Vold som Udtryksform Vold som Udtryksform - Magasinet Vold som ...

ikke lever op til målsætningen om at
hjælpe ofrene med at bearbejde en
traumatisk oplevelse hurtigere. Mikkel
Arendt konkluderer, at psykologisk
debriefing ikke medvirker til at
forebygge senere traumatiske stresssymptomer,
og tilføjer, at metoden
kun har vist positive resultater, når
den anvendes over for professionelle
redningsfolk.
„…men politikere i mange amter
og kommuner har glemt at bruge
deres sunde fornuft, da de lavede et
beredskab. De har ikke forholdt sig
kritiske til, hvad de lægger i ordet
krisehjælp, og de har ikke stillet
spørgsmål ved om formålet virkelig
er at forebygge kriser,“ udtaler Mikkel
Arendt (Dagens Medicin, februar
2001).
DKKS står ikke alene i sin kritik
af psykologisk debriefing som krisehjælp.
Ledende psykolog Anders
Korsgaard Christensen fra Rigshospitalet
udtaler til Dagens Medicin, at
psykologisk debriefing kun bør
anvendes over for indsatspersonale
som fx brandfolk, politi og lokoførere.
Anders Korsgaard Christensen
påpeger, at metoden er særdeles
anvendelig, såfremt den benyttes på
den rigtige måde, og tilføjer, at det er
vigtigt for ofret at kunne se sin rolle i
en større sammenhæng og opleve, at
det ikke er ens egen skyld. Han
understreger, at debriefingen ikke må
starte før tidligst et døgn efter, at
begivenheden har fundet sted, og at
kun professionelle behandlere må
bruges – ellers virker metoden ikke
efter hensigten.
Kritikken vedrørende psykologisk
debriefing er dog tidligere blevet
imødegået – og der er lavet en undersøgelse
af, om denne kritik er berettiget.
Konklusionen på undersøgelsen
var, at de tidligere kritiske undersøgelser
ikke er udført på et sådant
grundlag, at effekten af psykologisk
debriefing kan vurderes. Interventionerne
lever ikke op til de krav, der
stilles til psykologisk debriefing. Det
nævnes således, at:
• indsatsen retter sig typisk mod
enkeltpersoner, og gruppedynamiske
kvaliteter inddrages ikke
• tiden mellem traume og intervention
er ofte for lang i forhold til
det anbefalede (24-72 timer)
• det er ikke godtgjort, at det er kvalificeret
personale, der har udført
psykologisk debriefing
• adækvat psykologisk debriefing
kan ikke gennemføres inden for de
interventionsmuligheder, som er
angivet (45-60 minutter) (Hviid
2000, ss. 164-165).
Kan ressourcerne
udnyttes bedre
Psykologisk debriefing har i mange
lande – herunder også Danmark –
været en af de hurtigst voksende former
for krisehjælp. Den øgede brug
af krisehjælp gør det svært for danske
psykologer at følge med efterspørgslen,
og flere er begyndt at stille
spørgsmål ved, om det egentlig er de
rette, der får hjælp? Det gør fx overlæge
fra distriktspsykiatrisk Center i
Gentofte, Christian Simonsen. Han
mener, at man kun bør bruge psykologer
og psykiatere til at „screene“ de
involverede i fx en ulykke for at finde
frem til de ofre, der virkelig har
brug for et længerevarende terapiforløb
– og så behandle dem. Der bruges
i dag for mange ressourcer på at
behandle alle involverede på samme
måde, når metoden kunne anvendes
mere målrettet. „Jeg deler ikke psykologernes
bekymring for at lade
ikke-professionelle tage sig af debriefing“,
siger Christian Simonsen til
Dagens Medicin (februar 2001).
Amtsrådsforeningen og Beredskabstyrelsen
har bedt Christian
Simonsen om at komme med forslag
til, hvorledes et landsdækkende
beredskab for krisehjælp kan se ud.
Hensigten er at udarbejde ét samlet
beredskab, så indsatsen på denne
måde kan blive mere ensartet og
systematisk. Mange af de ordninger,
der eksisterer i dag, beror på en
betænkning fra 1992, der pålagde
amterne at lave planer for et psykisk
beredskab, og er derfor forskellig fra
amt til amt.
Der hersker således fortsat en del
uenighed på området. Flere eksperter
påpeger, at der er et misforhold mellem
eksperternes kritik af metoden
og så de ofre, der udtrykker deres
positive oplevelse af forløbet, når de
spørges i tilfredshedsundersøgelser.
Eksperterne fremhæver, at der på
trods af den store udbredelse af psykologisk
debriefing i Danmark ikke
er gennemført evalueringer af
behandlingsformen.
Psykologisk debriefing skal
udføres af professionelle
DKKS presser på for at få en egentlig
specialistuddannelse inden for krise-
og katastrofepsykologi placeret hos
psykologerne. Formand for Dansk
Psykologforening Johanne Bratbo
siger da også til Dagens Medicin
(februar 2001), at det er nødvendigt,
at psykologerne får gang i den faglige
debat på området. Men hun ønsker
ikke at blande sig i den kritik, der har
været af de psykologiske metoder, der
anvendes af fx Kriminalforsorgen og
Falck. Johanne Bratbo ønsker, at psykologerne
skal sælge sig selv på kvalitet.
Men hvis fx psykoterapeuter
sælger ydelser, der ligner psykologernes,
og det ender i misrøgt, vil Dansk
Psykologforening reagere.
Johanne Bratbo oplyser til Vold
som Udtryksform, at kritikken af psykologisk
debriefing er velkommen,
men hun er ikke glad for den vending,
kritikken har fået i Dagens
Medicin:
„Vi vil altid gerne have kritik,
men det er vigtigt at få lov at udtrykke
sin mening nuanceret, når man
bliver kritiseret. Psykologisk debriefing
er god krisehjælp, når den praktiseres
af professionelle, og man følger
de aftalte regler. Det skal være en
person udefra, som udfører krisehjælpen.
En person, som tager sig af den
berørte gruppe mennesker, og skaber
den nødvendige ro i behandlingsforløbet.
Der er jo forskel på, om en tilfældigt
sammensat gruppe mennesker
har været vidner til et voldsomt
bankrøveri, eller om det er en godt
sammentømret gruppe pædagoger,
hvoraf et af medlemmerne har været
udsat for vold. Formålet med vores
indsats inden for krisepsykologi er
naturligvis at hjælpe de berørte personer,
men på længere sigt også at
arbejde på, at de involverede arbejdspladser
ikke blot bruger psykologerne
til krisehjælp, men også vender blikket
mod arbejdsforholdene på deres
egen arbejdsplads. Hvordan sikrer vi
os bedre, at det ikke sker igen?“
Det er nu vigtigt at få afklaret, om
og hvordan debriefing kan eller skal
bruges som et element i det voldsforebyggende
arbejde på en arbejdsplads.
Kan det fx bidrage til at skabe
et kollegialt fællesskab, der gør det
mere legalt at tale om psykiske eftervirkninger,
så er der skabt et godt
grundlag for udviklingen af voldsforebyggelse.
■
Læs også Ingrid Hviid: „Psykologisk debriefing“
i bogen Job med Vold (SUS 2000). 15