005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej 61 ...

04 : XXXXXX XXXXXX : 005 

Vidar Skolen 

Rudolf Steinerskolen i Gentofte 

Brogårdsvej 61 

2820 Gentofte 

Tlf 3965 7118 kl. 8:30 - 15:00 

Fax 3965 5022 

Mail kontor@vidarskolen.dk 

www.vidarskolen.dk 

Legestue 1. og 2. klasse 3965 3854 

Legestue 3. og 4. klasse 3965 7139 

Lærerværelse 3965 1062 

Skoleforening 

Michael Brinch 3956 2760 

Skolebestyrelse 

Jakob Laursen 48 24 99 23 

Tillidsråd 

Ulla Engelbrecht 3582 3420 

Ole Petersen 3616 6070 

Michael Tækker Brinch 3956 2760 

Eddie Jalving 4916 1418

Indhold & leder 

Indhold 

003: Indhold & leder 

004: Skoleforeningen hvad er det 

egentlig? 

005: Hvorfor gå til alle skuespil? 

006: En skolehave genopstår 

009: Plan for havebruget på Vidar Skolen 

010: Orkesterturné til Slovenien 

013: Vidar Skolens Musikforening 

015: Klassekvotient-arbejdsgruppen har 

afsluttet sit arbejde 

016: Drivhus med mosaikker ved 

3. klasse anno 2007 

018: Interviews med skatere 

018: - Jonathan Savi, 6. klasse 

020: - Nicklas Zurita-Oehlerich, 9. klasse 

022: - Mathias Flindt Thits, 6. klasse 

024: - Elias Staun Mauer, 4. klasse 

026: Forældre med Waldorfskolebaggrund 

fortæller om deres 

skolegang 

026: - Angela Silke Petersen 

029: - Signe Brandt Hermansen 

031: Emneuge 

031: - Tegneholdet 

032: - Fisketur 

033: - Redningshold for en dag 

034: -Dessertholdet 

036: Tømmerfl ådetillidskursus i Tyskland 

038: Anmeldelse af Odysseus 

041: Man begynder med det som barnet 

kan… 

INDHOLD : 003 

Leder 

”Vidar Skolen er et væksthus, hvor 

vi prøver at give hver plante de bedste 

vilkår.” Sådan siger speciallærer 

Anker Meier-Nielsen om sit arbejde med 

at styrke børn til at kunne læse. Hans 

metafor taler lige ind i dette nummers 

glade beretninger om det nye væksthus 

og det fl otte skolehaveanlæg, som rigtigt 

mange frivillige hænder har arbejdet på. 

Men initiativer er som bolde, der skal 

gribes og nye skud, der skal vandes og 

luges omkring: der må opbakning til fra 

alle os voksne i og omkring skolen. Det 

kønne drivhus med farverige mosaikker 

venter stadig på en gavmild hånd – brudsikkert 

glas koster. 

Skolens nye og stort anlagte skolehaver 

kan give vores bybørn fortrolighed med 

frø, spire, vækst og frugt, hvis vi er et par 

håndfulde, der tilbyder at vande og luge 

i sommerferien! Vidar Skolens Musikforening 

blæste sin ouverture i den mørke 

vinter, men har allerede fået sin egen 

backing gruppe. 

Fremfor at klappe af al denne iver, kunne 

man give en hånd med. Håndfast 

opbakning animerer til, at fl ere idéer til 

alles fryd og glæde kommer i jorden. 

Hjælpsom sommer! 

HWG & JM ■

004 : 

Skoleforeningen 

- hvad er det egentlig? 

Af Kirsten Brandt, medl. af Præsidiet 

Skoleforeningen har eksisteret før noget 

andet på Vidar Skolen – før der var børn 

og forældre, før der var lærere og bygninger. 

Skoleforeningen og dens bestyrelse, 

Præsidiet, har været initiativtager til 

alt det, vi i dag kender som Vidar Skolen. 

Men det er jo længe, længe siden. Hvad 

gør dog Skoleforeningen i dag? Præsidiet 

er en del af den selvejende institutions 

bestyrelse, og den har i de seneste år givet 

lærerkollegiet mandat til at forvalte så 

at sige alle skolens anliggender, men den 

samlede bestyrelse er dog stadig juridisk 

ansvarlig for skolens liv og drift. Vi kan 

altså ikke umiddelbart, som en rektor eller 

en direktør, gribe ind i skolens liv og adfærd, 

men vi kan være iagttagende, medlevende 

og samarbejdende med kollegiet 

om alle anliggender i Vidar Skolens liv. 

Præsidiet mødes hver måned.Kun få af os 

har børn på skolen nu, vi er totalt ulønnede 

og helt uden frynsegoder, så vi har 

ingen egeninteresser at pleje i forhold til 

skolen. Vi mødes og arbejder med det, 

som er hele skolens grundlag: antroposofi . 

Vi lytter til dét om skolens liv, som er nået 

frem til os i samtaler med lærere, forældre 

eller børn. Vi ønsker i samarbejde med 

hele bestyrelsen og lærerkollegiet, gennem 

vor interesse og kærlighed til denne 

pædagogiske impuls, at være med til at 

Navne på Præsidiets øvrige 

medlemmer samt deres 

email-adresser kan findes på 

www.vidarskolen. 

waldorfpædagogikken kan virkeliggøres 

og udfolde sine mange aspekter på Vidar 

Skolen. 

Dette støtter I forældre og andre venner 

af Vidar Skolen som medlemmer af skoleforeningen. 

PS 

Alle forældre er selvskrevne medlemmer 

af skoleforeningen, men også gamle elever, 

tidligere forældre, bedsteforældre og 

andre venner af skolen kan blive medlemmer 

og støtte skolen ved indbetaling af 

det årlige kontingent på 150,-. ■ 

Efterlysning 

til skolens nye haver ! 

Skolen har ikke mulighed for at 

afsætte penge til at anlægge 

haven. Derfor håber vi, at forældrene 

vil betænke os noget af følgende: 

Blomsterbuske · Stauder 

Bærbuske · Roser 

Haveredskaber (Grebe · Spader) 

Jan Magnussen & Jørgen Bækkeskov 

”Den proces eleverne går igennem i deres skuespilsperiode, har de med sig, når de 

går ud i den store verden! Det er dét, jeg oplever, når jeg sidder i salen til skuespil.” 

Hvorfor gå til alle skuespil? 

Af Merete Maschke, forælder i 6. og 12. klasse, 

lærerstud. på Sofia og medlem af Vidar Musikforenings bestyrelse 

Vidar Nyts redaktion har spurgt mig, hvordan 

det kan være, at jeg altid sidder som 

tilskuer i salen, når Vidar Skolens elever 

opfører skuespil. 

Det gør jeg, fordi det er en spændende 

op levelse. Teater er magi. Lyset slukkes, 

tæppet går op, og ved hjælp af et bord, et 

stearinlys og en kulisse befi nder man sig 

på et slot, oppe i bjergene eller på en café 

i Paris. Magien fortsætter, når den ene 

personlighed efter den anden træder ind 

på scenen klædt ud i et andet menneskes 

identitet. 

Hvad er det for teaterstykke, som eleverne 

har brugt tre uger på? Hvordan tager 

de hånd om den altid omfattende opgave? 

Hvilket ansvar er lagt på deres skuldre for 

at gennemføre netop denne opgave? 

Til tider kan man få helt ondt af klasselæreren, 

for deroppe fra scenen stråler 

energier ud fra den mest brogede forsamling 

unge mennesker, man kan forestille 

sig. I det daglige udgør de en klasse, der 

skal modtage læring! Hvilket ansvar ligger 

i klasselærerens hænder for at forvalte, 

administrere, inspirere og udvikle dette 

kæmpe potentiale, der er i eleverne? 

Hvornår/hvordan forenes alle disse kræfter 

til et hele, i dette tilfælde på scenen? 

Det kan for eksempel ske via musikken, 

som vi hørte et eksempel på i 8.klasses 

skuespil ”Den røde Pimpernel”; Magnus 

Torp Larsson sætter sig til fl yglet for at 

akkompagnere sine kammerater. Med et 

stålsikkert forspil, der ikke sætter kammeraterne 

i tvivl om rytme og starttone, 

synger eleverne fl erstemmigt fra scenekanten. 

En smuk og ren klang står ud i salen, 

eleverne udgør et hele, de forenes i 

musikken. Det er fl ot! 

Eleverne laver kulisser, de syr og fi nder 

kostumer, de knokler, mange gange i sidste 

øjeblik, med replikkerne, når de opdager, 

der er tre dage til premieren. Hvis det glipper 

for suffl øsen, er koncentrationen høj 

på scenen, et stikord hviskes eller en gebærde 

vises til en kammerat, man måske 

til daglig ikke har det store sammen med, 

de står sammen og hjælper hinanden. Ved 

den udstråling, der kommer fra scenen, kan 

man mærke, om og hvordan klassen fungerer, 

hvordan de har det med hinanden. 

At se eleverne spille alle disse forskellige 

roller i skikkelse af den gode, den kærlige, 

den onde, den naive eller den kloge er forrygende 

at opleve. Den proces eleverne går 

igennem i deres skuespilsperiode, har de 

med sig, når de går ud i den store verden! 

Det er dét, jeg oplever, når jeg sidder i salen 

til skuespil. Kom selv med næste gang, 

en klasse sender en folder ud med opfordring 

til at komme og se deres skuespil. ■ 

: 005

006 : 

En skolehave genopstår 

”Her, da jeg nu kom tilbage som lærer 

på skolen, lignede haven jo mest en 

bygge legeplads. (Jørgen ler hjerteligt!)” 

Af Helle Wilsted Goll, forælder i 1. 9. og 14. klasse 

Samtale med Jørgen Bækkeskov, overskolelærer og primus motor 

bag Skolehaven på Vidar Skolen 

I dette forår har Vidar Skolen med ét fået 

klassehaver. Hvordan opstod ideen? Vidar 

Nyt har talt med initiativtageren Jørgen 

Bækkeskov, der ”tager imod” med klædeligt 

sort muld under neglene i færd med at 

tilplante krydderihaven. 

Hvad er den pædagogiske baggrund for at 

anlægge skolehave? 

I den originale lærerplan er undervisningen 

i havebrug ikke beskrevet så meget 

ud over, at 3. klasse skal lære om kornarterne 

og i 6. klasse skal have en praktisk 

indføring i havebrug. 

Men Rudolf Stener har sagt meget i anden 

sammenhæng om havebrug. For den 

enkelte skole er det jo meget forskelligt, 

hvad den har kunnet gøre ud af havebruget 

afhængigt af, om de havde noget jord 

- og om de havde nogen, der kunne tage 

sig af opgaven. 

Men i dette forår har du altså taget opgaven 

på dig? 

Ja, jeg har i hvert fald kunnet etablere haven. 

Førhen har der jo været velorganiseret 

havebrug her på stedet, sådan som 

tidligere håndarbejdslærer Anne Hedegaard 

og jeg organiserede det i sin tid. 

For ”manne, manne” år siden, da jeg var 

klasselærer for en 6. klasse, havde vi naturligvis 

havebrug. Vi endte da også med at 

høste nogle gulerødder og radiser, men radiserne 

var kun tændstikstynde. Så jeg tænkte, 

at det var da spild af gode ønsker og 

håndkraft. Men så indgik jeg altså et samarbejde 

med Anne – hun var rigtig skrap til 

det med have og vidste en masse om frø og 

planter. Fra da af kom der havebrugstimer 

på skemaet fra 3. kl. og opefter. 

Stod der også havebrug på overskolens 

skema? 

Nej, men overskolen har en landbrugsuge 

i 9. kl., og hvis den ikke bare skal hænge 

i luften, så må der ligesom være en baggrund 

for at tage ud på landbrug. Og dét 

grundlag kan blive lagt ved at være med i 

skolens have og dyrke sine grøntsager op 

igennem under- og mellemskolen. På den 

måde vil erfaringen med landbruget have 

noget at stå på! 

Det var så the good old days, siden er 

mange år gået, og arbejdet med haverne 

er hørt op. 

Her, da jeg nu kom tilbage som lærer på 

skolen, lignede haven jo mest en byggelegeplads.(Jørgen 

ler hjerteligt!) Og det 

kunne mit hjerte ikke rigtigt bære ( - siger 

han med et smil). En skønne dag sagde jeg 

til mig selv: ”Nu er det nok!”, og så begyndte 

jeg at rydde grunden. Ganske enkelt! 

Gik du bare i gang af egen 

drift. Var projektet ikke først 

til drøftelse på Intern Konference? 

Næh. Jeg gik bare i gang og 

fjernede adskillige tons brædder 

og stubbe og alt muligt andet 

skrammel. Det var meget sjovt. (Jørgen 

ler rungende!) Og det inspirerede Jan 

Magnussen (red:overskolelærer i IT) til at 

slå følge. Og så var vi to SÅ kunne det 

blive til noget!! 

Samtidig fi k Gerd Hansen (tegnelærer i 

over- og mellemskole) mulighed for at udfolde 

sine arkitektevner med hensyn til, 

hvordan det nye haveanlæg skulle etableres. 

Det er også hans idé med frugtespalier 

– den tanke havde jeg ikke fået. Og 

det bliver jo dejligst. 

