Genbrug til Syd: Kortlægning af Bevillingsmodtagere

Oversættelse
Genbrug til
Syd:
Kortlægning af
Bevillingsmodtagere
Endelig rapport
25‐01‐2012

Indhold
1 Indledning …………………………………………………………………………………………………………………………….. 2
1.1 Baggrund ………………………………………………………………………………………………………………………….. 2
1.2 Metode …………………………………………………………………………………………………………………………….. 3
1.3 Rapportens opbygning ……………………………………………………………………………………………………… 4
2 1. Del: Vurdering af GtS programmet …………………………………………………………………………………….. 5
2.1 Politikken og de organisatoriske rammer…………………………………………………………………………… 5
2.2 Organisationerne ……………………………………………………………………………………………………………… 6
2.3 Partnerskaberne ……………………………………………………………………………………………………………….. 8
2.4 Udviklingskapacitet …………………………………………………………………………………………………………… 9
2.5 Vejen frem ………………………………………………………………………………………………………………………… 11
3 2. Del: Kortlægning af de danske bevillingsmodtagere ………………………………………………………….. 13
3.1 Udsnit af modtagere …………………………………………………………………………………………………………. 13
3.2 Folkelig forankring …………………………………………………………………………………………………………….. 14
3.3 Partnerskab og erfaring …………………………………………………………………………………………………….. 16
3.4 De danske bevillingsmodtageres kapacitet ……………………………………………………………………….. 17
3.5 Implementering og effekt …………………………………………………………………………………………………. 18
3.6 Samarbejde med andre og ActionAid Danmark …………………………………………………………………. 20
3.7 Oplysningsaktiviteter i Danmark ……………………………………………………………………………………….. 20
4 3. Del: De ghanesiske modtagerorganisationer………………………………………………………………………. 22
4.1 Case stories ………………………………………………………………………………………………………………………. 22
4.2 Case 1. Akrowa Aged‐Life Foundation ………………………………………………………………………………. 22
4.3 Case 2. Reach Out for a Child (ROFAC) ………………………………………………………………………………. 25
4.4 Case 3. ADASAF Foundation ……………………………………………………………………………………………… 27
4.5 Case 4. Builsa Youth Association ……………………………………………………………………………………….. 28
4.6 Case 5. OMEP Ghana …………………………………………………………………………………………………………. 30
4.7 Case 6. Friends of Akwamufie ……………………………………………………………………………………………. 31
4.8 Case 7. Deprived Villages DK Ghana Aid ……………………………………………………………………………. 32
4.9 Case 8. Star of Suhum (SOS) School …………………………………………………………………………………… 33
4.10 Case 9. Akwaba / BFI …………………………………………………………………………………………………………. 34
1

1 Indledning
1.1 Baggrund
Genbrug til Syd, der finansieres af Det Danske Udenrigsministerium, har siden 1975 ydet
økonomisk støtte til mindre forsendelser af doneret, brugt udstyr til udviklingslandene. Udstyret er
indsamlet i Danmark af private organisationer eller enkeltpersoner. I 1979 blev programmet udvidet
til også at give støtte til renovering af det indsamlede, brugte udstyr. Oprindeligt blev renoveringen
kombineret med en indsats for at aktivere arbejdsløse i danske amter og kommuner, hvor man
havde etableret renoveringsværksteder.
I begyndelsen kom initiativet til at indsamle brugt udstyr ofte fra tidligere udviklingsarbejdere og
private organisationer med kontakter i et udviklingsland. Gennem årene har dette udviklet sig til en
mangfoldig gruppe af initiativrige mennesker, blandt dem solidaritetsorganisationer, humanitære
organisationer, indvandrergrupper, kirkelige organisationer, fagforeninger og enkeltpersoner.
Mange af dem har etableret langsigtede relationer med partnere i udviklingslandene. At bringe folk
sammen, der brænder for social forandring gennem forskellige aktiviteter, er således kernen i
programmet, der bygger på engagement og solidaritet mellem mennesker.
Efter aftale med Udenrigsministeriet, har ActionAid Danmark (AADK) siden 1990 administreret
Renoverings- og Forsendelsesbevillingen, og over årene, er programmet udvidet til også at
omfatte en humanitær forsendelsesbevilling. Det samlede budget for de to bevillinger under
ordningen med tilskud til småprojekter er i 2011 19 mio. DKK.
Programmet har tre indbyrdes forbundne målsætninger:
2
• Det overordnede formål med programmet er at stimulere social og økonomisk
udvikling i udviklingslandene ved at give støtte til forsendelse af brugt, doneret udstyr
indsamlet og om nødvendigt renoveret i Danmark.
• For det andet sigter programmet mod at støtte og udvikle interessen for
udviklingsarbejde blandt private danske organisationer og enkeltpersoner samt at
fremme oplysningsaktiviteter om international udvikling i det danske civilsamfund.
• Endelig er formålet at skabe nye måder for samarbejde på græsrodsniveau mellem
Nord og Syd, baseret på solidaritet, lighed og tværkulturel udveksling. Der lægges
stor vægt på vigtigheden af, at modtagerne i udviklingslandene har rod i
civilsamfundet, således at folk gives bedre muligheder for at deltage i
udviklingsprocessen gennem de støttede aktiviteter.
Programmet står i øjeblikket over for fire store udfordringer: Først og fremmest er programmet
blevet mere og mere populært, og budgettet er ikke længere i stand til at rumme det store antal
ansøgninger om støtte. For det andet er de støttede projekter blevet mere komplekse, og
kapaciteten hos bevillingsmodtagerne er ikke altid tilstrækkelige. For det tredje er der et krav om at
tilpasse støtten til Danidas Civilsamfundsstrategi. Alt dette har medført et behov for en styrkelse af

åde de danske bevillingsmodtagere og de modtagende NGO'er og foreninger i Syd. Endelig har
der været en stigning i antallet af tilskud med et nul-resultat, dvs. hvor en del af eller hele
donationen ikke er nået frem til den tiltænkte modtager-NGO eller -græsrodsorganisation.
Det blev besluttet at foretage en revision af programmet med særlig fokus på de seneste to års
bevillingsmodtageres kapacitet, og på programmets resultater set i forhold til de overordnede mål.
Formålet med undersøgelsen var at:
1. Foretage en kortlægning af bevillingsmodtagerne og deres kapacitet, især i forhold til deres
folkelige forankring, omfanget af partnerskaber med modtagerlandenes ngo'er,
græsrodsorganisationer og institutioner og til arten og omfanget af deres deltagelse i
oplysningsarbejde om udvikling;
2. Vurdere, i hvilket omfang programmet understøtter nogle af målene i den danske
Civilsamfundsstrategi, navnlig i forhold til følgende strategiske mål:
3
a. inddragelse af de danske civilsamfundsorganisationer i udviklingsbistand;
b. fremme af kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværksmuligheder;
c. fremme af et repræsentativt, legitimt og lokalt baseret civilsamfund;
d. samarbejde med andre interessenter;
3. Fremkomme med anbefalinger for den fremtidige udvikling af programmet.
Bilag 1 indeholder Terms of Reference for revisionen, og Bilag 2 er konsulentens Inception Note.
Et konsulentteam blev engageret til at udføre revisionen. Holdet bestod af:
• Lisbet Fich, teamleder, Konsulentnetværket
• David Korboe, national konsulent, Ghana
• Signe Lund Christensen, Konsulentnetværket, har bidraget med at håndtere Enalyzerprogrammet,
spørgeskemaet og med at præsentere de indsamlede data.
1.2 Metode
Overordnet set er det centrale tema for revisionen, hvorledes resultaterne af programmet bidrager
til at nå de strategiske mål for Civilsamfundsstrategien. Dette tema vil blive behandlet på alle
niveauer i undersøgelsen. Vi vil forsøge med en forsigtig vurdering af, hvordan programmet eller
de enkelte projekter bidrager til udvikling i modtagerlandene.
Gennemgangen omfattede en kortlægning af de danske bevillingsmodtagere og dækker alle
bevillinger givet i perioden 2010-2011. Kortlægningen skete ved hjælp af en online
spørgeskemaundersøgelse, som var første trin i revisionen. Online-spørgeskemaet blev udviklet
med brug af både kvantitative spørgsmål, åbne / narrative spørgsmål samt multiple choice
spørgsmål. Spørgeskemaet findes i Bilag 3. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af onlineundersøgelsesprogrammet
Enalyzer.

Dybdegående interviews blev gennemført med en række udvalgte danske bevillingsmodtagere.
Disse modtagere var først og fremmest de 14 organisationer med partnere i Ghana. Dette
muliggjorde en vurdering af forholdet og partnerskabet mellem den danske organisation og
partneren i syd. Foruden interviews med bevillingsmodtagere i Danmark og de modtagende
partnerorganisationer i Ghana, blev der gennemført interviews med nøglepersoner i AADK,
repræsentanter fra det danske udenrigsministerium og repræsentanter for
renoveringsværkstederne. Bilag 4 indeholder en liste over de danske brugere og organisationer,
der benyttedes som respondenter.
Feltarbejdet i Ghana havde til formål at producere nogle case stories om partnerskaber set fra et
syd-perspektiv. Action Aid Danmark / MS valgte Ghana til feltstudierne på grund af den blanding af
organisationer i Danmark og Ghana, som er repræsentativ for hele gruppen af brugere af
programmet. Interviews i marken undersøgte, hvor effektivt udstyret bliver udnyttet, hvem der er de
endelige modtagere, virkning på fattigdomsbekæmpelse, osv. Bilag 5 er en oversigt over de
ghanesiske partnere, vi besøgte og interviewede som en del af feltarbejdet.
1.3 Rapportens opbygning
Denne rapport er opdelt i tre dele - for at lette læsningen:
1. Del - Vurdering af GtS-programmet indeholder revisions-teamets analyse, konklusioner og
anbefalinger, som bygger på resultaterne af kortlægningen af danske bevillingsmodtagere og
feltbesøg hos modtagende organisationer i Ghana.
2. Del - Kortlægning af de danske bevillingsmodtagere præsenterer de detaljerede resultater af
undersøgelsen foretaget blandt de danske bevillingsmodtagere.
3. Del - De modtagende ghanesiske organisationer er en præsentation af ni cases i Ghana
udarbejdet på baggrund af besøg i marken hos modtagende organisationer i september 2011.
(Oversætters rettelse. Originalteksten siger 2012).
4

2 1. Del: Vurdering af GtS programmet
2.1 Politikken og de organisatoriske rammer
Generelt administrerer GtS puljen af midler i tråd med de overordnede geografiske prioriteter for
dansk udviklingsbistand: Der er en høj koncentration af bevillinger til Afrika (Tanzania og Ghana),
med kun få i Asien, Sydamerika og Østeuropa.
Både tidligere og i dag ligger GtS’s styrke helt afgjort i den folkelige forankring i Danmark, som
synes stærkere end i mange andre programmer. GtS lykkes med at mobilisere dele af den danske
befolkning, som nok ikke ville engagere sig i udviklingsaktiviteter i andre sammenhænge. Til
gengæld gennemfører disse bevillingsmodtagere oplysningsaktiviteter, som når ud til den danske
offentlighed lokalt, idet de tager udgangspunkt i den konkrete bistand, der tilbydes gennem
forsendelsesprojekterne.
GtS er finansieret under NGO-bevillingen, og som sådan skal programmet overholde den danske
strategi for støtte til civilsamfundet. De vigtigste principper i strategien er partnerskaber, fremme af
civilsamfundet, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Review-teamet finder, at GtS kun i
begrænset omfang gennemføres i tråd med disse principper, og ligeledes, at programmets
administrative set-up næppe støtter eller guider brugerne i at tilegne sig den nødvendige viden og
kompetencer med henblik herpå. Fokus for tilskuddene er klart begrænset til transport af
genbrugsudstyr med ringe hensyntagen til den institutionelle kontekst og bæredygtighed på lang
sigt, for ikke at tale om udviklingen af civilsamfundets organisationer og færdigheder i
fortalervirksomhed. Det står dog ikke klart, om det har været et krav fra Danidas side udelukkende
at fokusere på forsendelser.
Ved vurdering af GtS-programmets samlede relevans og berettigelse, kommer flere dagsordener i
spil: legitimiteten af GtS kan ligge enten a) i en dansk sammenhæng med mobilisering af folkelig
opbakning til udviklingsbistand, eller b) i en dansk genbrugsdagsorden, eller c) i sit bidrag til
udvikling - og navnlig til udvikling af civilsamfundet. Det strategiske valg af hvilken som helst af de
tre dagsordener vil have indflydelse på udformningen af selve programmet: kriterier, institutionel
basis, finansiering, osv. Spørgsmålet er, om den stærke danske dagsorden stadig er relevant, eller
om man bør overveje et nydesign af programmet, så det i højere grad afspejler Danidas nye
udviklingspolitik, som lægger vægt på effektivitet i udviklingsarbejdet.
GtS er et historisk element i dansk udviklingsbistand. Programmet går helt tilbage til 1970, hvor det
blev forvaltet af Danida selv. Senere blev det outsourcet til MS, der på det tidspunkt kørte et
genbrugsværksted. Dette er efterfølgende blevet lukket ned, og GtS administreres nu af AADK /
MS som en operationel enhed, der kun kræver lidt opmærksomhed fra ledelsens side. De
strategiske forbindelser til AADKs generelle programmer og partnerskaber er ikke klare, og en
fortsat placering af GtS hos AADK bør ikke være begrundet i praktiske forhold, men snarere ved et
strategisk valg. En nærmere vurdering af dette var dog ikke en del af opgaven for denne revision.
Hovedparten af bevillingerne er mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., som er relativt beskedne beløb,
og alene af den grund kan det hævdes, at de administrative krav og betingelser for at få adgang til
denne form for finansiering bør være i den lettere ende. Andre puljer, der finansieres under den
5

