strong> en organisations folkelige forankring. Men i et<br />
bredere perspektiv med partnerskaber med civilsamfundsgrupper i <strong>Syd</strong>, finder vi det vigtigt, at den<br />
danske organisation kan fungere som en troværdig partner og rollemodel med en demokratisk<br />
praksis. Det er en vigtig parameter, når vi taler med partneren om partnerskaber og fremme <strong>af</strong> et<br />
repræsentativt og lokalt forankret civilsamfund.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> fundraising, indsamler 66 % <strong>af</strong> de bevillingsmodtagende organisationer penge, og<br />
98 % engagerer frivillige i arbejdet med forsendelsesprojektet – 64 % har 6 eller flere frivillige.<br />
Disse tal tyder på en høj grad <strong>af</strong> støtte fra organisationernes eget bagland. Ifølge de danske<br />
organisationer, mobiliserer forsendelsesprojekterne ganske mange frivillige hos partnerne, og<br />
selvom antallet ser ud <strong>til</strong> at være lidt lavere end i Danmark, er det en vigtig styrke hos<br />
forsendelsesprojekterne. Feltarbejdet i Ghana viste, at de fleste <strong>af</strong> organisationerne udelukkende<br />
fungerer ved hjælp <strong>af</strong> frivillige, der arbejder på fuld tid i andre organisationer. Det betyder, at deres<br />
deltagelse og input har en tendens <strong>til</strong> at foregå ujævnt, og i visse <strong>til</strong>fælde drejer den sig næsten<br />
kun om fordelingen <strong>af</strong> de donerede genstande.<br />
7
For de danske bevillingsmodtagere vurderes den økonomiske risiko ved at deltage (at skulle betale<br />
høje liggepenge i <strong>til</strong>fælde <strong>af</strong> forsinkelser mv.) som meget høj. Det gælder især for uerfarne og<br />
individuelle bevillingsmodtagere - i en sådan grad, at det kunne karakteriseres som nærmest<br />
uansvarlig rådgivning og forvaltning <strong>af</strong> bevillingen fra GtS’s side - i strukturel forstand, fordi det<br />
stammer fra selve programmets administrative opsætning. Kunne man fores<strong>til</strong>le sig det danske<br />
banksystem rådgive og <strong>til</strong>byde lignende højrisiko tjenesteydelser <strong>til</strong> sine kunder uden <strong>til</strong>strækkelig<br />
forsikring mv.?: Det ville ganske givet <strong>af</strong>føde kritik fra de relevante finans<strong>til</strong>synsmyndigheder<br />
(fejlagtig økonomisk rådgivning).<br />
2.3 Partnerskaberne<br />
I løbet <strong>af</strong> review’et tegnede der sig et billede <strong>af</strong>, at de danske bevillingsmodtagere består <strong>af</strong><br />
segmenter <strong>af</strong> danskere, der er gået på pension og <strong>af</strong> danskere med anden etnisk baggrund. Der er<br />
også stadig ”gamle” udviklingsarbejdere fra de tidlige dage <strong>af</strong> MS og GtS. GtS synes mindre<br />
attraktiv for unge mennesker.<br />
Alle sub-segmenter <strong>af</strong> bevillingsmodtagere synes at have en høj normativ legitimitet i forhold <strong>til</strong><br />
deres respektive bagland, men med meget forskellige begrundelser. Den selvopfattelse og raison<br />
d'etre, de enkelte har for at engagere sig i indsamling og forsendelse <strong>af</strong> brugte effekter, spænder<br />
fra velgørenhed ("alt kan bruges") over venskaber (efter selv at have været vidne <strong>til</strong> fattigdom) <strong>til</strong><br />
udvikling (”udviklingsfagfolk,” der kender deres metier). Der er i nogle <strong>til</strong>fælde også et stærkt ønske<br />
om at opbygge personlig status og betydning i modtagerlandet gennem forsendelse <strong>af</strong> containere<br />
<strong>til</strong> partneren.<br />
Kvaliteten i forholdet mellem partnerne illustreres <strong>af</strong>, at de fleste danske bevillingsmodtagere<br />
diskuterer ansøgningen med deres partner, før de sender den <strong>til</strong> GtS. Da vi bad om en uddybning<br />
<strong>af</strong> dette, viste det sig, at det blot handler om at modtage listen over ønsket udstyr fra partneren,<br />
som så kan vedlægges ansøgningen. En mere omfattende diskussion <strong>af</strong> projektet og de konkrete<br />
behov, har man sjældent. Da ansøgningsmaterialet fra GtS - f.eks. ansøgningsguide, formater osv.<br />
- kun er på dansk, ville det være meget vanskeligt at dele dem med partnerne i syd. På den anden<br />
side er der ikke fremkommet nogen ønsker omkring dette spørgsmål fra de danske<br />
bevillingsmodtageres side. En styrkelse <strong>af</strong> behovsvurderinger og samarbejdet omkring dem<br />
mellem partnerne kunne bidrage <strong>til</strong> at styrke partnerskaberne med henblik på at opbygge et<br />
ligeværdigt forhold i hele processen omkring projektet.<br />
Der er ikke som sådan en fælles forståelse <strong>af</strong> rationalet bag GtS inden for udviklingsbistand. Til<br />
trods for at målene for programmet er udviklingsorienterede, synes denne forståelse og hensigt<br />
ikke at sive ned <strong>til</strong> eller opfattes <strong>af</strong> brugerne. Det største fællestræk er: Rige mennesker hjælper<br />
fattige mennesker. Det er stadig en udfordring for programmet (på den måde det er opbygget og<br />
med de ressourcer det har) samt for alle dets bevillingsmodtagere at inddrage udviklingsstrategier,<br />
der kunne betyde, at forsendelsesprojekterne virkelig ville gøre en forskel over hele linjen, selv om<br />
de faktisk gerne ville.<br />
Feltarbejdet viste, at partnerskaberne i meget høj grad har lettet distributionen <strong>af</strong> en bred vifte <strong>af</strong><br />
effekter (for det meste pædagogisk og medicinsk udstyr), som modtagerne har fundet nyttige.<br />
Dybden og kvaliteten <strong>af</strong> støtten varierer dog. I nogle <strong>til</strong>fælde støtter den danske organisation<br />
8
løbende den lokale partner med direkte rådgivning og kontrolbesøg, og den danske partners<br />
investeringer i anstrengelser for at dele nye færdigheder er højt værdsat. Bortset fra nogle få<br />
bemærkelsesværdige undtagelser, har der dog været ganske lidt værdi<strong>til</strong>førsel <strong>til</strong> specifikke<br />
områder som medlemsbaser, fortalervirksomhed eller organisatoriske systemer. De fleste <strong>af</strong> de<br />
lokale partnere, der blev interviewet, vil gerne have hjælp <strong>til</strong> at blive bedre <strong>til</strong> at mobilisere /<br />
organisere sig og blive mere bæredygtige. Flere <strong>af</strong> dem erkender også svagheder i deres ’faglige’<br />
niveau, og ville sætte pris på en praktisk orienteret støtte. Det noteres som en væsentlig svaghed,<br />
at den måde partnerskabet opfattes og praktiseres, er vag og udefineret, og er et ad hoc-forhold,<br />
der udelukkende fokuserer på forsendelsesprojekter og er blevet etableret <strong>til</strong> det specifikke formål.<br />
Review-teamet har ikke fundet mange spor <strong>af</strong> arbejde med at fremme egentlige<br />
civilsamfundsorganisationer. Kapacitets- og organisationsudvikling udgør ikke en del <strong>af</strong> projektets<br />
design og bliver ikke medtaget i vurderingen <strong>af</strong> ansøgninger om GtS-finansiering.<br />
2.4 Udviklingskapacitet<br />
De fleste <strong>af</strong> de modtagne effekter var rent faktisk blevet rekvireret <strong>af</strong> de lokale partnere, nogle<br />
gange i samråd med de relevante distriktsembedsmænd og lokale modtagerinstitutioner. Men der<br />
er ikke altid blevet spurgt effektivt ind <strong>til</strong> disse "indkøbslister". Resultatet er, at forsendelserne<br />
undertiden er ankommet på et tidspunkt, hvor den nødvendige kapacitet <strong>til</strong> at udnytte effekterne<br />
rigtigt, endnu ikke har været <strong>til</strong> stede. Et almindeligt eksempel er computere <strong>til</strong> skoler, der ikke har<br />
nogen elforsyning. Generelt sætter den danske partner ikke spørgsmålstegn ved listen eller<br />
foretager en behovsvurdering. De fleste danske bevillingsmodtagere har også h<strong>af</strong>t tendens <strong>til</strong> at<br />
putte rigelige mængder <strong>af</strong> brugt tøj i containerne, selv om dette ikke var en del <strong>af</strong> modtagernes<br />
ønsker. Flere <strong>af</strong> de modtagende organisationer oplyste dog, at det i sidste ende blev forklaret for<br />
dem, at dette <strong>til</strong> dels var en bevidst strategi for at beskytte mere følsomt udstyr i <strong>til</strong>fælde <strong>af</strong> grov<br />
håndtering <strong>af</strong> containerne. Det ser ud <strong>til</strong> at denne fremgangsmåde godt kan forsvares, selv om det<br />
ville have været bedre (og mindre bekymrende), hvis den var blevet drøftet på forhånd med de<br />
lokale partnere. Generelt har udstyret været <strong>af</strong> en udmærket brugbar kvalitet, selv om adskillige<br />
organisationer rapporterer beskadigelse <strong>af</strong> udstyret i størrelsesordenen ca. 20 % <strong>af</strong><br />
containerindholdet. Det er blevet lettere at få adgang <strong>til</strong> skattefritagelse, når de lokale<br />
organisationer har et tæt samarbejde med de relevante sektorspecifikke <strong>af</strong>delinger på<br />
distriktsniveau, men det er dog stadig kompliceret og frustrerende, og <strong>til</strong> tider resulterer processen i<br />
ekstra lejeudgifter og udgifter <strong>til</strong> liggedage.<br />
De danske bevillingsmodtagere er meget forskellige med hensyn <strong>til</strong> kapacitet, viden om udvikling,<br />
samt holdning <strong>til</strong> og viden om den rolle og funktion, som genbrug har inden for udvikling, og navnlig<br />
hvad angår dansk udviklingspolitik. Få synes bekendte med den danske civilsamfundsstrategi og<br />
med Danida- / udviklingssprog i almindelighed. Mange besidder den relevante tekniske<br />
kompetence og færdigheder i forhold <strong>til</strong> den pågældende forsendelse (for eksempel IT-viden,<br />
sundhedsuddannelse, lærere, osv.) - eller har en baggrund inden for administration / ledelse, der<br />
kan være praktisk, når der skal samarbejdes med speditører, m.fl. - mens forståelsen for udvikling,<br />
bæredygtighed og den institutionelle kontekst synes begrænset. Review-teamet fandt kun få<br />
<strong>til</strong>fælde <strong>af</strong> mere grundige analyser vedr. bæredygtighed for forsendelsesprojektet foretaget <strong>af</strong> de<br />
danske bevillingsmodtagere. Fokus er primært på indsamling, pakning, forsendelse og distribution.<br />
Der findes bevillingsmodtagere og forsendelsesprojekter, som har et potentiale for at blive<br />
9
ollemodeller, succesfulde pilotprojekter og ’best practice’ for andre: Indflydelse på den nationale<br />
seniorpolitik, <strong>til</strong>trækning <strong>af</strong> læger <strong>til</strong> perifere hospitaler gennem levering <strong>af</strong> udstyr, hæve elevers<br />
præstationsniveau i lokale skoler ved f.eks. levering <strong>af</strong> computere, osv. Disse sager viser, at et<br />
forsendelsesprojekt kan spille rollen som katalysator for udvikling - om end i mindre grad som et<br />
civilsamfundsprojekt. Støtte <strong>til</strong> en stærkere udviklingsorientering i projekterne spiller ikke nogen<br />
dominerende rolle i selve tankegangen eller den strategiske <strong>til</strong>gang i GtS-programmet som sådan:<br />
Der er klare svagheder i den henseende i selve GtS-programmet, som kommer <strong>til</strong> udtryk gennem<br />
vagt formulerede kriterier for støtteberettigelse, mangel på krav om relevante oplysninger i<br />
ansøgningen, meget lidt monitorering, manglende ressourcer <strong>til</strong> kapacitetsudvikling <strong>af</strong> de danske<br />
organisationer, etc.<br />
