Vold som Udtryksform Vold som Udtryksform - Magasinet Vold som ...

More documents

Recommendations

Info

10 årsagssammenhæng mellem de psykiske symptomer og en psykisk påvirkning. For at kunne anerkende en ulykke kræves det, at hændelsen opfylder ulykkesbegrebet, det vil blandt andet sige, at der skal være tale om en „pludselig og udefrakommende indvirkning“. I praksis fortolker Arbejdsskadestyrelsen dette således, at man skal have været udsat for en psykisk påvirkning, som vi vurderer 1) afviger i forhold til den almindelige arbejdssituation og 2) kan udløse psykiske symptomer hos medarbejderen. Vi går ud fra, at man ikke kan få psykiske lidelser af påvirkninger, som ligger inden for arbejdets almindelige rammer. Hvis man alligevel får psykiske symptomer, formodes dette at skyldes forhold uden for ens arbejde. Ikke alle trusler anses for at være psykisk belastende Ved vurderingen af, om den psykiske påvirkning kan udløse de psykiske symptomer, lægger vi blandt andet vægt på styrken, varigheden og påvirkningens karakter, herunder om der har været tale om livsfare, om medarbejderen har følt sig hjælpeløs og på karakteren af en eventuel aggression fra en anden person. Efter praksis er det derfor ikke alle former for trusler om for eksempel vold, der kan anses for at være relevante som årsag til en psykisk skade. Dette vurderes i forhold til medarbejderens normale arbejde. Hvis man arbejder med personer, der ofte udsætter personalet for trusler, som normalt ikke kan ventes at blive udført, vil anerkendelse kræve, at situationen har Hvad skal der til for at de psykiske men af et voldeligt overfald eller trusler om vold anerkendes som arbejdsskade?
været usædvanlig i forhold til det almindelige arbejde. Der vil ved denne vurdering blandt andet blive lagt vægt på, om truslen har været meget konkret, om der er risiko for, at truslen bliver udført, om der blev truet med våben og lignende forhold. Fra praksis kan nævnes følgende eksempler på sager: Truede gravid lærer En 17-årig elev blev efter en irettesættelse på grund af overtrædelse af skolens regler om tobaksrygning vred, og tog fat i lærerens trøje ved brystet med begge hænder. Læreren var gravid og blev meget bange for, at der skulle ske hende noget. To af de andre elever fik eleven til at slippe. Det psykiske chok blev anerkendt som et ulykkestilfælde på grund af elevens truende adfærd med direkte fysisk kontakt, der havde haft en voldsom karakter, der lå udover, hvad der normalt må antages at følge af varetagelsen af arbejdet som folkeskolelærer. Truede sagsbehandler telefonisk En sagsbehandler blev under en telefonsamtale udsat for trusler fra en klient. Klienten var kendt i kommunen som en særdeles voldelig klient med en voldsom udadrettet aggressivitet. Truslerne gik ud på, at klienten spurgte sagsbehandleren, om hun nogensinde havde prøvet at stå med en revolver for panden, samt at hun aldrig ville kunne føle sig sikker, hverken dag eller nat, da han vidste, hvor hun og hendes datter boede. Den psykiske skade blev anerkendt som et ulykkestilfælde på grund af klientens grove, verbale trusler over for sagsbehandleren og dennes familie. Truslen havde haft en så alvorlig karakter, at det lå udover, hvad der måtte antages at følge af varetagelsen af arbejdet som sagsbehandler i kommunens pensionsafdeling. Som eksempel på en telefontrussel, hvor der ikke var en tilstrækkelig psykisk belastende påvirkning, kan nævnes følgende eksempel: En socialrådgiver anmeldte psykiske symptomer efter at være blevet truet på livet telefonisk af en klient, hun ikke kendte. Der forelå dog ingen umiddelbare, håndgribelige tegn på, at en faretruende situation kunne opstå øjeblikkeligt. I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at udføre trusler- V o l d s o m U d t r y k s f o r m ne, vil sagen normalt ende med en afvisning. 