danske strategi for støtte til civilsamfundet (såsom mini-programmer og projektpuljen), har også
mindre skrappe betingelser for pilotprojekter og småprojekter af denne størrelse. Men det lader til,
at GtS tilbyder langt lettere betingelser for godkendelse af bevillinger af denne størrelse end andre
puljer. Faktisk ser det ud til, at selve kriterierne for godkendelse af bevillinger langt hen ad vejen
ikke giver mulighed for afvisning eller prioritering af ansøgninger. Dette review dækker ikke det
administrative set-up for GtS, men det kunne være interessant og relevant for AADK / MS og GtS
at undersøge dette område yderligere.
2.2 Organisationerne
Når danske organisationer modtager eller kanaliserer midler fra NGO-bevillingen, er den folkelige
forankring i almindelighed en vigtig parameter, som organisationerne er forpligtet til at rapportere
om.
78 % af bevillingsmodtagerne er foreninger eller organisationer. Dette er i tråd med
Civilsamfundsstrategien. Imidlertid har 36 % af disse organisationer færre end 50 medlemmer,
som ellers er den nedre grænse for organisationer for at modtage støtte under NGO-bevillingen.
Faktisk har 11 % af organisationerne færre end 10 medlemmer. Disse grupper er helt klart meget
små, og under interviewene blev det bekræftet, at de er ret uformelle og snarere fungerer som
projektgrupper. Af interviewene fremgik det endvidere, at nogle organisationer kun er etableret i
forbindelse med arbejdet med forsendelsesprojekterne. Dette syntes især at være tilfældet for
indvandrerorganisationer.
Det unikke ved GtS på den danske side er, at privatpersoner er berettiget til tilskud (15 % af
respondenterne). Enhver anden støtte under civilsamfundsstrategien sætter som et ufravigeligt
krav, at bevillingshaver skal være en juridisk person / organisation med mindst 50 medlemmer. I
GtS er 15 % af bevillingsmodtagerne enkeltpersoner. Det er klart, at dette gør det muligt for
programmet at nå ud til et helt andet segment i den danske befolkning end ellers muligt. På den
anden side er det forbundet med visse risici – både for selve finansieringen (udviklingseffekt,
kvalitet) og for bevillingsmodtageren (økonomiske risici).
Dybest set er det Danida, der skal træffe det strategiske valg for, hvilken vinkel - den folkelige
forankring eller udviklingsvinklen – der skal veje tungest. Der er tilfælde, hvor enkeltpersoner har
været dygtige og effektive, når det drejer sig om levering af containere, men der er samtidig
tilfælde af enkeltpersoner, som er drevet af godhed, men som kun har en meget beskeden
forståelse for, hvordan genbrugsmaterialer kan bidrage til udviklingen i den modtagende ende.
Velgørenhed bliver her en stærk motiverende faktor, og det giver hverken en passende platform til
at fremme repræsentative og lokalt forankrede organisationer i modtagerlandene eller til
kapacitetsopbygning af de danske organisationer eller partnerne i syd.
Ved at acceptere private personer som bevillingsmodtagere, går GtS i et vist omfang uden om de
principper i Civilsamfundsstrategien, der taler om samarbejde med civilsamfundsorganisationer
baseret på et partnerskab mellem organisationerne (i modsætning til venskab mellem individer).
En medlemsskare, som i antal i det mindste overstiger antallet af medlemmer i bestyrelsen, ville
give mulighed for et minimum af kontrol med ledelsens beslutninger.
6

På samme måde, synes forsendelsesprojekterne at have affødt en registrering af organisationer i
den modtagende ende, da det i de fleste lande kun er registrerede NGO'er, der er berettiget til
afgiftsfritagelse. I Ghana afslørede feltarbejdet, at det overvældende flertal af de ghanesiske
partnerorganisationer er blevet etableret for nylig og udgøres af et lille antal dedikerede
deltidsfrivillige, der ikke får løn for deres arbejde. Deres patriotisme har brug for anerkendelse –
ikke mindst i betragtning af, at samfundssind og voluntarisme har en tendens til at stå relativt lavt
på uddannede ghaneseres dagsorden. Men generelt set er denne iver endnu ikke afspejlet i en
tilsvarende forankring i udviklingsarbejdet eller i en ekspertise inden for den relevante sektor, hvor
organisationerne opererer. De fleste mangler en stærk folkelig deltagelse, og er endnu ikke
økonomisk bæredygtige. Nogle har en klar vision om, hvad de ønsker at opnå, og hvordan de har
tænkt sig at gøre det, men mange andre har ikke den samme klarhed i arbejdet. Nogle af de lokale
organisationer arbejder tæt sammen med relevante offentlige institutioner og andre
tjenesteudbydere. I nogle tilfælde skelnede de danske organisationer ikke rigtigt mellem den
danske organisation og partnerorganisationen. Der er også tilfælde, hvor partneren i
modtagerlandet betragtes som hovedorganisationen med en støttefilial beliggende i Danmark.
I de fleste tilfælde fremgår det også, at de modtagende organisationer ikke eksisterede forud for
GtS’s involvering, men at de blev dannet med det formål at rulle ordningen ud i de geografiske
områder, hvor de danske partnere har en form for tilknytning. Dette er ikke nødvendigvis negativt,
men i mange tilfælde mangler der et bredt funderet ejerskab, og for det meste er levetiden for de
ikke-folkeligt baserede organisationer stadig usikker. Kun én af de interviewede organisationer
rapporterede fuld overensstemmelse med den gældende lov, der kræver at virksomheder
(herunder non-profit organisationer) skal indsende reviderede regnskaber. Manglende økonomi
kombineret med høje revisionshonorarer, var blandt de hindringer for opfyldelse af loven, som
oftest blev fremført.
Med hensyn til den legale og ledelsesmæssige legitimitet, erklærer 90 % af de adspurgte danske
organisationer, at de har vedtægter, som fastlægger en organisations basale legitimitet, 92 % har
en valgt eller udpeget bestyrelse (som regel med 5-7 medlemmer); her er tale om de formelle
strukturer, men 29 % af organisationerne rapporterer samtidig, at færre end ti medlemmer deltog i
den seneste generalforsamling. I resten af tilfældene deltog flere end ti medlemmer. Disse
parametre opfylder de grundlæggende krav til en organisations folkelige forankring. Men i et
bredere perspektiv med partnerskaber med civilsamfundsgrupper i Syd, finder vi det vigtigt, at den
danske organisation kan fungere som en troværdig partner og rollemodel med en demokratisk
praksis. Det er en vigtig parameter, når vi taler med partneren om partnerskaber og fremme af et
repræsentativt og lokalt forankret civilsamfund.
Med hensyn til fundraising, indsamler 66 % af de bevillingsmodtagende organisationer penge, og
98 % engagerer frivillige i arbejdet med forsendelsesprojektet – 64 % har 6 eller flere frivillige.
Disse tal tyder på en høj grad af støtte fra organisationernes eget bagland. Ifølge de danske
organisationer, mobiliserer forsendelsesprojekterne ganske mange frivillige hos partnerne, og
selvom antallet ser ud til at være lidt lavere end i Danmark, er det en vigtig styrke hos
forsendelsesprojekterne. Feltarbejdet i Ghana viste, at de fleste af organisationerne udelukkende
fungerer ved hjælp af frivillige, der arbejder på fuld tid i andre organisationer. Det betyder, at deres
deltagelse og input har en tendens til at foregå ujævnt, og i visse tilfælde drejer den sig næsten
kun om fordelingen af de donerede genstande.
7

For de danske bevillingsmodtagere vurderes den økonomiske risiko ved at deltage (at skulle betale
høje liggepenge i tilfælde af forsinkelser mv.) som meget høj. Det gælder især for uerfarne og
individuelle bevillingsmodtagere - i en sådan grad, at det kunne karakteriseres som nærmest
uansvarlig rådgivning og forvaltning af bevillingen fra GtS’s side - i strukturel forstand, fordi det
stammer fra selve programmets administrative opsætning. Kunne man forestille sig det danske
banksystem rådgive og tilbyde lignende højrisiko tjenesteydelser til sine kunder uden tilstrækkelig
forsikring mv.?: Det ville ganske givet afføde kritik fra de relevante finanstilsynsmyndigheder
(fejlagtig økonomisk rådgivning).
2.3 Partnerskaberne
I løbet af review’et tegnede der sig et billede af, at de danske bevillingsmodtagere består af
segmenter af danskere, der er gået på pension og af danskere med anden etnisk baggrund. Der er
også stadig ”gamle” udviklingsarbejdere fra de tidlige dage af MS og GtS. GtS synes mindre
attraktiv for unge mennesker.
Alle sub-segmenter af bevillingsmodtagere synes at have en høj normativ legitimitet i forhold til
deres respektive bagland, men med meget forskellige begrundelser. Den selvopfattelse og raison
d'etre, de enkelte har for at engagere sig i indsamling og forsendelse af brugte effekter, spænder
fra velgørenhed ("alt kan bruges") over venskaber (efter selv at have været vidne til fattigdom) til
udvikling (”udviklingsfagfolk,” der kender deres metier). Der er i nogle tilfælde også et stærkt ønske
om at opbygge personlig status og betydning i modtagerlandet gennem forsendelse af containere
til partneren.
Kvaliteten i forholdet mellem partnerne illustreres af, at de fleste danske bevillingsmodtagere
diskuterer ansøgningen med deres partner, før de sender den til GtS. Da vi bad om en uddybning
af dette, viste det sig, at det blot handler om at modtage listen over ønsket udstyr fra partneren,
som så kan vedlægges ansøgningen. En mere omfattende diskussion af projektet og de konkrete
behov, har man sjældent. Da ansøgningsmaterialet fra GtS - f.eks. ansøgningsguide, formater osv.
- kun er på dansk, ville det være meget vanskeligt at dele dem med partnerne i syd. På den anden
side er der ikke fremkommet nogen ønsker omkring dette spørgsmål fra de danske
bevillingsmodtageres side. En styrkelse af behovsvurderinger og samarbejdet omkring dem
mellem partnerne kunne bidrage til at styrke partnerskaberne med henblik på at opbygge et
ligeværdigt forhold i hele processen omkring projektet.
Der er ikke som sådan en fælles forståelse af rationalet bag GtS inden for udviklingsbistand. Til
trods for at målene for programmet er udviklingsorienterede, synes denne forståelse og hensigt
ikke at sive ned til eller opfattes af brugerne. Det største fællestræk er: Rige mennesker hjælper
fattige mennesker. Det er stadig en udfordring for programmet (på den måde det er opbygget og
med de ressourcer det har) samt for alle dets bevillingsmodtagere at inddrage udviklingsstrategier,
der kunne betyde, at forsendelsesprojekterne virkelig ville gøre en forskel over hele linjen, selv om
de faktisk gerne ville.
Feltarbejdet viste, at partnerskaberne i meget høj grad har lettet distributionen af en bred vifte af
effekter (for det meste pædagogisk og medicinsk udstyr), som modtagerne har fundet nyttige.
Dybden og kvaliteten af støtten varierer dog. I nogle tilfælde støtter den danske organisation
8

