Vold som Udtryksform Vold som Udtryksform - Magasinet Vold som ...

7 . å r g a n g N r . 1 J u n i 2 0 0 1
Et nyhedsmagasin fra
Vold som Udtryksform

2
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Mål med udfordringer
Den landsdækkende indsats
med at forebygge vold i social- og
sundhedssektoren fortsætter med
uformindsket styrke i regi af Vold
som Udtryksform.
www.vold-som-udtryksform.dk
Vold som Udtryksform
7. årgang, nr. 1, juni 2001
Udgiver: Vold som Udtryksform
Sekretariat: Socialt Udviklingscenter SUS
Nørre Farimagsgade 13
1364 København K
Tlf. 3393 4450, fax 3393 5450
E-mail: sus@sus-net.dk
www.sus-net.dk
www.vold-som-udtryksform.dk
ISSN: 1396-027X. Oplag: 12.000 ex.
Red.: Per Holm (ansv.), Dorthe Perlt,
Stig I. Sørensen og Bjarne Møller
Layout & illustrationer: Chr. Schmidt
Tryk: Grafiske Løsninger
Med henblik på et forstærket
fokus på indsatsen over for
sindslidende, demente og
hjemløse misbrugere er landet nu
inddelt i fire regioner og en række
nye regionale initiativer er under
opsejling. Samtidig fortsætter de hidtidige
aktiviteter for udviklingshæmmede
og børn og unge. Vi er med disse
initiativer i gang med en revitalisering
af den voldsforebyggende indsats,
og du kan læse mere om denne
og om andre landsdækkende initiativer
fra vores Handleplan 2001 i denne
udgave af Nyhedsmagasinet.
Men først præsenterer vi et par
andre aktuelle temaer:
• De første tre artikler sætter fokus
på temaet: de fysiske rammers
betydning for forebyggelse af vold
på bo- og servicetilbud. Det er et
tema, der har fået stigende
opmærksomhed i de seneste år, og
vi får i SUS stadig flere henvendelser
herom. Vi vil forfølge temaet
i kommende numre af magasinet,
og lægger denne gang ud med
en beskrivelse af overvejelser bag
opførelse og udformning af fem
nye boliger under Minibo i Fyns
Amt.
Desuden har vi bedt initiativtageren
til det sociale botilbud Orion
i Frederiksborg Amt og arkitekterne
bag byggeriet uddybe
arkitekturens muligheder og de
fysiske rammers betydning. Rum,
rummelig og rummelighed er blevet
nøglebegreber i Orions virksomhed.
• Der har været en til tider heftig
debat om Arbejdsskadestyrelsens
håndtering af anerkendelse af psykiske
skader og lidelser som
arbejdsskader, og der er rejst kritik
heraf fra flere fagforbund. Nu har
socialministeren meddelt, at der
skal gennemføres en arbejdsskadereform
med et forventet konkret
lovforslag i næste folketingssamling.
Vi har sat spot på
Arbejdsskadestyrelsens aktuelle
praksis.
• Fra Landsforeningen SIND er der
rejst kritik af, at patienter på mange
psykiatriske afdelinger bliver
anmeldt til politiet for vold mod
personalet. Det kan medføre en
behandlingsdom for patienten på
ubestemt tid. Landsformand Bente
Djørup uddyber sin kritik af
denne praksis og opfordrer til en
dialog om, hvorfor vi anmelder en
person, der er sindssyg og indlagt
til behandling.
• Psykologisk debriefing som krisehjælp
til mennesker, der har
været udsat for voldsomme oplevelser,
er kommet i strid modvind.
En ny undersøgelse konkluderer,
at metoden ingen effekt har –
samtidig med at den anvendes på
mere end 9000 arbejdspladser i
Danmark. Vi har samlet en række
synspunkter fra debatten i artiklen
Krisehjælp i modvind.
• I Storstrøms Amt er fire voldsforebyggelsesinstruktører
i fuld gang
med at opbygge et Netværkscenter
for konflikthåndtering. Centret
skal sikre en central, samlet og
koordineret voldsforebyggende
indsats i amtet. De fire fortæller
om formål, indhold og planer for
centrets virksomhed.
Med en bevilling på 10 mio. fra Folketinget
til projekt Vold som Kommunikationsmiddel
er der gennem
det seneste år sat ekstra kog på det
voldsforebyggende arbejde. Midlerne
anvendes til igangsættelse af konkrete
voldsforebyggende aktiviteter på
uddannelsessteder og særligt udsatte
arbejdspladser i social- og sundhedssektoren.
Der er nu påbegyndt 48
udviklingsprojekter – fordelt over
hele landet. Der har været en stor
interesse for og søgning til puljen, og
mange fik desværre afslag.
Socialt Udviklingscenter SUS er
tovholder og koordinator for de mange
nye og spændende projekter.
Der arbejdes nu på at skaffe supplerende
midler, så endnu flere
udviklingsprojekter kan få støtte og
for at bidrage til, at den voldsforebyggende
indsats kan få et fast fodfæste
i alle kroge af landet. ■
Per Holm
Centerchef

Orion
I august 1997 åbnede Orion, som et socialt botilbud efter servicelovens § 93, for en gruppe af Frederiksborg Amts mest udsatte psykisk syge med
særlige sociale vanskeligheder, hvoraf flere desuden har et misbrug. Botilbuddet består af et fælleshus og 12 selvstændige lejligheder på 40 m2 fordelt
på soveværelse, badeværelse og stue med åbent køkken, desuden en skurvogn til en beboer samt et eksternt pensionat med seks beboere.
Herudover er der et stort Kulturhus med café, som udbyder aktiviteter og beskæftigelse til både lejere og eksterne brugere. Lejerne indgår aftale om
et individuelt sammensat servicetilbud, bl.a. med bostøtte, som har til formål at støtte den enkelte til et selvstændigt liv, bryde isolation og kompensere
for nedsat eller tabt evne til at tage vare på sig selv.
Med udgangspunkt i Orion findes også et støtte- og kontaktteam til eksterne brugere, en hostelfunktion med seks værelser til akut og midlertidig
overnatning. Samtidig er Orion base for amtets Akutteam, som i aften- og nattetimerne kan rykke ud til sindslidende i hele amtet. I år påbegyndes
i samarbejde med Den Boligsociale Fond bygningen af 16 nye lejligheder på nabogrunden.
Navnet Orion associerer til
stjernehimlen, der fylder det
uendelige rum med billeder af kaos
og skønhed. Nede på jorden
har Orion konkret sit udspring i
nødvendigheden af at skabe rum
til en gruppe borgere, som i særlig
grad er handicappede i forhold
til at opretholde en bolig, kombineret
med vanskeligheder i relation til
kontakt og samvær med andre
mennesker.
Af Kirsten Braad, leder, Orion
Rum, rummelig, rummelighed
Rum, rummelig og rummelighed er et
ordspil, som samler nogle af nøglebegreberne
for Orions virksomhed. De
fysiske rum defineres som private,
halvoffentlige og offentlige. Rummelig
er udtryk for vores arbejdsmetode.
Der arbejdes aktivt med at skabe synlighed
om rummenes karakter og
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Orion – et sted i rummet
kvalitet. Form og indretning skal
understøtte brugerens bevidsthed
om, hvor man er, hvilke muligheder
rummet åbner op for og hvem man
kan forvente at skulle dele det med.
Med ordet rummelig gives signal
om, at det drejer sig om at give plads
og finde veje til konstruktivt samvær,
hvor konflikter giver grobund for
vækst fremfor vold. Rummelighed
beskriver den kvalifikation hos medarbejderne,
som kan udtrykkes som
evnen til professionelt at kunne rumme
andre menneskers angst og kaos.
Som metode betyder det at stille sig
fagligt og menneskeligt til rådighed
med det formål, at brugeren får indflydelse
på egen tilværelse, som herre
i eget hus, med rettigheder og ansvar
som andre borgere i samfundet. Det
kræver kompetence til at kunne
reflektere over egen praksis, tilegne
sig ny viden, ændre rutiner og udvikle
ny praksis medens arbejdet pågår.
I det følgende gives eksempler på
vores forståelse af rumbegreberne
med særligt fokus på betydningen i
forhold til forebyggelse af vold.
Herre i eget hus
Boligen er lejerens private rum, som i
bedste fald udvikler sig til at få karakteren
af et hjem, hvor man er herre i
eget hus. Vi betragter det at have en
egen bolig som en ukrænkelig ret,
der ikke kan gøres til genstand for
pædagogisk konsekvens. Det betyder
med andre ord, at man ikke mister
sin bolig, selv om man har krænket
andre. Det betyder, at man som lejer
skal aflære gammel erfaring og
adfærd, når man ikke behøver at bruge
kræfter på at afprøve grænser,
men kan bruge energien til at give
dagligdagen mere kvalitet. Der betales
husleje, og følgelig er det lejeren,
som suverænt bestemmer, hvordan
boligen benyttes og hvem der kan
Set i forhold til det voldsforebyggende aspekt, er det af stor betydning, at boligen har en sådan kvalitet,
at det er attraktivt at opholde sig der, og at den reelt giver mulighed for selvstændigt livsførelse.
3

