juni 2010.indd - Fjd

More documents

Recommendations

Info

Forstå din hund v. Karl Georg Kristensen Hunden vil ikke tage apportbukken Der er ikke nogen idé i at gå på jagt med en hund, som ikke kan og vil apportere. Jagt er i dag først og fremmest oplevelse. Ingen behøver længere gå på jagt for at overleve, så det er i dag en hobby. Derfor er der også kritiske øjne på jægerne, og derfor skal hunde apportere. De fl este hundeejere forsøger at lære den fi rbenede jagtkammerat, at hente og bringe apportemner, så alt kan være i orden inden jagten. Men, …. Ikke så få må give op, inden de kommer ret langt, for de evner ganske enkelt ikke, at få hunden til at tage apportemnet i munden og kan man ikke det, kan man ikke lære hunden apport. Som ved al anden indlæring er der to vigtige holdepunkter. Begynd tidlig, da er hunden let at have med at gøre. Vær konsekvent og ros alt det, som er godt og korriger det, som er forkert. Og lige her er det, at kæden hopper af for mange hundeejere. En situation, som jeg har set mange gange, ser nogenlunde sådan ud. Hvalpen sidder foran føreren, der holder apporterbukken i den ene hånd. Han siger nu med barsk stemme: - Apport, apport! Og vil putte bukken ind i munden på hunden. Men hunden tænker: - Hvorfor er min far vred? Der må være noget i vejen med den pind, den er farlig, og den vil jeg ikke have i munden. Jo højere han taler, jo værre bliver det. Hunden vil ikke, og føreren må nu bruge magt for, at tvinge sin vilje igennem. Havde han nu i stedet for ladet hunden snuse lidt til apporterbukken, så den var blevet fortrolig med den og lagt den lige så stille i munden på hunden samtidig med, at han med venlig stemme havde sagt: - Apport, apport, og straks efter havde rost , så havde hunden tænkt: - Dejlig pind, min far er meget glad, og jeg får ros, når jeg har 20 pinden i munden. Det hele drejer sig om ikke at kræve noget af hunden, som den ikke kan. Man skal altså først sikre sig, at hunden ved, hvad øvelsen går ud på, før man kræver, at den skal udføre øvelsen hver gang. Derfor går apportindlæring også først og fremmest ud på fortrolighed og tilvænning. Det er godt at have en lille pind på et par centimeters tykkelse eller en vinge ved hånden, så man mange gange dagen igennem kan lave små træningsdoser. Tre-fi re gange med apport 20 gange hver dag giver hurtigt resultat, så hvalpen efter ret kort tid lukker munden op, så snart den hører ordet: - Apport. En hvalp som lærer det på denne måde, kan som regel apportere allerede i tre – fi re månedersaldren. Men hvad gør man hvis skaden er sket, hvis hunden er blevet så gammel, at den har kræfter og selv vil bestemme? Hele hundens kropssprog siger: - Jeg vil ikke, Jeg har set mange forskellige forsøg på, at få den til at tage apporterbukken, og desværre er der ikke ret meget af det, som har hjulpet. Det eneste ejerne opnår er, at de bliver mere og mere røde i hovederne, inden de eksploderer: - Din elendige køter kan du så for f… Nej, det går ikke. Man må virkelig tænke sig om og analysere, hvad det er, man vil opnå. For det første skal hunden være tryg ved apportemnet, for det andet skal den villigt tage det i munden, og for det tredje skal den beholde det til føreren siger: - Tak. Man må starte med at berolige hunden, gøre den fortrolig med apportemnet, tale venligt og forsøge at åbne munden på hunden, og så gør man for resten fuldstændig med hunden, som var det en lille hvalp. Ikke kræve noget, før man ved, at den kan det. Hvem vil ikke gerne lære hunden apport? Men for mange stopper det før de får begyndt, for de kan ikke få hunden til at tage apportemnet i