løbende den lokale partner med direkte rådgivning og kontrolbesøg, og den danske partners
investeringer i anstrengelser for at dele nye færdigheder er højt værdsat. Bortset fra nogle få
bemærkelsesværdige undtagelser, har der dog været ganske lidt værditilførsel til specifikke
områder som medlemsbaser, fortalervirksomhed eller organisatoriske systemer. De fleste af de
lokale partnere, der blev interviewet, vil gerne have hjælp til at blive bedre til at mobilisere /
organisere sig og blive mere bæredygtige. Flere af dem erkender også svagheder i deres ’faglige’
niveau, og ville sætte pris på en praktisk orienteret støtte. Det noteres som en væsentlig svaghed,
at den måde partnerskabet opfattes og praktiseres, er vag og udefineret, og er et ad hoc-forhold,
der udelukkende fokuserer på forsendelsesprojekter og er blevet etableret til det specifikke formål.
Review-teamet har ikke fundet mange spor af arbejde med at fremme egentlige
civilsamfundsorganisationer. Kapacitets- og organisationsudvikling udgør ikke en del af projektets
design og bliver ikke medtaget i vurderingen af ansøgninger om GtS-finansiering.
2.4 Udviklingskapacitet
De fleste af de modtagne effekter var rent faktisk blevet rekvireret af de lokale partnere, nogle
gange i samråd med de relevante distriktsembedsmænd og lokale modtagerinstitutioner. Men der
er ikke altid blevet spurgt effektivt ind til disse "indkøbslister". Resultatet er, at forsendelserne
undertiden er ankommet på et tidspunkt, hvor den nødvendige kapacitet til at udnytte effekterne
rigtigt, endnu ikke har været til stede. Et almindeligt eksempel er computere til skoler, der ikke har
nogen elforsyning. Generelt sætter den danske partner ikke spørgsmålstegn ved listen eller
foretager en behovsvurdering. De fleste danske bevillingsmodtagere har også haft tendens til at
putte rigelige mængder af brugt tøj i containerne, selv om dette ikke var en del af modtagernes
ønsker. Flere af de modtagende organisationer oplyste dog, at det i sidste ende blev forklaret for
dem, at dette til dels var en bevidst strategi for at beskytte mere følsomt udstyr i tilfælde af grov
håndtering af containerne. Det ser ud til at denne fremgangsmåde godt kan forsvares, selv om det
ville have været bedre (og mindre bekymrende), hvis den var blevet drøftet på forhånd med de
lokale partnere. Generelt har udstyret været af en udmærket brugbar kvalitet, selv om adskillige
organisationer rapporterer beskadigelse af udstyret i størrelsesordenen ca. 20 % af
containerindholdet. Det er blevet lettere at få adgang til skattefritagelse, når de lokale
organisationer har et tæt samarbejde med de relevante sektorspecifikke afdelinger på
distriktsniveau, men det er dog stadig kompliceret og frustrerende, og til tider resulterer processen i
ekstra lejeudgifter og udgifter til liggedage.
De danske bevillingsmodtagere er meget forskellige med hensyn til kapacitet, viden om udvikling,
samt holdning til og viden om den rolle og funktion, som genbrug har inden for udvikling, og navnlig
hvad angår dansk udviklingspolitik. Få synes bekendte med den danske civilsamfundsstrategi og
med Danida- / udviklingssprog i almindelighed. Mange besidder den relevante tekniske
kompetence og færdigheder i forhold til den pågældende forsendelse (for eksempel IT-viden,
sundhedsuddannelse, lærere, osv.) - eller har en baggrund inden for administration / ledelse, der
kan være praktisk, når der skal samarbejdes med speditører, m.fl. - mens forståelsen for udvikling,
bæredygtighed og den institutionelle kontekst synes begrænset. Review-teamet fandt kun få
tilfælde af mere grundige analyser vedr. bæredygtighed for forsendelsesprojektet foretaget af de
danske bevillingsmodtagere. Fokus er primært på indsamling, pakning, forsendelse og distribution.
Der findes bevillingsmodtagere og forsendelsesprojekter, som har et potentiale for at blive
9

ollemodeller, succesfulde pilotprojekter og ’best practice’ for andre: Indflydelse på den nationale
seniorpolitik, tiltrækning af læger til perifere hospitaler gennem levering af udstyr, hæve elevers
præstationsniveau i lokale skoler ved f.eks. levering af computere, osv. Disse sager viser, at et
forsendelsesprojekt kan spille rollen som katalysator for udvikling - om end i mindre grad som et
civilsamfundsprojekt. Støtte til en stærkere udviklingsorientering i projekterne spiller ikke nogen
dominerende rolle i selve tankegangen eller den strategiske tilgang i GtS-programmet som sådan:
Der er klare svagheder i den henseende i selve GtS-programmet, som kommer til udtryk gennem
vagt formulerede kriterier for støtteberettigelse, mangel på krav om relevante oplysninger i
ansøgningen, meget lidt monitorering, manglende ressourcer til kapacitetsudvikling af de danske
organisationer, etc.
Som en del af feltarbejdet berørte vi spørgsmålet om, hvor effektivt målsætningerne for Genbrug til
Syds tilskudsordning er blevet / bliver opfyldt fra Ghanas side. Det overordnede mål med
ordningen er at stimulere social og økonomisk udvikling i modtagerlandene. Derfor er det vigtigt at
afklare, hvem de endelige modtagere er, hvor effektivt udstyret bliver udnyttet, og hvilken
indflydelse på fattigdommen det har haft. Dokumentationen fra undersøgelsen viser, at f.eks.
hospitalssenge har betydet, at alvorligt syge patienter i mindre omfang er henvist til at sove på de
nøgne gulve. Ligeledes har der været beskedne men relevante forbedringer blandt de ældre i
forhold til selvværd og håb, og her har forsendelsesprojektet formået at støtte en relevant ændring
af politikken på området.
På alle skoler, der har modtaget udstyr, er pladsen blevet mindre trang og møbleringen betydeligt
mere komfortabel. Det er især vigtigt for de lidt ældre børn og handicappede børn, som tidligere
havde enorme problemer med de dårligt designede topersoners skriveborde eller ’stole-bordsystemer’,
som er almindelige i ghanesiske grundskoler. Desuden er fattige forældre til børn i de
deltagende skoler ikke længere tvunget til selv at skaffe møbler til deres børn. På nogle skoler
rapporterede lærerne, at undervisningen er blevet mere interaktiv og produktiv på det laveste
niveau på grund af legetøj og andre pædagogiske hjælpemidler, de har modtaget. I de tilfælde,
hvor de deltagende skoler har elektrisk strøm, har et stigende antal eleverne nu direkte adgang til
en IT-uddannelse, og der er stigende begejstring for at gå i skole. Ordningen har også betydet, at
nogle af de direkte modtagere af støtte har kunnet overdrage deres udskiftede møbler til andre
dårligt stillede skoler, som endnu ikke kan nås direkte af de nuværende tilskud.
Det har specielt berørt review-teamet, at begrænsninger i finansiering, transport og især mangel på
el, er en hindring, for at de ret beskedne goder når længere ud i landområderne, hvor nøden er
størst. Dette er med til at mindske den potentielle fattigdomspåvirkning. Det spiller også ind, at de
goder, projekterne medfører, endnu ikke er tilstrækkeligt konsoliderede - måske ikke overraskende
ikke kun på grund af manglende kapacitet hos de fleste partnere, men også fordi udvikling virkelig
tager tid.
Uddannelse af partnere som en del af projekterne er ganske ubetydelig. Kortlægningen viste, at
kun én respondent havde brugt projektbesøget til at træne partneren i brugen af udstyret, og kun få
organisationer benytter lejligheden til at udsende eksperter som en del af projekterne.
Kapacitetsudvikling af partneren kunne styrkes som led i en revision af hele programmet og
ansøgningsprocessen, ikke kun hvad angår uddannelse af modtagerne i den praktiske anvendelse
af udstyret og uddannelse i forbindelse med støttende funktioner, f.eks. uddannelse af medicinsk
10

personale, hvor det renoverede hospitalsudstyr skal anvendes, men også organisationsudvikling af
civilsamfundsorganisationer.
En interessant observation er, at hverken ansøgningsskemaet eller -processen tilsyneladende
lægger op til, at ansøgerne skal reflektere over udviklingsrelaterede spørgsmål såsom den
institutionelle kontekst, bæredygtighed, osv. Ansøgningsformatet og procedurerne omkring
ansøgningen er rent tekniske og forholder sig til forsendelse, ikke til udvikling. Ansøgerne skal
vedlægge en liste fra deres partner over det ønskede udstyr og to tilbud fra rederier, foruden en
beskrivelse af partnerorganisationens formål og aktiviteter. Der er meget få - om nogen - stillede
spørgsmål om, hvordan udstyret kan have indflydelse på udviklingen, eller hvordan den kan støtte
andre udviklingsinitiativer eller -projekter. Dette afspejler sig naturligvis hos bevillingsmodtagerne,
som også forstår ansøgningen som en teknisk proces, hvor de skal præsentere de korrekte
dokumenter i forbindelse med forsendelsen. På oplysningsmøder med bevillingsmodtagere har
GtS nøje fokus på ansøgningsprocessen, og ikke på hvordan man skaber en større indvirkning på
udviklingen eller hvordan man arbejder med civilsamfundets organisationer.
Ved hjælp af relativt simple spørgsmål om projektets indhold - kontekst, bæredygtighed og bredere
udviklingseffekt – kan ansøgningsprocessen bruges til at styrke ansøgerne og deres evne til at
skabe udvikling, ved at 'tvinge' dem til at reflektere over, hvilken virkning på udviklingen, deres
forsendelser vil have. Det vil kræve mere vejledning fra GtS-sekretariatets side og et set-up, der er
bedre gearet til at opbygge ansøgernes kapacitet til andet end blot administrere finansieringen af
forsendelserne.
Renoveringsværkstederne er helt centrale for GtS-programmet, og de spiller en vigtig rolle i forhold
til bevillingsmodtagerne: renovering og levering af genbrugseffekter, men bestemt også i forhold til
hjælp til bevillingsmodtagere med alle slags praktiske spørgsmål om forsendelsesprojekter.
Værkstederne pakker ofte dele eller hele containere for bevillingsmodtagerne. Dette giver en
naturlig samarbejdsrelation, som renoveringsværkstederne ofte bruger til kvalitetssikring (kontrol af
udstyr). Det giver dem et nyttigt indblik i, hvordan projekterne fungerer og i de danske
bevillingsmodtageres kapacitet. Renoveringsværkstedernes rolle forstærker billedet af projekterne
som primært teknisk orienteret. Det, at renoveringsværkstederne først og fremmest rådgiver om
projekternes tekniske gennemførelse, betyder, at den primære støtte til bevillingsmodtagere er af
rent teknisk karakter, i modsætning til en mere udviklingsorienteret kapacitetsudvikling.
2.5 Vejen frem
Anbefaling 1: Danida bør genoverveje det strategiske valg med at legitimere GtS-programmet ud
fra et dansk perspektiv og overveje, hvordan man kan styrke udviklingsdagsordenen i programmet.
GtS-programmets design bør ændres så det relaterer sig mere direkte til civilsamfundsstrategien.
Anbefaling 2: Den strategiske sammenhæng mellem GtS og andre AADK-aktiviteter bør vurderes,
og der bør foretages en analyse af hvilken merværdi GtS–programmet kan tilføre ved at være
placeret inden for AADK. (Denne anbefaling er siden blevet gennemført ved en revision af GTSprogrammets
organisatoriske og administrative set-up, ref. særskilt reviewrapport).
Anbefaling 3: GtS-programmet bør analysere og sammenligne bevillingskriterier for GtS med
11