Som en del <strong>af</strong> feltarbejdet berørte vi spørgsmålet om, hvor effektivt målsætningerne for <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>Syd</strong>s <strong>til</strong>skudsordning er blevet / bliver opfyldt fra Ghanas side. Det overordnede mål med<br />
ordningen er at stimulere social og økonomisk udvikling i modtagerlandene. Derfor er det vigtigt at<br />
<strong>af</strong>klare, hvem de endelige modtagere er, hvor effektivt udstyret bliver udnyttet, og hvilken<br />
indflydelse på fattigdommen det har h<strong>af</strong>t. Dokumentationen fra undersøgelsen viser, at f.eks.<br />
hospitalssenge har betydet, at alvorligt syge patienter i mindre omfang er henvist <strong>til</strong> at sove på de<br />
nøgne gulve. Ligeledes har der været beskedne men relevante forbedringer blandt de ældre i<br />
forhold <strong>til</strong> selvværd og håb, og her har forsendelsesprojektet formået at støtte en relevant ændring<br />
<strong>af</strong> politikken på området.<br />
På alle skoler, der har modtaget udstyr, er pladsen blevet mindre trang og møbleringen betydeligt<br />
mere komfortabel. Det er især vigtigt for de lidt ældre børn og handicappede børn, som tidligere<br />
havde enorme problemer med de dårligt designede topersoners skriveborde eller ’stole-bordsystemer’,<br />
som er almindelige i ghanesiske grundskoler. Desuden er fattige forældre <strong>til</strong> børn i de<br />
deltagende skoler ikke længere tvunget <strong>til</strong> selv at sk<strong>af</strong>fe møbler <strong>til</strong> deres børn. På nogle skoler<br />
rapporterede lærerne, at undervisningen er blevet mere interaktiv og produktiv på det laveste<br />
niveau på grund <strong>af</strong> legetøj og andre pædagogiske hjælpemidler, de har modtaget. I de <strong>til</strong>fælde,<br />
hvor de deltagende skoler har elektrisk strøm, har et stigende antal eleverne nu direkte adgang <strong>til</strong><br />
en IT-uddannelse, og der er stigende begejstring for at gå i skole. Ordningen har også betydet, at<br />
nogle <strong>af</strong> de direkte modtagere <strong>af</strong> støtte har kunnet overdrage deres udskiftede møbler <strong>til</strong> andre<br />
dårligt s<strong>til</strong>lede skoler, som endnu ikke kan nås direkte <strong>af</strong> de nuværende <strong>til</strong>skud.<br />
Det har specielt berørt review-teamet, at begrænsninger i finansiering, transport og især mangel på<br />
el, er en hindring, for at de ret beskedne goder når længere ud i landområderne, hvor nøden er<br />
størst. Dette er med <strong>til</strong> at mindske den potentielle fattigdomspåvirkning. Det spiller også ind, at de<br />
goder, projekterne medfører, endnu ikke er <strong>til</strong>strækkeligt konsoliderede - måske ikke overraskende<br />
ikke kun på grund <strong>af</strong> manglende kapacitet hos de fleste partnere, men også fordi udvikling virkelig<br />
tager tid.<br />
Uddannelse <strong>af</strong> partnere som en del <strong>af</strong> projekterne er ganske ubetydelig. <strong>Kortlægning</strong>en viste, at<br />
kun én respondent havde brugt projektbesøget <strong>til</strong> at træne partneren i brugen <strong>af</strong> udstyret, og kun få<br />
organisationer benytter lejligheden <strong>til</strong> at udsende eksperter som en del <strong>af</strong> projekterne.<br />
Kapacitetsudvikling <strong>af</strong> partneren kunne styrkes som led i en revision <strong>af</strong> hele programmet og<br />
ansøgningsprocessen, ikke kun hvad angår uddannelse <strong>af</strong> modtagerne i den praktiske anvendelse<br />
<strong>af</strong> udstyret og uddannelse i forbindelse med støttende funktioner, f.eks. uddannelse <strong>af</strong> medicinsk<br />
10
personale, hvor det renoverede hospitalsudstyr skal anvendes, men også organisationsudvikling <strong>af</strong><br />
civilsamfundsorganisationer.<br />
En interessant observation er, at hverken ansøgningsskemaet eller -processen <strong>til</strong>syneladende<br />
lægger op <strong>til</strong>, at ansøgerne skal reflektere over udviklingsrelaterede spørgsmål såsom den<br />
institutionelle kontekst, bæredygtighed, osv. Ansøgningsformatet og procedurerne omkring<br />
ansøgningen er rent tekniske og forholder sig <strong>til</strong> forsendelse, ikke <strong>til</strong> udvikling. Ansøgerne skal<br />
vedlægge en liste fra deres partner over det ønskede udstyr og to <strong>til</strong>bud fra rederier, foruden en<br />
beskrivelse <strong>af</strong> partnerorganisationens formål og aktiviteter. Der er meget få - om nogen - s<strong>til</strong>lede<br />
spørgsmål om, hvordan udstyret kan have indflydelse på udviklingen, eller hvordan den kan støtte<br />
andre udviklingsinitiativer eller -projekter. Dette <strong>af</strong>spejler sig naturligvis hos bevillingsmodtagerne,<br />
som også forstår ansøgningen som en teknisk proces, hvor de skal præsentere de korrekte<br />
dokumenter i forbindelse med forsendelsen. På oplysningsmøder med bevillingsmodtagere har<br />
GtS nøje fokus på ansøgningsprocessen, og ikke på hvordan man skaber en større indvirkning på<br />
udviklingen eller hvordan man arbejder med civilsamfundets organisationer.<br />
Ved hjælp <strong>af</strong> relativt simple spørgsmål om projektets indhold - kontekst, bæredygtighed og bredere<br />
udviklingseffekt – kan ansøgningsprocessen bruges <strong>til</strong> at styrke ansøgerne og deres evne <strong>til</strong> at<br />
skabe udvikling, ved at 'tvinge' dem <strong>til</strong> at reflektere over, hvilken virkning på udviklingen, deres<br />
forsendelser vil have. Det vil kræve mere vejledning fra GtS-sekretariatets side og et set-up, der er<br />
bedre gearet <strong>til</strong> at opbygge ansøgernes kapacitet <strong>til</strong> andet end blot administrere finansieringen <strong>af</strong><br />
forsendelserne.<br />
Renoveringsværkstederne er helt centrale for GtS-programmet, og de spiller en vigtig rolle i forhold<br />
<strong>til</strong> bevillingsmodtagerne: renovering og levering <strong>af</strong> genbrugseffekter, men bestemt også i forhold <strong>til</strong><br />
hjælp <strong>til</strong> bevillingsmodtagere med alle slags praktiske spørgsmål om forsendelsesprojekter.<br />
Værkstederne pakker ofte dele eller hele containere for bevillingsmodtagerne. Dette giver en<br />
naturlig samarbejdsrelation, som renoveringsværkstederne ofte bruger <strong>til</strong> kvalitetssikring (kontrol <strong>af</strong><br />
udstyr). Det giver dem et nyttigt indblik i, hvordan projekterne fungerer og i de danske<br />
bevillingsmodtageres kapacitet. Renoveringsværkstedernes rolle forstærker billedet <strong>af</strong> projekterne<br />
som primært teknisk orienteret. Det, at renoveringsværkstederne først og fremmest rådgiver om<br />
projekternes tekniske gennemførelse, betyder, at den primære støtte <strong>til</strong> bevillingsmodtagere er <strong>af</strong><br />
rent teknisk karakter, i modsætning <strong>til</strong> en mere udviklingsorienteret kapacitetsudvikling.<br />
2.5 Vejen frem<br />
Anbefaling 1: Danida bør genoverveje det strategiske valg med at legitimere GtS-programmet ud<br />
fra et dansk perspektiv og overveje, hvordan man kan styrke udviklingsdagsordenen i programmet.<br />
GtS-programmets design bør ændres så det relaterer sig mere direkte <strong>til</strong> civilsamfundsstrategien.<br />
Anbefaling 2: Den strategiske sammenhæng mellem GtS og andre AADK-aktiviteter bør vurderes,<br />
og der bør foretages en analyse <strong>af</strong> hvilken merværdi GtS–programmet kan <strong>til</strong>føre ved at være<br />
placeret inden for AADK. (Denne anbefaling er siden blevet gennemført ved en revision <strong>af</strong> GTSprogrammets<br />
organisatoriske og administrative set-up, ref. særskilt reviewrapport).<br />
Anbefaling 3: GtS-programmet bør analysere og sammenligne bevillingskriterier for GtS med<br />
11
andre puljer og ops<strong>til</strong>le kriterier, der giver mulighed for at prioritere og <strong>af</strong>vise ansøgninger <strong>af</strong> en<br />
ikke-acceptabel standard.<br />
Anbefaling 4: For at fremme en højere grad <strong>af</strong> ansvarlighed og legitimitet bør privatpersoner ikke<br />
længere kunne accepteres som bevillingsmodtagere, og helt overordnet bør kriterierne i<br />
Civilsamfundsstrategien for bevillinger være gældende med hensyn <strong>til</strong> partnerskaber mellem<br />
civilsamfundsorganisationer. Imidlertid burde Udenrigsministeriet overveje at ændre kriterierne for<br />
danske organisationers adgang <strong>til</strong> GtS-midler med hensyn <strong>til</strong> medlemskab, for eksempel ved at<br />
fastsætte antallet <strong>af</strong> medlemmer <strong>til</strong> et minimum på 10-25 medlemmer.<br />
Anbefaling 5: Godkendte vedtægter og en funktionsdygtig demokratisk ledelsesstruktur bør være<br />
kriterier, de ansøgende organisationer skal opfylde for at være støtteberettiget <strong>til</strong> bevillinger fra<br />
GtS-programmet.<br />
Anbefaling 6: En udførlig beskrivelse <strong>af</strong> partnerskabet bør indgå i vurderingen <strong>af</strong> ansøgninger om<br />
<strong>til</strong>skud, ligesom partnerorganisationens legitimitet bør vurderes. I overensstemmelse med<br />
Civilsamfundsstrategien bør kun partnerskaber med allerede eksisterende og autentiske<br />
civilsamfundsorganisationer accepteres, ikke organisationer etableret <strong>af</strong> den danske organisation<br />
med henblik på forsendelsesprojektet.<br />
Anbefaling 7: Med henblik på at styrke GtS-programmets udviklingsorientering, bør GtS-<br />
sekretariatet have <strong>til</strong>strækkelige ressourcer <strong>til</strong> at gennemføre kapacitetsudvikling <strong>af</strong> de danske<br />
bevillingsmodtagere inden for rammerne <strong>af</strong> civilsamfundsstrategien, <strong>til</strong> at styre og monitorere<br />
projekterne tættere; og <strong>til</strong> at hjælpe mindre og uerfarne danske organisationer med udformningen<br />
og gennemførelsen <strong>af</strong> udviklingsaktiviteter. (Denne anbefaling er siden blevet underkendt <strong>af</strong> de<br />
konklusioner og scenarier, der præsenteres i den nye undersøgelse <strong>af</strong> GtS-programmets<br />
organisatoriske og administrative set-up, ref. særskilt reviewrapport).<br />
Anbefaling 8: De fremtidige retningslinjer for GtS-programmet bør ændres, især i betragtning <strong>af</strong><br />
konsekvenserne <strong>af</strong> de foregående anbefalinger i denne rapport:<br />
12<br />
• Operationelle konsekvenser ved at <strong>af</strong>balancere en folkelig legitimitet med<br />
udviklingseffektivitet og en tættere <strong>til</strong>pasning <strong>til</strong> civilesamfundsstrategien;<br />
• Overholdelse <strong>af</strong> princippet om partnerskab, i lyset <strong>af</strong> de særlige segmenter <strong>af</strong><br />
organisationer, der gør brug <strong>af</strong> GtS-bevillingen;<br />
• En præcisering <strong>af</strong> <strong>af</strong>grænsningen og samarbejdsmulighederne mellem<br />
Projektrådgivningen og GtS-programmet i forhold <strong>til</strong> kapacitetsudvikling <strong>af</strong> små og<br />
uerfarne danske og indvandrerorganisationer;<br />
• Krav <strong>til</strong> GtS-programmets organisatoriske og administrative kapacitet med henblik på at<br />
kunne udfylde en ny rolle som rådgiver <strong>til</strong> bevillingsmodtagende organisationer;<br />
• Betydningen <strong>af</strong> en omstrukturering <strong>af</strong> GtS-programmet for de administrative krav og<br />
betingelser, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> bevillingsmodtagerne og <strong>til</strong> AADK som vært.