Hvor der er sol hele dagen, skal der være 

grøntsager og krydderurter. Frugttræerne 

er sat, hvor der er skygge meget af dagen 

– det må frugten kunne klare, den bliver 

bare lidt senere færdig. Det kommer nok 

til at passe med høstfesten, at frugten er 

moden i september. 

Hvordan har arbejdsprocessen været? Har 

du moret dig? 

Ja det har været absolut spændende!!!!! 

Og især som det blev mere og mere forår, 

og man gik og så op mod solen, der kom 

stadig højere 

på himlen. Så 

vi har slidt i 

det, Jan og jeg, 

med at lave det 

hele klar. 

EN SKOLEHAVE GENOPSTÅR : 007 

Og I har 

foræret skolen 

jeres arbejdskraft? 

Ja, og slået 

bunden ud skolens 

havekonto! 

Det kunne være, der var en venlig sjæl, 

som læser dette, der havde overskud til 

at udbedre skaderne. Haven kunne også 

bruge fl ere bærbuske – særligt hindbær 

og stikkelsbær. 

Hvem har ellers hjulpet til? 

Det er kun os to – og selvfølgelig eleverne, 

der kørte barkfl is på i gangarealerne på 

trivselsdagen, så det blev rigtigt pænt. Og 

nu er klasserne begyndt at ordne deres ha-

008 : EN SKOLEHAVE GENOPSTÅR 

”...nu skulle vi gerne have Vidar Skolen til at stå i blomst over det hele!!!” 

velodder. Endelig har det jo 

passet rigtigt smukt samme 

med, at 3. klasse har arbejdet 

med deres smukke 

drivhus. Så på den måde er 

det helt utilsigtet faldet fl ot 

i hak! 

Hvordan har reaktionerne været på haveinitiativet? 

Børnenes reaktion over for haveprojektet 

har tydeligvis været tvedelt; for nogle er 

kommet og har sagt ”neeej, hvor er blevet 

pænt!” – og andre sagt ”øv, nu kan vi ikke 

bygge hule mere!” Det forstår man jo. For 

i en have må man jo ikke lege vilde lege 

Her kan man gå og tale og se og dufte til 

det hele. Lærerkollegiet synes, det har 

været skønt, at vi har lavet det. 

Du har tanker om at stifte Vidar 

Skolens Havelaug? 

Ja, for dette er jo kun begyndelsen, 

nu skulle vi gerne have Vidar 

Skolen til at stå i blomst over det 

hele!!! Og dertil har vi brug for et 

Havelaug til virkelig at hæve alle 

skolens grønne områder op i kultiveret 

niveau. Lige nu er der stadig steder, der 

ligger lidt brak rundtomkring. Og til den 

opgave er det nødvendigt, at vi er mange, 

der har kendskab, interesse og glæde 

ved at være med i en kreds af ligesindede 

hortomaner. Havelauget tænkes stiftet inden 

sommerfesten, så den kan præsentere 

sig ved denne lejlighed. Og her er der også 

en mulighed for at både bedstemor og bedstefar 

kan være med i skolens liv! Et Havelaug 

kan også tage sig af at sikre havernes 

beståen ind i fremtiden – og deles om at 

passe havelodderne i sommerferien. ■ 

PLAN FOR HAVEBRUGET : 009 

Plan for havebruget 

på Vidar Skolen 

Af Jørgen Bækkeskov 

Haven har 6 dyrkningsfelter. De fordeles 

således, at 3. klasse altid har de to lodder, 

der ligger ved deres klasseværelse. I 4. 

klasse tildeles klassen det dyrkningsfelt, 

som forlades af 7.klasse, og påbegynder 

jordbearbejdningen. 

Alle klasser følger et fælles fastlagt sædskifte: 

4. kl. - Rodafgrøder 

5. kl. - Bladafgrøder 

6. kl. - Frugtafgrøder 

7. kl. - Hvile - grøntgødning 

Herudover tager 7. kl og 8. kl. sig af følgende 

opgaver: 

7. kl. - Kompostopsætning og pleje 

8. kl. - Besprøjtning, frugttræer, frugtbuske 

krydderhave og redskaber. ■

010 : ORKESTERTURNE TIL SLOVENIEN www.biodynamisk-kvalitet.dk 

Orkesterturné til Slovenien 

Af Sune Bisted Pedersen, 10. klasse 

Overskolens årlige orkesterturné gik i år 

til Ljubljana, Slovenien, den foregik fra 

søndag d. 25/3 til fredag d.30/3. Vi tog af 

sted fra skolen søndag, så var vi dernede 

om mandagen, efter en bustur på ca. 24 

timer. Pga. den lange rejsetid uden megen 

søvn var mandagen afsat til hviledag uden 

koncerter. Derfor blev vi, efter vi var blevet 

indkvarteret på vandrehjemmet, ”Alibi”, 

vist rundt i byen af to af vores slovenske 

værter, så vi fi k lært Ljubljana godt at 

kende. Ljubljana er en meget gammel by, 

bl.a. romerne havde den indlemmet i deres 

imperium. Det er ikke en stor by, de 

har en markedsplads hvor man kan købe 

frugt, og midt igennem løber en fl od med 

en masse broer over. Ellers er det en meget 

normal hovedstad; de har det nationale 

teater, et parlament, det nationale bibliotek, 

det nationale museum, nogle pizzeriaer 

osv. kort sagt alt, hvad der skal til 

for at et moderne menneske kan overleve. 

Selvom Ljubljana er en skøn by, opholdt 

vi os ikke udelukkende der. Om tirsdagen 

gik turen til Piran, som er en havneby ud 

til Middelhavet med middelalderlige træk: 

Den har smalle gader og en enkelt kirke 

på toppen af den bakke den er bygget på, 

samt rester af en bymur. Her i denne by 

havde vi vores første koncert, den foregik 

på et teater, vistnok for nogle ikke særlig 

interesserede gymnasieelever. De to 

andre koncerter foregik 

på steinerskolen 

i Ljubljana, om onsdagen 

for overskolen 

samt forældre og om torsdagen for underskolen. 

Alt i alt blev det en meget afslappet 

tur med kun 3 koncerter på de 4 dage 

vi befandt os i Slovenien var der jo masser 

af fritid til at være turist. 

Om onsdagen var vi inde og se nogle underjordiske 

drypstensgrotter, her var guiden 

meget stolt over et lille salamanderlignende 

dyr som de kalder ”menneskefi sken” 

pga. af dens farve, Postojnagrotten er vist 

nok det eneste sted på jorden, hvor den lever. 

Men selve grotterne var nu ret fl otte, 

det skulle de jo også helst være, eftersom 

naturen har været mange millioner år om 

at lave dem. Hele systemet er ca. 20 km. 

langt, men vi fi k kun set ca. 5 km, først i 

vogn og siden ved hjælp af vores egne ben. 

Selvom der generelt var meget fritid på 

hele turen, ville de fl este åbenbart have 

mere og aftalte derfor at trodse lærernes 

klare forbud og blive ude efter sengetid 

om onsdagen, så der kunne blive sagt 

ordentligt farvel til Ljubljana. Det betød; 

at der dagen efter var lærere som truede 

med at afl yse næste års turné, hvilket 

fi k de fl este til inderligt at fortryde deres 

handlinger. Det ville være synd at stoppe 

denne dejlige tradition. ■ 

Biodynamisk kvalitet... 

Ja tak, send mig: 

Weleda Image katalog 

Naturtekstil katalog 

Helios opskriftspostkort 

Helios folder om alternative sødemidler 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: 

By: 

Send kuponen i en lukket kuvert til: 

Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia 

eller kontakt os pr. mail eller telefon 

DIV07 

... i en nøddeskal 

Helios – mer’ end mad 

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia 

tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk

”Når man stifter en forening, kan man begynde at søge støtte og sponsorater 

på en helt anden måde end, når de musikalske aktiviteter foregår uden sådan 

en ramme. ”Det kan for eksempel være, at vi kan få støtte til nogle af de dyre 

instrumenter, vi ikke har råd til, som fagotter for eksempel.” 

Vidar Skolens Musikforening 

Af Anne-Marie Mosbech (mor i 2. og 4. klasse) 

Nytårskoncerten i Gentofte kirke d. 24. januar 

markerede starten på Vidar Skolens 

nye musikforening. En forening, der skal 

styrke og synliggøre det musikalske liv, 

der foregår uden for skema, men alligevel 

er vævet tæt ind i skolens organisme. 

”Det var godt for eleverne at optræde 

i kirken, fordi de er så vant til at gå på 

scenen her på skolen. Der var en anden 

stemning blandt dem, da de skulle spille 

i kirken. Jeg tror nok, de havde sommerfugle 

i maven.” Sådan beskriver musiklærer 

Charlotte Lundstrøm de cirka 90 elever 

fra fjerde til tolvte klasse, som en aften 

sidst i januar var midtpunkt for fl ere hundrede 

tilskueres opmærksomhed i en bragende 

fuld Gentofte Kirke. Nytårskoncerten 

den 24. januar var den første koncert 

arrangeret af Vidar Skolens Musikforening 

- kun 14 dage efter foreningens offi cielle 

stiftelse. 

Bedre organisering af musiklivet 

Det er skolens musikkollegium, der har taget 

initiativet til at etablere musikforeningen. 

”Vi vil give det musikliv, som er en 

del af skolen men som ikke foregår i skolens 

skema, i den almindelige struktur, en 

hylde”, siger musiklærer Henrik Prahl. En 

hylde, der skal hjælpe til at skabe mere 

ordnede forhold omkring de praktiske for- 

VIDAR SKOLENS MUSIKFORENING : 013 

hold, mere overskud til det pædagogiske, 

og så skal de musikalske aktiviteter gøres 

mere synlige udadtil. 

”Vi vil gerne gøre det mere til en musikskole, 

hvor musiklærerne er ansat og forældrenes 

betaling går ind et sted, og ikke 

som nu, hvor vi hver især opkræver hver 

enkelt elev”, siger Charlotte Lundstrøm. 

Desuden skal foreningen hjælpe med at 

skabe bedre økonomiske forhold for de 

musiklærere, der er tilknyttet skolen. 

Henrik Prahl forklarer: ”Vi håber, der kommer 

nogle midler til foreningen, så musiklærerne 

også kan få en ordentlig løn. I 

kraft af vores entusiasme er vi så heldige 

at have en skare af professionelle musikere 

som musiklærere, der kommer her og 

fi nder sig i at blive underbetalt. Det skal 

der en stor idealisme til og det kan ikke 

holde i det uendelige. Der skal ordnede 

forhold til, hvis det skal holde”. 

Styrket pædagogik 

Så snart forholdene omkring musiklivet 

bliver bedre organiseret, vil der blive frigivet 

overskud til musiklærernes pædagogiske 

arbejde. ”Vi vil gerne skabe et forum, 

hvor vi som musiklærere ser hinanden 

dybt i øjnene en gang imellem og diskuterer, 

hvorfor vi er her, og får feedback 

på det, vi gør”, siger Henrik Prahl. Sådanne 

pædagogiske møder er væsentlige

014 : VIDAR SKOLENS MUSIKFORENING 

og frugtbare i arbejdet med at knytte de 

eksterne musiklærerne tættere til skolen. 

”Det er vigtigt at fortælle de eksterne musiklærer, 

hvordan vi ønsker, undervisningen 

forløber, ved at sætte dem ind i vores 

pædagogik; waldorfpædagogikken og den 

antroposofi ske fi losofi ”, siger Henrik Prahl. 

Og der er fl ere fordele ved musikforeningen, 

som kan tilføre det pædagogiske arbejde, 

mener Charlotte Lundstrøm: ”Vi vil 

gerne have det mere organiseret, så vi får 

mere overskud til at tage 

os af eleverne. Vi skal gøre 

det pædagogiske, men 

forældrene kan komme 

med feedback, komme 

med nye ideer og være 

med til at arrangere koncerter 

ud af huset, så det 

ikke kun altid er her på 

skolen. De kan være med 

til at planlægge det praktiske. 

Vi trænger til at 

blive lettet på de områder 

– også for at kunne gøre tingene bedre”. 

Større synlighed 

Den egentlige årsag til at afholde koncert 

i et rum uden for skolen er at gøre Vidar 

Skolens musikliv mere synligt. ”På den 

måde kan det måske blive 

lettere at fi nde fonde eller 

sponsorer, som vil støtte 

foreningen”, siger Charlotte 

Lundstrøm. 

Musikforeningen vil både 

arrangere kammerkoncerter, 

hvor alle elever 

skal optræde, og så én eller 

to koncerter om året, 

hvor de bedste kræftere 

samles. Eliten. ”Og så er 

det godt, at der er nogle 

hele klasser med også, så man kan mærke, 

at der er noget klasseundervisning på 

vores skole”, siger Henrik Prahl. Og det 

ligger jo fi nt i tråd med årets nytårskoncert, 

der med fl ot musikalsk variation blev 

spillet og sunget af hele fjerde og femte 

klasse samt udvalgte ensembler fra femte 

og helt op til overskolen. ”Vi har sagt til 

vores musiklærere, at de til nytårskoncerten 

skal komme med cremen til os”, siger 

Charlotte Lundstrøm, og det levede de op 

til, måske med undtagelse af messingensemblet, 

der åbnede aftenen med Purcells 

Trumpet Voluntary, men ikke havde fået 

øvet sig ordentligt. ”Det blev en lidt ufrivillig 

komisk start”, siger Henrik Prahl og 

understreger, at der ellers er nogle rigtig 

dygtige elever i det ensemble. Og det beviste 

de da også senere, da de rundede 

koncerten smukt af med ”Vær velkommen 

Herrens år”. 