munden. Apporteringsdressur kræver konsekvens og tålmodighed. Arkivfoto: Flemming Østergaard Nogle hunde vægrer sig så meget, at det kan blive nødvendigt, at påføre den en smule ubehag. Man kniber den lidt i øret. Helt naturligt vil hunden give ondt af sig og åbne munden. Apporterbukken i munden, slip øret og masser af ros. Det varer ikke længe før hunden forstår, at den skal åbne munden, og da det er forbundet med positiv respons fra føreren, så gør hunden det og glemmer det ubehagelige. Nu er det vigtigt med mange gentagelser mange gange hver dag, men aldrig mere end tre-fi re gentagelser pr. gang. Hunden forstår ikke, hvorfor den skal blive ved, når den gør det rigtigt. Først meget senere vil hunden lære og acceptere, at den skal hente apportemner lige så længe, føreren beder den om det. Man skal altså både vinde over hundens ulyst til at tage apportemnet og vinde magtkampen. Hvem bestemmer. Et godt middel til tilvænning er, at man lader hunden gå ved siden af sig med apportemnet i munden. Man snakker venligt til den, og på den måde fjerner man aversionerne mod apporterbukken eller hvad man nu bruger. Samtidig lærer det også hunden ikke at give slip, før den får tilladelse til det. Så snart hunden har lært hvad det er den skal gøre skifter taktikken, hvis den pludselig vægrer sig. Nu er det jo ikke længere, fordi den ikke kan lide pinden eller ikke ved, hvad man vil have den til. Nu er den blot ulydig, og så kan man sætte sin magt ind som fl okleder. Fast greb i nakken, et bestemt : - Apport! Og bukken i munden. Beskeden er klar. - Når jeg siger du skal, så skal du gøre det. For naturligvis skal hunde apportere hver gang, den får besked om det, og det er altså en kobling mellem lyst og lydighed, der giver en god apportør
DEBAT Resultatbogen igen-igen Fra 1. juli 2010 vil det ikke mere være obligatorisk at medbringe en resultatbog til prøver og klubbernes egne udstillinger. Dette blev foreslået på FJD-mødet den 25. november 2009 og godkendt på DJU’s bestyrelses-møde den 1. februar 2010. I en prøvningsperiode – der løber i 3 år – gælder det at dommerne på markprøverne skal indføre præmieringsgraden i resultatbogen, når hundens afprøvning er stoppet, hvis hundeføreren ønsker det, Jeg vil gerne i den anledning komme med nogle argumenter for alligevel at anskaffe sig en resultatbog – og dermed rette nogle af de fejlagtige bemærkninger der er skrevet om resultabogen i Jagthunden i numrene 5 og 6 fra 2009. Jeg har f.eks. ikke indtryk af, at resultatbogen har været specielt nem af glemme, når man skal på prøve, men måske har den nu og da været en undskyldning for at komme for sent. At resultabogen på det nærmeste skulle opfordre til skrive sin egne ”ønske-resultater”, og derfor ikke kan bruges som dokumentation er ikke rigtigt. Dansk Kennel Klub anerkender resultatbogen – på samme måde som Hundeweb -, og bruger den, hvis de endnu ikke har fået de nødvendige resultater ind til f.eks. et championat. På den anden side tror jeg ikke af Dansk Kennel Klub vil kalde en udskrift af Hundeweb for juridisk dokumentation – ikke fordi de ikke gør deres arbejde godt nok, men resultaterne skal igennem mange hænder inden de når så langt. Jeg har de sidste 4-5 måneder fået mange forespørgsler om, hvorvidt en resultatbog er nødvendig eller ej. Det er ikke et spørgsmål jeg har lyst til at besvare med ja eller nej, så jeg har orienteret om Hundeweb og givet mine argumenter for en resultabog, og lade det op til hver enkelt at fi nde ud af hvad de vil. Jeg kunne i øvrigt heller aldrig fi nde på at udstede en resultatbog til de mennesker, der ringer og bare skal