3 2. Del: <strong>Kortlægning</strong> <strong>af</strong> de danske bevillingsmodtagere<br />
3.1 Udsnit <strong>af</strong> modtagere<br />
Dette dokument udgør et kapitel i rapporten om undersøgelsen <strong>af</strong> <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>. Kapitlet<br />
skitserer resultaterne <strong>af</strong> kortlægningen <strong>af</strong> de danske bevillingsmodtagere i programmet, som er<br />
blevet foretaget via et online spørgeskema.<br />
Spørgeskemaet blev udsendt <strong>til</strong> alle bevillingsmodtagere fra 2010 og 2011, bortset fra de<br />
modtagere, der endnu ikke havde aktiveret <strong>til</strong>skuddet, idet de ikke havde nogen erfaring at dele.<br />
Spørgeskemaet blev sendt <strong>til</strong> 136 modtagere, hvor<strong>af</strong> 91 har svaret og udfyldt spørgeskemaet. Det<br />
svarer <strong>til</strong> en svarprocent på 67 %, som vurderes som en <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende (og høj) svarprocent, og<br />
som gør respondenterne <strong>til</strong> et repræsentativt udsnit <strong>af</strong> alle bevillingsmodtagere.<br />
Respondenterne blev bedt om at besvare spørgsmålene på baggrund <strong>af</strong> deres erfaringer fra den<br />
seneste bevilling fra <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>, hvis de havde modtaget mere end én. Det er vigtigt at<br />
bemærke, at svarene vedrørende partnerorganisation i dette <strong>af</strong>snit er givet <strong>af</strong> den danske<br />
bevillingshaver og altså ikke kommer direkte fra partneren selv. De reflekterer således kun den<br />
danske bevillingsmodtagers opfattelse <strong>af</strong> deres partner.<br />
Respondenterne varierer med hensyn <strong>til</strong> størrelsen <strong>af</strong> <strong>til</strong>skud; 14 <strong>af</strong> de adspurgte har modtaget<br />
mindre end 50.000 kr. i den seneste bevilling fra <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>. 61 bevillingsmodtagere har<br />
modtaget mellem 50.000 og 100.000 kr., og 14 bevillingsmodtagere har modtaget mere end<br />
100.000 kr., den højeste 300,000 DKK. To <strong>til</strong>skudsstørrelser er ukendte.<br />
Geogr<strong>af</strong>isk set har de fleste respondenter partnere i Afrika, det mest populære land er Tanzania,<br />
herunder Zanzibar, hvor 16 organisationer arbejder. Elleve organisationer arbejder i Ghana, mens<br />
resten <strong>af</strong> de adspurgte er fordelt mellem en lang række <strong>af</strong>rikanske lande. Ni lande uden for Afrika<br />
er repræsenteret, <strong>af</strong> disse ligger 5 i Asien, 2 i Latinamerika og 2 i Østeuropa.<br />
48 % <strong>af</strong> de adspurgte har <strong>til</strong>kendegivet, at de er ngo'er / private filantropiske organisationer, 20 %<br />
er humanitære organisationer, mens 15 % har <strong>til</strong>kendegivet, at de er individuelle<br />
bevillingsmodtagere. Kategorierne er de samme, som GtS bruger i ansøgningsskemaerne. Som<br />
sådan <strong>af</strong>spejler kategorierne, hvordan bevillingsmodtagerne opfatter sig selv. Kategorien 'andre' (7<br />
%), dækker hovedsageligt en række forskellige typer bevillingsmodtagere. Nogle, der føler, at de<br />
passer ind i mere end én kategori, eller større institutioner som Københavns Universitet eller en<br />
fagforening.<br />
13
3.2 Folkelig forankring<br />
De respondenter, der angav at repræsentere en eller anden form for organisation, blev s<strong>til</strong>let en<br />
række spørgsmål vedrørende medlemsbase og den legale struktur. Disse organisatoriske<br />
bevillingsmodtagere omfatter ngo'er (44 respondenter), humanitære organisationer (18<br />
respondenter), venskabsforeninger (8 respondenter) og kirkelige organisationer (1 respondent).<br />
Organisationernes medlemsbasis er illustreret i nedenstående diagram, hvor<strong>af</strong> det ses, at det store<br />
flertal <strong>af</strong> organisationerne har mindre end 100 medlemmer. 36 % <strong>af</strong> organisationerne har oven i<br />
købet under 50 medlemmer, som er den nedre grænse for organisationer fastsat i den danske<br />
Civilsamfundsstrategi.<br />
Et stort flertal (90 %) har vedtægter og holder generalforsamlinger, som senest er <strong>af</strong>holdt i 2011<br />
eller 2010. 29 % <strong>af</strong> organisationerne havde mindre end 10 deltagere på deres seneste<br />
generalforsamling, mens den største gruppe (37 %) havde 11-25 deltagere. Disse tal stemmer<br />
overens med organisationernes medlemstal, når de to faktorer krydstjekkes.<br />
92 % <strong>af</strong> organisationerne ledes <strong>af</strong> en bestyrelse, og 86 % <strong>af</strong> bestyrelserne er valgt på<br />
14<br />
Type of grant holder<br />
Private person 15%<br />
NGO/Private non‐commercial organisation<br />
48%<br />
Humanitarian organisation/club 20%<br />
Friendship association 9%<br />
Sports Club 0%<br />
School 0%<br />
St<strong>af</strong>f association 0%<br />
Church association 1%<br />
Other, please describe 7%<br />
1‐10<br />
11‐25<br />
26‐50<br />
51‐100<br />
101‐250<br />
251‐500<br />
501‐1000<br />
More than 1000<br />
Don't know<br />
6%<br />
3%<br />
4%<br />
4%<br />
7%<br />
11%<br />
14%<br />
19%<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%<br />
The organisations' number of members<br />
32%<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
generalforsamlingen, mens resten udpeges ved brug <strong>af</strong> forskellige metoder. Bestyrelserne består<br />
typisk <strong>af</strong> 5-7 medlemmer.<br />
66 % <strong>af</strong> organisationerne indsamler penge fra enkeltpersoner <strong>til</strong> aktiviteter og drift <strong>af</strong><br />
organisationen. De indsamlede beløb varierer meget i størrelse, lige fra meget små beløb (1.000<br />
kr.) og op <strong>til</strong> 2.500.000 kr. Forsendelsesprojekterne er for en meget stor dels vedkommende drevet<br />
<strong>af</strong> frivillige, og 98 % <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne anfører, at frivillige i Danmark har været involveret i<br />
projektet. Det varierer, hvor mange frivillige, der har været involveret, som det fremgår <strong>af</strong><br />
nedenstående diagram.<br />
På spørgsmålet om, hvad de frivillige har lavet, svarer de fleste bevillingsmodtagere, at de har<br />
været involveret i indsamling og transport <strong>af</strong> de brugte effekter samt pakning <strong>af</strong> containeren; for det<br />
meste praktiske opgaver i forbindelse med forsendelsen.<br />
Projekterne drives for størsteparten <strong>af</strong> frivillig arbejdskr<strong>af</strong>t. 15 % <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne svarer, at<br />
der har været ansatte involveret i projektet, nogle <strong>af</strong> disse er medarbejdere fra<br />
renoveringsværkstederne og som sådan ikke direkte fra de bevillingsmodtagende organisationer.<br />
De danske bevillingsmodtagere blev bedt om at angive antallet <strong>af</strong> frivillige, der har været involveret<br />
i projektet fra partnerens side. Svarene kan ses i diagrammet, men de skal ses i lyset <strong>af</strong>, at det er<br />
de danske organisationers svar, og som sådan deres oplevelse <strong>af</strong>, hvor mange frivillige, der har<br />
været involveret. Der har været lidt mindre frivilliginvolvering på partnernes side, end det er<br />
<strong>til</strong>fældet hos de danske bevillingsmodtagere, idet der hos ca. 50 % <strong>af</strong> partnerne var 5 personer<br />
eller færre involveret i de centrale aktiviteter, såsom administration, ansøgning, mv.<br />
15<br />
1‐2<br />
3‐5<br />
6‐10<br />
10‐20<br />
More than 20<br />
Don't know<br />
Number of involved volunteers ‐ Danish grant holder<br />
8%<br />
7%<br />
16%<br />
22%<br />
21%<br />
27%<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%
3.3 Partnerskab og erfaring<br />
De danske bevillingsmodtagere arbejder som regel med mere end én partner; 44 % <strong>af</strong><br />
bevillingsmodtagerne svarer, at de arbejder med 3 partnere eller mere, 22 % arbejder med 2<br />
partnere, mens 30 % arbejder med kun den partner, de sender containere <strong>til</strong>. Det <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>,<br />
hvilken type organisation bevillingshaveren er, idet ngo'er og humanitære organisationer har en<br />
tendens <strong>til</strong> at have 2 eller 3 partnere, mens enkeltpersoner kun har én (43 % <strong>af</strong> enkeltpersoner)<br />
eller to partnere (36 % <strong>af</strong> enkeltpersoner).<br />
30 % <strong>af</strong> de danske bevillingsmodtagere i denne undersøgelse har modtaget mere end 10<br />
bevillinger fra <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>, mens i alt 84 % har modtaget 2 bevillinger eller flere. 58 % <strong>af</strong><br />
respondenterne indikerer endvidere, at alle de tidligere bevillinger har været med den samme<br />
partner. Bevillingsmodtagerne i Danmark har altså generelt temmelig meget erfaring med denne<br />
type projekter.<br />
Desuden har partnerskaberne eksisteret længe. 58 % <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne har arbejdet med<br />
deres partner i mere end 5 år. Kun 5 % <strong>af</strong> de adspurgte har arbejdet med deres partner i mindre<br />
end et år. Tallene indikerer, at partnerne kender hinanden godt, og det svarer godt overens med<br />
16<br />
1‐2<br />
3‐5<br />
6‐10<br />
11‐20<br />
21 or more<br />
Don't know<br />
1<br />
2<br />
3‐5<br />
6‐10<br />
More than 10<br />
Number of involved volunteers ‐ partner<br />
7%<br />
7%<br />
15%<br />
19%<br />
21%<br />
32%<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%<br />
Total number of grants recieved from Recycling for Development<br />
13%<br />
16%<br />
15%<br />
25%<br />
30%<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
ovenstående antal modtagne bevillinger, idet en stor del <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne har modtaget<br />
adskillige bevillinger fra <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>.<br />
Det er slående, hvor mange bevillingsmodtagere der angiver personlige relationer som starten på<br />
partnerskabet, og generelt bygger en stor del <strong>af</strong> partnerskaberne på venskaber og andre personligt<br />
udviklede relationer. Disse forbindelser kan være opstået ved besøg i modtagerlandet, hvor<br />
bevillingshaveren kunne se et behov og derefter begyndte at sende containere. Andre har været<br />
udstationeret og arbejdet i modtagerlandet, og atter andre er indvandrere, der bor i Danmark, og<br />
som stadig har familie og venner i modtagerlandet. Udover de personlige relationer, angiver<br />
mange bevillingsmodtagere, at starten på projektet / samarbejdet var, da de identificerede et<br />
behov for udstyr, som de ikke kunne ignorere. Der synes at være en stærk følelse <strong>af</strong> »forpligtelse«<br />
i partnerskaberne, derved at bevillingsmodtagerne har oplevet et behov og ikke har h<strong>af</strong>t<br />
samvittighed <strong>til</strong> at ignorere det - det er en pligt at hjælpe dem i nød.<br />
Partnerne samarbejder ikke kun om forsendelsesprojekterne. 63 % <strong>af</strong> partnerskaberne laver også<br />
andre aktiviteter sammen. Disse aktiviteter er mangesidede, men der synes at være en overvægt<br />
<strong>af</strong> aktiviteter inden for uddannelses- og sundhedssektoren. Mange <strong>af</strong> disse aktiviteter har fokus på<br />
tjenesteydelser, såsom bygning <strong>af</strong> skoler eller drift <strong>af</strong> sundhedscentre, men også<br />
uddannelsesaktiviteter er blandt de fælles projekter 1 . Disse aktiviteter er for eksempel uddannelse<br />
<strong>af</strong> lærere, sundhedspersonale, erhvervsuddannelse, uddannelse i brugen <strong>af</strong> IT-udstyr, osv. Alle<br />