andre puljer og opstille kriterier, der giver mulighed for at prioritere og afvise ansøgninger af en
ikke-acceptabel standard.
Anbefaling 4: For at fremme en højere grad af ansvarlighed og legitimitet bør privatpersoner ikke
længere kunne accepteres som bevillingsmodtagere, og helt overordnet bør kriterierne i
Civilsamfundsstrategien for bevillinger være gældende med hensyn til partnerskaber mellem
civilsamfundsorganisationer. Imidlertid burde Udenrigsministeriet overveje at ændre kriterierne for
danske organisationers adgang til GtS-midler med hensyn til medlemskab, for eksempel ved at
fastsætte antallet af medlemmer til et minimum på 10-25 medlemmer.
Anbefaling 5: Godkendte vedtægter og en funktionsdygtig demokratisk ledelsesstruktur bør være
kriterier, de ansøgende organisationer skal opfylde for at være støtteberettiget til bevillinger fra
GtS-programmet.
Anbefaling 6: En udførlig beskrivelse af partnerskabet bør indgå i vurderingen af ansøgninger om
tilskud, ligesom partnerorganisationens legitimitet bør vurderes. I overensstemmelse med
Civilsamfundsstrategien bør kun partnerskaber med allerede eksisterende og autentiske
civilsamfundsorganisationer accepteres, ikke organisationer etableret af den danske organisation
med henblik på forsendelsesprojektet.
Anbefaling 7: Med henblik på at styrke GtS-programmets udviklingsorientering, bør GtS-
sekretariatet have tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre kapacitetsudvikling af de danske
bevillingsmodtagere inden for rammerne af civilsamfundsstrategien, til at styre og monitorere
projekterne tættere; og til at hjælpe mindre og uerfarne danske organisationer med udformningen
og gennemførelsen af udviklingsaktiviteter. (Denne anbefaling er siden blevet underkendt af de
konklusioner og scenarier, der præsenteres i den nye undersøgelse af GtS-programmets
organisatoriske og administrative set-up, ref. særskilt reviewrapport).
Anbefaling 8: De fremtidige retningslinjer for GtS-programmet bør ændres, især i betragtning af
konsekvenserne af de foregående anbefalinger i denne rapport:
12
• Operationelle konsekvenser ved at afbalancere en folkelig legitimitet med
udviklingseffektivitet og en tættere tilpasning til civilesamfundsstrategien;
• Overholdelse af princippet om partnerskab, i lyset af de særlige segmenter af
organisationer, der gør brug af GtS-bevillingen;
• En præcisering af afgrænsningen og samarbejdsmulighederne mellem
Projektrådgivningen og GtS-programmet i forhold til kapacitetsudvikling af små og
uerfarne danske og indvandrerorganisationer;
• Krav til GtS-programmets organisatoriske og administrative kapacitet med henblik på at
kunne udfylde en ny rolle som rådgiver til bevillingsmodtagende organisationer;
• Betydningen af en omstrukturering af GtS-programmet for de administrative krav og
betingelser, der stilles til bevillingsmodtagerne og til AADK som vært.

3 2. Del: Kortlægning af de danske bevillingsmodtagere
3.1 Udsnit af modtagere
Dette dokument udgør et kapitel i rapporten om undersøgelsen af Genbrug til Syd. Kapitlet
skitserer resultaterne af kortlægningen af de danske bevillingsmodtagere i programmet, som er
blevet foretaget via et online spørgeskema.
Spørgeskemaet blev udsendt til alle bevillingsmodtagere fra 2010 og 2011, bortset fra de
modtagere, der endnu ikke havde aktiveret tilskuddet, idet de ikke havde nogen erfaring at dele.
Spørgeskemaet blev sendt til 136 modtagere, hvoraf 91 har svaret og udfyldt spørgeskemaet. Det
svarer til en svarprocent på 67 %, som vurderes som en tilfredsstillende (og høj) svarprocent, og
som gør respondenterne til et repræsentativt udsnit af alle bevillingsmodtagere.
Respondenterne blev bedt om at besvare spørgsmålene på baggrund af deres erfaringer fra den
seneste bevilling fra Genbrug til Syd, hvis de havde modtaget mere end én. Det er vigtigt at
bemærke, at svarene vedrørende partnerorganisation i dette afsnit er givet af den danske
bevillingshaver og altså ikke kommer direkte fra partneren selv. De reflekterer således kun den
danske bevillingsmodtagers opfattelse af deres partner.
Respondenterne varierer med hensyn til størrelsen af tilskud; 14 af de adspurgte har modtaget
mindre end 50.000 kr. i den seneste bevilling fra Genbrug til Syd. 61 bevillingsmodtagere har
modtaget mellem 50.000 og 100.000 kr., og 14 bevillingsmodtagere har modtaget mere end
100.000 kr., den højeste 300,000 DKK. To tilskudsstørrelser er ukendte.
Geografisk set har de fleste respondenter partnere i Afrika, det mest populære land er Tanzania,
herunder Zanzibar, hvor 16 organisationer arbejder. Elleve organisationer arbejder i Ghana, mens
resten af de adspurgte er fordelt mellem en lang række afrikanske lande. Ni lande uden for Afrika
er repræsenteret, af disse ligger 5 i Asien, 2 i Latinamerika og 2 i Østeuropa.
48 % af de adspurgte har tilkendegivet, at de er ngo'er / private filantropiske organisationer, 20 %
er humanitære organisationer, mens 15 % har tilkendegivet, at de er individuelle
bevillingsmodtagere. Kategorierne er de samme, som GtS bruger i ansøgningsskemaerne. Som
sådan afspejler kategorierne, hvordan bevillingsmodtagerne opfatter sig selv. Kategorien 'andre' (7
%), dækker hovedsageligt en række forskellige typer bevillingsmodtagere. Nogle, der føler, at de
passer ind i mere end én kategori, eller større institutioner som Københavns Universitet eller en
fagforening.
13

3.2 Folkelig forankring
De respondenter, der angav at repræsentere en eller anden form for organisation, blev stillet en
række spørgsmål vedrørende medlemsbase og den legale struktur. Disse organisatoriske
bevillingsmodtagere omfatter ngo'er (44 respondenter), humanitære organisationer (18
respondenter), venskabsforeninger (8 respondenter) og kirkelige organisationer (1 respondent).
Organisationernes medlemsbasis er illustreret i nedenstående diagram, hvoraf det ses, at det store
flertal af organisationerne har mindre end 100 medlemmer. 36 % af organisationerne har oven i
købet under 50 medlemmer, som er den nedre grænse for organisationer fastsat i den danske
Civilsamfundsstrategi.
Et stort flertal (90 %) har vedtægter og holder generalforsamlinger, som senest er afholdt i 2011
eller 2010. 29 % af organisationerne havde mindre end 10 deltagere på deres seneste
generalforsamling, mens den største gruppe (37 %) havde 11-25 deltagere. Disse tal stemmer
overens med organisationernes medlemstal, når de to faktorer krydstjekkes.
92 % af organisationerne ledes af en bestyrelse, og 86 % af bestyrelserne er valgt på
14
Type of grant holder
Private person 15%
NGO/Private non‐commercial organisation
48%
Humanitarian organisation/club 20%
Friendship association 9%
Sports Club 0%
School 0%
Staff association 0%
Church association 1%
Other, please describe 7%
1‐10
11‐25
26‐50
51‐100
101‐250
251‐500
501‐1000
More than 1000
Don't know
6%
3%
4%
4%
7%
11%
14%
19%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
The organisations' number of members
32%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

generalforsamlingen, mens resten udpeges ved brug af forskellige metoder. Bestyrelserne består
typisk af 5-7 medlemmer.
66 % af organisationerne indsamler penge fra enkeltpersoner til aktiviteter og drift af
organisationen. De indsamlede beløb varierer meget i størrelse, lige fra meget små beløb (1.000
kr.) og op til 2.500.000 kr. Forsendelsesprojekterne er for en meget stor dels vedkommende drevet
af frivillige, og 98 % af bevillingsmodtagerne anfører, at frivillige i Danmark har været involveret i
projektet. Det varierer, hvor mange frivillige, der har været involveret, som det fremgår af
nedenstående diagram.
På spørgsmålet om, hvad de frivillige har lavet, svarer de fleste bevillingsmodtagere, at de har
været involveret i indsamling og transport af de brugte effekter samt pakning af containeren; for det
meste praktiske opgaver i forbindelse med forsendelsen.
Projekterne drives for størsteparten af frivillig arbejdskraft. 15 % af bevillingsmodtagerne svarer, at
der har været ansatte involveret i projektet, nogle af disse er medarbejdere fra
renoveringsværkstederne og som sådan ikke direkte fra de bevillingsmodtagende organisationer.
De danske bevillingsmodtagere blev bedt om at angive antallet af frivillige, der har været involveret
i projektet fra partnerens side. Svarene kan ses i diagrammet, men de skal ses i lyset af, at det er
de danske organisationers svar, og som sådan deres oplevelse af, hvor mange frivillige, der har
været involveret. Der har været lidt mindre frivilliginvolvering på partnernes side, end det er
tilfældet hos de danske bevillingsmodtagere, idet der hos ca. 50 % af partnerne var 5 personer
eller færre involveret i de centrale aktiviteter, såsom administration, ansøgning, mv.
15
1‐2
3‐5
6‐10
10‐20
More than 20
Don't know
Number of involved volunteers ‐ Danish grant holder
8%
7%
16%
22%
21%
27%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

3.3 Partnerskab og erfaring
De danske bevillingsmodtagere arbejder som regel med mere end én partner; 44 % af
bevillingsmodtagerne svarer, at de arbejder med 3 partnere eller mere, 22 % arbejder med 2
partnere, mens 30 % arbejder med kun den partner, de sender containere til. Det afhænger af,
hvilken type organisation bevillingshaveren er, idet ngo'er og humanitære organisationer har en
tendens til at have 2 eller 3 partnere, mens enkeltpersoner kun har én (43 % af enkeltpersoner)
eller to partnere (36 % af enkeltpersoner).
30 % af de danske bevillingsmodtagere i denne undersøgelse har modtaget mere end 10
bevillinger fra Genbrug til Syd, mens i alt 84 % har modtaget 2 bevillinger eller flere. 58 % af
respondenterne indikerer endvidere, at alle de tidligere bevillinger har været med den samme
partner. Bevillingsmodtagerne i Danmark har altså generelt temmelig meget erfaring med denne
type projekter.
Desuden har partnerskaberne eksisteret længe. 58 % af bevillingsmodtagerne har arbejdet med
deres partner i mere end 5 år. Kun 5 % af de adspurgte har arbejdet med deres partner i mindre
end et år. Tallene indikerer, at partnerne kender hinanden godt, og det svarer godt overens med
16
1‐2
3‐5
6‐10
11‐20
21 or more
Don't know
1
2
3‐5
6‐10
More than 10
Number of involved volunteers ‐ partner
7%
7%
15%
19%
21%
32%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Total number of grants recieved from Recycling for Development
13%
16%
15%
25%
30%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

ovenstående antal modtagne bevillinger, idet en stor del af bevillingsmodtagerne har modtaget
adskillige bevillinger fra Genbrug til Syd.
Det er slående, hvor mange bevillingsmodtagere der angiver personlige relationer som starten på
partnerskabet, og generelt bygger en stor del af partnerskaberne på venskaber og andre personligt
udviklede relationer. Disse forbindelser kan være opstået ved besøg i modtagerlandet, hvor
bevillingshaveren kunne se et behov og derefter begyndte at sende containere. Andre har været
udstationeret og arbejdet i modtagerlandet, og atter andre er indvandrere, der bor i Danmark, og
som stadig har familie og venner i modtagerlandet. Udover de personlige relationer, angiver
mange bevillingsmodtagere, at starten på projektet / samarbejdet var, da de identificerede et
behov for udstyr, som de ikke kunne ignorere. Der synes at være en stærk følelse af »forpligtelse«
i partnerskaberne, derved at bevillingsmodtagerne har oplevet et behov og ikke har haft
samvittighed til at ignorere det - det er en pligt at hjælpe dem i nød.
Partnerne samarbejder ikke kun om forsendelsesprojekterne. 63 % af partnerskaberne laver også
andre aktiviteter sammen. Disse aktiviteter er mangesidede, men der synes at være en overvægt
af aktiviteter inden for uddannelses- og sundhedssektoren. Mange af disse aktiviteter har fokus på
tjenesteydelser, såsom bygning af skoler eller drift af sundhedscentre, men også
uddannelsesaktiviteter er blandt de fælles projekter 1 . Disse aktiviteter er for eksempel uddannelse
af lærere, sundhedspersonale, erhvervsuddannelse, uddannelse i brugen af IT-udstyr, osv. Alle
disse forskellige andre aktiviteter finansieres af forskellige kilder, både offentlige midler (39 %),
indsamlede midler (51 %), private fonde (40 %) og andre kilder, såsom fundraising begivenheder,
lokale regeringsfonde, mv.
De danske bevillingsmodtagere har svaret, at deres partnere i modtagerlandene er organisationer
(40 %), institutioner (32 %) eller lokalsamfund / landsbyer (7 %). For organisationernes
vedkommende, har 92 % vedtægter og 67 % afholder generalforsamlinger og har således formelle
organisatoriske strukturer ifølge deres danske samarbejdspartnere. 28 % har svaret, at de ikke
ved, om deres partner afholder generalforsamlinger, og kun 6 % svarer, at deres partner ikke
afholder generalforsamlinger.
88 % af de danske bevillingsmodtagere har drøftet ansøgningen med deres partnere, inden den
blev indsendt til Genbrug til Syd, men drøftelserne handlede først og fremmest om udstyret og om
behov og ønsker fra partneren. Tilsyneladende består drøftelsen af ansøgningerne i selve
behovsanalysen, idet bevillingsmodtagerne opfatter forberedelsen af ansøgningen som den
proces, hvor det besluttes, hvilket udstyr der skal sendes, og hvordan det skal gøres.
3.4 De danske bevillingsmodtageres kapacitet
De danske organisationers kapacitet på udviklingsområdet kan vurderes på baggrund af deres
svar på visse spørgsmål. På spørgsmålet om hvad der var den vigtigste forskel,
forsendelsesprojektet har gjort, svarer de fleste organisationer, at "det har gjort en stor forskel". De
fleste svar afslører ikke nærmere overvejelser om virkningen af forsendelsesprojektet på
1 Uddannelse er dog sjældent integreret i forsendelsesprojekterne, som beskrevet i kapitel 2.5
17

