Vold som Udtryksform Vold som Udtryksform - Magasinet Vold som ...

8
Udfordringen har bestået i at lave et byggeri, der dels har skullet signalere det mere bløde pædagogiske
værdigrundlag og samtidig øge sikkerheden for beboere og personale.
beboernes behov for i perioder at
skrue og dreje på alt, hvad der kan
bevæge sig. I stedet for radiatorer er
alle lejligheder udstyret med varme i
gulvet. Traditionelle vandhaner med
blandingsbatteri er afløst af haner
med fotoceller, der aktiveres når
hænderne kommer ind under hanen.
– Det betyder meget, at plejepersonalet
ikke føler sig nødsaget til at
sanktionere eller bliver irriteret over
brugernes adfærd. Hvis der skulle
opstå kritiske situationer, hvor det
for pædagogen handler om at komme
væk, så er alle rum udstyret med to
udgange. Dels er det et sikkerhedsspørgsmål,
men også for at understrege,
at vi aldrig går ind i konflikter,
men tager fysisk afstand. Uanset
hvilket rum man befinder sig i, kan
man altid komme ud, fortæller Ib.
Farlige vindueskarme
Hvis der alligevel skulle opstå spontane
og voldelige episoder, er der
ingen skarpe hjørner. Alle rum er
kvadratiske og selv æstetiske overvejelser
omkring vindueskarme har
måttet vige til fordel for sikkerheden.
Baggrunden er tragisk. Man har haft
en episode, hvor en pædagog blev
skubbet ind i en vindueskarm og
uheldigvis fik vredet nakken så kraftigt,
at hun i dag er på invalidepension.
– Det er menneskeligt opslidende.
Normalt har en pædagog typisk
holdt til presset i trekvart år, hvorefter
vedkommende er slidt op. Men da
de fem nye boliger bliver placeret i
en klynge i tilknytning til Lindegården,
der huser syv mindre belastende
beboere, har vi mulighed for at lave
en buffer, så de i alt 35 pædagoger
kan aflaste hinanden ved for eksem-
Midtvejskonference
Vold som Kommunikationsmiddel
Den 31. oktober 2001 på Hotel Nyborg Strand.
pel at skifte arbejdsfelt hver tredje
måned, fortæller Ib. En anden måde
at skabe aflastning og afveksling kan
foregå ved almindelige dagligdags
sysler, hvis ellers dagen former sig
positivt. Hver enkelt bolig har eget
køkken og vaskemaskine. Og det er
ikke mindst for at give personalet en
mulighed for at skabe et rarere og
mere afvekslende arbejdsklima.
– Man kan ikke sidde og holde i
hånd hele dagen. Og på en dårlig dag
kan maden laves i fælleshuset hos
naboen på Lindegården, forklarer Ib.
Fleksibilitet
Som leder for de 120 ansatte på de 12
institutioner under Minibo, har Ib
Poulsen det overordnede ansvar for
de ansattes ve og vel. I forhold til
voldsproblematikkerne har han valgt
ikke at ofre mange ressourcer på stort
anlagte efteruddannelsesforløb eller
projekter, men han har bevis for, at
det er muligt at fastholde medarbejderne,
hvis man udviser en tilstrækkelig
fleksibilitet i ansættelsesforholdet.
– I forhold til vold, er det tilladt at
sige fra – uden risiko for at blive
fyret. I stedet for at bruge penge på
uddannelse, har vi valgt at udvise
meget stor fleksibilitet i forhold til
medarbejderne. 96 pct. er uddannede
pædagoger, og der er rige muligheder
for at imødekomme individuelle
ønsker, hvis man har brug for at blive
aflastet. Og hvis det er svært for den
enkelte at træffe beslutningen, så
kan jeg gøre det, siger han.
Volds- og overgrebsepisoderne er
ikke til diskussion. Alle forhold indberettes
og diskuteres med Ib. Og det
er ikke op til de forurettede selv at
beslutte, om en konkret begivenhed i
✘i kalenderen
Blandt oplægsholderne er:
✱ Psykolog og direktør Per Isdal, Norge
„Mening med volden“
Se også www.vold-som-udtryksform.dk
forhold til en bruger karakteriseres
som et overgreb eller ej. Det kan
eksempelvis foregå via en kollega.
Alle har fri adgang til psykologhjælp,
og Minibo betaler udgiften for otte
behandlinger.
Ikke kun for øjet
Opgaven med at omsætte visionerne
i nybyggeriet til konkret handling
har været lagt i hænderne på Arkitektfirmaet
Lars Edmund A/S. Og
selv om det umiddelbart mere pegede
i retning af, at der skulle bygges en
miniatureudgave af Herning Svineslagteri,
så var Lars Edmund klar
over, at der ikke kunne blive tale om
massive betonvægge og dørkarme
med stålkanter. Arkitektur og materialevalg
måtte gerne afspejle den
historiske udvikling, hvor man er
gået fra tvangsfiksering og medicinering
til mere bløde og pædagogiske
behandlingsformer.
– Vi har både skulle tænke på personalet,
beboerne, forældre og
pårørende. Vi har indarbejdet personalets
tanker og overvejelser, men da
brugerne ikke kan formulere sig opererer
vi meget med sanseindtryk, og
har i arbejdet med institutioner til
handicappede børn fundet ud af, at
det er nødvendigt at give plads for, at
alle sanser har en chance for at blive
stimuleret. Arkitekturen lider i dag
under, at der typisk fokuseres for
meget på øjet, fortæller arkitekt Lars
Edmund. Den økonomiske ramme
har sat en naturlig grænse for, hvad
der var muligt at realisere, men ideen
om træhuse opfylder flere formål.
– Dels er der det økologiske og
miljømæssige aspekt, men træet
opfylder også nogle rent praktiske og
psykologiske formål. Træ har en indbygget
varme og struktur, det er
levende, smidigt og samtidig giver
det efter, siger Lars Edmund. Oprindeligt
ville man anvende cedertræ
udvendig, men da der er problemer i
forhold til brandmyndighederne
ender det nok med sibirisk lærketræ
udvendig og birkefiner indvendig.
Økonomisk giver anvendelsen af træ
en billigere anlægspris, men Lars
Edmund vurderer, at man så nok må
regne med, at det kommer til at koste
lidt mere på driften. ■