disse forskellige andre aktiviteter finansieres <strong>af</strong> forskellige kilder, både offentlige midler (39 %),<br />
indsamlede midler (51 %), private fonde (40 %) og andre kilder, såsom fundraising begivenheder,<br />
lokale regeringsfonde, mv.<br />
De danske bevillingsmodtagere har svaret, at deres partnere i modtagerlandene er organisationer<br />
(40 %), institutioner (32 %) eller lokalsamfund / landsbyer (7 %). For organisationernes<br />
vedkommende, har 92 % vedtægter og 67 % <strong>af</strong>holder generalforsamlinger og har således formelle<br />
organisatoriske strukturer ifølge deres danske samarbejdspartnere. 28 % har svaret, at de ikke<br />
ved, om deres partner <strong>af</strong>holder generalforsamlinger, og kun 6 % svarer, at deres partner ikke<br />
<strong>af</strong>holder generalforsamlinger.<br />
88 % <strong>af</strong> de danske bevillingsmodtagere har drøftet ansøgningen med deres partnere, inden den<br />
blev indsendt <strong>til</strong> <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>, men drøftelserne handlede først og fremmest om udstyret og om<br />
behov og ønsker fra partneren. Tilsyneladende består drøftelsen <strong>af</strong> ansøgningerne i selve<br />
behovsanalysen, idet bevillingsmodtagerne opfatter forberedelsen <strong>af</strong> ansøgningen som den<br />
proces, hvor det besluttes, hvilket udstyr der skal sendes, og hvordan det skal gøres.<br />
3.4 De danske bevillingsmodtageres kapacitet<br />
De danske organisationers kapacitet på udviklingsområdet kan vurderes på baggrund <strong>af</strong> deres<br />
svar på visse spørgsmål. På spørgsmålet om hvad der var den vigtigste forskel,<br />
forsendelsesprojektet har gjort, svarer de fleste organisationer, at "det har gjort en stor forskel". De<br />
fleste svar <strong>af</strong>slører ikke nærmere overvejelser om virkningen <strong>af</strong> forsendelsesprojektet på<br />
1 Uddannelse er dog sjældent integreret i forsendelsesprojekterne, som beskrevet i kapitel 2.5<br />
17
udviklingen ud over den umiddelbare - "nu har de borde i skolen”. Disse svar viser, at<br />
organisationernes kapacitet <strong>til</strong> at arbejde med udvikling er ret dårlig og på et meget praktisk plan.<br />
Det understreges yderligere <strong>af</strong> de svar, der gives om behovsvurdering i projektets<br />
forberedelsesfase. 'Behovsanalysen' er for bevillingsmodtagerne det samme som at modtage en<br />
"ønskeliste” fra partnerorganisationen, og denne liste danner så grundlag for, hvad der bliver sendt<br />
i containeren. Der er ingen overvejelser om, hvordan udstyret skal bruges, hvilken forskel det vil<br />
gøre, hvilken kontekst det leveres i, eller hvorfor der er behov for det. Dette indikerer også<br />
manglende kapacitet på udviklingsområdet hos de danske bevillingsmodtagere.<br />
På spørgsmålet om, hvordan ansøgningsprocessen er blevet oplevet, svarer 55 % <strong>af</strong><br />
bevillingsmodtagerne, at den var 'ok'. 28 % svarede, at den var ”vanskelig” eller ”meget vanskelig”,<br />
mens 17 % fandt den ”let” eller ”meget let”. Der er ingen klar sammenhæng mellem antallet <strong>af</strong><br />
bevillinger / erfaringer og oplevelsen <strong>af</strong> ansøgningsprocessen. Der er en endnu større andel <strong>af</strong><br />
bevillingsmodtagere med 10 bevillinger eller flere, der finder ansøgningsprocessen vanskelig end<br />
<strong>af</strong> de nye ansøgere.<br />
Dette kan skyldes, at vanskeligheder med ansøgningen for det meste er relateret <strong>til</strong> onlineansøgningen<br />
og -systemet. Generelt synes bevillingsmodtagerne at associere<br />
ansøgningsprocessen med brugen <strong>af</strong> edb-systemet i stedet for med de faktiske oplysninger og<br />
refleksioner, der skal indgå i ansøgningen. Et andet problematisk område er at indsamle <strong>til</strong>bud fra<br />
rederier, som mange finder kompliceret. Der er ingen sammenhæng mellem type <strong>af</strong><br />
bevillingsmodtager og om ansøgningsprocessen blev oplevet som let eller vanskelig. Disse<br />
oplevelser <strong>af</strong> ansøgningsprocessen viser også, at bevillingsmodtagerne anser projekterne for<br />
noget meget praktisk og reflekterer mindre over deres faktiske indvirkning på udviklingen.<br />
66 % <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne har modtaget hjælp fra <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>-sekretariat i<br />
ansøgningsprocessen. Det er primært ngo'er og humanitære organisationer (dvs. organiserede<br />
grupper / organisationer), som ikke har brugt sekretariatet for at få hjælp i ansøgningsprocessen.<br />
31 % <strong>af</strong> de adspurgte har deltaget i et introduktionskursus hos <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>. Kun nye ansøgere<br />
fik chancen for at deltage i kurset. Af dem, der har deltaget, svarede alle, at kurset var nyttigt i<br />
nogen eller i høj grad. Ikke én eneste respondent har <strong>til</strong>kendegivet, at kurset ikke var nyttigt.<br />
Bevillingsmodtagerne er meget <strong>til</strong>fredse med kurset, og det kan være en indikator for, at der er<br />
behov for sådanne initiativer, idet ingen <strong>af</strong> deltagerne finder det nytteløst. Mange har <strong>til</strong>kendegivet,<br />
at de lærte en masse om ansøgningsprocessen og online-systemet.<br />
De, der ikke deltog i introduktionskursus, anfører, at det skyldtes, at de allerede havde<br />
<strong>til</strong>strækkelige erfaringer, at de ikke havde tid, eller at de ikke havde hørt om kurset.<br />
3.5 Implementering og effekt<br />
På spørgsmålet om projektets virkning, svarer de fleste <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne, at projektet har<br />
skabt stor forandring både hos partneren og i lokalsamfundet. Nogle umiddelbare behov er blevet<br />
opfyldt, såsom at 'børnene ikke længere fryser', 'børnene har nu borde og stole på skolen’ eller<br />
’hospitalet er bedre udrustet ". Der er talrige eksempler på, hvordan projekterne har givet bedre<br />
faciliteter, osv., men der er meget få konkrete og målelige virkninger. En <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne<br />
18
skriver, at på grund <strong>af</strong> forsendelsesprojektet, får 130.000 mennesker nu gratis lægehjælp. Dette er<br />
et sjældent eksempel på bevillingsmodtagere, der reagerer med meget konkrete og målbare<br />
resultater.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> gennemførelsen <strong>af</strong> projektet, havde næsten alle bevillingsmodtagere i et vist<br />
omfang på forhånd overvejet, hvordan man kunne løse eller forebygge problemer. De fleste<br />
anførte potentielle problemer med partneren og søgte oplysninger om lovgivningen i<br />
modtagerlandet, men kun 30 % budgetterede med uforudsete udgifter, og kun 18 % havde lavet en<br />
liste over potentielle udfordringer og risici. 50 % havde regnet med ekstra tid i tidsplanen for<br />
projektets gennemførelse.<br />
De fleste bevillingsmodtagere anfører, at projektet <strong>til</strong> en vis grad, i høj grad eller i meget høj grad<br />
forløb som planlagt (84 % i alt). Af dem, der viser, at projektet ikke skred frem som planlagt, er det<br />
hyppigste problem (59 %) problemer med toldvæsenet i modtagerlandet, som ser ud <strong>til</strong> at være et<br />
ret normalt problem i forbindelse med forsendelsesprojekter. 23 % havde problemer med levering,<br />
og 31 % angiver "andet" når de bliver spurgt, hvad der gik galt. Denne kategori dækker en lang<br />
række forskellige problemer, de fleste <strong>af</strong> dem relaterer sig <strong>til</strong> forsinkelser på grund <strong>af</strong> told,<br />
problemer med forsendelsen eller havnemyndighederne i modtagerlandet.<br />
74 % <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne tog på projektbesøg som en del <strong>af</strong> projektet. Der angives mange<br />
formål med og resultater <strong>af</strong> disse projektbesøg. Den vigtigste synes at være den<br />
kontrolmekanisme, der ligger i at være på stedet og være i stand <strong>til</strong> at kontrollere, at udstyret bliver<br />
brugt <strong>til</strong> det tænkte formål. Også partnerskabet er blevet styrket ved projektbesøg. Det er værd at<br />
bemærke, at 26 % ikke benyttede muligheden for at tage på projektbesøg.<br />
De bevillingsmodtagere, der angiver "andet" som resultat <strong>af</strong> projektbesøget, har forskellige<br />
oplevelser. Kun én brugte projektbesøget <strong>til</strong> at træne partneren i brugen <strong>af</strong> udstyret, hvilket måske<br />
understreger, at uddannelseselementet i forsendelsesprojekterne er ikke-eksisterende. Andre<br />
skriver, at besøget gav ny entusiasme <strong>til</strong> arbejdet og partnerskabet, og andre brugte besøget <strong>til</strong> at<br />
19<br />
Outcome of the project visit<br />
Greater assurance on the implementation of<br />
project<br />
70%<br />
Strengthened partnership<br />
76%<br />
Better knowledge of partner and country<br />
Better understanding of the needs of the recipents<br />
country<br />
To see whether the equipment was in use for the<br />
purpose<br />
No return<br />
Other, please elaborate<br />
0%<br />
22%<br />
61%<br />
73%<br />
81%<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
hjælpe partneren med at løse problemer med myndighederne i forbindelse med forsendelsen.<br />
Endelig brugte nogle projektbesøget <strong>til</strong> at identificere nye behov for udstyr.<br />
Bevillingsmodtagerne er generelt set meget <strong>til</strong>fredse med <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>, og 86 % angiver, at de<br />
ønsker at ansøge om midler igen. Kun 2 % svarer, at de ikke ønsker at ansøge igen, mens resten<br />
endnu ikke ved det. Den væsentligste grund, som høres igen og igen, <strong>til</strong> at bevillingsmodtagere<br />
ønsker at ansøge om midler igen, er, at de stadig ser et behov for mere udstyr, og at de ikke har<br />
penge <strong>til</strong> selv at betale for forsendelsen. Der synes at være en ret umiddelbar logik mellem de<br />
identificerede behov og forsendelse <strong>af</strong> udstyr. <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong> er den eneste potentielle (offentlige)<br />
finansieringskilde for mange <strong>af</strong> disse bevillingsmodtagere, der har et stærkt ønske om at 'gøre en<br />
forskel' og som er dybt involveret personligt.<br />
3.6 Samarbejde med andre og Action Aid Danmark<br />
En stor del <strong>af</strong> bevillingsmodtagerne samarbejder med en række andre aktører i Danmark om<br />
projekterne.<br />
Renoveringsværkstederne er de mest populære samarbejdspartnere, og <strong>af</strong> dem, der samarbejder<br />
med værkstederne, har 60 % svaret, at samarbejdet var 'meget godt', mens i alt 91 % siger, at det<br />
har været 'ok', 'godt' eller ’meget godt '. Renoveringsværkstederne synes at være en meget vigtig<br />
partner i gennemførelsen <strong>af</strong> projektet. De har givet medicinsk udstyr, computere, vejledning i<br />
pakning <strong>af</strong> containeren og renovering <strong>af</strong> det indsamlede udstyr. 58 % samarbejder med<br />
institutioner som skoler og hospitaler, og det antages, at dette samarbejde først og fremmest<br />
handler om donationer <strong>af</strong> brugt udstyr.<br />
Samarbejdet med Action Aid Danmark / MS og GtS-sekretariatet er meget velfungerende set fra<br />
respondenternes side. Mange <strong>af</strong> modtagerne udtrykker taknemmelighed over for Action Aid<br />
Danmark / MS for den hjælp, de har fået.<br />
3.7 Oplysningsaktiviteter i Danmark<br />
Den folkelige forankring i Danmark er blevet styrket gennem projekterne ved hjælp <strong>af</strong><br />