4
besøge den. I lighed med andre boligkomplekser
er viceværtfunktionen
vigtig og varmemesteren er kendt og
respekteres for sin kontante vejledning
og hjælp.
Set i forhold til det voldsforebyggende
og konfliktløsende aspekt, er
det af stor betydning, at boligen har
en sådan kvalitet, at det er attraktivt
at opholde sig der, og at den reelt
giver mulighed for selvstændig livsførelse.
Metodisk er det helt afgørende,
at privatsfæren respekteres som et
fundament for personlig udvikling
med forståelse for, at selvfølelse er
naturligt knyttet til oplevelsen af at
klare sig selv. Det er det felt, man
som medarbejder befinder sig i, når
man arbejder i brugerens eget hjem,
og rummeligheden i særlig grad folder
sig ud.
Fællesskabet
I et socialt boligbyggeri taler man
ofte om et områdes sociale bæredygtighed,
forstået som evnen til at
udvikle relationer og løse konflikter.
Enhver ved at naboskab kan være
vanskeligt og til tider en belastning.
Man kan sædvanligvis ikke selv vælge
sin nabo i en opgang, og selv i
bebyggelser, hvor man har besluttet
at bo sammen og har sat en fælles
dagsorden, kan der opstå problemer.
Møder i andelsboligforeninger eller
grundejerforeninger kunne med rette
gøres til studie for konfliktforskning.
Det er i dette perspektiv, forventningerne
til et fællesskab mellem boligernes
lejere også skal ses.
Boligernes Fælleshus udgør de
halvoffentlige rum, hvor brugerkredsen
er begrænset til lejere og bostøt-
Midtvejskonference
Vold som Kommunikationsmiddel
temedarbejdere. Huset er en fælles
ressource i lighed med gårdhaven og
de omliggende nyttehaver. Huset
rummer opholdsrum, køkken/alrum
og bryggers samt indtil videre også et
mindre kontor. Husets kvalitet kan i
lighed med andre rum bestemmes
som graden af overensstemmelse
mellem husets formål, det der kan
udspille sig, og det der i praksis
udspiller sig.
Udnyttelsen af huset bestemmes
af lejerne. Medarbejderne kan være
inspiratorer og mæglere, men deres
fornemmeste opgave er at støtte
lejerne til at indtage rummene og
udnytte de muligheder, huset og
omgivelserne giver. Beboermøderne
er kernen i udviklingen af fælles
ansvar og afgrænsning af husets rummelighed.
Der arbejdes med at skabe
fælles aktiviteter, udvikle en fælles
forståelse af acceptabel adfærd og
træffe beslutninger om fælles færdselsregler.
Her synliggøres grænsen
mellem privat og offentlig optræden.
Mange lejere forsøger tilbagevendende
at inddrage fællesrum til private
formål, lufte sin dyrt indkøbte
eller organiserede brandert, sætte
pornofilm i videoen og anden grænseoverskridende
opførsel, som kan
virke generende og angstprovokerende
for andre lejere. I praksis fordrer
det foruden rummelighed også diplomatisk
håndværk at være mægler og
inspirator blandt en gruppe spændende
mennesker, som er udprægede
individualister med et udtalt behov
for behovsopfyldelse her og nu.
Fælleshuset kommer på den måde
til at give rum til praktiske øvelser i
forhandlingsteknik og konfliktløs-
✘i kalenderen
Den 31. oktober 2001 gennemfører Socialt Udviklingscenter SUS midtvejskonferencen
Vold som Kommunikationsmiddel på Hotel Nyborg Strand.
Blandt oplægsholderne er:
✱ Psykiater Bjørn Kaldan
„Definition af vold“
✱ Forfatter og præst Johannes Møllehave
„Om begrebet angst“
Endelig program ligger klar i slutningen af juni måned.
Yderligere oplysninger: Kontakt Socialt Udviklingscenter SUS, tlf. 33 93 44 50.
Se også www.vold-som-udtryksform.dk
ning, og baserer sig som sådan på et
voldsforebyggende tankesæt. I bund
og grund drejer det sig om at dyrke
kreativitet og demokrati hånd i
hånd, også selvom kognitive forstyrrelser
og angstfyldte forestillinger tilbagevendende
sætter dagsordenen i
stå. Det er en langsom proces, men
der er udvikling, og en af de metodiske
forudsætninger er troen på, at
mennesker både har behov for og
ønsker positiv kontakt med sig selv
og andre.
Kulturhuset
Med multihuset bevæger man sig
over i et meget stor og helt offentlig
rum med adgang for mange mennesker
med meget forskellige ærinder.
Udstillinger, møder, boldspil, foredrag,
musik, café, fest og julemarked.
Hvor Fælleshuset er et beboerhus,
er Kulturhuset et medborgerhus,
hvor man ikke kan forudse, hvem
man kan møde, eller hvad der kommer
til at foregå. Det betyder ikke, at
man ikke kan have indflydelse, blot
at den skal deles med mange interessenter.
Her arbejdes igen med at skabe
synlighed om rummets karakter, at
definere områderne ved indretning
og afgrænsning af funktioner, for at
skabe forudsigelighed og tryghed.
Kulturhuset byder på oplevelser, men
også den udfordring det kan være at
skulle orientere sig i et offentligt
rum, hvor alle principielt er på besøg.
Set i voldsforebyggende perspektiv
betragtes aktivt misbrug og stærk
påvirket tilstand eller højrøstet tale
som tilhørende privatsfæren, hvor
der arbejdes individuelt med problemstillingen.
I eget hjem får forskellige
tilstande en anden karakter,
og man kan få hjælp til at gennemleve
de bagvedliggende frustrationer
eller psykotiske forestillinger, uden at
komme i konflikt med omgivelserne.
I et hus, der ikke er præget af husordener
og ordensreglementer, kan
man konkludere, at her gælder ikke
særregler, men en særlig indlevelse
og indsats. Her gælder de i samfundet
vedtagne love og regulativer, som
gælder for os alle. I vores arbejde tager
vi afsæt i overbevisningen om, at
alle mennesker uanset graden af handicap
har potentiale til udvikling og
heling. Vores erfaring er, at opmærksomhed
på samspillet mellem rum –
rummelig og rummelighed er afgørende
i forhold til oplevelsen af selvværd,
og for at volden minimeres. ■

V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Arkitekturens muligheder
og de fysiske rammers betydning
I Hillerød er Orion blevet til i tæt
dialog med brugere og personale.
Resultatet er et byggeri, som både
opfylder de rent praktiske behov og
samtidig udstråler sikkerhed,
tryghed og overskuelighed.
Af Gurli Andreassen, Cubo Arkitekter A/S
En arkitektonisk opgave består
ofte af en tolkning og oversættelse
af konkrete behov og fornemmelser.
Fornemmelser for en
bygherre og dennes særlige ønsker og
for en byggegrunds særlige karakter.
Der tages udgangspunkt i byggepro-
gram, økonomi og lovgivning, men
uskrevne regler og ofte svært definerbare
fornemmelser for rummelighed
spiller en lige så stor rolle i arkitektens
arbejde.
Kendskab til menneskets sanser
og menneskets egne størrelsesnormer
er en vigtig forudsætning for udformning
og dimensionering af fysiske
rammer. Arbejdet tager således dels
udgangspunkt i specifikke krav, dels i
fornemmelser, og munder ud i et forsøg
på at skærpe forståelsen af de fysiske
rammer, befordre aktivering af
sanser, og således søge at tilfredsstille
både psykologiske og basale behov.
Fornemmelser er også grundlaget
for formgivning af kendte, traditionelle
institutioner, som museer, biblioteker
og domiciler. Når det kommer
til boliger uden om den almene
bolig, er der brug for råd og vejledning
i dialog med boligens brugere.
Det bedste resultat udspringer af
samarbejde og dialog, men først og
fremmest af et socialt engagement.
Tryghed og overskuelighed
I 1995 vandt Cubo Arkitekter A/S
en konkurrence om udformning af et
behandlingscenter på sygehusvaskerigrunden
i Hillerød. Det synlige
resultatet af konkurrencen er tre delelementer:
• et rådgivningscenter for misbrugere
• Orion fællescenter og boliger, som
bebos og bruges af sindslidende
mennesker, der af forskellige årsager
ikke evner at indgå i en traditionel
bosammenhæng
• 16 særlige boliger som p.t. er på
tegnebrættet.
Orion består således af tre elementer,
der danner beskyttede og overskuelige
sociale enheder, sammenkædet af
landskabelige blødgørende træk.
5

6
Hvert bygningsanlæg indeholder
attraktive inde- og uderum, og står
som tydeligt selvstændige enheder
i et grønt rum af parkagtig karakter.
Udformningen af grænsezoner,
som grønne gårde, gør det lettere
både fysisk og psykisk at bevæge sig
mellem private og offentlige rum,
og mellem ude og inde.
Opgaven med Orion har været
at forme funktioner i sammenhænge
og skabe en klarhed i de fysiske
rammer, som definerer tilholdssteder
i form af farefrit og forståeligt
miljø, hvor nicher og kroge tilbyder
beskyttelse, hvor lys og volumen
skaber fornemmelse af ubesværet
færden, hvor materialevalg
udtrykker varighed og soliditet. At
tilstræbe enkelthed og tydelighed i
arkitekturen for at øge fornemmelsen
af sikkerhed og overblik, og at
minimere og forenkle de tekniske
installationer og derved undgå forstyrrende
elementer.
Centret indeholder et voluminøst
fællesrum, som er underdelt af
et svævende møderum, et vandbassin
og en trappe, og dermed ofte
giver anledning til uformelle kontaktsituationer.
Fællesrummet inviterer
med sin karakter mennesker
og begivenheder til at passere
fra det private til det offentlige
rum. Her mødes man i forbindelse
med de daglige funktioner på ufor-
Nøgleordene for
boligerne er tryghed og
overskuelighed, hvilket
er udtrykt i firlængede
gårde, bestående af
boligrækker og fælleshuse,
som omkranser
gårdrummene.
mel vis. Nøgleordene for boligerne
er tryghed og overskuelighed, hvilket
er udtrykt i firlængede gårde,
bestående af boligrækker og fælleshuse,
som omkranser gårdrummene.
Fælleshusene er let tilgængelige,
og er placeret, så de decideret
henvender sig til beboerne.
Selve boligen opfattes som en
tryg base, hvorfra man kan vælge
at opsøge fælles opholdsmuligheder.
Boligerne er enkelt, men varieret
udformet med intimitetsskabende
nicher ved indgangene. En
vigtig karakteristik ved boligen er
nærhed til det grønne, tilgængelighed
til egen terrasse og have. I de
særlige boliger er der endvidere
lagt vægt på en visuel kontakt mellem
boligen og de grønne gårde.
Boligernes opholdsareal er opdelt i
zoner med varierende loftshøjde og
placering af vinduer.
Den endelige bebyggelses komposition
vil fremstå som en symbiose
af forskellige parametre. De
overskuelige grønne gårde, det
centrale fællesrum og den gennemgående
grønne profil for området
er alt sammen momenter, der bygger
videre på stedets karakter og
brugernes behov. De fysiske rammer
understøtter dette, idet de
udtrykker en ydre og indre ro,
noget vedvarende og bestandigt.
■
Hårdhændet
Fem udviklingshæmmede og
voldsomme beboere, der hidtil har
måttet finde sig til rette i bofælles-
skaber, eller har været isoleret i
midlertidige pavilloner i tilknytning
til en døgninstitution i udkanten af
Odense, får til februar mulighed for
at flytte ind i en selvstændig bolig,
der er bygget og indrettet specielt til
dem. Boligerne bliver samtidig
arbejdsplads for ca. 25 pædagoger,
der alle har været presset ud i
voldsomme og farlige situationer,
men som nu får mulighed for at
efterleve de mere nænsomme og
blødere værdier i serviceloven,
uden at gå på kompromis med
beboernes og deres egen sikkerhed.
Af Thomas Hye-Knudsen, journalist
De 120 medarbejdere under
Minibo, der er et bo- og aktivitetstilbud
for personer med
nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
i Fyns Amt, blev sidste år udsat for
160 overgreb fra 70 brugere. I 76
tilfælde måtte pædagoger og behandlere
indberette magtanvendelse over
for brugere. Fra næste år skulle antallet
af indberetninger gerne være faldet.
Og hverdagen for de meget forskellige
brugere og beboere på de 12
institutioner skulle blive lettere,
akkurat som det psykiske arbejdsmiljø
for pædagoger og behandlere.

