Miljøvurdering - Del 3 - Vejdirektoratet
Miljøvurdering - Del 3 - Vejdirektoratet
Miljøvurdering - Del 3 - Vejdirektoratet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NY FJORDFORBINDELSE<br />
VED FREDERIKSSUND<br />
VVM-redegørelse >>> <strong>Miljøvurdering</strong> - <strong>Del</strong> 3<br />
R APPORT 353 - 2010
NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND<br />
VVM-redegørelse >>> <strong>Miljøvurdering</strong> - <strong>Del</strong> 3<br />
Rapport 353 - 2010<br />
UNDERSØGELSEN ER LØBENDE BLEVET DRØFTET OG KOORDINERET I ET TEKNIKERUDVALG<br />
MED FØLGENDE MEDLEMMER:<br />
Planlægningschef Ole Kirk, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Projektleder Niels Korsgaard, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Afdelingsleder Jarl Ahlers Mortensen, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Civilingeniør Jakob Fryd, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Myndighedschef Winnie Vestergård, Kystdirektoratet<br />
Geolog Line Henriette Broen, Kystdirektoratet<br />
Teknisk direktør Ejvind Mortensen, Frederikssund Kommune<br />
Civilingeniør Hans Riis Laursen, Frederikssund Kommune<br />
Civilingeniør Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden<br />
Direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune, Bycirklen i Frederikssundfingeren<br />
Arkitekt Søren Rasmussen fra By- og Landskabsstyrelsen<br />
har deltaget som observatør i teknikerudvalget.<br />
FØLGENDE KONSULENTFIRMAER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN:<br />
COWI, Rambøll, Claus Bjarrum Arkitekter, DHI og Hansen & Henneberg<br />
REDAKTION: Marianne Lund Ujvári og Niels Korsgaard, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
LAYOUT: Rambøll<br />
FOTOS: Barker & Barker, Claus Bjarrum Arkitekter, Rambøll, COWI og <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
GRUNDKORT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen<br />
OPLAG: 100<br />
TRYK: Lassen Offset<br />
ISBN: 978-87-7060-212-9<br />
ISBNnet: 978-87-7060-213-6<br />
COPYRIGHT: <strong>Vejdirektoratet</strong>, 2010
NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND<br />
VVM-REDEGØRELSE >>> MILJØVURDERING – DEL 3<br />
RAPPORT 353<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
DEL 1<br />
1. Indledning 1<br />
2. Sammenfatning 3<br />
3. Forslag 45<br />
4. Metode 53<br />
5. Lovgrundlag og planforhold 61<br />
6. Fredninger og reservater 85<br />
7. Landskab og jordbund 103<br />
8. Arkæologi og kulturarv 131<br />
9. Friluftsliv 161<br />
10. Støj 171<br />
DEL 2<br />
11. Luft og klima 223<br />
12. Lys 247<br />
13. Forurenet jord 259<br />
14. Grundvand 273<br />
15. Overfladevand 325<br />
16. Råstoffer og affald 351<br />
17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området 363<br />
DEL 3<br />
18. Fjorden 407<br />
19. Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 473<br />
20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi 599<br />
21. Mangler 607<br />
Appendix 1: Vurdering af forslag S2c 611<br />
Kort- og bilagsoversigt (i del 4) 625<br />
DEL 4<br />
Kortbilag
Kapitel 18 - Fjorden<br />
Indholdsfortegnelse<br />
18. Fjorden 408<br />
18.1 Metode og afgrænsning 408<br />
18.1.1 Virkninger under anlæg 409<br />
18.1.2 Virkninger under drift 412<br />
18.2 Eksisterende forhold 413<br />
18.2.1 Bathymetri og hydrografi 414<br />
18.2.2 Vandkvalitet 416<br />
18.2.3 Næringsstoffer 417<br />
18.2.4 Planteplankton og dets regulering 419<br />
18.2.5 Sediment 420<br />
18.2.6 Bundvegetation 422<br />
18.2.7 Bundfauna 424<br />
18.2.8 Fisk 424<br />
18.2.9 Pattedyr 425<br />
18.3 Påvirkninger af flora og fauna 425<br />
18.3.1 Planteplankton 425<br />
18.3.2 Bundvegetation 426<br />
18.3.3 Bundfauna 428<br />
18.3.4 Fisk 430<br />
18.4 De nordlige forslag 430<br />
18.4.1 Konsekvenser af N1a, N1b og N1c forslagene 430<br />
18.4.2 Konsekvenser af N2a og N2b forslagene 436<br />
18.5 De sydlige forslag 439<br />
18.5.1 Konsekvenser af S1 forslaget 439<br />
18.5.2 Konsekvenser af S2a forslaget 443<br />
18.5.3 Konsekvenser af S2b forslaget 450<br />
18.5.4 Konsekvenser af S3a forslaget 454<br />
18.5.5 Konsekvenser af S3b forslaget 461<br />
18.5.6 Konsekvenser af S6 forslaget 465<br />
18.6 Sammenligning af forslagene 468<br />
18.6.1 Grundlag for vurdering 469<br />
18.7 Afværgeforanstaltninger 469<br />
18.8 Referencer 470<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
407
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
408<br />
18. FJORDEN<br />
18.1 Metode og afgrænsning<br />
Anlæggelsen af en bro eller en tunnel over Roskilde vil have en række effekter på fjordens miljø<br />
(Figur 18-1). Påvirkningerne kan være af midlertidige eller permanent karakter. I det følgende er<br />
konsekvenserne af de midlertidige påvirkninger behandlet under anlægsfasen, hvorimod de permanente<br />
effekter behandles under driftsfasen.<br />
Anlæggelse af<br />
Bro/tunnel<br />
Gravning i fjordbunden<br />
Grundvandssænkning<br />
Tilledning af<br />
vejvand<br />
Ændring af strømforhold<br />
Arealinddragelse/arealfrigivelse<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Arealinddragelse<br />
Gravespild og suspenderet stof<br />
Frigivelse af iltforbrugende organiske<br />
og uorganisk stoffer<br />
Frigivelse af tungmetaller og<br />
miljøfremmede stoffer<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
Trafik<br />
Virkninger<br />
Barriereeffekt<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer<br />
Tilførsel af næringsstoffer<br />
Permanent påvirkning (drift)<br />
Midlertidig påvirkning (anlæg)<br />
Undervandsstøj<br />
Utilsigtet spild<br />
Figur 18-1 Overblik over de potentielle virkninger på det marine miljø ved anlæggelse af en bro eller<br />
tunnel.<br />
<strong>Miljøvurdering</strong>erne i dette kapitel er baseret på skitseprojektet, de gennemførte hydrauliske modelberegninger,<br />
den marinbiologiske kortlægning af området samt eksisterende tilgængelig viden
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
på fagområdet. For at kunne sammenligne effekten af de 12 forskellige forslag på det marine miljø,<br />
sammenholdes de samme påvirkninger for alle forslag. Hver virkning vurderes i forhold til<br />
dens intensitet, udbredelse og varighed og sammenholdes med sensitiviteten af den berørte ressource/recipient<br />
i en overordnet betydning.<br />
I de efterfølgende vurderinger er der set bort fra virkningerne fra trafik, undervandsstøj, utilsigtet<br />
spild og barriereeffekt, da disse parametre ikke anses for at have nogen effekt på det marine<br />
økosystem for nogen af løsningsforslagene. Trafik og undervandsstøj er primært et problem for<br />
pattedyr, og da Roskilde fjord kun besøges sporadisk af marsvin og spættet sæl og ikke fungerer<br />
som yngleområde for nogen af arterne, vil der ikke være nogen effekt for bestandene af de to arter/18-13//18-47/.<br />
Utilsigtet spild af fx olie eller kemikalier er i sagens natur uforudsigelig og<br />
vurderes at være så sjældent forekommende og ikke i et omfang, der truer struktur og funktion<br />
af økosystemet i fjorden. Endelig vurderes der ikke at være nogen barriereeffekt, da både bundplanter<br />
og bunddyr har planktoniske spredningsstadier.<br />
18.1.1 Virkninger under anlæg<br />
Konstruktionsarbejdet af en ny bro eller tunnel vil medføre en række midlertidige påvirkninger på<br />
det omgivende miljø. Fx vil etableringen indebære, at der skal graves i fjordbunden, ligesom det<br />
kan være nødvendigt at sænke grundvandsspejlet for at tørholde arbejdsarealer. De følgende afsnit<br />
gennemgår effekter i anlægsfasen og skitserer de forventelige påvirkninger på livet i fjorden.<br />
Arealinddragelse/arealfrigivelse<br />
Etableringen af en bro eller tunnel kræver, at der beslaglægges et areal af fjordbunden permanent.<br />
Desuden kan der midlertidigt inddrages en række arbejdsarealer i anlægsperioden. Arealinddragelsen<br />
vil fjerne nogle levesteder og det plante- og dyreliv som er knyttet hertil (Figur<br />
18-2). For nogle af forslagene vil der også frigives nyt areal, som vil udgøre et nyt habitat for<br />
planter og dyr.<br />
Virkning<br />
Arealinddragelse/arealfrigivelse<br />
Fysiske effekter Biologiske effekter<br />
Tab af eksisterende<br />
habitat<br />
Ny habitat for planter<br />
og dyr<br />
Tab af arter knyttet til<br />
habitat<br />
Kolonisering af planter<br />
og dyr<br />
Figur 18-2 Oversigt over de potentielle fysiske og biologiske effekter på grund af arealinddragelse i anlægsfasen.<br />
I den følgende konsekvensvurdering behandles udelukkende biologiske effekter af arealinddragelse<br />
og -frigivelse. Konsekvenserne, både under anlæg og drift, behandles under anlægsfasen<br />
for de enkelte forslag.<br />
Gravespild og suspenderet sediment<br />
Gravning i fjordbunden vil betyde at der spildes sediment til det omgivende vand. Spildets suspenderes<br />
i vandet og spredes med strømmen, hvilket vil resultere i lavere sigtbarhed i vandet i<br />
et område af fjorden (Figur 18-3). Lavere sigt giver reduceret lysnedtrængning og kan dermed<br />
forringe vækstvilkårene for bundfloraen. Høje sedimentkoncentrationer har betydning for fiskenes<br />
orienteringsevne, fødeoptagelsen for dyr der lever af at filtrere vandet og måske for fuglenes<br />
fourageringsmuligheder.<br />
409
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
410<br />
Virkning<br />
Gravespild og suspenderet<br />
stof<br />
Fysiske effekter Biologiske effekter<br />
Lavere sigt<br />
Flugtreaktioner<br />
hos fisk<br />
Øget sedimentation Nedsat produktion<br />
af bundflora<br />
Aflejring af sediment på<br />
bundplanter og bunddyr<br />
En del bundplanter<br />
og bundfauna<br />
går til<br />
Fødegrundlag for<br />
fugle forringes<br />
Figur 18-3 Oversigt over de potentielle fysiske og biologiske effekter af gravespild og øget suspenderet<br />
materiale i vandfasen under anlægsarbejdet.<br />
Gravespildet vil desuden resultere i en øget pålejring på bundlevende planter og dyr. Dette forringer<br />
planternes vækstbetingelser, muligvis fordi iltforholdene omkring rødderne forringes. De<br />
fleste arter af bunddyr er forholdsvis mobile og vil kunne grave sig fri af sedimenteret materiale,<br />
men fastsiddende arter, som blåmuslinger, kan være mere sårbare over for gravespild.<br />
Frigivelse af let omsættelige iltforbrugende forbindelser<br />
I sedimentet findes en række let omsættelige organiske og uorganiske stoffer, der frigives ved<br />
gravning og kan medføre lokalt iltsvind (Figur 18-4). Mobile dyr vil flygte, mens fastsiddende organismer<br />
risikerer at gå til.
Virkning<br />
Frigivelse af let omsættelige<br />
stoffer fra<br />
suspenderet sediment<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Figur 18-4 Oversigt over de potentielle effekter af frigivelse af let omsættelige organiske og uorganiske<br />
forbindelser fra suspenderet sediment under anlægsfasen.<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
De tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er indlejret i fjordbunden, vil kunne frigives til<br />
vandfasen sammen med sedimentet og spredes i området (Figur 18-5). Stofferne kan have en<br />
række uønskede effekter på planter, dyr og mennesker; de kan være giftige eller bioakkumulerbare,<br />
dvs. de ophobes i den enkelte organisme og gennem fødekæden.<br />
Virkning<br />
Frigivelse af<br />
miljøfremmede<br />
stoffer og<br />
tungmetaller<br />
Fysiske effekter Biologiske effekter<br />
Iltforbrug i vandfasen<br />
Biologisk omsætning af<br />
forbindelser<br />
Mobile dyr flygter, og<br />
planter og stationære<br />
dyr går til<br />
Fødegrundlag for fugle<br />
forringes<br />
Fysiske effekter Biologiske effekter<br />
Højere koncentrationer<br />
af miljøfremmede<br />
stoffer<br />
og tungmetaller i<br />
vandfasen<br />
Sedimentation af<br />
miljøfremmede<br />
stoffer og tungmetaller<br />
Akutte eller subakutte<br />
giftvirkninger på dyr og<br />
planter<br />
Bioakkumulering og ophobning<br />
i fødekæden<br />
Figur 18-5 Oversigt over de potentielle fysiske og biologiske effekter ved frigivelse af tungmetaller og<br />
miljøfremmede stoffer til det omgivende vand under anlægsfasen.<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
Fjordsedimentet indeholder plantenæringsstofferne kvælstof og fosfor opløst i porevandet eller<br />
løst bundet til partiklerne. En del af dette vil blive frigivet til vandet ved gravning.<br />
Grundvand indeholder ofte højere koncentrationer af kvælstof og fosfor end fjordvandet, og hvor<br />
der fx. ved en grundvandsænkning udledes oppumpet grundvand, kan der ske en belastning af<br />
fjorden med næringssalte.<br />
411
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
412<br />
Frigivelse af næringsstoffer vil især om sommeren resultere i en større produktion af planteplankton<br />
og evt. epifytter på planterne og hurtigvoksende makroalger på lavt vand (Figur 18-6). En<br />
større mængde alger i vandfasen vil nedsætte lysnedtrængningen og forringe bundplanternes<br />
vækstbetingelser.<br />
Frigivelse af<br />
Næringsstoffer<br />
Fysiske effekter Biologiske effekter<br />
Lavere sigt<br />
Højere koncentrationer<br />
af næringsstoffer i<br />
vandfase<br />
Større sedimentation af<br />
organisk stof<br />
Iltsvind i bundvand<br />
Nedsat produktion<br />
af bundplanter<br />
Flere planktonalger<br />
og løstdrivende makroalger<br />
Øget biologiske<br />
nedbrydning ved<br />
bunden<br />
Bundplanter og<br />
bunddyr går til<br />
Fødegrundlag for<br />
fugle forringes<br />
Figur 18-6 Oversigt over de potentielle afledte fysiske og biologiske effekter ved frigivelse af næringsstoffer<br />
til fjorden under anlægsfasen.<br />
En større produktion af planteplankton i vandfasen vil desuden resultere i en større sedimentation<br />
af organisk stof der kan forøge risikoen for iltsvind i bundvandet.<br />
18.1.2 Virkninger under drift<br />
Effekterne i driftsfasen er primært knyttet til den fysiske tilstedeværelse af et nyt anlæg, som<br />
kan influere på de hydrauliske forhold og evt. udgøre en ny barriere i området. Desuden vil en ny<br />
struktur bidrage med et nyt hårdt substrat til fjorden.<br />
Ændring i strømforhold<br />
Den fysiske tilstedeværelse af en bro eller tunnel vil betyde ændringer i de hydrauliske forhold og<br />
dermed mulige ændringer i vandskiftet mellem de ydre og indre dele af fjorden. Mere lokalt vil<br />
der kunne forekomme ændringer i sedimentationsforhold omkring det nye anlæg (Figur 18-7).<br />
Vandskiftet har betydning for vandkvaliteten i hele fjorden, mens lokale ændringer i strømningsforholdene<br />
kan give ændringer i bundforhold og levevilkår i nærområdet. Ved udformningen af<br />
forbindelsen sigtes efter en løsning, der påvirker vandskiftet mindst mulig og i praksis vil det være<br />
muligt at komme meget tæt på en ”nul-løsning” i det endelige design.
Virkning<br />
Ændring i<br />
strømforhold<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Figur 18-7 Oversigt over potentielle afledte fysiske og biologiske effekter af ændrede strømforhold som<br />
følge af tilstedeværelsen af en bro eller tunnel.<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Både en bro og en tunnel vil ændre bundforholdene og introducere et mere eller mindre sammenhængende<br />
område med hårdbundsstrukturer. Dette vil kunne fungere som en slags kunstigt<br />
rev, som vil give mulighed for, at typiske hårdbundsarter kan kolonisere området ved en ny bro<br />
eller tunnel (Figur 18-8).<br />
Virkning<br />
Ny hårdbundsstruktur<br />
Fysiske effekter Biologiske effekter<br />
Ændring af kystlinie<br />
Ændrede sedimentationsmønstre<br />
Lokale habitat ændringer<br />
Langtidsændringer i<br />
sammensætning og<br />
individantal af dyr og<br />
planter<br />
Biologiske effekter<br />
Kolonisering af hårdbundsfauna<br />
og -flora<br />
Figur 18-8 Oversigt over potentielle biologiske effekter ved etablering af nyt hårdt substrat i forbindelse<br />
med en bro eller tunnel.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Vejvand indeholder en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som efter reduktion i en<br />
række regnvandsbassiner vil, evt. via vandløb, blive til fjorden. Udformningen af vejvandsbassinerne<br />
og tilbageholdelsen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vejvandet for de enkelte<br />
forslagr er beskrevet i kapitel 15 Overfladevand.<br />
Tilførsel af næringsstoffer<br />
Vejvandet indeholder næringsstoffer, der ligesom de ovennævnte stoffer vil blive tilført fjorden.<br />
Påvirkninger af næringsstoffer i vejvandet er vurderet til at være uden betydning i kapitel 15<br />
Overfladevand, hvorfor det ikke vil blive behandlet mere i dette kapitel.<br />
18.2 Eksisterende forhold<br />
Roskilde Fjord udgør den østlige del af Isefjordskomplekset og er ca. 40 km lang og dækker et<br />
areal på 123 km². Fjorden er naturligt opdelt i en række Bredninger, løb og vige adskilt af tærskler<br />
eller snævringer. Den nordlige del af fjorden består af Frederiksværk og Frederikssund (også<br />
kaldet Øksneholm, Jægerspris eller Dråby) Bredninger. Den sydlige del af fjorden består af Roskilde<br />
Bredning med en række karakteristiske vige. Den midterste del af fjorden, der krydses af<br />
413
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
414<br />
både de sydlige og nordlige linjeføringsforslag, betegnes ”Løbet” og strækker sig fra Frederikssund<br />
til Eskilsø. Løbet er ca. 15 km langt og dækker et areal på ca. 20 km 2 .<br />
Figur 18-9 Roskilde fjord inddelt i sektioner, som de er beskrevet fremover i kapitlet. Fra nord er det<br />
Frederiksværk Bredning, Frederikssund Bredning, Løbet og Roskilde Bredning.<br />
18.2.1 Bathymetri og hydrografi<br />
Løbet er opdelt i en række mindre bredninger og snævringer. Det bredeste område er syd for<br />
Tørslev Hage, hvor fjorden er ca. 2 km bred, mens de snævreste områder er ved Kronprins Frederiks<br />
Bro og den nedlagte jernbanebro, hvor bredden kun er omkring hhv. 130 og 200 m. Ved<br />
Tørslev Hage, hvor de sydlige forslag krydser fjorden, er bredden ca. 1 km.<br />
Løbet er ligesom den nordlige del af fjorden karakteriseret ved en bred lavvandet (
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
lev Hage skråner bunden relativt stejlt, og ca. 2/3 del af bunden befinder sig i dybdeintervallet 3-<br />
7 meter. På lavt vand et fjordbunden ofte sandet mens den på dybere vand er blødere og mere<br />
organisk. Løbet er desuden karakteriseret ved en række mindre banker eller rev, hvoraf den<br />
mest karakteristiske er Kalvø Rev og dettes forlængelse i Kildegrund ud for Marbæk, samt flere<br />
små øer og holme, herunder Kølholm og Stenø ved Tørslev Hage /18-1//18-2/. Bathymetrien i<br />
fjorden er blevet påvirket af menneskelig aktivitet siden vikingerne blokerede sejlrenden ved Kølholm<br />
med sunkne skibe. Kronprins Frederiks bro udgør i dag fjordens snævreste passage og syd<br />
herfor strækker jernbanedæmningen sig stadig én kilometer ud i fjorden, mere end 70 år efter at<br />
banen blev nedlagt. Udvindingen af fossile østersskaller har efterladt dybe uregelmæssige huller<br />
bla. syd for Tørslev Hage, og der er gravet dybe sejlrender gennem bla. den lave tærskel vest for<br />
Eskildsø og forbi Kølholm til erstatning for den naturlige rendes kringlede forløb.<br />
Figur 18-10 Dybdeforhold i Løbet samt de seks linjeføringer N1, N2, S1, S2. S3 og S6.<br />
Løbet forbinder Roskilde Bredning med den ydre del af Roskilde fjord. Der er netto udstrømning<br />
ud gennem Løbet, pga. tilløb fra en række store og mindre vandløb i eller tæt ved Roskilde Bredning.<br />
Vandudvesklingen mellem Isefjorden og Roskilde Bredning begrænses af en række tærskler<br />
i Løbet/18-3//18-4/. Effekten af tærsklerne er størst under forhold med lav vandstand i fjorden.<br />
Den mest markante af tærsklerne findes øst for Eskilsø ved indgangen til Roskilde bredning.<br />
Strømmen er under rolige vindforhold drevet af en svag tidevandsvariation, som skiftevis resulterer<br />
i en indstrømning og udstrømning gennem Løbet. Under passage af stormlavtryk med kraftig<br />
vind fra nordvest presses vand fra Kattegat ind i fjorden med forøgede strømhastigheder og<br />
vandstand til følge. Når vinden aftager tømmes fjorden igen. Den kraftigste strøm optræder i de<br />
415
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
416<br />
dybere dele af Løbet samt på de smalleste passager. I de brede og lavvandede områder og vige<br />
er vandet mere stillestående. De markant højeste strømhastigheder optræder ved Kronprins Frederiks<br />
Bro og ved den gamle jernbanedæmning. I tværsnittet ved Tørslev Hage kommer strømhastigheder<br />
sjældent over 0,5 m/s /18-32//18-33//18-34/.<br />
I Løbet findes både fjordens snævreste passage (den nuværende bro) og den laveste tærskel<br />
(ved Eskilsø), og Løbet fungerer dermed som en effektiv barriere for udveksling af vand mellem<br />
nord og syd. Saltholdigheden i Roskilde Bredning varierer normalt mellem 10 og 16 ‰, mens<br />
den nordlige del af fjorden typisk har en saltholdighed som er ca. 3-4 ‰ højere. (Figur 18-11).<br />
Figur 18-11 Variationer i middelsaltholdigheden fra 1989-2004 i hhv. Roskilde Bredning (blå) og Frederiksværk<br />
Bredning (grøn). Enheden er ‰ salt /18-5/.<br />
Forskellen i saltholdighed i Roskilde Bredning og yderfjorden forårsages af det betydelige ferskvandbidrag<br />
til den sydlige del af Roskilde Fjord. Normalt er saltholdigheden nogenlunde ensartet<br />
ned gennem hele vandsøjlen, men ved særlige højvandssituationer kan der presses et større volumen<br />
tungere salt vand ind fra Isefjorden/Kattegat, hvorved der kan dannes en lagdeling af<br />
vandmasserne især i den sydlige del af fjorden /18-5/. På strækningen gennem Løbet er lagdelingen<br />
ringe.<br />
18.2.2 Vandkvalitet<br />
Vandkvalitet dækker over en række fysiske, kemiske og biologiske parametre; i denne sammenhæng<br />
er især vandsøjlens indhold af næringsstofferne kvælstof og fosfor betydningsfuld. Der har<br />
været problemer med vandkvaliteten, siden Roskilde by begyndte at udlede urenset spildevand til<br />
fjorden i 1930’erne. I løbet af de seneste ca. 20 år er udviklingen dog vendt, men miljømålene er<br />
endnu ikke opfyldt.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
18.2.3 Næringsstoffer<br />
Kvælstof i Roskilde Fjord stammer primært fra udvaskning fra landbrugsarealerne i fjordens opland.<br />
Andre kilder er rensningsanlæg og atmosfærisk deposition. Kvælstofbelastningen kan variere<br />
med op til en faktor 3 fra år til år (Tabel 18-1), hvilket skyldes at sammenhængen mellem<br />
kvælstofudvaskning og nedbør ikke er lineær, og at mindre variationer i nedbør derfor giver sig<br />
udslag i relativt store ændringer i kvælstofudvaskningen. År-til-år variationer i N-belastningerne<br />
giver sig udslag i tilsvarende variationer i vinterkoncentrationer af kvælstof (Figur 18-12).<br />
Fosfor i fjorden stammer især fra byspildevand, men også fra udvaskning af landbrugs- og naturarealer.<br />
Selvom belastningen af fjorden fra eksterne kilder er reduceret væsentlig gennem de senere<br />
år, er fosforkoncentrationen især i den sydlige del af fjorden stadig høj (Tabel 18-1). Det<br />
skyldes frigivelse fra sedimentet (intern belastning), hvor der er ophobet en stor pulje af fosfor<br />
gennem årtiers udledning af dårligt renset spildevand. Frigivelsen af fosfor fra sedimentet sker<br />
især om sommeren og det er ligeledes i juli-august at vandets koncentration er højest (Figur<br />
18-13). På grund af vandets lange opholdstid i de indre dele af fjorden tager det mange år, før<br />
den fosfor, der frigives fra sedimentet, er transporteret ud af fjorden, og koncentrationen af fosfor<br />
i sedimentet igen er i balance med belastningen. Da størstedelen af fosforbelastningen stammer<br />
fra spildevand, er belastningen ikke så følsom for nedbørsvariationer, og år-til-årvariationerne<br />
i belastningen er mindre end for kvælstof.<br />
TotN ‐ µg/l<br />
DIN ‐ µg/l<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
0<br />
St 65 (Frederiksværk Bredning)<br />
gns<br />
min<br />
max<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
St. 65 (Frederiksværk Bredning)<br />
Gns<br />
min<br />
max<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
Tot N ‐ µg/l<br />
DIN ‐ µg/l<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
gns<br />
min<br />
max<br />
St 60 (Roskilde Bredning)<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
St. 60 (Roskilde Bredning)<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
Figur 18-12 Årlig variation i koncentration (gennemsnit, max, min) af total-N (øverst) og af uorganisk N<br />
(nederst) i Frederiksværk Bredning (venstre) og i Roskilde Bredning (højre). Bemærk at akserne<br />
er forskellige. Data fra perioden 1998-2006. Dataudtræk fra MADS /18-30/.<br />
Som i de fleste kystvande er kvælstof det næringsstof, der hyppigst begrænser væksten af planteplankton<br />
og makroalger i fjorden. Imidlertid er fosforudledningen nu så lav i Roskilde Fjord, at<br />
fosfor især i det tidlige forår kan være begrænsende for væksten især i den nordlige del af fjorden.<br />
Gns<br />
min<br />
max<br />
417
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
418<br />
TP ‐ µg/l<br />
PO 4 ‐ µg/l<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
St 65 (Frederiksværk Bredning)<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
St 65 (Frederiksværk Bredning)<br />
gns<br />
min<br />
max<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
gns<br />
min<br />
max<br />
TP ‐ µg/l<br />
PO 4 ‐ µg/l<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
St 60 (Roskilde Bredning)<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
St 60 (Roskilde Bredning)<br />
gns<br />
min<br />
max<br />
Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun<br />
Figur 18-13 Årlig variation i koncentration (gennemsnit, max, min) af total P (øverst) og af uorganisk P<br />
(nederst) i Frederiksværk Bredning (venstre) og i Roskilde Bredning (højre). Bemærk at akserne<br />
er forskellige. Data fra perioden 1998-2006. Dataudtræk fra MADS /18-30/.<br />
I modsætning til kvælstof opfylder både fosforudledningen og -koncentrationen målsætninger i<br />
de fleste år/18-7/. Vandplanernes gennemførelse betyder, at de specifikke krav til bl.a. næringssaltbelastninger<br />
afløses af specifikke krav til ålegræsudbredelse baseret på en god økologisk tilstand.<br />
På basis af disse krav kan der beregnes såkaldte hjælpeparametre, dvs. afledte krav, der<br />
ikke er bindende, men vurderes nødvendige for målopfyldelsen. De tidligere belastningskrav er<br />
således reduceret til hjælpeparametre. Ikke alle hjælpeparametre er endeligt fastlagt, og da beregningsmetoden<br />
er ændret fra årsmiddelværdier til sommermiddelværdier, er de nye og gamle<br />
mål ikke umiddelbart sammenlignelige. Værdierne for den totale kvælstofbelastning af fjorden er<br />
endnu ikke meldt ud. Der vil ikke blive stillet krav til fosfor i kystvande, men der forventes alligevel<br />
en yderligere reduktion om følge af tiltag overfor fosforbelastningen i søer i oplandet<br />
/18-15/.<br />
gns<br />
min<br />
max
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Tabel 18-1 Belastning og gældende kvalitetskrav til belastning af fjorden med næringsstoffer. Desuden<br />
er anført årsmiddelkoncentration for kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) for hhv. den nordlige<br />
og sydlige del af fjorden. Fed: krav opfyldt. kursiv: krav ikke opfyldt. Foruden viser tabellen<br />
de gældende krav i HURs Regionplan 2005 samt de nyeste forslag til ”krav” i udkast til Vandplan/18-7//18-15/.<br />
Da opgørelsesperioden er forskellig, er de nye krav ikke umiddelbart<br />
sammenlignelige med de hidtidige krav og opgørelser.<br />
N<br />
Belast.<br />
Konc.<br />
Belast.<br />
Konc.<br />
P<br />
Belast.<br />
Konc.<br />
Belast.<br />
Konc.<br />
Enhed<br />
ton<br />
N/år<br />
μg<br />
N/l<br />
ton<br />
N/år<br />
μg<br />
N/l<br />
Enhed<br />
ton<br />
P/år<br />
μg<br />
P/l<br />
ton<br />
P/år<br />
μg<br />
P/l<br />
Gæld.<br />
Krav<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
Roskilde Fjord – Nord<br />
508 931 308 358 1109 845 719 613 930 539 699<br />
1998<br />
564 662 673 782 678 481 527 642 645 611 551 628 500 534 (399)<br />
Roskilde Fjord – Syd<br />
339 834 212 253 734 604 472 423 700 356 404<br />
986 1262 1603 1759 1323 1020 980 1146 1181 1005 961 1140 969 868<br />
Krav<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
18.2.4 Planteplankton og dets regulering<br />
Planteplankton består hovedsageligt af encellede organismer, der lever ved fotosyntese. Sammen<br />
med tang og bundplanter udgør de produktionen af organisk stof i havet. De har behov for lys og<br />
næringssalte til deres vækst, og i havet og i de fleste kystvande er kvælstof det næringssalt, der<br />
er i størst underskud og dermed begrænsende for algernes vækst. Dette er også tilfældet i Roskilde<br />
Fjord. Imidlertid er kvælstofbelastningen stadig stor, mens fosforbelastningen er reduceret<br />
så kraftigt, at planktonvæksten i perioder kan være fosforbegrænset.<br />
Planteplanktonet græsses af dyreplankton og bundlevende filtratorer, som dermed er med til at<br />
regulere biomassen af planteplankton. I Roskilde Fjord er især muslingernes filtration vigtig. I<br />
store dele af året er blåmuslingerne i den 4-5 m dybe Roskilde Bredning i stand til at regulere<br />
mængden af planktonalger. I visse tilfælde reduceres algerne til et niveau, hvor muslingerne sulter<br />
/18-19/. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre, når vandsøjlen er velopblandet. I varme perioder<br />
med stille vejr, hvor vandsøjlen stabiliseres, kan muslingerne næsten tømme bundvandet<br />
for alger, mens biomassen øges i den øverste del af vandsøjlen. Løbet er særdeles lavvandet<br />
(gennemsnitsdybde 2,2 m), og det må antages, at sand- og blåmuslingernes kontrol af planteplanktonbiomassen<br />
er endnu mere udtalt. Vandets klarhed og lysets nedtrængning i vandet er<br />
almindeligvis hovedsageligt bestemt af mængden af planteplankton. Dermed er mængden af<br />
planteplankton bestemmende for, på hvilke dybder der kan vokse bundplanter.<br />
1997<br />
Roskilde Fjord – Nord<br />
40 55 23 20 41 34 37 28 46 29 31<br />
85 143 121 125 96 78 83 69 73 71 63 67 66 66<br />
Roskilde Fjord – Syd<br />
27 31 17 20 22 18 19 17 24 23 12<br />
244 449 446 299 185 205 229 198 206 183 176 189 197 177<br />
1998<br />
1999<br />
1999<br />
2000<br />
2000<br />
2001<br />
2001<br />
2002<br />
2002<br />
2003<br />
2003<br />
2004<br />
2004<br />
419<br />
Fremt.<br />
Krav<br />
(623<br />
)<br />
Fremt.<br />
Krav
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
420<br />
På trods af muslingernes relativt stærke regulering af planteplanktonet, er det alligevel næringssalte<br />
der overordnet regulerer biomasse af planteplankton i fjorden. Målsætningen er ikke opfyldt<br />
(Figur 18-14), hvilket hovedsageligt skyldes, den store tilførsel af næringsstoffer fra oplandet.<br />
μg/l<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
St. 60<br />
St. 65<br />
Figur 18-14 Planteplanktonbiomasse måles som koncentrationen af klorofyl. Figuren viser<br />
den gennemsnitlige klorofyl-koncentrationen (μg/l) i Roskilde (st. 60) og Frederiksværk<br />
