04 : XXXXXX XXXXXX : 005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i ...

More documents

Recommendations

Info

012 : RENGØRING ” Det efterlader ganske enkelt helt andre spor i rummet, hvis der er gjort rent af tvang eller med modvilje.” De skildre, hvad De har oplevet ved at gøre rent sammen med unge? Linda Thomas: Jeg blev engang bedt om at foretage en hovedrenrengøring på en anstalt for unge strafafsonere. Disse unge mænd var mellem 13 og 17 år. I huset, som jeg arbejdede i, var ti unge. Hele trappeopgangen var fuld af graffi ti; det lignede et spøgelsestog. Huset som helhed var meget snavset og forsømt. De unge havde skoddet deres cigaretter overalt; i sofaerne, på borde, på væggen, på døre. Overalt lå der cigaretskod. Toiletterne stank som gyllemarker. Jeg spurgte, hvem der var ansvarlig for rengøringen. Fængselsfunktionæren svarede, at det var de unge. Jeg spurgte dernæst, hvem der viste de unge, hvor de skulle gøre rent,og fi k svaret, at det gjorde fængselsfunktionæren. Jeg tilså også fængselsfunktionærens nattevagtsrum – det så ikke meget anderledes ud. Jeg sagde da, at jeg gerne ville komme og udføre arbejdet, men ikke med fi rmaet, med derimod alene og og i samarbejde med de unge og fængselsfunktionæren. Først bandt de ikke an, men jeg gjorde det straks klart, at udgiften ville blive mindre, når jeg selv og ikke fi rmaet udførte opgaven. Efter en halv time modtog jeg en opringning. Opgaven blev mig bevilliget. I samme øjeblik fi k jeg et reelt panikanfald. Mine egne børn var stadig små, og jeg havde overhovedet ingen erfaringer med puberterende unge. Derfor sagde jeg, at jeg havde en bøn, om først at lære alle de unge at kende. Derved kunne jeg vende mig til deres skytsengel. Jeg havde en ti dages tid til at lade drengene fl ytte ind foran mit indre øje og gik inderligt og direkte ind i en samtale med deres skytsengle. Da jeg ankom, var der til at begynde med stadig en smule skyhed; men med tiden kom vi hinanden meget nær. Jeg forklarede dem ganske enkelt, hvordan man gør metodisk, hvor man begynder, hvad man skal lægge mærke til, og jeg arbejdede meget stærkt med humor, brugte altså hele tiden ordsprog og vittigheder, så stemningen blev stadig mere afspændt. De unge begyndte på arbejdet og selvom de kun skulle tage sig af bestemte områder, ville de pludselig gøre alt rent. De tog selv deres plakater og klistermærker af væggene. En spurgte mig, hvordan han kunne gøre sit stereoanlæg rent på en økologisk måde,, og en anden ville skille hele sin seng ad og gøre hver eneste stykke træ rent. Jeg kom også med bemærkninger som: der sidder en dværg i hjørnet, ” Hvis De som tilskuer ser på et menneske, der gør rent, får De ofte indtrykket af, at han kæmper med snavset.” dér må du passe særligt godt på, for den er en smule giftig. Dét tog de unge alvorligt, som jeg havde tænkt, de ville. I den følgende weekend havde de købt maling for deres egne penge og malet hele trappeopgangen med en god dækkende farve. De lod den imidlertid ikke være forblive hvid, men malede på begge etagerne i opgangen et grønt landskab med bløde grønne bakker, i midten en hus med rosa gardiner og en grøn dør, æbletræer, kirsebærtræer, fugle, en prægtig sol, børn, som satte drager op, tulipaner, solsikker og endda små snegle. På disse vægge malede de altså en tryg verden. Jeg blev overrasket og berørt, for det blev mig bevidst, at gennem spørgsmålet om rengøring var noget blevet vækket i børnene, som de måske slet ikke vidste, at de havde behov for nemlig friskhed, skønhed og harmoni. Jutta Rhode-Röh: R.-R.: Har De overvejet, at børnene kunne gøre dette, fordi de havde oplevet med hvilket sindelag, De var gået til arbejdet? Linda Thomas: Jeg er jo ikke tilskuer til mig selv i arbejdssituationen, men jeg er ofte blevet fortalt, at der skulle være en stærk religiøsitet i mine bevægelser, og dette har vel RENGØRING : 013 nok en virkning ganske enkelt ved, at man ser det. Men jeg kan ikke selv bedømme det. I sidste uge var jeg i Stuttgart; der fortalte en kvinde, som aldrig nogensinde havde set mig før, at jeg for tre år siden havde forandret hele hendes liv. Hendes mand havde dengang deltaget i et af mine semniarer og var kommet hjem og havde vist hende, hvordan jeg gjorde rent. Fra da af havde alt i hendes husholdning ændret sig. Jutta Rhode-Röh: Hvad mennesker gribes af ved Dem er jo ikke kun Deres engagement og kompetence, men langt mere, at De også udfører deres virke i en kristen ånd – næsten sammenlignelig med motivet i fodtvætningen. Linda Thomas: Måske går det i den retning. Men for et halvt år siden, var jeg i en virkelig krise, hvor jeg spurgte mig selv om jeg kunne udholde endnu atten år til. Det var ikke nemt for mig stadig at være konfronteret med denne kølige høfl ighed og med en vis respektløshed, når jeg kom et ellerandet sted hen.Ofte bliver man ikke engang hilst på, når man gør rent. Alle andre hilser man på, men den, der gør rent, hilser man ikke på. Jeg følte det altid, som om man udelukkede os. Man så forbi os,