En forening åbner nye døre 

Når man stifter en forening, kan 

man begynde at søge støtte 

sponsorater på en helt anden 

måde end, når de musikalske 

aktiviteter foregår uden sådan 

en ramme. ”Det kan for eksempel 

være, at vi kan få støtte til 

nogle af de dyre instrumenter, 

vi ikke har råd til, som fagotter 

for eksempel. Tilskud til rejser 

og til samspilsinstruktion, som 

der ikke er løn til nu - og kammermusikinstruktion”, 

drømmer Henrik Prahl og 

Charlotte Lundstrøm. Så det er bare om at 

komme i gang. 

Bestyrelsen hører meget gerne fra forældre, 

der har mod på fundraising eller andet 

arbejde i foreningen. Interesserede 

er meget velkomne 

til at henvende sig til: Henrik 

Prahl via mail: prahl@carlander. 

dk eller til Charlotte Lundstrøm 

på mobil: 23819199 

Vidar Skolens Musikforenings 

bestyrelsen består af fi re lærere 

og fi re forældre: 

Charlotte Lundstrøm (kor- og 

musiklærer i underskolen, fl øjte) 

Henrik Prahl (musiklærer, kor- og orkesterleder) 

Charlotte Lund Christiansen (musiklærer, 

cello) 

Kristina Leander (eurytmilærer) 

Lone Henningsen (2. og 6. klasse) 

Merete Maschke (6. og 12. klasse) 

Ane Myhre (1., 3. og 7. klasse) 

Jakob Andersen (3. og 7. klasse). ■ 

11. klasse plantefarvning 

Klassekvotient-arbejdsgruppen 

har afsluttet sit arbejde 

Af Ane Broberg (1. , 3 og 7. klasse), Christina Luczynska, (3. klasse) 

og Gerd Rasmussen, (3. og 4. klasse) 

Arbejdsgruppen, der også har arbejdet 

med at styrke kommunikationen på skolen, 

har nu afsluttet sit arbejde. Arbejdet 

er resulteret i en drøftelse af spørgsmålet 

om klassestørrelser og hvilken betydning 

de har, og hvordan nogle af udfordringerne 

ved de relativt høje klassekvotienter 

kunne imødegås af Pædagogisk Udvalg. 

Pædagogisk Udvalg vil nu arbejde videre 

med ideerne, som blandt andet omfatter 

en ekstra lærerressource i udvalgte perioder 

på skift tilknyttet 1.- 4. klasse. 

Gruppen blev oprindeligt dannet på initiativ 

af alle forældre i børnehaveklassen 

i skoleåret 2003-2004, der undrede sig 

KLASSE-KVOTIENT-ARBEJDSGRUPPEN : 015 

over klasse-kvotienten på Vidar Skolen - 

set i forhold til en undersøgelse af klassekvotienterne 

i alle 1. klasser på de øvrige 

Steinerskoler i Danmark. 

Arbejdsgruppen har bestået af 3 lærere: 

Anker Meier-Nielsen, Bo Madsen, Christine 

Malone , - og 3 forældre og Ane Broberg, 

Christina Luczynska, og Gerd Rasmussen. 

Gruppen har blandt andet taget initiativ til 

udgivelse af Nyhedsbrevet. 

Vi forældre fortsætter med at udgive Nyhedsbrevet. 

Og så vil vi øvrigt takke de 3 

lærere og Pædagogisk Udvalg for de givende 

og inspirerende møder. ■

016 : 

Drivhus med mosaikker 

ved 3. klasse anno 2007 

Samtale med Merete Siim Magnussen, klasselærer for 3. klasse i 2006-2007 

Af Helle Wilsted Goll 

Hvordan kom ideen om drivhuset til 

verden? 

Ideen med haven i 3.klasse er jo, at den 

skal bruges, og for at få mest mulig glæde 

af forår- og sommermånedernes vækstpotentiale. 

Jeg tænkte, at det 

ville være godt med et drivhus 

til at drive de forskellige 

nytteplanter frem i, så klassen 

faktisk kan nå at opleve 

vækstprocessen fra spire til 

blomst/frugt inden sommerferien. 

Peter Marius’ far 

Projektet føltes jo overkommeligt, 

da vi sad og kiggede 

på det dengang i efteråret. 

Anders Jensen der er arkitekt 

og forælder i 3. klasse, 

lovede, at han nok skulle 

tegne et projekt. Han holdt 

ord og viste tegningerne på et efterfølgende 

forældremøde. At kommentere 

overkommeligheden i det faktiske byggeri 

tilkommer ikke mig, - vil man have et 

realistisk svar, må man nok spørge nogle 

af de forældre, som har trukket det største 

læs, og som uden at kny har stillet op 

til de 4 arbejdslørdage, hovedfags-byggemanduction 

og aften-seancer. Uden dem 

var det aldrig blevet! 

Tre ugers byggeperiode med jyder, 

sjællændere og fynboere 

Vi begyndte vores tre ugers byggeperiode 

lige efter påske, og børnene var på 

skift delt ind i tre forskellige arbejdsgrupper, 

for vi kunne ikke være 

24 elever i byggeriet på én 

gang. Det skulle gerne være 

en byggeperiode, der kunne 

batte noget! De tre hold 

kaldte vi for jyder, sjællandere 

og fynboere, og alle var 

en uge i hver landsdel, hvor 

man henholdsvis byggede, 

regnede og lavede mad. Alle 

grupper havde hver deres 

vers, som vi reciterede fra 

morgenstunden. 

Køkkenholdet fynboerne 

”Vi fynboere er glade og milde, 

det gælder både tidligt og silde. 

I køk’net vi koger og regerer, 

og maden til os alle vi serverer.” 

Hver dag klokken elleve var bordet dækket, 

vandkander stod med citron og servietterne 

var foldet, og køkkenholdet og 

Lisa Høegh stod iklædt hvide hatte og forklæder 

og præsenterede den dejlige vegetariske 

og økologiske mad, de havde tilberedt 

for hele klassen. De fortalte om maden, 

indholdet og, hvordan tilberedt, og 

klassen blev mindet og belært om bordskik, 

hvordan man byder hinanden osv. 

Det var de lifl igste retter med det lækreste 

hjemmebagte brød, vi fi k at smage. 

Og én gang om ugen var der også kage. 

Sjællænderne regner den ud 

”Vi friske sjællændere hopper 

og springer, 

og regner og tæller, til klokken 

den ringer 

Hvad har vi brugt? Hvad er tilbage? 

Ikke så meget, men nok til en 

kage.” 

Anker Meier hjalp sjællænderne 

med at komme igennem 

alle fi re regnearter i løbet af 

ugen, og de fi k rigtigt øvet 

igennem! 

Jyderne murer med 

Nynnes far 

”Vi seje jyder står parat 

og gravet ud, det har vi snart. 

Af ord vi ikke mange siger, 

det gælder drenge såvel som 

piger. 

Byggefolket var jyderne sammen 

med undertegnede og 

et par fædre. 1. uge gravede 

vi ud til fundament og kørte 

sand fra sandkassen til at 

blande i betonen til støbningen. 

Alle har lagt en lykkemønt 

ned i fundamentet - og 

ét eksemplar af dagens avis. 

Så det er ikke vores skyld, 

hvis drivhuset ikke bærer 

frugter og grøntsager! 

2. uge kom Nynnes far Jesper, 

som er murer, og viste 

os, hvordan man murer med 

teglsten og laver skifter med mursten. 

3. uge gik vi i gang med mosaikken. Vi 

havde hentet kakler fra skolens kælder, og 

nogle var indkøbt til formålet af forældre i 

klassen. 

Vi havde aftalt med arkitekt Anders, at det 

skulle være et lyst motiv, der talte kønt til 

alle de voksende planter. Selve ideen med 

mosaikken, der holder på solens varme, og 

derefter afgiver varmen, når aftenen falder 

DRIVHUS MED MOSAIKKER : 017 

på, synes jeg er helt skønt tænkt af vores 

husarkitekt. Mønsteret lavede børnene - 

først på gulvet eller bordet, og så fi k de 

lov at mosaikke det op. Til aller, allersidst 

kom et par fædre en aftenstund og fugede 

det hele, så det nu står smukt ensartet 

i overfl aden! Når der var tørre stunder i 

byggearbejdet, soignerede 

vi jorden, så vi kunne sætte 

løg, jordskokker, blomsterløg 

og så ærter, spelt, hvede, 

byg og rug – og selvfølgelig 

kornblomster og morgenfruer! 

Hvad har børnene mon 

opnået i disse uger? 

Børnene har bare været så 

glade. Dels har de fået mulighed 

for at synke ned med 

lille gruppe og har fået lov 

til at bryde hverdagens skolerutiner 

for at udføre et 

arbejde, med stor praktisk 

nytte. De har mærket, at man bare må 

blive ved og er nødt til at gøre sin del færdig, 

selvom det er ved at være træls at 

køre det 11. læs sand eller 

skrælle løg, der svier i øjnene. 

De har mærket, hvad der 

skal til, for at man kan være 

i den fysiske verden. De har 

haft kontakt med håndens 

arbejde og har været i en god 

proces med hinanden. Børnene 

har rigtigt nydt det! De 

var lykkelige! 

Rejsegilde med pindemadder 

og blomsterkranse 

til Treenigheden 

På nær nogle få regnvejrsdage 

havde vi fantastisk vejr 

alle tre byggeuger! På den 

allersidste dag, fredag i den 3. uge, holdt 

vi rejsegilde! Nogle piger havde lavet tre 

smukke blomsterkranse til Gudfar, Søn og 

Helligånd. Kransene hængte vi op på de fi ne 

spær. Og så holdt vi den fl otteste reception, 

som køkkenholdet havde forberedt 

med pindemadder med fl ag anrettet på sølvfade. 

Og der blev holdt taler og skålet, mens 

vi sad ved det lange bord på terrassen! 

Det var så festligt og hyggeligt! ■

018 : SKATERS 

Interviews med skater 

Jonathan Savi, 6. klasse 

Interviewet af Isabella Buus, 6. klasse 

Hvorlænge har du skatet – og hvor tit 

sker det? 

Jeg har skatet i snart et år og sådan i ny 

og næ, hvis jeg for eksempel skal hente et 

ellerandet. Jeg skater på Christiania, Copenhagen 

Skatepark, Fælledparken og alle 

mulige steder. 

Hvordan fi nder man på at skate? 

Min bror skatede. Så holdt han op og så 

købte jeg hans skateboard. Men nu er han 

begyndt at skate igen! 

Hvad er det fede for dig ved at skate? 

Det er sjovt, man bliver hele tiden bedre 

og bedre. Der er mange tricks, der 

alle har et navn for eksempel fl atlanding 

(hvor du laver tricks på nærmest 

alt ), kick-fl ipper (hvor du får boardet til 

at vende rundt i luften ),og ollie ( hvor 

du hopper med boardet),pop show it 

(hvor boardet drejer 360 grader rundt på 

langs),impossible(hvor boardet nærmest 

laver en saltomortale i luften) og så er der 

slides (hvor man fx hopper med sit board 

op på en jernstang med begge trucks). 

Hvad dyrker du mest? 

Flatlanding. 

Er du mest streetskater eller kører du 

mest inde i haller og på ramper? 

Mest street, men jeg kan også sagtens 

være inde i haller, hvor der ramper 

Hvordan er miljøet blandt skatere? 

Det er meget forskelligt. Jeg har mange 

venner der. 

Er der en særlig tøjstil, der hører 

sammen med skatersporten? 

Der er en meget blandet tøjstil. Jo, der er 

selvfølgelig særlige skatermærker, folk 

bruger; Alis, Element, Volcrum, DC, og 

Zero er gode skatersko. Det vil tage for 

lang tid hvis jeg skulle remse alle skatermærkerne 

op. 

Hvem kan skate? 

De, der vil! Alle kan, hvis man tager sig 

sammen og prøver nogle ting og ikke er 

bange for at falde! 

Har du haft mange skader? 

Kun sår og bare forstuvet ben, arm og 

fi ngre. 

Hvordan kan man holde ud at slå sig 

så meget? 

Man tager det som det er. Hvis man falder, 

så falder man. 

Hvor kan man skate i København? 

Om vinteren i CPH Skatepark, om somme- 

ren i Fælledparken. Hvis du er til street, så 

kan du måske se et springvand uden vand 

i, og så prøver du lige noget der. 

Kun fantasien sætter grænser. Du kan se 

muligheder alle steder lige fra en palle træ 

til en brosten, som du kan lave tricks på. 

Kan du sige noget om godt skatergear? 

I Danmark koster bare brædtet 700,-. Så 

er der griptape, som holder ens fødder 

fast, så du kan hoppe, det koster 50 kroner. 

Hjul og kuglelejer og trucks – det kan 

godt blive dyrt – 600,-. Så et rigtigt godt 

board ligger på 1800 kroner. 

Kan du anbefale et skatersite? 

Skate America – der kan man også få et 

for sindsygt billigt board tilsendt fra. 