V o l d s o m U d t r y k s f o r m
behandling kræver bløde boliger
De fem nye boliger løser et særforanstaltnings-problem,
som Minibo har
kæmpet med i en årrække, og som
Fyns Amt med en bevilling på seks
mio. kroner nu har besluttet at gøre
noget ved. Succeskriteriet for de nye
boliger er, at antallet af episoder med
fysisk magtanvendelse og vold bliver
bragt ned.
– Vi har ikke haft et ordentligt tilbud
til denne specielle gruppe, som
er vokset i de senere år. Nogle har i
en årrække været placeret rundt
omkring i bofællesskaber eller isoleret
i pavilloner, fordi de har været for
belastende for sig selv og omgivelserne.
Hidtil har brugere og personale i
et stort omfang måttet indrette sig
efter forholdene i de parcelhuse og
villaer, amtet har opkøbt, men med
de fem nye boliger kommer det til at
forholde sig omvendt. Her er beboere
og pædagoger sat i centrum, siger Ib
Poulsen, der er leder af Minibo.
Et kik over skulderen
For at finde frem til de nye boligers
optimale indretning, har man været
nødt til at kortlægge og gennemgå
alle de dagligdags rutiner og spontant
Adskilte lejligheder
Gulvvarme
Frirum
Bløde vægge
Noget for sanserne
Det bløde Hus
Noget for øjet
opståede begivenheder og faresituationer
mellem pædagoger og brugere.
– I stedet for at lade pædagoger og
behandlere følge hinanden har vi
ment, at det mest optimale var at få
nogen til at se på os udefra. Derfor
har vi i processen inddraget en ergoterapeut
og en fysioterapeut, der hver
især er kommet med input og forslag
til indretningen. Ud fra deres observationer
og løbende diskussioner
med pædagogerne, er der fremkommet
en rapport, som arkitekten har
haft som grundlag i sit arbejde, fortæller
Ib Poulsen.
Udfordringen har bestået i at lave
et byggeri, der dels har skullet signalere
det mere bløde pædagogiske
værdigrundlag og samtidig øge sikkerheden
for beboere og personale.
Yderligere har det været vigtigt at få
afhjulpet nogle af de praktiske ting,
som ellers kan give anledning til, at
der overhovedet opstår konflikter
mellem beboerne indbyrdes og i forholdet
til pædagogerne. Sidst, men
ikke mindst, har det været en målsætning,
at det skulle blive en bedre
og mindre psykisk belastende
arbejdsplads for pressede pædagoger.
2 udgange
Lokalt køkken
Talefrihed om vold
Egen vaskemaskine
Afværger konflikter
Et af de store problemer handler om
larm og støj, som meget hurtigt kan
skabe uro og utryghed hos alle andre,
end hos netop den beboer, der udløser
balladen. I de nye lejligheder bliver
støjen beboerens eget problem,
da alle lejligheder er fysisk adskilt.
Dørene er lavet i materialer og
ophæng, så de kan tåle at blive
smækket med. Væggene er lavet af
træ, der giver efter, hvis man bliver
skubbet eller slået mod væggene.
Pædagogerne er ikke pisket til at
få stoppet løjerne, men har mulighed
for at trække sig ud i et slags ingenmandsland,
der er et overdækket rum
som forbinder de fem boliger.
– Der er ikke tale om et fællesrum,
da beboerne ikke har noget
socialt ud af hinanden. Men det giver
pædagogerne en mulighed for at vise
den voldsomme beboer, at de ikke er
bange for vedkommende. At de stadig
er inden for synsvidde, men er
parate til at vente indtil det er sikkert
at komme ind til beboeren igen, fortæller
Ib.
Et andet konfliktområde gælder
vand og varmespild, der skyldes
Bløde vindueskarme
Smækbare døre
Runde hjørner
7

8
Udfordringen har bestået i at lave et byggeri, der dels har skullet signalere det mere bløde pædagogiske
værdigrundlag og samtidig øge sikkerheden for beboere og personale.
beboernes behov for i perioder at
skrue og dreje på alt, hvad der kan
bevæge sig. I stedet for radiatorer er
alle lejligheder udstyret med varme i
gulvet. Traditionelle vandhaner med
blandingsbatteri er afløst af haner
med fotoceller, der aktiveres når
hænderne kommer ind under hanen.
– Det betyder meget, at plejepersonalet
ikke føler sig nødsaget til at
sanktionere eller bliver irriteret over
brugernes adfærd. Hvis der skulle
opstå kritiske situationer, hvor det
for pædagogen handler om at komme
væk, så er alle rum udstyret med to
udgange. Dels er det et sikkerhedsspørgsmål,
men også for at understrege,
at vi aldrig går ind i konflikter,
men tager fysisk afstand. Uanset
hvilket rum man befinder sig i, kan
man altid komme ud, fortæller Ib.
Farlige vindueskarme
Hvis der alligevel skulle opstå spontane
og voldelige episoder, er der
ingen skarpe hjørner. Alle rum er
kvadratiske og selv æstetiske overvejelser
omkring vindueskarme har
måttet vige til fordel for sikkerheden.
Baggrunden er tragisk. Man har haft
en episode, hvor en pædagog blev
skubbet ind i en vindueskarm og
uheldigvis fik vredet nakken så kraftigt,
at hun i dag er på invalidepension.
– Det er menneskeligt opslidende.
Normalt har en pædagog typisk
holdt til presset i trekvart år, hvorefter
vedkommende er slidt op. Men da
de fem nye boliger bliver placeret i
en klynge i tilknytning til Lindegården,
der huser syv mindre belastende
beboere, har vi mulighed for at lave
en buffer, så de i alt 35 pædagoger
kan aflaste hinanden ved for eksem-
Midtvejskonference
Vold som Kommunikationsmiddel
Den 31. oktober 2001 på Hotel Nyborg Strand.
pel at skifte arbejdsfelt hver tredje
måned, fortæller Ib. En anden måde
at skabe aflastning og afveksling kan
foregå ved almindelige dagligdags
sysler, hvis ellers dagen former sig
positivt. Hver enkelt bolig har eget
køkken og vaskemaskine. Og det er
ikke mindst for at give personalet en
mulighed for at skabe et rarere og
mere afvekslende arbejdsklima.
– Man kan ikke sidde og holde i
hånd hele dagen. Og på en dårlig dag
kan maden laves i fælleshuset hos
naboen på Lindegården, forklarer Ib.
Fleksibilitet
Som leder for de 120 ansatte på de 12
institutioner under Minibo, har Ib
Poulsen det overordnede ansvar for
de ansattes ve og vel. I forhold til
voldsproblematikkerne har han valgt
ikke at ofre mange ressourcer på stort
anlagte efteruddannelsesforløb eller
projekter, men han har bevis for, at
det er muligt at fastholde medarbejderne,
hvis man udviser en tilstrækkelig
fleksibilitet i ansættelsesforholdet.
– I forhold til vold, er det tilladt at
sige fra – uden risiko for at blive
fyret. I stedet for at bruge penge på
uddannelse, har vi valgt at udvise
meget stor fleksibilitet i forhold til
medarbejderne. 96 pct. er uddannede
pædagoger, og der er rige muligheder
for at imødekomme individuelle
ønsker, hvis man har brug for at blive
aflastet. Og hvis det er svært for den
enkelte at træffe beslutningen, så
kan jeg gøre det, siger han.
Volds- og overgrebsepisoderne er
ikke til diskussion. Alle forhold indberettes
og diskuteres med Ib. Og det
er ikke op til de forurettede selv at
beslutte, om en konkret begivenhed i
✘i kalenderen
Blandt oplægsholderne er:
✱ Psykolog og direktør Per Isdal, Norge
„Mening med volden“
Se også www.vold-som-udtryksform.dk
forhold til en bruger karakteriseres
som et overgreb eller ej. Det kan
eksempelvis foregå via en kollega.
Alle har fri adgang til psykologhjælp,
og Minibo betaler udgiften for otte
behandlinger.
Ikke kun for øjet
Opgaven med at omsætte visionerne
i nybyggeriet til konkret handling
har været lagt i hænderne på Arkitektfirmaet
Lars Edmund A/S. Og
selv om det umiddelbart mere pegede
i retning af, at der skulle bygges en
miniatureudgave af Herning Svineslagteri,
så var Lars Edmund klar
over, at der ikke kunne blive tale om
massive betonvægge og dørkarme
med stålkanter. Arkitektur og materialevalg
måtte gerne afspejle den
historiske udvikling, hvor man er
gået fra tvangsfiksering og medicinering
til mere bløde og pædagogiske
behandlingsformer.
– Vi har både skulle tænke på personalet,
beboerne, forældre og
pårørende. Vi har indarbejdet personalets
tanker og overvejelser, men da
brugerne ikke kan formulere sig opererer
vi meget med sanseindtryk, og
har i arbejdet med institutioner til
handicappede børn fundet ud af, at
det er nødvendigt at give plads for, at
alle sanser har en chance for at blive
stimuleret. Arkitekturen lider i dag
under, at der typisk fokuseres for
meget på øjet, fortæller arkitekt Lars
Edmund. Den økonomiske ramme
har sat en naturlig grænse for, hvad
der var muligt at realisere, men ideen
om træhuse opfylder flere formål.
– Dels er der det økologiske og
miljømæssige aspekt, men træet
opfylder også nogle rent praktiske og
psykologiske formål. Træ har en indbygget
varme og struktur, det er
levende, smidigt og samtidig giver
det efter, siger Lars Edmund. Oprindeligt
ville man anvende cedertræ
udvendig, men da der er problemer i
forhold til brandmyndighederne
ender det nok med sibirisk lærketræ
udvendig og birkefiner indvendig.
Økonomisk giver anvendelsen af træ
en billigere anlægspris, men Lars
Edmund vurderer, at man så nok må
regne med, at det kommer til at koste
lidt mere på driften. ■