udviklingen ud over den umiddelbare - "nu har de borde i skolen”. Disse svar viser, at
organisationernes kapacitet til at arbejde med udvikling er ret dårlig og på et meget praktisk plan.
Det understreges yderligere af de svar, der gives om behovsvurdering i projektets
forberedelsesfase. 'Behovsanalysen' er for bevillingsmodtagerne det samme som at modtage en
"ønskeliste” fra partnerorganisationen, og denne liste danner så grundlag for, hvad der bliver sendt
i containeren. Der er ingen overvejelser om, hvordan udstyret skal bruges, hvilken forskel det vil
gøre, hvilken kontekst det leveres i, eller hvorfor der er behov for det. Dette indikerer også
manglende kapacitet på udviklingsområdet hos de danske bevillingsmodtagere.
På spørgsmålet om, hvordan ansøgningsprocessen er blevet oplevet, svarer 55 % af
bevillingsmodtagerne, at den var 'ok'. 28 % svarede, at den var ”vanskelig” eller ”meget vanskelig”,
mens 17 % fandt den ”let” eller ”meget let”. Der er ingen klar sammenhæng mellem antallet af
bevillinger / erfaringer og oplevelsen af ansøgningsprocessen. Der er en endnu større andel af
bevillingsmodtagere med 10 bevillinger eller flere, der finder ansøgningsprocessen vanskelig end
af de nye ansøgere.
Dette kan skyldes, at vanskeligheder med ansøgningen for det meste er relateret til onlineansøgningen
og -systemet. Generelt synes bevillingsmodtagerne at associere
ansøgningsprocessen med brugen af edb-systemet i stedet for med de faktiske oplysninger og
refleksioner, der skal indgå i ansøgningen. Et andet problematisk område er at indsamle tilbud fra
rederier, som mange finder kompliceret. Der er ingen sammenhæng mellem type af
bevillingsmodtager og om ansøgningsprocessen blev oplevet som let eller vanskelig. Disse
oplevelser af ansøgningsprocessen viser også, at bevillingsmodtagerne anser projekterne for
noget meget praktisk og reflekterer mindre over deres faktiske indvirkning på udviklingen.
66 % af bevillingsmodtagerne har modtaget hjælp fra Genbrug til Syd-sekretariat i
ansøgningsprocessen. Det er primært ngo'er og humanitære organisationer (dvs. organiserede
grupper / organisationer), som ikke har brugt sekretariatet for at få hjælp i ansøgningsprocessen.
31 % af de adspurgte har deltaget i et introduktionskursus hos Genbrug til Syd. Kun nye ansøgere
fik chancen for at deltage i kurset. Af dem, der har deltaget, svarede alle, at kurset var nyttigt i
nogen eller i høj grad. Ikke én eneste respondent har tilkendegivet, at kurset ikke var nyttigt.
Bevillingsmodtagerne er meget tilfredse med kurset, og det kan være en indikator for, at der er
behov for sådanne initiativer, idet ingen af deltagerne finder det nytteløst. Mange har tilkendegivet,
at de lærte en masse om ansøgningsprocessen og online-systemet.
De, der ikke deltog i introduktionskursus, anfører, at det skyldtes, at de allerede havde
tilstrækkelige erfaringer, at de ikke havde tid, eller at de ikke havde hørt om kurset.
3.5 Implementering og effekt
På spørgsmålet om projektets virkning, svarer de fleste af bevillingsmodtagerne, at projektet har
skabt stor forandring både hos partneren og i lokalsamfundet. Nogle umiddelbare behov er blevet
opfyldt, såsom at 'børnene ikke længere fryser', 'børnene har nu borde og stole på skolen’ eller
’hospitalet er bedre udrustet ". Der er talrige eksempler på, hvordan projekterne har givet bedre
faciliteter, osv., men der er meget få konkrete og målelige virkninger. En af bevillingsmodtagerne
18

skriver, at på grund af forsendelsesprojektet, får 130.000 mennesker nu gratis lægehjælp. Dette er
et sjældent eksempel på bevillingsmodtagere, der reagerer med meget konkrete og målbare
resultater.
Med hensyn til gennemførelsen af projektet, havde næsten alle bevillingsmodtagere i et vist
omfang på forhånd overvejet, hvordan man kunne løse eller forebygge problemer. De fleste
anførte potentielle problemer med partneren og søgte oplysninger om lovgivningen i
modtagerlandet, men kun 30 % budgetterede med uforudsete udgifter, og kun 18 % havde lavet en
liste over potentielle udfordringer og risici. 50 % havde regnet med ekstra tid i tidsplanen for
projektets gennemførelse.
De fleste bevillingsmodtagere anfører, at projektet til en vis grad, i høj grad eller i meget høj grad
forløb som planlagt (84 % i alt). Af dem, der viser, at projektet ikke skred frem som planlagt, er det
hyppigste problem (59 %) problemer med toldvæsenet i modtagerlandet, som ser ud til at være et
ret normalt problem i forbindelse med forsendelsesprojekter. 23 % havde problemer med levering,
og 31 % angiver "andet" når de bliver spurgt, hvad der gik galt. Denne kategori dækker en lang
række forskellige problemer, de fleste af dem relaterer sig til forsinkelser på grund af told,
problemer med forsendelsen eller havnemyndighederne i modtagerlandet.
74 % af bevillingsmodtagerne tog på projektbesøg som en del af projektet. Der angives mange
formål med og resultater af disse projektbesøg. Den vigtigste synes at være den
kontrolmekanisme, der ligger i at være på stedet og være i stand til at kontrollere, at udstyret bliver
brugt til det tænkte formål. Også partnerskabet er blevet styrket ved projektbesøg. Det er værd at
bemærke, at 26 % ikke benyttede muligheden for at tage på projektbesøg.
De bevillingsmodtagere, der angiver "andet" som resultat af projektbesøget, har forskellige
oplevelser. Kun én brugte projektbesøget til at træne partneren i brugen af udstyret, hvilket måske
understreger, at uddannelseselementet i forsendelsesprojekterne er ikke-eksisterende. Andre
skriver, at besøget gav ny entusiasme til arbejdet og partnerskabet, og andre brugte besøget til at
19
Outcome of the project visit
Greater assurance on the implementation of
project
70%
Strengthened partnership
76%
Better knowledge of partner and country
Better understanding of the needs of the recipents
country
To see whether the equipment was in use for the
purpose
No return
Other, please elaborate
0%
22%
61%
73%
81%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

hjælpe partneren med at løse problemer med myndighederne i forbindelse med forsendelsen.
Endelig brugte nogle projektbesøget til at identificere nye behov for udstyr.
Bevillingsmodtagerne er generelt set meget tilfredse med Genbrug til Syd, og 86 % angiver, at de
ønsker at ansøge om midler igen. Kun 2 % svarer, at de ikke ønsker at ansøge igen, mens resten
endnu ikke ved det. Den væsentligste grund, som høres igen og igen, til at bevillingsmodtagere
ønsker at ansøge om midler igen, er, at de stadig ser et behov for mere udstyr, og at de ikke har
penge til selv at betale for forsendelsen. Der synes at være en ret umiddelbar logik mellem de
identificerede behov og forsendelse af udstyr. Genbrug til Syd er den eneste potentielle (offentlige)
finansieringskilde for mange af disse bevillingsmodtagere, der har et stærkt ønske om at 'gøre en
forskel' og som er dybt involveret personligt.
3.6 Samarbejde med andre og Action Aid Danmark
En stor del af bevillingsmodtagerne samarbejder med en række andre aktører i Danmark om
projekterne.
Renoveringsværkstederne er de mest populære samarbejdspartnere, og af dem, der samarbejder
med værkstederne, har 60 % svaret, at samarbejdet var 'meget godt', mens i alt 91 % siger, at det
har været 'ok', 'godt' eller ’meget godt '. Renoveringsværkstederne synes at være en meget vigtig
partner i gennemførelsen af projektet. De har givet medicinsk udstyr, computere, vejledning i
pakning af containeren og renovering af det indsamlede udstyr. 58 % samarbejder med
institutioner som skoler og hospitaler, og det antages, at dette samarbejde først og fremmest
handler om donationer af brugt udstyr.
Samarbejdet med Action Aid Danmark / MS og GtS-sekretariatet er meget velfungerende set fra
respondenternes side. Mange af modtagerne udtrykker taknemmelighed over for Action Aid
Danmark / MS for den hjælp, de har fået.
3.7 Oplysningsaktiviteter i Danmark
Den folkelige forankring i Danmark er blevet styrket gennem projekterne ved hjælp af
oplysningsaktiviteter. Disse aktiviteter er en meget vigtig del af forsendelsesprojektet, og 74 % af
20
Renovation facilities
Other organisations
Companies (e.g. sponsorships, gifts)
Institutions (e.g. schools, hospitals etc.)
Other, please describe below:
Cooperation partners in Denmark
21%
26%
55%
58%
66%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

de adspurgte har gennemført oplysningsaktiviteter i Danmark. Aktiviteterne er blevet finansieret
primært gennem forsendelsesbevillingen (33 %), indsamlede midler (13 %), eller det har været
aktiviteter uden omkostninger (48 %).
Oplysningsaktiviteterne synes at være primært rettet mod 'den danske offentlighed’, men også
donorerne af udstyr udgør en vigtig målgruppe. 39 % af de adspurgte oplyser, at de har nået mere
end 500 personer med oplysningsaktiviteterne. Oplysningsaktiviteterne er af mange forskellige
slags, især artikler i lokale aviser og medlemsblade, samt foredrag om projektet i lokale klubber,
skoler osv.
21
Information activity target group
The rest of my organisation/club
46%
Friends and family
'The Danish public'
Donors of equipment
The city I live in
No one in particular
Don't know
Other, please elaborate
4%
0%
19%
30%
31%
57%
63%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