stille op på en DKK udstilling, fordi de skal have parret deres jagthund. Jeg lister de argumenter, der taler for en resultatbog – og som jeg også fremover vil maile til dem, der ringer og er i tvivl om resultatbog / ikke-resultabog. Argumenter der taler for en resultatbog: • DKKs hundeweb er ikke en dokumentationsside, men en oplysningsside med fejl og mangler, der kan opstå når tilmeldingsblanketten skal igennem mange hænder. • Hundeføreren kan komme til at skrive forkert på tilmeldinsblanketten, f.eks. DKK nummeret • Prøve-/udstillingslederen kan lave fejl ved overførsel af data fra tilmeldingsblanketterne (især hvis de er med håndskrift) til katalog og præmieringslister.. • Dommer/udstillings- og prøveleder, som indfører præmieringsgrad på listerne kan skrive fejl (det skal jo gå hurtigt) • Endelig kan der ske fejl fra DKK’s side ved indførsel af de mange data, såsom almindelig tastefejl, fejllæsning af utydelig præmieringslister etc. • Det kan tage lang tid, før præmieringerne bliver indført på hundeweb, bl.a. på grund af travlhed, men også fordi det kan tage sin tid, før prøve-/ udstillingslederne indsender deres præmieringslister og nogle præmieringslister når endda slet ikke frem. • Der kræves medlemskab af DKK for at få adgang til hundeweb – (kr. 410 årligt!! ) • DKK kræver en resultatbog for at kunne deltage på schweissprøver • Udstillinger i udlandet – i f.eks. brugshundeklasse - kræves et FCI certifi kat udstedt af DKK. Såfremt det nødvendige markprøveresultatet endnu ikke er indført i hundeweb, udsteder DKK certifi katet på baggrund af en indsendt kopi af resultatbogen • Prøve- og udstillingsresultater i udlandet indskrives i resultatbogen, så ejeren kan dokumentere, præmieringen. • I tvivlsspørgsmål om præmiering er det altid ejeren der skal dokumentere hundens præmiering. • Hundens vaccinationer indføres i resultatbogen, så man undgår at medbringe de enkelte vaccinationsattester. (For rejser til udlandet kræves hundepas med de nødvendige vaccinationer). Kirse Overgård Vinderklasse bedømmelse. En normal Dansk vinderklasse på 3-5 hold hunde, kan der være kæmpeforskel på hvordan terrænforholdene er, hvordan fugletilgangen er, hvordan færtforholdene er og hvordan ser og bedømmer den enkelte dommer søg fart og stil, og hvor Flink eller knap så fl ink er den enkelte dommer. Mange har kritiseret vores system med kategorier, altså 1A-1B-2A-2B og jeg indrømmer at jeg har nogle gange givet det skylden, hvis der er gået kage i bedømmelsen. Men hvis vi fortsat skal placere hundene ud fra hele dagspræstationen, og det tror jeg der er klart fl ertal for, så er man jo også nød til at lave en eller anden form kategorisering. Fjern lodtrækningen. Mit forslag går ud på at vi fjerner lodtrækningen før anden heat, som i dag i manges øjne med rette opfattes som spild af tid, fordi det tilfældigt sætter ekvipager mod hinanden som egentlig ikke på dagen er direkte konkurrenter F. Eks. en 1A mod en 2 B. Det bliver let til ligegyldige slip ofte ultra korte, som betyder at 1A hunden bliver pakket ind og 2B ikke har en reel chance for noget som helst, og altså lige så godt kunne blive liggende i bilen. Det giver anledning til at folk med rette føler sig dårlig behandlet. Nej drop lodtrækningen og lad dommerne fortsætte deres arbejde, efter en evaluering ved frokost hvor de som nu rangerer hundene. Anden heat starter man så fra en ende af, nok typisk fra bunden, men det er egentlig ligegyldig, og så skal vi have fast sliptid i anden heat ca. 10 minutter. Hvis en hund laver diskiminerende fejl skal der kobles, og makkeren skal da ud i slip med en der