(st. 65) Bredninger i perioden 1995 til 2004 /18-5/. Den røde linje indikerer<br />
det gældende kvalitetskrav på 3 μg/l /18-7/. I de kommende vandplaner er<br />
der ikke specifikke krav til klorofyl, men fra kravene til ålegræsdybdegrænse kan<br />
der beregnes de nødvendige niveauer af andre parametre som næringssalte og klorofyl/18-15/.<br />
18.2.4.1 Iltindhold<br />
Fjorden er lavvandet og opblandingen er sædvanligvis god, hvorfor der sjældent er problemer<br />
med iltsvind. Med års mellemrum kan varmt, stille vejr i sommerperioden eller indtrængen af<br />
mere salt vand fra Kattegat dog resultere i en lagdeling, hvorved ilten i bundvandet hurtigt opbruges.<br />
I den sydlige del af fjorden kan det give anledning til en kaskadeeffekt med muslinge- og<br />
ålegræsdød, der giver yderligere iltforbrug, frigivelse af næringssalte osv. Dette er dog sandsynligvis<br />
et mindre problem i Løbet, som hovedsageligt er meget lavvandet, og hvor de dybere dele<br />
fungerer som strømrender. Det er derfor rimeligt at antage, at iltfrie områder i Løbet er af lokal<br />
udbredelse og primært et problem i nogle få dybe huller, der er efterladt af tidligere tiders skallegravning/18-48/.<br />
18.2.5 Sediment<br />
Sedimentets sammensætning og egenskaber er et resultat af fjordens geologiske og biologiske<br />
udvikling under og efter sidste istid, overlejret med sedimenter fra især de sidste hundrede års<br />
udledninger fra spildevandsanlæg og bygge- og graveaktiviteter. Istidsaflejringerne består især<br />
af sand, grus, gytje og ler. På lavt vand er det sand, grus og ler, der dominerer, mens der især<br />
på dybere lokaliteter er nyere aflejringer af finkornet materiale med et højt organisk indhold. Et<br />
karakteristisk træk ved fjorden er de mange skalaflejringer, der er blevet udnyttet kommercielt<br />
helt frem til 1999.<br />
Det organiske stof i de øvre sedimentlag stammer fra flere forskellige kilder, men hovedparten er<br />
produceret i fjorden. Produktionen har især været høj i de sidste 50 år, og der er bundet store
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
mængder næringsstoffer sammen med det organiske stof. Især kvælstof er organisk bundet,<br />
mens meget store mængder fosfor også er bundet uorganisk.<br />
En mindre del af sedimentets næringsstoffer findes som opløste næringssalte i sedimentets porevand.<br />
De indledende undersøgelser har vist, at koncentrationen af næringsstoffer i porevandet<br />
stiger med dybden i sedimentet og er op til flere hundrede gange højere i 10 meters dybde<br />
sammenlignet med overfladen /18-13/. Det er især relevant, når man graver i sedimentet, fordi<br />
den opløste fraktion umiddelbart frigives, hvis sedimentet suspenderes i vandfasen. Foruden næringssalte<br />
findes i organiske sedimenter også et hurtig realiserbart iltforbrug (”iltgæld”) af letomsættelige<br />
organiske og uorganiske forbindelser.<br />
Sedimentet indeholder en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som blandt andet<br />
stammer fra skibsmaling, udledning fra spildevandsanlæg og afbrænding fra fossile brændstoffer.<br />
Der er ikke fastsat danske grænseværdier for tungmetaller eller organiske miljøfremmede stoffer<br />
i sediment eller biota i det marine miljø. Resultaterne af overvågningen i marin biota er primært<br />
vurderet i forhold til de vejledende økotoksikologiske vurderingskriterier, "Ecotoxicological Assessment<br />
Criteria" (EACs), udarbejdet af OSPAR-kommissionen, hvilket også er tilfældet i udkast til<br />
vandplanen /18-15/. EAC-værdien er opgivet som et koncentrationsinterval. Hvis koncentrationen<br />
overstiger den øvre grænseværdi (EACHøj) kan påregnes økotoksikologiske effekter på dyr<br />
og planter. Hvis koncentrationen er imellem de to koncentrationer kan langtidspåvirkning medføre<br />
risiko for effekter på de mest følsomme arter i økosystemet, hvorimod koncentrationer under<br />
den nedre grænse (EACLav) ikke vil medføre skader på miljøet. Roskilde fjord opfylder ikke nogen<br />
af EAC's lave værdier, men overstiger ikke den høje EAC værdi for nogen af de målte stoffer.<br />
Klapning af marint sediment (klapning) er reguleret efter havmiljøloven og nærmere specificeret i<br />
Miljøstyrelsens Klapvejledning. Vejledningen klassificerer marine sedimenter efter deres indhold<br />
af tungmetaller og miljøfremmede stoffer ud fra et nedre og øvre aktionsniveau. Det nedre aktionsniveau<br />
angiver baggrundsniveauet i marine sedimenter. Det øvre aktionsniveau angiver meget<br />
forurenet sediment. Hvis koncentrationerne af alle de målte stoffer i sedimentet er under det<br />
nedre aktionsniveau klassificeres sedimentet som klasse A, hvilket betyder at det altid må klappes.<br />
Hvis nogle af koncentrationer af de målte stoffer overstiger det øvre aktionsniveau klassificeres<br />
materialet som klasse C, hvilket betyder, at det skal deponeres på land. Materiale med<br />
koncentrationer af stoffer, som ligger imellem de to aktionsniveauer, klassificeres som klasse B,<br />
og må kun klappes efter nærmere analyse af indholdet i prøven.<br />
Undersøgelser har vist at en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer forekommer i forhøjede<br />
koncentrationer i Roskilde Fjord, og i Udkast til Vandplan betegnes den kemiske tilstand i den<br />
ydre del af Roskilde Fjord (nær det tidligere stålværk i Frederiksværk) som ”ikke god” pga. forhøjede<br />
værdier af kviksølv i muslinger og indeno(1,2,3-cd)pyren i vandet /18-15/. Der foreligger<br />
ingen undersøgelser af muslinger eller vandfase i Løbet, men der i forbindelse med nærværende<br />
undersøgelse taget prøver af overfladesedimentet i projektområdet. Generelt var niveauerne lave,<br />
men én prøve nær klappladsen ved Kølholm viste stærkt forhøjede kobberkoncentrationer og<br />
6 ud af 21 prøver havde koncentrationer af kobber, cadmium, zink eller TBT, der var højere end<br />
et gennemsnitligt baggrundsniveau /18-12/. Et gennemsnit af koncentrationerne i alle 21 prøver<br />
klassificerer dog sedimentet som uforurenet (klasse A)<br />
Ved den eksisterende bro er der blevet analyseret 10 prøver af overfladesediment for otte tungmetaller;<br />
arsen (As), bly (Pb), cadmium (Cd), krom (Cr), kobber (Cu), kviksølv (Hg), nikkel (Ni),<br />
zink (Zn), samt tre miljøfremmede stoffer; TBT, PAH og PCB. Gennemsnittet af de ti prøver viste<br />
at materialet i området er klassificeret som klasse A og altså må klappes /18-13/. Ved de sydlige<br />
løsninger blev tre prøver af overfladesedimentet, samt tre blandingsprøver for de øverste 10 meter<br />
også undersøgt for de samme stoffer, og tilhører ligeledes sedimentklasse A /18-13/. Roskilde<br />
421
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
422<br />
Fjord er et Natura 2000 område, og sediment fra anlægsarbejder må ikke klappes i fjorden, men<br />
skal klappes på en til formålet udpeget klapplads i Kattegat.<br />
18.2.6 Bundvegetation<br />
Vegetationsdækket af rodfæstede planter (i modsætning til tang, der ikke har rødder) er domineret<br />
af ålegræs. Især på lavere vand findes dog også arter af havgræs , børsteblade vandaks og<br />
stor vandkrans /18-12/. Planterne er med deres rodnet og blade med til at stabilisere havbunden<br />
ved at begrænse erosionen og forhindre ophvirvling (resuspension) af finkornet materiale. Desuden<br />
fungerer bevoksningerne som vigtige leve-, yngle- og opvækstområder for mange smådyr og<br />
fisk og som føde for mange af fjordens fuglearter, herunder svaner og blishøns.<br />
Vegetationens dybdeudbredelse er ultimativt begrænset af lysforholdene – der i grove træk bestemmes<br />
af mængden af planteplankton, der igen bestemmes af næringssaltbelastningen. Derfor<br />
kan dybdeudbredelsen være en udmærket indikator for et vandområdes tilstand. Ålegræs reagerer<br />
dog ofte langsomt på forbedrede lysforhold; det kan tage lang tid før en faldende næringsbelastning<br />
giver sig udslag i forøget dybdeudbredelse. Ålegræsudbredelsen er i de nye vandplaner<br />
valgt som det foreløbig eneste miljømål for kystvande. Ud fra den ønskede ålegræsdybdegrænse<br />
kan man så beregne f.eks. hvilken begrænsninger i næringsbelastningen, der er nødvendig for at<br />
nå målet (Figur 18-15).<br />
Figur 18-15 Generaliseret sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen i vandet og grænsen<br />
for ålegræs dybdeudbredelse i danske farvande, /18-17/ og /18-18/. Den røde<br />
linje markerer kravet til dybdeudbredelse i den nordlige del af Roskilde Fjord i Udkast<br />
til Vandplan og det deraf afledte krav til kvælstofkoncentration/18-15/.<br />
I udkast til Vandplanen er målet for ålegræs’ dybdeudbredelse i den nordlige del af Roskilde Fjord<br />
(hvortil Løbet hører) sat til 4,1 m og i den sydlige del til 3,0 m. (De nugældende mål er hhv. 4,0<br />
m og 3,0 m). Målene er ikke opfyldt for hverken den nordlige eller sydlige del af fjorden. Kortlægningen<br />
i Løbet viste en maksimal dybdegrænse på 3,4 m /18-12/. Dækningen af ålegræs er<br />
størst i intervallet 1-3 meter, hvilket også er tilfældet i resten af fjorden (Figur 18-16). Der er be-
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
tydelig forskel i dækningsgraden på de to sider af Løbet, hvor dækningen på 1-2 m dybde er ca.<br />
65 % på vestsiden og ca. 40 % på østsiden. På 2-3 m dybde er dækningsgraden henholdsvis ca.<br />
75 % og ca. 40 %. Ålegræs’ øvre dybdegrænse ligger på ca. 0,75 cm i det meste af området.<br />
Den er bestemt af en række faktorer, hvor fuglenes græsning nok er den vigtigste. Voksne knopsvaner<br />
kan fortære ca. 4 kg ålegræs om dagen, og foruden at fortære bladende får de ofte også<br />
rusket rodstænglen løs, så planten går til grunde.<br />
Figur 18-16 Ålegræsudbredelse i den nordlige del af Løbet. Værdierne er udregnet som vægtet gennemsnit<br />
pr. dybde-interval (0-1 meter, 1-2 meter, 2-3 meter og 3-4 meter) på otte undersøgelsestransekter.<br />
Løbet er desuden voksested for almindelig og langstilket havgræs, børstebladet vandaks og stor<br />
vandkrans. I Løbet domineres de helt dybder (< 1m) af havgræsserne, som tilsyneladende bedre<br />
tåler fuglenes græsning. På 1-1,5 m dybde afløses havgræsserne af ålegræs som den dominerende<br />
vegetation.<br />
Der vokser endvidere en række makroalger (tang) i Løbet, heriblandt den flerårige brunalge blæretang<br />
og de hurtigvoksende enårige arter som brunalgerne alm. vatalge og dunalge (tilsammen<br />
kaldet fedtemøg), rødalgerne alm. klotang og ledtang og grønalgerne vandhår , krølhårstang og<br />
søsalat . Det er ikke usædvanligt, at en del løsrevne alger og fritvoksende alger som krølhårstang<br />
hober sig op i de mere stillestående områder på vestsiden af Løbet /18-13/.<br />
423
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
424<br />
Rodfæstede planter kan optage de nødvendige næringssalte fra sedimentet via rødderne og er<br />
stort set aldrig næringsbegrænsede i danske farvande. Makroalgerne optager næringssalte fra<br />
vandet, og især nogle af de hurtigvoksende enårige arter reagerer stærkt på et højt næringssaltniveau<br />
og kan danne tykke måtter af løst drivende alger, når strøm- og lysforhold også er gunstige.<br />
Denne type problemer er aftaget væsentligt i Roskilde Fjord i de senere år, i takt med at<br />
næringsbelastningen er reduceret.<br />
18.2.7 Bundfauna<br />
Der findes i alt omkring 40 arter i Løbet, som tilhører det såkaldte "lavvandssamfund" (Macoma<br />
samfundet), som bl.a. kendetegnes ved karakterarterne østersømusling (Macoma balthica),<br />
sandmusling (Mya arenaria), blåmusling (Mytilus edulis), dyndsnegl (Hdrobia sp.) samt den rørboende<br />
børsteorm Pygospio elegans (Figur 18-17). Alle de fundne arter er almindelige overalt i<br />
de indre danske farvande.<br />
Antal individer/m 2<br />
6000<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
Figur 18-17 Middelantal og –biomasse pr. m 2 (± 95% konfidens intervaller) for henholdsvis de hyppigste<br />
(til venstre) og de vægtmæssigt dominerende (til højre) bunddyr i Løbet.<br />
Bundfaunaen fordeler sig efter fysiske parametre såsom dybde, salinitet og sedimenttype, og i<br />
Løbet findes der betydeligt flere individer på lavt vand end på dybt vand. Desuden er der en tendens<br />
til, at individtætheden og biomassen er større i den nordlige del af Løbet sammenlignet med<br />
den sydlige /18-12/.<br />
18.2.8 Fisk<br />
Der findes omkring 25-30 fiskearter i Roskilde Fjord. Som følge af den lavere saltholdighed i inderfjorden<br />
findes der færre arter her/18-13/. Fiskefaunaen er en blanding af standfisk, som bliver<br />
i området hele året, og sæsonfisk, der vandrer ind fra Isefjorden og Kattegat og kun opholder sig<br />
i Roskilde fjord i bestemte perioder af året for at søge føde eller for at gyde.<br />
De dominerende standfisk omfatter ål, ålekvabbe, kutling, hundestejle og forskellige nålefisk. Af<br />
sæsonfisk optræder sild, brisling, hornfisk, skrubbe, torsk, stenbider og havørred. Imidlertid foregår<br />
der også sæsonmæssige indvandringer fra Isefjorden og Kattegat af marine arter som rødspætte,<br />
tunge, ising og pighvar. Der menes desuden at findes en lokal stationær bestand af sild i<br />
Roskilde fjord, som gyder om foråret i Roskilde Bredning. Om sommeren trækker de små fjordsild<br />
som regel fra gydeområderne ud i hele Roskilde fjord.<br />
gram/m 2<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
18.2.9 Pattedyr<br />
Der observeres årligt marsvin i den indre dele af Roskilde fjord, men der er ikke observationer af<br />
flere end 4-6 dyr om året. Der er også enkelte observationer af spættet sæl bl.a. på Kølholm<br />
/18-13/. Der er intet som indikerer, at Roskilde Fjord har nogen betydning for bestanden af hverken<br />
marsvin eller spættet sæl, hvorfor de ikke vil blive behandlet yderligere i dette kapitel.<br />
18.3 Påvirkninger af flora og fauna<br />
I de følgende afsnit beskrives direkte og indirekte påvirkninger på fjordens planter og dyr som<br />
etableringen og tilstedeværelse af en bro/tunnel afstedkommer.<br />
18.3.1 Planteplankton<br />
Ved gravning i havbunden spildes sediment, hvoraf de finkornede fraktioner suspenderes og<br />
spredes i vandfasen. Det suspenderede sediment reducerer lyset, dvs. det skygger, således at<br />
planktonproduktionen mindskes. Da Roskilde Fjord ligesom de fleste vandområder i Danmark lider<br />
under forhøjet planktonproduktion og biomasse, vil en mindre reduktion som følge af suspenderet<br />
sediment ikke blive betragtet som et problem.<br />
Gravning i sedimentet og udpumpning af grundvand vil desuden resultere i en forøget tilførsel af<br />
næringsstoffer, som kan bidrage til en forøget planktonvækst og -biomasse. Koncentrationen af<br />
planteplankton om sommeren, styres altovervejende af tilførsel og koncentration af kvælstof<br />
Figur 18-18. I Roskilde Bredning er en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af total-N<br />
og klorofyl om sommeren, og mellem koncentrationen af uorganisk kvælstof om vinteren og middelkoncentrationen<br />
af klorofyl den efterfølgende sommer. Figurerne viser også at sammenhængen<br />
ikke er fuldstændigt lineær, og at der også er andre faktorer, der bidrager til klorofylmængden.<br />
Chl‐a (sommer) ‐ µg/l)<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
y = 0.0111x ‐ 3.71<br />
R² = 0.42<br />
St. 60 (Roskilde Bredning)<br />
500 600 700 800 900 1000<br />
Tot N (sommer) ‐ µg/l<br />
425
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
426<br />
Chl‐a (sommer) ‐ µg/l<br />
7.0<br />
6.5<br />
6.0<br />
5.5<br />
5.0<br />
4.5<br />
4.0<br />
3.5<br />
3.0<br />
St. 60 ‐ Roskilde Bredning<br />
y = 0.004x + 1.60<br />
R² = 0.82<br />
500 700 900 1100 1300<br />
DIN (vinter) ‐ µg/l<br />
Figur 18-18 Øverst: Lineær regression mellem koncentration af total N og af klorofyl (Chl-a) i Roskilde<br />
Bredning i sommermånederne maj til august (begge inklusiv); nederst: Lineær regression mellem<br />
koncentrationen af uorganisk kvælstof (DIN) om vinteren (januar-februar-marts) og koncentrationen<br />
af klorofyl (Chl-a) den følgende sommer (maj-august). Datapunkt (o) markeret<br />
med pil indgår ikke i regressionen. Data fra perioden 1998-2006. Dataudtræk fra MADS<br />
/18-16//18-30/.<br />
Selvom der er en klar sammenhæng mellem kvælstofbelastningen og planktonbiomassen, vil en<br />
moderat ændring i belastningen ikke umiddelbart kunne erkendes på klorofylkoncentration (Figur<br />
18-18) eller sigtdybden, pga. de store år-til-år svingninger både i belastning (Tabel 18-1) og<br />
vejr. Da en kvælstofbelastning i forbindelse med etablering af en ny tunnel eller bro under alle<br />
omstændigheder ligger under 1 % af den nuværende belastning, vil den slet ikke kunne erkendes<br />
på de eksisterende målestationer i Roskilde og Frederiksværk bredninger. For at undersøge om<br />
der kan forventes lokale effekter af en merbelastning, er der foretaget en modellering af spredningen<br />
af det udledte kvælstof ved de løsninger, hvor de forventes udledt signifikante mængder<br />
(> 1t N/år). Effekten af udledt kvælstof må forventes at være størst i sommermånederne maj til<br />
september, hvor niveauet af uorganisk kvælstof i fjorden er så lavt, at det er begrænsende for<br />
planktonproduktionen. Vurderingen af effekten vil tage udgangspunkt i sammenhængen vist i<br />
Figur 18-18, øverst, eller i mere generaliserede sammenhænge fra danske kystvande, som opstillet<br />
fx i /18-17/.<br />
Fosforbelastningen af fjorden ligger i gennemsnit ca. 20 t under de hidtidig gældende krav (Tabel<br />
18-1), og der er derfor ikke foretaget en detaljeret behandling af en eventuel fosforbelastning.<br />
18.3.2 Bundvegetation<br />
Ålegræs og den øvrige bundvegetation kan påvirkes af bro eller tunnelbyggeriet på flere måder.<br />
<strong>Del</strong>s vil der være en midlertidig og en permanent arealinddragelse, dels kan der i anlægsfasen i<br />
forbindelse med gravearbejder i havbunden ske en skygning fra suspenderet sediment samt og<br />
aflejring af sediment på planterne. I tilfælde af at en grundvandssænkning er nødvendig kan næringsstoffer<br />
i det udledte grundvand give anledning en øget mængde planteplankton (se ovenfor),<br />
der kan skygge vegetationen.<br />
Ålegræs følsomhed overfor pålejring af sediment er dårligt belyst, men en undersøgelse har vist<br />
en dødelighed på omkring 70 % ved 4 og 8 cm pålejring /18-21/. Desuden tyder det på, at<br />
ålegræs på grund af deres opbygning er mere følsomme overfor sedimentpålejring end de fleste<br />
øvrige havgræsser /18-22/. Ud fra en konservativ betragtning må pålejringer på 2 cm eller mere<br />
betragtes som potentielt skadelig.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Intensive målinger af suspenderet stof over kortere perioder i Roskilde Fjord har vist gennemsnitsværdier<br />
på 1 – 6 mg/l,og maksimalværdier på over 70 mg/l på lavt vand i kraftig blæst og<br />
bølgeslag /18-19/. Secchidybden, der hænger nøje sammen med ålegræsdybdegrænsen (Tabel<br />
18-2), kan beregnes ud fra det suspenderede sediments sammensætning og erfaringer fra andre<br />
undersøgelser. Figur 18-19 viser en sådan beregning af effekten af finkornet suspenderet stof på<br />
en vandsøjle, der som udgangspunkt har en Secchidybde på 4 m. Ved 4 mg/l er sigtbarheden<br />
halveret til 2 m og yderligere til 1 m ved 20 mg/l. Et gravespild strækker sig sjældent over en hel<br />
ålegræsvækstsæson, og det er derfor ikke muligt direkte at relatere Secchidybden til ålegræsudbredelsen.<br />
Figur 18-19 Finkornet suspenderet stof som ler og silt nedsætter sigtbarhed og lysnedtrængningen i<br />
vandet. Figuren viser effekten af finkornet suspenderet stof på en vandsøjle der som udgangspunkt<br />
har en secchidybde på 4 m. Ved 4 mg/l er sigtbarheden halveret til 2 m og<br />
yderligere til 1 m ved 20 mg/l.<br />
Der en negativ sammenhæng mellem kvælstofbelastning og potentiel dybdeudbredelse af<br />
ålegræs. Med udgangspunkt i en, for Roskilde Fjord, realistisk totalkvælstofkoncentration på 500<br />
μgN/l kan reduktionen i Secchidybden og dybdeudbredelsen ved en vedvarende overkoncentration<br />
af kvælstof beregnes ud fra de generelle sammenhænge beskrevet i /18-17/ (Tabel 18-2).<br />
427
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
428<br />
Tabel 18-2 Reduktion i Secchidybde og ålegræsdybdegrænse ved øgede kvælstofkoncentrationer op til<br />
50 µg/l over udgangspunktet. Udgangspunktet for beregningen er et kvælstofniveau på 500<br />
µg/l. Beregningen følger /18-17/.<br />
Total-N<br />
Secchi<br />
dybde<br />
Ålegræs<br />
dybdegrænse<br />
µg/l m m<br />
Basis: 500 3,53 3,85<br />
Overkoncentration<br />
Ændring Ændring<br />
1 0,00 -0,01<br />
2 -0,01 -0,02<br />
3 -0,02 -0,02<br />
4 -0,02 -0,03<br />
6 -0,03 -0,04<br />
8 -0,05 -0,05<br />
10 -0,06 -0,06<br />
15 -0,09 -0,09<br />
20 -0,12 -0,12<br />
25 -0,15 -0,14<br />
30 -0,18 -0,17<br />
35 -0,20 -0,20<br />
40 -0,23 -0,22<br />
45 -0,26 -0,25<br />
50 -0,29 -0,27<br />
18.3.3 Bundfauna<br />
Bundfaunaen vil primært blive berørt af det sediment, som ophvirvles under gravearbejdet og siden<br />
sedimenterer ud. Overlevelsen af forskellige arter af bunddyr er stærkt varierende alt efter<br />
deres mobilitet og evne til at grave sig fri af det aflejrede sediment. De mest sårbare dyr overfor<br />
aflejringer er fastsiddende arter, som ikke har mulighed for at flytte sig til et mindre påvirket område.<br />
Suspenderet sediment og aflejring af sediment<br />
Blåmuslinger er meget tolerante over for forhøjede koncentrationer af suspenderet stof i vandfasen.<br />
Det er påvist at blåmuslinger er i stand til at overleve i mindst 25 dage ved siltkoncentrationer<br />
på 450 mg/l, og at der ved lavere koncentrationer (20-50 mg/l silt) kun er minimale væksthæmninger<br />
/18-23/, /18-24/. Imidlertid er blåmuslinger sårbare overfor pålejring af sediment,<br />
og kan ikke klare en aflejringstykkelse på mere end 1-2 cm, da de ikke er i stand til at flytte sig<br />
/18-9/.<br />
Mere mobile muslingearter som sandmusling og alm. hjertemusling er mere tolerante overfor aflejring<br />
af sediment end blåmusling og kan klare månedlige aflejringstykkelser på 5-18 cm pr.<br />
måned og engangsaflejringer på 10-15 cm (Figur 18-20) /18-10/. Ligesom blåmuslingen er<br />
sandmuslingen tolerant overfor forhøjede koncentrationer af suspenderet stof i vandfasen og kan<br />
overleve koncentrationer af suspenderet stof på over 100 mg/l i 2 uger /18-25/. Hjertemuslinger<br />
er mindre tolerante overfor høje koncentrationer af suspenderet sediment i føden, men selv ved<br />
koncentrationer op til 50 mg/l opretholdes en positiv vækstbalance /18-26/.
cm pr.md<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
M uslinger Børsteorme Krebsdyr<br />
Mya<br />
Cerastoderma<br />
Macoma<br />
Pygospio<br />
Capitella<br />
Scoloplos<br />
Heteromastus<br />
Nereis<br />
Arenicola<br />
Nepthys<br />
Corophium<br />
Carcinus<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Lb. sed. sand<br />
Lb. sed. mud.<br />
Figur 18-20 Tålegrænser for forskellige bundfaunagrupper ved deponering af henholdsvis sand og mudder.<br />
Den løbende sedimentation (Lb.) henviser til en situation, hvor der løbende deponeres<br />
materiale over tid. (enhed cm pr. md.) /18-9/<br />
Østersømuslingen er sedimentæder og fødeoptagelsen vil kun i ringe grad blive påvirket af forhøjede<br />
koncentrationer af suspenderet stof. Pålejring af mineralske partikler på sedimentoverfladen<br />
kan teoretisk forringe fødekoncentrationen på sedimentoverfladen, men muslingen kan stort set<br />
kompensere for en stor sedimentation af materiale med lav fødeværdi ved at øge sedimentindtaget<br />
og dermed opretholde en høj vækst /18-27/. Muslingerne er i stand til at bevæge sig både<br />
vertikalt og horisontalt i sedimentet og kan overleve engangsaflejringer på over 50 cm og løbende<br />
aflejringer på 12-18 cm pr. måned (Figur 18-20) /18-8/.<br />
Dyndsneglen som antalsmæssigt dominerer i Løbet lever primært af mikroalger på overfladen af<br />
sediment, makroalger og ålegræs. Der foreligger ingen forsøg om artens følsomhed over for forhøjede<br />
koncentrationer af suspenderet stof, men arten har varige bestande i flodmundinger, hvor<br />
koncentrationen af suspenderet stof varierer mellem 10-300 mg l -1 /18-28/. Dyndsnegl og<br />
strandsnegl er i stand til at grave sig fri af momentane sedimentpålejringer, hvis disse ikke overstiger<br />
5-18 cm /18-9/, /18-29/.<br />
Generelt lever hovedparten af børsteormene nedgravet i sedimentet og graver effektivt. De mest<br />
aktivt gravende børsteorme såsom frynseorm og Nephtys hombergii graver naturligt i de øverste<br />
20-30 cm af havbunden og kan klare engangsdeponeringer på over 80 cm og løbende aflejringer<br />
på 20-30 cm pr. måned (Figur 18-20) /18-8/, /18-9/.<br />
429
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
430<br />
Ligesom børsteormene er størstedelen krebsdyrene meget mobile og derfor ikke særligt sårbare<br />
overfor både forøget sediment i vandfasen eller aflejring. Strandkrabben har kun ringe habitatpræference<br />
mht. suspenderet stof og forekommer i alle kystvande inklusivt uklare flodmundinger<br />
/18-28/. Den kan klare en løbende sedimentation på ca. 30 cm materiale om dagen. Nedgravede<br />
arter, som f.eks. slikkrebs er derimod væsentligt mere sårbare (Figur 18-20) /18-9/.<br />
På lokaliteter med stor aflejring kan man forvente, at der vil ske et fald i både biomasse, biodiversitet<br />
og individantal efter påvirkningen. Efterfølgende kan der typisk være en opblomstring af<br />
opportunistiske arter og kødædende børsteorme, som udnytter det forøgede fødeudbud. Efter ca.<br />
et lille års tid vil antallet af opportunistiske arter almindeligvis falde, og i løbet af de næste 2-4 år<br />
vil både antallet, biomassen og biodiversiteten være på samme niveau som før påvirkningen<br />
/18-10/.<br />
18.3.4 Fisk<br />
Ved højt indhold af suspenderet stof reduceres vandets gennemsigtighed, hvilket forringer fødemulighederne<br />
for rovfisk, som primært jager ved hjælp af synet. Forsøg har vist at reaktionsafstanden<br />
(afstanden hvor fisken så byttefisken) hos ørreder reduceres med ca. 50 % ved sedimentkoncentrationer<br />
på ca. 5-10 mg pr. liter, svarende til en reduktion i sigtdybden på 50-60 %<br />
/18-35/. På denne anden side kan moderate mængde suspenderet sediment have positiv betydning<br />
for fisk/fiskelarver, som ernærer sig af plankton, da kontrasten øges for gennemsigtige<br />
planktondyr som fx vandlopper /18-36/. Ved højere mængder af suspenderet stof vil reaktionsafstanden<br />
falde yderligere, og ved høje sedimentkoncentrationer (> 100 mg/l) er det påvist at laksefisk<br />
udviser flugtrespons /18-43/,/18-44/.<br />
Juvenile fisk er generelt meget tolerante overfor suspenderet stof i vandet. Ved lavere koncentrationer<br />
af suspenderet stof ses ofte en positiv sammenhæng mellem tætheden af juvenile fladfisk<br />
og forøget mængde suspenderet stof /18-37/, /18-38/. Årsagen til den positive effekt af suspenderet<br />
stof hænger antagelig sammen med en aktiv selektion for uklart vand, der nedsætter risikoen<br />
for prædation fra større fisk, hvorfor de juvenile fisk kan bruge længere tid på fødesøgning<br />
frem for at være nedgravet /18-39/.<br />
Fiskeæg er meget tolerante overfor suspenderet stof. Forsøg med sild, som er en af de fisk som<br />
formentligt gyder i fjorden, har vist at koncentrationer på 7000 mg/l ikke påvirker klækningen af<br />
æggene. Derimod er æggene sårbare overfor aflejring af sediment, hvor kun et lille lag sediment<br />
øger dødeligheden /18-40/.<br />
18.4 De nordlige forslag<br />
De nordlige løsningsforslag fordeler sig på to linjeføringer benævnt N1 og N2. For linjeføring N1<br />
findes tre sidestillede forslag kaldet N1a, N1b og N1c, hvorimod der for linjeføring N2 findes to<br />
forslag kaldet N2a og N2b.<br />
18.4.1 Konsekvenser af N1a, N1b og N1c forslagene<br />
N1a og N1b er broteknisk set ens og består af en dobbelt klapbro syd for den eksisterende bro<br />
samt to nye dæmningsanlæg på både øst- og vestsiden af fjorden. Broen er en lavbro med en<br />
gennemsejlingsbredde på 37 meter. Den eksisterende Kronprins Frederiks Bro rives ned, og<br />
dæmningerne fjernes efter opførelsen af den nye bro.<br />
N1c er udformet som en svingbro syd for den eksisterende bro, og vil få en gennemsejlingsbredde<br />
på 40 meter. Svingbroen udføres med en ca. 25 meter høj pylon med trækkabler mellem brodæk<br />
og pylonens top. Ligesom for N1a og N1b skal der opføres dæmningsanlæg på begge sider<br />
af fjorden ved etableringen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Det vurderes at miljøpåvirkningerne fra anlæg og drift af forslag N1a og N1b kan sidestilles med<br />
påvirkningerne af forslag N1c, hvorfor alle tre løsninger behandles samlet i dette afsnit.<br />
18.4.1.1 Anlæg<br />
Funderingen af begge brotyper foretages med stålpæle, som rammes ca. 35 meter ned i fjordbunden<br />
fra en flåde. Anlægsperioden forventes at vare ca. 24 måneder.<br />
Arealinddragelse/arealfrigivelse<br />
I forbindelse med etableringen af N1a, N1b og N1c vil der skulle inddrages et areal af fjordbunden<br />
permanent til dæmningsareal, ligesom et område mellem de to dæmningsanlæg vil forstyrres<br />
midlertidigt i forbindelse med planering af havbunden og ramning af fundamenter (Figur<br />
18-21). Efter etableringen af den ny forbindelse nedrives den eksisterende bro, hvorved der vil<br />
blive frigivet et areal permanent.<br />
431
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
432<br />
Figur 18-21 Midlertidig/permanent arealinddragelse samt arealfrigivelse for henholdsvis N1a og N1b<br />
(øverst) og N1c (nederst).<br />
Den permanente arealinddragelse på ca. 3,1 ha vil betyde et varigt habitattab af et smalt stykke<br />
fjordbund med en flora og fauna der er almindelig udbredt i det meste af fjorden. Det meste af<br />
arealet ligger på større dybde end 3,3 m og er uden vegetation. Det vestlige dæmningsanlæg vil<br />
beslaglægge et mindre område med havgræsser på de laveste dybder og et smalt bælte i intervallet<br />
1-3 m, hvor ålegræsset har en dækningsgrad på 60-80 %. Det østlige dæmningsanlæg vil<br />
ligeledes inddrage et smalt bælte af ålegræs med en dækningsgrad på 10-40 %.<br />
På samme måde vil den stationære del af bundfaunaen på arealet gå til. Bundfaunaen i området<br />
udgøres af almindelige arter, som findes overalt i fjorden og i de danske farvande.<br />
Nedrivningen af den eksisterende bro og dæmning vil frigive et lavvandet areal på ca. 1,7 ha, der<br />
i løbet af få år stabiliseres og koloniseres af de samme arter af planter og dyr, som lever i resten<br />
af området. Hele det frigivne areal ligger i dybdeintervallet 0 - 2 m og er potentielt voksested for<br />
havgræsser og ålegræs. Så selvom der samlet set sker en arealinddragelse på 1,4 ha, frigives<br />
der et større potentielt vegetationsdækket område end der inddrages.<br />
Samlet set vurderes det, at området ikke vil adskille sig fra andre lokaliteter i Roskilde fjord med<br />
hensyn til den tilknyttede flora/fauna. På dette grundlag, og pga. arealinddragelsens ringe omfang,<br />
vurderes det, at arealinddragelsen ikke vil have betydning for hverken planter eller dyr.<br />
Gravespild og suspenderet sediment<br />
Gravespildet ved N1 løsningerne er begrænset. Der afgraves 10.000 m 3 i forbindelse med anlæg<br />