Anerkendelse af psykiske skader og
lidelser som arbejdsskader
Psykiske skader og lidelser
kan anerkendes som tre typer af
arbejdsskader: 1) ulykkestilfælde,
2) kortvarige skadelige påvirkninger
og 3) erhvervssygdomme. Artiklen
gennemgår Arbejdsskadestyrelsens
praksis ved anerkendelse af
psykiske skader og lidelser som
arbejdsskader.
Af praksiskoordinator Frank Bøgh Madsen,
Arbejdsskadestyrelsen
Flere arbejdsskadebegreber
Arbejdsskadestyrelsen vil ved modtagelsen
af en anmeldt psykisk skade
eller lidelse beslutte, hvilket arbejds-
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
skadebegreb sagen skal behandles
efter. Loven om sikring mod følger af
arbejdsskade indeholder fire arbejdsskadebegreber,
hvoraf tre er relevante
for psykiske lidelser:
1. ulykkestilfælde
2. skadelige påvirkninger af højst
fem dages varighed (også kaldet
kortvarige skadelige påvirkninger)
3. erhvervssygdomme.
Hvis der for eksempel anmeldes en
psykisk skade efter et overfald fra en
patient, vil sagen blive overvejet som
et muligt ulykkestilfælde. Ofte vil
sagen blive behandlet efter flere forskellige
arbejdsskadebegreber, da disse
i praksis kan overlappe hinanden.
Krav til anerkendelse
Den overordnede betingelse for anerkendelse
efter et af disse arbejdsskadebegreber
er, at der bevises en
årsagssammenhæng mellem skaden
eller lidelsen og en psykisk påvirkning
på arbejdet. De fleste psykiske
lidelser kan nemlig også opstå, uden
at der har været tale om, at man har
været udsat for en psykisk påvirkning
på arbejdet. De kan komme indefra,
uden at der er en kendt ydre årsag,
eller være udløst af flere forskellige
private psykiske påvirkninger.
Herudover stilles der forskellige
krav afhængig af, hvilket af de tre
arbejdsskadebegreber sagen behandles
efter.
1. Ulykkestilfælde
Hvis man i forbindelse med et overfald
af for eksempel en psykiatrisk
patient bliver slået og sparket og derved
får fysiske skader, vil der ikke
være tvivl om at sagen vil blive anerkendt.
Den fysiske skade vil i sig selv
give anledning til anerkendelsen som
et ulykkestilfælde. Hvis der samtidig
eller kort tid efter udvikles psykiske
symptomer, vil disse normalt være
omfattet af arbejdsskadens følger.
Hvis der derimod ikke har været
fysisk skade, men alene psykiske
symptomer i forbindelse med for
eksempel trusler, eller at man har
overværet en voldsom episode, bliver
det sværere at vurdere, om der er
„Den psykiske skade blev anerkendt som et ulykkestilfælde på grund af klientens
grove, verbale trusler over for sagsbehandleren og dennes familie.“
9

10
årsagssammenhæng mellem de
psykiske symptomer og en psykisk
påvirkning. For at kunne anerkende
en ulykke kræves det, at hændelsen
opfylder ulykkesbegrebet,
det vil blandt andet sige, at der skal
være tale om en „pludselig og udefrakommende
indvirkning“. I
praksis fortolker Arbejdsskadestyrelsen
dette således, at man
skal have været udsat for en psykisk
påvirkning, som vi vurderer
1) afviger i forhold til den almindelige
arbejdssituation og 2) kan udløse
psykiske symptomer hos medarbejderen.
Vi går ud fra, at man ikke kan få
psykiske lidelser af påvirkninger, som
ligger inden for arbejdets almindelige
rammer. Hvis man alligevel får
psykiske symptomer, formodes
dette at skyldes forhold
uden for ens arbejde.
Ikke alle trusler anses for at
være psykisk belastende
Ved vurderingen af, om den psykiske
påvirkning kan udløse de psykiske
symptomer, lægger vi blandt andet
vægt på styrken, varigheden og
påvirkningens karakter, herunder om
der har været tale om livsfare, om
medarbejderen har følt sig hjælpeløs
og på karakteren af en eventuel
aggression fra en anden person.
Efter praksis er det derfor ikke alle
former for trusler om for eksempel
vold, der kan anses for at være relevante
som årsag til en psykisk skade.
Dette vurderes i forhold til medarbejderens
normale arbejde. Hvis man
arbejder med personer, der ofte
udsætter personalet for trusler, som
normalt ikke kan ventes at
blive udført, vil anerkendelse
kræve, at
situationen har
Hvad skal der til for at de psykiske men af et voldeligt overfald eller trusler om vold
anerkendes som arbejdsskade?

været usædvanlig i forhold til det
almindelige arbejde. Der vil ved denne
vurdering blandt andet blive lagt
vægt på, om truslen har været meget
konkret, om der er risiko for, at truslen
bliver udført, om der blev truet
med våben og lignende forhold.
Fra praksis kan nævnes følgende
eksempler på sager:
Truede gravid lærer
En 17-årig elev blev efter en irettesættelse
på grund af overtrædelse af
skolens regler om tobaksrygning
vred, og tog fat i lærerens trøje ved
brystet med begge hænder. Læreren
var gravid og blev meget bange for, at
der skulle ske hende noget. To af de
andre elever fik eleven til at slippe.
Det psykiske chok blev anerkendt
som et ulykkestilfælde på grund af
elevens truende adfærd med direkte
fysisk kontakt, der havde haft en
voldsom karakter, der lå udover,
hvad der normalt må antages at følge
af varetagelsen af arbejdet som folkeskolelærer.
Truede sagsbehandler telefonisk
En sagsbehandler blev under en telefonsamtale
udsat for trusler fra en klient.
Klienten var kendt i kommunen
som en særdeles voldelig klient med
en voldsom udadrettet aggressivitet.
Truslerne gik ud på, at klienten
spurgte sagsbehandleren, om hun
nogensinde havde prøvet at stå med
en revolver for panden, samt at hun
aldrig ville kunne føle sig sikker,
hverken dag eller nat, da han vidste,
hvor hun og hendes datter boede.
Den psykiske skade blev anerkendt
som et ulykkestilfælde på
grund af klientens grove, verbale trusler
over for sagsbehandleren og dennes
familie. Truslen havde haft en så
alvorlig karakter, at det lå udover,
hvad der måtte antages at følge af
varetagelsen af arbejdet som sagsbehandler
i kommunens pensionsafdeling.
Som eksempel på en telefontrussel,
hvor der ikke var en tilstrækkelig
psykisk belastende påvirkning, kan
nævnes følgende eksempel: En socialrådgiver
anmeldte psykiske symptomer
efter at være blevet truet på
livet telefonisk af en klient, hun ikke
kendte. Der forelå dog ingen umiddelbare,
håndgribelige tegn på, at en
faretruende situation kunne opstå
øjeblikkeligt. I tilfælde, hvor der
ikke er mulighed for at udføre trusler-
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
ne, vil sagen normalt ende med en
afvisning.
2. Kortvarige skadelige
påvirkninger
Hvor den psykiske påvirkning har
varet i længere tid, men under fem
dage, kan der blive tale om at anerkende
en psykisk lidelse som en kortvarig
skadelig påvirkning.
Såfremt der kan sandsynliggøres
en årsagssammenhæng mellem en
længerevarende psykisk belastning,
der er ekstraordinær i forhold til det
sædvanlige arbejde og en psykisk
lidelse, så vil der normalt kunne
anerkendes en kortvarig skadelig
påvirkning.
Seksuelt krænket
Fra praksis kan nævnes en sag, hvor
en kvinde på sin arbejdsplads gennem
to nætter blev udsat for gentagne
psykiske og fysiske seksuelle
krænkelser fra en mandlig kollega,
som hun var på vagt sammen med.
Kvinden blev under episoderne
blandt andet forsøgt fastholdt og truet
med at blive opsøgt i hjemmet.
Forløbet førte til, at den kvindelige
medarbejder blev chokeret, bange og
anspændt. Sagen blev anerkendt, da
vi vurderede, at der var en årsagssammenhæng
mellem chikanen og kvindens
tilstand.
3. Erhvervssygdomme
Såfremt den psykiske påvirkning
varer længere tid end fem dage og
eventuelt op til adskillige år, vurderer
vi, om en anmeldt psykisk lidelse kan
anerkendes som erhvervssygdom.
Anerkendelse som erhvervssygdom
kræver, at lidelsen udelukkende
eller i overvejende grad kan anses for
at være forårsaget af arbejdets særlige
art. Der stilles altså større krav til
årsagssammenhængen end ved ulykker
og kortvarige skadelige påvirkninger.
Fængselsbetjent
Som eksempel på en anerkendelse
som erhvervssygdom kan nævnes en
fængselsbetjent, der fra 1970-78 havde
været ansat ved en forvaringsanstalt,
hvor han havde været udsat for
en længere række særligt belastende
voldsepisoder. Han havde således
været tilknyttet et specialkorps, som
skulle rykke ud ved voldsepisoder. I
1978 var han ved en samtale med en
psykiatrisk læge blevet foreslået at
Fakta
Den nævnte pressemeddelelse fra 5.
april 2001 kan læses på Socialministeriets
hjemmeside.
Arbejdsskadestyrelsen har i
november 2000 udgivet en vejledning
om psykiske lidelser, der kan købes
for 80 kroner ved henvendelse til
Arbejdsskadestyrelsens Kundecenter på
telefonnummer 39 17 77 00. Denne og
andre vejledninger kan også læses på
Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside:
www.ask.dk under punktet Publikationer.
Der kan læses mere om
Arbejdsskadestyrelsens praksis
ved anerkendelse af psykiske lidelser i
„Arbejdsskadestyrelsens praksis 2000“,
der kan læses på styrelsens
hjemmeside.
finde et mindre belastende arbejdssted.
Lægen gav udtryk for, at han
var nedslidt og udbrændt. Fængselsbetjenten
tog konsekvensen heraf og
arbejdede i de følgende år i en række
arresthuse, indtil han blev sygemeldt
i 1994.
Det blev vurderet, at fængselsbetjenten
siden 1978 have haft symptomer
på en psykisk lidelse svarende til
en posttraumatisk belastningsreaktion
præget af angst. Siden da havde
han gradvist følt sig dårligere og
dårligere tilpas. Det blev vurderet, at
der var påvist en psykisk lidelse, som
i overvejende grad kunne anses for at
være forårsaget af arbejdets særlige
art. Sagen blev derfor anerkendt som
en arbejdsskade.
Ny arbejdsskadereform
Den 5. april 2001 har socialministeren
udsendt en pressemeddelelse. Det
fremgår heraf, at regeringen nu vil
tage fat på at lave en arbejdsskadereform,
og at det er regeringens ambition
at fremsætte et konkret lovforslag
i næste folketingssamling. Ministeren
har henvist til, at han dels vil se
på, om de gældende arbejdsskadebegreber
er tidssvarende, dels ønsker
han en mere smidig og hurtigere
sagsbehandling af arbejdsskader.
■ 11