Hvordan og hvor opstod skatersporten? 

Jeg er ikke helt sikker. Det begyndte vist i 

San Fransisco, hvor der var nogle surfere, 

der begyndte at skate på bræt med hjul 

uden kuglelejer. Siden blev der bare bygget 

videre derfra. 

Har du nogle skater-idoler? 

Ja. Chad Muscha. Han er rigtigt god til at 

slide og lave stands på ramper og ting. 

Bam Magera. Han er bare syg i hovedet! 

SKATERS : 019 

”Kun fantasien sætter 

grænser. Du kan se muligheder 

alle steder lige fra en 

palle træ til en brosten, 

som du kan lave tricks på” 

Og så er han også med i Jackass Vive la 

Bam. 

Jeg har mange skateridoler, men også en 

dansker der hedder Rune Glifbjerg. 

Jeg så ham engang inde i Fælledparken. 

Lige for tiden bor han i Californien. 

Men han skater ikke så meget mere, for 

han har fået et barn og sådan noget. De 

tre jeg lige har nævnt har været på verdensranglisten 

over de tretten bedste i 

hele verden. ■

020 : SKATERS SKATERS : 021 


Nicklas Zurita-Oehlerich, 9. klasse 

Interviewet af Sune Bisted Pedersen, 10. klasse 


Første gang var for cirka 3 år og cirka fi re 

måneder hjemme hos min fætter – jeg 

kendte ikke rigtigt noget til det. Så tog 

han mig med ud og skate – og så prøvede 

jeg det, og så var det meget sjovt 


På en måde er det den adrenalin du får, 

når du hopper ud over en trappe eller 

grinder hen over en curve. Grinder, det er 

når du bruger trucksne og rammer kanten 

af curven, som kan være en kantsten eller 

noget ligesom en kantsten, og du simpelthen 

bare glider hen over curven. 

Hvordan føles det at hænge der i luften? 

Det er som om du ikke ved, hvad der er 

tid og sted er, når du er deroppe. Du tænker 

ikke over, hvad der er det næste, du 

skal gøre. Når du skal lave et trick, så skal 

du ikke tænke så meget over det! Ellers 

kommer man bare til at tænke på, at man 

kan falde og, at det gør ondt. 

Gør det ikke nas at skate? 

Ja, altså jeg har selv forstuvet mine ankler 

ret meget. Men, for hver gang jeg har forstuvet 

dem, bliver de stærkere og stærkere 

- og så kan man holde til at skate lidt 

længere. 

”Skateboard er 

venner. Hvis 

ikke du har 

nogen venner, 

der skater, så 

holder du ikke 

ret længe…” 

Så du bliver nærmest motiveret at slå 

dig? 

Nej, når jeg har slået mig, så hopper jeg 

af boardet og holder en pause og prøver 

igen. 

Er der andre typiske skader? 

Skinnebenene slår man meget til at starte 

med. Det kan godt blive et blodbad! 

Hvis du virkelig vil lære dit trick, så er det 

mest ekstreme man kan skade overkroppen. 

Det sker bare ikke så tit. 

Hvordan er miljøet og kammeratskabet 

i skaterkredse? 

En af grundene til, at du skater er vennerne 

og selskabet. Det er nærmest dét, 

som skateboard! Skateboard er venner. 

Hvis ikke du har nogen venner, der skater, 

så holder du ikke ret længe. For øjeblikket 

skater jeg ikke så meget igen, fordi mine 

skatervenner er på efterskole. 

Hvilke muskler får man trænet som 

skater? 

I hvert fald underkroppen. Mest underbenet 

og bagbensmusklen. Man får i det hele 

taget også meget stærkere knogler specielt 

ved anklerne. 

Hvem kan skate? 

Enhver kan skate – der skal træning til 

masser af træning! Og mod er også meget 

vigtigt! 

Hvor lang tid tager det at lære at 

skate? 

For min ven tog det cirka 2 år. Jeg lærte 

at lave tricks på et halvt år. Det er meget 

forskelligt fra person til person. Det 

har også noget med ens smertetærskel at 

gøre. 

Skater du sammen med nogen, der er meget 

bedre end dig selv, så vil du også på 

deres niveau. Hvis du træner alene og ikke 

har nogen at sammenligne med, så går 

det meget langsommere frem. 

Er det nogle bestemte typer, der skater? 

Neej! Det er jo bare sådan noget freestyle-noget. 

Det er vel ikke typisk den fede brilleabe, 

der skater? 

Nej, det er det sikkert ikke. Du skal kunne 

lide extremsport. Nogle siger, typerne er 

sådan til hiphop eller strammebukser, men 

det det er jo bare tøjstilen! Der er ligesom 

tre slags tøjstile; den ene er stramme 

bukser og bare ligeglad med alt. Den anden 

mere hip hop med lange hængerøvsbusker. 

Den tredje tøjstil er freestyle – for 

dem er det ligemeget, hvordan du ser ud. 

Du har bare det på, du bedst kan lide! 

Er der mange skaterpiger? 

Nej, da jeg startede var der ikke. Men så 

kom det på mode i sommerferien, så kom 

der lidt fl ere. Det er populært i ferien at 

køre rundt på et bræt. 

Er det fordi man slår sig så meget, at 

der ikke er mange skaterpiger? 

Det kan jeg ikke svare dig på. Det kunne 

godt være derfor. 

Hvor kan man skate i Københavnsområdet? 

Den største hal er Copenhagen Skatepark. 

Så er der også Helligdommen (red:ligger 

ved Jægersborg station ). Nogle gange 

ombygger de p-pladser, hvor man kan 

skate. Nogen gange skater du på private 

steder eller i ejendomme, man egentlig 

ikke må. Du kan næsten skate over det 

hele, bare det er fl adt. 

Hvad har du skatet opad? 

På trappe og meget lidt på gelænder og så 

noget freestylenoget. For det meste øver 

jeg curve – ellers tricks, der er sådan noget 

tekniknoget, hvor du bare du tager fl ip 

eller laver 360 grader rundt med boardet. 

Er der professionelle skatere? 

Masser! De tjener ret godt. 10 ud af én 

million amerikanske skatere bliver professionelle. 

De deltager i konkurrencer og 

søger sponsorer så de får til nyt bræt eller 

sko. 

Hvad er godt board? 

Normalprisen for et godt board er 700 

kroner. 

Hvad kendetegner et godt i forhold til 

et dårligere? 

Træet! I Stadium kan du godt få 700,. Det 

er sådan noget kopinoget, der knækker 

meget let. Hvis der er et rigtigt mærke, 

kan det holde meget længere. Du skal 

helst købe i rigtig skaterbutik. 

Hvad slider på et board? 

Det kan slide, hver gang du lander på det 

eller slider ad kurve – boardet bliver svagere 

og svagere. Lige såsnart, at du begynder 

at skate, begynder det at gå nedad 

for boardet! Vand og sand er skateboardets 

værste fjender. Så om vinteren er 

det bare om at komme ind i en hal! 

Mangler Vidar Skolen noget at skate 

på? 

Vi har haft bygget en curve og meget meget 

lille trappe i en projektuge med Sørren 

Bæk. Men det er blevet smidt ud igen, for 

det der var ikke plads. Men vi har stadig 

railen (red: metalstang på vænger). Dén 

er også meget sjov. 

Kan du anbefale nogle skcatersites? 

www.tacky.dk - dén fører til alle andre sites! 

■

022 : SKATERS 


Mathias Flindt Thits, 6. klasse 

Interviewet af Isabella Buus, 6. klasse 


Altså hvis man nu har prøvet det et par 

gange – så synes nogle, at det er sjovt. 

Jeg syntes, det er fedt, fordi man kan lære 

en masse tricks. Jeg har skatet i cirka 2 

år. Oliver fra min klasse startede - og så 

ville jeg også prøve. 

Hvor tit skater du? 

Ikke hele vinteren – ellers hver sommer 

næsten hver dag 


Hvordan føles det at hænge der i luften? 

Nå ja., når man nu hopper ud over en 

trappe, så er det fedt nok at kunne lande 

igen uden at falde. 

Kan alle skate? 

Det kommer an på, om man har evnerne 

og, om man har rimeligt stærke ben og 

kan klare at falde. 


skater? 

Lægmusklerne får man trænet mest – og 

så ikke rigtigt mere. 

Hvorfor skater du, når man slår sig så 

meget? 

Man kan jo lære det, så man ikke falder og 

slår sig! 

Kan alle skate? 

”Det kommer an 

på, om man har 

evnerne og, om 

man har rimeligt 

stærke ben og kan 

klare at falde.” 

Hvad for nogle skader har du fået ved 

at skate? 

Jeg har brækket min ankel, og så har jeg 

brækket noget et andet sted i foden. Så 

har jeg også fået en masse hudafskrabninger, 

når jeg kører på u-rampe, altså en 

rampe med form som et u. 

Er du streetskater eller bruger du mere 

ramper? 

Jeg skater overalt på alt muligt, så jeg er 

nok mest streetskater. 

Hvad har du prøvet at skate opad? 

Det er fedt at skate op ad noget – det er 

fedt, sjovt! 

Jeg har skatet op ad alt muligt; ramper og 

bænke. 

Så kan man også komme til at ødelægge 

noget? 

Ja. Men det har jeg ikke gjort. 

Hvor i Københavnsområdet skater du 

indendørs? 

Ved Enghave Station ligger Copenhagen 

Scaterpark. Det koster en 50’er at komme 

ind, og så kan man vist være der så lang 

tid, man vil. 

Hvordan er skater-miljøet? 

Det er godt nok! Hvis man falder og slår 

sig, så siger folk: ”Er du okay?” Så man 

hjælper meget hinanden. 

Er der en særlig tøjstil og musikstil, 

der hører sammen med skatersporten? 

Det er meget sportslige typer og rimeligt 

modeklædte. og tit har nogle af de dér 

stramme bukser på. Nogle er også bare 

sådan nærmest punkere. Det er lidt grimt, 

synes jeg. Folk har også meget tit Mp3 og 

i-pod. 

. 

Hvad koster et godt board? 

Det koster cirka 1300 kr. – mit kostede 

800 bare for brædtet og hjulene kostede 

300. 

Jeg har haft mit board i to år. Det dér bliver 

slidt på et board er hjulene, griptapen 

(det man står på) og midt på boardet nedenunder, 

hvor man ”slider”. 

XXXXXX : 0023 

Har du nogle skater-idoler? 

Tony Hork. Han er verdens bedste! Han 

kan køre ned ad en 10 meter høj u-rampe 

– og fl yve op i luften og lave tricks. ■

024 : SKATERS 


Elias Staun Mauer, 4. klasse 

Af Sune Bisted Pedersen, 10. klasse 


Hvis man ser nogle andre gøre det, så får 

man selv lyst til det. 

Så det er fordi man synes de andre 

ser fede ud? 

Ja, så synes man det ser sjovt ud. 

Hvorlænge har du skatet? 

Siden slutningen af anden klasse – i to år. 

I slutningen af tredje kunne jeg hoppe. 

Hvad er det at hoppe? 

Når man hopper på skateboardet, så er 

det både dig og boardet, der hopper. (Viser 

på sit board, hvad han gør med fødderne.) 


Det er sjovt, at man ikke skal gå, men kan 

stå på et bræt, og så ruller det afsted. At 

man kan komme afsted på det uden, at 

man gør noget andet end at bruge fødderne. 

Ligesom en minimodel af en bil? 

På en måde.Og så er der farten! Og det at 

kunne hoppe? 

Er det nogle bestemte typer, der skater. 

Nej, ikke rigtigt. Det er alle, forskellige 

mennesker? 

”Man kan ikke 

høre i-pod, når man 

skater. Så er man 

jo overhovedet ikke 

opmærksom på det, 

man laver!” 

Hvad har du prøvet at skate op ad? 

Mener du en rampe? Jeg kan godt køre 

op ad ramper, men ikke helt op. Man skal 

kunne køre stærkt og holde balancen. 

Er der nogle skatere, du ser op til? 

Ja, dem fra 6. og 9. klasse. 

Får man venner ved at skate? 

Nogen gange er der nogle inde i Fællesparken, 

der lærer mig noget. Hvis jeg 

gør noget forkert, så er der nogen gange 

nogle, der spørger, om de skal lære mig 

det. De kommer hen af sig selv og spørger 

én. Jeg er ikke selv så god, at jeg kunne 

gøre det samme. 

Hvis du var god, ville du så gøre det? 

Ja , det tror jeg. 

Hvad er et godt board og hvad koster 

det? 

Det kan godt koste 1400 kr. - ligesom dét 

her. Prisen kommer også an på kuglelejerne 

og trucksne (red: der holder hjulet 

og kuglerne) Nogle boards knækker meget 

nemt – det her holder meget godt. Det er 

i hvert fald ikke knækket endnu. 

Hvad slider på et board? 

Sliding og, når man bremser. Slider, det er 

når man kører med boardet og så hopper 

”Nogen gange er der nogle inde i Fællesparken, der lærer mig noget. Hvis 

jeg gør noget forkert, så er der nogen gange nogle, der spørger, om de skal 

lære mig det. De kommer hen af sig selv og spørger én” 

op på en pind og glider henad den. 


skater? 

Benene og lårene. 

Kan man godt have en fed mave når 

man skater ? 

Det kan man sikkert godt. 