af dæmningerne. Bropillerne rammes ned og kræver ikke gravning i fjordbunden. Der kan være<br />
mindre afgravninger i forbindelse med justeringer af sejlrenden for at sikre en neutral løsning i<br />
forhold til gennemstrømning og vandudskiftning.<br />
I alt regnes der med en afgravning på ca. 10.000 m 3 . Gravningen forventes udført med grab eller<br />
skovl, og der regnes med 3 % spild ved gravningen og 1 % ved lastning af prammen, der trans-
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
porterer sedimentet væk. Der regnes således med et samlet spild på 4 % af det opgravede materiale,<br />
dvs. i alt ca. 400 m 3 . Det forventes at der graves i ca. 40 timer, og at der spildes og spredes<br />
i alt ca. 130 t finkornet uorganisk eller organisk materiale.<br />
Sedimentets sammensætning har betydning for spredning af det sediment, der spildes under<br />
gravning i fjordbunden. Mens større partikler som sand og grus falder til bunds forholdsvis hurtigt<br />
og dermed tæt på spildstedet, kan finere eller lettere partikler som silt, ler og organisk stof holdes<br />
suspenderet i vandet og spredes over større afstande (Figur 18-22, Figur 18-23).<br />
Figur 18-22 Spredning af suspenderet sediment i vandfasen. Figuren viser gennemsnittet af den beregnede<br />
sedimentkoncentration i vandet i fire døgn under og efter gravearbejdet ved N1 løsningerne.<br />
Der er regnet med 24-timers drift, og intet spild fra prammene ved transporten af<br />
sediment ud af fjorden /18-31/.<br />
433
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
434<br />
Figur 18-23 Aflejring af sediment på bunden. Figuren viser tykkelsen af sedimentaflejringen i fjorden<br />
efter, at gravearbejdet ved N1 er ophørt /18-31/.<br />
Modelleringerne viser, at sedimentspildet er minimalt. I de 3 dage arbejdet varer, optræder der<br />
sedimentkoncentrationer i vandfasen på 10 – 20 mg/l i et ca. 0,05 km 2 stort område omkring<br />
selve gravefeltet og 5-10 mg/l i et dobbelt så stort område. Sedimentfanen vil være synlig (>2<br />
mg/l) fra jernbanedæmningen i syd til mundingen af Løbet nord for Frederikssund (Figur 18-22).<br />
Hvis der arbejdes mindre intensivt end 24-timers drift, vil intensiteten i påvirkningen reduceres<br />
samtidig med at tiden forlænges tilsvarende.<br />
Aflejringen af det suspenderede sediment sker ikke overraskende i området med de højeste koncentrationer.<br />
Der vil være aflejringstykkelser på 0,5 - 5 mm i et 0,1 km 2 stort område omkring<br />
gravefeltet (Figur 18-23).<br />
Påvirkningen fra sedimentspildet ved anlæggelsen af N1a, N1b og N1c er kortvarig og ikke særlig<br />
intensiv og adskiller sig ikke i hverken intensitet eller varighed væsentligt fra naturlige resuspensionshændelser<br />
i forbindelse med blæst og bølger. Det påvirkede område er ganske lille og det<br />
vurderes ikke, at der kan påvises effekter på vandkvalitet, bundvegetation, bundfauna eller fisk.<br />
Det vurderes heller ikke at det er nødvendigt at henlægge arbejdet til særlige tidspunkter.<br />
I forbindelse med anlæg af ny bro og fjernelse af den gamle må der forventes at bundprofilet i<br />
området langsomt ændrer sig en smule og tilpasser sig de nye strømforhold. Dette forventes ikke<br />
at give målbare påvirkninger på flora og fauna.<br />
Sedimentets iltforbrug<br />
Sedimentets øjeblikkelige iltforbrug udgør ca. 17 mg O 2 per liter sediment, hvilket stort set svarer<br />
til iltindholdet i to liter vand. Dvs. at iltforbruget i de 400 m 3 sediment svarer til iltindholdet i<br />
800 m 3 vand. Da vandføringen under broen normalt svinger mellem ± 2-400 m 3 /s og sedimentets<br />
iltforbrug fordeles over 3 dage, er det ikke sandsynligt, at der kan opstå iltsvind. Selv ved<br />
fuldstændig strømstille vil gravemaskinen producere tilstrækkelig med vandbevægelse til at undgå<br />
problemer.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Hverken etableringen af forslag N1a, N1b eller N1c vil tilføre tungmetaller eller miljøfremmede<br />
stoffer til fjorden. Hovedparten af både tungmetaller og miljøfremmede stoffer er formentligt partikulært<br />
bundet, og vil være en del af gravespildet. Muslinger som filtrerer vandet vil indtage det<br />
partikulære materiale og potentielt optage de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der er<br />
bundet dertil. Gravespildet adskiller sig imidlertid ikke fra en situation med kraftig vind, hvor<br />
bundmaterialet resuspenderes og omlejres og skaber den samme suspension af partikulært materiale.<br />
Derfor vurderes anlægsarbejdet af N1 ikke yderligere vil bidrage til cirkulation af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer i fjorden.<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
Målinger af næringsfrigivelsen fra overfladesedimentet nær N1 viser at der frigives 60 µg kvælstof<br />
og 6 µg fosfor per liter spildt sediment, svarende til hhv. 25 g kvælstof og 2,5 g fosfor for<br />
det samlede spild på 400 m 3 . Det må betragtes som helt ubetydeligt sammenholdt med den øvrige<br />
belastning af fjorden (Tabel 18-1).<br />
For løsningerne N1a og N1c udføres der en grundvandssænkning i forbindelse med etableringen<br />
af underføringerne af J.F. Willumsensvej under Frederiksværkvej og Odinsvej/Kocksvej. Der forventes<br />
en grundvandsudpumpning til fjorden på 100 m 3 /t i halvandet år, svarende til 1,8 t N/år<br />
og 0,09 tP/år, i alt 2,7 t N og 0,13 t P i hele perioden. Mængden svarer til ca. 1/10 af belastningen<br />
fra den nærliggende Græse Å og må i forhold til den samlede belastning af den nordlige del<br />
af Roskilde Fjord og især i forhold til den naturlige år-til-år variation (Tabel 18-1) betragtes som<br />
uvæsentlig. I et lidt længere tidsperspektiv og ud fra en almindelig massebalancebetragtning vil<br />
grundvands- og næringstilstrømningen til fjorden eller de tilførende vandløb blive reduceret med<br />
en tilsvarende mængde indtil den naturlige vandbalance er genoprettet.<br />
Tabel 18-3 Sammenfatning af virkningerne af forslag N1a, N1b og N1c på fjordens miljø i anlægsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Arealinddragelse/arealfrigivelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet sediment<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller og<br />
miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Lille Lokal Kort Mindre<br />
18.4.1.2 Drift<br />
Ændring af strømforhold<br />
Den bestående bro er flaskehalsen i vandskiftet mellem yder- og inderfjord, dvs. den repræsenterer<br />
det mindste tværsnitsareal i hele fjorden. En ændring her kan få konsekvenser for vandstand,<br />
saltholdighed, opholdstid, og næringsstofbalance især i den indre del af fjorden. Det er<br />
derfor tilsigtet, at opretholde uændrede gennemstrømningsforhold.<br />
I de foreløbige designs af N1 forslagene er svingbroen neutral, mens klapbroen giver en 2 % forøgelse<br />
af vandføringen. Det er dog sandsynligt, at den forøgede vandføring ved klapbroen vil<br />
435
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
436<br />
kunne afhjælpes ved optimering af fundamenter, bropiller, m.v. i forbindelse detailprojekteringen<br />
af broen, således at de eksisterende forhold bibeholdes.<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Bropillerne vil sandsynligvis koloniseres af typiske hårdbundsarter, som forskellige former for<br />
tang og blåmuslinger. Bropillernes har en relativ lille overflade, og vil derfor ikke udgør en decideret<br />
sammenhængende revstruktur. Påvirkningen vil ikke være forskellig fra den eksisterende<br />
bro, der fjernes.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Vejvand indeholder en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der efter passage af regnvandsbassiner,<br />
udledes i fjorden, enten direkte eller via vandløb. Regnvandsbassinerne tilbageholder<br />
en del af forureningen ved sedimentation af partikler, men for visse af stofferne er kvalitetskravene<br />
først opfyldt efter fortynding i recipienten. I Kapitel 16, Overfladevand, er det anslået,<br />
at det udledte regnvand skal fortyndes 2 – 12 gange i recipienten for at overholde kvalitetskriterierne.<br />
Det drejer sig om relativt små vandmængder og en sådan fortynding opnås næsten<br />
momentant ved udledning til fjorden. Den samlede mængde stoffer der udledes til fjorden afhænger<br />
af vejareal, trafik og regnvandsbassinernes effektivitet. Baseret på de arealer og koncentrationer,<br />
der opgives i Kapitel 16, forventes nogle af de vigtigste udledninger til fjorden at være<br />
kobber i en mængde på mellem 0,3 kg og 1,6 kg/år, bly 1,2 – 7,1 kg/år, zink 8 – 16 kg/år og<br />
PAH ca. 0,05 g/år. Udledningen fra vejen må i sig selv betragtes som mindre betydende, men<br />
den skal også ses i sammenhæng med de øvrige belastninger til fjorden (kumulative effekter).<br />
De kan være svære at opgøre, men en nyligt miljøgodkendt overfladeafstrømning fra en industrigrund<br />
i Frederikssund, har et indhold der er mere end tre gange højere end de højeste værdier i<br />
intervallerne nævnt ovenfor, og alene kobberbelastningen fra lystbåde i Roskilde Fjord er beregnet<br />
til mere end 1.400 kg/år /18-45/, /18-46/, /18-49/.<br />
Tabel 18-4 Sammenfatning af virkningerne af forslag N1a, N1b og N1c på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Ny hårdbundsstruktur Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.4.2 Konsekvenser af N2a og N2b forslagene<br />
N2a og N2b er broteknisk fuldstændigt identiske og består af en dobbelt klapbro. En ny bro skal<br />
opføres på sydsiden af den eksisterende Kronprins Frederiks Bro parallelt med denne. Modsat N1forslagene<br />
skal den nuværende bro blive stående efter opførslen af den nye bro.<br />
18.4.2.1 Anlæg<br />
N2a og N2b er designet som en dobbelt klapbro, og anlægsmetoden er principielt den samme<br />
som for N1a og N1b, dvs. at fundamentet er stålpæle, som rammes i fjordbunden. Anlægsperioden<br />
er anslået til at vare 17 måneder.<br />
Arealinddragelse<br />
Etableringen af N2a og N2b vil som N1-forslagenene inddrage et areal af fjordbunden på ca. 1,7<br />
ha permanent til dæmningsareal, samt påvirke et område mellem de to dæmningsanlæg midlertidigt.<br />
Dæmningsanlæggene vil beslaglægge smalle strimler fjordbund, der på lavt vand er be-
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
vokset med havgræs og længere ude er tæt bevokset med ålegræs. Sammenlignet med N1løsningerne<br />
er det bevoksede område noget større på især vestsiden. Den stationære del af<br />
bundfaunaen, som udgøres af almindelige arter, vil også gå til.<br />
De inddragne arealer for forslag N2a og N2b adskiller sig biologisk set ikke fra andre lokaliteter i<br />
Roskilde fjord. På baggrund af arealets størrelse og områdets ordinære biologiske sammensætning<br />
vurderes det, at arealinddragelsen i forslag N2a og N2b ikke vil have betydning for miljøet.<br />
Figur 18-24 Midlertidig og permanent arealinddragelse for N2a og N2b.<br />
Gravespild og suspenderet stof<br />
Ved etablering af N2 forslagene skal der afgraves 7.500 m 3 med et forventet spild på 3 % spild<br />
ved gravningen og 1 % ved lastning af prammen, svarende til et samlet gravespild på samlet 300<br />
m 3 . Bundmaterialet som opgraves er af samme type, som det var tilfældet for N1 løsningerne og<br />
graveperioden den samme.<br />
Effekterne af spildet er som beskrevet under N1, bortset fra at der kun spildes 300 m 3 ved N2løsningerne<br />
i modsætning til 400 m 3 ved N1. Effekterne vil derfor være tilsvarende mindre.<br />
På grund af sedimentspildet korte varighed og ikke særlig intensive karakter, er det sammenligneligt<br />
med en naturlig resuspensionshændelse, som finder sted i forbindelse med blæst og bølger.<br />
Derfor vurderes gravespildet og det suspenderede stof ikke at påvirke vandkvaliteten, bundvegetationen,<br />
bundfaunaen eller fisk.<br />
Sedimentets iltforbrug<br />
Sedimentets øjeblikkelige iltforbrug udgør ca. 17 mg O 2/l sediment, hvilket stort set svarer til iltindholdet<br />
i to liter vand. Dvs. at iltforbruget i de 300 m 3 sediment svarer til iltindholdet i 600 m 3<br />
vand. Da vandføringen under broen normalt svinger mellem ± 2-400 m 3 /s, og sedimentets iltforbrug<br />
fordeles over 3 dage, er det ikke sandsynligt, at der kan opstå iltsvind. Selv ved fuldstændig<br />
strømstille vil gravemaskinen producere tilstrækkelig med vandbevægelse til at undgå<br />
problemer<br />
437
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
438<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
N2 forslagene bidrager ikke med tungmetaller eller miljøfremmede stoffer til fjorden. For N2 løsninger<br />
er gravespildet mindre end for N1 løsninger, hvorfor der af samme grunde som i afsnit<br />
18.4.1.1, ikke vurderes at være nogen virkninger af projektet med hensyn til tungmetaller og<br />
miljøfremmede stoffer.<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
De 300 m 3 sedimentspild vil resultere i en næringsfrigivelse fra overfladesedimentet 18 g kvælstof<br />
og 1,8 g fosfor, som må vurderes som ubetydeligt for fjordens næringskredsløb.<br />
For løsningen N2a foretages der en grundvandssænkning i forbindelse med etableringen af underføringerne<br />
af J.F. Willumsensvej under Frederiksværkvej og Odinsvej/Kocksvej. Der forventes<br />
en grundvandsudpumpning til fjorden på 100 m 3 /t i halvandet år, svarende til 1,8 tN/år og 0,09<br />
tP/år, i alt 2,7 tN og 0,13 tP i hele perioden. Mængden svarer til ca. 1/10 af belastningen fra den<br />
nærliggende Græse Å og må i forhold til den samlede belastning af den nordlige del af Roskilde<br />
Fjord, herunder naturlige år-til-år variation (Tabel 18-1), betragtes som uvæsentlig. Ligesom for<br />
N1 forventes grundvands- og næringstilstrømningen til fjorden eller de tilførende vandløb blive<br />
reduceret med en tilsvarende mængde, set et lidt længere tidsperspektiv.<br />
Tabel 18-5 Sammenfatning af virkningerne af forslag N2a og N2b på fjordens miljø i anlægsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Samlet betydning<br />
Arealinddragelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet<br />
sediment<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Lille Lokal Kort Mindre<br />
18.4.2.2 Drift<br />
Ændring af strømforhold<br />
I de foreløbige designs af N2-broerne er der en reduktion af vandføringsevnen gennem<br />
brotværsnittet på 1,7 %. Det er ikke større end, at der kan kompenseres herfor ved en optimering<br />
af det detaljerede design. Da broen bygges i forlængelse (hydraulisk set) af den eksisterende<br />
bro, der ikke ombygges, betyder det formodentlig, at kompensationen består i en uddybning<br />
af sejlrenden, således at tværsnitsarealet øges.<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Som for N1 forslagene vi bropillerne koloniseres af hårdbundsarter. Arealet er lille og vil blot fungere<br />
som en udvidelse af de tilsvarende arealer på den eksisterende bro.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra N2a svarer til udledningen for N1a og<br />
vurderes derfor ud fra samme overvejelser til at være mindre betydende.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Tabel 18-6 Sammenfatning af virkningerne af forslag N2a og N2b på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Ny hårdbundstruktur Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.5 De sydlige forslag<br />
Der er udarbejdet seks forskellige forslag for krydsning af fjorden ved Tørslev Hage fordelt på fire<br />
linjeføringer. Heraf er en enkelt en broløsning (S1), mens de andre forslag er tunneler (S2a, S2b,<br />
S3a, S3b og S6).<br />
18.5.1 Konsekvenser af S1 forslaget<br />
S1 er planlagt som en højbro med en gennemsejlingshøjde på 22 meter og med en gennemsejlingsbredde<br />
på 50 meter. Broen vil få 19 bropiller i fjorden, hvoraf de største er placeret tættest<br />
på land.<br />
18.5.1.1 Anlæg<br />
Anlægsarbejdet er estimeret til at tage ca. 35 måneder. Som for de nordlige løsninger skal der<br />
rammes stålpæle i bunden, som bagefter armeres og udstøbes med beton. Anlægsarbejdet kræver<br />
etableringen af en midlertidig kanal på Tørslev hage siden, samt et midlertidigt kajanlæg på<br />
Marbæk siden.<br />
Arealinddragelse<br />
Etableringen af forslag S1 kræver bl.a. en uddybning af fjordbunden ud for Marbæk og etablering<br />
af et midlertidigt kajanlæg samt en sejlrende på Tørslev hage siden. Det permanente anlæg vil<br />
kun inddrage et areal svarende til bropillerne (Figur 18-25).<br />
439
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
440<br />
Figur 18-25 Midlertidig og permanent arealinddragelse for S1.<br />
Det permanent inddragede område omfatter ca. 1 ha, hvorimod den midlertidige omfatter ca. 2<br />
ha. Arealinddragelsen inddrager smalle bælter med tæt ålegræsbevoksning på begge sider af<br />
sejlrenden, og ud for Tørslev Hage et større lavvandet område med sparsom vegetation. De inddragne<br />
arealer adskiller sig ikke fra andre lokaliteter i fjorden, hvorfor det vurderes at inddragelsen<br />
ikke har betydning for hverken plante- eller dyrelivet i fjorden.<br />
Gravespild og suspenderet sediment<br />
Gravespildet opstår især ved udgravning til bropillefundamenterne i den vestlige og østlige side<br />
af fjorden. I den centrale del af fjorden er behovet for afgravning af bundsediment mere beskedent,<br />
idet der graves ned til kote -5 meter ved samtlige 19 pælefunderede brounderstøtninger i<br />
fjorden.<br />
Gravearbejdet forventes udført ved hjælp af enten grab eller skovl. Der afgraves i alt 40.000 m 3<br />
sediment og med en afgravningshastighed på 250 m 3 /t tager det 160 timer (ca. 7 dage ved 24<br />
timers gravning i døgnet). Sedimentspildet forventes, at kunne begrænses til 4 % af det opgravede<br />
materiale svarende til ca. 1600 m 3 .
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Figur 18-26 Spredning af suspenderet sediment i vandfasen. Figuren viser gennemsnittet af den beregnede<br />
sedimentkoncentration i vandet under og fire døgn efter gravearbejdet ved S1 løsningen.<br />
Der er regnet med 24-timers drift, og intet spild fra prammene ved transporten ud af fjorden<br />
/18-31/.<br />
Figur 18-27 Aflejring af sediment på bunden. Figuren viser tykkelsen af sedimentaflejringen efter at gravearbejdet<br />
ved S1 er ophørt /18-31/.<br />
441
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
442<br />
Spildet er begrænset, og aflejringstykkelsen vil kun overskride 1 cm helt lokalt ved gravestedet<br />
(Figur 18-27). Derfor vil anlægsarbejdet kunne udføres hele året uden nogen skade på bundfloraen<br />
og bundfaunaen.<br />
Sedimentets iltforbrug<br />
I forbindelse med afgravningen vil det spildte sediment have et iltforbrug på i alt ca. 20 kg O 2.<br />
Det svarer til iltindholdet i 3-4000 m 3 fjordvand. Med en middelvandføring gennem brotværsnittet<br />
på omkring 200 m 3 per sekund, må dette betragtes som helt ubetydeligt.<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Sedimentspildet for forslag S1 er ca. 4 gange større end for de nordlige løsningsforslag. De indledende<br />
feltundersøgelser viste, at koncentrationerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer var<br />
væsentligt lavere i de dybereliggende lag sammenlignet med overfladesedimentet, hvorfor opgravningen<br />
af de dybereliggende sedimenter og tilhørende spild ikke influerer negativt på koncentrationen<br />
af stofferne i fjorden. Spredningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil ikke<br />
adskille sig væsentlig fra den naturlige omlejring af partikulært materiale i overfladesedimentet<br />
under kraftig vind. Derfor vurderes forslag S1 til ikke at have nogen effekt på tungmetalbelastningen<br />
af det marine økosystem.<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
Fra sedimentet der spildes under gravningen frigives ca. 10 kg kvælstof og ca. 0,2 kg fosfor. Det<br />
er ganske ubetydelige mængder, som ingen betydning vil have på næringsstofkredsløbet i fjorden.<br />
Tabel 18-7 Sammenfatning af virkningerne af forslag S1 på fjordens miljø i anlægsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Samlet betydning<br />
Arealinddragelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet<br />
sediment<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Lille Lokal Kort Ingen<br />
18.5.1.2 Drift<br />
Ændring af strømforhold<br />
Gennemstrømningsforholdene i tværsnittet under broen ændres ikke, på nær helt lokalt ved de<br />
enkelte bropiller.<br />
Nyt hårdt substrat<br />
Bropillerne vil sandsynligvis koloniseres af typiske hårdbundsarter, som forskellige former for<br />
tang og blåmuslinger. Bropillernes har en relativ lille overflade, og vil derfor ikke udgør en decideret<br />
sammenhængende revstruktur.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
De sydlige løsninger er længere og har derfor et næsten dobbelt så stort vejareal og en tilsvarende<br />
større udledninger af vejvand. Baseret på de arealer og koncentrationer, der opgives i Kapitel<br />
16, forventes nogle af de vigtigste udledninger til fjorden at være kobber i en mængde på<br />
mellem 0,5 kg og 3 kg/år, bly 2 - 12 kg/år, zink 14 – 26 kg/år og PAH ca. 0,1 g/år. Udledningen<br />
fra vejen må dog betragtes som mindre betydende – de højeste værdier i intervallerne nævnt<br />
ovenfor svarer til ca. halvdelen af belastningen med overfladeafstrømning fra en af de nyligt miljøgodkendte<br />
industrier i Frederikssund /18-45//18-46/.<br />
Tabel 18-8 Sammenfatning af virkningerne af forslag S1 på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Nyt hårdt substrat Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.5.2 Konsekvenser af S2a forslaget<br />
S2a er en kort tunnel, dvs. at der ved Marbæk og Tørslev Hage etableres dæmningsanlæg, hvorimellem<br />
tunnelen er placeret. Dæmningsanlæggene er ca. 50 m brede, og på den østlige side af<br />
fjorden strækker det sig ca. 100 m. På vestsiden vil dæmningsanlægget være ca. 350 m langt.<br />
18.5.2.1 Anlæg<br />
I S2a, sænketunnelforslaget, er bygningsmetoden i korte træk, at tunnelelementerne støbes i en<br />
tørdok og herfra bugseres ud til linjeføringen. Her sænkes tunnelelementet ned i en vådt udgravet<br />
rende og samles med tidligere nedsænkede tunnelelementer. Anlægsarbejdet er estimeret til<br />
at vare ca. 36 måneder.<br />
Arealinddragelse<br />
Etableringen af S2a vil medføre en permanent arealinddragelse på ca. 11 ha og en yderligere<br />
inddragelse på ca. 2 ha under anlægsfasen (Figur 18-28). Den største del af det inddragede areal<br />
har en vanddybde på under 1 meter og er uden nævneværdig dækning af ålegræs. På begge sider<br />
af sejlrenden inddrager løsningen dog smalle bælter med tæt bevoksning af ålegræs. Bundfaunaen<br />
knyttet til området skiller sig ikke ud fra bundfaunaen i resten af fjorden.<br />
443
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
444<br />
Figur 18-28 Midlertidig og permanent arealinddragelse for S2a.<br />
Gravespild og suspenderet sediment<br />
Gravespildet relaterer primært til udgravning af traceet i midten af fjorden. Afgravningsarbejdet<br />
finder sted efter, at der er blevet spunset langs områderne, hvor de to tunnelramper skal konstrueres.<br />
Den del af udgravningen der ligger inden for ramperne afgraves tørt og bidrager ikke til<br />
spildet.<br />
Gravearbejdet forventes udført ved hjælp af en mekanisk metode, dvs. ved brug af enten grab<br />
eller skovl. Der afgraves i alt 295.000 m 3 sediment. Det tager 26 dage ved 24 timers gravning i<br />
døgnet og med en afgravningshastighed på 500 m 3 /t. I praksis tager det nærmere omkring 2<br />
måneder. Sedimentspildet forventes, at kunne begrænses til 4 % af det opgravede materiale, i<br />
alt ca. 12.000 m 3 . Før nedsænkningen af de enkelte tunnelelementer vil der være et behov for<br />
tilbagefyldning med en form for friktionsfyld (groft sand/grus), som skal sikre en god fundering af<br />
tunnelelementet. Endvidere vil der skulle fyldes materiale langs siderne af tunnelelementet. På<br />
toppen af tunnelelementet vil der blive lagt et stenbeskyttelseslag med en tykkelse på 1 meter.<br />
Friktionsfyldet forventes ikke at indeholde finkornet eller organisk materiale af betydning, og det<br />
vurderes til ikke at have nogen miljømæssige konsekvenser.<br />
Spildberegningerne er udført på baggrund af en hydraulisk model, som indeholder det indsnævrede<br />
tværsnit. Beregningerne viser at størstedelen af området mellem Skuldelev Strand og Kronprins<br />
Frederiks Bro, ca. 5 km 2 , bliver udsat for gennemsnitlige sedimentkoncentrationer på over 5<br />
mg/l (Figur 18-29), svarende til at sigtdybden nedsættes til mindre end ca. 2 meter (Figur<br />
18-19) i ca. en måned. Ved at nedsætte graveaktiviteten til fx 12 timer om dagen, vil sedimentbelastningen<br />
være mindre, men påvirkningstiden tilsvarende længere. Det må derfor anbefales,<br />
at udgravningen foretages udenfor ålegræs’ vækstperiode, dvs. i vintersæsonen fra oktober til<br />
marts. I så fald vil effekten af skygningen være minimal.<br />
Et 0,4 km 2 stort areal tæt på udgravningen vil blive udsat for sedimentpålejringer større end 1<br />
cm (Figur 18-30), og ålegræs risikerer dermed øget dødelighed. Ved gravning i vintersæsonen vil
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
der mulighed for, at bølger og strøm kan fordele det pålejrede sediment yderligere, således det<br />
ikke udgør et problem, når vækstsæsonen starter.<br />
Figur 18-29 Spredning af suspenderet sediment i vandfasen. Figuren viser gennemsnittet af den beregnede<br />
sedimentkoncentration i vandet under og fire døgn efter gravearbejdet for S2a løsningerne.<br />
Der er regnet med 24-timers drift, og intet spild fra prammene ved transporten ud af<br />
fjorden /18-31/.<br />
445
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
446<br />
Figur 18-30 Aflejring af sediment på bunden. Figuren viser tykkelsen af sedimentaflejringen efter at<br />
gravearbejdet ved S2a er ophørt /18-31/.<br />
I forhold til bundfaunaen giver mængderne af suspenderet sediment ikke anledning til nogen effekter<br />
på bundfaunaen (se afsnit 18.3.3). Bundfaunaen er generelt også godt tilpasset til at grave<br />
sig fri af sedimentpålejring. De mest sårbare arter er fastsiddende dyr, som f.eks. blåmuslinger,<br />
som kun kan overleve en sedimentaflejring på 1-2 cm. Modelleringerne viser at sedimentaflejringen<br />
på 1 cm og højere vil forekomme på et areal på ca. 0,4 km 2 omkring gravestedet. I dette<br />
område kan der således forventes en vis dødelighed af blåmuslinger. Området er ikke en særlig<br />
vigtig lokalitet for blåmuslinger, ligesom blåmuslinger meget hurtigt rekoloniserer egnede lokaliteter,<br />
herunder det nye stenbeskyttelseslag på tunnelen. Derfor vurderes løsning S2a kun vil have<br />
en ganske kortvarig negativ effekt på bestanden af blåmuslinger i nærområdet.<br />
Koncentrationerne af suspenderet sediment i vandfasen er under det niveau, hvor der er påvist<br />
adfærdsmæssige ændringer for fiskene (se afsnit 18.3.4). Derfor vurderes derfor, at vandringen<br />
af fisk ind og ud af fjorden ikke påvirkes væsentlig af det kortvarige gravespild. For juvenile fladfisk<br />
(det vil i Fjorden sige skrubber) kan sedimentfanen endda være en fordel, da de lettere kan<br />
se deres næsten gennemsigtige byttedyr. Sildens æg er sårbare overfor aflejring af sediment,<br />
men silden yngler sandsynligvis i de dybere dele af Roskilde bredning og ikke i Løbet /18-12/,<br />
/18-14/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Sedimentets iltforbrug<br />
I forbindelse med afgravningen vil det spildte sediment ikke frigive giftigt svovlbrinte, men sedimentspildet<br />
vil resultere i et iltforbrug på i alt ca. 140 kg O 2. Det svarer til iltindholdet i 20.000<br />
m 3 fjordvand. Med en middelvandføring gennem brotværsnittet på omkring 200 m 3 per sekund<br />
samt en god opblanding må dette betragtes som ubetydeligt. Spredningen er modelleret i<br />
/18-31/.<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Udgravningen til en kort sænketunnel, S2a, vil omfatte ca. 295.000 m3, som primært omfatter<br />
de dybereliggende sedimenter, hvori koncentrationerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
er meget lave /18-13/. Derfor vil indholdet af både tungmetaller og miljøfremmede stoffer i opgravede<br />
sediment være tilnærmelsesvis det samme som S1 forslaget, hvorfor løsningen af de<br />
samme grunde som for s1 vurderes til ikke at bidrage negativt på fjordens miljø.<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
Udpumpningen af grundvand i forbindelse med grundvandssænkningen i forbindelse med<br />
tørholdelse af rampeanlæg og tørdok er nærmere beskrevet i Kapitel 14, Grundvand, og heri er<br />
også beskrevet den række af forudsætninger, der er knyttet til bereregning både af vandmængde<br />
og næringssaltkoncentrationer i det udpumpede vand. Der er i nedenstående vurderinger taget<br />
udgangspunkt i den mest sandsynelige situation, hvor en del af nitraten i grundvandet<br />
reduceres/denitrificeres til elementært kvælstof under nedsivning til det primære<br />
grundvandsmagasin. I alt forventes udledt ca. 5,5 t kvælstof fordelt over 34 måneder, hvoraf<br />
næsten 4 t udledes i løbet af det 2. år efter arbejdets start. Den månedlige udledning fremgår af<br />
Figur 18-31. Udledningen kan på kort sigt lægges til den øvrige kvælstofbelastning af fjorden<br />
(Tabel 18-1), der for den nordlige del er målsat til 508 tN/år, men i praksis udviser en årsvariation<br />
på mellem ca. 300 og 1100 tN/år. Over en årrække opvejes udpumpningen af grundvand<br />
formentlig af en tilsvarende reduktion af den naturlige afstrømning til fjorden via grundvand og<br />
vandløb.<br />
Kvælstofudledning, kg/måned<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
S2a<br />
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44<br />
Måned<br />
Figur 18-31 Udledning af kvælstof til fjorden som følge af grundvandssænkningen i forbindelse med anlæg<br />
af linjeføring S2a.<br />
447
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
448<br />
Udledningen topper med ca 300 kg kvælstof per måned, og denne rate fastholdes i ca. et år.<br />
Spredningen af kvælstof i denne periode er modelleret i /18-30/ og vist på Figur 18-32.<br />
Figur 18-32 Modelleret udbredelse af kvælstof fra udledning af grundvand i forbindelse med den nødvendige<br />
grundvandssænkning i forbindelse med anlæg af linjeføring S2a /18-30/.<br />
I sommermånederne hvor kvælstof begrænser planteplanktonproduktionen, vil udledningen<br />
betyde at planktonbiomassen stiger og at sigtdybden og dermed lysnedtrængningen til bunden<br />
reduceres. Dybdeudbredelse af ålegræs er lysafhægig, og i de ca 12 måneder hvor kvælstofudledningen<br />
er størst, svarer den forøgede lysdæmning til en potentiel reduktion af ålegræs<br />
dybdegrænsen med 3 - 4 cm i størstedelen af Løbet og 2 – 3 cm i Frederikssund Bredning og i<br />
den sydlige del af Løbet (Figur 18-32 sammenholdt med Tabel 18-2). Der er usikkerhed<br />
forbundet med disse vurderinger og måske vil effekten på lysforholdene i løbet være mindre,<br />
fordi de lave vanddybder betyder, at muslingernes filtration i højere grad styrer vandets klarhed<br />
ved at fjerne planktonalger. Til gengæld kan den øgede næringssaltkoncentration betyde en øget
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
vækst i sommerhalvåret af hurtigvoksende makroalger som søsalat, vandhår og krølhårstang og<br />