4 3. Del: De ghanesiske modtagerorganisationer
3. Del beskriver resultaterne af feltarbejdet i Ghana.
4.1 Case stories
Denne består af en række ’case-stories’ om de ni ghanesiske partnere med henblik på at illustrere
organisationernes konstruktion og værdigrundlag, deres operationelle strategier, kvaliteten af de
dansk-ghanesiske partnerskaber, hvordan forsendelser håndteres, hvor effektivt udstyret benyttes,
hvem de endelige modtagere er og indvirkning på fattigdommen. Det første eksempel beskrives
mere udtømmende, mens resten præsenteres som en sammenligning med det første eksempel.
Feltarbejdet benyttede en blandet metode, hvor halv-strukturerede interviews kombineres med
direkte observationer på steder, hvor udstyret er i brug. Feltarbejdet omfattede:
• Ni primære partnerorganisationer;
• Fem ’andet-leds’ institutioner (primært skoler samt én traditionel myndighed), der havde
nydt godt af donationer (fra den primære ghanesiske partner), og
• Borgerne i fem landsbyer, som har modtaget donationer fra forsendelser.
Den sammensatte fremgangsmåde gjorde det muligt for teamet at:
• få bekræftet oplysninger fra de modtagende organisationer;
• vurdere organisationernes indflydelse på deres respektive lokalområder;
• bestemme omfanget af koordinering med andre udviklingsaktører, og
• vurdere i hvor høj grad projekterne er tilpasset borgernes prioriteter.
Til sammen har dette bidraget til at vurdere omfanget og dybden af resultaterne.
4.2 Case 1. Akrowa Aged-Life Foundation
Beskrivelse af organisationen
Akrowa blev registreret i 2006 som en ghanesisk non-profit organisation i overensstemmelse med
bestemmelserne i den ghanesiske selskabslov af 1963 (lov 179). Forud for den formaliserede
registrering havde organisationen opereret i en prøveperiode på omkring et år. I
overensstemmelse med sin egen dagsorden om social sikkerhed, prioriterer organisationen
arbejdet med de svageste blandt ældre, især dem, der forsømmes af deres egen familie og ikke
har andre traditionelle muligheder for hjælp. 2 Organisationen omfatter i dag 32 medlemmer - alle
frivillige på deltid. 3 Akrowas aktiviteter ’finansieres’ ved donationer (i kontanter og naturalier) 4 –
2 Denne form for hjælp er blevet nødvendig, fordi traditionelle hjælpemekanismer - særligt muligheden for at
trække på hjælp fra pårørende - er ved at gå i opløsning. De allerfattigste (fx gamle mennesker, kronisk syge
personer og enker) oplever i stigende grad at blive afvist af de traditionelle familierelationer, idet også andre
dele af befolkningen mærker pres fra inflationen og andre belastninger.
3 Som frivillige, nyder de dog godt af gratis sundhedspleje på bestemte partnerfaciliteter.
4 Oftest i form af uddannelse inden for ældrepleje, medicinske forsyninger og forskellige former for vejledning.
22

hvoraf en stor andel kommer fra egne bestyrelsesmedlemmer, fra Pentecost Hospital og fra
organisationens grundlægger bosiddende i Danmark. På grund af økonomiske udfordringer, er
organisationen ikke i stand til at betale udgiften til revision (og dermed heller ikke indsende
reviderede årsregnskaber, som loven kræver), selvom der føres rutinemæssigt regnskab.
Strategisk tilgang
Siden slutningen af september 2011 har organisationen arbejdet aktivt med en gruppe på omkring
160 ældre mennesker i et forsøg på at give dem den nødvendige ældrepleje. Den gennemføres via
organisationens frivillige medlemmer, som modtager undervisning af Health Concern Ghana, en
udbyder af sygeplejeuddannelser. Siden starten har Akrowa opereret i tre af Ghanas 168 distrikter
men fokuserer i øjeblikket indsatsen på et enkelt distrikt – Ga East Municipality. Skiftet skyldes to
hovedfaktorer:
• for det første at Ga East Municipality har et uforholdsmæssigt stort antal oversete ældre
personer, og
• for det andet, en erkendelse af organisationens begrænsede ressourcer og følgelig
beslutningen om ikke at sprede sig så meget, at effektiviteten undermineres.
Koordinering af udviklingsindsatsen
For at sikre større gennemslagskraft for sin beskedne indsats, har Akrowa søgt medlemskab af en
række strategiske partnere, herunder:
• høvdinge og traditionelle magtstrukturer i det geografiske område, hvor organisationen
operer (for at sikre et bredt baseret ejerskab på tværs af lokalsamfundene og fremme
indsatsens bæredygtighed på langt sigt);
• Ministeriet for Sundhed (for at advokere for en målrettet ældrepleje gennem egne
eksempler og ved lobbyvirksomhed); 5
• Pentecost Hospital i Madina, University of Ghana Medical School og Damfa Health Centre
(for at forbedre kvaliteten af ældreplejen til deres primære interessenter);
• Health Concern Ghana (for at træne Akrowas frivillige plejere); og
• Department of Social Welfare (DSW) (for at identificere de støtteberettigede personer og
lette adgangen til de sociale foranstaltninger, som de ældre har ret til - især fritagelse for at
betale til sundhedsforsikring).
Ledelse
Ansvaret for den daglige implementering ligger hos et dedikeret team på to personer, en nøje
udvalgt bestyrelse, der har en tilsynsrolle og støtter ressourcemobilisering (herunder relevant
træning), og skaber kontakter til beslægtede institutioner. Desuden mødes en gruppe på 10 ældre
modtagere af pleje (som repræsenterer Akrowas medlemsskare) en gang om måneden for at
4
5 Her advokerer Akrowa for, at der oprettes afdelinger for ældrepleje på tværs af Ghanas sundhedssystem
for at minimere konkurrencen med den yngre og fysisk bedre stillede del af befolkningen, som også søger
pleje.
23

komme med input til organisationens drift. Faktisk er ledelsesformen måske det område, hvor
Akrowa skiller sig ud med høj kvalitet og langt foran de andre modtagerorganisationer.
Partnerskabet
Gennem det seks år lange samarbejde med Akrowa DK, har den ghanesiske organisation fået
støtte til for nylig at skabe forbindelser til SOSU Silkeborg og SOSU Århus, der støtter den lokale
organisation gennem praktikophold, udstyr og løbende bistand til at udvikle et nationalt talerør for
ældre ghanesere - Ghana Aged Forum.
Alt i alt har dette partnerskab bibragt den lokale organisation merværdi inden for områderne
netværksdannelse, praktisk arbejde, fortalervirksomhed og finansiering, og det har skabt
opmærksomhed på den lokale kontekst og den lokale partners kapacitet.
Forsendelser
Akrowa har modtaget to containerforsendelser de sidste to år. Indholdet bestod hovedsageligt af
hospitalssenge, udstyr til ældrepleje (f.eks. kørestole, rollatorer og gangstativer),
sygeplejerskeuniformer og andre sygeplejeeffekter, briller, computere og to traktorer (formentlig
købt af Akrowa DK og renoveret med tilskud fra den danske bevilling). 6
Samlet set har komponenten med levering af udstyr været akilleshælen i dette ellers forbilledlige
samarbejde. Akrowa anslår, at helt op til 20 % af de modtagne effekter, var i dårlig stand ved
modtagelsen. Noget af udstyret til ældrepleje ankom med knækkede håndtag og ben, og nogle af
computerskærmene fungerede ikke. Mange af sygeplejerskeuniformerne var revet i stykker og
kunne kun bruges som klude. I ét tilfælde blev en computers CPU fejlagtigt erstattet med en
videoafspiller. Brillerne var ikke styrkebestemt, hvilket gjorde det vanskeligt at uddele dem og
underminerede dermed en effektiv udnyttelse.
De effekter, der modtages, svarer til de anmodninger, der var afgivet lokalt i samråd med Akrowas
lokale partnere, bortset fra at nogle effekter (f.eks. sygeplejerskeuniformerne) blev leveret i for stort
et antal. Den lokale organisation var i stand til at opnå de relevante skattefritagelser for
forsendelserne, fordi organisationen er korrekt registreret hos Registrar General Institut og
samtidig er på god fod med Department of Social Welfare (DSW). I ét tilfælde var
skibsfragtpapirerne dog mangelfuldt udfyldt, hvilket resulterede i, at Interpol blev draget ind i
sagen, og det resulterede igen i unødige forsinkelser, med ekstra leje- og liggedagsudgifter.
Programmets virkninger og relevans
Generelt set har forsendelser gavnet virkelig dårligt stillede personer - primært personer over 80
år, der må klare sig på egen hånd, og som er afskåret fra de almindelige offentlige ydelser. Der er
rapporter om, at de ældres selvværd og tilfredshed er steget, med et tilsvarende fald i deres frygt
6 Det har dog ikke været muligt at få de to traktorer i brug, fordi et 4 ha stort stykke landbrugsjord, der var
tænkt som en kilde til fødevarer for de ældre, til stadighed bliver invaderet af fritgående kvæg.
24

for alderdommen, som følge af et fald i en aldersrelateret stigmatisering. 7 En direkte følge af de
håndgribelige resultater af Akrowas indsats er, at et stigende antal høvdinge i nærliggende
bosættelser henvender sig til organisation og beder om lignende indsatser i deres lokalsamfund.
Sekundære modtagere har bl.a. været de sundhedsfaciliteter (og deres patienter), som projektet
har samarbejdet med. På partnernes sundhedsklinikker, er færre patienter nu tvunget til at
anvende gulvene som soveplads. De fleste af Akrowas frivillige - typisk arbejdsløse kvinder, der
har forladt skolen før tid - nyder også godt af en professionel ældreplejeuddannelse, hvilket
resulterer i højere selvværd og giver dem håb om efterfølgende ansættelse. I modsætning hertil er
mange af disse frivilliges jævnaldrende nu enlige mødre. Også inden for Ministry of Employment
and Social Welfare (MESW), er temaet ’alderdom’ langsomt ved at finde sin plads i den politiske
diskurs. Nedslidte dele af Pentecost Hospital bliver nu også rehabiliteret i håb om, at der snart vil
være ekstraudstyr til rådighed.
Der er dog en helt reel risiko for, at organisationen vil miste sine frivillige til andre udbydere, når de
har erhvervet en passende uddannelse inden for ældrepleje. Det skyldes, at Akrowa ikke er i stand
til at tilbyde de arbejdsløse unge nogen form for økonomisk kompensation for deres arbejde.
4.3 Case 2. Reach Out for a Child (ROFAC)
Beskrivelse af organisationen
ROFAC startede sine aktiviteter uformelt i 2009 med hjælp til 15 børnearbejdere. I løbet af det
efterfølgende år, fik organisationen officiel status som NGO med en mission om at skaffe udsatte
børn en rigtig uddannelse. ROFAC består kun af fire medlemmer, der alle arbejder frivilligt og på
deltid, samtidig med at de har faste job. Med hensyn til finansieringen bygger organisationen
primært på støtte fra sin danske partner og lejlighedsvise donationer fra sine lokale frivillige. Som
tilfældet var med Akrowa, blev økonomien nævnt som en hindring for organisationens evne til at
aflevere reviderede regnskaber.
Den strategiske tilgang
I forsøget på at give udsatte børn en sikrere fremtid, sørger ROFAC ikke kun for at optage børnene
i skolen, men de forsøger også at ændre uddannelsens dårlige kvalitet ved at investere i skoler,
der drives af deres partnere, bl.a. ved at give støtte til levering og vedligeholdelse af IT-udstyr i
disse skoler. Organisationen forsøger også at opfylde modtagernes basale behov, selv om den har
en alvorlig begrænsning i denne henseende pga. manglende økonomiske ressourcer. På grund af
denne begrænsning arbejder organisationen i øjeblikket kun i ét distrikt - Abokobi.
Koordinering af udviklingsindsatsen
ROFAC udviser en tydelig passion for at hjælpe fattige børn til at opbygge en langsigtet modstand
mod sårbarhed, men organisationen har ikke specifikke færdigheder inden for uddannelse.
7 Mange af de gamle mennesker blev tidligere udråbt som hekse før Akrowas engagement.
25

ROFAC er bevidst om sin begrænsede faglige kapacitet og om værdien af samarbejdet med
andre, og leverer derfor sin støtte i samarbejde med de sociale velfærdsstrukturer og
uddannelsesinstitutioner i distriktet.
Ledelse
I øjeblikket har ROFAC hverken en bred medlemsbase eller en bestyrelse. Den fire-mand store
frivillige arbejdsstyrke driver alle dele af organisationens aktiviteter.
Partnerskabet
Ifølge den lokale partner, har den støtte, de har modtaget fra den danske partner ROFAC-DK, som
ikke har været udstyr, hidtil været i form af beskeden IT-support.
Forsendelser
I perioden 2010-2011 har ROFAC modtaget tre forsendelser, hovedsageligt bestående af
computere, cykler, borde og stole, tavler, andre skolerelevante møbler og brugt tøj.
Også her var en anslået del på 20 % af indholdet (typisk elektronik) ikke funktionsdygtigt på det
tidspunkt, det blev leveret. 8 Det lev dog nemt ordnet, idet ROFAC råder over særlige kompetencer
på dette område.
De anmodninger, som førte til donationerne, var et resultat af konsultationer mellem ROFAC, de
begunstigede skoler og uddannelsesmyndighederne i Abokobi District. Beboere i Abokobi
bekræfter ROFAC’s påstande om, at decentrale afdelinger af Abokobi Distriktsråd var involveret i
fordelingen af udstyret. Selv om ROFAC faktisk har adkomst til skattefritagelse, beskrev
projektkoordinatoren oplevelsen som værende "en masse løben fra den ene institution til den
anden". Det er faktisk den oplevelse, stort set alle de modtagende organisationer har haft, hvor de
fleste opfatter den noget bevidst fodslæbende holdning hos ghanesiske toldere som en
"tilskyndelse" til dem til at give små "gaver" (en eufemisme for bestikkelse) for at lette toldklarering
af containerne.
Programmets virkninger og relevans
De vigtigste modtagere af forsendelserne har uden tvivl været Abokobis dårligt stillede skolebørn,
som nu er i stand til bedre at kunne modtage undervisning og er mere opsatte på at gå i skole. På
Abokobi Junior High School, som har fået computere installeret, udtrykte lærerne tilfredshed med,
at de nu kunne undervise i datalogi på en praktisk måde. Abokobi District’s afdelinger for
uddannelse og social velfærd fik også noget af udstyret, bl.a. møbler. Ikke desto mindre synes det
for tidligt at forvente væsentlige påvirkninger fra dette aspekt af støtten.
8 Den lokale konsulent fik forevist videooptagelser, som viste en ret hensynsløs og ufølsom håndtering af en
container fra transportfirmaets side – en behandling, der let kunne føre til beskadigelse af følsomme
elektroniske genstande som computere.
26