12
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Patienter
bliver meldt
til politiet
under
indlæggelse
på de
psykiatriske
afdelinger
Mange sindslidende er i
forvejen indlagt – måske fordi
de er til fare for sig selv og andre –
men risikerer alligevel at få en
behandlingsdom på ubestemt tid
pga. en voldsepisode, som har
fundet sted i behandlingsperioden.
Bruges patienten på denne måde
som en sikkerhedsgaranti for
personalet? Og hvem går ind og
hjælper patienten, når hændelsen
er sket?
Af Bente Djørup, landsformand for SIND,
uddannet sygeplejerske
På mange psykiatriske afdelinger
har patienter oplevet at blive
anmeldt til politiet for vold
mod personalet. Fra Arbejdstilsynet
ved vi, at der er en stigning i anmeldelser
af vold på arbejdspladsen. Volden
kan forekomme med mange
ansigter og i mange forskellige situationer.
Vi kan tage skade på psyken,
hvis vi oplever en voldsom begivenhed,
som fx et bankrøveri, overfald,
trusler om vold eller trusler på livet
for os selv og familien.
For de ansatte i psykiatrien er det
en kendsgerning, at patienterne er
sindssyge, dvs. til fare for sig selv eller
andre. Arbejdsopgaven og målgruppe
er kendt og man ved, at nogle af patienterne
er tvangsindlagt. Som psykisk
syg oplever man i perioder verden
anderledes, og opfatter de ting,
der bliver sagt, på en anden måde.
Dette kan bringe den syge til at gøre
ting, som er uhensigtsmæssige over
for medarbejderne i afdelingen, som
fx at slå ud efter personalet eller
direkte overfalde dem.
Arbejdsskader bør altid anmeldes
til sikkerhedsorganisationen, og hvis
der kommer en sygemelding ind i billedet,
skal arbejdsskaden anmeldes
efter arbejdsmiljøloven. Alt dette er
gode foranstaltninger, da sikkerhedsgruppen
på denne måde får en mulighed
for at sikre personalet ved forebyggende
foranstaltninger som fx
supervision, efteruddannelse, indretning
af de fysiske rammer samt at se
på normeringen og fagpersonernes
faglige baggrund.
Men at de syge skal anmeldes til
politiet ved voldelige arbejdsskader,
når de i forvejen er anbragt et sted,
hvor de modtager behandling for
deres til tider anderledes adfærd, kan
virke uforståeligt.
Sikkerhed for erstatning
Når man spørger om årsagen til
anmeldelsen svarer personalet, at det
er for at være sikker på at kunne få
erstatning, hvis dette skulle blive
nødvendigt. I mange tilfælde får den
sindslidende en behandlingsdom på
ubestemt tid. Da patienten i forvejen
er i behandling, er resultatet af dommen,
at opholdet på den psykiatriske
afdeling bliver på ubestemt tid. Risi-
Som ansat i psykiatrien er man et redskab til at sikre en kvalitativ
behandling af et lidende sind.
kerer man dermed ikke, at patienten
på denne måde kan blive brugt som
en sikkerhedsgaranti, såfremt personalet
på et senere tidspunkt eventuelt
skal søge om arbejdsskadeerstatning?
Det er forståeligt nok, at personalet
stiller krav om, at de sikres, hvis
de senere skulle få brug for at rejse
en erstatningssag. Men forståelsen
mangler for, hvorfor det er domstolen,
der skal sikre personalet over for
tredje mand. Sikkerhedsorganisationerne
har de fleste steder indført et
påbud om, at alle skader skal anmeldes,
også selvom de ikke giver sygefravær.
Dermed er der over for en
uvildig instans afgivet en erklæring
om et hændelsesforløb.
Sikkerhedsorganisationen burde
være den, der til enhver tid kunne
dokumentere og bekræfte, at der har
været en voldsepisode, og hvem de
involverede personer var. Med min
viden om hvordan en sikkerhedsorganisation
kan arbejde, finder jeg det
ikke nødvendigt, at en voldsepisode
skal til en domstol for at sikre, at det
retslige grundlag er tilstede for en
evt. senere erstatningssag. Sikkerhedsorganisationen
bør være den
instans, der kan sikre, at enhver
voldsepisode eller anden arbejdsskade
nedskrives og arkiveres til evt.
senere brug.
Tvangsloven er den lov, der sætter
rammen for hvilke tiltag, der skal
gøres for en sindssyg, og hvilke handlemuligheder
personalet har, når
patienten er til fare for sig selv og
andre. Det er således muligt at tilrettelægge
en plan for, hvordan man
som ledelse kan sikre personalet i forhold
til erstatningssager.
Efter en voldsom voldsepisode
skal personalet og patienten mødes
igen i et eller andet forum, evt. et
behandlingsforløb, og det er derfor
meget vigtigt hvilken linie, der er
lagt fra ledelsens side til at imødekomme
begge parters behov for
hjælp til at komme videre.
Forebyggelse
Grundlæggende skal der i psykiatrien
arbejdes med at forebygge voldsepisoderne
bl.a. ved at sikre, at personalet
har den faglige baggrund, der er

nødvendig til løsning af opgaverne,
ved at sikre, at de personligt har styrken
til at arbejde med mennesker, og
at de kan lide at arbejde i psykiatrien.
Som ansat i psykiatrien er man et
redskab til at sikre en kvalitativ
behandling af et lidende sind. Derfor
må man ved ansættelser tage højde
for hele det faglige menneske, og
ikke kun være optaget af, at der
mangler medarbejdere. Der har fra
politisk side været forslag fremme
om, at man for at afhjælpe personalemanglen
i psykiatrien, kunne
„hive“ borgere ind, som man lige
kunne give et år med undervisning
og lidt praktisk arbejde på nogle
afdelinger. Det ville være at svigte
patienter og personale, hvilket også
ville vise sig ved flere skadeanmeldelser
vedrørende vold.
Der skal til stadighed arbejdes
efter, at opgaverne er tydelige og
beskrevne, at alle bliver løbende
introduceret til nye som gamle opgaver
samt at der er viden og information
tilstede om hvilke mål og metoder,
der skal arbejdes ud fra.
Hvordan kan personalepolitikken
være med til at danne rammen om,
hvordan man kan forebygge og undgå
vold?
– Ved at alle ved, hvilken adfærd
man skal have i de forskellige situationer,
hvilke værdier man arbejder
ud fra, og hvad der forventes i forhold
til en arbejdsindsats. Dernæst
skal personalet vide, hvordan sikkerhedsorganisationen
arbejder, hvordan
den kan bruges, og hvilken
omsorg der er tilstede ved sygdom og
voldsepisoder.
Et fælles ansvar
En psykiatrisk afdeling skal være et
sted, hvor patienten, personalet, de
pårørende og andre er trygge ved at
opholde sig. Vi har alle en forpligtigelse
til at være med til at gøre dårlige
forhold bedre og råbe højt, når
noget ikke fungerer. Dette gælder
også for personalet, hvis de ikke føler
sig i stand til at håndtere behandlingen
af en patient på tilfredsstillende
vis. De må så melde ud og lade en
anden fagperson komme til. Evnen
til at sige til og fra er en forudsætning
for, at psykiatrien kan få nye medarbejdere,
som finder arbejdet udviklende,
og som tør være tilstede, selvom
det til tider kan være svært.
Utryghed vil altid forplante sig til
patienterne, og ingen medicin kan
fjerne den. Et fælles ansvar for
arbejdspladsen, et fælles ansvar for at
voldsepisoder undgås, og et fælles
anliggende, således at den sindssyge
ikke bliver draget til ansvar, kunne
være en begyndelse til at undgå en
voldsepisode og dermed skabe rum
for den sindssyge til at være tilstede i
et helt behandlingsforløb.
Må det være undtagelsen at den
sindssyge anmeldes under en indlæggelse
på en psykiatrisk afdeling.
Må man bruge sikkerhedsorganisationen
til det, den er god til: beskrive,
opsamle, forebygge, give råd og
vejledning samt sikre arkivering.
Hvis du og jeg vil være med til at
gøre det nemmere at være patient og
personale i psykiatrien, så start der,
hvor du er, med at snakke om hvorfor
vi anmelder en, der er sindssyg og
indlagt til behandling. ■
En bog fra Vold som Udtryksform:
Job med vold
En række personer giver i bogen deres
bud på væsentlige teoretiske og metodiske
spørgsmål i arbejdet med at forebygge vold
i social- og sundhedssektoren.
Bogens målgruppe er ledere, medarbejdere
og beslutningstagere i social- og sundhedssektoren.
Også studerende på socialog
sundhedsuddannelserne vil kunne finde
faglig inspiration til deres fremtidige virke.
Indhold:
Vold på jobbet en fælles udfordring
Per Holm, Socialt Udviklingscenter SUS
Voldens aspekter
Henrik Robert Nielsen, Viborg Amt &
Ingrid Hviid, Fyns Amt
Aggression og vold – et bidrag til
begrebsafklaring
Bjørn Kaldan, Sikringsafdelingen i Nykøbing
Sjælland & Bodil Svare, Vestsjællands Amt
Ledelsen er drivkraften
Charlotte Bredal,
Forbundet af Offentligt Ansatte
Ledelse og samarbejde i
specialpædagogisk arbejde
Hanne Kildevang, Århus Amt
Refleksioner over omsorg og vold
Lise Lotte Schrøder, BST Københavns
Kommune
Den professionelle rolle
Ida Schwartz, Odense Socialpædagogiske
Seminarium
Den dynamiske model – at tackle vold
med teoretisk refleksion
Naja Schødt Jensen, Bo Grindsted &
Knud Ejner Jessen
Krisepsykologi
Liv Starheim,
BST Københavns Kommune
Psykologisk debriefing
Ingrid Hviid, Fyns Amt
Bogen er på 170 sider.
Prisen er 150,- kr. (+ forsendelse)
Job med vold kan bestilles ved henvendelse
til Socialt Udviklingscenter SUS,
på tlf. 3393 4450, fax 3393 5450 eller via
e-mail adressen sus@sus-net.dk
13