af epifytter på ålegræs. Effekten kan ikke med rimelig sikkerhed kvantificeres, da den afhænger<br />
af bl.a. græsningstrykket fra smådyr og fugle. Disse alger udgør en udmærket føde for fx. svaner<br />
og blishøns i sommerhalvåret, men skaber problemer hvis de optræder i meget store mængder.<br />
En reduktion af ålegræs dybdegrænsen betyder ikke umiddelbar noget for fuglenes fødegrundlag,<br />
da de græsser ”oppefra”.<br />
I forbindelse med afgravningen til tunnelen frigives yderligere ca. 80 kg opløst kvælstof og 1,5 kg<br />
fosfor fra spildt sediment i løbet af graveperioden. Det forudsættes, at gravning og sedimentspild<br />
sker i vinterhalvåret – ellers skal skygningen fra suspenderet sediment og effekten af næringssalte<br />
frigivet fra det spildte sediment lægges til effekten næringsstoffer idet udledte grundvand.<br />
Tabel 18-9 Sammenfatning af virkningerne af forslag S2a på fjordens miljø i anlægsfasen. Det er antaget<br />
af gravning i fjordbunden sker om vinteren.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Samlet betydning<br />
Arealinddragelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet<br />
sediment<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Middel Regional Kort Mindre<br />
18.5.2.2 Drift<br />
Ændring af strømforhold<br />
Gennemstrømningen reduceres permanent med 0,4 %, svarende til en reduktion i saltindholdet i<br />
Roskilde Bredning på 0,05 %. Det svarer til at middelsaltkoncentrationen på ca. 13 ‰ reduceres<br />
til 12,9935 ‰. Saltindholdet i Roskilde Bredning varier naturligt mellem ca. 10 ‰ og 16 ‰<br />
(Figur 18-11), og en sådan ændring er derfor uden betydning.<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Tunnelelementerne i forslag S2a skal være delvist nedgravet i havbunden. Langs siderne fyldes<br />
op med sediment, mens der ovenpå tunneler skal placeres et ca. 1 meter tykt stenlag som beskyttelse<br />
og ballast. Disse sten vil dække et areal på ca. 5 ha. Mange marine organismer, såsom<br />
alger og blåmuslinger foretrækker et fast substrat, som de kan hæfte fast på. I Roskilde Bredning<br />
findes der allerede i dag en række mindre rev, hvorpå der er tætte samfund af blåmuslinger.<br />
Stenbeskyttelsen på tunnelen vil sandsynligvis koloniseres af både alger og muslinger. Det nye<br />
fødeudbud vil sandsynligvis tiltrække fiskearter, der finder skjulesteder og føde i hårdbundsområder<br />
/18-41/, /18-42/.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Som for S1 forslaget vurderes udledningen af vejvand at være mindre betydende.<br />
Tabel 18-10 Sammenfatning af virkningerne af forslag S2a på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
449
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
450<br />
ning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Ny hårdbundsstruktur Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.5.3 Konsekvenser af S2b forslaget<br />
S2b er ligesom S2a en kort tunnel med dæmningsanlæg, hvorimellem tunnelen er placeret.<br />
Dæmningsanlæggene har samme dimensioner som dæmningsanlæggene for S2a.<br />
18.5.3.1 Anlæg<br />
For "cut-and-cover”-løsningen, S2b, rammes en spuns uden om arbejdsområdet, og vandet drænes<br />
fra arbejdsområdet. Renden til tunnelen udgraves tørt, tunnelelementerne støbes og erosionssikres,<br />
hvorefter spunsen fjernes. Først etableres den østlige halvdel af tunnelen og siden den<br />
vestlige, således at fjorden ikke på noget tidspunkt fuldstændigt blokeres af spunsvægge. Anlægsarbejdet<br />
er lidt længere end for sænketunnelløsninger, ca. 44 måneder.<br />
Arealinddragelse<br />
Arealinddragelsen for S2b svarer til S2a, dvs. at der permanent beslaglægges et areal på ca. 11<br />
ha og et midlertidigt areal på ca. 2 ha (Figur 18-33). Der fjernes derved smalle bælter af tæt ålegræsvegetation,<br />
men størstedelen af arealet er ikke bevokset. Bundfaunaen udgøres af de samme<br />
arter, som i øvrigt findes overalt i fjorden.<br />
Figur 18-33 Midlertidig og permanent arealinddragelse for S2b.<br />
Ændring af strømforhold<br />
Under anlæg blokerer "cut-and-cover"-løsningen vandgennemstrømningen mere end de øvrige<br />
løsninger, idet der foruden de to permanente dæmningsanlæg med ramper også anlæg-
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
ges midlertidige byggegruber, der på skift blokerer ca. halvdelen af det tilbageværende tværsnit.<br />
Denne blokering betyder en midlertidig reduktion af gennemstrømningen på 4,4 %, svarende til<br />
en reduktion af saltindholdet i Roskilde Bredning på 0,39 %. Det svarer til at middelsaltkoncentrationen<br />
i Bredningen falder fra 13 ‰ til 12,95 ‰ i de ca. 12 måneder, som denne del af anlægsarbejdet<br />
varer. Saltholdigheden i Roskilde Bredning varierer naturligt mellem ca. 10 ‰ og<br />
16 ‰ (Figur 18-11), og en minimal ændring af saltholdigheden er derfor uden betydning.<br />
Gravespild og suspenderet stof<br />
Ved anlæg af cut-and-cover løsningen etableres en spunsvæg uden om den kommende tunnel og<br />
hovedparten af afgravningen foregår således tørt uden spild til fjorden. Ca. 50.000 m 3 afgraves<br />
imidlertid vådt, og med en afgravningshastighed på 250 m 3 /t er graveperioden 200 timer eller<br />
ca. 8,3 dag ved 24-timers drift. I praksis er gravningen opdelt i to perioder på 120 og 80 timer<br />
for hhv. den østlige og vestlige side af fjorden. Spildet kan begrænses til 4 % og spredningsbillede<br />
svarer nogenlunde til højbro forslaget S1 (Figur 18-26 og Figur 18-27). Effekten er tilsvarende<br />
begrænset.<br />
Spildet er så begrænset, at aflejringstykkelsen kun vil overskride 1 cm helt lokalt ved gravestedet.<br />
Derfor vil anlægsarbejdet kunne udføres hele året uden nogen væsentlig skade på bundfloraen<br />
og bundfaunaen.<br />
Sedimentets iltforbrug<br />
I forbindelse med afgravningen vil det spildte sediment have et iltforbrug på i alt ca. 25 kg O 2.<br />
Det svarer til iltindholdet i 3-4000 m 3 fjordvand og må betragtes som helt ubetydeligt.<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Da hovedparten af udgravningen til tunnelen sker tørt, vil spildet være minimalt. Desuden stammer<br />
hovedparten af det gravede og spildte sediment fra dybe gamle aflejringer med et lavt indhold<br />
af tungmetaller, lavere end de nuværende overfladesedimenter. Spildet bidrager således ikke<br />
negativt til fjordens miljø, og løsningen vurderes ikke at have nogen negativ effekt på det<br />
fjordens miljøkemiske forhold.<br />
451
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
452<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
I forbindelse med grundvandssænkningen udledes i alt ca. 7,2 t kvælstof fordelt over 39 måneder<br />
(Figur 18-34), dvs. ca. 2,2 t om året. Sedimentspildet bidrager yderligere med i alt ca. 20 kg<br />
kvælstof og 0,2 kg fosfor, der i denne sammenhæng er helt marginalt. Selvom den samlede udledning<br />
er 30 % større end udledningen fra S2a, er udledningen jævnere fordelt over hele graveperioden<br />
og den maksimale udledning er lavere.<br />
Kvælstofudledning, kg/måned<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
S2b<br />
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44<br />
Måned<br />
Figur 18-34 Udledning af kvælstof til fjorden som følge af grundvandssænkningen i forbindelse med<br />
anlæg af linjeføring S2b.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Figur 18-35 Modelleret udbredelse af kvælstof fra udledning af grundvand i forbindelse med den nødvendige<br />
grundvandssænkning i forbindelse med anlæg af linjeføring S2b /18-30/.<br />
Kvælstofudledningen er på 200-250 kgN/md i en periode på ca. 12 måneder, hvilket i sommermånederne<br />
vil betyde et fald i sigtdybden på ca. 2 cm og en deraf afledt potentiel reduktion i<br />
dybdegrænsen for ålegræsset på 2 – 3 cm i det meste af Løbet (Figur 18-35).<br />
453
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
454<br />
Tabel 18-11 Sammenfatning af virkningerne af forslag S2b på fjordens miljø i anlægsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Samlet betydning<br />
Arealinddragelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet<br />
sediment<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Middel Regional Mellem Mindre<br />
18.5.3.2 Drift<br />
Ændring af strømforhold<br />
Ligesom for S2a reduceres gennemstrømningen permanent med 0,4 %, svarende til en reduktion<br />
i saltholdighed i Roskilde Bredning på 0,05 %. Det svarer til, at middelsaltkoncentrationen på ca.<br />
13 ‰ reduceres til 12,9935 ‰. Saltindholdet i Roskilde Bredning varier naturligt mellem ca. 10<br />
‰ og 16 ‰ (Figur 18-11), og en sådan ændring er derfor uden betydning.<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Det færdige anlæg for S2b er i det store hele magen til løsning S2a, og vil på samme måde have<br />
et 1 meter tykt stenlag ovenpå tunnelen dækkende et areal på ca. 5 ha. Som for S2a kan der således<br />
forventes en kolonisering af hårdbundsarter og tilknyttede fiskearter.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Ud fra de samme argumenter som for S1 forslaget vurderes udledningen af vejvand at være<br />
mindre betydende.<br />
Tabel 18-12 Sammenfatning af virkningerne af forslag S2b på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Ny hårdbundsstruktur Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.5.4 Konsekvenser af S3a forslaget<br />
Ligesom ved den korte sænketunnel er bygningsmetoden i korte træk, at tunnelelementerne støbes<br />
i en tørdok og herfra bugseres ud til linjeføringen. Her sænkes tunnelelementet ned i en vådt<br />
udgravet rende og samles med tidligere nedsænkede tunnelelementer. Der efterfyldes omkring<br />
elementerne og de dækkes på toppen med et ca. 1 m tykt lag sten som beskyttelse og ballast.<br />
Anlægsarbejdet er estimeret til at vare ca. 42 måneder.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
18.5.4.1 Anlæg<br />
Arealinddragelse<br />
Forslag S3a beslaglægger et mindre areal sammenlignet med S2 løsningerne, men kræver til<br />
gengæld en lidt større midlertidig inddragelse til arbejdsareal, idet tørdokken skal kunne rumme<br />
et ekstra tunnelelement. Det permanente areal er på ca. 8 ha, hvorimod den midlertidige beslaglæggelse<br />
er på 4 ha (Figur 18-36). Både flora og fauna i området er det samme som for S2 løsninger,<br />
og på denne baggrund konkluderes det, at inddragelserne ikke har betydning for hverken<br />
bundfloraen eller bundfauna.<br />
Figur 18-36 Midlertidig og permanent arealinddragelse for S3a.<br />
Gravespild og suspenderet stof<br />
Valget af en lang sænketunnel betyder, at der ikke bliver nogen permanent blokering af fjorden,<br />
idet tunnelramperne er trukket ind på land. I dele af konstruktionsperioden vil den lavvandede<br />
vestlige del af fjorden være blokeret ved hjælp af en spunset dæmning. Og på østsiden vil tørdokken<br />
yde en minimal blokering.<br />
Gravespildet og sedimentspredningen vil ligesom for den korte sænketunnel være relateret til<br />
uddybningen i midten af fjorden. Afgravningsmængderne vil være cirka 45 % større end for S2a,<br />
idet den lange sænketunnel ligger dybere i tracéet end den korte sænketunnel. I alt skal der afgraves<br />
480.000 m 3 sediment. Det kan gøre på 40 døgn ved en afgravningshastighed på 500<br />
m 3 /t, men i praksis tager det nærmere 2-3 måneder. Sedimentspildet forventes at kunne begrænses<br />
til 4 % af det opgravede materiale, i alt ca. 19.000 m 3 .<br />
Spildmodelleringerne viser at størstedelen af området mellem Skuldelev Strand og Kronprins<br />
Frederiks Bro, ca. 5 km 2 , bliver udsat for gennemsnitlige sedimentkoncentrationer på over 5 mg/l<br />
(Figur 18-37), svarende til at sigtdybden nedsættes til mindre end ca. 2 meter (Figur 18-19) i ca.<br />
40 dage. Intensiteten er den samme som for S2a, men varigheden er 50 % længere. Sedimentfanen<br />
vil skygge for en væsentlig del af de tætte ålegræsbestanden i Løbet både nord og syd for<br />
Tørslev Hage (Figur 18-38), og påvirkningsperioden er lang nok til at skade ålegræsset, hvis udledningen<br />
sker i vækstsæsonen fra april til september. Det må derfor anbefales at gravearbejdet<br />
455
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
456<br />
udføres i perioden fra oktober til og med februar, dvs. udenfor ålegræssets vækstsæson. I så fald<br />
vil den reducerede lysnedtrængen ikke give anledning til effekter på ålegræsbestanden.<br />
Figur 18-37 Spredning af suspenderet sediment i vandfasen. Figuren viser gennemsnittet af den beregnede<br />
sedimentkoncentration i vandet under og fire døgn efter gravearbejdet ved S3a løsningerne.<br />
Der er regnet med 24-timers drift, og intet spild fra prammene ved transporten ud af<br />
fjorden /18-31/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Figur 18-38 Middelkoncentrationen af suspenderet sediment under udgravningen til S3a, lang sænketunnel,<br />
overlejret et kort over ålegræsudbredelsen i nærområdet. Her er regnet med 24timers<br />
drift i 41 dage. I praksis vil vejrlig og andre årsager forlænge arbejdsperioden, hvilket<br />
reducerer middelsedimentkoncentrationen tilsvarende.<br />
457
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
458<br />
Figur 18-39 Aflejring af sediment på bunden. Figuren viser tykkelsen af sedimentaflejringen efter at gravearbejdet<br />
ved S3a er ophørt /18-31/.<br />
Spildmodelleringerne viser, at i et område på ca. 0,6 km 2 strækkende sig ca. 500 m nord og syd<br />
for tracéet langs den østlige kyst, vil der aflejres mere end 1 cm sediment (Figur 18-39). Inden<br />
for dette område, især i den centrale del, er der en risiko for at en del af bestanden af ålegræs<br />
og blåmuslinger vil gå til. Da en del af ålegræsset forventes at overleve, forventes retableringen<br />
af hele bestanden at gå hurtig, dvs. < 5år.<br />
Området er ikke en særlig vigtig lokalitet for blåmuslinger, ligesom blåmuslinger meget hurtigt<br />
rekoloniserer egnede lokaliteter, herunder det nye stenbeskyttelseslag på tunnelen. Derfor vurderes<br />
løsning S3a kun vil have en ganske kortvarig negativ effekt på bestanden af blåmuslinger<br />
og anden bundfauna i nærområdet.<br />
Vandringen af fiskene i fjorden vil ikke blive påvirket af sedimentfanen, som ligger et stykke under<br />
de koncentrationer, hvor der påvist flugtrespons/18-43//18-44/.<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Som for de andre sydlige løsninger vil det primært være dybereliggende sedimenter der opgraves,<br />
hvori der er meget lave koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, hvorfor<br />
opgravningen ikke vil bidrage til yderligere cirkulationen af stofferne i fjorden.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
I forbindelse med grundvandssænkningen udledes i alt ca. 11 t kvælstof fordelt over 42 måneder<br />
(Figur 18-43), dvs. ca. 2,7 t om året. Udledningen sker med over 300 kgN/md i omkring halvandet<br />
år og topper med over 400 kgN/md i ca. et halvt år. Spredningen af dette maksimale niveau<br />
er modelleret og vist på Figur 18-41. Sedimentspildet bidrager yderligere med i alt ca. 130 kg<br />
kvælstof og 2,5 kg fosfor, der dog i denne sammenhæng er af mindre betydning, hvis gravningen<br />
foregår i vinterhalvåret.<br />
Kvælstofudledning, kg/måned<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
S3a<br />
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44<br />
Måned<br />
Figur 18-40 Udledning af kvælstof til fjorden som følge af grundvandssænkningen i forbindelse med anlæg<br />
af linjeføring S3a.<br />
De udledte 3,2 tN/år er mindre end 1% af år-til-år variationen i den eksterne kvælstofbelastning<br />
af fjorden og vil derfor overordnet set være af marginal betydning og ikke detekterbar. Lokalt i<br />
Løbet kan udledningen dog have en effekt og Figur 18-44 viser den forventede overkoncentration<br />
af kvælstof. Overkoncentrationen skal ses på baggrund af en eksisterende kvælstofkoncentration<br />
på ca. 500 µgN/l.<br />
I sommermånederne, hvor kvælstof begrænser planteplanktonproduktionen, vil udledningen<br />
betyde at planktonbiomassen vil stige, og at sigtdybden og dermed lysnedtrængningen til bunden<br />
vil reduceres. Dybdeudbredelse af ålegræs er lysafhængig, og i de ca. 12-18 måneder hvor<br />
kvælstofudledningen er størst, svarer den forøgede lysdæmpning til at ålegræs dybdegrænsen<br />
potentielt reduceres med 4 - 5 cm (fra omkring 4 m) i området mellem Frederikssund og Jyllinge.<br />
I Frederikssund Bredning, den sydlige del af Løbet og det meste af Roskilde Bredning vil<br />
reduktionen være 2 – 4 cm. (Figur 18-44 sammenholdt med Tabel 18-2). Som nævnt under S2a<br />
er der nogen usikkerhed på disse beregninger, og en del af det udledte kvælstof kan gå til en<br />
øget vækst af hurtigvoksende makroalger i nærområdet. I praksis vil det ikke være muligt at<br />
skelne effekten fra de naturlige år-til-år variationer i den eksterne næringsbelastning til fjorden<br />
og i andre vækstforhold.<br />
Der forventes ingen effekt på fuglenes fødegrundlag – makroalgerne udgør en udmærket føde for<br />
fx svaner og blishøns, og en vigende dybdegrænse påvirker ikke fuglene, der især græsser på<br />
lavere dybder.<br />
Erfaringer fra den sydlige del af Roskilde Fjord viser, at retablering af ålegræs til tidligere tiders<br />
dybder kan tage lang tid, selvom lysforholdene forbedres, hvis bundforholdene er blevet forringet<br />
(organisk indhold er for højt). Da hovedpåvirkningen kun er i en eller to vækstsæsoner vurderes<br />
459
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
460<br />
det, at sedimentationen ikke vil påvirke sedimentforholdene, og derved vanskeliggøre den<br />
potentielle genindvandringen af ålegræs.<br />
Figur 18-41 Modelleret udbredelse af kvælstof indeholdt i udpumpet grundvand fra grundvandspejlssænkningerne<br />
relateret til løsningsforslaget S3a: Lang sænketunnel mellem Marbæk og<br />
Tørslev Hage /18-30/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Tabel 18-13 Sammenfatning af virkningerne af forslag S3a på fjordens miljø i anlægsfasen. Det antages<br />
at af gravning i fjordbunden sker om vinteren.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Samlet betydning<br />
Arealinddragelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet<br />
sediment<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Middel Regional Mellem Mindre<br />
18.5.4.2 Drift<br />
Ændring af strømforhold<br />
Strømningstværsnittet ved Tørslev Hage er uændret, og den lange tunnel påvirker således ikke<br />
vandskiftet i fjorden.<br />
Ny hårdbundsstruktur<br />
Som for S2 løsninger er det planlagt, at der ovenpå tunnelen for S3a skal placeres en stenbeskyttelse<br />
på ca. 1 meters tykkelse. Da tunnelen er længere end begge S2 forslag vil det betyde,<br />
at der tilføres en hårdbundstruktur på et areal på ca. 10 ha. Dermed udvides den potentielle habitat<br />
for hårdbundsarter til det dobbelte sammenlignet med S2 løsningerne. For en nærmere beskrivelse<br />
af hvilke arter der vil kunne leve i området henvises til afsnit 18.5.2.2.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Som for S1 løsningen vurderes udledningen af vejvand at være mindre betydende.<br />
Tabel 18-14 Sammenfatning af virkningerne af forslag S3a på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Ny hårdbundstruktur Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.5.5 Konsekvenser af S3b forslaget<br />
S3b er ligesom S3a en lang tunnel, der anlægges ved "cut-and-cover" metoden ligesom S2b.<br />
Først rammes en spuns uden om arbejdsområdet, og vandet drænes fra arbejdsområdet. Renden<br />
til tunnelen udgraves tørt, tunnelelementerne støbes og erosionssikres, hvorefter spunsen fjernes.<br />
Først etableres den østlige halvdel af tunnelen og side den vestlige, således at fjorden ikke<br />
på noget tidspunkt er blokeret af spunsvægge. Anlægsarbejdet er lidt længere end for sænketunnelløsningen,<br />
ca. 44 måneder.<br />
461
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
462<br />
18.5.5.1 Anlæg<br />
Arealinddragelse<br />
Arealinddragelsen for S3b er mindre end for S3a. Den permanente inddragelse er på ca. 6 ha,<br />
hvorimod den midlertidige beslaglæggelse er på 3 ha (Figur 18-42). Som for de andre sydlige<br />
løsninger vurderes arealinddragelsen ikke at have betydende effekter på hverken flora eller fauna.<br />
Figur 18-42 Midlertidig og permanent arealinddragelse for S3b.<br />
Ændring af strømforhold<br />
Under anlæg blokerer en "cut-and-cover" løsning vandgennemstrømningen mere end en sænketunelløsning,<br />
idet der anlægges midlertidige byggegruber, der på skift blokerer ca. halvdelen af<br />
fjordens tværsnit. Blokeringen er ikke modelleret særskilt for S3b, men for S2b viste beregningerne,<br />
at blokeringen resulterer i et fald i saltholdigheden 0,39 %, hvilket er ubetydeligt i forhold<br />
til den naturlige variation. S2b blokerer mere end S3b, idet der også indgår dæmningsanlæg, og<br />
på den baggrund kan det konkluderes, at blokeringseffekten for S3b i anlægsfasen er ubetydelig.<br />
Gravespild og suspenderet stof<br />
Brug af en cut and cover metode medfører, at man stort set kan undgå våde udgravninger og<br />
dermed reducerer sedimentspildet betragteligt. Våde udgravninger knytter sig udelukkende til<br />
arbejder på den østlige side af fjorden ved dæmning og servicehavn, samt på den vestlige side af<br />
fjorden ved dæmningen. Da der ikke etableres dæmninger er udgravningen væsentlig mindre<br />
end for S2b og udgør i alt ca. 20.000 m 3, der kan udgraves over 80 timer (3,3 dage) med 250 m 3<br />
i timen og med et spild på i alt 800 m 3 .<br />
Der er ikke udført særskilt modellering af spredning af gravespild, men spildet er halvt så stort<br />
som for S1 (Figur 18-26 og Figur 18-27,) hvor konklusionen var at anlægsarbejdet kunne udføres<br />
hele året uden nogen skade på bundfloraen og bundfaunaen.<br />
Sedimentets iltforbrug<br />
Iltforbruget i det spildte sediment udgør ca. 10 kg O 2, og er helt ubetydeligt.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Som den korte "cut-and-cover" tunnel, graves løsning S3b tørt, hvorfor der vil være et marginalt<br />
sedimentspild. Da anlægsarbejdet ikke tilfører det marine miljø nogle tungmetaller eller miljøfremmede<br />
stoffer, vurderes løsningen ikke at have nogen konsekvenser på det marine miljø.<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
I forbindelse med grundvandssænkningen udledes i alt ca. 13 t kvælstof fordelt over 42 måneder<br />
(Figur 18-43), dvs. ca. 3,8 t om året. Udledningen omfatter ca. 300 kg N/md i en periode på næsten<br />
et år og med over 400 kg N/md i en periode på ca. et halvt år. Spredningen af dette maksimale<br />
niveau er modelleret og vist på Figur 18-41. Sedimentspildet bidrager yderligere med i alt<br />
ca. 7 kg kvælstof og 0,1 kg fosfor, der dog i denne sammenhæng er uden betydning.<br />
Kvælstofudledning, kg/måned<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
S3b<br />
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44<br />
Måned<br />
Figur 18-43 Udledning af kvælstof til fjorden som følge af grundvandssænkningen i forbindelse med anlæg<br />
af linjeføring S3b.<br />
Grundvandssænkningen svarer næsten fuldstændig til S3a, blot holdes niveauet lidt højere i<br />
sidste del af anlægsfasen. Den maksimale udledning er også den samme som for S3a og<br />
kvælstofspredningskortet (Figur 18-44) er derfor stort set det samme; billedet holdes blot et<br />
halvt år længere. Kommentarer og vurderinger af næringsstofbelastningen er derfor de samme<br />
som for S3a.<br />
463
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
464<br />
Figur 18-44 Modelleret udbredelse af kvælstof indeholdt i udpumpet grundvand fra grundvandspejlssænkningerne<br />
relateret til løsningsforslaget S3B: Lang cut and cover tunnel mellem Marbæk<br />
og Tørslev Hage /18-30/.<br />
Tabel 18-15 Sammenfatning af virkningerne af forslag S3b på fjordens miljø i anlægsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Arealinddragelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet<br />
sediment<br />
Lille Lokal Kort Ingen
Virkning<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Middel Regional Mellem Mindre<br />
18.5.5.2 Drift<br />
Ændring af strømforhold<br />
Strømningstværsnittet ved Tørslev Hage er uændret, og den lange tunnel påvirker således ikke<br />
vandskiftet i fjorden.<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Som for S2 løsningerne er det planlagt, at der ovenpå tunnelen for S3b skal placeres en stenbeskyttelse<br />
på ca. 1 meters tykkelse. Da tunnelen er længere end begge S2 løsninger, vil det betyde,<br />
at der tilføres en hårdbundstruktur på et areal på ca. 10 ha. Dermed udvides den potentielle<br />
habitat for hårbundsarter til det dobbelte sammenlignet med S2 løsningerne. For en nærmere<br />
beskrivelse af arter der vil kunne leve i området henvises til afsnit 18.5.2.2.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Mængderne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil være de samme som for forslag S1 (se<br />
afsnit 18.5.1.2), og på samme baggrund vurderes tilførslen at være af mindre betydning.<br />
Tabel 18-16 Sammenfatning af virkningerne af forslag S3b på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Ny hårdbundstruktur Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.5.6 Konsekvenser af S6 forslaget<br />
Løsning S6 udgør en boret tunnel under fjordbunden, hvorfor der ikke vil være nogen effekter af<br />
tunnelens fysiske tilstedeværelse på det marine miljø. Imidlertid er det nødvendigt, at grundvandsænke<br />
i anlægsfasen, hvorfor der vil være en udledning af næringsstoffer til fjorden.<br />
18.5.6.1 Anlæg<br />
Anlægsperioden for tunnelen er anslået til 44 måneder, og det er nødvendigt at grundvandssænke<br />
i hele perioden.<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
I forbindelse med grundvandssænkningen udledes i alt ca. 21 t kvælstof fordelt over 42 måneder<br />
(Figur 18-45), dvs. ca. 6 t om året. Udledningen topper med over 800 kgN/md i ca. halvandet år.<br />
Spredningen af dette maksimale niveau er modelleret og vist på Figur 18-41.<br />
465
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
466<br />
Kvælstofudledning, kg/måned<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
S6<br />
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44<br />
Måned<br />
Figur 18-45 Udledning af kvælstof til fjorden som følge af grundvandssænkningen i forbindelse med<br />
anlæg af linjeføring S6.<br />
Mængden af kvælstof (op til ca. 10 tN om året), kan sammenlignes med Græse Å, som belaster<br />
med ca. 17 t N om året, og som er af mindre betydning i forhold til den samlede belastning af<br />
fjorden, især i forhold til årsvariationen. Modelleringen af kvælstofspredningen viser, at dybdegrænsen<br />
for ålegræs potentielt reduceres med 6 - 9 cm i Løbet, med 5-6 cm i Frederikssund<br />
Bredning og med 4-5 cm i Roskilde Bredning. Risikoen for øget vækst af enårige hurtigvoksende<br />
makroalger vil også stige lokalt omkring udledningen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
Figur 18-46 Modelleret udbredelse af kvælstof indeholdt i udpumpet grundvand fra grundvandspejlssænkningerne<br />
relateret til løsningsforslaget S6: Boret tunnel mellem Marbæk og Tørslev<br />
Hage /18-30/.<br />
Tabel 18-17 Sammenfatning af virkningerne af forslagS6 på fjordens miljø i anlægsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Samlet betydning<br />
Frigivelse af næringsstoffer Middel Regional Mellem Moderat<br />
18.5.6.2 Drift<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer<br />
Ligesom for S1 løsningen vurderes udledningen af vejvand at være mindre betydende (se afsnit<br />
18.5.1.2).<br />
467
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
468<br />
Tabel 18-18 Sammenfatning af virkningerne af forslag S6 på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
18.6 Sammenligning af forslagene<br />
I anlægsfasen vurderes de nordlige forslag ikke, at være forbundet med nogen væsentlige virkninger<br />
for hverken de kemiske eller biologiske parametre i vandfasen (vandkvaliteten) eller på<br />
bunden. Set samme gælder højbroen S1. For S2a, S2b, S3a, S3c og S6 vurderes det, at der på<br />
grund af kvælstofudledningen i anlægsfasen vil være en negativ påvirkning af vandkvaliteten,<br />
især for S6, hvor kvælstofudledningen er størst. Udledningen vil potentielt kunne påvirke planktonkoncentrationen<br />
og dermed dybdeudbredelsen af ålegræs især i løbet, selvom det i praksis ikke<br />
vil være muligt at skelne effekten fra de mere eller mindre naturlige år-til-år variationer i næringsbelastning<br />
og andre vækstforhold. Den udledte kvælstof vil kunne give anledning til lokale<br />
effekter på de hurtigvoksende makroalger nær udledningen.<br />
Driftsfasen for alle forslag vurderes til ikke at have nogen effekt på hverken vandkvaliteten eller<br />
flora og fauna. For de sydlige tunnelløsninger, hvor stenafdækningen over tunnelrøret vil fungere<br />
som et kunstigt rev, vurderes det at dette, vil have en positiv effekt på tangarter og hårdbundsfauna,<br />
der opvejer tabet af den blødbundsflora og -fauna der fortrænges.<br />
Tabel 18-19 Sammenfattende vurdering af påvirkningerne på vandkvaliteten og de biologiske elementer<br />
i fjorden af de 11 forslag(+ angiver forbedring af naturforholdene).<br />
VIRKNING PÅ BIOLOGIEN I FJORDEN Samlet vurdering<br />
Anlægsfasen<br />
Vandkvalitet<br />
Blomsterplanter (ålegræs og havgræsser)<br />
Tang (makroalger)<br />
Bundfauna<br />
Fisk<br />
Driftsfasen<br />
Vandkvalitet<br />
Blomsterplanter (ålegræs og havgræsser)<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Tang (makroalger) + + + +<br />
Bundfauna + + + +<br />
Fisk + + + +<br />
Signaturforklaring: Ingen<br />
Mindre<br />
Moderat<br />
Væsentlig
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
18.6.1 Grundlag for vurdering<br />
Roskilde fjord er særdeles velundersøgt, da fjorden har været fokusområde i en serie overvågningsprogrammer<br />
siden midten af 1980’erne, hvilket er mundet ud i en række rapporter med<br />
tidsserier over fjordens fysiske, kemiske og biologiske karakteristika. I forbindelse med nærværende<br />
undersøgelse er denne viden blevet suppleret med en kortlægning af flora, fauna og sedimentforhold<br />
i Løbet. Sideløbende er der foretaget en grundig bathymetrisk kortlægning af løbet<br />
og en detaljeret hydraulisk modellering af fjorden. På denne baggrund må grundlaget for de<br />
ovenstående miljøvurderinger betegnes som udemærket.<br />
18.7 Afværgeforanstaltninger<br />
Hvis S2a og S3a ikke graves i ålegræssets vækstsæson vurderes sedimentspildet ikke at give<br />
anledning til væsentlige problemer.<br />
Hvis det viser sig at mængden af kvælstof i det udpumpede grundvand er større end forventet,<br />
kan det blive nødvendigt at reinfiltrere grundvandet, for at undgå eutrofieringseffekter i fjorden.<br />
Bro- eller tunneldesign justeres, således at der ikke sker permanente ændringer i vandskiftet<br />
mellem inder- og yderfjord.<br />
469
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
470<br />
18.8 Referencer<br />
/18-1/ Skov- og Naturstyrelsen, 1988: Havbundsundersøgelser. Råstoffer og fredningsinteresser.<br />
Roskilde Fjord. Oversigt.<br />
/18-2/ Skov- og Naturstyrelsen, 1988: Havbundsundersøgelser. Råstoffer og fredningsinteresser.<br />