Gør det ikke bare ”nas” at skate? 

Hvordan kan du holde det ud? 

Det ved jeg ikke. Det er jo ikke altid, det 

gør ondt. 

Hvad for nogle skader har du fået ved 

at skate? 

Engang kørte jeg over en kastanje. Så jeg 

skulle sys tre sting på hagen. De fl este 

skader kommer på knæene, albuerne og 

hovedet. Det går nok mest ud over knæene. 

Bruger du knæbeskyttere? 

For det meste kører jeg med knæbeskyttere 

og også med hjelm nogen gange, så 

er man lidt mere sikker. 

Tør du så også gøre fl ere ting? 

Ja! 

Hvem kan skate? Hvad skal der til? 

Øvelse og et board. 

Er der mange scaterpiger? 

Neeej ikke rigtigt, men der er rimeligt 

mange. Tre ud af ti er piger. 

Er der en særlig tøjstil og musikstil, 

der hører sammen med skatersporten? 

Det ved jeg ikke. Der er nogle, der godt 

kan lide at være lidt punkeragtige, men 

det behøver man jo ikke at være. 

SKATERS : 025 

Der er vel ikke så mange, der hører 

klassisk musik eller opera på ipod’en? 

Man kan ikke hører i-pod, når man skater. 

Så er man jo overhovedet ikke opmærksom 

på det, man laver! ■

026 : 

Forældre med 

Waldorfskole-baggrund fortæller 

Af Angela Silke Petersen, 42 år, forælder i 3. og 6. klasse 

Uddannelse: cand.polit., korrespondent (engelsk og fransk) 

Nuværende beskæftigelse: Administrationschef på Danmarks Rumcenter 

Waldorfskoleelev i tretten år 

Jeg har gået i Freie Waldorfschule am 

Kräherwald i Stuttgart i 13 år. Det 13. år 

blev brugt til at gennemføre min Abitur, 

den tyske pendant til den danske studentereksamen. 

I de tyske Waldorfskoler afslutter 

man skolegangen med de statslige 

afgangseksamener. Studentereksamen tages 

som overbygning - derfor det 13. år. 

Til gengæld arbejder man ikke på noget 

afslutningsprojekt og får derfor heller ikke 

noget afsluttende vidnesbyrd. 

Festsal til tusind tilskuere – og egen 

svømmehal 

Kräherwaldskolen er skønt beliggende, 

højt over Stuttgart, omgivet af smukke 

skovklædte bakker, som præger Stuttgart. 

Skolen blev grundlagt i 1948, hvor 

den startede med 236 elever i 6 klasser, 

som blev undervist af 13 lærer. Hjertet af 

skolen er en smuk gammel villa, Villa Wolf. 

I dag har skolen to spor, som fører til 13. 

klassetrin. I alt er der ca. 850 elever og 85 

lærere. 

Skolen er stor og bygningerne er tip top. 

Festsalen kan rumme alle elever, lærer 

og en del gæster (godt 1.000 tilskuere i 

alt), og for at alle kan se og høre hvad der 

foregår på scenen, er salen forsynet med 

to store balkoner. Skolen har rigtig gode 

værkstedsfaciliteter og et større areal til 

”...jeg må sige, at kravene på min 

skole var noget mere kontante, end 

de er på Vidar Skolen. For eksempel 

begyndte vi at terpe grammatik og 

ordforråd (i alle sprog) i 6. klasse.” 

at dyrke havekundskab, hvortil der også 

hører dyr (høns og kaniner). Desuden er 

der ret nye og fl otte idrætsfaciliteter bl.a. 

egen svømmehal. Skolen har derudover 

mange faglokaler, for eksempel fysik- og 

kemilokaler med tilhørende udstyr. 

Jeg husker skolen som et hyggeligt sted. 

I min klasse var vi i perioder op til 36 elever, 

hvilket gav os et rigt socialt liv med 

alt det der hører til af venskaber, konkurrence, 

narrestreger, team-spirit (især når 

vi ”var på” i forbindelse med skuespil og 

andre af skoletidens højdepunkter), og så 

selvfølgelig et enormt sammenhold mod 

parallelklassen. 

Farverige lærere 

Min klasselærer hed Frau Picht. Hun var af 

den energiske slags, og hendes tilgang til 

undervisning og dannelse var ret streng - 

af den gamle skole- hun var ikke ubetinget 

elsket af sine elever og for den sags skyld 

heller ikke af mig; vores forhold til hende 

var mere præget af respekt. Og når jeg i 

dag forsøger at sætte ord på den lærer, 

som gennem 8 år har ført os fra eventyrernes 

drømmeverden med feer og prinser 

til verdenshistoriens barske facts, fysiske 

love og kemiske formler, kan jeg ikke 

andet end at bøje mit hoved i respekt for 

hendes viden, vid, engagement og kæmpe 

arbejdsindsats. Hun kunne rumme 36 ele- 

ver og et enormt pensum. Så selv om Frau 

Picht ikke var den hjertevarme, omfavnende 

og umiddelbar elskværdige lærer, har 

hun – i dag mere end den gang – min dybeste 

respekt. 

På vores skole havde vi ellers mange mindeværdige 

og aldeles enestående lærer. 

Der var for eksempel vores fysiklærer – 

Herr Kaßer – som havde et frygtelig temperament, 

der efter sigende skyldtes, at 

han under krigen havde fået en granatsplint 

i hovedet, hvilket bevirkede, at hans 

humør skiftede fuldkommen uberegneligt 

og for øvrigt altid til det stærkt misfornøjede. 

Når jeg nu tænker helt ærligt og 

uforbeholdent over tingenes sande sammenhæng, 

så synes jeg at kunne konstatere, 

at Herr Kaßer for det meste kom i 

dårligt humør når vi ikke havde lavet vores 

lektier eller ikke kunne svare på hans 

spørgsmål… Men det er jo mange år siden 

– så måske husker jeg forkert? 

Vi havde også en vaskeægte koleriker. Det 

var Herr Karutz, han underviste os i matematik. 

Man kunne tydeligt se på ham, når 

det byggede op til en omgang vredesudbrud 

– så farvede Herr Karutz’ hoved sig 

mørkerødt, nærmest lilla – og så var det 

ikke sjovt at være genstand for hans vrede. 

Han var ellers en alle tiders lærer, som 

fortalte os, at han hver morgen, før han 

skulle undervise netop vores klasse, kløvede 

brænde for at forbygge de helt, helt 

store vredesudbrud, som han vidste lå i 

vente, da vi var en klasse der var specielt 

umodtagelig for al matematisk lærdom. 

Men vi havde selvfølgelig også lærere 

af en helt anden slags. Her vil jeg gerne 

nævne en af skolens eurytmilærere, Frau 

Beck. Hun var så rar, så virkelig rar – og 

hun var altid klædt i smukke lilla silkekjoler, 

som fl agrede når hun mere svævende 

end gående passerede skolegården. Og 

selv om lærerkollegiet formelt havde en 

fuldkommen egalitær struktur, herskede 

der alligevel et uformelt, men helt ubestrideligt 

hierarki. Den antroposofi ske superelite 

bestod af de lærere, som selv havde 

kendt eller med egne ører hørt foredrag 

af selveste Rudolf Steiner, dernæst rangerede 

de lærere, der var blevet uddannet af 

FORÆLDRE MED WALDORFSKOLE-BAGGRUND SKRIVER : 027 

lærere som havde modtaget undervisning 

af Rudolf Steiner selv --- og så fremdeles. 

Vores elskede Frau Beck hørte til supereliten! 

Så hun svævede i og over skolen som 

en mild, vidende og god ånd – både i ordets 

egentlige og overførte betydning. 

Jeg kunne blive ved. 

Er der noget, du godt ville have lært 

lidt mere om i din skoletid, eller noget, 

som du senere syntes manglede 

at have lært? 

Det er et meget interessant spørgsmål. 

Jeg synes ikke, at der er noget, jeg har 

manglet at lære. Til min Abitur (studentereksamen) 

var jeg oppe i fagene matematik, 

fysik, kemi, biologi, engelsk, fransk, 

tysk og historie. Det har givet mig en bred 

almen viden; men selvfølgelig går bredden 

på bekostning af dybden. Da jeg senere 

begyndte at læse til cand.polit. skulle 

jeg således indhente en smule matematik. 

I retrospektiv og med min viden af i dag 

foretrækker jeg alligevel den brede tilgang, 

idet man så har fundamentet til at 

dyrke de emner, som man virkelig brænder 

for, i dybden. 

Kan du give et sindbillede af din skoletid? 

For eksempel ud fra, hvad dit 

bedste minde og værste minde fra 

skoletiden er? 

Sindbillede af min skoletid…Ja, der er 

mange billeder der passerer foran mit indre 

øje. Der er mange gode minder fra 

min skoletid. Der er selvfølgelig også nogle 

dårlige. Skulle jeg vælge ét ord, som beskriver 

min skoletid, må det være tryghed: 

tryghed ved at have virkelig gode lærere 

(både fagligt og pædagogisk), en god klasse 

med et godt sammenhold, dejlige venner, 

gode fysiske rammer, og forældre, der 

var engagerede i skolelivet. 

Hvordan vurderer du din Waldorfskoletid 

i forhold til dit liv og virke i tiden 

efter? 

Lige efter jeg var blevet færdig med skolen 

glemte jeg alt om antroposofi , uldundertøj 

og biodynamiske urter – jeg skulle 

ud i verden og opleve…hvilket jeg også 

gjorde. Først da jeg ventede mit første 

barn – Francisca, nu i 6. klasse – begyndte

028 : FORÆLDRE MED WALDORFSKOLE-BAGGRUND SKRIVER : 029 

jeg at føle efter inde i mig selv: hvordan 

skal mit barn vokse op, hvilke værdier vil 

jeg give barnet, hvilken livsfi losofi føles 

rigtig? Og da jeg havde følt godt efter, 

vendte jeg tilbage til det antroposofi ske 

fundament, der var blevet lagt i min skoletid 

– det føltes rigtigt for mig. 

Hvad siger din erfaring om undervisningsniveauet 

i grunduddannelsen på 

Steiner-skolerne i forhold til den undervisning, 

der gives på andre skoler? 

Her må jeg sige at kravene på min skole 

var noget mere kontante, end de er på 

Vidar Skolen. For eksempel begyndte vi 

at terpe grammatik og ordforråd (i alle 

sprog) i 6. klasse. Terperiet stod selvfølgelig 

ikke alene, men kom efterhånden 

til at fylde en del i undervisningen. Vi fi k 

daglige hjemmeopgaver (i alle fag), der 

blev rettet af læreren, og som forventedes 

at blive ”efterrettet” af eleverne derhjemme. 

Da vi ikke fi k karakterer før i 9.-10. 

klasse blev lektierne altid kommenteret 

skriftligt og ret udførligt af lærerne. Hvis 

opgaverne var blevet misforstået eller løst 

sjusket, skulle forældrene kvittere for lærerens 

kommentarer. Så på denne måde 

var der en kontinuerlig informationsfl ow 

mellem skole og hjemmet, og både børn 

og forældre havde hele tiden styr på pensum 

og det faglige niveau. I øvrigt fi k vi 

meget udførlige vidnesbyrd af klasselærer 

og faglærer efter hvert skoleår op til 12. 

klasse. 

Af hvilke grunde har du valgt at sætte 

dine børn på en Waldorfskole? 

Vi har valgt at sætte vores børn i en Waldorfskole 

fordi jeg har været glad for min 

skolegang, og fordi jeg føler mig hjemme 

i den pædagogiske fi losofi , der ligger til 

grund for undervisning og opdragelse i 

Waldorfskolen. Min mand, som har gået 

på en almindelig dansk folkeskole, støtter 

valget men forbeholder sig retten til at 

stille spørgsmål, når det hele bliver ham 

for antroposofi sk, åndeligt fritsvævende 

eller på anden måde realitetsfjernt. 

Hvilke faglige så vel som andre kvaliteter 

mener du, at dit barn får brug 

for i sit voksenliv? Hvordan mener du 

waldorfpædagogikken kan bidrage til 

dette? 

Waldorfpædagogikken går ud på at formidle 

viden ved at stimulere både sanserne 

og intellektet. Denne måde at lære på 

– tror jeg – skoler barnets og menneskets 

indlevelses evne og styrker kreativiteten i 

tænkningen, hvilket er til gavn i alle 

aspekter af livet. 

Har antroposofi en betydning for dit 

livssyn og hverdag? Hvis ja. hvordan? 

Dette er et vanskeligt spørgsmål. Antroposofi 

en har givetvis indfl ydelse på mit livssyn 

og hverdag –men det er ikke sådan, at 

jeg sætter mig ned og tænker over, hvad 

Rudolf Steiner ville gøre eller hvad en god 

antroposof ville sige i mit sted. Jeg læser 

heller ikke antroposofi sk litteratur. Den 

antroposofi jeg har med mig, har jeg fået 

gennem min skolegang, vores børns børnehave 

(Rønnebærhuset i Holte) og Vidar 

Skolen. Jeg nyder at blive inspireret af engagerede 

og vidende mennesker, som jeg 

har mødt mange af i Waldorfkredse. 

Hvis du kunne ændre ved eller tilføje 

noget til Vidar Skolen, hvad skulle det 

i givet fald være? 