14
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Hvad er psykologisk debriefing?
Begrebet psykologisk debriefing har sin oprindelse i USA og blev primært
anvendt til gruppeterapi blandt redningspersonale, men bruges nu
også i andre sammenhænge.
Psykologisk debriefing anvendes således som krisehjælp til mennesker
(„ofre“), der har været udsat for voldsomme oplevelser – bl.a. trafikulykker,
vold, voldtægt og naturkatastrofer. Ofrene kan fx være de direkte
involverede, redningsmandskabet eller tilskuere til begivenheden. Voldsomme
oplevelser kan have varige negative følgevirkninger både for det
enkelte menneske, der har været udsat for sådanne hændelser, og for en
gruppe (fx et redningsmandskab), der også fremover skal arbejde sammen
i den type situationer.
Psykologisk debriefing kan beskrives „som en samtale, der har til formål
at understøtte en efterbearbejdning af en belastende oplevelse“
(Hviid 2000, s. 153). Udover at mindske unødvendig psykisk lidelse kan en
debriefing være med til:
Kilder:
Dagens Medicin 1. februar 2001
Ingrid Hviid i: Job med Vold
(red. Per Holm, København 2000)
Telefoninterview med Johanne Bratbo,
formand for Dansk Psykologforening
• at diskutere indtryk, følelser og reaktioner
• at mindske spændinger
• at mindske en opfattelse hos deltagerne af, at deres reaktioner er
unormale
• at mobilisere ressourcer til gensidig støtte og samhørighed i gruppen
• at forberede på symptomer og reaktioner, som kan optræde i fremtiden
• at rådgive om, hvordan man håndterer stress-symptomer
(Hviid, s. 153).
En psykologisk debriefing finder typisk sted et par dage efter, at den
traumatiske oplevelse har fundet sted, og vil normalt vare et par timer.
Metoden skal ses som et supplement til individuel krisehjælp og kan derfor
ikke erstatte krisehjælpen.
Krisehjælp i modvind
Eksperterne strides: Er den
mest udbredte behandlingsform
for krisehjælp til ofre nytteløs?
Behandlingsformen kaldes
psykologisk debriefing og har
været anvendt igennem de seneste
20 år. En ny undersøgelse fra
Dansk Krise- og Katastrofe-
psykologisk Selskab viser,
at metoden tilsyneladende ingen
effekt har. Blandt eksperter
hersker der dog uenighed, idet
flere udtrykker et behov for en
bedre dokumentation af metoden
og effekten af den.
Af Jan Steving, freelance-skribent
IDanmark anvendes psykologisk
debriefing mange steder – således
anvender fx 53 kommuner, tre
amter og mere end 9000 arbejdspladser
ordningen gennem et abonnement
hos Falck. Debriefing anvendes
vidt forskelligt og udøves af både psykologer,
psykiatere og ikke-professionelle
behandlere. De erfaringer, der
hidtil har været på området, viser, at
ofrene overordnet har været tilfredse
med den hjælp, de har fået.
I tidsskriftet Dagens Medicin
(februar 2001) kan man imidlertid
under overskriften „Krisehjælp er
uden virkning“ læse, at Dansk Kriseog
Katastrofepsykologisk Selskab
(DKKS) retter et voldsomt angreb på
psykologisk debriefing som krisehjælp.
Psykolog og ph.d. Mikkel
Arendt fra Århus Universitet har
foretaget en sammenlignende undersøgelse,
der baserer sig på mere end
100 internationale forskningsprojekter.
Mikkel Arendt mener, at det er
nødvendigt at revidere brugen af krisehjælp,
idet psykologisk debriefing
Der er et misforhold mellem eksperternes kritik af metoden og ofre,
der udtrykker deres tilfredshed med forløbet.

ikke lever op til målsætningen om at
hjælpe ofrene med at bearbejde en
traumatisk oplevelse hurtigere. Mikkel
Arendt konkluderer, at psykologisk
debriefing ikke medvirker til at
forebygge senere traumatiske stresssymptomer,
og tilføjer, at metoden
kun har vist positive resultater, når
den anvendes over for professionelle
redningsfolk.
„…men politikere i mange amter
og kommuner har glemt at bruge
deres sunde fornuft, da de lavede et
beredskab. De har ikke forholdt sig
kritiske til, hvad de lægger i ordet
krisehjælp, og de har ikke stillet
spørgsmål ved om formålet virkelig
er at forebygge kriser,“ udtaler Mikkel
Arendt (Dagens Medicin, februar
2001).
DKKS står ikke alene i sin kritik
af psykologisk debriefing som krisehjælp.
Ledende psykolog Anders
Korsgaard Christensen fra Rigshospitalet
udtaler til Dagens Medicin, at
psykologisk debriefing kun bør
anvendes over for indsatspersonale
som fx brandfolk, politi og lokoførere.
Anders Korsgaard Christensen
påpeger, at metoden er særdeles
anvendelig, såfremt den benyttes på
den rigtige måde, og tilføjer, at det er
vigtigt for ofret at kunne se sin rolle i
en større sammenhæng og opleve, at
det ikke er ens egen skyld. Han
understreger, at debriefingen ikke må
starte før tidligst et døgn efter, at
begivenheden har fundet sted, og at
kun professionelle behandlere må
bruges – ellers virker metoden ikke
efter hensigten.
Kritikken vedrørende psykologisk
debriefing er dog tidligere blevet
imødegået – og der er lavet en undersøgelse
af, om denne kritik er berettiget.
Konklusionen på undersøgelsen
var, at de tidligere kritiske undersøgelser
ikke er udført på et sådant
grundlag, at effekten af psykologisk
debriefing kan vurderes. Interventionerne
lever ikke op til de krav, der
stilles til psykologisk debriefing. Det
nævnes således, at:
• indsatsen retter sig typisk mod
enkeltpersoner, og gruppedynamiske
kvaliteter inddrages ikke
• tiden mellem traume og intervention
er ofte for lang i forhold til
det anbefalede (24-72 timer)
• det er ikke godtgjort, at det er kvalificeret
personale, der har udført
psykologisk debriefing
• adækvat psykologisk debriefing
kan ikke gennemføres inden for de
interventionsmuligheder, som er
angivet (45-60 minutter) (Hviid
2000, ss. 164-165).
Kan ressourcerne
udnyttes bedre
Psykologisk debriefing har i mange
lande – herunder også Danmark –
været en af de hurtigst voksende former
for krisehjælp. Den øgede brug
af krisehjælp gør det svært for danske
psykologer at følge med efterspørgslen,
og flere er begyndt at stille
spørgsmål ved, om det egentlig er de
rette, der får hjælp? Det gør fx overlæge
fra distriktspsykiatrisk Center i
Gentofte, Christian Simonsen. Han
mener, at man kun bør bruge psykologer
og psykiatere til at „screene“ de
involverede i fx en ulykke for at finde
frem til de ofre, der virkelig har
brug for et længerevarende terapiforløb
– og så behandle dem. Der bruges
i dag for mange ressourcer på at
behandle alle involverede på samme
måde, når metoden kunne anvendes
mere målrettet. „Jeg deler ikke psykologernes
bekymring for at lade
ikke-professionelle tage sig af debriefing“,
siger Christian Simonsen til
Dagens Medicin (februar 2001).
Amtsrådsforeningen og Beredskabstyrelsen
har bedt Christian
Simonsen om at komme med forslag
til, hvorledes et landsdækkende
beredskab for krisehjælp kan se ud.
Hensigten er at udarbejde ét samlet
beredskab, så indsatsen på denne
måde kan blive mere ensartet og
systematisk. Mange af de ordninger,
der eksisterer i dag, beror på en
betænkning fra 1992, der pålagde
amterne at lave planer for et psykisk
beredskab, og er derfor forskellig fra
amt til amt.
Der hersker således fortsat en del
uenighed på området. Flere eksperter
påpeger, at der er et misforhold mellem
eksperternes kritik af metoden
og så de ofre, der udtrykker deres
positive oplevelse af forløbet, når de
spørges i tilfredshedsundersøgelser.
Eksperterne fremhæver, at der på
trods af den store udbredelse af psykologisk
debriefing i Danmark ikke
er gennemført evalueringer af
behandlingsformen.
Psykologisk debriefing skal
udføres af professionelle
DKKS presser på for at få en egentlig
specialistuddannelse inden for krise-
og katastrofepsykologi placeret hos
psykologerne. Formand for Dansk
Psykologforening Johanne Bratbo
siger da også til Dagens Medicin
(februar 2001), at det er nødvendigt,
at psykologerne får gang i den faglige
debat på området. Men hun ønsker
ikke at blande sig i den kritik, der har
været af de psykologiske metoder, der
anvendes af fx Kriminalforsorgen og
Falck. Johanne Bratbo ønsker, at psykologerne
skal sælge sig selv på kvalitet.
Men hvis fx psykoterapeuter
sælger ydelser, der ligner psykologernes,
og det ender i misrøgt, vil Dansk
Psykologforening reagere.
Johanne Bratbo oplyser til Vold
som Udtryksform, at kritikken af psykologisk
debriefing er velkommen,
men hun er ikke glad for den vending,
kritikken har fået i Dagens
Medicin:
„Vi vil altid gerne have kritik,
men det er vigtigt at få lov at udtrykke
sin mening nuanceret, når man
bliver kritiseret. Psykologisk debriefing
er god krisehjælp, når den praktiseres
af professionelle, og man følger
de aftalte regler. Det skal være en
person udefra, som udfører krisehjælpen.
En person, som tager sig af den
berørte gruppe mennesker, og skaber
den nødvendige ro i behandlingsforløbet.
Der er jo forskel på, om en tilfældigt
sammensat gruppe mennesker
har været vidner til et voldsomt
bankrøveri, eller om det er en godt
sammentømret gruppe pædagoger,
hvoraf et af medlemmerne har været
udsat for vold. Formålet med vores
indsats inden for krisepsykologi er
naturligvis at hjælpe de berørte personer,
men på længere sigt også at
arbejde på, at de involverede arbejdspladser
ikke blot bruger psykologerne
til krisehjælp, men også vender blikket
mod arbejdsforholdene på deres
egen arbejdsplads. Hvordan sikrer vi
os bedre, at det ikke sker igen?“
Det er nu vigtigt at få afklaret, om
og hvordan debriefing kan eller skal
bruges som et element i det voldsforebyggende
arbejde på en arbejdsplads.
Kan det fx bidrage til at skabe
et kollegialt fællesskab, der gør det
mere legalt at tale om psykiske eftervirkninger,
så er der skabt et godt
grundlag for udviklingen af voldsforebyggelse.
■
Læs også Ingrid Hviid: „Psykologisk debriefing“
i bogen Job med Vold (SUS 2000). 15