014 : RENGØRING ” Planter er for mig mig en god indikator for, hvad der lever i et rum.” fordi vi mindede disse mennesker om, at vi udførte noget, som de egentlig selv kunne gøre. Jeg har slet ikke noget imod at man lader andre mennesker gøre rent. Tværtimod fi nder jeg det meget vigtigt. Men det er dog interessant, at de andre mennesker har fl ere forbehold over for rengøring, end vi, som gør rent for dem. I denne identitetskrise spurgte jeg mig selv, hvad jeg skulle gøre, og derved kom tre spørgsmål til mig. Det første lød.Hvordan holder jeg dette ud? Det andet spørgsmål var: Hvordan virker forskellige rum på mennesker? Jeg fornemmede dem simpelthen så forskellige og spurgte for eksempel mig selv, hvordan dette eller hint klasselokale virkede på børnene. Og det tredje spørgsmål var: Hvordan kan jeg indvirke på rummene? Hvordan virker et rum, efter at jeg har virket derinde? Kan jeg gøre noget, så det senere hen går bedre for rummet? Svarene kom til mig lidt efter lidt. Spørgsmålet om udelukkelsen besvarede jeg i mit inderste med een sætning, som jeg havde mødt et eller sted: Lær ikke at gøre, hvad du elsker, men lær derimod at elske, hvad du gør. Og straks kom erindringer fra min bardom, nemlig hvordan vi som børn havde rystet vores syge bedstemors pude ud af vinduet, og vores mor sagde: „I må ryste den godt, så alle tårerne fl yver ud, så bedstemor igen trøstet kan lægge sit hoved på puden.” Jeg øvede til at begynde med dette som et mønster, ligesom man udfører en biøvelse (red: <strong>Rudolf</strong> Steiner beskriver i et lille hæfte, Biøvelser, en række øvelser i opmærksomhed, som man kan anvende i en almindelig hverdag.) Jeg prøvede at ryste noget ud af tingene eller at stryge noget glat. På et tidspunkt blev svaret en del af mig. I det øjeblik, at jeg lærte at udføre min opgave med kærlighed og hengivelse, da lærte jeg også at betræde et rum uden at fælde dom. Det var simpelthen min opgave, og jo værre et rum var, desto interessantere blev min opgave. Jeg følte heller ikke væmmelse selv ved de værste toiletter. Jeg tænkte ikke:” Gud, sikke nogle svin!“ dermod blot:„Dét har du nu at udrette.” Jeg udfører ikke mit arbejde med en intention om at ændre noget. Jeg går aldrig ind i et rum med en hensigt om at trække noget ned over et rum. Jeg skaber rum, så de væsener, med dette lokale, med dette virke eller denne klasse kan udtrykke, hvad denne klasse behøver. Jeg selv ved det jo ikke. Jeg kan højst forsøge at ledsagde de væsner, som positivt kan øve indfl ydelse i dette rum. Jeg arbejder altid du fra grundsætningen: ”Din vilje ske”. Jeg ” Ofte bliver man ikke engang hilst på, når man gør rent. Alle andre hilser man på, men den, der gør rent, hilser man ikke på.” går aldrig ind med min egen vilje. Jeg kan jo ikke forudsætte, at ethvert menneske er indforstået med den idé, som jeg har om, hvad der gør godt for et rum. Jutta Rhode-Röh: Hvis De kunne ønske noget for temaet rengøring eller for menneskene, hvad ville De da ønske? Linda Thomas: Jeg ville ønske, at man atter lærer at værdsætte dette virke og lader det få den vægt, det fortjerner. Rengøring er en vigtig sag og danner et fundamen- tet. Når det bliver bevidstgjort, er meget vundet. Forsømmelser frembringer vandalisme og ligegyldighed, og dette er til stor skade. At undervise i et forsømt klasselokale har intet med pædagogik at gøre. ■ Emnet rengøring kan studeres nærmere i RENGØRING : 015 Manfred Schmidt-Brabant’s bog Spirituelle grundlagen einer menschengemässen Hausmütter-arbeit (Philosophisch-Antroposophischer Verlag, Dornach 1993) eller den svenske oversættelse Hem och familj som andligt arbetsfält (Nova Förlag 1996).
Page 1 and 2: 04 : XXXXXX XXXXXX : 005 Vidar Skol
Page 3 and 4: Indhold & leder Indhold 003: Indhol
Page 5 and 6: 006 : SAMTALE MED WINNI MATHIASEN d
Page 7: 010 : RENGØRING ”Jeg går ind fo
Page 11 and 12: 0018 : ”PRØVER VILLE SLET IKKE P
Page 13 and 14: 022 : MUSIKKEN ER I MENNESKET ”Mu
Page 15 and 16: 026 : NARREGULD Den 28. marts er de
Page 17 and 18: 030 : Fluen på væggen Af Siv, 6.
Page 19 and 20: 034 : Anmeldelse af 10. klasses sku

04 : XXXXXX XXXXXX : 005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?