Først og fremmest vil jeg understrege, 

at vi er meget glade for skolen. Men, ja 

selvfølgelig er der forhold, som efter min 

mening kunne forbedres på vores skole 

– først og fremmest er det en mere struktureret 

ledelse, en formuleret mission og 

vision for Vidar Skolen og karaktergivning 

i overskolen. I den globaliserede verden vi 

lever i dag, hvor vores børn måske vælger 

at tage en uddannelse i udlandet, synes 

jeg derudover, at et vidnesbyrd ikke kan 

stå alene. Jeg så derfor gerne, at skolegangen, 

i tillæg til det afsluttende vidnesbyrd, 

suppleres med en statslig anerkendt 

afgangseksamen. ■ 

”Jeg mener, at forskellen mellem Steinerelever 

og elever fra traditionelle skoler især 

Signe Brandt Hermansen, 40 år, forælder i 2. klasse 

Nuværende beskæftigelse Produktionsplanlægger på Aller Tryk A/S 

ligger i erkendelsen af, at mennesket har og 

udviser/udlever et stort ansvar i forhold til sig 

selv og i forhold til omverdnen.” 

Forældre med 

Waldorfskole-baggrund fortæller 

Hvor mange år, og hvor har du gået på 

Waldorfskole? 

Fra 8. klasse lige efter efterårsferien til og 

med 12. klasse gik jeg på Vidar Skolen- 

altså små 5 år i alt. Også den gang var 

skolen vældig hyggelig og ”hjemlig” Klasseværelserne 

var ligesom nu malet i de 

forskellige farver, der nu passer til hvert 

klassetrin. Udenom er jo Gentofte sø og 

mose, skolen var også dengang omkranset 

af grønne træer og havde en å i baghaven 

– det bidrog til en utrolig god atmosfære 

at være i. 

Mine lærere – bl.a. Ole Petersen 

Min klasselærer i 8. klasse var Hr. Foslev, 

som var meget vellidt og med stor autoritet. 

Fra og med 9. klasse til og med 12. 

klasse var vores klasseleder Ole Petersen 

(min far). Han var også meget vellidt og 

på det tidspunkt forholdsvis ny på skolen, 

men på en eller anden måde fi k han godt 

fat i os og havde rigtig god kontakt til os 

og derved opstod der en gensidig respekt. 

Har du stadig kontakt med din klasse 

eller enkelte klassekammerater? 

Ja. Min ældste datter går på Vidar Skolen 

og har en af mine klassekammerater som 

lærer. Ind i mellem ser jeg nogle få af de 

andre. Det er altid meget hyggeligt og afslappet. 

Hvilke fag yndede du mest og mindst? 

Det tror jeg ikke jeg kan svare på. Jeg 

havde rigtig mange fag som jeg var glad 

for. Blandt andet dansk, historie, geologi, 

perioden om Parzifal, sang og kor, gymnastik 

og de fl este håndværksfag. Det kneb 

nok mere med gejsten omkring det tyske. 

Men jeg mindes ikke nogle deciderede hadefag. 

Men der er jo ofte sådan, at man 

glemmer de ikke så attraktive ting… 

Er der noget, du godt ville have lært 

lidt mere om i din skoletid, eller noget, 

som du senere syntes manglede 

at have lært? 

Det er jo altid muligt at fi nde noget man 

gerne ville havde lært lidt mere om, men 

det handler nok i højere grad om alt det 

jeg godt kunne tænke mig at vide lidt mere 

om som voksen. 

Kan du give et sindbillede af dine skoletid? 

For eksempel ud fra hvad dit 

bedste minde og værste minde fra 

skoletiden er? 

Den stemning jeg mindes bedst fra min 

skoletid er nok trygheden, og at det var 

godt at gå i skole trods lørdagsundervisning 

og i det hele taget det at være teenager. 

Da min ældste datter startede i børnehaveklassen 

for snart 3 år siden, oplevede 

jeg det at komme på skolen igen,

030 : 

trods at have fulgt med i alle årene imellem 

jeg er gået ud til nu, lidt ligesom at 

komme hjem. Jeg mener ikke, der kan 

være et bedre minde eller sindsstemning 

end det. Den oplevelse og opfattelse af 

skoletiden vil jeg rigtig gerne give videre 

til mine børn. 

Hvilket emne skrev du årsopgave om? 

Har du erfaret senere at have haft udbytte 

af dit arbejdsforløb og emnevalg? 

Jeg skrev om børnelitteratur. I min teoretiske 

del skrev jeg om børnelitteraturens 

udvikling og som praktisk opgave forfattede 

og illustrerede jeg en børnebog. Jeg 

fi k blandt andet min elevplads på Munksgaards 

Forlag på grund af min årsopgave 

– og mit vidnesbyrd. Ikke så meget fordi 

det var i det litterære område, men ligeså 

meget fordi, de kunne se at jeg var i stand 

til at arbejde konstruktivt og målrettet. 

Når du arbejder sammen med andre 

i din hverdag, kan du så mærke en 

forskel i din tilgang til arbejde/uddannelse, 

end mennesker fra andre 

grundskoler? 

Nej, ikke umiddelbart. Ikke i hverdagen. 

I min studietid på Den Grafi ske Højskole 

oplevede jeg mit livs første eksamener, 

og det var hverken mere skræmmende eller 

mere svært for mig end for de andre. 

Egentlig synes jeg, at jeg var godt rustet 

til at gå til eksamen. (Jeg bestod alle eksamener 

og fi k et afgangsbevis med et fi nt 

gennemsnit). 

Hvad siger din erfaring om undervisningsniveauet 

i grunduddannelsen på 

Steiner-skolerne i forhold til den undervisning, 

der gives på andre skoler? 

Jeg vil mene, at niveauet i undervisningen 

til en hver tid er mindst lige så godt 

og ofte bedre. Dels på grund af den ikke 

eksisterende eksamens- teststress i og 

omkring undervisningen, og dels på grund 

af det ofte meget store engagement fra 

lærernes side og i det hele taget pædagogikken, 

der ud over at tage udgangspunkt 

i barnets alder, dets fysiske og åndelige 

liv og dermed barnets evne til at modtage 

undervisningen, også udviser stor respekt 

omkring selve mennesket som individ og 

menneskets rolle i det sociale rum. Det 

være klassen, skolen, familien eller i det 

hele taget det at skulle være til i det store 

sociale univers internationalt. Derudover 

er det min opfattelse, at der i hvert fald på 

Vidar Skolen undervises langt bredere både 

i de boglige fag og i de praktiske fag. 

Af hvilke grunde har du valgt at sætte 

dit barn på en Waldorfskole? 

Simpelthen fordi det er det eneste rigtige. 

Det bliver bekræftet hver eneste dag! Det 

er en fantastisk oplevelse at se sit barn 

stråle og vokse hver dag hun har været i 

skole. 

Hvilke faglige så vel som andre kvalite 

ter mener du, at dit barn får brug 

for i sit voksenliv? Hvordan mener du 

waldorfpædagogikken kan bidrage til 

dette? 

Jeg mener at waldorfpædagogikken blandt 

andet giver et stort bidrag til, at mennesker 

der har berøring hermed bliver opmærksomme 

på, at alt er en proces/en 

udvikling – også en selv, hvor man hele 

tiden er nødt til at være vågen, aktiv og 

ansvarlig i sine handlinger og gøremål. Jeg 

mener, at forskellen mellem Steinerelever 

og elever fra traditionelle skoler 

især ligger i erkendelsen af, at mennesket 

har og udviser/udlever et stort ansvar i 

forhold til sig selv og i forhold til omverdnen. 

At rigtig meget hænger sammen i en 

større cyklus, og at rigtig meget kan lade 

sig gøre, hvis man selv vil gøre indsats 

for det. På den gode måde! Pædagogikken 

udvikler blandt meget andet barnets 

mangesidighed. Jeg tror fuldt og fast på, 

at waldorfpædagogikken giver eleverne 

evnen til at vælge mulighederne i deres 

liv med en sikkerhed og et overblik der er 

usædvanligt. Altså giver eleverne en stor 

selverkendelse og selvsikkerhed. Og så 

er der jo hele det musiske aspekt selvfølgelig, 

det er meget vigtigt og en stor faktor 

hertil og en meget stor gave at få med 

sig i sin opvækst og udvikling. Jeg mener, 

man kan altid lære at regne eller på anden 

måde uddanne sig i disse teoretiske fag 

efterfølgende, men det at få nogle gode 

værdier, en god etik og moral det er langt 

mere vanskeligt at udvikle senere i livet. 

Emneuge - 

Dyr i Fedtsten 

Jeg mener med bestemthed at waldorfpædagogikken 

er med til at udvikle og opbygge 

en god og solid grobund hos elverne. 

Og når der først er et godt fundament så 

er enhver jo langt bedre rustet til at bære, 

hvad der ellers byder sig senere i livet. 

Har antroposofi en betydning for dit 

livssyn og hverdag? 

Ja, det har den da i den grad. Det er befriende 

i en så travlt hverdag og verden, 

at blive mindet om den evige proces af 

nærvær, indsigt, respekt og samhørighed 

på alle livets niveauer. Og jeg bliver hele 

tiden klogere. Hver gang jeg prøver at 

udvide min horisont fi nder jeg ud af hvor 

meget mere der ligger forude til nye opdagelser 

og indlevelser. 

Derudover er der den antroposofi ske tanke 

om, hele den fysiske udvikling af barnet 

helt fra det lille barn kommer her til 

verden og hvordan pædagogikken hjælper 

det lille barn i dets udvikling af de indre 

organer og både åndelige og fysiske udvikling 

helt fra starten af livet. Hele det 

aspekt er jeg ikke nok inde i til at kunne 

argumenterer for, men ikke dermed mindre 

uhyggeligt vigtigt og helt fantastisk. 

Hvis du kunne ændre ved eller tilføje noget 

til Vidar Skolen, hvad skulle det i givet 

fald være? Måske at få beskeder om arrangementer, 

møder mv. lidt hurtigere. ■ 

Emneuge 

Tegneholdet 

Af Nikita K. M. Kristensen 

Af Isabella M. B. Pedersen 

Af Sini K. Henningsen 

Vi var meget glade over at komme på tegneholdet 

– vores første prioritet. Det første 

vi gik i gang med, var at fi nde på en 

historie. Vi fandt inspiration fra tegneserier, 

bøger og fi lm. Vi skitserede og tegnede, 

og nogle dage havde vi ikke lyst til 

at have frikvarter, men bare blive inde og 

tegne. Det var bare meget hyggeligt at 

snakke med andre fra holdet. Vi tegnede 

de endelige tegninger på papstykker. Så 

klistrede vi pappet ind på et stykke karton, 

som fi k tegningerne til at poppe op. 

Alt i alt var det en meget hyggelig uge. 

Tegneserierne pryder der hjemme. ■ 

: 031

032 : EMNEUGE 

Emneuge uge 13 - 2007 Emneuge uge 13 - 2007 

Fisketur 

Redningshold for en dag 

Af Emil Howaldt 7 klasse Af Josefine 7 klasse 

Vi startede med at mødes på Vidar Skolen 

mandag morgen med fi skegrej og madpakke. 

Derfra kørte vi med Isabellas bil; 

vi var kun tre, fordi et par stykker havde 

glemt fi skestænger. Vi fi skede i Furesøen 

og fangede en masse småfi sk, som vi satte 

ud igen. Tirsdag var vi i Rådvad og fangede 

niente = nul fi sk. Onsdag tog vi ud til 

Øresund og fi skede fra Helsingør færgehavn. 

Heldet var med os. Jeg spurgte nogle 

udenlandske/danske fi skere, hvordan de 

fangede alle deres fi sk. 

Tippet var sandorm (børsteorm), som jeg 

fl uks købte en masse af, og så fangede jeg 

tre store, fl otte rødspætter. Isabella skulle 

have gæster og hun fi k derfor fangsten 

med hjem. Det blev et hit! Torsdag var vi 

også i Helsingør og Isabella fangede én og 

Thomas to rødspætter. Fredag var vi på 

Vidar Skolen for at se, hvad alle de andre 

havde lavet. Det var som I nok kan læse 

en alle tiders uge med spænding, frisk luft 

og hyggeligt selskab. ■ 

Vejret var godt hele ugen. Mandag: fi skede 

fra badebroer i Furesøen, hvor vi fangede 

en masse skaller/småfi sk, og hvor en 

mår pludselig hoppede op ad Emil. Tirsdag: 

var vi på Mølleåen/Rådvad dam, hvor 

vi havde to både, den ene udlånt af naturskolen 

og den anden var min... 

Det var rigtig hyggeligt at sejle rundt, men 

desværre var det ingen, der havde heldet 

med sig. Onsdag: stod vi lige ved Sverige 

båden i Helsingør. Vi fi k hjælp af en mand 

(Sali) til at vise os de gode steder og metoder. 

Emil fangede nogle rødspætter. 

Torsdag var vi også i Helsingør, hvor Isabella, 

Emil og Thomas fangede rødspætter. 

Fredag satte vi udstilling op. Det var 

en rigtig hyggelig tur, også selvom Anton, 

Mathias, Noah og jeg ikke fangede noget. 

Til sidst blev man altså også lidt træt af at 

fi ske. ■ 

Af 

Af Laura Siim Magnussen, 5. klasse. 