også mangler sliptid, eller med en som dommerne vil omprøve. Anden heat vil nu give mening, og give reel mulighed for at vise såvel styrke som svagheder. Det vil også udjævne noget af tilfældighederne fra formiddagens forskellige forhold. Hvis f. Eks. en hund fra lav kategori her viser høj klasse skal den løftes så det batter, altså ikke bare fra nr. 12 til 10. Det samme skal være tilfældet hvis en 1A hund falder igennem, så må den fi nde sig i at blive rykket betydeligt nedad i tabellen. Ovennævnte system vil gøre vore vinderklasser meget mere retfærdige og gennemskuelige, og det vil blive super publikumsvenlig, og jeg er sikker på at dommerne og hundeførerne vil blive glade for systemet. Hilsen Carlo Nørtoft Thomsen FJD´s apporteringsprøve Apporteringsprøven afholdes søndag d. 1. august kl. 10.00 ved Gørding. Tilmelding til prøveleder: Gert Clausen, Rebelsigvej 4, 6690 Gørding. Tlf. 75 17 80 17 / 51 20 46 45. Anmeldelsesfrist: d. 28. juli. Alle racer er velkommen. VILDTFODERAUTOMATER Til FASANER og AGERHØNS Vildtforderautomat komplet Flot og effektiv vildtfoderautomat. Består af en ny og sort plasttønde (60 l), 3 trykimprægnerede ben, skruer m. m. samt en galvaniseret foderspiral. Automatisk vildtfoderautomat ACCUFEEDER, er ved at være kendt af alle. Fantastisk driftsikker og enkel at bruge. Kan fodre 1 eller 2 gange i døgnet. Lev. inkl. batterier. Foderspiraler Lav selv din vildtfoderautomat. Vi har to forskellige foderspiraler til montering i en tønde eller spand. NYHED - Foderindsatse PanFeeder (bl. velegnet til majs) og W-Feeder. Tjek vores web for yderligere info. Fælder HUSK vi fører mange forskellige fælder. Bestil vores katalog eller tjek vores web på www.america-thisted.dk AMERICA A/S - DK - 7700 Thisted - Tlf. 9792 0122 www.america-thisted.dk post@america-thisted.dk 21
Page 1: Nummer 3 juni 2010 Jagthunden Fæll
Page 4 and 5: 4 EUKANUBA EUKANUBA HUNTINGTEAM HUN
Page 6 and 7: Fejende fl ot forårsderby Tekst og
Page 8 and 9: 1. fi naleslip: P, Mørups Britta m
Page 10 and 11: 10 De norske fjelde kalder Jagthund
Page 12 and 13: 12 Hunde i Himmerland I stålende f
Page 14 and 15: Jette Calusen vil nok sent glemme d
Page 16 and 17: Hvad er det nu for noget? Spørger
Page 18 and 19: Dyrlægens hjørne v. fagdyrlæge A
Page 22 and 23: Jagthunden på udstilling Det er et
Page 24 and 25: Fig. 2 på. Nogle af de racer der s
Page 26 and 27: 26 Apporteringsprøver i 5-klub reg
Page 28 and 29: FJD´s nordjyske prøve for kontine
Page 30 and 31: DRK hovedprøve 2010 Igen i år var
Page 32 and 33: tion, men nogle af dem kan have del
Page 34 and 35: træningsaftener. Tilmelding til J
Page 36 and 37: Morgensamling. Søndag den 11. apri
Page 38 and 39: Deltagere på den sønderjyske prø
Page 40 and 41: 1. præmie på 400m/3t Bakkevænget
Page 42 and 43: Aktivistdag Aktivistmøde, fordrags
Page 44 and 45: (Dato og sted fast sættes senere.)
Page 46 and 47: 46 GDH og World Dog Show Dansk Kenn
Page 48 and 49: 48 Dansk Weimaraner Klub Dansk Weim
Page 50 and 51: 50 Dansk Vizsla Klub Talent Pokalen
Page 52 and 53: 5-klubs schweissprøve i Lindet sta
Page 54 and 55: Dansk Breton Klub 2009 - den korte
Page 56 and 57: Alternativ fl øjter du dæk og sen
Page 58 and 59: Klubbens fornemste trofæ, Sølvpis
Page 60 and 61: Fælles vinderklasser i foråret To
Page 62 and 63: Asger Mogensen klar til slip. Derby
Page 64 and 65: 64 Dansk Gordon Setter Klub Klubred
Page 66 and 67: Klubredaktør: Palle Krag, Venusvej
Page 68 and 69: En oplevelse Året 2010 med hunde s
Page 70:
Rågesouvlaki (Råger på spid). Te
show all

juni 2010.indd - Fjd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?