Roskilde Fjord. BILAG. Seismik, bundprøver og fauna"<br />
/18-3/ Flindt, M. & Pedersen, C.B. 2001. Opholdstidsberegninger for Roskilde fjord til Roskilde og<br />
Frederiksborg Amt.<br />
/18-4/ Frederiksborg Amt, 2005. Tekniske, miljømæssige og OPP relaterede forundersøgelser for en<br />
ny forbindelse på tværs af Roskilde fjord. <strong>Del</strong>aktivitet 2: Hydraulisk modellering.<br />
/18-5/ Roskilde og Frederiksborg amter, 2005. Overvågning af Roskilde Fjord 2004.<br />
/18-6/ DHI, 2007. Implementering af Vandrammedirektivet i Roskilde Fjord. Idéfasen. Roskilde fjords<br />
oplandskommuner<br />
/18-7/ HUR 2005. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Hovedstadens Udviklingsråd. 346 pp.<br />
/18-8/ Powilleit et. al., 2009. Experiments of the survival of six brackish macro-invertebrates from<br />
the Baltic Sea after dredged spoil coverage and its implications for the field. Journal of Marine<br />
Systems. 75: pp. 441-451.<br />
/18-9/ Essink, K., 1999. Ecological effects of dumping of dredged sediments; options for management.<br />
Journal of Coastal Conservation, 5: 69-80<br />
/18-10/ Dalfsen & Essink, 2001. Benthic community response to sand dredging and Shoreface Nourishment<br />
in Dutch Coastal Waters. Senckenbergiana maritime 31 (2): pp. 329-332<br />
/18-11/ Øresundskonsortiet, 2000. Miljøpåvirkninger i forbindelse med anlæg af Øresundsforbindelsen.<br />
/18-12/ Rambøll, 2009. Fjordforbindelsen, Kortlægningsrapport.<br />
/18-13/ Rambøll, 2010. Fjordforbindelsen, Supplerende kortlægningsrapport.<br />
/18-14/ Frederiksborg Amt, 2003. Fisk og Fiskeri i Roskilde Fjord gennem tiden.<br />
/18-15/ By- og Landskabsstyrelsen 2010. Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord.<br />
Udkast i forhøring, Januar 2010. Miljøministeriet, 190 pp + bilag.<br />
/18-16/ DMU. Den nationale database for marine data (MADS)<br />
http://www.dmu.dk/Vand/Havmiljoe/MADS/<br />
/18-17/ Nielsen, S.L., Sand-Jensen, K., Geertz-Hansen, O. 2002. Depth Colonization of Eelgrass (Zostera<br />
marina) and Macroalgae as Determined by Water Transparency in Danish Coastal Waters.<br />
Estuaries 25: 1025-1032.<br />
/18-18/ Carstensen, J., Krause-Jensen, D. 2009. Fastlæggelse af miljømål og indsatsbehov ud fra ålegræs<br />
i de indre danske farvande. Arbejdsrapport fra DMU nr. 256. 48 pp.<br />
/18-19/ Sand-Jensen, K., J. Borum, O. Geertz-Hansen, J.N. Jensen, A.B. Josefson, F. Møhlenberg, & B.<br />
Riemann. 1994. Resuspension og stofomsætning i Roskilde Fjord. Havforskning fra Miljøstyrelsen<br />
51. 69pp<br />
/18-20/ Pedersen, M.F., Borum, J. 1997. Nutrient control of estuarine macroalgae: growth strategy and<br />
the balance between nitrogen requirements and uptake. Mar. Ecol. Prog. Ser. 165: 155-163<br />
/18-21/ Mills, E.M., Fonseca, M.S. 2003. Mortality and productivity of eelgrass Zostera marina under<br />
conditions of experimental burial with two sediment types. Mar. Ecol. Prog. Ser. 255: 127–134<br />
/18-22/ Cabaço, S., Santos, R., Duarte, C.M. 2008. The impact of sediment burial and erosion on seagrasses:<br />
A review. Estuarine, Coastal and Shelf Science, 79: 354–366<br />
/18-23/ Kiørboe T, Møhlenberg F & O Nøhr. 1981. Effect of suspended bottom material on growth and<br />
eneggetics in Mytilus edulis. Mar Biol. 61: 283-288. 13
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
/18-24/ Purchon, R.D., 1937. Studies on the biology of the Bristol Channel. Proceedings of the Bristol<br />
Naturalists' Society, 8: 311-329 14<br />
/18-25/ Grant J & B Thorpe,. 1991. Effects of suspended sediment on growth, respiration, and excretion<br />
of the soft shelled clam (Mya arenaria). Can J Fish & Aquatic Sci 48: 1285-1292. 17<br />
/18-26/ Iglesias J I P, Navarro P, Alvarez Jorna & I Armentina. Feeding, particle selection and absorption<br />
in cockles Cerastoderma dule (L.) exposed to variable conditions of food concentration<br />
and quality. J exp mar Biol Ecol. 162: 177-198 19<br />
/18-27/ Kiørboe T & F Møhlenberg. 1982. Sletter havet sporene? – En biologisk undersøgelse af miljøpåvirkning<br />
ved sand- og ralsugning. Fredningsstyrelsen, 96 sider. 21<br />
/18-28/ Elliot M, Nedwell S, Jones NV, Read SJ, Cutts ND & KL Hemingway. 1998. Intertidal Sand and<br />
Mudflats & Subtidal Mobile Sandbanks (Vol II). An overview of the dynamic and sensitivity<br />
characteristics for conservation management of marine SACs. Schottish Ass Marine Science,<br />
151 p. 24<br />
/18-29/ Chandrasekara WU & CLJ Frid. 1998. A laboratory assessment of the survival and vertical<br />
movement of two epibenthic gastropod species, Hydrobia ulvae, (Pennant) and Littorina littorea<br />
(Linnaeus), after burial in sediment. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology,<br />
221: 191-207. 25<br />
/18-30/ DHI 2010. Vurdering af fjordmiljøpåvirkningen fra frigjorte næringsstoffer fra sedimentspild<br />
og udpumpet grundvand i konstruktionsfasen. VVM-undersøgelse for ny fjordforbindelse ved<br />
Frederikssund. 29. januar 2010. 60 pp.<br />
/18-31/ DHI 2010. Hydrauliske spredningsberegninger af opgravet materiale . VVM-undersøgelse for<br />
ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Januar 2010. 149 pp.<br />
/18-32/ DHI 2010. Vurdering af den hydrauliske blokering forårsaget af midlertidige konstruktioner i<br />
anlægsfasen og de færdige anlæg. VVM-undersøgelse for ny fjordforbindelse ved Frederikssund.<br />
Januar 2010. 149 pp.<br />
/18-33/ DHI 2010. Undersøgelse af hydrauliske forhold for nordlige linjeføringer N1 og N2. VVMundersøgelse<br />
for ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Januar 2010. 100 pp.<br />
/18-34/ DHI 2009. Hydrografiske målinger, Datarapport. VVM-undersøgelse for ny fjordforbindelse<br />
ved Frederikssund. December 2009. 39pp.<br />
/18-35/ Vogel JL & DA Beauchamp, 1999. Effects of light, prey size, and turbidity on reaction distances<br />
of lake trout (Salvelinus namaycush) to salmonid prey. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic<br />
Sciences 56: 1293-1297.<br />
/18-36/ Utne-Palm AC. 2002. Visual feeding of fish in a turbid environment: Physical and behavioural<br />
aspects. – Marine and Freshwater Behaviour and Physiology. 35(1-2): 111-128.<br />
/18-37/ Power M, Attrill MJ & RM Thomas. 2000. Environmental factors and interactions affecting the<br />
temporal abundance of juvenile platfish in the Thames Estuary. J Sea Res 43: 135-149.<br />
/18-38/ Hampel H, Cattrijsse A & M Vincx. 2003. Habitat value of a developing estuarine brackish<br />
marsh for fish and macrocrustaceans. ICES J Mar Sci 60: 278-289<br />
/18-39/ Blaber SJM & TG Blaber. 1980. Factors affecting the distribution of juvenile estuarine and inshore<br />
fish. J Fish Biol 17: 143-162.<br />
/18-40/ Clarke, D.G. and Wilber, D. H., 2000. Assessment of potential impacts of dredging operations<br />
due to sediment resuspension. Doer Technical Notes Collection. U.S. Army engineer research<br />
and development Center, Vicksburg, MS.<br />
/18-41/ Santos, M.N., Monteiro, C.C., Lassèrre, G. 1996. Finfish attraction and fisheries enhancement<br />
on artificial reefs: a review. In: Jensen, A.C. (Ed.) European artificial reef research. Proceedings<br />
of the 1st EARRN conference, Ancona, Italy, March 1996. Pub. Southampton Oceanography<br />
Centre: 97-114.<br />
/18-42/ Valdemarsen, J.W. 1979. Behaviour aspects of fish in relation to oil platforms in the North Sea.<br />
ICES C.M., B:27.<br />
/18-43/ Lloyd, D.S., 1987. Turbidity as a water quality standard for salmonid habitats in Alaska. North<br />
American Journal of Fisheries Management 7: 34-35.<br />
471
RAPPORT 353 – KAPITEL 18 – FJORDEN<br />
472<br />
/18-44/ Suchanek, P., Marshall, R., Hale, S. and D. Schmidt, 1984. Juvenile salmon rearing suitability<br />
criteria. 1984 Report 2, Part 3, Alaska Department of Fish and Game, Susitna Hydro Aquatic<br />
Studies, Anchorage.<br />
/18-45/ Katalysatorfabrikken, Haldor Topsøe A/S – Miljøredegørelse 2008. 23 pp.<br />
/18-46/ Roskilde Miljøcenter 2009 - Revurdering af miljøgodkendelse. Katalysatorfabrikken, Haldor<br />
Topsøe A/S. December 2009. 25 pp.<br />
/18-47/ Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), 2008. High density areas for Harbour porpoise in Danish<br />
waters. Faglig rapport nr. 657.<br />
/18-48/ Danmarks miljøundersøgelser (DMU), iltsvindsrapporter 1997-2009.<br />
http://www.dmu.dk/Vand/Havmiljoe/Iltsvind/Arkiv/<br />
/18-49/ HUR 2004. Kommenteret kortsamling til første basisanalyse, del 1 Vanddistrikt HUR 2004.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Kapitel 19 - Plante- og dyreliv i Natura 2000området<br />
Indholdsfortegnelse<br />
19. Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 475<br />
19.1 Metode og afgrænsning 475<br />
19.1.1 Dataindsamling 475<br />
19.1.2 Konsekvensvurdering 475<br />
19.1.3 Forslag til Natura 2000-plan 476<br />
19.1.4 Natura 2000-område - udpegningsgrundlag 476<br />
19.1.5 Afværgeforanstaltninger 478<br />
19.2 Linjeføringer 479<br />
19.2.1 N1 479<br />
19.2.2 N2 479<br />
19.2.3 S1 480<br />
19.2.4 S2 480<br />
19.2.5 S3 481<br />
19.2.6 S6 481<br />
19.2.7 Kvælstofemission 482<br />
19.3 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) 483<br />
19.3.1 Nordlige forslag 485<br />
19.3.2 Sydlige forslag 488<br />
19.3.3 Afværgeforanstaltninger for sandbanker (1110) 494<br />
19.3.4 Sammenligning af forslagene 494<br />
19.4 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe (1140) 495<br />
19.4.1 Nordlige forslag 496<br />
19.4.2 Sydlige forslag 497<br />
19.4.3 Afværgeforanstaltninger for vadeflader 499<br />
19.4.4 Sammenligning af forslagene 499<br />
19.5 Større lavvandede bugter og vige (1160) 499<br />
19.5.1 Nordlige forslag 501<br />
19.5.2 Sydlige forslag 504<br />
19.5.3 Afværgeforanstaltninger for bugter (1160) 510<br />
19.5.4 Sammenligning af forslagene 510<br />
19.6 Strandeng (1330) 511<br />
19.6.1 Nordlige forslag 513<br />
19.6.2 Sydlige forslag 516<br />
19.6.3 Afværgeforanstaltninger for strandeng 523<br />
19.6.4 Sammenligning af forslagene 524<br />
19.7 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210) 525<br />
19.7.1 Nordlige forslag 527<br />
19.7.2 Sydlige forslag 527<br />
19.7.3 Afværgeforanstaltninger for kalkoverdrev 530<br />
19.7.4 Sammenligning af forslagene 531<br />
473
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
474<br />
19.8 Rigkær (7230) 531<br />
19.8.1 Nordlige forslag 533<br />
19.8.2 Sydlige forslag 533<br />
19.8.3 Afværgeforanstaltninger for rigkær 536<br />
19.8.4 Sammenligning af forslagene 537<br />
19.9 Fugle i Roskilde Fjord 537<br />
19.9.1 Potentielle påvirkninger af fugle 538<br />
19.9.2 Ynglefugle 541<br />
19.9.3 Nordlige forslag 550<br />
19.9.4 Sydlige forslag 553<br />
19.9.5 Afværgeforanstaltninger for ynglefugle 557<br />
19.9.6 Sammenligning af forslagene 557<br />
19.9.7 Trækfugle 558<br />
19.9.8 Nordlige forslag 578<br />
19.9.9 Sydlige forslag 582<br />
19.9.10 Afværgeforanstaltninger for trækfugle 588<br />
19.9.11 Sammenligning af forslagene 589<br />
19.10 Sammenfattende vurdering – Natura 2000 590<br />
19.11 Grundlag for vurdering 592<br />
19.12 Referencer 594
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19. PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af Natura 2000-områder skal der udarbejdes<br />
en konsekvensvurdering af aktiviteter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt<br />
/19-15/.<br />
I dette kapitel findes konsekvensvurdering for Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og<br />
Jægerspris Nordskov. Natura 2000-området udgøres af Habitatområde nr. 120, Roskilde Fjord<br />
og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø (herefter<br />
henholdsvis habitatområde og fuglebeskyttelsesområde).<br />
Med udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for habitat- og fuglebeskyttelsesområdet vurderes<br />
konsekvenserne af hver linjeføring for hver enkelt naturtype og art, og til sidst sammenlignes<br />
linjeføringernes samlede konsekvenser for Natura 2000-området.<br />
19.1 Metode og afgrænsning<br />
Lovgrundlaget for Natura 2000-konsekvensvurdering findes i kapitel 5, lovgrundlag og planforhold.<br />
19.1.1 Dataindsamling<br />
Information om forekomst og geografisk udbredelse af naturtyper og arter, der ligger til grund<br />
for konsekvensvurderingen, er indhentet fra Miljøstyrelsens arealinformation /19-1//19-4/ samt<br />
fra feltarbejde i forbindelse med kortlægning til nærværende projekt /19-5//19-6/. Der henvises<br />
til kort 19.1A og 19.1B for oversigt over kortlagte habitatnaturtyper. Estimerede kvælstofemissioner<br />
er beskrevet i kapitel 11 om luft og klima og sammenholdt med andre undersøgelser af<br />
trafikemission fra mortorveje /19-20//19-22/ samt baggrundsbelastning for Frederikssund<br />
Kommune /19-21/.<br />
Oplysninger om forekomster af fugle er baseret på data vedrørende tællinger i Roskilde Fjord fra<br />
bl.a. årsrapporter, Roskilde-Fjord portalen, DMU, de tidligere amter dvs. Frederiksborg og Roskilde<br />
Amt m.v. jf. /19-5//19-6/. Endvidere er anvendt oplysninger fra de udarbejdede basisanalyser<br />
og risikovurderinger. Der foreligger gode fugledata for Roskilde Fjord, idet der har været<br />
gennemført systematiske tællinger af såvel ynglefugle som vinterfugle i fjorden siden 1978. Disse<br />
er indhentet (indtil 2003) fra Roskilde Fjord-portalen, Dansk Ornitologisk Forenings caretaker<br />
for Roskilde Fjord samt fra Frederikssund, Roskilde og Lejre kommuners overvågning af ynglefugle<br />
i Roskilde Fjord jf. /19-5//19-6/. Endvidere er der gennemført feltundersøgelser i 2008<br />
med det formål at afdække særlige forekomster af ynglefugle på land i undersøgelsesområderne.<br />
Det hele er indledningsvis afrapporteret i kortlægningsrapporterne /19-5//19-6/. Da der er<br />
fremkommet nye ynglefugledata for 2009 primo 2010 er disse først indarbejdet i forbindelse<br />
med de efterfølgende beskrivelser af fugle på udpegningsgrundlage.<br />
Der er ikke fundet bilag IV-arter inden for habitatområdet. Hverken arter som ´blot´ er på bilag<br />
IV eller arter som både er på bilag IV og som samtidig er en del af udpegningsgrundlaget for<br />
habitatområdet, f.eks. stor vandsalamander. Alle bilag IV-arter er derfor behandlet i kapitel 17,<br />
Plante og dyreliv udenfor Natura 2000.<br />
19.1.2 Konsekvensvurdering<br />
EF-Habitat- og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal være opfyldt<br />
for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus. Som et konkret mål for<br />
habitatnaturtypernes og de beskyttede fugle- og dyrearters tilstand i Danmark har Danmarks<br />
Miljø Undersøgelser udarbejdet en rapport, der beskriver ”kriterierne for gunstig bevaringssta-<br />
475
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
476<br />
tus’” /19-3/. Målet for de danske Natura 2000-områder er at opnå gunstig bevaringsstatus for<br />
alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderingen har derfor til formål<br />
at vurdere, hvordan disse kriterier påvirkes, og hvordan gunstig bevaringsstatus kan sikres.<br />
I den efterfølgende konsekvensvurdering af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er<br />
der taget udgangspunkt i kriterierne for gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som<br />
potentielt kan blive påvirket af en ny bro- eller tunnelforbindelse over Roskilde Fjord /19-2/<br />
/19-3/. Arbejdsmetoder for anlæg og drift er derfor analyseret for mulige effekter på beskyttede<br />
naturtyper og dyre- og plantearter. For hver naturtype og art beskrives påvirkningen af hver<br />
enkelt linjeføring samt de afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet. På denne baggrund<br />
vurderes hver enkelt påvirkning, og til sidst sammenlignes konsekvenserne af de enkelte<br />
linjeføringer for hver naturtype og art.<br />
Konsekvenser af linjeføringerne vurderes særskilt for anlægs- og driftsfase. Alle inddragede arealer<br />
behandles under anlægsfasen, og der skelnes mellem midlertidigt inddragede arealer til fx<br />
arbejdsområder og permanent arealinddragelse til vej-, bro- og tunnelanlæg m.v. Opmålte<br />
arealer er vejledende.<br />
19.1.3 Forslag til Natura 2000-plan<br />
I januar 2010 har By- og Landskabsstyrelsen udsendt et forslag til Natura 2000-plan for perioden<br />
2009-2015 for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov /19-26/. Som overordnet målsætning<br />
skal hvert Natura 2000-område sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper<br />
og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i det enkelte område. Mere konkret er der desuden<br />
opstillet et overordnet mål for, hvorledes området skal udvikle sig, både for at sikre områdets<br />
integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper /19-26/.<br />
I Natura 2000-området for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov er der specielt fokus på det<br />
meget store fjordområde. Området er et internationalt set vigtigt yngle- og rasteområde for store<br />
og artsrige forekomster af fugle, herunder sjældne og truede arter. Der er ligeledes et særligt<br />
fokus på de truede naturtyper kalkoverdrev (orkidélokaliteter), kalksandsoverdrev, surt overdrev,<br />
tidvis våd eng, rigkær og arten eremit samt den sjældne naturtype indlandssalteng.<br />
19.1.4 Natura 2000-område - udpegningsgrundlag<br />
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov indeholder<br />
en række naturtyper og arter, hvoraf kun nogle vil blive berørt af de undersøgte forslag<br />
til linjeføringer. Konsekvensvurderingen for plante- og dyreliv i fjorden og på land er derfor<br />
afgrænset til at behandle disse naturtyper og arter, som er angivet i oversigten i Tabel 19-1.<br />
Enkelte naturtyper, der ligger forholdsvis tæt på linjeføringerne, er ikke medtaget i konsekvensvurderingen,<br />
da der ikke vurderes at være en påvirkning af disse lokaliteter (kildevæld, hængesæk,<br />
ellesump). Stor vandsalamander er kun registreret udenfor Natura 2000 området, og påvirkning<br />
fra projektet vurderes i kapitel 17, Plante- og dyreliv uden for Natura 2000.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 19-1 Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 120, Roskilde Fjord og EF-<br />
Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Naturtyper og<br />
arter på udpegningsgrundlaget, der er registreret ved kortlægningen til nærværende VVMundersøgelse<br />
er angivet /19-5//19-6/. Ligeledes er det angivet, om der er en potentiel påvirkning<br />
af pågældende naturtyper eller arter af en eller flere af de mulige forslag.<br />
Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget<br />
Kode Navn<br />
Marine naturtyper<br />
1110 Sandbanker med lavvandet<br />
vedvarende dække af havvand<br />
1140 Mudder- og sandflader, der<br />
er blottet ved ebbe<br />
Registreret ved VVM<br />
(+/-)<br />
Potentiel påvirkning<br />
(+/-)<br />
+ + (S2, S3, S6)<br />
+ + (S2, S3)<br />
1150 *Kystlaguner og strandsøer + -<br />
1160 Større lavvandede bugter og<br />
vige<br />
Søer og vandhuller<br />
3140 Kalkrige søer og vandhuller<br />
med kransnålalger<br />
3150 Næringsrige søer og vandhuller<br />
med flydeplanter eller<br />
store vandaks<br />
3160 Brunvandede søer og vandhuller<br />
Vandløb<br />
+ + (N1, N2, S1, S2, S3, S6)<br />
+ -<br />
+ -<br />
+ -<br />
3260 Vandløb med vandplanter - -<br />
Terrestriske åbne naturtyper<br />
1210 Enårig vegetation på stenede<br />
strandvolde<br />
1220 Flerårig vegetation på stenede<br />
strande<br />
1230 Klinter eller klipper ved kysten<br />
1310 Vegetation af kveller eller<br />
andre enårige strandplanter<br />
mv.<br />
+ -<br />
- -<br />
- -<br />
+ -<br />
1330 Strandenge + + (N1, N2, S1, S2, S3, S6)<br />
6120 Meget tør overdrevs- eller<br />
skræntvegetation med kalkholdigt<br />
sand<br />
6210 Overdrev og krat på mere eller<br />
mindre kalkholdig bund<br />
6230 Artsrige overdrev eller<br />
græshede på mere eller mindre<br />
sur bund<br />
6410 Tidvis våd eng på mager eller<br />
kalkrig bund, ofte med blåtop<br />
6430 Bræmmer med høje urter<br />
langs vandløb eller skyggede<br />
- -<br />
+ + (S1, S2, S3)<br />
+ (Kølholm) -<br />
+ -<br />
+ -<br />
477
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
478<br />
Naturtyper og arter på udpegnings-<br />
grundlaget<br />
skovbryn<br />
Registreret ved VVM<br />
(+/-)<br />
Potentiel påvirkning<br />
7140 Hængesæk + -<br />
7220 *Kilder og væld på kalkholdigt<br />
(hårdt) vand<br />
(+/-)<br />
+ -<br />
7230 Rigkær + + (S2, S3, S6)<br />
Skov-naturtyper<br />
9110 Bøgeskov på morbund uden<br />
kristtorn<br />
+ -<br />
9130 Bøgeskov på muldbund + -<br />
9160 Ege- og blandskove på mere<br />
eller mindre rig jordbund<br />
- -<br />
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser - -<br />
91E0 *Elle- og Askeskove ved<br />
vandløb, søer og væld<br />
Arter (ikke fugle)<br />
+ -<br />
1014 Skæv vindelsnegl - -<br />
1084 *Eremit - -<br />
1166 Stor vandsalamander - a -<br />
1393 Blank seglmos - -<br />
1703 Mygblomst - -<br />
Fugle b<br />
Sangsvane (Tn) + +<br />
Havørn (Tn) + +<br />
Klyde (Y) + +<br />
Fjordterne (Y) + +<br />
Havterne (Y) + +<br />
Dværgterne (Y) c - +<br />
Knopsvane (T) + +<br />
Grågås (T) + +<br />
Troldand (T) + +<br />
Hvinand (T) + +<br />
Stor Skallesluger (T) + +<br />
Blishøne (T) + +<br />
a<br />
Stor vandsalamander er ikke registreret inden for Natura 2000-området, men i flere §3beskyttede<br />
vandhuller uden for området. Disse fund behandles i kapitel 17.<br />
b<br />
For fuglearter skelnes mellem arter der yngler i området (Y), trækfugle af international betydning<br />
(T) og trækfugle af national betydning (Tn).<br />
c<br />
Bemærk at dværgterne ikke med sikkerhed har ynglet i fjorden siden år 2000.<br />
19.1.5 Afværgeforanstaltninger<br />
I følge habitatbekendtgørelsens §7, stk. 2, skal det, for at et projekt kan opnå tilslutning fra de<br />
nationale myndigheder, sikres at det ikke skader Natura 2000-området /19-7/. I nærværende<br />
projekt er det typisk arealkravet i henhold til kriterier for gunstig bevaringsstatus, der påvirkes<br />
negativt. Hvis påvirkningen er midlertidig, gennemføres som udgangspunkt naturgenopretning<br />
på stedet, men hvor områder inddrages permanent, udpeges erstatningsnatur i forholdet 2:1<br />
(inddraget areal gange med to). Det eksakte areal af udpegningen foretages i detailprojekteringen<br />
og afhænger af de enkelte lokaliteters tilstand. Men ved at udpege et større areal end der
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
inddrages, er der rum for, at ikke al den oprettede natur opnår samme naturtilstand som de<br />
inddragede arealer. Erstatningsnaturen består dels af genopretning af udpegede lokaliteter inden<br />
for habitatområdet dels af oprettelse af ny strandeng langs nye kystlinjer.<br />
Ved planlægning af de samlede afværgeforanstaltninger for projektet er det forsøgt, at opnå en<br />
synergi-effekt mellem udlægning af erstatningsnatur og fuglearter der potentielt påvirkes af<br />
projektet. Ved udvælgelse af områder til oprettelse af ny fx strandeng fokuseres der dermed på<br />
områder, som kan anvendes af de mest truede arter i Roskilde Fjord. Dette er vurderet at være<br />
ynglefuglene på udpegningsgrundlaget: fjordterne, havterne, dværgterne og klyde. Da fuglenes<br />
eksisterende ynglelokaliteter er forringet i forhold til tidligere, vurderes det, at fx etablering af<br />
nye strandengsområder vil kunne forbedre muligheden for nye ynglelokaliteter.<br />
Da det færdige resultat af afværgeforanstaltninger ikke til fulde kan forudses, vil en efterfølgende<br />
overvågning være nødvendig med ca. ét års mellemrum i fem år. Dette forudsættes ved alle<br />
naturgenopretningstiltag samt ved udlægning af erstatningsnatur som er indarbejdet i de efterfølgende<br />
vurderinger.<br />
19.2 Linjeføringer<br />
I dette afsnit beskrives det relevante fysiske omfang af både anlægs- og driftsfase inden for Natura<br />
2000-området for hver linjeføring. For de fleste linjeføringer findes flere forslag der afviger<br />
fra hinanden ved tekniske detaljer i konstruktionerne som er beskrevet nedenfor. I mange tilfælde<br />
er konsekvenserne dog ens for forslagene for hver linjeføring.<br />
19.2.1 N1<br />
Linjeføring N1 består af en 4-sporet klap- eller svingbro anlagt på dæmninger ud fra kysterne.<br />
N1a og N1b er broteknisk ens og består af en dobbelt klapbro syd for den eksisterende bro med<br />
tilhørende dæmningsanlæg øst og vest for broen. Broen er en lavbro med en gennemsejlingsbredde<br />
på 37 meter. N1c er udformet som en svingbro syd for den eksisterende bro og vil få en<br />
gennemsejlingsbredde på 40 meter. Svingbroen udføres med en ca. 25 meter høj pylon og med<br />
trækkabler mellem brodæk og pylonens top.<br />
Dæmningen på østsiden af fjorden er ca. 140 meter lang, og på vestsiden er dæmningen ca.<br />
450 m lang. Funderingen af begge brotyper foretages med stålpæle, som rammes ca. 35 meter<br />
ned i fjordbunden fra en flåde.<br />
Ved gennemførelse af forslag N1 vil den eksisterende bro blive revet ned og dæmningerne fjernet.<br />
Det forventes, at arbejdet vil foregå ved kombination af arbejde fra søsiden og arbejde fra<br />
eksisterende tracé /19-19/. Nedrivningen af den eksisterende bro og dæmning vil frigive et lavvandet<br />
areal på ca. 17.000 m 2 .<br />
Der er projekteret med et regnvandsbassin på den vestlige side af Roskilde Fjord, som delvist er<br />
beliggende inde i Natura 2000-området. Bassinet udføres som en åben sø med flade skråninger,<br />
der tilpasses det omkringliggende terræn.<br />
Anlægsperioden for den strækning af linjeføring N1 der vedrører Natura 2000-områderne, er anslået<br />
til at vare 24 måneder /19-19/. Heraf vil aktiviteter med afgravning, ramning af pæle og<br />
anlæg af fundamenter vare ca. 4 måneder. Nedrivning af den gamle Kronprins Frederiks Bro og<br />
dæmninger er anslået at vare ca. 5 måneder.<br />
19.2.2 N2<br />
Ved linjeføring N2 suppleres den eksisterende bro og dæmning med en ny to-sporet bro og<br />
dæmning syd for den eksisterende. Anlægsmetoden er principielt den samme som for N1a og<br />
479
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
480<br />
N1b, dvs. at fundamentet er stålpæle, som rammes i fjordbunden. Anlægget er det mindst omfattende<br />
inden for Natura 2000-området, og der er ikke arbejdsområder beliggende inden for<br />
området.<br />
Anlægsperioden for den strækning af linjeføring N2, der vedrører Natura 2000-områderne, er<br />
anslået til at vare 17 måneder /19-19/.<br />
19.2.3 S1<br />
Den færdige højbro, S1, er 4-sporet og ca. 20 m bred med en gennemsejlingshøjde på 22 meter<br />
og en gennemsejlingsbredden på 50 meter. Broens toppunkt er 25 m over sejlrenden. Der bliver<br />
placeret i alt 22 bropiller, der hver har et grundareal på ca. 600 m 2 og en indbyrdes afstand på<br />
58 m. Der anlægges to bropiller i kystlinjen og tre på land. De øvrige bropiller er placeret i fjorden<br />
og afstanden mellem bropillerne er 58 m. Broen når ned i terrænniveau ca. 170 m og 80 m<br />
inde på henholdsvis øst og vest siden af Roskilde Fjord, og den forløber således henover den<br />
terrestriske del af Natura 2000-området. I kystlinien har broen en højde på ca. 8 m over terræn.<br />
Som for de nordlige forslag skal der rammes stålpæle i bunden, som bagefter armeres og udstøbes<br />
med beton. Anlægsarbejdet kræver etablering af en kanal ud for Tørslev Hage, samt et<br />
midlertidigt kajanlæg ud for Marbæk. På østsiden af Roskilde Fjord placeres i anlægsfasen et arbejdsområde,<br />
der delvist ligger på land og delvist strækker sig ud i fjorden, og på vestsiden af<br />
fjorden etableres et mindre arbejdsområde på land.<br />
På Tørslev Hage placeres et regnvandsbassin, B3, som bl.a. opsamler vejvand fra broen. Vandet<br />
fra regnvandsbassinet afledes til Roskilde Fjord via en ledning mod syd gennem Natura<br />
2000-området. I nærheden af Tørslev anlægges yderligere et bassin, B2, der også afleder til<br />
fjorden via en ledning gennem Natura 2000-området.<br />
Anlægsperioden for den strækning af linjeføring S1 der vedrører Natura 2000-området, er anslået<br />
til at vare 35 måneder /19-19/. Perioden omfatter ramning af pæle og udførelse af fundamenter,<br />
der skønnes at vare ca. otte måneder.<br />
19.2.4 S2<br />
Den korte tunnel, S2, er ca. 400 m lang. Tunnelramperne anlægges på dæmninger, der er ca.<br />
50 m brede og ca. 200 m og 400 m lange ved hhv. Marbæk og Tørslev Hage. Det nye vejanlæg<br />
er firesporet og ca. 28 m bredt. Tunnelen etableres som sænketunnel (forslag S2a) eller cut and<br />
cover tunnel (forslag S2b).<br />
I S2a, sænketunnelforslaget, er bygningsmetoden i korte træk, at tunnelelementerne støbes i<br />
en tørdok og herfra bugseres ud til linjeføringen. Her sænkes tunnelelementet ned i en vådt udgravet<br />
rende og samles med tidligere nedsænkede tunnelelementer. Anlægsarbejdet er estimeret<br />
til at vare ca. 42 måneder.<br />
For "cut-and-cover”-løsningen, S2b, rammes en spuns uden om arbejdsområdet, og vandet<br />
drænes fra arbejdsområdet. Derefter graves renden til tunnelen tør, tunnelelementerne støbes<br />
og erosionssikres, hvorefter spunsen fjernes. Anlægsarbejdet er lidt længere end for sænketunnelløsninger,<br />
ca. 44 måneder.<br />
På østsiden af Roskilde Fjord etableres der et midlertidigt arbejdsområde, som påvirker Natura<br />
2000-området langs 70-100 m af kysten. På vestsiden inddrages ikke Natura 2000 område til<br />
arbejdsområde, men en strækning på 40 m af kysten påvirkes ved etablering af dæmning, som<br />
afgrænser arbejdsområdeområder til spuns og tunnelrampeopbygning.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
De nye tunnelramper konstrueres med en så flad hældning ned mod fjorden som mulig tæt ved<br />
kysten og med det øverste lag substrat hentet fra afgravning på land, hvor vejen krydser strandengen.<br />
Ligesom ved S1 placeres der ét regnvandsbassin på Tørslev Hage og ét nærmere Tørslev som<br />
begge udleder til Roskilde Fjord via rørledninger der anlægges gennem Natura 2000-området.<br />
Grundvandssænkning<br />
Ved anlæg af S2a og S2b sænkes grundvandsspejlet betydelig i en periode anslået til ca. 42<br />
måneder. Dette kan have konsekvenser for naturen i fjorden samt langt ind i landet.<br />
Metoden til at vurdere effekten af grundvandssænkning på habitatnaturtyper på land følger en<br />
grundvandsmodel, hvor de geologiske forhold i området bl.a. er modelleret, og truede områder<br />
udpeget (jf. kapitel 14, Grundvand). Om grundvandssænkningen slår igennem på overfladen og<br />
udtørrer nogle af de våde naturtyper afhænger af tilstedeværelsen af permeable sandlag og af<br />
kontakten mellem lokalitetens vandspejl og det øvre grundvandsspejl, der risikerer at blive påvirket.<br />
Det er kun våde naturtyper som fx moser og kær, der potentielt vil blive påvirket af denne<br />
grundvandssænkning, og vurdering af effekten er givet i de respektive afsnit (strandeng 19.6,<br />
rigkær 19.8).<br />
En eventuel sænkning af det sekundære grundvandsspejl kan afværges, hvor det påvirker sårbare<br />
naturtyper. Dette gøres ved reinfiltration af det oppumpede vand ned i kalkmagasinet eller<br />
ned i det øvre sandmagasin som beskrevet i kapitel 14, Grundvand.<br />
19.2.5 S3<br />
Den lange sænketunnel kommer op til overfladen 300 m og 200 m inde på land på henholdsvis<br />