Jeg var sammen med Carl, Benjamin, Isabel, 

Clara, Sara, Natasha, Leah, Louise og 

Jonatan på hold Charlie. Vi mødte kl. 8:00 

på Eksperimentariet og gik udenfor, hvor 

hvert hold fi k en holdleder. Vi på Charlie fi k 

Kimmi, som holdleder. Vi fi k af vide, at vi 

skulle være redningshold i et jordskælvsområde 

og hjælpe nogle tilskadekomne. 

Mens et af holdene gik ud i jordskælvsområdet, 

gik det andet hold ind på skadestuen 

og vi gik ind på operationsstuen. 

Der fi k vi noget tøj, et par vanter, en taske 

og en hjelm. Da vi havde taget det på, så 

vi en ribbenespreder til når man opererer 

folk i hjertet, og en hjertestopper. Så så vi 

lunger, hjerter, luftrør og spiserør mens vi 

hørte noget om det. Bagefter skulle vi ud 

i jordskælvsområdet og redde nogle mennesker. 

Vi gik ud til pedellens kontor som 

lå i en stor vogn. Man kunne kun komme 

ind i kontoret ved at kravle op af to stiger 

og ind gennem et vindue, så det gjorde vi. 

Da vi kom ind på kontoret sagde Kimmi, at 

pedellen og to andre sad fanget nede i fyret, 

og at vi hurtigst muligt måtte ned og 

hente dem. Og pludselig mens vi stod der 

og talte begyndte det at ryste underligt i 

fødderne og med ét var jordskælvet over 

os, og vi kravlede alle sammen ned under 

et lille bitte bord. Selvom et jordskælv 

jo er ret alvorligt og farligt, så kunne vi 

ikke lade være med at grine, fordi det ry- 

: 033 

”Og pludselig mens vi stod der og talte begyndte 

det at ryste underligt i fødderne og 

med ét var jordskælvet over os…” 

stede så underligt i hele kroppen. Så var 

jordskælvet pludseligt forbi. Så fi k hvert 

par en walkie-talkie. Jeg var sammen med 

Sara og Natasha. Først gik vi ned gennem 

et rør - det skulle være en kloak. Det var 

lidt svært at se noget som helst nede i kloakken, 

for det var stort set ikke andet lys 

dernede, end det lys vi havde i vores hjelme. 

Så kom vi op af et hul op på loftet og 

gik ned af en trappe ned til fyret, hvor de 

tre dukker lå, som vi skulle redde. Vi tog 

en af dukkerne, og da vi var på et loft med 

dukken sagde Kimmi at vi alle sammen 

skulle tage gasmaskerne på, som vi havde 

i tasken. Da vi skulle have vores dukke 

ned i kloakken, skulle Natasha gå først 

ned, og så ville Sara og jeg kaste den ned 

til hende, og da vi troede, at Natasha var 

kommet ned og havde fl yttet sig lidt, kastede 

vi bare dukken ned, og den landede 

så desværre lige oven i hoved på Natasha. 

Men vi var hurtigt videre og ude af kloakken 

og var igen tilbage på kontoret og lavede 

hjertemassage og mund til mund på 

dukken. Bagefter gik vi ind på skadestuen, 

hvor vi så røntgenbilleder af en brækket 

arm og et ben. Bagefter så vi en kæmpe 

sok, så foden, hvis nu den er brækket, ikke 

slår sig. Så så vi også en stor dukke i 

gummi, som man kan lave hjertemassage 

og mund til mund på. Det har bare været 

så sjovt. ■

034 : EMNEUGE 2007 

Emneuge - Dans Emneuge - Krop & Pleje 

Emneuge uge 13 - 2007 

Dessertholdet 

Af Benjamin 7.kl. Af Johannes 8.kl. 

I emneugen var jeg på dessert-holdet. Det 

var ret fedt at komme i skole uden skoletaske 

og madpakke, for bare at lave desserter. 

Jeg synes det var godt planlagt med, at 

den ene dag skulle halvdelen af holdet købe 

ind til det de gerne ville lave, mens de 

andre skulle lave det, de havde købt ind til 

dagen før. 

Så alt i alt var det en god og til tider lærerig 

emneuge. ■ 

På dessertholdet skiftedes vi dreng-pige 

til at bestemme hvad vi skulle lave. Det 

var ret fedt at vi selv måtte bestemme 

hvad vi ville lave, for der var mange ting 

at væge imellem. Det var fedt at der var 

den der ordning med at vi spiste sammen 

med madholdet, fordi så behøvede vi ikke 

at have madpakker med og man kunne 

snakke med nogle andre. Det var en rigtig 

hyggelig uge og jeg fi k mange og gode 

smagsoplevelser. ■ 

Dessertholdet gik kort og godt ud på at 

lave dessert og efterfølgende spise den 

sammen med madholdet. 

Vi skiftedes drenge og piger til at vælge 

og lave desserten, det var enormt hyggeligt 

og desserterne smagte dejligt. ■ 

Af Rosa 7 kl. Af Amalie 8.kl. 

I emneugen var jeg på dessertholdet. Det 

var Signe Vestergaard der havde det. 

Jeg var på hold med Siv Og Alexander 

6.kl., Benjamin og Rosa 7.kl. og Johannes 

8.kl. 

Vi lavede mange forskellige lækre kager, 

som vi spiste sammen med madholdet 

som havde lavet mad til os. 

Vi lavede 2-3 forskellige desserter hver 

dag. Vi hyggede os rigtig meget og jeg synes 

emneuge er en god ting. ■

036 : TØMMERFLÅDETILLIDSKURSUS 

Med 6. klasse på 

tømmerfl ådetillidskursus i Tyskland 

Af Lisbeth Spurr, klasselærer i 6. klasse 

Det er omvendt end det plejer at være 

i 6. klasse; drengene snakker, pigerne 

arbejder! Drengene holder sig lidt på 

afstand, kommer med gode råd - pigerne 

binder knuder. 

Vi er på sprogrejse i Tyskland, 

og eleverne skal bygge en 

tømmerfl åde; ein Flossbau. 

Lederne af Natur Event kom 

kl. 9.00 og satte stolene i en 

rundkreds.”Günther og Anna 

”præsenterede de sig – og så 

præsenterede vi os. 

Efter præsentationsrunden 

gik vi ud på græsplænen, der 

ligger lige ud til den store 

bugt Schlei. Her blev der leget 

nogle forskellige lege som sjipning og 

blindebuk. Disse lege skulle appellere til 

samarbejde eller tydeliggøre det modsatte. 

Derefter skulle eleverne hente deres materialer 

til tømmerfl åden: fi re store blå plastiktønder, 

fi re 10 x 10 stolper, en del reb 

og tre brede brædder til at sidde på. Så fi k 

de to timer til at bygge tømmerfl åden i. 

Det var virkelig en stor opgave at få disse 

ting sat sammen, kunne man se. Det skal 

lige indskydes her, at vi lærere, Jan Magnussen, 

Henrik Prahl og undertegnede ikke 

skulle deltage, kun se på. 

Arbejdsstemningen var god i alle tre grup- 

per og efter to timer var de to af de tre 

tømmerfl åder færdige og den tredje næsten 

klar til søsætning. Naturligvis skulle 

der også være et fl ag, et piratfl ag, og det 

blev til af en sort T- shirts og hvorpå der 

var tegnet med sølvtusch, 

hejst på en lang gren. 

Efter frokosten skulle tømmerfl 

åderne i vandet og 

selvfølgelig begyndte det at 

blæse op, og da fl åderne lå i 

vandet, satte det ind med at 

regne for fuld styrke. Eleverne 

jublede, da fl åderne fl ød 

og især én af fl åderne fl ød 

med tønderne stikkene lidt 

i vejret. Selvfølgelig var der 

også lidt drama. Strømmen 

trak! I elven skulle eleverne bytte tømmerfl 

åder( hele projektet gik i øvrigt ud 

på at skabe tillid til hinanden og stole på 

hinanden). Hvem ville over på tømmerfl åden 

med tønderne oven vande? 

Efter at have fået tørt tøj på, fl ere var 

sprunget i vandet for at få tømmerfl åderne 

til at sejle i den rigtige retning eller 

bare for at hjælpe til. Andre igen bare 

for at prøve at blive våde med alt tøjet på, 

fi k eleverne endnu en ekstra opgave. De 

skulle bære/ løfte hinanden igennem et 

spindelvæv bundet af reb uden at rebene 

blev rørt. Det var fantastisk at se, hvordan 

”Efter frokosten skulle tømmerflåderne i vandet og selvfølgelig begyndte det at 

blæse op, og da flåderne lå i vandet, satte det ind med at regne for fuld styrke.” 

det på yderst vellykket måde forgik! Alle 

kom igennem ved fælles hjælp. 

Eleverne fra 6. klasse fi k megen ros af lederne, 

så megen positiv samarbejde havde 

han sjældent oplevet. 

Vi boede på et vandrehjem i Borgwedel i 

Schleswig. Vandrehjemmet ligger lige ud 

til en stor bugt. Eleverne boede på 4 eller 

6 mandsværelser. Hver morgen blev 

de vækket kl. 7.30, og kl. 22.00 skulle de 

være på deres værelser. Maden var god 

og varieret og betjeningen yderst høfl ig 

og hjælpsom. 

Oplevelserne var mangfoldige og udover 

tømmefl ådebygningen på andendagen, 

gik vi om aftenen på førstedagen en dejlig 

lang tur i området omkring Borgwedel. 

På tredjedagen besøgte vi Rudolf Steiner 

skolen i Eckernfurde og deres 6. klasse. 

De tyske elever viste vores elever rundt 

på hele skolen og, når vores elever ikke 

forstod hvad der blev sagt, kunne de bare 

spørge på engelsk. Det var de tyske 

børns andet sprog, som de havde det lige 

se godt med som vores elever havde det 

med tyske. Inden vi forlod skolen, spiste 

vi sammen i deres kantine og som tak for 

god beværtning reciterede vi Goethes digt 

Gefunden for vores værtsklasse. Stemningen 

var høj, da vi gik, og vi håber, at de 

benytter sig af vores invitation og kommer 

og besøger os her på Vidar Skolen. Resten 

TØMMERFLÅDETILLIDSKURSUS : 037 

af dagen brugte vi i Schleswig med powershopping. 

Den sidste dag i Tyskland blev brugt på at 

besøge en dansk-tysk skole i Schleswig. 

Gottrup Skolens inspektør Peter tog imod 

os, viste os op i 9. klasses klasselokale og 

fortalte om mindretallet i Schleswig. Det 

var et godt foredrag, og jeg tror, at eleverne 

lærte en del om områdets historie. 

Vi kunne ikke møde skolens 6. klasse, 

desværre. Hele skolen havde projektuge, 

så de var spredt for alle vinde. Besøget 

afsluttede med, at vi gik i skolens gymnastiksal 

og så en fysik/ kemi udstilling 

de havde fået opstillet i anledning af projektugen. 

Alle apparater blev afprøvet af 

6.klasse, som derved fi k mange gode ahaoplevelser. 

Toget hjemad afgik fra stationen 

kl. 12.20, så vi sagde pænt farvel til 

Peter og fi k også her afl everet en invitation 

til ham og hans skole, som vi håber, de 

vil gøre brug af. 

Det har været en rigtig dejlig tur. Eleverne 

var helt fantastiske hele tiden, glade og 

positive! Tak til 6. klasse for denne gang! ■

038 : ANMELDELSE 

Anmeldelse af 

5. klasses skuespil, Odysseus 

Af Sophie Rhode, 11. klasse 

Baggrund for skuespillet 

5 klasse har arbejdet på stykket siden 

vinterferien. De har arbejdet meget med 

at tale klart og tydeligt. Skuespillet fi nder 

sted i forbindelse med en periode om 

Grækenland, man har i 5. klasse. 

Kort resumé 

Stykket handler om den trojanske krig, 

Grækerne og trojanerne har bekæmpet 

hinanden i 10 år. 

Efter de 10 års kampe, har grækerne stadig 

ikke sejret, og de vil forsøge en sidste 

ting, inden de rejser tilbage til Grækenlands 

kyster. Odysseus, en græsk helt, 

udtænker en genial list. Listen går ud på, 

at de laver en stor 

træhest, inde i 

hesten gemmer 

Odysseus sig med 

nogle udvalgte 

krigere. Mens de 

gemmer sig, fl ytter 

resten af den 

græske hær deres 

skibe, så det ligner 

at de har givet 

op og er sejlet 

tilbage. En græsk 

kvinde gemmer 

sig bag nogle buske 

og får med 

snilde trojanerne til at tro, at den store 

træhest er en offergave fra grækerne. De 

tager den ind i byen, og om aftenen springer 

Odysseus og hans mænd ud af hesten 

og vinder derved Troja. Odysseus og 

hans mænd begynder deres hjemrejse. 