16
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Netværkscenter for konflikthåndtering
I Storstrøms Amt er fire
voldsforebyggelsesinstruktører
i gang med at opbygge et center,
der skal varetage en central,
samlet og koordineret volds-
forebyggende indsats i amtet.
Der ydes proceskonsulenttjeneste
til amtets arbejdspladser og
tilbydes uddannelse og kurser –
også uden for amtet.
Af Jeanette Skamby, Anne-Grethe Kruse,
Marion Ravn og Susanne Jakobsen,
konflikthåndteringskonsulenter,
Netværkscenter for konflikthåndtering.
fra forskellige
botilbud i Storstrøms Amt
18medarbejdere
startede i 1997/1998 en instruktøruddannelse
i voldsforebyggelse.
Grundidéen med uddannelsen
var at koble den viden og de erfaringer,
som medarbejderne besad fra det
daglige praktiske arbejde, sammen
med en teoretisk overbygning. Derefter
skulle medarbejderne danne netværk
og udgøre et ressourceteam,
som kunne rådgive og undervise,
både på egne botilbud og i amtets
andre botilbud. I 1998 var der uddannet
15 tværfagligt sammensatte
instruktører.
Mange uddannelsesforløb
Umiddelbart efter endt grunduddannelse
på 10 dage stod det klart, at vi
i gruppen behøvede mere uddannelse
– bl.a. i frigørelsesteknik, teambuilding,
supervision, didaktik, metodik
og kriseintervention – før vi var
rustet til at gå ud i konsulent- og
undervisningsforløb på andre botil-
bud. Fire gruppemedlemmer tog til
Göteborg for at tage en overbygning
til Durewall-instruktør (frigørelsesog
afværgemetode), og det blev
besluttet, at der løbende skulle tilbydes
efteruddannelsesforløb, både til
den samlede gruppe, og til den enkelte.
Vi var en gruppe på 8, som tog
grunduddannelse i konfliktløsning
gennem et samarbejde mellem amtets
personaleudviklingsafdeling og
Center for konfliktløsning. Én har
taget voksenunderviseruddannelsen,
to har taget diplominstruktør overbygningsuddannelse
i Durewallmetoden,
andre har taget kurser i
neuropædagogik og neuropsykologi,
systemisk supervision, sanseintegration,
konsulentfunktion, teambuilding,
udvidet kursus i kriseintervention,
kropsbevidsthed o.s.v.
Målet for gruppens arbejde har
været – og er fortsat – at synliggøre
voldsrisici og lave voldsreducerende
indsatser på amtets arbejdspladser, at
føre voldspolitik med et budskab om,
at vold er et fælles problem, og at det
er et fælles ansvar at løse det. Og
også sørge for, at ledelsen er klar over,
at den er forpligtet til at informere
medarbejderne om risikoen for vold
samt sørge for, at medarbejderne har
viden om forebyggende tiltag.
Konflikter kan ikke undgås, men
der kan gøres meget for at forhindre,
at konflikter bliver til vold. I de to år
vi har fungeret, har vi lavet marketing
med konferencer, artikler, brochurer,
foredrag og interview. Tillige
har vi lavet åbne uddannelsestilbud
og mange målrettede „hus“-kurser i
at forebygge og håndtere voldsom
adfærd. Fokus i undervisningen har
været rettet mod problemforståelse
og problemløsning, set fra både personaleperspektiv
og beboerperspektiv.
Efterspørgslen har været forrygende,
men oftest er vi først blevet
involveret, når volden i botilbuddene
er sket, og det hele er gået i fisk.
En del af vores udvikling og egen
læring er sket gennem erfaringsudvekslingsmøder
(erfa-møder), hvor
vi har kunnet evaluere vores undervisningsopgaver,
udveksle oplevelser
og observationer samt indsamle
viden om nye metoder, nye tiltag
o.s.v. Det at vi selv arbejder på institution,
har været utroligt værdifuldt,
når vi har været ude at undervise, og
har også givet en ekstra dimension på
vores erfa-møder. Tilbagemeldingerne
fra vores kursister har ofte lydt på,
at de kan mærke, at vi har „jord
under neglene“, og at dette gør vores
undervisning mere nærværende for
den enkelte. Der er stor viden og
erfaring i konflikthåndtering på de
forskellige arbejdspladser, og mange
gange drejer det sig blot om at
omsætte den individuelle viden til
en fælles viden og læring.
En typisk opgave
og dens løsning
En varmestue har nogle voldsomme
oplevelser med brugere, som de er
nødt til at afvise, fordi pladserne er
optaget. De vil vide, om vi er i stand
til at hjælpe dem med noget om konflikthåndtering,
frigørelse og afværgemetoder.
Det første vi gør er at uddelegere
opgaven til to instruktører, som har
særlig viden om at arbejde med
hjemløse og misbrug. Dernæst aftaler
vi møde med leder og personalerepræsentanter
for at få et overblik
over eventuelle årsagssammenhænge.
På dette møde indhenter vi oplysninger
om klientsammensætning,
om sygdom – biologisk, neurologisk
eller psykologisk – og om andre relevante
problemstillinger. Vi får oplysninger
om de fysiske og pædagogiske
rammer, handleplaner, samt antallet
af medarbejdere, deres uddannelsesniveau
og arbejdserfaringer. Vi søger
også at finde ud af, hvilken motivation
medarbejderne har for at deltage
– om det fx er et krav fra leder eller
amt. Desuden prøver vi at afdække,
om voldsepisoderne er bearbejdet i
personalegruppen.
Herefter laver vi en skriftlig kontrakt
på tidsforbrug og indsatsens
indhold, og vi giver et bud på, hvad
Konflikter kan ikke undgås, men der kan gøres meget for at forhindre, at konflikter bliver til vold.

vi mener undervisningen skal indeholde
for at kunne styrke personalegruppen
i konfliktsituationerne. I
dette tilfælde foreslog vi et 3-dages
internat med fokus på de personlige
grænser, den personlige kommunikation,
adfærd og signalsending. Desuden
at der blev undervist i konfliktfelt,
konfliktnedtrapning, håndtering,
frigørelsesmetoder, handlemuligheder
– både for den enkelte og for
teamet. Og endelig en handleplan for
efterbearbejdelse af voldsomme episoder
i personalegruppen samt kollegial
førstehjælp.
Når opgaven er udført, laver vi en
evaluering med deltagerne og afholder
senere en opfølgningsdag.
Evaluering
Ved årsskiftet var gennemført en
voldspolitik på de fleste botilbud,
hvor der er risiko for vold. Men på
mange botilbud tog vores arbejde
udgangspunkt i, at volden var sket og
i efterbehandlingen i forhold til personale
og brugere, fremfor i at skabe
et konflikthåndterende miljø, hvor
man tog hånd om volden.
Det var svært at evaluere langtidseffekten
af vores undervisning, da vi
stadig manglede fælles registrering og
analyse af volden. Vi var kun fire til
den udgående funktion samt opfølgning.
Samtidig skulle vi også være på
egen arbejdsplads og passe det daglig
arbejde, hvilket resulterede i et stigende
arbejdspres og mange kompromiser.
Det var tydeligt, at vi havde
brug for evaluerings- og analyseværktøj
samt tid til opfølgende arbejde. Vi
havde fået mange positive tilbagemeldinger
fra kurserne men havde
ingen meldinger om, hvordan det gik
med at omsætte teorien til praksis og
bruge den i dagligdagen. Vi kunne
dog se, at arbejdsskadeanmeldelserne
fra de underviste botilbud blev færre.
Ny organisationsform
På denne baggrund opstod en idé om
at lave en anden organisationsform.
Vi med den udgående funktion havde
længe ønsket at arbejde på fuld tid
med projekter, koordinering og en
opfølgende voldsreducerende indsats.
Vi ønskede at overgå fra et
murstensløst center uden fast tidsfor-
brug til en netværkscenter-funktion
med fast adresse.
I forvejen havde vi lavet nogle
nye projekter om Voldshåndtering i
de sociale og sundhedsfaglige uddannelser
og Faglig kompetence/forebyggelse
af vold – og søgt midler til disse
gennem Vold som Kommunikationsmiddel.
Desuden var vi indgået i et
samarbejde med et tredje pilotprojekt
Ny professionalitet, hvor vi skulle
være med til at udvikle en model
for fælles analyse og registrering i
amtet. Den nye organisation for
voldsforebyggelses-instruktørerne
kom herefter til at se sådan ud:
1. En kernegruppe på fire konflikthåndterings-konsulenter
vil i seks
måneder varetage netværkscenter-funktioner
og projektledelse af
de udarbejdede projekter.
2. En baggrundsgruppe, som består af
voldsforebyggelses-instruktørerne,
repræsentation fra forsorgshjem
og børn & unge området, en
ledergruppe-repræsentant og sikkerhedslederen.
Gruppen indkaldes
to gange årligt. På det ene
møde indbydes også relevante faglige
forbund.
Hovedopgaver for Netværkscenter
for konflikthåndtering bliver at varetage
proceskonsulenttjeneste for
amtets arbejdspladser samt uddannelse
og kurser, og dermed at stå for
at:
• opsamle og formidle viden
• koordinere de tre projekters indsatsområder
• lave handlingsplan for nye målrettede
aktiviteter koordineret med
de brugbare metoder fra projekterne
Midtvejskonference
Vold som Kommunikationsmiddel
• udvikle ny viden og nye metoder i
voldsforebyggelse og formidling af
disse
• arbejde med og være initiativtager
til nye tiltag vedr. voldsforebyggelse
• udvikle kortlægnings- og analysesystem
• udvikle metoder til efterbehandling
af vold, trusler og krænkelser
• knytte kontakter og danne netværk
• sælge ydelser til andre kommuner
og amter.
Den 1. april i år påbegyndte to af
konsulenterne det første projekt
Voldshåndtering – en kompetence i
de sociale og sundhedsfaglige uddannelser.
Den 1. maj startede de to
næste konsulenter i centret.
Vi mener, at det er en stor fordel,
at vi er erfarne medarbejdere. Vi tror
det vil gøre en forskel på den rådgivning,
formidling, undervisning og
metodeudvikling, vi laver. Det vil vi
berette om senere, når vi gør status
på vore erfaringer. ■
✘i kalenderen
Blandt oplægsholderne den 31. oktober 2001 på Hotel Nyborg Strand er:
✱ Flere bo- og servicetilbud samt uddannelsessteder
om igangsatte udviklingsprojekter
✱ Centerchef Per Holm
„Nye erfaringer i voldsforebyggelsen“
Se også www.vold-som-udtryksform.dk
17