oplysningsaktiviteter. Disse aktiviteter er en meget vigtig del <strong>af</strong> forsendelsesprojektet, og 74 % <strong>af</strong><br />
20<br />
Renovation facilities<br />
Other organisations<br />
Companies (e.g. sponsorships, gifts)<br />
Institutions (e.g. schools, hospitals etc.)<br />
Other, please describe below:<br />
Cooperation partners in Denmark<br />
21%<br />
26%<br />
55%<br />
58%<br />
66%<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
de adspurgte har gennemført oplysningsaktiviteter i Danmark. Aktiviteterne er blevet finansieret<br />
primært gennem forsendelsesbevillingen (33 %), indsamlede midler (13 %), eller det har været<br />
aktiviteter uden omkostninger (48 %).<br />
Oplysningsaktiviteterne synes at være primært rettet mod 'den danske offentlighed’, men også<br />
donorerne <strong>af</strong> udstyr udgør en vigtig målgruppe. 39 % <strong>af</strong> de adspurgte oplyser, at de har nået mere<br />
end 500 personer med oplysningsaktiviteterne. Oplysningsaktiviteterne er <strong>af</strong> mange forskellige<br />
slags, især artikler i lokale aviser og medlemsblade, samt foredrag om projektet i lokale klubber,<br />
skoler osv.<br />
21<br />
Information activity target group<br />
The rest of my organisation/club<br />
46%<br />
Friends and family<br />
'The Danish public'<br />
Donors of equipment<br />
The city I live in<br />
No one in particular<br />
Don't know<br />
Other, please elaborate<br />
4%<br />
0%<br />
19%<br />
30%<br />
31%<br />
57%<br />
63%<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
4 3. Del: De ghanesiske modtagerorganisationer<br />
3. Del beskriver resultaterne <strong>af</strong> feltarbejdet i Ghana.<br />
4.1 Case stories<br />
Denne består <strong>af</strong> en række ’case-stories’ om de ni ghanesiske partnere med henblik på at illustrere<br />
organisationernes konstruktion og værdigrundlag, deres operationelle strategier, kvaliteten <strong>af</strong> de<br />
dansk-ghanesiske partnerskaber, hvordan forsendelser håndteres, hvor effektivt udstyret benyttes,<br />
hvem de endelige modtagere er og indvirkning på fattigdommen. Det første eksempel beskrives<br />
mere udtømmende, mens resten præsenteres som en sammenligning med det første eksempel.<br />
Feltarbejdet benyttede en blandet metode, hvor halv-strukturerede interviews kombineres med<br />
direkte observationer på steder, hvor udstyret er i brug. Feltarbejdet omfattede:<br />
• Ni primære partnerorganisationer;<br />
• Fem ’andet-leds’ institutioner (primært skoler samt én traditionel myndighed), der havde<br />
nydt godt <strong>af</strong> donationer (fra den primære ghanesiske partner), og<br />
• Borgerne i fem landsbyer, som har modtaget donationer fra forsendelser.<br />
Den sammensatte fremgangsmåde gjorde det muligt for teamet at:<br />
• få bekræftet oplysninger fra de modtagende organisationer;<br />
• vurdere organisationernes indflydelse på deres respektive lokalområder;<br />
• bestemme omfanget <strong>af</strong> koordinering med andre udviklingsaktører, og<br />
• vurdere i hvor høj grad projekterne er <strong>til</strong>passet borgernes prioriteter.<br />
Til sammen har dette bidraget <strong>til</strong> at vurdere omfanget og dybden <strong>af</strong> resultaterne.<br />
4.2 Case 1. Akrowa Aged-Life Foundation<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
Akrowa blev registreret i 2006 som en ghanesisk non-profit organisation i overensstemmelse med<br />
bestemmelserne i den ghanesiske selskabslov <strong>af</strong> 1963 (lov 179). Forud for den formaliserede<br />
registrering havde organisationen opereret i en prøveperiode på omkring et år. I<br />
overensstemmelse med sin egen dagsorden om social sikkerhed, prioriterer organisationen<br />
arbejdet med de svageste blandt ældre, især dem, der forsømmes <strong>af</strong> deres egen familie og ikke<br />
har andre traditionelle muligheder for hjælp. 2 Organisationen omfatter i dag 32 medlemmer - alle<br />
frivillige på deltid. 3 Akrowas aktiviteter ’finansieres’ ved donationer (i kontanter og naturalier) 4 –<br />
2 Denne form for hjælp er blevet nødvendig, fordi traditionelle hjælpemekanismer - særligt muligheden for at<br />
trække på hjælp fra pårørende - er ved at gå i opløsning. De allerfattigste (fx gamle mennesker, kronisk syge<br />
personer og enker) oplever i stigende grad at blive <strong>af</strong>vist <strong>af</strong> de traditionelle familierelationer, idet også andre<br />
dele <strong>af</strong> befolkningen mærker pres fra inflationen og andre belastninger.<br />
3 Som frivillige, nyder de dog godt <strong>af</strong> gratis sundhedspleje på bestemte partnerfaciliteter.<br />
4 Oftest i form <strong>af</strong> uddannelse inden for ældrepleje, medicinske forsyninger og forskellige former for vejledning.<br />
22
hvor<strong>af</strong> en stor andel kommer fra egne bestyrelsesmedlemmer, fra Pentecost Hospital og fra<br />
organisationens grundlægger bosiddende i Danmark. På grund <strong>af</strong> økonomiske udfordringer, er<br />
organisationen ikke i stand <strong>til</strong> at betale udgiften <strong>til</strong> revision (og dermed heller ikke indsende<br />
reviderede årsregnskaber, som loven kræver), selvom der føres rutinemæssigt regnskab.<br />
Strategisk <strong>til</strong>gang<br />
Siden slutningen <strong>af</strong> september 2011 har organisationen arbejdet aktivt med en gruppe på omkring<br />
160 ældre mennesker i et forsøg på at give dem den nødvendige ældrepleje. Den gennemføres via<br />
organisationens frivillige medlemmer, som modtager undervisning <strong>af</strong> Health Concern Ghana, en<br />
udbyder <strong>af</strong> sygeplejeuddannelser. Siden starten har Akrowa opereret i tre <strong>af</strong> Ghanas 168 distrikter<br />
men fokuserer i øjeblikket indsatsen på et enkelt distrikt – Ga East Municipality. Skiftet skyldes to<br />
hovedfaktorer:<br />
• for det første at Ga East Municipality har et uforholdsmæssigt stort antal oversete ældre<br />
personer, og<br />
• for det andet, en erkendelse <strong>af</strong> organisationens begrænsede ressourcer og følgelig<br />
beslutningen om ikke at sprede sig så meget, at effektiviteten undermineres.<br />
Koordinering <strong>af</strong> udviklingsindsatsen<br />
For at sikre større gennemslagskr<strong>af</strong>t for sin beskedne indsats, har Akrowa søgt medlemskab <strong>af</strong> en<br />
række strategiske partnere, herunder:<br />
• høvdinge og traditionelle magtstrukturer i det geogr<strong>af</strong>iske område, hvor organisationen<br />
operer (for at sikre et bredt baseret ejerskab på tværs <strong>af</strong> lokalsamfundene og fremme<br />
indsatsens bæredygtighed på langt sigt);<br />
• Ministeriet for Sundhed (for at advokere for en målrettet ældrepleje gennem egne<br />
eksempler og ved lobbyvirksomhed); 5<br />
• Pentecost Hospital i Madina, University of Ghana Medical School og Damfa Health Centre<br />
(for at forbedre kvaliteten <strong>af</strong> ældreplejen <strong>til</strong> deres primære interessenter);<br />
• Health Concern Ghana (for at træne Akrowas frivillige plejere); og<br />
• Department of Social Welfare (DSW) (for at identificere de støtteberettigede personer og<br />
lette adgangen <strong>til</strong> de sociale foranstaltninger, som de ældre har ret <strong>til</strong> - især fritagelse for at<br />
betale <strong>til</strong> sundhedsforsikring).<br />
Ledelse<br />
Ansvaret for den daglige implementering ligger hos et dedikeret team på to personer, en nøje<br />
udvalgt bestyrelse, der har en <strong>til</strong>synsrolle og støtter ressourcemobilisering (herunder relevant<br />
træning), og skaber kontakter <strong>til</strong> beslægtede institutioner. Desuden mødes en gruppe på 10 ældre<br />
modtagere <strong>af</strong> pleje (som repræsenterer Akrowas medlemsskare) en gang om måneden for at<br />
4<br />
5 Her advokerer Akrowa for, at der oprettes <strong>af</strong>delinger for ældrepleje på tværs <strong>af</strong> Ghanas sundhedssystem<br />
for at minimere konkurrencen med den yngre og fysisk bedre s<strong>til</strong>lede del <strong>af</strong> befolkningen, som også søger<br />
pleje.<br />
23
komme med input <strong>til</strong> organisationens drift. Faktisk er ledelsesformen måske det område, hvor<br />
Akrowa skiller sig ud med høj kvalitet og langt foran de andre modtagerorganisationer.<br />
Partnerskabet<br />
Gennem det seks år lange samarbejde med Akrowa DK, har den ghanesiske organisation fået<br />
støtte <strong>til</strong> for nylig at skabe forbindelser <strong>til</strong> SOSU Silkeborg og SOSU Århus, der støtter den lokale<br />
organisation gennem praktikophold, udstyr og løbende bistand <strong>til</strong> at udvikle et nationalt talerør for<br />
ældre ghanesere - Ghana Aged Forum.<br />
Alt i alt har dette partnerskab bibragt den lokale organisation merværdi inden for områderne<br />
netværksdannelse, praktisk arbejde, fortalervirksomhed og finansiering, og det har skabt<br />
opmærksomhed på den lokale kontekst og den lokale partners kapacitet.<br />
Forsendelser<br />
Akrowa har modtaget to containerforsendelser de sidste to år. Indholdet bestod hovedsageligt <strong>af</strong><br />
hospitalssenge, udstyr <strong>til</strong> ældrepleje (f.eks. kørestole, rollatorer og gangstativer),<br />
sygeplejerskeuniformer og andre sygeplejeeffekter, briller, computere og to traktorer (formentlig<br />
købt <strong>af</strong> Akrowa DK og renoveret med <strong>til</strong>skud fra den danske bevilling). 6<br />
Samlet set har komponenten med levering <strong>af</strong> udstyr været akilleshælen i dette ellers forbilledlige<br />
samarbejde. Akrowa anslår, at helt op <strong>til</strong> 20 % <strong>af</strong> de modtagne effekter, var i dårlig stand ved<br />
modtagelsen. Noget <strong>af</strong> udstyret <strong>til</strong> ældrepleje ankom med knækkede håndtag og ben, og nogle <strong>af</strong><br />
computerskærmene fungerede ikke. Mange <strong>af</strong> sygeplejerskeuniformerne var revet i stykker og<br />
kunne kun bruges som klude. I ét <strong>til</strong>fælde blev en computers CPU fejlagtigt erstattet med en<br />
video<strong>af</strong>spiller. Brillerne var ikke styrkebestemt, hvilket gjorde det vanskeligt at uddele dem og<br />
underminerede dermed en effektiv udnyttelse.<br />
De effekter, der modtages, svarer <strong>til</strong> de anmodninger, der var <strong>af</strong>givet lokalt i samråd med Akrowas<br />
lokale partnere, bortset fra at nogle effekter (f.eks. sygeplejerskeuniformerne) blev leveret i for stort<br />
et antal. Den lokale organisation var i stand <strong>til</strong> at opnå de relevante skattefritagelser for<br />
forsendelserne, fordi organisationen er korrekt registreret hos Registrar General Institut og<br />
samtidig er på god fod med Department of Social Welfare (DSW). I ét <strong>til</strong>fælde var<br />
skibsfragtpapirerne dog mangelfuldt udfyldt, hvilket resulterede i, at Interpol blev draget ind i<br />
sagen, og det resulterede igen i unødige forsinkelser, med ekstra leje- og liggedagsudgifter.<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
Generelt set har forsendelser gavnet virkelig dårligt s<strong>til</strong>lede personer - primært personer over 80<br />
år, der må klare sig på egen hånd, og som er <strong>af</strong>skåret fra de almindelige offentlige ydelser. Der er<br />
rapporter om, at de ældres selvværd og <strong>til</strong>fredshed er steget, med et <strong>til</strong>svarende fald i deres frygt<br />
6 Det har dog ikke været muligt at få de to traktorer i brug, fordi et 4 ha stort stykke landbrugsjord, der var<br />