Mange af de dårligst stillede skoler har ikke installeret strøm, hvilket betyder, at det endnu ikke har
været muligt for dem at drage fordel af computerforsendelser. ROFAC har gjort det til en
betingelse, at distriktet sørger for adgang til elektricitet, før computerne vil blive frigivet til disse
skoler. Det har ført til, at nogle skoler er blevet mere aktive og har taget det hidtil usete skridt at
lave lobbyarbejde - med en vis succes - for at forbedre infrastrukturen i form af klasseværelser,
computerrum og forbindelse til den nationale elforsyning.
4.4 Case 3. ADASAF Foundation
Beskrivelse af organisationen
ADASAF startede sine aktiviteter i 2008, og ligesom de fleste andre modtagerorganisationer blev
den formelt stiftet et år senere. Organisationens primære rolle har været at støtte skoler og
organiserede grupper i Akwapem Ridge med computere. Organisationen har fire medlemmer, som
alle er deltidsfrivillige. Alle dens midler bliver rejst ved interne bidrag.
Strategisk tilgang
Organisationens dagsorden med at yde computerstøtte har til formål at vende den dårlige
uddannelseskvalitet og forbedre produktiviteten på alle områder af landets udvikling. I øjeblikket er
tilgangen dog begrænset til næsten udelukkende at handle om velgørenhed ved uddeling af
udstyr.
Koordinering af udviklingsindsatsen
ADASAF samarbejder direkte med de støttemodtagende organisationer, men al korrespondance
kopieres til de relevante distriktsmyndigheder - DSW og DDE - som også inviteres til at overvære
overdragelsen af udstyret til støttemodtagerne. Samarbejde med distriktsrådet har helt bevidst
været holdt på et minimum på grund af gentagne krav fra tjenestemænd om favorisering.
Ledelse
Ledelsen består af en direktør, der har base i Accra. Det har hidtil været en fornuftigt ordning for
organisationen, i betragtning af at dens rolle har været begrænset til fordeling af udstyr, som i høj
grad er en aktivitet, der kun sker lejlighedsvis. Denne ledelsesform betyder også, at der er noget
mindre overvågning af aktiviteterne, end det er tilfældet i Akrowa og ROFAC.
Partnerskabet
Dette partnerskab har udelukkende drejet sig om støtte til den ghanesiske organisation med
doneret udstyr.
27

Forsendelser
ADASAF har modtaget tre forsendelser i den toårige periode frem til 2011. Indholdet bestod af
computere og printere, borde og stole, legetøj, sportsudstyr som f.eks. støvler, og diverse
medicinsk udstyr såsom hospitalssenge og madrasser, kørestole, rollatorer og proteser.
De modtagne effekter var i helt overvejende grad i fremragende stand. Men det hændte, at nogle
komponenter var forkerte – f.eks. computere med USB-port men med PS2 mus - men det blev
nemt og billigt løst lokalt.
Indholdet var også i overensstemmelse med den ghanesiske partners ønsker, som var
fremkommet i samråd med lokalt baserede organisationer. I enkelte tilfælde fik den danske
bevillingshaver mulighed for at levere effekter, som ikke var medtaget på modtagerens ønskeliste.
I sådanne tilfælde ringede man til modtageren for at finde ud af, om en sådan donation ville være
relevant i det lokalområde, hvor modtageren opererede. Som med de fleste af de modtagende
organisationer var arbejdet med toldfritagelse en møjsommelig og frustrerende opgave, især fordi
organisationerne drives af frivillige med fuldtidsjob andetsteds. To uger blev nævnt som normen for
blot at få udleveret toldfritagelsesdokumentet, som typisk kræver flere besøg hos MESW,
Undervisningsministeriet, Ministeriet for Finanser og Økonomisk Planlægning, Ministeriet for
Handel og Industri, Toldmyndighederne, og MOMS-myndighederne.
Programmets virkninger og relevans
Det modtagne udstyr er blevet højt værdsat (især computere og medicinsk udstyr), men
udfordringer med transport af udstyret fra ADASAFs depot til de endelige modtagergrupper, har -
ikke atypisk - betydet, at udstyret ofte er blevet distribueret til mere tilgængelige dele af Akwapem
Ridge (og ikke så meget til fjerntliggende egne). ADASAF har også forsøgt sig med at få
modtagerne til at afhente udstyret på et centralt sted (for egen regning), men igen, de fattigste,
mest trængende og mest fjerntliggende modtagere har færrest midler til at finansiere
transportomkostningerne. 9
4.5 Case 4. Builsa Youth Association
Beskrivelse af organisationen
Builsa Youth Association er en gammel etnisk organisation, en af ca. halvdelen af dem, der er
bredt funderet. Den blev formelt registreret omkring 2007 og har som sin mission udvikling af det
traditionelle område Builsa, men den strategi, man har lagt for opnå dette, er ikke særlig klar. Ifølge
den interviewede repræsentant - en viceminister i den ghanesiske regering – var formålet med at
formalisere foreningens status specielt at gøre det muligt for den at deltage i Genbrug til Syds
program og drage fordel af den skattefri status, som non-profit organisationer har ret til.
Organisationen finansieres hovedsageligt af personlige donationer fra områdets to
9 Det er faktisk muligt at ansøge om midler til lokale distributionsudgifter - og disse udgifter vil normalt blive
dækket af GtS, hvis de indgår i ansøgningen. Eksemplet understreger den ansøgende organisations
manglende kapacitet i Danmark eller mangelfuld rådgivning fra GtS sekretariatet i det aktuelle tilfælde.
28

parlamentsmedlemmer og lejlighedsvis yderligere støttet med arbejdskraft fra unge. Som tilfældet
er med de fleste af modtagerorganisationerne, har foreningen ingen reviderede regnskaber for det
seneste regnskabsår.
Koordinering af udviklingsindsatsen
Konsulenten fandt ingen beviser for at Builsa Youth Association forsøger at skabe synergieffekt
mellem egne aktiviteter og statens.
Ledelse
Som etnisk organisation ledes foreningen symbolsk af en gruppe af traditionelle ledere, men dette
er ikke særlig funktionelt.
Partnerskabet
Som det er typisk for mange af partnerskaberne, har relationen mellem den danske og den
ghanesiske organisation udelukkende drejet sig om donationer af udstyr.
Forsendelser
Foreningen har modtaget én forsendelse i de sidste to år. Effekterne omfatter hospitalssenge,
kørestole og rollatorer, gummisko til sundhedspersonale, computere, kontorborde og -stole og
store mængder af brugt tøj. Bortset fra fire computere, som ikke fungerede, og som i øjeblikket
repareres, var de øvrige effekter i rimelig stand.
Størstedelen af forsendelsens indhold var blevet bestilt af foreningens ledere. Nogle af effekterne,
som f.eks. det brugte tøj og gummisko, har man ikke fundet meget anvendelse for lokalt. Endnu en
gang var opnåelse af toldfritagelse en udfordring, selv ministeren for Public Sector Reforms - som
repræsenterer foreningen i Accra og som stod for processen på gruppens vegne - udtrykte
frustration over den kringlede proces. 10
Programmets virkninger og relevans
Bordene og stolene har givet et bidrag til indretningen af nyligt opførte skoler og udstyret dem så
de har kunnet huse skoleklasser i områder, der tidligere har været uden for det formelle
uddannelsessystems rækkevidde. Lokale hospitaler har nydt godt af sengene, som har mindsket
antallet af patienter, der har været nødt til at sove på kolde betongulve.
Etableringen af et IT-center er også undervejs med henblik på at lette offentlighedens adgang til
sådanne tjenester. Desværre har den alvorlige mangel på elektrisk strømforsyning samt
10
I et interview gav han udtryk for manglende vilje til at sende en ny anmodning om udstyr alene på grund af
"den trættende proces."
29

manglende IT-kundskaber hos lærerkorpset forsinket anvendelsen af computere i lokale skoler og
begrænset adgangen til udstyret for de fattigste skoler.
4.6 Case 5. OMEP Ghana
Beskrivelse af organisationen
OMEP Ghana har eksisteret som en formelt registreret medlemsbaseret forening siden 2003.
Organisationen er i øjeblikket aktiv i de to største byer (Accra og Kumasi) og samler professionelle
pædagoger og førskoleansvarlige for at fremme kvaliteten af førskoleundervisningen.
Ledelse
Sammenlignet med de fleste andre modtagerorganisationer, ledes OMEP mere professionelt, og
dens medlemmer er bedre i stand til at finansiere deres deltagelse i foreningsmøder og andre
aktiviteter.
Partnerskabet
Ifølge de interviewede ledere, er der ubetydelig teknisk støtte fra den danske partners side. Det er
sandsynligvis fordi OMEP Ghana står relativt godt rustet teknisk set i forhold til sin
kernedagsorden.
Forsendelser
På baggrund af en anmodning udfærdiget af organisationens ledelse, har OMEP modtaget én
forsendelse af hovedsageligt legetøj og møbler i de sidste to år. Organisationen anslår, at omkring
40 % af effekterne ikke var i helt tilfredsstillende stand, selvom det høje skøn kan have været
påvirket af de højere forventninger hos organisationens noget eliteagtige ledelse. Også her blev
adgang til toldfritagelse opfattet som en unødvendig langvarig proces.
Programmets virkninger og relevans
Selvom en stor del af foreningens medlemmer selv er indehavere af by-baserede førskoleinstitutioner,
prioriterer OMEP sin støtte til ikke-medlemsinstitutioner (især Princess Marie
Louis Hospital 11 og Børneafdelingen på Korle Bu 12 , når de modtagne donationer distribueres. På
den ene side kan man hævde, at begge steder er store institutioner baseret i hovedstaden i stedet
for i mere provinsielle dele af landet. Men OMEP retfærdiggør dette med, at mange af de indlagte
patienter på disse institutioner er langtidsindlagte børn med tumorer, ortopædiske udfordringer og
lignende kroniske problemer.
11 Et dedikeret børnehospital i hovedstaden Accra.
12 Korle Bu er Ghanas førende undervisnings- og henvisningshospital
30