De kommer til dødsriget. I dødsriget møder 

de Akilleus. De møder også en seer 

kaldet Teiresias. De spørger ham, hvad 

deres hjemfart vil bringe dem, han svarer 

at de vil møde besvær fra havets gud, Poseidons 

søn. De skynder sig nu videre. De 

kommer til Kyklopernes land. Her bliver de 

taget til fange af Kyklopen Polyfemos, som 

ganske som Teiresias sagde, er Poseidons 

søn. Odysseus narrer dog Polyfomos ved 

at drikke ham fuld og spide hans øje, så 

han intet kan se. Da de sejler væk fra øen, 

råber Polyfemos efter dem, at Poseidons 

vrede vil ramme dem. De når dog helskindede 

tilbage til Grækenland. Odysseus 

er kongesøn, men han tager ikke direkte 

hen og kræver sin trone. Han vil bevise 

sit værd og gemmer sig i tiggerklæder på 

hoffet. Der er imidlertid en masse bejlere 

på hoffet, de bejler til Odysseus kone Penelopeja. 

Hun har ventet i mange år, men 

nu kan hun ikke vente længere. Hun vil give 

bejlerne en prøve, den af dem som kan 

spænde Odysseus bue, vil hun ægte. De 

prøver alle, men ingen af dem er i stand til 

at klare hendes prøve. Da kommer Odys- 

seus, forklædt som tigger. Han beder 

om at få lov til også at prøve. 

Han får tilladelse, og da han får buen 

i hånden, smider han sin tiggerdragt, 

spænder buen med lethed og 

skyder en af bejlerne. De slås nu, Odysseus 

vinder. Penelopeja genkender straks 

sin mand, og Odysseus er igen tilbage ved 

sin plads, som konge over Grækenland. 

Skuespillernes præstationer 

Alle skuespillerne i spillet gjorde det virkelig 

godt. Der var ingen, der gjorde det 

halvhjertet. Alle spillede med stor overbevisning. 

Især kampscenerne var utrolig 

fl otte og gennemførte. Det lignede 

rent faktisk at de ”døde” og blev trukket 

ud ved håret. En fed detalje! Man kunne 

tydeligt høre, at deres grundige arbejde 

med talen var vellykket, for alle skuespillerne 

talte så klart, at man kunne høre alt, 

selv bagerst i salen, hvor jeg sad. 

Udseendet 

Kulisserne i 5. klasses Odysseus var, ligesom 

resten af spillet, meget vellykkede. 

Der var tilpas med detaljer, så de forskellige 

scener ikke blev kedelige at se på, og 

sceneskiftene var hurtige og effektive! 

Derudover var der mange rekvisitter, mest 

i form af våben til de mange kampscener. 

Også disse var fl otte og ikke for overdrev- 

ne. Kostumerne var 

næsten ens. Skuespillerne 

var stort set alle 

klædt i hvide dragter 

med forskellige stykker 

stof bundet omkring 

maven. Dette 

virkede rigtig godt, og 

de enkelte anderledes 

dragter fremstod derved 

meget tydeligere. 

ANMELSELSE : 039 

Vurdering: 

JJJJ 

Lys og lyd 

Lyset og lyden i 5. klasses Odysseus var rigtig 

god! Lyset fremhævede de personer, der 

var i fokus på scenen, samt leverede den 

stemning, de enkelte scener krævede. Lyden 

kom til udtryk gennem sang. 5 klasse 

sang sammen og i mindre grupper. Det lød 

godt og de ramte tonerne meget præcist. 

Alt i alt 

Alt i alt fandt jeg Odysseus meget underholdene! 

Stykket varede i ca. en halv time, 

og der skete noget hele tiden. Det var 

helt sikkert ikke en forestilling, man kedede 

sig under. ■

040 : OPSLAGSTAVLEN 

Her kan du gratis få din annonce i! 

Opslagstavlen 

Alternativ kommunal dagplejemor 

Jeg kan tilbyde at passe jeres og mit 

barn i mit eller jeres hjem. Mit ældste 

barn begynder i Vidar Skolens 

børnehave efter sommerferien. 

Jeg har selv gået på Rudolf Steinerskole 

og er igang med at uddanne 

mig inden for samme pædagogik. 

Begyndelsestidspunktet kan vi aftale. 

Hvis du er interesseret så kontakt 

mig hurtigst muligt. 

Venlig hilsen Isabella 41 42 37 76 

Har du lyst til at sy på bestilling? 

Jeg har nogle yndlingskjoler og frakker 

som jeg meget gerne vil have kopieret. 

Har du lyst til at gøre det for mig? 

Mvh 

Henriette 

på skolens kontor 3965 7118 

Rudolf Steiner Lærerseminariet 

Læreruddannelse på deltid 

Nyt hold begynder primo september 

PÆDAGOGIK SOM KUNSTART. 

Uddannelsen sigter på at give grundlag 

for at virke som Steinerlærer. 

Uddannelsen tager udgangspunkt i det 

antroposofi ske menneske- og verdensbillede, 

og de impulser, som herfra 

gives til alle aspekter af den menneskelige 

tilværelse. 

Uddannelsen strækker sig over 3 år 

og kan efter behov suppleres med 

specialkurser. Et videregående studium 

kan tilrettelægges i samarbejde 

med interesserede studerende udfra 

den enkeltes behov. 

Der undervises ca. hver 3. weekend 

på Vidar Skolen i Gentofte samt per 

år 10 hele dage på Audonicon i Skanderborg 

- 5 dage i skolernes sommerferie 

og 5 dage i efterårsferien). 

Henvendelse kan ske til Antroposo fi sk 

Kulturhus, Dybensgade 19, 1071 K. 

tlf 3315 7010 (kontortid onsdag kl 

14-17) eller til M. Brinch tlf 3956 

2760 / J. Bækkeskov 2878 2871. 

”Selv om jeg har arbejdet som speciallærer i 

mange år, så er der ikke noget, der virker på 

alle. Hver gang må jeg finde en metode for at 

få netop det barn til at lære at læse.” 

Man begynder med det 

som barnet kan… 

Samtale med Anker Meier-Nielsen, speciallærer 

Af Gerd Rasmussen, forælder i 3. og 4. klasse 

Hvad sker det egentligt, når et barn 

ikke kan følge med i undervisningen 

på Vidar Skolen. 

”Jeg begynder med det som barnet kan!”- 

siger speciallærer Anker Meier-Nielsen, 

som jeg har sat i stævne i den nye pavillon 

ved Brogårdsvej, der særligt anvendes 

til specialundervisningen. 

Hvornår bliver speciallærerne inddraget 

? 

Jeg og Ulla Engelbrecht giver normalt ikke 

specialundervisning i 1. og 2. klasse. Barnet 

kommer i stedet til helseeurytmi hos 

Axel Bloch. Allerede ved optagelsessamtalen 

kan vi nogen gange se, om et barn har 

problemer – for eksempel, hvis barnet har 

svært ved at tegne eller lave de fysiske 

øvelser. Alle ved jo, at vi ikke går så hurtigt 

frem. På Steinerskolerne får børnene 

lov til at ”sove”, indtil de er modne. Men 

når vi kommer til 3. klasse, så begynder 

nogle forældre at blive urolige. 

Hvordan tager du så fat på arbejdet i 

3. klasse ? 

Som regel deltager jeg i et forældremøde, 

og fortæller lidt om, hvad der skal ske. 

Alle børnene får en stavetest. Testen viser 

straks, hvilke børn der har svært ved det. 

Der er 3 kategorier af børn med lærevanskeligheder: 

1: Børn, der endnu ikke har knækket koden 

2: Børn, der har knækket koden, men er 

langsomme og har brug for øvelse. 

3: Børn, der bare kan læse. 

Vi tager så fat på gruppe 1, og på dem, 

der har brug for et lille skub. 

Samtidig søger vi om penge til specialundervisning 

til de børn, der har brug for det 

i 4. klasse. Desværre får vi ikke til alle timer. 

I år har kun fået penge til lidt under 

halvdelen af de timer, vi har søgt om. 

Hvordan arbejder du med børnene ? 

Jeg tager tit udgangspunkt i det barnet er 

god til. Succesoplevelser vil altid sprede 

succes også til andre områder. Hver gang 

vi bliver rost, så har det indfl ydelse på andre 

områder. Hvis et barn har svært ved 

at læse, men er god til regning, så kan jeg 

godt starte med at regne med barnet en 3 

– 4 gange. Selv om jeg har arbejdet som 

speciallærer i mange år, så er der ikke noget, 

der virker på alle. Hver gang må jeg 

fi nde en metode for at få netop det barn 

til at lære at læse. Børn er jo også modne 

i forskellige aldre. Det er godt, hvis bare 

børnene oplever, at det går bedre. 

Hvordan tror du børnene oplever at 

gå hos dig og Ulla ? 

Når jeg kommer og henter børnene i klas- 

: 041

042 : 

8. klasses spiller ’Den Røde Pimpernel’ 

”Vidar Skolen er et væksthus, hvor vi prøver at give hver plante de bedste vilkår. Her har vi hele 

tiden en pædagogisk diskussion omkring eleverne i klasserne for at gøre det endnu bedre. ” 

sen, så ser jeg altid glade øjne. 95 % af 

børnene synes, det er sjovt. Jeg tror, de 

oplever, det er dejligt at have nogle andre 

at snakke med. Også de større børn har 

brug for at tale med andre voksne. Nogle 

gange spørger børnene mig om mere andre 

eksistentielle ting, for eksempel om, 

hvad der sker når man dør, eller hvor meget 

far og mor skal skændes for at blive skilt. 

Kan forældrene gøre mere for at styrke 

et barn med lærevanskeligheder ? 

Læsning er jo en trebenet stol. De tre ben 

er: barnet, forældrene og skolen. Hvis et 

af benene svigter, så kan man ikke sidde 

på stolen. Det er vigtigt, at forældre også 

bakker om læringen. Men vi skal nok blive 

bedre til at inddrage forældrene i specialundervisningen. 

Men på den anden side er 

det ikke nyttigt, hvis forældrene videregiver, 

at barnets læsning er problematisk, og at 

barnet har et problem. Det bider sig selv i 

halen. Og så kan problemet blive større. 

Som forældre kan man godt blive bekymret, 

hvis man oplever, at ens barn 

ikke rigtigt kan følge med ? 

Ja, forældrene er jo i et dilemma. Naboens 

børn kan mere. Men de er måske ikke 

så glade for at gå i skole. Når vi har børn til 

optagelsesprøve i 4. og 5. klasse, så møder 

jeg tit nogle dejlige, sunde børn. Men de 

hænger med ørerne. Børnene er som planter, 

der ikke er blevet vandet…. Vidar Skolen 

er et væksthus, hvor vi prøver at give hver 

plante de bedste vilkår. Her har vi hele tiden 

en pædagogisk diskussion omkring eleverne 

i klasserne for at gøre det endnu bedre. 

Nogle gange har lærerne kun fokus på eet 

barn. Så taler vi om barnet og får nogle nye 

ting frem. Det hjælper næsten altid. 

Hvor meget specialundervisning får 

et barn? 

Man kan ikke forestille sig, at et barn får 

mere end een times enkeltundervisning 

om dagen. En af de særlige ting ved skolen 

er blandt andet fortællestoffet, og hvis 

et barn er rigtigt meget væk fra sin klasse, 

så er barnet ikke en del af denne helhed 

samtidig med, at barnet mister noget af 

det sociale samvær. I sådant et tilfælde vil 

det nok være bedre for barnet at komme 

på en anden skole. 

Ja, og Anker taler af erfaring. Både som 

far og som special-lærer. Anker og Susanne 

har 4 piger på skolen på 19, 12, 10 og 

6 år. Anker har arbejdet på Vidar Skolen i 

12 år, – og er iøvrigt uddannet på Friskolernes 

Lærerseminarium, og har en række 

efteruddannelseskurser i samtaleterapi 

og antroposofi i Danmark, Norge og England. 

■

kolofon 

Redaktion 

Anne-Marie Mosbech, forælder i 2. og 4. klasse 

Claudia Ulrike Wolters, forælder i 6. og 10. klasse 3961 1040 

Ellen Friis, pædagog i Legestuen 3542 6750 

Gerd Rasmussen, forælder i 3. og 4. klasse 3968 3839 

Isabella Buus, 6. klasse 

Helle Wilsted Goll, forælder i 1. og 9. klasse 3976 0095 

Jan Magnussen, forælder i 1.og 5. klasse og IT-lærer 3542 1525 

Marie Stubbe Teglbjærg, håndarbejdslærer 

Merethe Siim Magnussen, forælder i 1. og 5. klasse og klasselærer i 3.klasse 3542 1525 

Mecha Steinwand, medlem af skolebestyrelsen og forælder i 12. klasse 4499 4092 

Olaf Corry, forælder i 1. og 4. klasse 

Mie Sand, forælder i Vidar Skolens Bh og 2. klasse 

Sune Bisted Pedersen, 10. klasse 3990 0998 

Ansvarshavende 

Jan Magnussen jan@vidarskolen.dk 3393 0242 

Redaktør 

Helle Wilsted Goll helle@goll.dk 5160 1595 

Produktion 

Jan Magnussen jm@gagarin.dk 3393 0242 

Tryk 

Frederiksberg Bogtrykkeri info@fb.dk 3834 1144 

Indlæg 

Indlæg sendes til helle@goll.dk som Wordfil eller afleveres på kontoret 

Annoncer 

1 /1 side: kr. 600,- ½ side: kr. 350,- Annoncer sendes til csfgra@gladsaxe.dk 

Vidar Nyt 

Udkommer aperiodisk 4 gange årligt. Næste deadline 1.oktober 2007 

LINDETRÆSFEST 2007 : 043

005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej 61 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?