tænkt som en kilde <strong>til</strong> fødevarer for de ældre, <strong>til</strong> stadighed bliver invaderet <strong>af</strong> fritgående kvæg.<br />
24
for alderdommen, som følge <strong>af</strong> et fald i en aldersrelateret stigmatisering. 7 En direkte følge <strong>af</strong> de<br />
håndgribelige resultater <strong>af</strong> Akrowas indsats er, at et stigende antal høvdinge i nærliggende<br />
bosættelser henvender sig <strong>til</strong> organisation og beder om lignende indsatser i deres lokalsamfund.<br />
Sekundære modtagere har bl.a. været de sundhedsfaciliteter (og deres patienter), som projektet<br />
har samarbejdet med. På partnernes sundhedsklinikker, er færre patienter nu tvunget <strong>til</strong> at<br />
anvende gulvene som soveplads. De fleste <strong>af</strong> Akrowas frivillige - typisk arbejdsløse kvinder, der<br />
har forladt skolen før tid - nyder også godt <strong>af</strong> en professionel ældreplejeuddannelse, hvilket<br />
resulterer i højere selvværd og giver dem håb om efterfølgende ansættelse. I modsætning her<strong>til</strong> er<br />
mange <strong>af</strong> disse frivilliges jævnaldrende nu enlige mødre. Også inden for Ministry of Employment<br />
and Social Welfare (MESW), er temaet ’alderdom’ langsomt ved at finde sin plads i den politiske<br />
diskurs. Nedslidte dele <strong>af</strong> Pentecost Hospital bliver nu også rehabiliteret i håb om, at der snart vil<br />
være ekstraudstyr <strong>til</strong> rådighed.<br />
Der er dog en helt reel risiko for, at organisationen vil miste sine frivillige <strong>til</strong> andre udbydere, når de<br />
har erhvervet en passende uddannelse inden for ældrepleje. Det skyldes, at Akrowa ikke er i stand<br />
<strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde de arbejdsløse unge nogen form for økonomisk kompensation for deres arbejde.<br />
4.3 Case 2. Reach Out for a Child (ROFAC)<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
ROFAC startede sine aktiviteter uformelt i 2009 med hjælp <strong>til</strong> 15 børnearbejdere. I løbet <strong>af</strong> det<br />
efterfølgende år, fik organisationen officiel status som NGO med en mission om at sk<strong>af</strong>fe udsatte<br />
børn en rigtig uddannelse. ROFAC består kun <strong>af</strong> fire medlemmer, der alle arbejder frivilligt og på<br />
deltid, samtidig med at de har faste job. Med hensyn <strong>til</strong> finansieringen bygger organisationen<br />
primært på støtte fra sin danske partner og lejlighedsvise donationer fra sine lokale frivillige. Som<br />
<strong>til</strong>fældet var med Akrowa, blev økonomien nævnt som en hindring for organisationens evne <strong>til</strong> at<br />
<strong>af</strong>levere reviderede regnskaber.<br />
Den strategiske <strong>til</strong>gang<br />
I forsøget på at give udsatte børn en sikrere fremtid, sørger ROFAC ikke kun for at optage børnene<br />
i skolen, men de forsøger også at ændre uddannelsens dårlige kvalitet ved at investere i skoler,<br />
der drives <strong>af</strong> deres partnere, bl.a. ved at give støtte <strong>til</strong> levering og vedligeholdelse <strong>af</strong> IT-udstyr i<br />
disse skoler. Organisationen forsøger også at opfylde modtagernes basale behov, selv om den har<br />
en alvorlig begrænsning i denne henseende pga. manglende økonomiske ressourcer. På grund <strong>af</strong><br />
denne begrænsning arbejder organisationen i øjeblikket kun i ét distrikt - Abokobi.<br />
Koordinering <strong>af</strong> udviklingsindsatsen<br />
ROFAC udviser en tydelig passion for at hjælpe fattige børn <strong>til</strong> at opbygge en langsigtet modstand<br />
mod sårbarhed, men organisationen har ikke specifikke færdigheder inden for uddannelse.<br />
7 Mange <strong>af</strong> de gamle mennesker blev tidligere udråbt som hekse før Akrowas engagement.<br />
25
ROFAC er bevidst om sin begrænsede faglige kapacitet og om værdien <strong>af</strong> samarbejdet med<br />
andre, og leverer derfor sin støtte i samarbejde med de sociale velfærdsstrukturer og<br />
uddannelsesinstitutioner i distriktet.<br />
Ledelse<br />
I øjeblikket har ROFAC hverken en bred medlemsbase eller en bestyrelse. Den fire-mand store<br />
frivillige arbejdsstyrke driver alle dele <strong>af</strong> organisationens aktiviteter.<br />
Partnerskabet<br />
Ifølge den lokale partner, har den støtte, de har modtaget fra den danske partner ROFAC-DK, som<br />
ikke har været udstyr, hid<strong>til</strong> været i form <strong>af</strong> beskeden IT-support.<br />
Forsendelser<br />
I perioden 2010-2011 har ROFAC modtaget tre forsendelser, hovedsageligt bestående <strong>af</strong><br />
computere, cykler, borde og stole, tavler, andre skolerelevante møbler og brugt tøj.<br />
Også her var en anslået del på 20 % <strong>af</strong> indholdet (typisk elektronik) ikke funktionsdygtigt på det<br />
tidspunkt, det blev leveret. 8 Det lev dog nemt ordnet, idet ROFAC råder over særlige kompetencer<br />
på dette område.<br />
De anmodninger, som førte <strong>til</strong> donationerne, var et resultat <strong>af</strong> konsultationer mellem ROFAC, de<br />
begunstigede skoler og uddannelsesmyndighederne i Abokobi District. Beboere i Abokobi<br />
bekræfter ROFAC’s påstande om, at decentrale <strong>af</strong>delinger <strong>af</strong> Abokobi Distriktsråd var involveret i<br />
fordelingen <strong>af</strong> udstyret. Selv om ROFAC faktisk har adkomst <strong>til</strong> skattefritagelse, beskrev<br />
projektkoordinatoren oplevelsen som værende "en masse løben fra den ene institution <strong>til</strong> den<br />
anden". Det er faktisk den oplevelse, stort set alle de modtagende organisationer har h<strong>af</strong>t, hvor de<br />
fleste opfatter den noget bevidst fodslæbende holdning hos ghanesiske toldere som en<br />
"<strong>til</strong>skyndelse" <strong>til</strong> dem <strong>til</strong> at give små "gaver" (en eufemisme for bestikkelse) for at lette toldklarering<br />
<strong>af</strong> containerne.<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
De vigtigste modtagere <strong>af</strong> forsendelserne har uden tvivl været Abokobis dårligt s<strong>til</strong>lede skolebørn,<br />
som nu er i stand <strong>til</strong> bedre at kunne modtage undervisning og er mere opsatte på at gå i skole. På<br />
Abokobi Junior High School, som har fået computere installeret, udtrykte lærerne <strong>til</strong>fredshed med,<br />
at de nu kunne undervise i datalogi på en praktisk måde. Abokobi District’s <strong>af</strong>delinger for<br />
uddannelse og social velfærd fik også noget <strong>af</strong> udstyret, bl.a. møbler. Ikke desto mindre synes det<br />
for tidligt at forvente væsentlige påvirkninger fra dette aspekt <strong>af</strong> støtten.<br />
8 Den lokale konsulent fik forevist videooptagelser, som viste en ret hensynsløs og ufølsom håndtering <strong>af</strong> en<br />
container fra transportfirmaets side – en behandling, der let kunne føre <strong>til</strong> beskadigelse <strong>af</strong> følsomme<br />
elektroniske genstande som computere.<br />
26
Mange <strong>af</strong> de dårligst s<strong>til</strong>lede skoler har ikke installeret strøm, hvilket betyder, at det endnu ikke har<br />
været muligt for dem at drage fordel <strong>af</strong> computerforsendelser. ROFAC har gjort det <strong>til</strong> en<br />
betingelse, at distriktet sørger for adgang <strong>til</strong> elektricitet, før computerne vil blive frigivet <strong>til</strong> disse<br />
skoler. Det har ført <strong>til</strong>, at nogle skoler er blevet mere aktive og har taget det hid<strong>til</strong> usete skridt at<br />
lave lobbyarbejde - med en vis succes - for at forbedre infrastrukturen i form <strong>af</strong> klasseværelser,<br />
computerrum og forbindelse <strong>til</strong> den nationale elforsyning.<br />
4.4 Case 3. ADASAF Foundation<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
ADASAF startede sine aktiviteter i 2008, og ligesom de fleste andre modtagerorganisationer blev<br />
den formelt stiftet et år senere. Organisationens primære rolle har været at støtte skoler og<br />
organiserede grupper i Akwapem Ridge med computere. Organisationen har fire medlemmer, som<br />
alle er deltidsfrivillige. Alle dens midler bliver rejst ved interne bidrag.<br />
Strategisk <strong>til</strong>gang<br />
Organisationens dagsorden med at yde computerstøtte har <strong>til</strong> formål at vende den dårlige<br />
uddannelseskvalitet og forbedre produktiviteten på alle områder <strong>af</strong> landets udvikling. I øjeblikket er<br />
<strong>til</strong>gangen dog begrænset <strong>til</strong> næsten udelukkende at handle om velgørenhed ved uddeling <strong>af</strong><br />
udstyr.<br />
Koordinering <strong>af</strong> udviklingsindsatsen<br />
ADASAF samarbejder direkte med de støttemodtagende organisationer, men al korrespondance<br />
kopieres <strong>til</strong> de relevante distriktsmyndigheder - DSW og DDE - som også inviteres <strong>til</strong> at overvære<br />
overdragelsen <strong>af</strong> udstyret <strong>til</strong> støttemodtagerne. Samarbejde med distriktsrådet har helt bevidst<br />
været holdt på et minimum på grund <strong>af</strong> gentagne krav fra tjenestemænd om favorisering.<br />
Ledelse<br />
Ledelsen består <strong>af</strong> en direktør, der har base i Accra. Det har hid<strong>til</strong> været en fornuftigt ordning for<br />
organisationen, i betragtning <strong>af</strong> at dens rolle har været begrænset <strong>til</strong> fordeling <strong>af</strong> udstyr, som i høj<br />
grad er en aktivitet, der kun sker lejlighedsvis. Denne ledelsesform betyder også, at der er noget<br />
mindre overvågning <strong>af</strong> aktiviteterne, end det er <strong>til</strong>fældet i Akrowa og ROFAC.<br />
Partnerskabet<br />
Dette partnerskab har udelukkende drejet sig om støtte <strong>til</strong> den ghanesiske organisation med<br />
doneret udstyr.<br />
27
Forsendelser<br />
ADASAF har modtaget tre forsendelser i den toårige periode frem <strong>til</strong> 2011. Indholdet bestod <strong>af</strong><br />
computere og printere, borde og stole, legetøj, sportsudstyr som f.eks. støvler, og diverse<br />
medicinsk udstyr såsom hospitalssenge og madrasser, kørestole, rollatorer og proteser.<br />
De modtagne effekter var i helt overvejende grad i fremragende stand. Men det hændte, at nogle<br />
komponenter var forkerte – f.eks. computere med USB-port men med PS2 mus - men det blev<br />
nemt og billigt løst lokalt.<br />
Indholdet var også i overensstemmelse med den ghanesiske partners ønsker, som var<br />
fremkommet i samråd med lokalt baserede organisationer. I enkelte <strong>til</strong>fælde fik den danske<br />
bevillingshaver mulighed for at levere effekter, som ikke var medtaget på modtagerens ønskeliste.<br />
I sådanne <strong>til</strong>fælde ringede man <strong>til</strong> modtageren for at finde ud <strong>af</strong>, om en sådan donation ville være<br />
relevant i det lokalområde, hvor modtageren opererede. Som med de fleste <strong>af</strong> de modtagende<br />
organisationer var arbejdet med toldfritagelse en møjsommelig og frustrerende opgave, især fordi<br />
organisationerne drives <strong>af</strong> frivillige med fuldtidsjob andetsteds. To uger blev nævnt som normen for<br />
blot at få udleveret toldfritagelsesdokumentet, som typisk kræver flere besøg hos MESW,<br />
Undervisningsministeriet, Ministeriet for Finanser og Økonomisk Planlægning, Ministeriet for<br />
Handel og Industri, Toldmyndighederne, og MOMS-myndighederne.<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
Det modtagne udstyr er blevet højt værdsat (især computere og medicinsk udstyr), men<br />
