Juni 2007 - Diabetes.dk

12
Diabetes nr. 3 | Juni 2007
>> Undersøgelser om
depression
Her finder du eksempler på
undersøgelser om depression
og diabetes:
Flere undersøgelser peger samstemmende på,
at forekomsten af moderat til svær depression
hos voksne diabetikere er ca. dobbelt så høj
som hos den øvrige befolkning.
Anderson RJ, Clouse RE, Freedland KE & Lustman
PJ. The Prevalence of Comorbid Depression
in Adults With Diabetes. A meta-analysis. Diabetes
Care 2001; 24 (6): 1069-78.
I en meget stor international interview-undersøgelse
af over 5.000 diabetikere og næsten
4.000 behandlere, angav 41 % af patienterne,
at de oplevede deres trivsel og livskvalitet forringet.
Peyrot M, Rubin RR, Lauritzen T, Snoek FJ, Matthews
DR & Skovlund SE. Psychosocial problems
and barriers to improved diabetes management:
results of the Cross-National Diabetes Attitudes,
Wishes and Needs (DAWN) Study. Diabetic Medicine
2005; 22: 1379-85.
En livskvalitetsundersøgelse blandt 2.800
danske diabetikere viser, at det øjensynligt
er langt de færreste, der opsøger professionel
hjælp for at løse den angst og nedtrykthed, der
kan opstå som en følge af at have en kronisk
sygdom.
Diabetesforeningen. Diabetes og påvirkning af
hverdag og livskvalitet. En rapport om 2.800 insulinbehandlede
diabetikeres holdninger, følelser
og oplevelser i relation til at leve med diabetes.
Odense: Diabetesforeningen, 2002.
Depression påvirker ikke alene livskvaliteten
negativt, men også regulationen hos de berørte.
Ciechanowski PS, Wayne JK, Katon J, Russo JE &
Hirsch MD. The relationship of depressive symptoms
to symptom reporting, self-care and glucose
control in diabetes. Generel Hospital Psychiatry
2003; 25: 246-52.
Kilde: Anne Hvarregaard Mose, Århus Universitetshospital,
Skejby.
dommene, også diabetikerens egne, er med til at fastholde
diabetikeren i en negativ spiral, hvor han/hun ikke har
lyst til at fortælle om sine problemer med at håndtere sin
sygdom eller lyst til at møde andre med diabetes – af frygt
for enten at afsløre, hvor svært han/hun har ved at få styr
på det hele eller af frygt for at møde personer med voldsomme
følgesygdomme.
Humøret svinger
Mange diabetikere oplever også, at humøret svinger op
og ned i takt med blodsukkeret. Det er der en fysiologisk
forklaring på, men der kan også være andre forklaringer.
- Når en person henvender sig med humørsvingninger,
beder jeg ham/hende om at skrive sine følelser ned over
en given periode for at se, hvilke følelser der er på spil,
og hvad der evt. kan være med til at udløse dem. Specielt
mænd, der er deprimerede, kan få en kort lunte, og de får
måske ikke gjort noget ved problemet, før konen går, eller
netværket er begyndt at smuldre, fortæller Anne Mose.
Fokus på psyken
En af Anne Moses kæpheste er, at hele behandlersystemet
bliver nødt til at forstå og anerkende psykosociale problemer
som en væsentlig komplikation til diabetes.
- Vi bliver nødt til at sige det højt igen og igen. Der skal udgives
materialer om emnet: Diabetes og depression, diabetes
og angst, diabetes og spiseforstyrrelser. Vi skal oprette
netværksgrupper – også segmenterede grupper, eksempelvis
rene mandegruppe og/eller grupper fordelt på alder mv.
Med ganske få spørgsmål kan behandleren ofte udlede,
om en person er på vej ned – der kan sagtens være en
forsinkelse på den enkelte diabetikers reaktion, eller der
kan være sket noget i familien, der får læsset til at vælte.
Derfor skal lægerne hver gang have fokus på, hvordan patienten
har det følelsesmæssigt.
