Genbrug til Syd: Kortlægning af Bevillingsmodtagere

løbende den lokale partner med direkte rådgivning og kontrolbesøg, og den danske partners
investeringer i anstrengelser for at dele nye færdigheder er højt værdsat. Bortset fra nogle få
bemærkelsesværdige undtagelser, har der dog været ganske lidt værditilførsel til specifikke
områder som medlemsbaser, fortalervirksomhed eller organisatoriske systemer. De fleste af de
lokale partnere, der blev interviewet, vil gerne have hjælp til at blive bedre til at mobilisere /
organisere sig og blive mere bæredygtige. Flere af dem erkender også svagheder i deres ’faglige’
niveau, og ville sætte pris på en praktisk orienteret støtte. Det noteres som en væsentlig svaghed,
at den måde partnerskabet opfattes og praktiseres, er vag og udefineret, og er et ad hoc-forhold,
der udelukkende fokuserer på forsendelsesprojekter og er blevet etableret til det specifikke formål.
Review-teamet har ikke fundet mange spor af arbejde med at fremme egentlige
civilsamfundsorganisationer. Kapacitets- og organisationsudvikling udgør ikke en del af projektets
design og bliver ikke medtaget i vurderingen af ansøgninger om GtS-finansiering.
2.4 Udviklingskapacitet
De fleste af de modtagne effekter var rent faktisk blevet rekvireret af de lokale partnere, nogle
gange i samråd med de relevante distriktsembedsmænd og lokale modtagerinstitutioner. Men der
er ikke altid blevet spurgt effektivt ind til disse "indkøbslister". Resultatet er, at forsendelserne
undertiden er ankommet på et tidspunkt, hvor den nødvendige kapacitet til at udnytte effekterne
rigtigt, endnu ikke har været til stede. Et almindeligt eksempel er computere til skoler, der ikke har
nogen elforsyning. Generelt sætter den danske partner ikke spørgsmålstegn ved listen eller
foretager en behovsvurdering. De fleste danske bevillingsmodtagere har også haft tendens til at
putte rigelige mængder af brugt tøj i containerne, selv om dette ikke var en del af modtagernes
ønsker. Flere af de modtagende organisationer oplyste dog, at det i sidste ende blev forklaret for
dem, at dette til dels var en bevidst strategi for at beskytte mere følsomt udstyr i tilfælde af grov
håndtering af containerne. Det ser ud til at denne fremgangsmåde godt kan forsvares, selv om det
ville have været bedre (og mindre bekymrende), hvis den var blevet drøftet på forhånd med de
lokale partnere. Generelt har udstyret været af en udmærket brugbar kvalitet, selv om adskillige
organisationer rapporterer beskadigelse af udstyret i størrelsesordenen ca. 20 % af
containerindholdet. Det er blevet lettere at få adgang til skattefritagelse, når de lokale
organisationer har et tæt samarbejde med de relevante sektorspecifikke afdelinger på
distriktsniveau, men det er dog stadig kompliceret og frustrerende, og til tider resulterer processen i
ekstra lejeudgifter og udgifter til liggedage.
De danske bevillingsmodtagere er meget forskellige med hensyn til kapacitet, viden om udvikling,
samt holdning til og viden om den rolle og funktion, som genbrug har inden for udvikling, og navnlig
hvad angår dansk udviklingspolitik. Få synes bekendte med den danske civilsamfundsstrategi og
med Danida- / udviklingssprog i almindelighed. Mange besidder den relevante tekniske
kompetence og færdigheder i forhold til den pågældende forsendelse (for eksempel IT-viden,
sundhedsuddannelse, lærere, osv.) - eller har en baggrund inden for administration / ledelse, der
kan være praktisk, når der skal samarbejdes med speditører, m.fl. - mens forståelsen for udvikling,
bæredygtighed og den institutionelle kontekst synes begrænset. Review-teamet fandt kun få
tilfælde af mere grundige analyser vedr. bæredygtighed for forsendelsesprojektet foretaget af de
danske bevillingsmodtagere. Fokus er primært på indsamling, pakning, forsendelse og distribution.
Der findes bevillingsmodtagere og forsendelsesprojekter, som har et potentiale for at blive
9