18
V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Vold som Udtryksform 2001
Vold som Udtryksform blev
igangsat i 1992 – og på grund af
gode resultater og erfaringer med
den voldsforebyggende indsats i
amternes bo- og servicetilbud,
blev det fra 1999 besluttet at
gøre aktiviteten permanent.
Af Dorthe Perlt, Socialt Udviklingscenter SUS
Styregruppen under Vold som
Udtryksform har besluttet, at
der fra år 2000 skal sættes
særlig fokus på amternes indsats vedrørende
forebyggelse af vold på
arbejdspladser inden for områderne
demente, sindslidende samt hjemløse
og misbrugere – samtidig med at indsatsen
overfor børn og unge samt
udviklingshæmmede fastholdes. Der
har været og skal stadig gøres en stor
indsats for at fortsætte og videreudvikle
den fremgang, der er opnået
gennem årene. Og der er fortsat
megen viden, der kan videregives –
også til nye aktører i de samlede
landsaktiviteter.
Revitalisering af indsatsen
Gennem årene er der gennemført
mange gode initiativer i relation til
de tre nævnte indsatsområder
(demente, sindslidende samt hjemløse
og misbrugere), men der er end-
Regionskonferencen
Job med vold
✱ 12. september, Grand Hotel, Korsør
nu ikke skabt en organisatorisk ramme,
hvor et større antal relevante
aktører fra de enkelte amter har kunnet
finde vej til at bidrage til det
voldsforebyggende arbejde i amtsgrupperne.
Den nye indsats på områderne
bliver kaldt for en revitalisering
af voldsforebyggelsen, og i dette
arbejde deltager samtlige amter i landet.
For at forstærke indsatsen er landets
amter inddelt i fire regioner med
henblik på at igangsætte aktiviteter i
hver enkelt region. Indsatsen er tilrettelagt
således, at det er de lokale
forhold og behov, der er afgørende
for udformning, aktivitetstyper m.v. I
denne forbindelse varetager Socialt
Udviklingscenter SUS rollen som
koordinator, tovholder og inspirator.
De fire regioner ser således ud:
1) Sønderjyllands Amt, Vejle Amt,
Fyns Amt og Ribe Amt.
2) Vestsjællands Amt, Storstrøms
Amt, Bornholms Amt og Roskilde
Amt.
3) Københavns Amt, Frederiksborg
Amt, Frederiksberg Kommune og
Københavns Kommune.
4) Nordjyllands Amt, Ringkøbing
Amt, Viborg Amt og Århus Amt.
Indsatsen på de tre indsatsområder
forløber på følgende måde:
Socialt Udviklingscenter SUS
kontakter amtsgruppernes repræsentanter
i de enkelte amter med henblik
på at opspore nøglepersoner
inden for de tre områder. Der afholdes
herefter et indledende møde med
amtsgrupper, nøglepersoner og netværksdeltagere.
På mødet drøftes forslag
til regionens organisation, særli-
Yderligere oplysninger: Socialt Udviklingscenter SUS, tlf. 3393 4450, att. sekretær Julie Holm
Se også www.vold-som-udtryksform.dk
ge behov og fremtidige aktiviteter.
Der nedsættes en koordinationsgruppe
med en repræsentant fra hver af
de fire amter i regionen. Sideløbende
med disse aktiviteter udsendes der
orienteringsbreve til alle relevante
interessenter i det enkelte amt i regionen,
herunder social- og psykiatriforvaltninger,
faglige organisationer,
interesseorganisationer m.fl. Der
gennemføres en én-dags start-konference
i hver region, hvor indholdet
er sammensat på baggrund af ønsker
fra det indledende møde. Koordinationsgruppen
mødes løbende med SUS
– både før og efter konferencen for at
analysere og justere fremtidige ønsker
og behov på indsatsområderne.
Aktiviteterne er på nuværende
tidspunkt påbegyndt i de to første
regioner, og det videre – og foreløbige
– tidsperspektiv for revitaliseringsprocessen
ser således ud:
• Første region: Afholdt én-dags
startkonference i april måned
2001. Efterfølgende afholdes fem
temaeftermiddage (én for hvert
område). De halve temadage tilstræbes
at blive holdt i løbet af
2001.
• Anden region: Indledende regionsmøde
er afholdt. Startkonference
holdes den 12. september på
Grand Hotel i Korsør. Efterfølgende
holdes der møde med koordinationsgruppen,
hvor der skal drøftes
fremtidige aktiviteter i regionen.
• Tredje region: Der tages kontakt
til amtsgrupper og nøglepersoner i
oktober måned og det indledende
møde i regionen afholdes i slutningen
af november. Én-dags
startkonferencen holdes den 6.
marts 2002. Herefter drøftes med
koordinationsgruppen i regionen,
hvilke ønsker og behov der er –
med henblik på en videreudvikling
af indsatsområderne.
• Fjerde region: Kontakt til amtsgrupper
og nøglepersoner/ressourcepersoner
tages i december, og
det indledende regionsmøde holdes
i februar måned 2002. Startkonferencen
holdes den 15. maj
2002, hvorefter det drøftes med
koordinationsgruppen, hvorledes
forløbet fremover skal være.

Andre aktiviteter under Vold
som Udtryksform i 2001
Amtsgrupper
Som minimum gennemføres der to
én-dags møder med deltagelse af
repræsentanter fra alle landets amter.
På møderne diskuteres og overvejes
fremtidige fokusområder og aktiviteter,
der er relevante for videreudvikling
af den voldsforebyggende indsats.
Nogle af de aktuelle områder er:
vold beboere imellem, service-tjek på
beredskabet over for voldsepisoder,
forskning og effektmåling.
Netværksgrupper
Der er fem netværksgrupper, én for
hvert indsatsområde (udviklingshæmmede,
børn og unge, sindslidende,
demente samt hjemløse og misbrugere).
Netværksgrupperne der
består af medarbejdere i amterne,
fortsætter som hidtil sine mødeaktiviteter
og arrangementer. Det er
medlemmerne i netværksgrupperne,
der bestemmer og definerer mødeindhold
samt mødeaktivitet. Netværksgruppen
vedrørende demente
har ligget underdrejet. Socialt
Udviklingscenter SUS tager initiativ
til indledende drøftelser med Kommunerens
Landsforening for at
undersøge muligheden for, hvorledes
det voldsforebyggende arbejde med
området demente fremover kan organiseres
og finansieres.
Formidling
Der udsendes to udgaver af nyhedsmagasinet.
Magasinerne udkommer i
juni og november/december i 12.000
eksemplarer. De udsendes til amtsgrupperne,
relevante uddannelsessteder,
de involverede fag- og interesseorganisationer
m. fl. Hjemmesiden
www.vold-som-udtryksform.dk vil
blive udbygget med yderligere temasider,
og på det layout-mæssige område
vil der af hensyn til brugervenligheden
ske en række justeringer. I
løbet af efteråret 2001 vil Socialt
Udviklingscenter SUS gennemføre
en mini-kampagne vedrørende service-tjeck
af krise- og beredskabsplaner.
Kampagnen vil blive fulgt op af
artikler om emnet i Nyhedsmagasinet.
■
Kontakt adresser
Amtsgrupperne
Bornholms Amt
Mette Marker
Ullasvej 23, Postboks 160
3700 Rønne
tlf. 56 95 60 00
ksmm@bora.dk
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
2000 Frederiksberg
tlf. 38 21 21 21
Frederiksborg Amt
Sikkerhedsleder Jytte Kæraa
Socialforvaltningen
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
tlf. 48 20 54 29
jyk@fa.dk
Omstillingskonsulent
Helle Sterren Andersen
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
tlf. 48 20 55 06
fax 48 20 55 27
hsa@fa.dk
Fyns Amt
Psykolog Ingrid Hviid
Handicapafdelingen
Ørbækvej 100
5220 Odense SØ
tlf. 65 56 13 88
ihv@hca.fyns-amt.dk
Københavns Amt
Ida Sørensen
Socialforvaltningen
Voksenafdelingen
Stationsparken 27
2600 Glostrup
tlf. 43 22 26 04
fax 43 22 24 79
idmaso@socialsundhed.kbhamt.dk
Københavns Kommune
Birte Pedersen
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
2. Kontor
Bernstorffsgade 17, 5.
1592 København V
tlf. 33 17 34 22
birte.pedersen@faf.kk.dk
Nordjyllands Amt
Hanne Manata
Socialsekretariatet
Amtsgården
Niels Bohrs Vej 30
9220 Ålborg Øst
tlf. 96 35 10 00
hhm@nja.dk
Ribe Amt
Ekspeditionssekretær
Merete Dam
Social- og Sundhedsforvaltn.
Børn/voksenafdelingen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
tlf. 75 42 42 00
Ringkøbing Amt
Kontorchef Ole Kjærgård
Skole- og Socialområdet
Østergade 48
6950 Ringkøbing
tlf. 96 75 30 00
Roskilde Amt
Rene Kierch
Social- og
Sundhedsforvaltningen
Køgevej 80, 4000 Roskilde
tlf. 46 30 39 48
ra@ra.dk
Storstrøms Amt
Sikkerhedsleder Elise Green
Socialforvaltningen
Udviklingscentret
for socialområdet
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
tlf. 54 82 32 32 lokal 3305
elg@soc.stam.dk
Sønderjyllands Amt
Pædagogisk konsulent
Karen Madsen
Socialforvaltningen
Amtsgården
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
tlf. 74 33 50 50
karen_madsen@sja.dk
Vejle Amt
Fuldmægtig Elmer Lauridsen
Socialforvaltningen
Amtsgården
Damhaven 12, 7100 Vejle
tlf. 75 83 53 33
fax 75 83 58 95
el@vejleamt.dk
Vestsjællands Amt
Fuldmægtig Bodil Svare
Amtsgården, Social- og
Undervisningsafdelingen
Alleen 15, 4180 Sorø
tlf. 57 87 24 36
bsv@vestamt.dk
Viborg Amt
Uddannelseskonsulent
Grethe Kruse
Socialforvaltningen
Socialpsykiatrisk Kontor
Skottenborg 26, 8800 Viborg
tlf. 87 27 16 79
fax 87 27 33 19
sspgk@vib.amt.dk
Århus Amt
Knud Nielsen
Forsorgshjemmet Østervang
Trankær Mosevej 6
8310 Tranbjerg
tlf. 86 29 22 55
fax 86 29 18 55
Psykiatrien i Århus Amt
Karin Perregaard
Skovagervej 2, 8240 Risskov
tlf. 77 89 20 00
fax 77 89 37 49
kp@psykiatri.aua.dk
Styregruppen
Amtsrådsforeningen
Heinz Reugboe
tlf. 46 32 32 32
sfhr@ra.dk
Dansk Sygeplejeråd
Anette Wethje
tlf. 33 15 15 55
anettewethje@dsr.dk
De Samvirkende
Invalideorganisationer
Lars Grønvang
tlf. 70 21 50 55
lagr@damp.dk
Arbejdsministeriet
Direktoratet for
Arbejdstilsynet
Katrine Kjøller
tlf. 39 15 20 00
Forbundet af Offentligt
Ansatte
Erik Nygaard
tlf. 33 13 40 00
en001@foa.dk
Landsforeningen SIND
Bodil Bech Thorsen
Jytte S. Simonsen
tlf. 35 24 07 50
landsforeningen@sind.dk
Socialministeriet
Gunvør Munch
tlf. 33 92 93 00
dpgmu@sm.dk
Socialpædagogernes
Landsforbund
Solveig Jacobsen
tlf. 3314 00 58 lokal 58
sj@sl-dk.dk
Socialt Udviklingscenter
SUS
Per Holm
tlf. 33 93 44 50
ph@sus-net.dk
Landsforeningen LEV
John Møller
tlf. 32 84 08 88
Sekretariat
Per Holm, ph@sus-net.dk
Bjarne Møller, bm@sus-net.dk
Stig Sørensen, sis@sus-net.dk
Dorthe Perlt, dp@sus-net.dk
Socialt Udviklingscenter SUS
Nørre Farimagsgade 13
1364 København K
tlf. 33 93 44 50
fax 33 93 54 50
sus@sus-net.dk
www.sus-net.dk
www.vold-som-udtryksform.dk
19

V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Indhold
Mål med udfordringer 2
Orion – et sted i rummet 3
Arkitekturens muligheder og de fysiske rammers betydning 5
Hårdhændet behandling kræver bløde boliger 6
Anerkendelse af psykiske skader og lidelser som arbejdsskader 9
Patienter bliver meldt til politiet under indlæggelse på de psykiatriske afdelinger 12
Krisehjælp i modvind 14
Netværkscenter for konflikthåndtering 16
Vold som Udtryksform 2001 18
Kontaktadresser 19
Vold som Udtryksform
Sekretariat:
Socialt Udviklingscenter SUS
Nørre Farimagsgade 13
1364 København K
Tlf. 3393 4450
Fax 3393 5450
E-mail: sus@sus-net.dk
www.sus-net.dk
www.vold-som-udtryksform.dk