udfordringer med transport <strong>af</strong> udstyret fra ADASAFs depot <strong>til</strong> de endelige modtagergrupper, har -<br />
ikke atypisk - betydet, at udstyret ofte er blevet distribueret <strong>til</strong> mere <strong>til</strong>gængelige dele <strong>af</strong> Akwapem<br />
Ridge (og ikke så meget <strong>til</strong> fjerntliggende egne). ADASAF har også forsøgt sig med at få<br />
modtagerne <strong>til</strong> at <strong>af</strong>hente udstyret på et centralt sted (for egen regning), men igen, de fattigste,<br />
mest trængende og mest fjerntliggende modtagere har færrest midler <strong>til</strong> at finansiere<br />
transportomkostningerne. 9<br />
4.5 Case 4. Builsa Youth Association<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
Builsa Youth Association er en gammel etnisk organisation, en <strong>af</strong> ca. halvdelen <strong>af</strong> dem, der er<br />
bredt funderet. Den blev formelt registreret omkring 2007 og har som sin mission udvikling <strong>af</strong> det<br />
traditionelle område Builsa, men den strategi, man har lagt for opnå dette, er ikke særlig klar. Ifølge<br />
den interviewede repræsentant - en viceminister i den ghanesiske regering – var formålet med at<br />
formalisere foreningens status specielt at gøre det muligt for den at deltage i <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong>s<br />
program og drage fordel <strong>af</strong> den skattefri status, som non-profit organisationer har ret <strong>til</strong>.<br />
Organisationen finansieres hovedsageligt <strong>af</strong> personlige donationer fra områdets to<br />
9 Det er faktisk muligt at ansøge om midler <strong>til</strong> lokale distributionsudgifter - og disse udgifter vil normalt blive<br />
dækket <strong>af</strong> GtS, hvis de indgår i ansøgningen. Eksemplet understreger den ansøgende organisations<br />
manglende kapacitet i Danmark eller mangelfuld rådgivning fra GtS sekretariatet i det aktuelle <strong>til</strong>fælde.<br />
28
parlamentsmedlemmer og lejlighedsvis yderligere støttet med arbejdskr<strong>af</strong>t fra unge. Som <strong>til</strong>fældet<br />
er med de fleste <strong>af</strong> modtagerorganisationerne, har foreningen ingen reviderede regnskaber for det<br />
seneste regnskabsår.<br />
Koordinering <strong>af</strong> udviklingsindsatsen<br />
Konsulenten fandt ingen beviser for at Builsa Youth Association forsøger at skabe synergieffekt<br />
mellem egne aktiviteter og statens.<br />
Ledelse<br />
Som etnisk organisation ledes foreningen symbolsk <strong>af</strong> en gruppe <strong>af</strong> traditionelle ledere, men dette<br />
er ikke særlig funktionelt.<br />
Partnerskabet<br />
Som det er typisk for mange <strong>af</strong> partnerskaberne, har relationen mellem den danske og den<br />
ghanesiske organisation udelukkende drejet sig om donationer <strong>af</strong> udstyr.<br />
Forsendelser<br />
Foreningen har modtaget én forsendelse i de sidste to år. Effekterne omfatter hospitalssenge,<br />
kørestole og rollatorer, gummisko <strong>til</strong> sundhedspersonale, computere, kontorborde og -stole og<br />
store mængder <strong>af</strong> brugt tøj. Bortset fra fire computere, som ikke fungerede, og som i øjeblikket<br />
repareres, var de øvrige effekter i rimelig stand.<br />
Størstedelen <strong>af</strong> forsendelsens indhold var blevet bes<strong>til</strong>t <strong>af</strong> foreningens ledere. Nogle <strong>af</strong> effekterne,<br />
som f.eks. det brugte tøj og gummisko, har man ikke fundet meget anvendelse for lokalt. Endnu en<br />
gang var opnåelse <strong>af</strong> toldfritagelse en udfordring, selv ministeren for Public Sector Reforms - som<br />
repræsenterer foreningen i Accra og som stod for processen på gruppens vegne - udtrykte<br />
frustration over den kringlede proces. 10<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
Bordene og stolene har givet et bidrag <strong>til</strong> indretningen <strong>af</strong> nyligt opførte skoler og udstyret dem så<br />
de har kunnet huse skoleklasser i områder, der tidligere har været uden for det formelle<br />
uddannelsessystems rækkevidde. Lokale hospitaler har nydt godt <strong>af</strong> sengene, som har mindsket<br />
antallet <strong>af</strong> patienter, der har været nødt <strong>til</strong> at sove på kolde betongulve.<br />
Etableringen <strong>af</strong> et IT-center er også undervejs med henblik på at lette offentlighedens adgang <strong>til</strong><br />
sådanne tjenester. Desværre har den alvorlige mangel på elektrisk strømforsyning samt<br />
10<br />
I et interview gav han udtryk for manglende vilje <strong>til</strong> at sende en ny anmodning om udstyr alene på grund <strong>af</strong><br />
"den trættende proces."<br />
29
manglende IT-kundskaber hos lærerkorpset forsinket anvendelsen <strong>af</strong> computere i lokale skoler og<br />
begrænset adgangen <strong>til</strong> udstyret for de fattigste skoler.<br />
4.6 Case 5. OMEP Ghana<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
OMEP Ghana har eksisteret som en formelt registreret medlemsbaseret forening siden 2003.<br />
Organisationen er i øjeblikket aktiv i de to største byer (Accra og Kumasi) og samler professionelle<br />
pædagoger og førskoleansvarlige for at fremme kvaliteten <strong>af</strong> førskoleundervisningen.<br />
Ledelse<br />
Sammenlignet med de fleste andre modtagerorganisationer, ledes OMEP mere professionelt, og<br />
dens medlemmer er bedre i stand <strong>til</strong> at finansiere deres deltagelse i foreningsmøder og andre<br />
aktiviteter.<br />
Partnerskabet<br />
Ifølge de interviewede ledere, er der ubetydelig teknisk støtte fra den danske partners side. Det er<br />
sandsynligvis fordi OMEP Ghana står relativt godt rustet teknisk set i forhold <strong>til</strong> sin<br />
kernedagsorden.<br />
Forsendelser<br />
På baggrund <strong>af</strong> en anmodning udfærdiget <strong>af</strong> organisationens ledelse, har OMEP modtaget én<br />
forsendelse <strong>af</strong> hovedsageligt legetøj og møbler i de sidste to år. Organisationen anslår, at omkring<br />
40 % <strong>af</strong> effekterne ikke var i helt <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende stand, selvom det høje skøn kan have været<br />
påvirket <strong>af</strong> de højere forventninger hos organisationens noget eliteagtige ledelse. Også her blev<br />
adgang <strong>til</strong> toldfritagelse opfattet som en unødvendig langvarig proces.<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
Selvom en stor del <strong>af</strong> foreningens medlemmer selv er indehavere <strong>af</strong> by-baserede førskoleinstitutioner,<br />
prioriterer OMEP sin støtte <strong>til</strong> ikke-medlemsinstitutioner (især Princess Marie<br />
Louis Hospital 11 og Børne<strong>af</strong>delingen på Korle Bu 12 , når de modtagne donationer distribueres. På<br />
den ene side kan man hævde, at begge steder er store institutioner baseret i hovedstaden i stedet<br />
for i mere provinsielle dele <strong>af</strong> landet. Men OMEP retfærdiggør dette med, at mange <strong>af</strong> de indlagte<br />
patienter på disse institutioner er langtidsindlagte børn med tumorer, ortopædiske udfordringer og<br />
lignende kroniske problemer.<br />
11 Et dedikeret børnehospital i hovedstaden Accra.<br />
12 Korle Bu er Ghanas førende undervisnings- og henvisningshospital<br />
30
4.7 Case 6. Friends of Akwamufie<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
Friends of Akwamufie er en paraplyorganisation for ca. fem interessegrupper og -organisationer.<br />
Den startede uformelt i 2008 som en komité, der skulle føre <strong>til</strong>syn med og monitorere donationer<br />
modtaget fra Danmark. Organisationen blev efterfølgende registreret i 2009 med en mission om at<br />
fremme udviklingen i hele det traditionelle Akwamu-område, Akwamuman. Strategisk opfylder man<br />
denne dagsorden gennem investeringer i menneskelig kapital, især i børns uddannelse og i<br />
erhvervsuddannelse for piger.<br />
Ledelse<br />
Paraplyorganisationens ledelse ligger, symbolsk, hos den traditionelle ledelse <strong>af</strong> Akwamus<br />
Oyokoklan. Den danske bevillingshaver - der har fået <strong>til</strong>delt titlen Nkosuo-HeNe (dvs.<br />
udviklingsleder) i samme klan – har ret stor indflydelse. 13 Det blev klart i løbet <strong>af</strong> interviewet, at der<br />
er stor respekt for hans meninger og lederskab. De forskellige grupper, som samles under<br />
paraplyen, ledes dog direkte <strong>af</strong> deres individuelle ledelser.<br />
Partnerskabet<br />
Som antydet ovenfor er dette partnerskab ret enestående i den forstand, at den danske<br />
bevillingshaver samtidig er æresborger og en respekteret leder i Akwamuman. Da han selv er<br />
pensioneret lærer, har han formentlig lejlighedsvist givet sit bud på, hvordan den grundlæggende<br />
uddannelse kunne forbedres i området, og også givet rådgivning om installation, anvendelse og<br />
vedligeholdelse <strong>af</strong> doneret computerudstyr. Den danske partner har endvidere suppleret<br />
donationerne <strong>af</strong> udstyr med flere omgange <strong>af</strong> økonomisk bistand for at løse væsentlige behov<br />
forbundet med undervisningen som f.eks. tagplader <strong>til</strong> et klasseværelse.<br />
For at hjælpe monitoreringen <strong>til</strong> en effektiv udnyttelse <strong>af</strong> donationerne, er der regelmæssig<br />
telefonisk kontakt mellem de to partnere, på initiativ fra begge sider, men den bliver næsten altid<br />
finansieret <strong>af</strong> den danske partner. 14 Den danske partner kombinerer sådanne regelmæssige<br />
konsultationer med en form for mikro-ledelse, idet han ikke mener, at fordelingsstrukturerne (for<br />
distribution <strong>af</strong> donationer) endnu er <strong>til</strong>strækkeligt udviklet. Med tiden er en stadig større del <strong>af</strong><br />
ansvaret dog blevet overdraget <strong>til</strong> den lokale partner.<br />
Forsendelser<br />
Mellem 2010 og 2011, er der leveret to containerforsendelser med udstyr beregnet hovedsagelig <strong>til</strong><br />
undervisningsbrug - computere, tavler, borde og stole, bogreoler og andre skolemøbler - samt<br />
køleskabe og frysere <strong>til</strong> skolens kontor / personalerum. Samlet set svarer effekterne <strong>til</strong> de<br />
13 Titlen er <strong>til</strong>delt som erkendelse for den store interesse, han har vist lokalsamfundet.<br />
14 Respondenterne har gentagne gange bekræftet, at når de ringer <strong>til</strong> den danske partner, beder han dem<br />
ofte om at lægge på, så han kan ringe <strong>til</strong>bage på sin regning.<br />
31
anmodninger, der er kommet fra de deltagende skoler. Det hænder også, at den danske partner<br />
ringer - hvis en uventet mulighed opstår i Danmark – for at spørge, om sådanne effekter vil være<br />
relevante <strong>til</strong> at dække nogle behov hos de ghanesiske organisationer.<br />
Det modtagne udstyr blev betegnet som værende i fineste stand, selvom ca. fem (ud <strong>af</strong> 63)<br />
stationære computere og én bærbar computer manglede i den sidste container. Den nøjagtige<br />
årsag <strong>til</strong> tabet kunne ikke fastslås, men de relevante undersøgelser blev foretaget. Adgang <strong>til</strong> den<br />
nødvendige <strong>af</strong>giftsfritagelse har ikke udgjort noget problem for Akwamufie, da dette sker gennem<br />
den presbyterianske kirkes hovedsæde (en allieret) i Accra.<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
Der er blevet oprettet computercentre, ikke kun i de deltagende skoler, men også <strong>til</strong> gavn for det<br />
omgivende samfund. Skolebørn, som vi interviewede, sagde, at deres skolemøblement er blevet<br />