- Men det er ikke nok at være opmærksom. Det skal følges
op med tilbud om undervisning, egenomsorgsprogrammer
og selvfølgelig også tilbud om psykologhjælp, opfordrer
Anne Mose.
- Sidst men ikke mindst ville det være godt med meget
mere forskning på området. Der er en del forskning, men
vi mangler danske undersøgelser. Der er brug for dokumentation
af, hvad diabetes betyder for livskvaliteten, de
menneskelige relationer, og hvilken indflydelse psyken
har på reguleringen af sygdommen.
Nye produkter
Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige
produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt.
Mejeriprodukter
Skyr er islandsk yoghurt med 0,2 % fedt. Konsistensen er
tyktflydende, og smagen er frisk og let syrlig. Skyr naturel
kan anvendes i madlavningen og til desserter.
Skyr kan købes i Kvickly og SuperBrugsen.
Brød & Bagværk
Focacciabrød med skinke og Focaccia med soltørrede
tomater er nye brød i serien ”Det blå køkken” fra
Hjem-Is. 1 Focacciabrød med skinke (95 g) indeholder
39 g kulhydrat og ca. 5 g fedt. I 1 Focaccia med soltørrede
tomater (100 g) er der 43 g kulhydrat og 4 g fedt. Brødene
spises, som de er fx i madpakken. Dog kan de ikke
erstatte rugbrød, da indholdet af kostfibre er lavt.
Brødene købes i pakker med henholdsvis 8 og 10 stk. hos
Hjem-Is.
Kanelsnegle og æblemuffins er nye fedtfattige kager fra
De Danske Vægtkonsulenter. 1 kanelsnegl (50 g) indeholder
ca. 17 g kulhydrat og ca. 3 g fedt. 1 æblemuffin (50 g)
indeholder 15 g kulhydrat og stort set intet fedt.
Kagerne købes dybfrosne og forhandles i SuperBest.
Ring og få råd
Diætrådgivningen
Du kan ringe til Diabetesforeningens
diætrådgivning: Tlf. 6612 9006.
Træffetid: Mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00.
E-mail: mad@diabetesforeningen.dk
Socialrådgivningen
Du kan ringe til Diabetesforeningens
socialrådgiver: Tlf. 6612 9006.
Træffetid: Mandag og torsdag
fra kl. 9.00-15.00.
E-mail: sh@diabetesforeningen.dk
Færdigretter
Fru Stryhn’s frikadelle, Let variant er et nyt produkt
fra Stryhn’s. Indholdet af fedt er 7 g pr. 100 g. De lette
frikadeller kan spises til middag, frokost eller i madpakken
med fx groft brød og grønsager til.
Frikadellerne købes på køl i bl.a. Bilka, Føtex, Kvickly,
SuperBrugsen og Irma.
Desserter & Is
Lightbæger Jordbær og Lightpind Ananas er nye is
fra Hjem-Is. Begge is er sødet med aspartam. 1 Lightbæger
Jordbær indeholder ca. 8 g kulhydrat og 3 g fedt. I 1
Lightpind Ananas er der ca. 7 g kulhydrat og 3 g fedt.
De 2 nye is købes hos Hjem-Is.
Drikkevarer
Aqua d’or Fruit findes i 2 varianter: Appelsin og Æble.
Drikkene er sødet med acesulfam K og aspartam, der ikke
giver stigning i blodsukkeret. Indholdet af naturligt kulhydrat
er 0-1 g pr. 100 g i Aqua d’or Fruit Appelsin, der
derfor kan drikkes frit. I varianten med æblesmag er indholdet
af kulhydrat 2 g pr. 100 g. Dvs. den giver stigning i
blodsukkeret, hvis man drikker meget af den.
Aqua d’or Fruit købes fx i større supermarkeder og i kiosker.
Diafonen
Ring og få råd af en erfaren
diabetiker: Tlf. 6312 1416.
Træffetid: Alle hverdage.
E-mail: mail@diafonen.dk
Diabetes nr. 3 | Juni 2007 13
Læs mere på www.diafonen.dk
Se Diafonen side 52.
Diafonen holder ferie i ugerne 28-29-30-31.