øst- og vestsiden af fjorden, og den påvirker dermed ikke Natura 2000-områderne i driftsfasen.<br />
Som for S2 findes et sænketunnelforslag, S3a, hvor tunnelelementer støbes i en tørdok og herfra<br />
bugseres ud til linjeføringen. Her sænkes tunnelelementet ned i en udgravet rende og samles<br />
med tidligere nedsænkede tunnelelementer. Ligeledes findes et "cut-and-cover"-forslag, S3b,<br />
hvor der rammes en spuns uden om arbejdsområdet, og vandet drænes fra arbejdsområdet.<br />
Derefter graves renden til tunnelen tør, tunnelelementerne støbes og erosionssikres, hvorefter<br />
spunsen fjernes, og fjordvandet dækker tunnellen.<br />
Anlægsperioden er anslået til at vare 48 måneder /19-19/, hvoraf den vestlige tilslutning varer<br />
18 måneder, og den østlige tilslutning samt arbejde i fjorden spænder over hele perioden.<br />
Der placeres ét regnvandsbassin på Tørslev Hage og ét nærmere Tørslev, som begge udleder til<br />
Roskilde Fjord via, rørledninger der anlægges gennem Natura 2000-området.<br />
Grundvandssænkning<br />
I anlægsfasen skal der graves en rende gennem Natura 2000-området på begge sider af fjorden,<br />
hvori der spunses og grundvandssænkes i 42 måneder. Metode til lokalisering af påvirkning<br />
følger beskrivelse for linjeføring S2.<br />
19.2.6 S6<br />
Den lange borede tunnel kommer op af tunnelportalerne på land hhv. ca. 800 m og 1,3 km fra<br />
kysten på henholdsvis øst- og vestsiden af fjorden. Anlægsfasen er projekteret til at vare 44<br />
måneder, hvoraf der foretages grundvandssænkninger i 42 måneder, hvilket potentielt påvirker<br />
481
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
482<br />
naturtyper i Natura 2000-området. Metode til lokalisering af påvirkning af grundvandssænkning<br />
på land følger beskrivelse givet for linjeføring S2.<br />
Grundvandsænkningen vil medføre udledning af næringsstoffer til fjorden, men i driftsfasen vil<br />
der ikke være nogen effekter af tunnelens fysiske tilstedeværelse på det marine miljø.<br />
19.2.7 Kvælstofemission<br />
I forbindelse med anlægs- og driftsfase udledes kvælstofoxider fra entreprenørmaskiner, køretøjer<br />
og pramme. Størstedelen af udledningen finder sted i forbindelse med transport af materialer<br />
til arbejdspladserne samt transport af jord fra arbejdspladserne, hvilket hovedsageligt foregår<br />
uden for Natura 2000-området. I Natura 2000-området udledes der i anlægsfasen 10-40 ton<br />
NO x for forslagene, hvilket svarer til 4-11 ton N. Udledningen er højst for tunnelforslagene på<br />
grund af meget transport af sediment med pramme til klapplads uden for fjorden (Figur 19-1, se<br />
også kapitel 11, luft og klima). Udledningen er fordelt over hele anlægsperioden, som varer 3-4<br />
år.<br />
I driftsfasen er der estimeret en årsdøgnstrafik i år 2018 for de nordlige løsninger på ca. 28.000<br />
og for de sydlige ligger den på 19.000, idet den eksisterende bro bevares /19-19/. For de sydlige<br />
forslag aflastes den blivende nordlige forbindelse med en trafikmængde svarende til estimeret<br />
årsdøgnstrafik for de sydlige forslag.<br />
Natura 2000-området har i dag en kvælstofdeposition fra luften på 11-19 kg N/ha/år afhængig<br />
af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed /19-26/. Omtrent halvdelen af<br />
det nedfaldne kvælstof kommer fra husdyrbrug (primært NH 3) og halvdelen fra trafik og industri<br />
(kvælstofoxider, NO x). Den årlige udledning af kvælstofoxider for hele Frederikssund Kommune<br />
er på ca. 135 ton NO x.<br />
ton NOx/N<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
t NOx<br />
t N<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Forslag<br />
Figur 19-1 Samlet kvælstoxid-emission i Natura 2000-området i anlægsfasen for enkelte forslag.<br />
Der er ikke foretaget modellering af spredning og nedfald af kvælstof i landskabet i nærværende<br />
projekt, men ud fra undersøgelser omkring andre danske mortorveje og OML-modellering af
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
kvælstofdeposition for den nye motorvejsstrækning ved Kliplev-Sønderborg, kan gives en kvalificeret<br />
vurdering. Ved Kliplev-Sønderborg motorvejen regnes med en trafikbelastning på ca.<br />
15.000 køretøjer, hvilket fører til en kvælstofbelastning på 0,5 kg/ha/år på selve vejen.<br />
Kvælstofdepositionen falder eksponentielt med stigende afstand fra midterrabatten, og og størstedelen<br />
af nedfaldet finder sted inden for en afstand på ca. 500 m fra midterrabatten /19-20/.<br />
Ved Kliplev-Sønderborg motorvejsstrækningen på 23 km er der estimeret en årlig NO x emission<br />
i driftsfasen på ca. 187 t. Sammenholdt med den estimerede trafikbelastning for henholdsvis de<br />
nordlige og sydlige forslag i nærværende projekt vil det betyde en årlig kvælstofoxidemission på<br />
ca. 15 t NO x per km i nord og ca. 10 t NO x per km i syd.<br />
Konsekvensvurdering - kvælstofemission<br />
Det antages, at kvælstofemissionen i Natura 2000-området udledes over et stort område, der<br />
strækker sig fra de sydlige forslag til Natura 2000-områdets nordgrænse. Desuden antages<br />
størstedelen af emissionen at blive ført med den dominerende vestenvind ud af området. Derfor<br />
er der nogen usikkerhed forbundet med at vurdere de direkte effekter af kvælstofemission på de<br />
enkelte naturtyper, og en generel vurdering gives derfor i dette afsnit.<br />
For broforslagene (N1, N2, S1) er kvælstofemissionen i anlægsfasen på omkring 4 t fordelt over<br />
2-3 år. Da kvælstofoxider generelt transporteres langt før de afsættes på overflader af jord og<br />
vegetation /19-27/, vurderes udledningen ikke at have nogen effekter på habitatnaturtyper i det<br />
pågældende Natura 2000-område.<br />
For tunnelforslagene (S2, S3, S6) er kvælstofemissionen på op til 18 t fordelt over en anlægsfase<br />
på op til 4 år. Cirka en tredjedel heraf stammer fra transport med pramme og fordeles således<br />
over et stort område, hvor det vurderes ikke at være muligt at spore en effekt. Af andelen<br />
der udledes fra arbejdspladser i fjorden antages størstedelen at blive ledt væk med vinden, og<br />
en mindre mængde kvælstof vurderes at blive nedfældet lokalt. Dette kan potentielt føre til næringsberigelse<br />
af naturtyper omkring tunnelforslagene. I fjorden kan det medføre opblomstring<br />
af alger og plankton og reduceret lysgennemtrængning i vandsøjlen. En sådan påvirkning vil i<br />
givet fald være midlertidig, og næringsbalancen vil genoprettes efter anlægsfasens afslutning.<br />
På land udgøres størstedelen af naturen omkring de sydlige forslag af strandeng, som ikke er en<br />
kvælstoffølsom naturtype. Der ligger dog også enkelte kvælstoffølsomme naturtyper, men det<br />
vurderes, at der ikke vil forekomme en betydelig kvælstofdeposition i anlægsfasen, som vil kunne<br />
medføre vegetationsændringer.<br />
I driftsfasen vil der for de nordlige forslag ikke være en væsentlig forøgelse af kvælstofemissionen<br />
fra trafik, og da der ikke forekommer kvælstoffølsomme naturtyper langs tracéet, vurderes<br />
der ikke at være en påvirkning af Natura 2000-området. I området for de sydlige løsninger tilføres<br />
en ny trafikbelastning med medfølgende kvælstofemission. Det vurderes at den lokale Ndeposition<br />
omkring vejen vil være så lav, at der ikke kan spores en påvirkning i vegetationen.<br />
Det mest kvælstoffølsomme område, som vejen passerer, er et kalkoverdrev på Tørslev Hage,<br />
som ikke vurderes at ville blive påvirket af kvælstofemissionen. Ved etablering af et af de sydlige<br />
forslag vil trafikken over den eksisterende nordlige bro blive tilsvarende reduceret, hvilket vil<br />
medføre en mindre kvælstofemission i dette område, end det er tilfældet i dag. Dette vurderes<br />
dog ikke at have nogen betydning for Natura 2000-området som ikke rummer kvælstoffølsomme<br />
naturtyper på denne strækning.<br />
19.3 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110)<br />
Naturtype 1110 forekommer fra Nordsøen til Østersøen, og er derfor udsat for markant forskellige<br />
saltkoncentrationer. Naturtypen er kendetegnet ved at have ustabilt substrat (omlejring),<br />
pga. de strømmæssige forhold og bølgeslag. Naturtypen sandbanker kan inddeles i tre undertyper<br />
alt efter dybdeforhold og bølgeeksponering, hvor der vil være stor forskel i biologien tilknyt-<br />
483
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
484<br />
tet området. På lavt vand med relativ lille eksponering vil der kunne vokse vegetation, hvorimod<br />
omlejringen af substratet på mere eksponerede lavvandende områder vil betyde, at undervandsvegetation<br />
ikke kan etablere sig. Endelig ligger nogle af de mindre eksponerede områder<br />
så dybt, at lysforhold er for dårlige til at der kan vokse planter.<br />
Vegetationen tilknyttet naturtypen er almindeligvis havgræssamfund, med ålegræs som den<br />
dominerende art. Bundfaunaen tilknyttet brakke områder som Roskilde Fjord tilhører lavtvandsamfundet<br />
(Macoma-samfundet) samt Nordsøsamfundet (Venus-samfundet), men blåmusling<br />
og sandmusling er også almindelige arter tilknyttet naturtypen i Roskilde Fjord.<br />
Bevaringsstatus for naturtype 1110 er ikke beskrevet, hverken nationalt eller lokalt, da sandbankernes<br />
store forskellighed i sedimentsammensætning og biologisk indhold besværliggør en<br />
eksakt biologisk vurdering. Generelt er miljøtilstanden i de kystnære og åbne indre marine områder<br />
vurderet til at være utilfredsstillende /19-2/.<br />
Af væsentlige trusler for naturtypen kan nævnes eutrofiering, som kan medføre en opblomstring<br />
af plankton i vandfasen eller epifytter på planterne, hvilket potentielt kan bortskygge bundvegetationen.<br />
Fiskeri med slæbende redskaber, sugning af sandforekomster, anlæg af vindmølleparker,<br />
miljøfremmede stoffer som fx giftige bundmalinger, marin akvakultur i form af fiskeopdræt<br />
eller muslingebrug er ligeledes potentielle trusler, og invasive fremmede arter kan også tænkes<br />
at påvirke naturkvaliteten.<br />
Et andet problem kan være sedimentspild, som kan begrave dyr og planter. Sedimentomlejringer<br />
på lavt vand er en del af naturtypens karakteristika, men store aflejringer vil kunne dræbe<br />
planter og dyr, hvorimod mindre mængder kan være med til at nedsætte produktiviteten for<br />
planterne i en periode.<br />
Naturtype 1110 er den næstmest almindelige naturtype i Roskilde Fjord og udgør 5,7 % (599<br />
ha) af det samlede areal (Kort 19.1A og B). I Løbet er der en række sandbanker på østsiden af<br />
fjorden, hvoraf Kalvø rev og Kildegrund er de mest markante.<br />
I forslag til naturplan for Natura 2000-området er der ingen kortlægning af marine naturtyper,<br />
men prognosen for sandbanker er vurderet ud fra bedste tilgængelige viden /19-26/. På grund<br />
af trusler som næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer og fiskeri med slæbende redskaber ved<br />
bunden er prognosen for naturtypen vurderet ugunstig. Som indsats for at forbedre prognosen<br />
nævnes tiltag via vandplanen, samt at der skal arbejdes mod gunstig bevaringsstatus. Som virkemidler<br />
for at forbedre vandkvaliteten i Roskilde Fjord er det især 10 m randzoner langs vandløb<br />
og søer og brug af efterafgrøder samt andre landbrugsmæssige driftsændringer, der er sat<br />
til at reducere kvælstoftilførslen /19-61/. Tidsfristen for målopfyldelse er imidlertid forlænget<br />
med begrundelse i tekniske årsager.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 19-2 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for naturtype 1110 /19-2/.<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus – Sandbanker (1110)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal Arealet af naturtypen skal være stabilt eller stigende.<br />
Struktur og funktion<br />
Vandets klarhed Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende<br />
Næringsstofniveau i vandsøjlen Koncentrationen af næringssalte i vandsøjlen skal være<br />
stabil eller faldende<br />
Bentisk vegetation Artsdiversiteten af bentisk vegetation skal være indenfor<br />
den forventede variationsbredde i Danmark, og antallet af<br />
arter skal fastholdes eller øges. Desuden skal dybdeudbredelsen<br />
af den bentiske vegetation (dækningsprocent i en<br />
given dybde) være stabil eller stigende.<br />
Makrofauna Makrofaunaens artssammensætning skal være indenfor<br />
den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.<br />
Individtætheden og biomassen skal fastholdes eller være<br />
stigende<br />
Uforstyrret havbund Arealet af uforstyrret havbund med sammenhængende<br />
arealer af bentisk vegetation og følsomme faunaarter skal<br />
være stabilt eller stigende<br />
Miljøfremmede stoffer i biota og<br />
sediment<br />
Karakteristiske arter<br />
Bestandsindeks for karakteristiske<br />
arter<br />
Koncentrationen i sedimentet skal fastholdes eller mindskes.<br />
Reproduktionseffekter på snegle skal også fastholdes<br />
eller mindskes.<br />
Bestandsindeks for hver tilstedeværende, karakteristiske<br />
art skal på lang sigt opretholdes på stabilt eller stigende<br />
niveau. Svingninger er dog naturlige og i særlige tilfælde<br />
kan tilbagegang accepteres/målsættes.<br />
19.3.1 Nordlige forslag<br />
For de nordlige forslag findes det nærmeste område af naturtype 1110 på østsiden af fjorden ca.<br />
400 meter syd for den eksisterende bro (Figur 19-2). Området strækker sig sydpå, breder sig<br />
ud og ender i Kalvø rev og Kildegrund, som ligger udfor Frederikssund Sydby.<br />
Området med naturtype 1110 syd for den eksisterende bro er forholdsvis lavvandet og overvejende<br />
mindre end 3 meter dybt. Ud mod sejlrenden stiger dybden. Vegetationen tilknyttet området<br />
består af spredte bevoksninger med ålegræs, hvor den største dækningsgrad (10-40 %)<br />
findes på 1-3 meters dybde. Desuden er der meget spredt bevoksning af alm. havgræs (< 5%)<br />
og alger. Bundfaunaen domineres antalsmæssigt af dyndsnegl og vægtmæssigt af blåmuslinger<br />
og sandmuslinger.<br />
19.3.1.1 Konsekvensvurdering af N1 forslagene<br />
Forskellen på de tre forslag N1a, N1b, og N1c består i konstruktionstekniske detaljer, der ikke<br />
har nogen betydning for omfanget af anlægsarbejdet i fjorden. De tre forslag vurderes derfor<br />
samlet som N1 i de efterfølgende afsnit.<br />
485
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
486<br />
Figur 19-2 Kort over marine habitatnaturtyper omkring forslag N1.<br />
Anlæg<br />
Ved anlæg af forslag N1 inddrages der ikke areal af naturtypen sandbanker (1110).<br />
Gravespildet ved N1 er begrænset, da bropillerne rammes ned og der kun skal afgraves 10.000<br />
m 3 i forbindelse med anlæg af dæmningerne. I alt regnes med et 3 % spild ved gravningen og<br />
1 % ved lastning af pramme, der transporterer sedimentet væk, hvilket svarer til et samlet spild<br />
på ca. 400 m 3 .<br />
Modellering viser at effekten af sedimentspildet er minimal (se kapitel 19, Fjorden). I de 3 dage<br />
arbejdet varer, optræder der sedimentkoncentrationer på 10 – 20 mg/l i et ca. 5 ha stort område<br />
omkring selve gravefeltet og 5-10 mg/l i et dobbelt så stort område. De maksimale aflejringstykkelser<br />
på 0,5 - 5 mm findes i et område på 10 ha omkring gravefeltet. Påvirkningen er<br />
kortvarig og ikke særlig intensiv og den adskiller sig ikke i hverken intensitet eller varighed væsentligt<br />
fra naturlige resuspensions-hændelser i forbindelse med blæst og bølger. Det vurderes<br />
dermed at sedimentspild ved gravearbejdet ikke vil påvirke naturtypen sandbanker.<br />
Måling af næringsfrigivelse fra overfladesedimentet nær linjeføring N1 viser, at der frigives 60<br />
ug kvælstof og 6 ug fosfor per liter spildt sediment, svarende til hhv. 25 g kvælstof og 2,5 g fosfor<br />
for det samlede spild på 400 m 3 . En så lille mænge vurderes at være ubetydelig for det marine<br />
miljø og sandbanker (1110) specifikt.<br />
Sedimentets øjeblikkelige iltforbrug udgør ca. 17 mg O 2 per liter sediment, hvilket stort set svarer<br />
til iltindholdet i to liter vand. Dvs. at iltforbruget i de 400 m 3 sediment svarer til iltindholdet i<br />
800 m 3 vand. Da vandføringen under broen normalt svinger mellem ± 2-400 m 3 /s og sedimentets<br />
iltforbrug fordeles over 3 dage, er det ikke sandsynligt, at der kan opstå iltsvind i forbindelse<br />
med gravearbejdet. Selv ved fuldstændig strømstille vil gravemaskinen producere tilstrækkelig<br />
med vandbevægelse til at undgå problemer.<br />
Samlet set vurderes hverken de fysiske eller biologiske forhold i de udpegede sandbanker<br />
(1110) at blive permanent påvirket af anlægsarbejdet for N1 forslagene.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Drift<br />
Den eksisterende bro er i dag flaskehalsen i vandskiftet mellem yder- og inderfjord, idet den repræsenterer<br />
det mindste tværsnitsareal i hele fjorden. En ændring af tværsnittet og dermed<br />
vandføringsevnen vil få konsekvenser for vandstand, saltholdighed, opholdstid, og næringsstofbalance<br />
især i den indre del af fjorden. Det er derfor tilsigtet, at opretholde uændrede gennemstrømningsforhold<br />
så vidt det er muligt.<br />
I de foreløbige designs af N1-forslagene kan der være en mindre ændringer i vandføringen (N1a<br />
og N1b), men ved optimering af fundamenter, bropiller m.v. i forbindelse med det detaljerede<br />
design vil dette blive justeret. Det vurderes dermed at der hverken er ændringer i vandskiftet<br />
eller ændringer i de lokale strømforhold for N1, som kan have betydning for miljøet omkring<br />
sandbanker.<br />
Der forventes en mindre tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fjorden i driftsfasen<br />
via vejvand (se kapitel 16, overfladevand). Tilførslen af miljøfremmede stoffer fra en nordlig<br />
linjeføring vurderes dog ikke at have negative konsekvenser for naturtypen sandbanker.<br />
Sammenfattende er der i driftsfasen for N1 ingen påvirkning af naturtypen sandbanker (1110).<br />
19.3.1.2 Konsekvensvurdering af N2 forslagene<br />
Figur 19-3 Kort over marine habitatnaturtyper omkring forslag N2.<br />
Anlæg<br />
Forslag N2 inddrager ikke areal af sandbanker (1110).<br />
Ved etableringen af N2 forslagene skal der afgraves 7.500 m 3 , svarende til et samlet gravespild<br />
på samlet 300 m 3 , hvilket er 100 m 3 mindre end for N1. Da bundmaterialet som opgraves er af<br />
samme type, som det var tilfældet for N1 løsningerne, og graveperioden den samme, vurderes<br />
det ligeledes for N2, at sedimentspildet hverken vil påvirke den fysiske eller biologiske struktur<br />
af sandbanker (1110). Ligeledes vil næringsfrigivelse fra gravespild, sedimentets iltforbrug og<br />
frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer være som beskrevet for N1.<br />
487
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
488<br />
Samlet set vurderes de fysiske og biologiske forhold i de udpegede sandbanker (1110) dermed<br />
ikke at blive påvirket af anlægsarbejdet for N2.<br />
Drift<br />
I den foreløbige konstruktion af N2 sker der en reduktion af vandføringsevnen gennem<br />
brotværsnittet på 1,7 %. Det vurderes at der kan kompenseres herfor ved optimering af det detaljerede<br />
design. Da broen bygges i forlængelse (hydraulisk set) af den eksisterende bro, der ikke<br />
ombygges, betyder det formodentlig, at kompensation vil bestå i en uddybning af den eksisterende<br />
sejlrende.<br />
For tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er vurderingen som beskrevet for N1.<br />
Sammenfattende vurderes der i driftsfasen for N2 ikke at være påvirkning af naturtypen sandbanker<br />
(1110).<br />
19.3.2 Sydlige forslag<br />
Syd for Frederikssund på østsiden af fjorden ligger et område med naturtypen sandbanker<br />
(1110) ca. 100 m nord for de sydlige forslag (Figur 19-4). Syd for forslagene ligger også et større<br />
område med sandbanker i en afstand på ca. 900 m.<br />
19.3.2.1 Konsekvensvurdering af S1 forslaget<br />
Figur 19-4 Kort over marine habitatnaturtyper omkring forslag S1.<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ikke areal af naturtypen sandbanker ved anlæg af S1.<br />
Gravespild for S1 opstår især ved udgravning til bropillefundamenterne i den vestlige og østlige<br />
side af fjorden. Gravearbejdet forventes udført ved hjælp af enten grab eller skovl, og der afgraves<br />
i alt 40.000 m 3 sediment. Sedimentspildet forventes at kunne begrænses til 4 % af det<br />
opgravede materiale svarende til ca. 1600 m 3 . Spildet er altså så begrænset, at aflejringstykkelsen<br />
kun vil overskride 2 cm helt lokalt ved gravestedet, og på de nærmeste sandbanker forventes<br />
en aflejring på op til 1 mm. Det vurderes derfor at sandbanker ikke påvirkes af gravespildet.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
I forbindelse med afgravningen vil det spildte sediment have et iltforbrug på i alt ca. 20 kg O 2.<br />
Det svarer til iltindholdet i 3-4000 m 3 fjordvand. Med en middelvandføring gennem brotværsnittet<br />
på omkring 200 m 3 per sekund vurderes denne påvirkning at være helt ubetydelig for fjorden<br />
og sandbanker specifikt.<br />
Sedimentspildet for forslag S1 er ca. 4 gange større end for de nordlige forslag. De indledende<br />
feltundersøgelser viste at koncentrationerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer var væsentligt<br />
lavere i de dybereliggende lag sammenlignet med overfladesedimentet, hvorfor opgravningen<br />
af de dybereliggende sedimenter og tilhørende spild ikke vil have nogen negativ effekt<br />
på tungmetalbelastningen af naturtypen sandbanker.<br />
Fra sedimentet der spildes under gravningen frigives ca. 10 kg kvælstof og ca. 0,4 kg fosfor.<br />
Denne næringstilførsel vurderes at være ubetydelig for fjorden og sandbanker specifikt.<br />
Sammenfattende vurderes der ikke at være skadelige påvirkninger ved anlæg af S1 for naturtypen<br />
sandbanker.<br />
Drift<br />
Gennemstrømningsforholdene i fjorden ændres ikke ved anlæg af en ny højbro, S1. Der forventes<br />
en mindre tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fjorden i driftsfasen via vejvand.<br />
Tilførslen af miljøfremmede stoffer vil lokalt omkring en sydlig linjeføring blive forøget,<br />
men jf. kapitel 16, overfladevand vurderes stofferne at blive fortyndet så hurtigt og tilstrækkeligt,<br />
at der ikke vil ske en negativ påvirkning af fjordens miljø, herunder naturtypen sandbanker.<br />
19.3.2.2 Konsekvensvurdering af S2 forslagene<br />
Figur 19-5 Kort over marine habitatnaturtyper omkring forslag S2.<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ikke areal af sandbanker ved anlæg af S2.<br />
S2a<br />
Sediment spild ved gravearbejde i anlægsfasen for S2a stammer især fra udgravning af tracéet i<br />
midten af fjorden. Gravearbejdet forventes udført ved brug af enten grab eller skovl, og der af-<br />
489
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
490<br />
graves i alt 295.000 m 3 . Sedimentspildet forventes at kunne begrænses til 4 % af det opgravede<br />
materiale, i alt ca. 12.000 m 3 . Modelberegninger viser at størstedelen af området mellem<br />
Skuldelev Strand og Kronprins Frederiks Bro, ca. 500 ha, bliver udsat for gennemsnitlige sedimentkoncentrationer<br />
på over 5 mg/l, svarende til at sigtdybden nedsættes til mindre end ca. 2<br />
meter i ca. en måned (se kapitel 17, Fjorden). Dette vil have betydning for de ålegræs- og andre<br />
plantesamfund, som findes på sandbanker (1110), hvor plantevæksten kan hæmmes ved<br />
mindre lysgennemtrængning i vandet. Som afværgeforanstaltning planlægges gravearbejdet<br />
derfor udført udenfor planternes vækstsæson, dvs. i perioden fra oktober til marts. Aflejring af<br />
sediment i et lag tykkere end 2 cm kan have betydning for fasthæftede bunddyr som fx blåmusling,<br />
der har svært ved at grave sig fri. I området omkring tunnelarbejdet forventes en aflejring<br />
på op til 5 cm (kapitel 17, Fjorden, Figur 17-28), og det vurderes dermed at blåmuslinger i dette<br />
område vil gå til. Arten vil dog hurtigt genetablere sig efter anlægsfasens afslutning. Ålegræs<br />
tåler også dårligt tilsvarende aflejringstykkelser, og her kan genetableringen tage flere år.<br />
I forbindelse med afgravningen vil det spildte sediment have et iltforbrug på i alt ca. 140 kg O 2.<br />
Det svarer til iltindholdet i 20.000 m 3 fjordvand. Med en middelvandføring gennem brotværsnittet<br />
på omkring 200 m 3 per sekund vurderes dette at være en ubetydelig påvirkning.<br />
Udgravningen til en kort sænketunnel, S2a, ligger i samme tracé som S1, og det opgravede sediment<br />
vil derfor have det samme lave indhold af både tungmetaller og miljøfremmede stoffer.<br />
Selv om den gravede sedimentmængde er større, vurderes spredningen af tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer, som for S1, derfor at være uden betydning for fjorden og sandbanker specifikt.<br />
I forbindelse med sedimentspildet ved afgravningen til tunnelen frigives ca. 140 kg opløst<br />
kvælstof og 1,2 kg fosfor i løbet af den ene måned gravearbejdet varer. Det forudsættes at<br />
gravning og sedimentspild sker i vinterhalvårethvor effekten vil være ubetydelig, ogsåpå<br />
plantesamfund tilknyttet sandbanker.<br />
Udpumpningen af grundvand i forbindelse med den nødvendige grundvandssænkning til<br />
tørholdelse af rampeanlæg og tørdok forventes at medføre udledning af ca. 6 t kvælstof fordelt<br />
over 34 måneder, hvoraf næsten 4 t udledes i løbet af anlægsfasens 2. år. Udledningen skal på<br />
kort sigt lægges til den øvrige kvælstofbelastning af fjorden, men på længere sigt vil den formentlig<br />
udlignes af en tilsvarende reduktion af den naturlige afstrømning til fjorden via grundvand<br />
og vandløb. I sommermånederne, hvor kvælstof begrænser planteplanktonproduktionen,<br />
vil udledningen betyde at planktonbiomassen stiger, og at sigtedybden og dermed<br />
lysgennemtrængningen til bunden reduceres. Dybdeudbredelse af ålegræs, der er lys- og ikke<br />
kvælstofbegrænset, vil potentielt reduceres med 2 - 4 cm. Den øgede næringssaltkoncentration<br />
kan betyde en øget vækst i sommerhalvåret af hurtigvoksende makroalger som søsalat,<br />
vandhår og krølhårstang og af epifytter på ålegræs i nærområdet. Udledningen af kvælstof er<br />
beskeden i forhold til den samlede belastning af fjorden og i forhold til at den samlede<br />
kvælstofbelastning kan variere med flere hundrede ton fra år til år.<br />
Sammenfattende udgør anlægsfasen for S2a en midlertidig påvirkning af kriterier for gunstig<br />
bevaringsstatus, der vedrører lysgennemtrængning samt næringsstoffer i vandsøjlen. Indirekte<br />
effekter af sedimentspildet kan blive forringet dybdeudbredelse af bentisk vegetation samt<br />
reduceret individtæthed af makrofauna (især blåmusling).<br />
S2b<br />
I anlægsfasen til S2b reduceres vandgennemstrømningen i fjorden med 4,4 %, svarende til en<br />
reduktion af saltindholdet i Roskilde Bredning på 0,39 %. Det svarer til at middelsaltkoncentrationen<br />
i Bredningen falder fra 13 ‰ til 12,95 ‰ i de ca. 12 måneder, som denne del af an-
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
lægsarbejdet varer, men da saltholdigheden i Roskilde Bredning varier naturligt mellem ca. 10<br />
‰ og 16 ‰, vurderes denne minimale ændring af saltholdigheden ikke at have betydning for<br />
de marine naturtyper inkl. sandbanker.<br />
Ved anlæg af cut-and-cover løsningen, S2b, etableres en spunsvæg uden om den kommende<br />
tunnel, og hovedparten af afgravningen foregår således tørt uden spild til fjorden. Den samlede<br />
afgravningsmængde udgør 50.000 m 3 . Spildet kan begrænses til 4 %, og mængde og spredningsbillede<br />
svarer nogenlunde til højbroløsningen S1. Påvirkningen fra sedimentspild vurderes<br />
derfor som ved S1 ikke at have nogen betydning for sandbanker. Tilsvarende er der heller ingen<br />
betydelig påvirkning fra iltforbrug i sedimentet, frigivelse af tungmetaller, miljøfremmede stoffer<br />
eller næringsstoffer fra sedimentet.<br />
Som følge af grundvandsænkning udledes i alt 7 t kvælstof fordelt over 39 måneder. Det er omtrent<br />
samme mængde som for S2a, og konsekvensvurderingen er derfor som beskrevet for dette<br />
forslag.<br />
Sammenfattende udgør anlægsfasen for S2b en mindre påvirkning på sandbanker end S2a. Kun<br />
tilførsel af næringsstoffer til fjorden i forbindelse med grundvandssænkningen har midlertidige<br />
konsekvenser af betydning for kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtypen.<br />
Drift<br />
På grund af dæmningsanlæg på begge kyster reduceres gennemstrømningen i fjorden permanent<br />
med 0,4 %, svarende til en reduktion i saltindholdet i Roskilde Bredning på 0,05 %. Det<br />
svarer til at middelsaltkoncentrationen på ca. 13 ‰ reduceres til 12,9935 ‰. Saltindholdet i<br />
Roskilde Bredning varier naturligt mellem ca. 10 ‰ og 16 ‰, og den estimerede ændring vurderes<br />
derfor ikke at have betydning for fjordens miljø.<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fjorden i driftsfasen via vejvand vurderes<br />
som beskrevet for S1.<br />
Samlet set vurderes driftsfasen for S2 ikke at have konsekvenser for naturtypen sandbanker.<br />
491
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
492<br />
19.3.2.3 Konsekvensvurdering af S3 forslagene<br />
Figur 19-6 Kort over marine habitatnaturtyper omkring forslag S3.<br />
Anlæg<br />
S3a<br />
Afgravningsmængderne for S3a vil være cirka 45 % større end for S2a. Det vil sige at 480.000<br />
m 3 graves væk og der regnes med et spild på 19.000 m 3 . Aflejring af sediment på vegetation og<br />
bundfauna vil dermed være større end for S2a, men med forudsætning i at gravearbejdet udføres<br />
i vinterhalvåret vurderes påvirkningen ikke at have væsentlig betydning for bentisk vegetation<br />
i andet end et nærområde, hvor aflejringen overstiger 1 - 2 cm. Bundfaunaen (især blåmusling)<br />
på sandbankeområdet nord for forslaget kan tilsvarende blive begravet i et så tykt lag<br />
sediment at de ikke kan grave sig op og dermed går til. Muslingerne vil dog hurtigt genetablere<br />
sig efter anlægsfasens afslutning.<br />
Iltforbrug i sedimentet samt frigivelse af tungmetaller, miljøfremmede stoffer samt næringsstoffer<br />
fra det udgravede sediment vurderes at have samme ubetydelige konsekvenser for sandbanker<br />
som beskrevet for S2a, såfremt gravearbejdet udføres i vinterhalvåret.<br />
Som følge af grundvandsænkning udledes i alt 11 t kvælstof fordelt over 42 måneder. Dette forårsager<br />
potentielt en stigning i planktonbiomassen og fald i sigtedybden og dermed<br />
lysngennemtrængningen til bunden. Dette kan betyde at dybdeudbredelsen af ålegræs, der er<br />
lys- og ikke kvælstofbegrænset, vil reduceres med op til 4-5 cm i den nordlige del af løbet,<br />
blandt andet i områder med sandbanker. Påvirkningen ligger indenfor den naturlige variation for<br />
kvælstoftilførsel til fjorden, og på længere sigt forventes det, at næringsstofbalancen udlignes,<br />
idet tilstrømningen formentlig vil være tilsvarende lavere i de efterfølgende år.<br />
Sammenfattende påvirker anlægsfasen for S3a midlertigt kriterierne for gunstig bevaringsstatus<br />
for sandbanker der vedrører lysgennemtrængning samt næringsstoffer i vandsøjlen. Indirekte<br />
effekter af grundvandssænkning samt sedimentspild kan derudover blive forringet<br />
dybdeudbredelse af bentisk vegetation (ålegræs) samt individtæthed af makrofauna (især<br />
blåmusling).