betydeligt mindre trangt og mere komfortabelt end før, og der er et stigende pres på indskrivning i<br />
Atimpoku Junior High School, efterhånden som forældre hører om de konkrete forbedringer. I takt<br />
med udskiftningen <strong>af</strong> det ældre og mindre brugbare inventar, doneres disse ældre møbler <strong>til</strong> andre<br />
skoler, hvor der er mangel på møbler. Desværre har Akwamufie Presbyterian School ikke adgang<br />
<strong>til</strong> det nationale el-net, hvilket betyder, at det endnu ikke har været muligt for dem at udnytte deres<br />
andel <strong>af</strong> computerne.<br />
4.8 Case 7. Deprived Villages DK Ghana Aid<br />
Organisationen og dens ledelse<br />
Denne organisation identificerer først og fremmest sig selv som miljø-NGO. Men organisationens<br />
de facto aktiviteter i forbindelse med det specifikke partnerskab drejer sig om distribution <strong>af</strong> effekter<br />
<strong>til</strong> uddannelses- og sundhedsinstitutioner. Den har omkring 25 medlemmer, hvor<strong>af</strong> ti udgør<br />
direktionen, der også fungerer som en bestyrelse. Ifølge de interviewede direktionsmedlemmer,<br />
har nogle <strong>af</strong> dem fuldtidsarbejde for organisationen, men mærkeligt nok får ingen <strong>af</strong> dem løn. Bl.a.<br />
fordi nogle <strong>af</strong> de ansatte arbejder på fuld tid, har denne organisation vist sig at være en <strong>af</strong> de få (ud<br />
over SOS School og Akwaba / BFI) med eget lejet kontor.<br />
Organisationen finansierer sine aktiviteter primært ved det, lederne gentagne gange har beskrevet<br />
som "administration," - som blev <strong>af</strong>kodet <strong>til</strong> at betyde "gaver fra de organisationer, der nyder godt<br />
<strong>af</strong> donationerne". Selv om det er ganske normalt i ghanesisk kultur at en, der bliver begunstiget,<br />
<strong>til</strong>byder en symbolsk gave (fx en drink eller et fjerkræ) som påskønnelse for en velgørers<br />
generøsitet, ville de ærligste velgørere normalt takke høfligt nej <strong>til</strong> en gave der bestod <strong>af</strong> kontanter<br />
eller som havde en væsentlig værdi. Faktisk var Deprived Villages DK Ghana Aid den eneste<br />
partner, der erkendte at have accepteret kontante gaver fra modtagerne <strong>af</strong> donationerne. Det var<br />
også den eneste modtagerorganisation, der hævdede at have opfyldt sin legale forpligtelse <strong>til</strong> at<br />
indsende reviderede regnskaber for sidste regnskabsår - dette på trods <strong>af</strong> en anslået årlig<br />
omsætning på under GH ¢ 1.000 (cirka € 450).<br />
32
Partnerskabet<br />
Partnerskabet er begrænset <strong>til</strong> levering <strong>af</strong> udstyr og omfatter ikke nogen form for teknisk support.<br />
Forsendelser<br />
I løbet <strong>af</strong> de seneste to år har organisationen modtaget tre forsendelser med primært<br />
hospitalssenge og madrasser, kørestole og rollatorer, badebænke, hospitalshandsker,<br />
arbejdsoveralls, computere, borde og stole, tavler og skabe. Processen med at opnå toldfritagelse<br />
tager mellem to uger og en måned for denne organisation.<br />
Ca. 20 % <strong>af</strong> kørestolene blev rapporteret defekte, handskernes udløbsdato var overskredet og<br />
noget <strong>af</strong> tøjet var revet i stykker. Ellers var effekterne generelt i en brugbar stand. Bortset fra tøjet<br />
svarede de leverede effekter <strong>til</strong> det, de lokale sundheds- og uddannelsesinstitutioner, som<br />
samarbejder med Deprived Villages, havde anmodet om. I modsætning <strong>til</strong> projekter i de fleste<br />
andre organisationer er distriktsmyndighederne ikke involveret i en prioritering <strong>af</strong> de endelige<br />
modtagere <strong>af</strong> de donerede genstande.<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
De vigtigste direkte målgrupper for det danske udstyr doneret gennem denne organisation har<br />
været tre private såkaldte "internationale" skoler, en offentlig skole og tre offentlige hospitaler.<br />
Nogle <strong>af</strong> computerne er blevet reserveret <strong>til</strong> et lokalt computertræningscenter. Overordnet set<br />
synes fordelingen ikke at være <strong>til</strong>strækkeligt fattigdomsorienteret, idet ghanesiske "internationale"<br />
skoler normalt er blandt de bedst s<strong>til</strong>lede og især <strong>til</strong>trækker børn, hvis forældre er i stand <strong>til</strong> at give<br />
<strong>af</strong>kald på den 100 % gebyrfrihed, som gælder for eleverne i alle offentlige skoler. Organisationen<br />
forklarer dens manglende evne <strong>til</strong> at distribuere effekterne blandt fattige skoler med økonomiske<br />
udfordringer, men det er ikke helt berettiget, da der selv inden for bycentrum, hvor de har deres<br />
kontor, er flere skoler, der er dårligere s<strong>til</strong>let.<br />
4.9 Case 8. Star of Suhum (SOS) School<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
SOS har eksisteret siden 1985 som en privat uddannelsesinstitution, der orienterer sig mod<br />
lokalsamfund. Organisationer har en stipendieordning for forældreløse børn, børn <strong>af</strong> enlige<br />
forældre og andre sårbare børn, der alle finansieres gennem en overordnet støttepolitik. Nogle år<br />
har op mod 50 børn nydt godt <strong>af</strong> fulde stipendier, mens andre er blevet <strong>til</strong>budt stipendier på 50 %<br />
<strong>af</strong> skolegebyrerne. SOS <strong>til</strong>sluttede sig <strong>Genbrug</strong> <strong>til</strong> <strong>Syd</strong> i 2009, efter et udvekslingsprojekt med<br />
pennevenner iværksat i 2005 i samarbejde med et dansk par, der i øjeblikket udgør den danske<br />
partner og bevillingshaver.<br />
Ledelse<br />
Skolen har et aktivt forældre / lærer-råd (PTA), som arbejder tæt sammen med skolens ejer og<br />
personale. Formanden for PTA var faktisk på besøg på skolen på en lørdag, hvor den lokale<br />
33
konsulent besøgte skolen for at interviewe direktøren og nogle <strong>af</strong> de studerende, der bor på<br />
skolen.<br />
Partnerskabet<br />
Samarbejdet med den danske bevillingshaver strækker sig omkring seks år <strong>til</strong>bage men blev først<br />
formaliseret for to år siden i overensstemmelse med kravene i GtS-programmet. Anni Bertelsen<br />
(den danske partner) besøger jævnligt skolen i ca. seks uger ad gangen, og mens hun er der,<br />
bidrager hun <strong>til</strong> at opgradere lærernes pædagogiske færdigheder ved at undervise dem. Hun giver<br />
på den måde efteruddannelse <strong>til</strong> lærerne og hjælper børnene <strong>til</strong> at udvikle deres egne bøger og<br />
erhverve andre kreative vaner. Hendes direkte støtte rækker ofte videre <strong>til</strong> andre lokalsamfund i<br />
nærheden og er højt værdsat.<br />
Forsendelser<br />
SOS har modtaget én forsendelse hid<strong>til</strong>. Hovedindholdet var computere, borde og stole, tavler,<br />
reoler, papirvarer, fodbolde og interaktive spil. Forud for forsendelsen var der en detaljeret<br />
konsultation mellem de to partnere. Den danske partner spurgte efterfølgende, om SOS ville kunne<br />
bruge forskellige andre effekter, som danske institutioner var i færd med at udskifte. Nogle få dele<br />
<strong>af</strong> udstyret ankom i beskadiget stand, <strong>til</strong>syneladende på grund <strong>af</strong> en alt for stram indpakning. En<br />
kombination <strong>af</strong>, at skibet ankom forud for tidsplanen og unødige forsinkelser på forskellige statslige<br />
kontorer, resulterede desværre i ekstra liggetid for forsendelsen, hvilket medførte ekstra udgifter.<br />
Programmets virkninger og relevans<br />
SOS er en privat "international" skole, som ikke kan betragtes som dårligt s<strong>til</strong>let i gængs forstand.<br />
Men det faktum, at så mange <strong>af</strong> børnene er fattige og på stipendier, betyder, at den støtte, den<br />
modtager, i sidste ende er fattigdomsorienteret ved at hjælpe børn, som ellers ikke havde udsigt <strong>til</strong><br />
at få adgang <strong>til</strong> en relativt kompetencegivende grunduddannelse. De interviewede børn syntes de<br />
nye møbler var meget bedre, og lærerne bemærkede, at indlæringen var blevet mere interaktiv på<br />
førskole-niveau. De gamle møbler, der blev udskiftet, bliver videregivet <strong>til</strong> en langt dårligere s<strong>til</strong>let<br />
søsterskole i en fattig landsby.<br />
I et interview med pigernes forstander, gav hun udtryk for, at de ’nye’ møbler er lettere at flytte<br />
rundt med, fordi de ikke er så tunge som de gamle, og at skolebordene er langt bedre at sidde ved,<br />
fordi de ikke er grove og ru som dem, der er blevet erstattet.<br />
4.10 Case 9. Akwaba / BFI<br />
Beskrivelse <strong>af</strong> organisationen<br />
Moderorganisation, BFI, er registreret som en frivillig udviklings-NGO så langt <strong>til</strong>bage som i 1998. I<br />
2009 påtog BFI sig rollen med at stå for Akwaba-aktiviteter, som er mere uddannelses-specifikke.<br />
BFI har en gruppe <strong>af</strong> kernemedlemmer på omkring 100 registrerede medlemmer i tre distrikter. Det<br />
nuværende hovedformål for det lokale BFI-initiativ i Denyasi er at fremme etisk ledelse og<br />
ansvarligt borgerskab som en strategi for fattigdomsbekæmpelse.<br />
34
Koordinering <strong>af</strong> udviklingsindsatsen<br />
For bedre at sikre bæredygtigheden <strong>af</strong> sin indsats, har BFI i Denyasi indgået et strategisk<br />
partnerskab med de traditionelle myndigheder (i et forsøg på at skabe medejerskab <strong>til</strong><br />
lokalsamfundet på langt sigt), og de samarbejder også med statslige og ikke-statslige organer, der<br />
har lignende formål. Hvor tæt samarbejdet med distriktsmyndighederne er, <strong>af</strong>spejles i det faktum,<br />
at organisationen er blevet udvalgt <strong>af</strong> Bekwai Kommune <strong>til</strong> at sidde i bestyrelsen for Denyasi<br />
Industrial Centre. Ud over bidrag fra medlemmerne finansieres organisationen ved supplerende<br />
midler og bidrag i naturalier (fx jord) fra dens strategiske samarbejdspartnere.<br />
Ledelse<br />
En 12-mand stor direktion udpeget blandt medlemmerne har ansvaret for at lede den større<br />
organisation. De får støtte <strong>til</strong> arbejdet i de tre operationelle distrikter <strong>af</strong> 12 lønnede medarbejdere,<br />
som står for gennemførelsen <strong>af</strong> BFI’s dagsorden.<br />
Partnerskabet<br />
Den danske bevillingshaver støtter den lokale organisation med rådgivning om konceptplanlægningen<br />
<strong>af</strong> et akademi <strong>til</strong> lederudvikling og udvikling <strong>af</strong> frivillige færdigheder, som<br />
organisationen har planer om at etablere. Den danske partner støtter også med<br />
erfaringsudveksling inden for førskoleundervisning.<br />
Forsendelser<br />
Siden 2010 har Akwaba / BFI modtaget én forsendelse bestående <strong>af</strong> borde og stole, computere,<br />
anden form for undervisningsmidler, førskole legetøj, hospitalssenge, kørestole og rollatorer, som<br />
alt var i brugbar stand. Det pædagogiske udstyr blev leveret på baggrund <strong>af</strong> en specifik anmodning<br />
fra den lokale partner, og den danske partner foreslog de andre effekter på baggrund <strong>af</strong><br />
muligheder, som var opstået. Organisationen kunne kun opnå delvis fritagelse for told<strong>af</strong>gifter, fordi<br />
de embedsmænd, der behandlede deres container, opfattede bordene og stolene som værende<br />
kontormøbler og ikke skolemøbler. Akwaba / BFI accepterede modvilligt dette, fordi en insisteren<br />
ville have resulteret i forsinkelser, der ville have kostet dem str<strong>af</strong>gebyrer.<br />
35