Vold som Udtryksform Vold som Udtryksform - Magasinet Vold som ...

4
besøge den. I lighed med andre boligkomplekser
er viceværtfunktionen
vigtig og varmemesteren er kendt og
respekteres for sin kontante vejledning
og hjælp.
Set i forhold til det voldsforebyggende
og konfliktløsende aspekt, er
det af stor betydning, at boligen har
en sådan kvalitet, at det er attraktivt
at opholde sig der, og at den reelt
giver mulighed for selvstændig livsførelse.
Metodisk er det helt afgørende,
at privatsfæren respekteres som et
fundament for personlig udvikling
med forståelse for, at selvfølelse er
naturligt knyttet til oplevelsen af at
klare sig selv. Det er det felt, man
som medarbejder befinder sig i, når
man arbejder i brugerens eget hjem,
og rummeligheden i særlig grad folder
sig ud.
Fællesskabet
I et socialt boligbyggeri taler man
ofte om et områdes sociale bæredygtighed,
forstået som evnen til at
udvikle relationer og løse konflikter.
Enhver ved at naboskab kan være
vanskeligt og til tider en belastning.
Man kan sædvanligvis ikke selv vælge
sin nabo i en opgang, og selv i
bebyggelser, hvor man har besluttet
at bo sammen og har sat en fælles
dagsorden, kan der opstå problemer.
Møder i andelsboligforeninger eller
grundejerforeninger kunne med rette
gøres til studie for konfliktforskning.
Det er i dette perspektiv, forventningerne
til et fællesskab mellem boligernes
lejere også skal ses.
Boligernes Fælleshus udgør de
halvoffentlige rum, hvor brugerkredsen
er begrænset til lejere og bostøt-
Midtvejskonference
Vold som Kommunikationsmiddel
temedarbejdere. Huset er en fælles
ressource i lighed med gårdhaven og
de omliggende nyttehaver. Huset
rummer opholdsrum, køkken/alrum
og bryggers samt indtil videre også et
mindre kontor. Husets kvalitet kan i
lighed med andre rum bestemmes
som graden af overensstemmelse
mellem husets formål, det der kan
udspille sig, og det der i praksis
udspiller sig.
Udnyttelsen af huset bestemmes
af lejerne. Medarbejderne kan være
inspiratorer og mæglere, men deres
fornemmeste opgave er at støtte
lejerne til at indtage rummene og
udnytte de muligheder, huset og
omgivelserne giver. Beboermøderne
er kernen i udviklingen af fælles
ansvar og afgrænsning af husets rummelighed.
Der arbejdes med at skabe
fælles aktiviteter, udvikle en fælles
forståelse af acceptabel adfærd og
træffe beslutninger om fælles færdselsregler.
Her synliggøres grænsen
mellem privat og offentlig optræden.
Mange lejere forsøger tilbagevendende
at inddrage fællesrum til private
formål, lufte sin dyrt indkøbte
eller organiserede brandert, sætte
pornofilm i videoen og anden grænseoverskridende
opførsel, som kan
virke generende og angstprovokerende
for andre lejere. I praksis fordrer
det foruden rummelighed også diplomatisk
håndværk at være mægler og
inspirator blandt en gruppe spændende
mennesker, som er udprægede
individualister med et udtalt behov
for behovsopfyldelse her og nu.
Fælleshuset kommer på den måde
til at give rum til praktiske øvelser i
forhandlingsteknik og konfliktløs-
✘i kalenderen
Den 31. oktober 2001 gennemfører Socialt Udviklingscenter SUS midtvejskonferencen
Vold som Kommunikationsmiddel på Hotel Nyborg Strand.
Blandt oplægsholderne er:
✱ Psykiater Bjørn Kaldan
„Definition af vold“
✱ Forfatter og præst Johannes Møllehave
„Om begrebet angst“
Endelig program ligger klar i slutningen af juni måned.
Yderligere oplysninger: Kontakt Socialt Udviklingscenter SUS, tlf. 33 93 44 50.
Se også www.vold-som-udtryksform.dk
ning, og baserer sig som sådan på et
voldsforebyggende tankesæt. I bund
og grund drejer det sig om at dyrke
kreativitet og demokrati hånd i
hånd, også selvom kognitive forstyrrelser
og angstfyldte forestillinger tilbagevendende
sætter dagsordenen i
stå. Det er en langsom proces, men
der er udvikling, og en af de metodiske
forudsætninger er troen på, at
mennesker både har behov for og
ønsker positiv kontakt med sig selv
og andre.
Kulturhuset
Med multihuset bevæger man sig
over i et meget stor og helt offentlig
rum med adgang for mange mennesker
med meget forskellige ærinder.
Udstillinger, møder, boldspil, foredrag,
musik, café, fest og julemarked.
Hvor Fælleshuset er et beboerhus,
er Kulturhuset et medborgerhus,
hvor man ikke kan forudse, hvem
man kan møde, eller hvad der kommer
til at foregå. Det betyder ikke, at
man ikke kan have indflydelse, blot
at den skal deles med mange interessenter.
Her arbejdes igen med at skabe
synlighed om rummets karakter, at
definere områderne ved indretning
og afgrænsning af funktioner, for at
skabe forudsigelighed og tryghed.
Kulturhuset byder på oplevelser, men
også den udfordring det kan være at
skulle orientere sig i et offentligt
rum, hvor alle principielt er på besøg.
Set i voldsforebyggende perspektiv
betragtes aktivt misbrug og stærk
påvirket tilstand eller højrøstet tale
som tilhørende privatsfæren, hvor
der arbejdes individuelt med problemstillingen.
I eget hjem får forskellige
tilstande en anden karakter,
og man kan få hjælp til at gennemleve
de bagvedliggende frustrationer
eller psykotiske forestillinger, uden at
komme i konflikt med omgivelserne.
I et hus, der ikke er præget af husordener
og ordensreglementer, kan
man konkludere, at her gælder ikke
særregler, men en særlig indlevelse
og indsats. Her gælder de i samfundet
vedtagne love og regulativer, som
gælder for os alle. I vores arbejde tager
vi afsæt i overbevisningen om, at
alle mennesker uanset graden af handicap
har potentiale til udvikling og
heling. Vores erfaring er, at opmærksomhed
på samspillet mellem rum –
rummelig og rummelighed er afgørende
i forhold til oplevelsen af selvværd,
og for at volden minimeres. ■