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
S3b<br />
Anlæg af S3b ved 'cut and cover' metode medfører, at man stort set kan undgå våde udgravninger<br />
og dermed reducere sedimentspildet betragteligt. Våde udgravninger knytter sig udelukkende<br />
til arbejder på den østlige side af fjorden ved dæmning og arbejdsplads, samt på den<br />
vestlige side af fjorden ved dæmning. Samlet set graves 20.000 m 3 væk, hvilket medfører et<br />
spild på ca. 800 m 3 . Spildet er altså så begrænset, at det ikke vil påvirke vegetation eller bundfauna<br />
på sandbanker.<br />
Iltforbrug i sedimentet samt frigivelse af tungmetaller, miljøfremmede stoffer eller næringsstoffer<br />
fra det udgravede sediment vurderes ikke at påvirke sandbanker.<br />
Som følge af grundvandsænkning udledes i alt 13 t kvælstof fordelt over 42 måneder. Dette<br />
vurderes at kunne give lokale effekter, der dog ikke vil kunne skelnes fra den naturlige variation<br />
i fjorden. Konsekvenser for sandbanker er som beskrevet for S3a.<br />
Sammenfattende udgør anlægsfasen for S3b en mindre påvirkning af naturtypen sandbanker.<br />
Kun tilførsel af næringsstoffer fra grundvandssænkningen har betydelige konsekvenser for kriterier<br />
for gunstig bevaringsstatus.<br />
Drift<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fjorden i driftsfasen via vejvand vurderes<br />
som beskrevet for S1.<br />
Samlet set vurderes driftsfasen for S3 ikke at have konsekvenser for naturtypen sandbanker.<br />
19.3.2.4 Konsekvensvurdering af S6 forslaget<br />
Figur 19-7 Kort over marine habitatnaturtyper omkring forslag S6.<br />
Anlæg<br />
Anlægsperioden for den borede tunnel er anslået til 42 måneder, og det er nødvendigt at grundvandsænke<br />
i hele perioden. Det vil sige, at der i alt udledes 21 t kvælstof fordelt over 42 måneder.<br />
Effekten heraf kan forventes i stort set hele Roskilde Fjord, hvor en øget kvælstofkoncentration<br />
vil føre til øget plankton biomasse, nedsat sigtedybde og dermed forringet vækst for<br />
493
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
494<br />
bentisk vegetation. Der er potentielt en reduktion af dybdeudbredelsen af bundvegetation på 6-<br />
9 cm i Løbet og noget mindre i Roskilde og Frederikssund Bredninger. Der er således ved denne<br />
ene påvirkning midlertidige konflikter med flere af kriterierne for gunstig bevaringsstatus for naturtypen<br />
sandbanker.<br />
Drift<br />
Tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fjorden i driftsfasen via vejvand vurderes<br />
som beskrevet for S1.<br />
19.3.3 Afværgeforanstaltninger for sandbanker (1110)<br />
De fleste påvirkninger fra anlæg og drift af en ny fjordforbindelse på naturtypen sandbanker er<br />
problematiske at afværge. Den eneste afværgeforanstaltning, som der dermed er forudsætning<br />
for i vurderingerne ovenfor, er at gravearbejdet i forbindelse med etablering af tunnel udføres i<br />
vinterhalvåret. Herved spredes det spildte sediment af strøm og bølger og bundfælder imens<br />
planterne ikke vokser. En midlertidig reduktion af sigtedybden har derfor ingen betydning for<br />
plantevæksten. Der kan dog stadig være en påvirkning af bundvegetation og -fauna som 'begraves'<br />
under et flere cm tykt sediment i nærområdet, hvilket er mere end fasthæftede dyr som<br />
for eksempel blåmuslinger kan tåle. Blåmuslinger kan dog hurtigt kolonisere den nye overflade<br />
og dermed genetablere sig.<br />
Tilførslen af næringsstoffer i forbindelse med grundvandssænkning kan ikke undgås, men udlignes<br />
dog noget på længere sigt, ved en relativt lavere næringstilførsel fra oplandet i den efterfølgende<br />
periode.<br />
19.3.4 Sammenligning af forslagene<br />
De nordlige forslag ligger længere fra områder med naturtypen sandbanker, og da anlægsarbejdet<br />
tilmed her er mindre omfattende, har de nordlige forslag færre konsekvenser for naturtypen<br />
end de sydlige forslag.<br />
I anlægsfasen for de sydlige tunnelforslag (S2, S3 og S6) er der konsekvenser i forbindelse med<br />
sedimentspild og grundvandsænkning. Sedimentspildet vil ved anlægsperioden for sænketunnel<br />
være så omfattende, at det vurderes, at kolonier af bundlevende makrofauna vil blive begravet<br />
med et så tykt lag sediment, at de ikke kan grave sig fri og dermed går til. Dette gælder især<br />
for blåmuslinger. Ved grundvandsænkning udledes store mænger kvælstof fra næringsrigt<br />
grundvand, hvilket vurderes at øge næringsstofniveauet i vandsøjlen og medføre øget planktonbiomasse,<br />
nedsat sigtedybde i vandet og dermed reduceret dybdeudbredelse af bentisk vegetation.<br />
De disse påvirkninger er midlertidige.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 19-3 Mulige påvirkninger af alle linjeføringer for de enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
for sandbanker (1110). De viste påvirkninger kan ikke afværges, men det skal bemærkes at<br />
påvirkninger i anlægsfasen er midlertidige og ikke medfører skadelige virkninger på naturtypen.<br />
Kriterier for gunstigbevaringsstatus<br />
(1110)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal<br />
Struktur og funktion<br />
Vandets klarhed<br />
Næringsstofniveau<br />
Bentisk vegetation<br />
Makrofauna<br />
Uforstyrret havbund<br />
Miljøfremmede stoffer<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Anlæg Drift<br />
N1 N2 S1 S2 S2 S3 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S2<br />
a b a b<br />
a b<br />
Mindre påvirkning, afværges ved naturgenopretning på stedet<br />
Væsentlig påvirkning, afværges ved udlægning af erstatningsnatur<br />
19.4 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe (1140)<br />
Naturtypen vadeflade (1140) har langt sin største udstrækning i Vadehavet. De blotlage mudder-<br />
og sandflader er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger, ligesom der stedvis kan forekomme<br />
ålegræs. Desuden er fladerne ofte fyldt med artsrige samfund af invertebrater, hvorfor<br />
naturtypen kan have stor betydning som fødeområde for ande- og vadefugle.<br />
Den biologiske sammensætning af naturtypen varierer så meget, at der ikke er defineret nogen<br />
karakteristiske arter. Ligesådan er der hverken på lokalt eller nationalt plan foretaget nogen<br />
vurdering af bevaringsstatus. Men som det er tilfældet for naturtypen sandbanker (1110), er<br />
den generelle miljøtilstand i de indre danske farvande vurderet til at være utilfredsstillende.<br />
I Roskilde Fjord udgør naturtypen ca. 0,5 % (49 ha) af hele den marine udpegning, og forekommer<br />
primært i den nordlige del af fjorden i Frederikssund og Frederiksværk bredninger.<br />
Imidlertid findes der også en række mindre lokaliteter af naturtypen i Løbet, bl.a. nord for den<br />
eksisterende Kronprins Frederiks Bro, og ved Gerlev strandpark på "Løbets" vestlige side (Kort<br />
19.1A og B).<br />
I forslag til naturplan for Natura 2000-området er der ingen kortlægning af marine naturtyper,<br />
men prognosen for vadeflader er alligevel vurderet ud fra bedste tilgængelige viden /19-26/. På<br />
grund af trusler som næringsstofbelastning og tilførsel af miljøfarlige stoffer er prognosen for<br />
naturtypen vurderet ugunstig. Som indsats for at forbedre prognosen nævnes tiltag via vandplanen,<br />
samt at der skal arbejdes mod gunstig bevaringsstatus ved at nedbringe kvælstofbelastningen<br />
af fjorden /19-61/. Tidsfristen for målopfyldelse er imidlertid forlænget med begrundelse<br />
i tekniske årsager, usikkerhed.<br />
S3<br />
a<br />
S3<br />
b<br />
495<br />
S6
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
496<br />
Tabel 19-4 Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtype vadeflader, 1140 /19-2/.<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus – Vadeflader (1140)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal Arealet af naturtypen skal være stabilt eller stigende.<br />
Struktur og funktion<br />
Næringsstofniveau i vandsøjlen<br />
næringssalte<br />
Koncentrationen af næringssalte i vandsøjlen skal være<br />
stabil eller faldende.<br />
Bentiske diatoméer Biomassen og produktionen af bentiske diatoméer skal være<br />
stabil eller stigende.<br />
Bentisk vegetation Artsdiversiteten af bentisk vegetation skal være indenfor<br />
den forventede variationsbredde i Danmark, og antallet af<br />
arter skal fastholdes eller øges. Desuden skal dybdeudbredelsen<br />
af den bentiske vegetation (dækningsprocent i en<br />
given dybde) være stabil eller stigende.<br />
Løstdrivende alger Dækningsprocenten skal være stabil eller faldende.<br />
Makrofauna Makrofaunaens artssammensætning skal være indenfor<br />
den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.<br />
Individtætheden og biomassen skal fastholdes eller være<br />
stigende.<br />
Uforstyrret havbund Arealet af uforstyrret havbund med sammenhængende<br />
arealer af bentisk vegetation og følsomme faunaarter skal<br />
være stabilt eller stigende.<br />
Miljøfremmede stoffer i biota og<br />
sediment<br />
Karakteristiske arter<br />
Bestandsindeks for karakteristiske<br />
arter<br />
Koncentrationen i sedimentet skal fastholdes eller mindskes.<br />
Reproduktionseffekter på snegle skal også fastholdes<br />
eller mindskes.<br />
Der findes ikke en liste for karakteristiske arter for naturtype<br />
1140.<br />
19.4.1 Nordlige forslag<br />
På vestsiden af fjorden ca. 100 m nord for den eksisterende bro findes et lille område med vadeflade<br />
formentlig opstået ved sedimentaflejring i læ af rampeanlægget for broen. Området har<br />
sparsom vegetation, men en rig bundfauna som tiltrækker vadefugle som fx. storspove.<br />
19.4.1.1 Konsekvensvurdering af N1 forslagene<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ikke areal af vadeflade ved anlæg af N1. Påvirkningerne fra anlægsarbejdet er<br />
som beskrevet for sandbanker (1110), og der kan således ved et sedimentspild på 400 m 3 opstå<br />
en mindre aflejring på vadefladen tæt på broens vestside, men det vurderes ikke at have nogen<br />
konsekvenser for havbunden eller dyrelivet heri. Iltforbrug og næringsfrigivelse fra sedimentspild<br />
vurderes, som beskrevet for N1, sandbanker, ikke at have nogen konsekvenser for naturtypen<br />
vadeflade.<br />
Ved nedrivning af den eksisterende bro og dæmning ændres strømforholdene lokalt omkring<br />
den vestlige vadeflade. Det vurderes at der herved kan ske omlejring af materiale, men at vadefladen<br />
ikke vil eroderes bort. Ved genopretning af havbunden efter den eksisterende dæmning<br />
vil det være muligt at etablere dybdeforhold, der fremmer etableringen af en vadeflade.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for N1, sandbanker (afsnit 19.3.1.1), og der er således ingen konsekvenser<br />
heraf for naturtypen vadeflader.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Sammenfattende vurderes der ikke at være nogen konsekvenser af hverken anlæg eller drift af<br />
N1 for naturtypen vadeflader (1140).<br />
19.4.1.2 Konsekvensvurdering af N2 forslagene<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ikke areal af vadeflade ved anlæg af N2. Påvirkningerne fra anlægsarbejdet er<br />
som beskrevet for sandbanker (1110), og der kan således ved et sedimentspild på 300 m 3 opstå<br />
en mindre aflejring på vadefladen tæt på broens vestside, men det vurderes ikke at have nogen<br />
konsekvenser for havbunden eller dyrelivet heri. Iltforbrug og næringsfrigivelse fra sedimentspild<br />
samt tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vurderes ikke at have nogen konsekvenser<br />
for naturtypen vadeflade.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for N2, sandbanker (afsnit 19.3.1.2), og der er således ingen konsekvenser<br />
for naturtypen vadeflader.<br />
Sammenfattende vurderes der ikke at være nogen konsekvenser af hverken anlæg eller drift af<br />
N2 for naturtypen vadeflader (1140).<br />
19.4.2 Sydlige forslag<br />
Omkring 2 km syd for de sydlige forslag findes et lille område med vadeflade på østsiden af<br />
fjorden.<br />
19.4.2.1 Konsekvensvurdering af S1 forslaget<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ikke areal af vadeflade i anlægsfasen for S1, og de øvrige påvirkninger fra sedimentspild<br />
og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er som beskrevet for S1, sandbanker<br />
(afsnit 19.3.2.1). Sedimentspildet er således på 1600 m 3 , og det vurderes, at der ikke vil<br />
være en betydelig aflejring eller påvirkning fra frigivelse af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer<br />
eller iltforbrug med betydning for vadeflader.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for S1, sandbanker, og der er således ingen konsekvenser for naturtypen<br />
vadeflader.<br />
Sammenfattende vurderes der ikke at være nogen konsekvenser af hverken anlæg eller drift af<br />
S1 for naturtypen vadeflader (1140).<br />
19.4.2.2 Konsekvensvurdering af S2 forslagene<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ikke areal af vadeflade i anlægsfasen for S2, og de øvrige påvirkninger fra sedimentspild<br />
og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er som beskrevet for S2, sandbanker<br />
(afsnit 19.3.2.2). Sedimentspildet er således på 12.000 m 3 for S2a, hvilket dog ifølge<br />
modellering (kapitel 18, Fjorden Figur 18-30) ikke vil betyde en signifikant aflejring af sediment<br />
på vadefladen ud for Gerlev. For forslag S2b er der et sedimentspild på 2000 m 3 , hvilket vurderes<br />
ikke at påvirke naturtypen vadeflade. Iltforbrug og næringsstoffrigivelse fra sedimentspild<br />
vurderes for begge forslag (S2a, S2b) ikke at have nogen konsekvenser for vadeflader, idet der<br />
tages forudsætning i at alt gravearbejde udføres i vinterhalvåret. Herved fortyndes og opblandes<br />
vandfasen før planternes vækstsæson begynder.<br />
497
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
498<br />
I forbindelse med grundvandssænkning som beskrevet for S2, sandbanker, tilføres Roskilde<br />
Fjord hhv. 6 t og 7 t kvælstof for forslag S2a og S2b. Dette forøger kvælstofkoncentrationen i<br />
vandsøjlen midlertidigt med en opblomstring af plankton og nedsat sigtedybde til følge. Da vadeflader<br />
kun er oversvømmet i perioder og i øvrigt er næsten vegetationsløse, har dette ingen<br />
konsekvenser for denne naturtype.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for S2, sandbanker, og der er således ingen konsekvenser for naturtypen<br />
vadeflader.<br />
Sammenfattende vurderes der ikke at være nogen konsekvenser af hverken anlæg eller drift af<br />
S2 for naturtypen vadeflader (1140).<br />
19.4.2.3 Konsekvensvurdering af S3 forslagene<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ikke areal af vadeflade i anlægsfasen for S3, og de øvrige påvirkninger fra sedimentspild<br />
og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er som beskrevet for S3, sandbanker<br />
(afsnit 19.3.2.3). Sedimentspildet er således på 19.000 m 3 for S3a, hvilket ifølge modellering<br />
(kapitel 18, Fjorden Figur 18-39) kan betyde en aflejring af op til 1 mm sediment på vadefladen<br />
ud for Gerlev. Dette vurderes ikke at have nogen betydning for plante eller dyreliv på<br />
vadefladen. For forslag S3b er der et sedimentspild på 800 m 3 , hvilket vurderes ikke at påvirke<br />
naturtypen vadeflade. Iltforbrug og frigivelse af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra sedimentspild<br />
vurderes for begge forslag (S3a, S3b) ikke at have nogen konsekvenser for vadeflader,<br />
idet der tages forudsætning i at alt gravearbejde udføres i vinterhalvåret. Herved fortyndes<br />
og opblandes vandfasen før planternes vækstsæson begynder.<br />
I forbindelse med grundvandssænkning som beskrevet for S3, sandbanker, tilføres Roskilde<br />
Fjord hhv. 11 t og 13 t kvælstof for forslag S3a og S3b. Dette forøger kvælstofkoncentrationen i<br />
vandsøjlen midlertidigt med en opblomstring af plankton og nedsat sigtedybde til følge. Da vadeflader<br />
kun er oversvømmet i perioder og i øvrigt er næsten vegetationsløse, har dette ingen<br />
konsekvenser for denne naturtype.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for S3, sandbanker, og der er således ingen konsekvenser for naturtypen<br />
vadeflader.<br />
Sammenfattende vurderes der ikke at være nogen konsekvenser af hverken anlæg eller drift af<br />
S3 for naturtypen vadeflader (1140).<br />
19.4.2.4 Konsekvensvurdering af S6 forslaget<br />
Anlæg<br />
I anlægsfasen for S6 er den eneste påvirkning af fjorden forbundet med grundvandssænkning.<br />
Herved tilføres Roskilde Fjord 21 t kvælstof, hvilket svarer til baggrundsbelastningen i Frederikssund<br />
Kommune per hektar i to år. Det er således en betydelig mængde næring, som vil betyde<br />
øget kvælstofkoncentration i vandsøjlen, øget planktonbiomasse og nedsat sigtedybde i fjorden i<br />
den periode anlægsfasen varer. Dette vurderes dog ikke at påvirke vadeflader, som per definition<br />
er lavvandede og nærmest vegetationsløse. Øget vækst af hurtigvoksende løstflydende makroalger<br />
kan potentielt påvirke vadefladerne, men vurderes at være usandsynligt, afstanden taget<br />
i betragtning.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for S6, sandbanker, og der er således ingen konsekvenser heraf for naturtypen<br />
vadeflader.<br />
Sammenfattende vurderes der ikke at være nogen konsekvenser af hverken anlæg eller drift af<br />
S6 for naturtypen vadeflader (1140).<br />
19.4.3 Afværgeforanstaltninger for vadeflader<br />
Den eneste afværgeforanstaltning der forudsættes i projektet er at gravearbejde i forbindelse<br />
med etablering af bropiller eller tunnel foretages i vinterhalvåret fra oktober-marts. Herved forekommer<br />
sedimentspildet udenfor planternes vækstsæson, og en reduktion af sigtedybden har<br />
dermed mindre betydning.<br />
19.4.4 Sammenligning af forslagene<br />
Ved ingen af forslagene er der en skadelig påvirkning af kriterierne for gunstig bevaringsstatus<br />
for naturtypen vadeflader i Roskilde Fjord. Kun i anlægsfasen for tunnelforslagene vil der være<br />
en midlertidig forøgelse af kvælstofkoncentrationen i vandsøjlen. Dette vurderes dog ikke at have<br />
betydning for de øvrige kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtypen.<br />
Tabel 19-5 Mulige påvirkninger af alle linjeføringer for de enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
for vadeflader (1140). De viste påvirkninger kan ikke afværges, men det skal bemærkes at<br />
påvirkninger i anlægsfasen er midlertidige og ikke medfører skadelige virkninger på naturtypen.<br />
Kriterier for gunstigbevaringsstatus<br />
(1140)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal<br />
Struktur og funktion<br />
Næringsstofniveau<br />
Bentiske diatoméer<br />
Bentisk vegetation<br />
Løstdrivende alger<br />
Makrofauna<br />
Uforstyrret havbund<br />
Miljøfremmede stoffer<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Anlæg Drift<br />
N1 N2 S1 S2 S2 S3 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S2<br />
a b a b<br />
a b<br />
Mindre påvirkning, afværges ved naturgenopretning på stedet<br />
Væsentlig påvirkning, afværges ved udlægning af erstatningsnatur<br />
19.5 Større lavvandede bugter og vige (1160)<br />
Naturtypen bugter (1160) er en meget bredt defineret naturtype, som grundlæggende beskriver<br />
områder langs kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset, og hvor bølgepåvirkningen<br />
er mindre end i det åbne hav. Imidlertid er der inden for naturtypen endog meget stor variation<br />
S3<br />
a<br />
S3<br />
b<br />
499<br />
S6
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
500<br />
i fysiske parametre såsom saltholdighed, bølgeeksponering og sedimenttype, hvorfor den biologiske<br />
variation er tilsvarende stor. Som følge af den store variation i fysiske og biologiske forhold<br />
kan naturtypen indeholde andre af habitatdirektivets naturtyper, f.eks. rev, inden for den<br />
geografiske udbredelse af naturtype 1160.<br />
Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende<br />
plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Karakteristisk<br />
vegetation for bugter omfatter arterne ålegræs, smalbladet- og dværgbændeltang, arter af<br />
vandaks og bentiske alger. Udpeget karakteristisk fauna er bentiske invertebrat samfund.<br />
Den store variation i biologien indenfor naturtypen afspejles i kriterierne for gunstig bevaringsstatus,<br />
som for de biologiske elementer er meget overordnet beskrevet /19-2/. Bevaringsstatus<br />
er ikke vurderet på hverken lokalt eller nationalt plan, men som for de andre marine naturtyper<br />
gælder det, at miljøtilstanden i de kystnære og åbne indre marine områder er vurderet til at<br />
være utilfredsstillende.<br />
Naturtypen bugter udgør arealmæssigt størstedelen af udpegningen af marine naturtyper i Roskilde<br />
Fjord (93,7 %, 9829 ha), og den er meget variabel i forskellige områder af fjorden. F.eks.<br />
er der en salinitetsgradient på langs i fjorden med en stigende saltholdighed mod nord til Isefjorden<br />
og Kattegat. På samme måde spænder bundforholdende fra mudret, over sandet med<br />
spredte sten, til egentlige smårev, hvoraf det mest markante er Nørre rev i den sydlige del af<br />
fjorden. Naturtype 1160 er den mest udbredte naturtype i Løbet, hvor der også er stor variation<br />
i bundforholdende afhængig af dybdeforholdene.<br />
I forslag til naturplan for Natura 2000-området er der ingen kortlægning af marine naturtyper,<br />
men prognosen for bugter er alligevel vurderet ud fra bedste tilgængelige viden /19-26/. På<br />
grund af trusler som næringsstofbelastning, tilførsel af miljøfarlige stoffer og fiskeri med slæbende<br />
redskaber ved bunden er prognosen for naturtypen vurderet ugunstig. Som indsats for at<br />
forbedre prognosen nævnes tiltag via vandplanen, samt at der skal arbejdes mod gunstig bevaringsstatus.<br />
Som virkemidler for at forbedre vandkvaliteten i Roskilde Fjord ved at reducere<br />
kvælstoftilførslen /19-61/. Tidsfristen for målopfyldelse er imidlertid forlænget med begrundelse<br />
i tekniske årsager, usikkerhed.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 19-6 Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtype 1160 /19-2/.<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus – Større lavvandede bugter og vige (1160)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal Arealet af naturtypen skal være stabilt eller stigende.<br />
Struktur og funktion<br />
Vandets klarhed Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende.<br />
Næringsstofniveau i vandsøjlen<br />
næringssalte<br />
Koncentrationen af næringssalte i vandsøjlen skal være<br />
stabil eller faldende.<br />
Bentisk vegetation Artsdiversiteten af bentisk vegetation skal være indenfor<br />
den forventede variationsbredde i Danmark, og antallet af<br />
arter skal fastholdes eller øges. Desuden skal dybdeudbredelsen<br />
af den bentiske vegetation (dækningsprocent i en<br />
given dybde) være stabil eller stigende.<br />
Makrofauna Makrofaunaens artssammensætning skal være indenfor<br />
den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.<br />
Individtætheden og biomassen skal fastholdes eller være<br />
stigende.<br />
Uforstyrret havbund Arealet af uforstyrret havbund med sammenhængende<br />
arealer af bentisk vegetation og følsomme faunaarter skal<br />
være stabilt eller stigende.<br />
Miljøfremmede stoffer i biota og Koncentrationen i sedimentet skal fastholdes eller mind-<br />
sediment<br />
skes. Reproduktionseffekter og indhold af PAH.<br />
Karakteristiske arter<br />
Bestandsindeks for karakteristiske<br />
arter<br />
Bestandsindeks for hver tilstedeværende, karakteristiske<br />
art skal på lang sigt opretholdes på stabilt eller stigende<br />
niveau. Svingninger er dog naturlige og i særlige tilfælde<br />
kan tilbagegang accepteres/målsættes.<br />
19.5.1 Nordlige forslag<br />
Som det fremgår at Kort 19.1A er alt areal der direkte berøres af de nordlige forslag af naturtypen<br />
bugter (1160).<br />
19.5.1.1 Konsekvensvurdering af N1 forslagene<br />
Anlæg<br />
N1 forslagene vil inddrage et areal af fjordbunden permanent til dæmningsareal, og et område<br />
mellem de to dæmningsanlæg vil forstyrres midlertidigt i forbindelse med planering af havbunden<br />
og ramning af fundamenter. Både det permanente og midlertidigt inddragede areal er udpeget<br />
som naturtype 1160 (Figur 19-8, Figur 19-9).<br />
Den permanente arealinddragelse på ca. 3,1 ha vil betyde et varigt tab af et smalt stykke fjordbund<br />
med en flora og fauna der er almindelig udbredt i det meste af fjorden. Det meste af arealet<br />
ligger på større dybde end 3,3 m og er uden vegetation. Det vestlige dæmningsanlæg vil beslaglægge<br />
et mindre område med havgræsser på de laveste dybder og et smalt bælte i intervallet<br />
1-3 m, hvor ålegræs har en dækningsgrad på 60-80 %. Det østlige dæmningsanlæg vil ligeledes<br />
inddrage et smalt bælte af ålegræs med en dækningsgrad på 10-40 %. På samme måde<br />
vil den stationære del af bundfaunaen på arealet gå til. Bundfaunaen i området udgøres af almindelige<br />
arter, som findes overalt i fjorden og i de danske farvande.<br />
Efter etablering af den ny forbindelse nedrives den eksisterende bro, hvorved der vil blive frigivet<br />
et lavvandet areal på ca. 1,7 ha permanent. Det vurderes at dette areal i løbet af få år vil<br />
stabiliseres og koloniseres af de samme arter af planter og dyr, som er tilknyttet naturtypen<br />
501
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
502<br />
bugter i Roskilde Fjord. Hele det frigivne areal ligger i dybdeintervallet 0 - 2 m og er potentielt<br />
voksested for havgræsser og ålegræs, som er karakteristiske arter for naturtypen. Så selvom<br />
der samlet set sker en arealinddragelse på 1,4 ha, frigives der et større potentielt vegetationsdækket<br />
område, end der inddrages, hvorfor det vurderes, at det samlede arealtab ikke vil påvirke<br />
den økologiske integritet for naturtypen bugter eller have betydning for hverken planter eller<br />
dyr, som er knyttet hertil.<br />
Figur 19-8 Arealinddragelse/-frigivelse ved etablering af forslag N1a og N1b.
Figur 19-9 Arealinddragelse/-frigivelse ved etablering af forslag N1c.<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Anlæg af N1 kræver en afgravning på 10.000 m 3 , hvilket vil medføre et sedimentspild på ca.<br />
400 m 3 . Modelleringerne viser at effekten af sedimentspildet kun er af meget lokal karakter.<br />
Den maksimale aflejringstykkelse på op til 5 mm vil kun omfatte et område på 10 ha omkring<br />
gravefeltet. En sådan aflejring svarer til den naturlige resuspension, som sker i fjorden ved kraftige<br />
vindhændelser, og vurderes derfor ikke at have betydning for naturtypen bugter.<br />
Næringsfrigivelsen fra overfladesedimentet og sedimentets iltforbrug er som angivet for N1,<br />
sandbanker (afsnit 19.3.1.1), og påvirkningen vurderes at være ubetydelig. Det vurderes ligeledes<br />
som for N1, sandbanker, at anlægsarbejdet af N1 løsninger ikke vil bidrage yderligere til<br />
cirkulationen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i fjorden.<br />
Samlet set vurderes hverken de fysiske forhold eller de biologiske forhold i de udpegede 1160<br />
områder, at blive berørt af anlægsarbejdet for N1.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for N1, sandbanker (afsnit 19.3.1.1), og der er således ingen konsekvenser<br />
for naturtypen bugter.<br />
Samlet set vurderes hverken de fysiske forhold eller de biologiske forhold i de udpegede 1160<br />
områder, at blive påvirket af driftsfasen for N1 løsningerne.<br />
19.5.1.2 Konsekvensvurdering af N2 forslagene<br />
Anlæg<br />
Etableringen af N2 vil ligesom N1 inddrage et areal af fjordbunden på ca. 1,7 ha permanent til<br />
dæmningsareal, samt påvirke et område mellem de to dæmningsanlæg midlertidigt. Dæmningsanlæggene<br />
vil beslaglægge smalle strimler fjordbund, der på lavt vand er bevokset med<br />
havgræs og længere ude er tæt bevokset med ålegræs. Sammenlignet med N1 er det vegetationsdækkede<br />
område noget større især på vestsiden. Den stationære del af bundfaunaen, som<br />
503
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
504<br />
udgøres af almindelige arter, vil også gå til. De inddragede arealer for forslag N2 adskiller sig<br />
biologisk set ikke fra andre lokaliteter med bugter i Roskilde fjord. På baggrund af arealets størrelse<br />
(under en promille af det samlede areal af bugter i Roskilde Fjord) og områdets ordinære<br />
biologiske sammensætning vurderes det, at arealinddragelsen ikke vil have betydning for den<br />
økologiske integritet for naturtypen bugter (1160). Arealinddragelse er dog i strid med kriterier<br />
for gunstig bevaringsstatus for denne naturtype.<br />
Påvirkningerne fra anlægsarbejdet er som beskrevet for sandbanker (1110), og der kan således<br />
ved et sedimentspild på 300 m 3 opstå en mindre aflejring på havbunden omkring arbejdsområderne<br />
i fjorden. På grund af sedimentspildets korte varighed og ikke særlig intensive karakter er<br />
det sammenligneligt med en naturlig resuspensionshændelse, som finder sted i forbindelse med<br />
blæst og bølger. Derfor vurderes gravespildet og det suspenderede stof ikke at påvirke vandkvaliteten,<br />
bundvegetationen, bundfaunaen eller fisk. Iltforbrug og næringsfrigivelse fra sedimentspild<br />
samt tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vurderes ikke at have nogen<br />
konsekvenser for naturtypen bugter.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for N2, sandbanker (afsnit 19.3.1.2), og der er således ingen konsekvenser<br />
heraf for naturtypen bugter.<br />
Samlet set vurderes hverken de fysiske eller biologiske forhold i de udpegede bugter, at blive<br />
berørt af anlægsarbejdet eller driftsfasen for N2.<br />
19.5.2 Sydlige forslag<br />
Som det fremgår at Kort 19.1B er alt areal der direkte berøres af de sydlige forslag af naturtypen<br />
bugter (1160).<br />
19.5.2.1 Konsekvensvurdering af S1 forslaget<br />
Anlæg<br />
Etableringen af forslag S1 kræver bl.a. en uddybning af fjordbunden ud for Marbæk og etablering<br />
af et midlertidigt kajanlæg samt en sejlrende på Tørslev hage siden. Det permanente anlæg<br />
vil kun inddrage et areal svarende til bropillerne (ca. 1 ha). Til midlertidige arbejdsområder inddrages<br />
ca. 2 ha. Permanent fjernes således smalle bælter med tæt ålegræsbevoksning på begge<br />
sider af sejlrenden, og ud for Tørslev Hage et større lavvandet område med sparsom vegetation.<br />
Dette strider mod arealkravet i kriterier for gunstig bevaringsstatus for bugter, men påvirkningen<br />
kan ikke afværges. De inddragede arealer udgør dog under en promille af det samlede areal<br />
af bugter i Roskilde Fjord, og vurderes derfor ikke at skade naturtypens økologiske integritet i<br />
Natura 2000-området.<br />
Ved udgravning til bropillefundamenterne forventes et sedimentspild på 1600 m 3 . Et sådan spild<br />
er så begrænset, at aflejringstykkelsen kun vil overskride 2 cm helt lokalt ved gravestedet, og<br />
det vurderes således ikke at udgøre en betydelig påvirkning af vandets sigtbarhed eller levevilkår<br />
for bundfæstet makrofauna. Iltforbrug og frigivelse af næringsstoffer samt miljøfremmede<br />
stoffer er, som beskrevet for S1, sandbanker, meget begrænset, og vurderes derfor ikke at påvirke<br />
naturtypen bugter.
Figur 19-10 Arealinddragelse ved etablering af forslag S1.<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for S1, sandbanker (afsnit 19.3.2.1), og der er således ingen konsekvenser<br />
for naturtypen bugter.<br />
Samlet set vurderes hverken de fysiske forhold eller de biologiske forhold i de udpegede 1160<br />
områder, at blive berørt af anlægsarbejdet eller driftsfasen for N1 løsningerne.<br />
19.5.2.2 Konsekvensvurdering af S2 forslagene<br />
Anlæg<br />
Etableringen af S2 vil medføre en permanent arealinddragelse på ca. 6 ha og en yderligere inddragelse<br />
på ca. 2 ha til arbejdsområder og 5 ha til anlæg af tunnel under anlægsfasen. Den<br />
største del af det inddragede areal har en vanddybde på under 1 meter og er uden nævneværdig<br />
dækning af ålegræs. På begge sider af sejlrenden inddrager løsningen dog smalle bælter<br />
med tæt bevoksning af ålegræs. Det forventes at de midlertidigt inddragede arealer til arbejdspladser<br />
genetableres naturligt efter endt anlægsarbejde. Selve arealet, hvor tunnelelementer<br />
etableres, vil blive dækket med sediment langs siderne, mens der ovenpå placeres et ca. 1 meter<br />
tykt stenlag som beskyttelse og ballast. Denne stensætning vurderes på sigt at fungere som<br />
en ny hårdbundsstruktur, ligesom der i Roskilde Bredning allerede i dag findes en række områder<br />
med stenbund, hvorpå der er tætte samfund af blåmuslinger og alger. Stenbeskyttelsen på<br />
tunnelen vil sandsynligvis koloniseres af både alger og muslinger, og det nye fødeudbud vil<br />
sandsynligvis tiltrække fiskearter, der finder skjulesteder og føde i hårdbundsområder. Området<br />
vil dermed i løbet af få år få et naturligt dyre- og planteliv, som gør at det indeholdes i den naturlige<br />
variation for naturtype 1160.<br />
Den permanente arealinddragelse vurderes dermed delvist at blive opvejet af, at der etableres<br />
et nyt rev, som kan danne levested for en række arter, der i dag ikke er udbredt i det pågældende<br />
område. Selv om der således er konflikt med arealkravet i kriterierne for gunstig beva-<br />
505
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
506<br />
ringsstatus, vurderes det at den økologiske integritet for naturtypen bugter i Natura 2000området<br />
opretholdes ved anlæg af S2.<br />
Figur 19-11 Arealinddragelse ved etablering af forslag S2a.<br />
Figur 19-12 Arealinddragelse ved etablering af forslag S2b.<br />
Sedimentspild i forbindelse med udgravning til tunnelelementer er på 12.000 m 3 for S2a, hvilket<br />
ifølge modellering (kapitel 18, Fjorden Figur 18-30) vil betyde en aflejring af sediment på hav-
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
bunden lige omkring graveområdet på op til 50 mm. Som afværgeforanstaltning udføres gravearbejdet<br />
i vinterhalvåret, hvilket mindsker effekten fra reduceret lysgennemtrængning på plantevæksten.<br />
Men sedimentaflejring på bunden vil stadig udgøre en væsentlig påvirkning af den<br />
bundhæftede makrofauna som for eksempel blåmuslinger, der har svært ved at grave sig op.<br />
Dette vurderes at være en mindre påvirkning idet der ikke forekommer større bestande af blåmuslinger<br />
i området.<br />
For forslag S2b er der et sedimentspild på 2000 m 3 , hvilket har minimale påvirkninger i form af<br />
aflejring. Iltforbrug og næringsstoffrigivelse fra sedimentspild vurderes for begge forslag (S2a,<br />
S2b) ikke at have nogen konsekvenser for bugter, idet der tages forudsætning i at alt gravearbejde<br />
udføres i vinterhalvåret. Herved fortyndes og opblandes vandfasen før planternes vækstsæson<br />
begynder.<br />
I forbindelse med grundvandssænkning som beskrevet for S2, sandbanker, tilføres Roskilde<br />
Fjord hhv. 6 t og 7 t kvælstof for forslag S2a og S2b. Denne øgede kvælstofkoncentrationen i<br />
vandsøjlen vil midlertidigt medføre en lokal opblomstring af plankton og nedsat sigtedybde. Dette<br />
vil påvirke ålegræsbevoksninger, hvis vækst primært er lysbegrænset, og det er således i<br />
strid med kriterier for gunstig bevaringsstatus. Det vurderes dog at påvirkningen er midlertidig<br />
og at ålegræs i løbet af en kortere årrække vil genetablere sig på den dybere bund når lysforholdene<br />
er genoprettet.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for S2, sandbanker (afsnit 19.3.2.2), og der er således ingen konsekvenser<br />
for naturtypen bugter.<br />
Samlet set vurderes der for S2 at være en mindre påvirkning i form af arealinddragelse. Næringsstofniveauet<br />
i vandsøjlen øges midlertidigt med reduceret sigtedybde og skygning af bentisk<br />
vegetation som konsekvenser i anlægsfasen.<br />
19.5.2.3 Konsekvensvurdering af S3 forslagene<br />
Anlæg<br />
Forslag S3 er en lang tunnel, og efter endt anlæg beskyttes tunnelelementerne som beskrevet<br />
for S2 ovenfor med sediment og sten. Hele arealinddragelsen af naturtypen bugter på hhv. 8,3<br />
ha og 5,6 ha for forslag S3a og S3b, erstattes dermed af rev som vurderes at kunne rummes i<br />
denne naturtype. Midlertidigt inddrages ca. 4,0 ha af naturtypen bugter til arbejdsområde (Figur<br />
19-13). Ud fra samme argumentation som givet for S2 vurderes der derfor for S3 ikke at være<br />
konflikt med arealkravet i kriterierne for gunstig bevaringsstatus.<br />
507
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
508<br />
Figur 19-13 Arealinddragelse ved etablering af forslag S3a.<br />
Figur 19-14 Areal- inddragelse/frigivelse ved etablering af forslag S3b.<br />
Sedimentspild i forbindelse med udgravning til tunnelelementer er på 19.000 m 3 for S3a, hvilket<br />
ifølge modellering (kapitel 18, Fjorden Figur 18-39) vil betyde en aflejring af sediment på havbunden<br />
lige omkring graveområdet på over til 50 mm. Som afværgeforanstaltning udføres gravearbejdet<br />
i vinterhalvåret, hvilket mindsker effekten fra reduceret lysgennemtrængning på<br />
plantevæksten. Men sedimentaflejring på bunden vil stadig udgøre en påvirkning af den bund-
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
hæftede makrofauna som for eksempel blåmuslinger, der har svært ved at grave sig op. Dette<br />
vurderes at være en mindre og midlertidig påvirkning idet der ikke forekommer større bestande<br />
af blåmuslinger i området.<br />
For forslag S3b er der et sedimentspild på 800 m 3 , hvilket har minimale påvirkninger i form af<br />
aflejring.<br />
I forbindelse med grundvandssænkning som beskrevet for S3, sandbanker, tilføres Roskilde<br />