4.7 Case 6. Friends of Akwamufie
Beskrivelse af organisationen
Friends of Akwamufie er en paraplyorganisation for ca. fem interessegrupper og -organisationer.
Den startede uformelt i 2008 som en komité, der skulle føre tilsyn med og monitorere donationer
modtaget fra Danmark. Organisationen blev efterfølgende registreret i 2009 med en mission om at
fremme udviklingen i hele det traditionelle Akwamu-område, Akwamuman. Strategisk opfylder man
denne dagsorden gennem investeringer i menneskelig kapital, især i børns uddannelse og i
erhvervsuddannelse for piger.
Ledelse
Paraplyorganisationens ledelse ligger, symbolsk, hos den traditionelle ledelse af Akwamus
Oyokoklan. Den danske bevillingshaver - der har fået tildelt titlen Nkosuo-HeNe (dvs.
udviklingsleder) i samme klan – har ret stor indflydelse. 13 Det blev klart i løbet af interviewet, at der
er stor respekt for hans meninger og lederskab. De forskellige grupper, som samles under
paraplyen, ledes dog direkte af deres individuelle ledelser.
Partnerskabet
Som antydet ovenfor er dette partnerskab ret enestående i den forstand, at den danske
bevillingshaver samtidig er æresborger og en respekteret leder i Akwamuman. Da han selv er
pensioneret lærer, har han formentlig lejlighedsvist givet sit bud på, hvordan den grundlæggende
uddannelse kunne forbedres i området, og også givet rådgivning om installation, anvendelse og
vedligeholdelse af doneret computerudstyr. Den danske partner har endvidere suppleret
donationerne af udstyr med flere omgange af økonomisk bistand for at løse væsentlige behov
forbundet med undervisningen som f.eks. tagplader til et klasseværelse.
For at hjælpe monitoreringen til en effektiv udnyttelse af donationerne, er der regelmæssig
telefonisk kontakt mellem de to partnere, på initiativ fra begge sider, men den bliver næsten altid
finansieret af den danske partner. 14 Den danske partner kombinerer sådanne regelmæssige
konsultationer med en form for mikro-ledelse, idet han ikke mener, at fordelingsstrukturerne (for
distribution af donationer) endnu er tilstrækkeligt udviklet. Med tiden er en stadig større del af
ansvaret dog blevet overdraget til den lokale partner.
Forsendelser
Mellem 2010 og 2011, er der leveret to containerforsendelser med udstyr beregnet hovedsagelig til
undervisningsbrug - computere, tavler, borde og stole, bogreoler og andre skolemøbler - samt
køleskabe og frysere til skolens kontor / personalerum. Samlet set svarer effekterne til de
13 Titlen er tildelt som erkendelse for den store interesse, han har vist lokalsamfundet.
14 Respondenterne har gentagne gange bekræftet, at når de ringer til den danske partner, beder han dem
ofte om at lægge på, så han kan ringe tilbage på sin regning.
31

anmodninger, der er kommet fra de deltagende skoler. Det hænder også, at den danske partner
ringer - hvis en uventet mulighed opstår i Danmark – for at spørge, om sådanne effekter vil være
relevante til at dække nogle behov hos de ghanesiske organisationer.
Det modtagne udstyr blev betegnet som værende i fineste stand, selvom ca. fem (ud af 63)
stationære computere og én bærbar computer manglede i den sidste container. Den nøjagtige
årsag til tabet kunne ikke fastslås, men de relevante undersøgelser blev foretaget. Adgang til den
nødvendige afgiftsfritagelse har ikke udgjort noget problem for Akwamufie, da dette sker gennem
den presbyterianske kirkes hovedsæde (en allieret) i Accra.
Programmets virkninger og relevans
Der er blevet oprettet computercentre, ikke kun i de deltagende skoler, men også til gavn for det
omgivende samfund. Skolebørn, som vi interviewede, sagde, at deres skolemøblement er blevet
betydeligt mindre trangt og mere komfortabelt end før, og der er et stigende pres på indskrivning i
Atimpoku Junior High School, efterhånden som forældre hører om de konkrete forbedringer. I takt
med udskiftningen af det ældre og mindre brugbare inventar, doneres disse ældre møbler til andre
skoler, hvor der er mangel på møbler. Desværre har Akwamufie Presbyterian School ikke adgang
til det nationale el-net, hvilket betyder, at det endnu ikke har været muligt for dem at udnytte deres
andel af computerne.
4.8 Case 7. Deprived Villages DK Ghana Aid
Organisationen og dens ledelse
Denne organisation identificerer først og fremmest sig selv som miljø-NGO. Men organisationens
de facto aktiviteter i forbindelse med det specifikke partnerskab drejer sig om distribution af effekter
til uddannelses- og sundhedsinstitutioner. Den har omkring 25 medlemmer, hvoraf ti udgør
direktionen, der også fungerer som en bestyrelse. Ifølge de interviewede direktionsmedlemmer,
har nogle af dem fuldtidsarbejde for organisationen, men mærkeligt nok får ingen af dem løn. Bl.a.
fordi nogle af de ansatte arbejder på fuld tid, har denne organisation vist sig at være en af de få (ud
over SOS School og Akwaba / BFI) med eget lejet kontor.
Organisationen finansierer sine aktiviteter primært ved det, lederne gentagne gange har beskrevet
som "administration," - som blev afkodet til at betyde "gaver fra de organisationer, der nyder godt
af donationerne". Selv om det er ganske normalt i ghanesisk kultur at en, der bliver begunstiget,
tilbyder en symbolsk gave (fx en drink eller et fjerkræ) som påskønnelse for en velgørers
generøsitet, ville de ærligste velgørere normalt takke høfligt nej til en gave der bestod af kontanter
eller som havde en væsentlig værdi. Faktisk var Deprived Villages DK Ghana Aid den eneste
partner, der erkendte at have accepteret kontante gaver fra modtagerne af donationerne. Det var
også den eneste modtagerorganisation, der hævdede at have opfyldt sin legale forpligtelse til at
indsende reviderede regnskaber for sidste regnskabsår - dette på trods af en anslået årlig
omsætning på under GH ¢ 1.000 (cirka € 450).
32

Partnerskabet
Partnerskabet er begrænset til levering af udstyr og omfatter ikke nogen form for teknisk support.
Forsendelser
I løbet af de seneste to år har organisationen modtaget tre forsendelser med primært
hospitalssenge og madrasser, kørestole og rollatorer, badebænke, hospitalshandsker,
arbejdsoveralls, computere, borde og stole, tavler og skabe. Processen med at opnå toldfritagelse
tager mellem to uger og en måned for denne organisation.
Ca. 20 % af kørestolene blev rapporteret defekte, handskernes udløbsdato var overskredet og
noget af tøjet var revet i stykker. Ellers var effekterne generelt i en brugbar stand. Bortset fra tøjet
svarede de leverede effekter til det, de lokale sundheds- og uddannelsesinstitutioner, som
samarbejder med Deprived Villages, havde anmodet om. I modsætning til projekter i de fleste
andre organisationer er distriktsmyndighederne ikke involveret i en prioritering af de endelige
modtagere af de donerede genstande.
Programmets virkninger og relevans
De vigtigste direkte målgrupper for det danske udstyr doneret gennem denne organisation har
været tre private såkaldte "internationale" skoler, en offentlig skole og tre offentlige hospitaler.
Nogle af computerne er blevet reserveret til et lokalt computertræningscenter. Overordnet set
synes fordelingen ikke at være tilstrækkeligt fattigdomsorienteret, idet ghanesiske "internationale"
skoler normalt er blandt de bedst stillede og især tiltrækker børn, hvis forældre er i stand til at give
afkald på den 100 % gebyrfrihed, som gælder for eleverne i alle offentlige skoler. Organisationen
forklarer dens manglende evne til at distribuere effekterne blandt fattige skoler med økonomiske
udfordringer, men det er ikke helt berettiget, da der selv inden for bycentrum, hvor de har deres
kontor, er flere skoler, der er dårligere stillet.
4.9 Case 8. Star of Suhum (SOS) School
Beskrivelse af organisationen
SOS har eksisteret siden 1985 som en privat uddannelsesinstitution, der orienterer sig mod
lokalsamfund. Organisationer har en stipendieordning for forældreløse børn, børn af enlige
forældre og andre sårbare børn, der alle finansieres gennem en overordnet støttepolitik. Nogle år
har op mod 50 børn nydt godt af fulde stipendier, mens andre er blevet tilbudt stipendier på 50 %
af skolegebyrerne. SOS tilsluttede sig Genbrug til Syd i 2009, efter et udvekslingsprojekt med
pennevenner iværksat i 2005 i samarbejde med et dansk par, der i øjeblikket udgør den danske
partner og bevillingshaver.
Ledelse
Skolen har et aktivt forældre / lærer-råd (PTA), som arbejder tæt sammen med skolens ejer og
personale. Formanden for PTA var faktisk på besøg på skolen på en lørdag, hvor den lokale
33

konsulent besøgte skolen for at interviewe direktøren og nogle af de studerende, der bor på
skolen.
Partnerskabet
Samarbejdet med den danske bevillingshaver strækker sig omkring seks år tilbage men blev først
formaliseret for to år siden i overensstemmelse med kravene i GtS-programmet. Anni Bertelsen
(den danske partner) besøger jævnligt skolen i ca. seks uger ad gangen, og mens hun er der,
bidrager hun til at opgradere lærernes pædagogiske færdigheder ved at undervise dem. Hun giver
på den måde efteruddannelse til lærerne og hjælper børnene til at udvikle deres egne bøger og
erhverve andre kreative vaner. Hendes direkte støtte rækker ofte videre til andre lokalsamfund i
nærheden og er højt værdsat.
Forsendelser
SOS har modtaget én forsendelse hidtil. Hovedindholdet var computere, borde og stole, tavler,
reoler, papirvarer, fodbolde og interaktive spil. Forud for forsendelsen var der en detaljeret
konsultation mellem de to partnere. Den danske partner spurgte efterfølgende, om SOS ville kunne
bruge forskellige andre effekter, som danske institutioner var i færd med at udskifte. Nogle få dele
af udstyret ankom i beskadiget stand, tilsyneladende på grund af en alt for stram indpakning. En
kombination af, at skibet ankom forud for tidsplanen og unødige forsinkelser på forskellige statslige
kontorer, resulterede desværre i ekstra liggetid for forsendelsen, hvilket medførte ekstra udgifter.
Programmets virkninger og relevans
SOS er en privat "international" skole, som ikke kan betragtes som dårligt stillet i gængs forstand.
Men det faktum, at så mange af børnene er fattige og på stipendier, betyder, at den støtte, den
modtager, i sidste ende er fattigdomsorienteret ved at hjælpe børn, som ellers ikke havde udsigt til
at få adgang til en relativt kompetencegivende grunduddannelse. De interviewede børn syntes de
nye møbler var meget bedre, og lærerne bemærkede, at indlæringen var blevet mere interaktiv på
førskole-niveau. De gamle møbler, der blev udskiftet, bliver videregivet til en langt dårligere stillet
søsterskole i en fattig landsby.
I et interview med pigernes forstander, gav hun udtryk for, at de ’nye’ møbler er lettere at flytte
rundt med, fordi de ikke er så tunge som de gamle, og at skolebordene er langt bedre at sidde ved,
fordi de ikke er grove og ru som dem, der er blevet erstattet.
4.10 Case 9. Akwaba / BFI
Beskrivelse af organisationen
Moderorganisation, BFI, er registreret som en frivillig udviklings-NGO så langt tilbage som i 1998. I
2009 påtog BFI sig rollen med at stå for Akwaba-aktiviteter, som er mere uddannelses-specifikke.
BFI har en gruppe af kernemedlemmer på omkring 100 registrerede medlemmer i tre distrikter. Det
nuværende hovedformål for det lokale BFI-initiativ i Denyasi er at fremme etisk ledelse og
ansvarligt borgerskab som en strategi for fattigdomsbekæmpelse.
34

Koordinering af udviklingsindsatsen
For bedre at sikre bæredygtigheden af sin indsats, har BFI i Denyasi indgået et strategisk
partnerskab med de traditionelle myndigheder (i et forsøg på at skabe medejerskab til
lokalsamfundet på langt sigt), og de samarbejder også med statslige og ikke-statslige organer, der
har lignende formål. Hvor tæt samarbejdet med distriktsmyndighederne er, afspejles i det faktum,
at organisationen er blevet udvalgt af Bekwai Kommune til at sidde i bestyrelsen for Denyasi
Industrial Centre. Ud over bidrag fra medlemmerne finansieres organisationen ved supplerende
midler og bidrag i naturalier (fx jord) fra dens strategiske samarbejdspartnere.
Ledelse
En 12-mand stor direktion udpeget blandt medlemmerne har ansvaret for at lede den større
organisation. De får støtte til arbejdet i de tre operationelle distrikter af 12 lønnede medarbejdere,
som står for gennemførelsen af BFI’s dagsorden.
Partnerskabet
Den danske bevillingshaver støtter den lokale organisation med rådgivning om konceptplanlægningen
af et akademi til lederudvikling og udvikling af frivillige færdigheder, som
organisationen har planer om at etablere. Den danske partner støtter også med
erfaringsudveksling inden for førskoleundervisning.
Forsendelser
Siden 2010 har Akwaba / BFI modtaget én forsendelse bestående af borde og stole, computere,
anden form for undervisningsmidler, førskole legetøj, hospitalssenge, kørestole og rollatorer, som
alt var i brugbar stand. Det pædagogiske udstyr blev leveret på baggrund af en specifik anmodning
fra den lokale partner, og den danske partner foreslog de andre effekter på baggrund af
muligheder, som var opstået. Organisationen kunne kun opnå delvis fritagelse for toldafgifter, fordi
de embedsmænd, der behandlede deres container, opfattede bordene og stolene som værende
kontormøbler og ikke skolemøbler. Akwaba / BFI accepterede modvilligt dette, fordi en insisteren
ville have resulteret i forsinkelser, der ville have kostet dem strafgebyrer.
35