2. Kortvarige skadelige påvirkninger Hvor den psykiske påvirkning har varet i længere tid, men under fem dage, kan der blive tale om at anerkende en psykisk lidelse som en kortvarig skadelig påvirkning. Såfremt der kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng mellem en længerevarende psykisk belastning, der er ekstraordinær i forhold til det sædvanlige arbejde og en psykisk lidelse, så vil der normalt kunne anerkendes en kortvarig skadelig påvirkning. Seksuelt krænket Fra praksis kan nævnes en sag, hvor en kvinde på sin arbejdsplads gennem to nætter blev udsat for gentagne psykiske og fysiske seksuelle krænkelser fra en mandlig kollega, som hun var på vagt sammen med. Kvinden blev under episoderne blandt andet forsøgt fastholdt og truet med at blive opsøgt i hjemmet. Forløbet førte til, at den kvindelige medarbejder blev chokeret, bange og anspændt. Sagen blev anerkendt, da vi vurderede, at der var en årsagssammenhæng mellem chikanen og kvindens tilstand. 3. Erhvervssygdomme Såfremt den psykiske påvirkning varer længere tid end fem dage og eventuelt op til adskillige år, vurderer vi, om en anmeldt psykisk lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom. Anerkendelse som erhvervssygdom kræver, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad kan anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. Der stilles altså større krav til årsagssammenhængen end ved ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger. Fængselsbetjent Som eksempel på en anerkendelse som erhvervssygdom kan nævnes en fængselsbetjent, der fra 1970-78 havde været ansat ved en forvaringsanstalt, hvor han havde været udsat for en længere række særligt belastende voldsepisoder. Han havde således været tilknyttet et specialkorps, som skulle rykke ud ved voldsepisoder. I 1978 var han ved en samtale med en psykiatrisk læge blevet foreslået at Fakta Den nævnte pressemeddelelse fra 5. april 2001 kan læses på Socialministeriets hjemmeside. Arbejdsskadestyrelsen har i november 2000 udgivet en vejledning om psykiske lidelser, der kan købes for 80 kroner ved henvendelse til Arbejdsskadestyrelsens Kundecenter på telefonnummer 39 17 77 00. Denne og andre vejledninger kan også læses på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk under punktet Publikationer. Der kan læses mere om Arbejdsskadestyrelsens praksis ved anerkendelse af psykiske lidelser i „Arbejdsskadestyrelsens praksis 2000“, der kan læses på styrelsens hjemmeside. finde et mindre belastende arbejdssted. Lægen gav udtryk for, at han var nedslidt og udbrændt. Fængselsbetjenten tog konsekvensen heraf og arbejdede i de følgende år i en række arresthuse, indtil han blev sygemeldt i 1994. Det blev vurderet, at fængselsbetjenten siden 1978 have haft symptomer på en psykisk lidelse svarende til en posttraumatisk belastningsreaktion præget af angst. Siden da havde han gradvist følt sig dårligere og dårligere tilpas. Det blev vurderet, at der var påvist en psykisk lidelse, som i overvejende grad kunne anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. Sagen blev derfor anerkendt som en arbejdsskade. Ny arbejdsskadereform Den 5. april 2001 har socialministeren udsendt en pressemeddelelse. Det fremgår heraf, at regeringen nu vil tage fat på at lave en arbejdsskadereform, og at det er regeringens ambition at fremsætte et konkret lovforslag i næste folketingssamling. Ministeren har henvist til, at han dels vil se på, om de gældende arbejdsskadebegreber er tidssvarende, dels ønsker han en mere smidig og hurtigere sagsbehandling af arbejdsskader. ■ 11
Page 1 and 2: 7 . å r g a n g N r . 1 J u n i 2
Page 3 and 4: Orion I august 1997 åbnede Orion,
Page 5 and 6: V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Page 7 and 8: V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Page 9: Anerkendelse af psykiske skader og
Page 13 and 14: nødvendig til løsning af opgavern
Page 15 and 16: ikke lever op til målsætningen om
Page 17 and 18: vi mener undervisningen skal indeho
Page 19 and 20: Andre aktiviteter under Vold som Ud

Vold som Udtryksform Vold som Udtryksform - Magasinet Vold som ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?