Fjord hhv. 11 t og 13 t kvælstof for forslag S3a og S3b. Ud fra samme argumentation som givet<br />
for S2 ovenfor vurderes dette at medføre en midlertidig reduktion af dybdeudbredelse af<br />
ålegræs.<br />
Drift<br />
Strømforhold og tilførsel af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen<br />
er som beskrevet for S3, sandbanker (afsnit 19.3.2.3), og der er således ingen konsekvenser<br />
for naturtypen bugter.<br />
Samlet set vurderes der for S3 som konsekvens af grundvandssænkning i anlægsfasen at være<br />
midlertidige påvirkninger af næringsstofniveau i vandsøjlen, sigtedybden samt dybdeudbredelsen<br />
af bentisk vegetation for naturtypen bugter. Det vurderes, at miljøet efter en kortere årrække<br />
efter anlægsfasens afslutning igen vil være stabiliseret på samme næringsstofniveau og<br />
samme udbredelse af bentisk vegetation som før projektet.<br />
19.5.2.4 Konsekvensvurdering af S6 forslaget<br />
Figur 19-15 Kort over marine habitatnaturtyper omkring forslag S6.<br />
Anlæg<br />
Ved anlæg af S6 inddrages ikke areal i fjorden og påvirkningen består dermed som beskrevet<br />
for S6, sandbanker, af tilførsel af 21 t kvælstof fra grundvandsænkning. Dette vil medføre et<br />
øget næringsstofniveau i størstedelen af fjorden med konsekvenser som reduceret sigtedybde<br />
og dybdeudbredelse af bentisk vegetation. Som beskrevet ovenfor er denne påvirkning midlertidig<br />
og reversibel.<br />
509
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
510<br />
Drift<br />
Der er ingen ændringer i strømforhold for forslag S6, og påvirkningen fra tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer fra regnvandsbassin i driftsfasen er som beskrevet for S6, sandbanker<br />
(afsnit 19.3.2.4), og der er således ingen konsekvenser for naturtypen bugter i driftsfasen.<br />
Samlet set vurderes der for S6 som konsekvens af grundvandssænkning i anlægsfasen at være<br />
midlertidige påvirkninger af næringsstofniveau i vandsøjlen, sigtedybden samt dybdeudbredelsen<br />
af bentisk vegetation. Det skal dog bemærkes at den samlede kvælstofbelastning af hele<br />
Fjorden svinger mellem 300-1100 t N per år, og en midlertidig stigning på 21 t over 4 år vil derfor<br />
ikke forringe miljøforholdene for naturtypen bugter.<br />
19.5.3 Afværgeforanstaltninger for bugter (1160)<br />
Den eneste afværgeforanstaltning der forudsættes i projektet er at gravearbejde i forbindelse<br />
med etablering af bropiller eller tunnel foretages i vinterhalvåret fra oktober-marts. Herved forekommer<br />
sedimentspildet udenfor planternes vækstsæson, og en reduktion af sigtedybden har<br />
dermed mindre betydning.<br />
19.5.4 Sammenligning af forslagene<br />
De nordlige forslag har ingen betydelige konsekvenser for naturtypen bugter. For de sydlige løsninger<br />
har en høj bro færrest konsekvenser idet der udelukkende inddrages et mindre areal af<br />
bugter her. Tunnelforslagene har midlertidige konsekvenser i forbindelse med grundvandssænkning,<br />
som er mest omfattende for S3 og S6 samt i forbindelse med sedimentspild, som er størst<br />
for sænketunnellerne S2a og S3a.<br />
Tabel 19-7 Mulige påvirkninger af alle linjeføringer for de enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
for bugter (1160). De viste påvirkninger kan ikke afværges, men det skal bemærkes at påvirkninger<br />
i anlægsfasen er midlertidige og ikke medfører skadelige virkninger på naturtypen.<br />
Kriterier for gunstigbevaringsstatus<br />
(1160)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal<br />
Struktur og funktion<br />
Vandets klarhed<br />
Næringsstofniveau<br />
Bentisk vegetation<br />
Makrofauna<br />
Uforstyrret havbund<br />
Miljøfremmede stoffer<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Anlæg Drift<br />
N1 N2 S1 S2 S2 S3 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S2<br />
a b a b<br />
a b<br />
Mindre påvirkning, afværges ved naturgenopretning på stedet<br />
Væsentlig påvirkning, afværges ved udlægning af erstatningsnatur<br />
S3<br />
a<br />
S3<br />
b<br />
S6
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19.6 Strandeng (1330)<br />
Strandenge oversvømmes jævnligt af havet fx ved vinterstorme og omfatter salttolerante plantesamfund<br />
af græsser og urter. Naturtypen omfatter både den klassiske græssede strandeng<br />
ved kysten, den ugræssede strandsump med tagrør samt vegetation på opskyllede tanglinjer i<br />
strandenge. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og<br />
deraf følgende erosion for eksempel ved fjorde og vige samt langs lavvandede kyster /19-3/.<br />
Figur 19-16 Strandeng med græsning ved Roskilde Fjord.<br />
Hele kyststrækningen for Roskilde Fjord er udpeget som habitatområde, og her findes store områder<br />
med naturtypen strandeng (1330, 600 ha kortlagt /19-26/). Strandenge er også beskyttet<br />
jf. Naturbeskyttelsesloven, men da alle de berørte strandengsområder ligger indenfor habitatområdet,<br />
beskrives og vurderes denne naturtype udelukkende i nærværende kapitel.<br />
Inden for undersøgelsesområderne for nærværende VVM er hele den vestlige kyststrækning<br />
dækket af strandeng, hvorimod der på østsiden af fjorden kun findes sammenhængende strandeng<br />
i den sydlige del af det sydlige undersøgelsesområde. På den østlige kyststrækning, hvor<br />
de sydlige linjeføringer rammer land, findes sporadisk strandengsvegetation på opskyllede tanglinjer.<br />
For enden af Tørslev Hage findes en karakteristisk form af strandengsvegetation grundet<br />
de eksponerede forhold, hvor forstyrrelse fra havet og vinden medfører en mere stresstolerant<br />
vegetation på de gamle opskyllede tangvolde. Her forekommer bl.a. karakteristiske arter som<br />
sandkryb, strandasters, strand-kogleaks, strand-malurt, strand-trehage og strand-vejbred i et<br />
bælte langs kysten, hvor der også findes strukturer som tuer og eroderede kanaler. På sydsiden<br />
af Tørslev Hage findes et større strandengsområde med et veludviklet lo-system og naturlig zonering<br />
mod land. Strandengene på Tørslev Hage er i dag vurderet som værende i gunstig bevaringsstatus.<br />
På Stenø, der er en lille flad ø kun 70 m nord for Tørslev Hage, findes ligeledes artsrig<br />
og karakteristisk strandengsvegetation samt en struktur, der vidner om periodevis oversvømmelser<br />
og saltpandelignende lavninger med vand eller salttålende vegetation med kveller.<br />
511
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
512<br />
Strandsump domineret af tagrør findes langs de mere beskyttede dele af den vestlige kyst i<br />
begge undersøgelsesområder, og den er vurderet til at være i ugunstig bevaringsstatus.<br />
Den nationale bevaringsstatus for strandeng (1330) er ikke vurderet, men i forslag til naturplan<br />
for Roskilde Fjord og Jærgerpris Nordskov angives prognosen for strandeng som gunstig, idet<br />
naturtypen generelt har en høj struktur- og artstilstand i området. Som den eneste naturtype i<br />
Natura 2000-området er strandeng ikke truet af næringstilførsel /19-26/, da strandenge er et<br />
naturligt næringsrigt plantesamfund med en tålegrænse på 30-40 kg N/ha/år /19-3/. Forsøg<br />
med gødskning har dog vist at vegetationen kan ændre sig ved en markant næringstilførsel,<br />
men der er endnu ikke påvist effekter af indirekte kvælstofdeposistion på strandenge /19-8/. I<br />
det pågældende Natura 2000-område er de væsentligste trusler mod naturtypen strandeng tilgroning<br />
som følge af manglende græsning samt ændrede hydrologiske forhold primært på grund<br />
af dræning.<br />
Tabel 19-8 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for strandeng (1330) /19-3/.<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus – Strandeng (1330)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal Arealet af naturtypen skal være stabilt eller stigende.<br />
Struktur og funktion<br />
Hydrologi Arealandelen, der er udsat for oversvømmelser fra havet<br />
skal være stabilt eller stigende. Idealet er at strandengene<br />
skal have naturlige hydrologiske processer med loer,<br />
strandvolde, strandsøer og saltpander.<br />
pH pH skal være stabil og ikke væsentligt lavere end lokalitetens<br />
naturlige surhedsgrad.<br />
Ledningsevne Ledningsevnen skal være stabil eller i forbedring og den<br />
skal være inden for den forventede variationsbredde for<br />
naturtypen i Danmark. Ledningsevnen er et udtryk for den<br />
samlede ionstyrke og dermed en væsentlig parameter til<br />
registrering af en eventuel næringsstoftilledning.<br />
Afstand til pesticid/gødskning Afstanden til nærmeste areal med pesticidanvendelse og<br />
gødskning skal være stabil eller stigende. Ifølge de gældende<br />
anbefalinger bør afstanden være mindst 50 m.<br />
Græsning/slet Arealandel med tæt græsning/slet skal være stabilt eller<br />
stigende, men ikke således, at arealer med ekstensiv<br />
græsning udelukkes helt, da arealer med ekstensiv græsning<br />
er af høj værdi, selvom de skulle blive ”højtvoksende”.<br />
Artssammensætning Naturtypens artssammensætning i referencetilstanden, afviger<br />
kun inden for den forventede variationsbredde for naturtypen<br />
i Danmark. Artssammensætningen er et diversitetsmål,<br />
hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses.<br />
Karakteristiske arter<br />
Bestandsindeks for karakteristiske<br />
arter<br />
Bestandsindeks for hver tilstedeværende, karakteristiske<br />
art skal på lang sigt opretholdes på stabilt eller stigende<br />
niveau. Svingninger er dog naturlige, og i særlige tilfælde<br />
kan tilbagegang accepteres/målsættes.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19.6.1 Nordlige forslag<br />
I det nordlige undersøgelsesområde strækker Frederikssund by sig helt ud til kysten, og der forekommer<br />
derfor ingen habitatnatur på den østlige side af fjorden. For de nordlige linjeføringer<br />
behandler konsekvensvurderingen således udelukkende forholdene vest for fjorden.<br />
I de efterfølgende afsnit beskrives mulige konsekvenser for habitatnaturtypen strandeng, ved<br />
etablering af en af de nordlige linjeføringer, uddybende.<br />
19.6.1.1 Konsekvensvurdering af N1 forslagene<br />
Figur 19-17 Kort over linjeføring N1 og naturtypen strandeng inden for habitatområdet. Arbejdsområder<br />
for forslag N1a og N1b er angivet.<br />
Anlæg<br />
Til etablering af permanente vejanlæg og regnvandsbassin for N1 inddrages strandeng på den<br />
vestlige side af Roskilde Fjord. Hertil kommer midlertidig inddragelse af strandeng til arbejdspladser.<br />
Nord for den lille bådeplads inddrages et areal på ca. 5200 m 2 til vej. Arealet består af floristisk<br />
trivielle strandfælleder (A, Figur 19-17), der tidligere har været afgræsset, samt af tagrørsdomineret<br />
rørsump længst mod nord /19-1/. Syd for bådepladsen er det areal der inddrages (ca.<br />
2300 m 2 ) til vejanlæg, registreret som værende i gunstig bevaringsstatus (B, Figur 19-17). Arealet<br />
består af afgræsset strandeng (Figur 19-18), der indtil græsningen blev genindført, bestod<br />
af rørskov /19-1/. Det er relativt højtliggende og skråner op mod den eksisterende Skovnæsvej,<br />
hvorfor det formodentlig meget sjældent oversvømmes. Det vurderes således som muligt at<br />
etablere erstatningsnatur for dette areal, der vil få en bedre struktur- og naturtilstand end tilstanden<br />
for det nuværende areal. I dette område etableres desuden et regnvandsbassin vest for<br />
det punkt, hvor N1 og det tilpassede forløb af Skovnæsvej løber sammen (Figur 19-17).<br />
Der inddrages således ca. 7500 m 2 strandeng permanent ved anlæg af linjeføring N1. Arealet<br />
erstattes ved udlægning af ny strandeng som beskrevet nedenfor.<br />
513
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
514<br />
Figur 19-18 En del af det sydlige strandengsareal, hvor tilkørsel fra eksisterende Skovnæsvej (venstre)<br />
til bro etableres.<br />
Som midlertidig arealinddragelse etableres et arbejdsareal på ca. 5400 m 2 strandeng (Figur<br />
19-17). Arealet består af tagrørsdomineret rørsump i ugunstig bevaringsstatus. Det vurderes, at<br />
der vil ske en naturlig genindvandring på dette areal efter endt anlægsperiode, da tagrør har en<br />
effektiv vegetativ formering. Påvirkningen anses således at være reversibel, og arealet vurderes<br />
at være dækket af en tilsvarende vegetation inden for ca. to vækstsæsoner efter endt anlægsperiode,<br />
hvorfor der ikke etableres erstatningsnatur for dette areal.<br />
Bag vejanlægget mellem nuværende Skovnæsvej og den nye vej inddrages et mindre areal (ca.<br />
700 m 2 , C på Figur 19-17) midlertidigt til arbejdsområde, som vurderes ikke at kunne genetableres<br />
på samme sted efter endt anlægsperiode. Det skyldes, at de hydrologiske forhold vil være<br />
ændrede som følge af den nye vej, og arealet vil således ikke længere blive oversvømmet med<br />
saltholdigt vand fra fjorden. Arealet medregnes derfor ved udlægning af erstatningsnatur.<br />
Genetablering af strandeng på midlertidigt inddragede arealer følger anvisningerne i afsnit om<br />
afværgeforanstaltninger (afsnit 19.6.3), og vurderes dermed at afværge den midlertidige påvirkning<br />
fuldstændigt. For det samlede areal der skal erstattes (ca. 8200 m 2 ), etableres erstatningsnatur<br />
i forholdet 2:1. Se afsnit om afværgeforanstaltninger for detaljeret beskrivelse (afsnit<br />
19.6.3).<br />
Med forbehold i disse afværgeforanstaltninger vurderes arealkravet, som beskrevet i kriterier for<br />
gunstig bevaringsstatus for strandeng, ikke at blive påvirket ved anlæg af linjeføring N1.<br />
Ved etablering af N1 vil den eksisterende bro blive fjernet /19-19/. Vest for Roskilde Fjord er der<br />
strandengsarealer på både nord- og sydsiden af den eksisterende bro og de arealer, der er i<br />
umiddelbar forbindelse med broen, vurderes at blive påvirket ved nedtagning af denne. Arealer-
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
ne består dog i begge tilfælde af artsfattig rørsump i ugunstig bevaringsstatus, og på grund af<br />
den vegetative spredning hos tagrør og spredning langs kysten af øvrige arter vurderes det, at<br />
der på arealerne i løbet af få år vil være genetableret en tilsvarende vegetation.<br />
Anlæg af linjeføring N1 har således med de indarbejdede afværgeforanstaltninger ingen konsekvenser<br />
for habitatnaturtypen strandeng.<br />
Drift<br />
I forbindelse med linjeføring N1 etableres en ca. 450 m lang dæmning på vestsiden af fjorden,<br />
som vurderes at medføre ændrede hydrologiske forhold langs kysten. I hjørnerne nord og syd<br />
for dæmningsanlægget vurderes der at opstå mere beskyttede forhold, hvilket vil favorisere rørsump,<br />
der hurtigt vil udkonkurrere lavere og mere stressbetingede strandengsarter som for eksempel<br />
strand-malurt og strandasters /19-8/. Ændrede hydrologiske forhold er i strid med kriterierne<br />
for gunstig bevaringsstatus for strandeng (Tabel 19-8), og påvirkningen afværges ved udlægning<br />
af erstatningsnatur og ved at et tilsvarende område retableres ved den gamle dæmning<br />
og bro, der fjernes. Dette sikrer, at naturtypens integritet i habitatområdet opretholdes.<br />
Drift af linjeføring N1 har således med de indarbejdede afværgeforanstaltninger ingen konsekvenser<br />
for habitatnaturtypen strandeng.<br />
19.6.1.2 Konsekvensvurdering af N2<br />
Figur 19-19 Kort over linjeføring N2 og naturtypen strandeng inden for habitatområdet. Arbejdsområder<br />
for forslag N2a og N2b er angivet.<br />
Anlæg<br />
Der inddrages ca. 6100 m 2 strandengsvegetation ved etablering af linjeføring N2. Hele det inddragede<br />
areal er registreret som værende i ugunstig bevaringsstatus, og består udelukkende af<br />
rørsump. Størstedelen af det strandengsareal der inddrages til denne linjeføring, benyttes til udvidelse<br />
af den eksisterende Skovnæsvej og resten er et lille areal syd for den eksisterende bro,<br />
der inddrages til udvidelse af denne (Figur 19-19). Det vurderes, at det inddragede strandengsareal<br />
kan erstattes på stedet ved at forskyde strandengen ud i fjorden svarende til vejens<br />
bredde (ca. 25 m). Dette kan gøres ved påfyldning med overfladejord fra den inddragede strandeng<br />
(se afsnit 19.6.3). Ved at forskyde strandengen ud i fjorden fortrænges et tilsvarende are-<br />
515
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
516<br />
al med den marine habitatnaturtype 1160 (lavvandede bugter og vige). Erstatning af strandeng<br />
på denne vis er dermed en modstridende interesse ved prioriteringen af de to habitatnaturtyper<br />
(jf. afsnit 19.10).<br />
Der etableres to midlertidige arbejdspladser i Natura 2000-området til linjeføring N2. Én øst for<br />
Roskilde Fjord der ikke påvirker strandengsarealer og én vest for fjorden, der til dels ligger i et<br />
strandengsareal, der er registreret som værende i ugunstig bevaringsstatus (Figur 19-19). Arbejdsområdet<br />
inddrager ca. 4000 m 2 strandeng i ugunstig bevaringsstatus inden for habitatområdet,<br />
og det vurderes, at den midlertidige påvirkning relativt hurtigt vil forsvinde og rørsump<br />
naturligt vil genindvandre.<br />
Det samlede strandengsareal der permanent inddrages ved N2 er 6100 m 2 . Der udlægges erstatningsnatur<br />
for denne påvirkning, evt. ved forskydning af kysten ud i fjorden som beskrevet<br />
ovenfor. Anlæg af linjeføring N2 har således med de indarbejdede afværgeforanstaltninger ingen<br />
konsekvenser for habitatnaturtypen strandeng.<br />
Drift<br />
N2 har samme påvirkning i driftsfasen på habitatnaturtypen strandeng som N1.<br />
19.6.2 Sydlige forslag<br />
19.6.2.1 Konsekvensvurdering af S1 forslaget<br />
Figur 19-20 Kort over linjeføring S1 og naturtypen strandeng inden for habitatområdet.<br />
Anlæg<br />
For linjeføring S1 inddrages der permanent et areal til bropiller i habitatområdet på hver side af<br />
kysten. På østsiden er en mindre del af det inddragede areal strandeng, og det vurderes, at ny<br />
strandengsvegetation relativt hurtigt vil kunne genetableres naturligt på nyopskyllede tangvolde.<br />
På vestsiden af fjorden er strandengen af ældre og mere sammenhængende karakter, og<br />
genetablering af et tilsvarende stort område (350 m 2 ) vurderes ikke at være mulig.<br />
Til midlertidigt arbejdsområde for S1 inddrages ca. 300 m 2 af strandengsarealet på østsiden af<br />
fjorden og ca. 600 m 2 af strandengsarealet på Tørslev Hage vest for fjorden (Figur 19-20). På<br />
østsiden vurderes påvirkningen at være reversibel, da strandengen på dette sted består af unge
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
strandvolde med vegetation på opskyllede tanglinier. En lignende habitat vil hurtigt genskabes,<br />
og med spredningskilder på begge sider af broen kan strandengsarter hurtigt genindvandrer efter<br />
projektets afslutning. Desuden vurderes det, at retablering af naturtypen efter endt anlægsperiode<br />
ikke forringes af at underlaget evt. sammenpresses i anlægsfasen, da vegetationen opstår<br />
på den efterfølgende opskyllede tang.<br />
Arbejdsområdet på Tørslev Hage udgør ca. 20 % af den strand-malurt strandeng, der er karakteristisk<br />
på spidsen af tangen. Arealet vil blive belagt med køreplader og jorden kraftigt komprimeret<br />
af færdsel med tunge maskiner. Det vurderes at påvirkningen på kort sigt er irreversibel,<br />
da det kan tage over 10 år før en tilsvarende vegetation har genetableret sig. Da området i<br />
dag er i gunstig bevaringsstatus, vil påvirkningen have moderat betydning for naturtypen strandeng<br />
i habitatområdet som helhed. Der foretages naturgenopretning (se afsnit 19.6.3) på stedet<br />
for at tilstræbe, at en vegetation, svarende til den nuværende, kan genindvandre.<br />
Figur 19-21 Spidsen af Tørslev Hage med strandeng domineret af strand-malurt og strand-kogleaks.<br />
Det samlede areal, der permanent påvirkes for S1, er på ca. 350 m 2 , og der udlægges erstatningsnatur<br />
som afværgeforanstaltning for denne påvirkning. Hermed vurderes der ikke at være<br />
konsekvenser for areal-kriteriet for gunstig bevaringsstatus af linjeføring S1.<br />
Der etableres et regnvandsbassin syd for vejen på Tørslev Hage og endnu et tættere på Tørslev.<br />
Begge bassiner udleder via rør til Roskilde Fjord, og for at undgå påvirkning af strandeng inden<br />
for habitatområdet foretages skal nedgravningen af rør genetableres som udgangspunktet. Dette<br />
gøres ved at skrælle det øverste jordlag (ca. 20 cm) med vegetation af og lægge det til siden,<br />
således at den kan lægges på som et låg når røret er på plads. Dette sikrer en hurtig genetablering<br />
af vegetationen, og det vurderes dermed at anlæg af vandrør igennem habitatområde ikke<br />
påvirker habitatnaturtypen strandeng.<br />
517
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
518<br />
Drift<br />
Hvor broen krydser kysten, er der en frihøjde på op til ca. 8 m. Dette giver inden for habitatområdet<br />
skygge og læ for et areal på 100/400 m 2 på henholdsvis øst-/vestsiden af fjorden, hvilket<br />
vil betyde, at strandengen her forventes at ændre karakter i form af ændret artssammensætning.<br />
Miljøet under broen vil blive mindre stressbetonet, og mere konkurrencedygtige arter som<br />
tagrør vil sandsynligvis gradvist komme til at dominere. Naturtypen vil dermed stadig være<br />
strandeng, men naturtilstanden i forhold til udgangspunktet er forringet ved direkte arealforringelse<br />
samt ved ændret artssammensætning og tilbagegang af karakteristiske arter. Dette gælder<br />
på begge sider af fjorden, men påvirkningen er størst på Tørslev Hage, hvor arealet af<br />
strandeng er størst og af højst naturværdi.<br />
19.6.2.2 Konsekvensvurdering af S2 forslagene<br />
Figur 19-22 Kort over linjeføring S2 og naturtypen strandeng inden for habitatområdet. Arbejdsområder<br />
for forslag S2a og S2b er angivet.<br />
Anlæg<br />
I anlægsfasen for S2 inddrages permanent ca. 150 m 2 af strandengsarealet øst for Roskilde<br />
Fjord til selve tunnelrampeanlægget. På den vestlige side inddrages ca. 750 m 2 af strandengsarealet<br />
ligeledes permanent. Derudover inddrages ca. 300 m 2 strandengsvegetation på den østlige<br />
side af Roskilde Fjord til midlertidigt arbejdsområde. Vest for fjorden etableres der ikke arbejdspladser<br />
inden for habitatområdet, og arbejdet til tunnelen udføres i tracé for tunnelramperne.<br />
Som beskrevet for S1 vurderes den midlertidige påvirkning at være reversibel, da strandengsvegetationen<br />
på østsiden af fjorden består af unge strandvolde med vegetation på opskyllede<br />
tanglinier. Inddragelse af disse arealer i anlægsfasen er således ikke i strid med kravet til<br />
gunstig bevaringsstatus om at arealet af naturtypen skal være stabil eller stigende.<br />
Det samlede areal, der permanent inddrages for S2, er på ca. 900 m 2 , og der udlægges erstatningsnatur<br />
som afværgeforanstaltning for denne påvirkning. Hermed vurderes der ikke at være<br />
konsekvenser for areal-kriteriet for gunstig bevaringsstatus af linjeføring S2.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 19-23 Grundvandssænkning i det geologiske sandlag samt registrerede naturtyper for forslag<br />
S2a.<br />
I forbindelse med nedsænkning af tunnelelementer i udgravet og tørlagt rende i fjorden sænkes<br />
grundvandet i en periode på 35 måneder for forslag S2a og 42 måneder for S2b (jf. kapitel 14,<br />
Grundvand). Dette bevirker en sænkning af det sekundære grundvandsspejl i habitatområdets<br />
strandeng på op til 1 m for begge forslag, men på grund af den kystnære beliggenhed oversvømmes<br />
områderne hyppigt, og desuden trækker vand fra fjorden konstant ind i de øvre jordlag,<br />
hvorved vegetationen ikke udtørres. Der vurderes derfor ikke at være konsekvenser af<br />
grundvandssænkning i forbindelse med anlæg af linjeføring S2 for habitatnaturtypen strandeng.<br />
Det er muligt, at saltkoncentrationen vil blive forøget i naturtypen, hvis porevandet er mere<br />
fersk end fjordvandet, men da strandeng er en naturtype, der bl.a. er betinget af saltpåvirkning<br />
vurderes det at have en positiv effekt på strandengsvegetationen i området.<br />
Der etableres regnvandsbassin på Tørslev Hage som beskrevet for linjeføring S1, og konsekvensvurderingen<br />
er den samme som i afsnit 19.6.2.1.<br />
Drift<br />
Det vurderes, at tunnelramperne, der rager 200-400 m ud i fjorden især på Tørslev Hage, vil<br />
have permanente negative konsekvenser for naturtypen. I vigene nord og syd for den vestlige<br />
rampe fyldes der op med sediment, så der opstår mudderflader, der på sigt kan udvikle sig til<br />
ny strandeng. Dette betyder dog, at de hydrologiske forhold omkring den eksisterende strandeng<br />
på Tørslev Hage, som er særegen og i gunstig bevaringsstatus, ændres væsentligt. De nye<br />
mudderflader og tunnelramperne vil nedsætte strøm-, bølge- og vindpåvirkningen på strandengen,<br />
og det vurderes, at der hermed vil komme mere stillestående vand, aflejres mere sediment<br />
og ske færre oversvømmelser med saltvand. De naturlige hydrologiske processer forstyrres så-<br />
519
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
520<br />
ledes, og et mindre stressbetonet miljø vil betyde bedre betingelser for mere konkurrencedygtige<br />
arter som for eksempel tagrør og strand-kogleaks /9-6/. Det vurderes, at artsammensætningen<br />
vil ændres, selv om den stadig vil være inden for den naturlige variationsbredde for naturtypen<br />
strandeng (Tabel 19-8). Bestandsindeks for nogle karakteristiske arter vurderes at gå tilbage,<br />
og den samlede ændring i vegetationen vil derfor være i konflikt med kriterierne for gunstig<br />
bevaringsstatus for strandeng.<br />
Ud over det permanent inddragede areal til drift af S2 forventes det at hele strandengen omkring<br />
anlægget, særligt på Tørslev Hage, vil ændre karakter mod rørsump, hvilket vil være en<br />
tilbagegang i naturværdi. Rørsump har generelt en lavere naturværdi jf. NOVANA klassifikationssystemet<br />
/9-25/, og indgår som en negativ struktur i den nationale overvågning af strandenge.<br />
Der vil derfor blive udlagt erstatningsnatur for hele det strandengsareal på Tørslev Hage,<br />
der er i gunstig bevaringsstatus.<br />
Ændringen i de hydrologiske processer omkring tunnelramperne vurderes endvidere at betyde<br />
en faldende pH, idet tilførslen af saltvand fra den centrale del af fjorden falder og sedimentationen<br />
øges. Den øgede mængde organisk materiale nedbrydes under iltfattige forhold i strandenge,<br />
og det medfører et fald i pH /19-8/.<br />
Det vurderes, at driftsfasens påvirkning på de fragmenter af strandeng, der findes på østsiden<br />
af Roskilde Fjord, er reversibel inden for en kort årrække. Dette begrundes med, at denne pionervegetation<br />
relativt hurtigt vil indfinde sig på de nyetablerede mudderflader nord og syd for<br />
tunnelrampen, og måske vil arealet af naturtypen strandeng endda her blive forøget. På Tørslev<br />
Hage sker der en væsentlig irreversibel påvirkning af strandengen, og der udlægges derfor erstatningsnatur<br />
for hele området bag tunnelrampernes vige som beskrevet i afsnit 19.6.3.<br />
19.6.2.3 Konsekvensvurdering af S3 forslagene<br />
Figur 19-24 Kort over linjeføring S3 og naturtypen strandeng inden for habitatområdet. Arbejdsområder<br />
for forslag S3a og S3b er angivet.<br />
Anlæg<br />
I anlægsfasen til S3 inddrages et strandengsareal på 2000 m 2 til arbejdsområde samt konstruktion<br />
af tunnelelementer på østsiden af fjorden. Efter byggeriets afslutning er det muligt at gen-
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
etablere den midlertidigt inddragede strandeng ved at etablere overfladen i samme niveau og<br />
hældning mod fjorden som oprindeligt samt ved at genanvende overfladejorden med dens planterester<br />
og frøbank. Med forbehold i denne genetablering af strandeng vurderes der ikke at være<br />
en påvirkning af denne naturtype i anlægsfasen for linjeføring S3.<br />
Figur 19-25 Grundvandssænkning i det øvre sandmagasin samt registrerede naturtyper for forslag S3b.<br />
For begge forslag til linjeføring S3 sænkes grundvandet i forbindelse med etablering af tunnelelementerne<br />
i fjorden i en periode på 42 måneder. Dog er det kun i de første 25 måneder, der<br />
potentielt kan forekomme grundvandssænkninger på strandengene ved Tørslev Hage for forslag<br />
S3a, hvorimod den potentielle grundvandssænkning for forslag S3b løber over alle 42 måneder.<br />
For begge forslag viser grundvandsmodellen for linjeføring S3 en potentiel grundvandssænkning<br />
på op til 2 m på strandengene på Tørslev Hage, og at udstrækningen af det påvirkede område<br />
er størst for forslag S3b. Det vurderes, at strandengenes vegetation ikke vil blive væsentligt påvirket<br />
ved en sådan midlertidig vandstandssænkning i anlægsfasen for S3. I tilfælde af at der<br />
sker en naturlig kompensation for vandstandssænkningen ved øget indtrængning af vand fra<br />
fjorden, vil det være en positiv påvirkning, da strandeng som naturtype er betinget af oversvømmelse<br />
med saltholdigt vand.<br />
Der etableres regnvandsbassin på Tørslev Hage som beskrevet for linjeføring S1 og konsekvensvurderingen<br />
er den samme som i afsnit 19.6.2.1.<br />
Drift<br />
Da linjeføring S3 er en lang tunnel, med ramperne placeret uden for habitatområdet, er der ikke<br />
nogen påvirkninger på strandengen i driftsfasen.<br />
521
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
522<br />
19.6.2.4 Konsekvensvurdering af S6 forslaget<br />
Anlæg<br />
I anlægsfasen til linjeføring S6 bliver der ikke inddraget arealer med strandeng i anlægsfasen,<br />
og der vil således ikke være nogen direkte påvirkning af naturtypen. Derimod viser grundvandsmodellen<br />
i kombination med tolkning af de øvre geologiske lag, at der potentielt vil ske<br />
grundvandssænkninger i et stort område (Figur 19-26), men dog begrænset til under 0,5 m på<br />
strandengene på begge sider af fjorden. Påvirkningen er dermed generelt begrænset for naturtypen<br />
strandeng, og som beskrevet ovenfor for linjeføring S2 og S3 vurderes vandstandssænkningen<br />
ikke at have en negativ påvirkning.<br />
Figur 19-26 Grundvandssænkning i det øvre grundvandsmagasin samt registrerede naturtyper for<br />
forslag S6.<br />
Drift<br />
Ligesom linjeføring S3 er linjeføring S6 en lang tunnel, der ilandføres uden for habitatområdet,<br />
og der er derfor ikke nogen påvirkninger på strandengen i driftsfasen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19.6.3 Afværgeforanstaltninger for strandeng<br />
Etablering af en ny forbindelse over Roskilde Fjord er for naturtypen strandeng primært i strid<br />
med kriterierne for gunstig bevaringsstatus med hensyn til arealinddragelse, ændrede hydrologiske<br />
forhold og ændret artssammensætning/bestand af karakteristiske arter. Afværgeforanstaltningerne<br />
omfatter således genopretning af områder, der midlertidigt inddrages i anlægsfasen<br />
samt udpegning og genopretning af erstatningsnatur for arealer, der permanent inddrages<br />
eller skades af anlægget. Der opstilles afværgeforanstaltninger, der ud fra habitat- og fuglebeskyttelsesområdernes<br />
udpegningsgrundlag og foreløbige naturplaner gavner sammenhængen i<br />
Natura 2000-områderne samt de påvirkede naturtyper/arter bedst muligt.<br />
Genopretning af arbejdsområder<br />
På vestsiden af fjorden inddrages strandeng til arbejdspladser for N1, N2, S1, S2 og S3, hvoraf<br />
dele i det sydlige undersøgelsesområde er i gunstig bevaringsstatus. Her må genopretning af<br />
strandeng derfor være en del af arbejdsplanen fra anlæggets begyndelse. På de steder hvor der<br />
vokser tagrør, vurderes naturlig indvandring af vegetationen efter anlæggets afslutning at være<br />
mulig, såfremt jordbunden efterlades i samme niveau og uden kraftig komprimering. Færdsel i<br />
de våde områder bør derfor følge anbefalingerne herfor (afsnit nedenfor). På de steder hvor der<br />
findes en lavere og mere artsrig strandengsvegetation, vil genopretning af en lignende vegetation<br />
befordres ved at grave det øverste jordlag med vegetation af og så vidt mulig opbevare det<br />
til udplantning, når anlægget er afsluttet. Dette gælder især for S3, hvor nedlægning af tunnel<br />
medfører, at spidsen af Tørslev Hage graves af og efterfølgende skal genoprettes.<br />
Udpegning af områder med erstatningsnatur<br />
Til kompensation for de permanent inddragede strandengsarealer ved N1 (8200 m 2 ), N2<br />
(6100m 2 ), S1 (350 m 2 ) og S2 (900 m 2 ) foreslås genopretning af nye strandengsarealer. Der<br />
vurderes at være gode muligheder for udlægning af nye strandengsarealer langs kysten inden<br />
for habitatområdet, da der forekommer store kystnære områder med udpegede lavbundsområder,<br />
som potentielt kan reetableres som strandeng. Arealerne vil blive søgt erstattet af ny<br />
strandeng på arealer, der er i sammenhæng med nuværende strandengsarealer, hvorved sammenhængen<br />
styrkes, og spredningsveje sikres. Sammenhængende forhold og sikring af spredningsveje<br />
er begge målsætninger for de terrestriske habitatnaturtyper i forslaget til naturplan<br />
for Roskilde Fjord /19-26/. Mulige områder kunne derfor være syd for Kølholm i forbindelse med<br />
lavbundsområder langs vestsiden af Roskilde Fjord. Ved planlægning af erstatningsnatur for det<br />
permanent inddragede strandengsareal skal det sikres, at erstatningsnaturen anlægges således,<br />
at det nuværende areal af strandeng der oversvømmes, opretholdes /19-3/. Naturgenopretningen<br />
af strandeng vil derfor så vidt muligt foregå på arealer, hvor der kan ske gendannelse af naturlige<br />
hydrologiske forhold i kraft af bl.a. oversvømmelser ved at standse dræn og pumpeaktivitet.<br />
Yderligere kan det forventes at der ved det nye dæmningsanlæg til S2 vest for fjorden vil indvandre<br />
standengsvegetation i vigene nord og syd for dæmningen, hvor der fyldes sediment på.<br />
Dette areal vil dog ikke indgå som erstatningsnatur, da det er tvivlsomt hvilken naturtilstand der<br />
kan opnås her på kort sigt.<br />
Ved at designe udgangspunktet for den strandeng der skal oprettes så naturlignende som muligt<br />
vurderes det, ud fra videnskabelige referencer /19-12/ at være mest sandsynligt, at det ønskede<br />
resultat kan opnås. Således vil der i detailfasen blive undersøgt muligheder for at placere og<br />
etablere strandeng med en forholdsvis flad hældning, hvorved den rette zonering opnås bedst<br />
muligt samt evt. transplantation af øvre jordlag, hvorved de rette næringsforhold for strandengsplanterne<br />
samt en naturlig frøbank vil være til stede.<br />
Tidshorisonten og forløbet for udviklingen af den nye vegetation er usikker, men med den viden<br />
der findes fra andre anlægsprojekter og forskning i strandenges succession /19-12/ /19-13/, er<br />
523
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
524<br />
det sandsynligt, at en strandengsvegetation som naturtype 1330 vil indfinde sig på sigt. Store<br />
strækninger af Roskilde Fjord er i dag udpeget som strandeng (1330), og der foregår derfor<br />
storstilet frøspredning langs kysten via vand, vind og fugle. Når de første pionerplanter er etableret<br />
(fx krybhvene), stabiliseres sedimentoverfladen og allerede efter tre år, kan arter som<br />
strand-asters og strandvejbred indfinde sig /19-9/. Langs den vestlige dæmning ved Kronprins<br />
Frederiks Bro (indviet i 1935) findes der i dag et smalt bælte med blandet strandengsvegetation<br />
på det nederste stykke af dæmningsanlægget, hvor sediment og tang er blevet aflejret med<br />
årene (vegetationen består bl.a. af tagrør, strand-malurt, læge-kokleare, strand-asters). Her<br />
består dæmningsanlægget udelukkende af store kampesten, og strandengsarterne har derfor<br />
formentlig været mange år om at indvandre, men hvis den nedre skråning på forhånd tilbyder<br />
de rette vækstforhold, forventes en strandengsvegetation at indfinde sig i løbet af 5-10 år. Det<br />
skal dog understreges, at en anlagt naturtype vil være årtier om at opnå den samme biodiversitet<br />
som et uberørt naturområde /19-10//19-11/.<br />
Anbefalinger vedrørende arbejdsområder<br />
Færdsel med tunge maskiner medfører sammenpresning af de øverste jordlag. Dette hæmmer<br />
planterødders evne til at vokse og vandets evne til at trænge ned i jorden, og kan dermed efterlade<br />
jorden gold. Våd jord komprimeres mere end tør jord, og leret jord mere end sandet jord<br />
/19-12/. Det anbefales derfor, at færdsel med tunge maskiner begrænses til perioder hvor jorden<br />
er tør eller frossen.<br />
Opbevaring af materialebunker bør så vidt muligt forgå uden for habitatområdet og uden for andre<br />
naturområder beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3.<br />
19.6.4 Sammenligning af forslagene<br />
Hovedkonflikterne mellem en ny fjordforbindelse og habitatnaturtypen strandeng er inddragelse<br />
af areal, ændret hydrologi som følge af anlæg ud fra kysten, og heraf følgende ændring i artssammensætning<br />
og tilbagegang af karakteristiske arter (Tabel 19-9). Sammenholdes disse påvirkninger<br />
med naturtilstanden af de berørte områder, er de samlede konsekvenser størst for<br />
den korte tunnel, S2, hvor afværgeforanstaltninger dog sikrer, at naturtypens integritet i habitatområdet<br />
som helhed ikke skades. N1 og S1 har relativt store permanente konsekvenser for<br />
henholdsvis hydrologien og artssammensætningen, og N2 har mindre konsekvenser i form af<br />
arealinddragelse. Alle konsekvenser kompenseres ved naturgenopretning på stedet eller udlægning<br />
af ny strandeng. Den borede tunnel, S6, har ingen konsekvenser for strandeng, og den<br />
lange tunnel, S3, har heller ingen varige konsekvenser.<br />
En samlet vurdering i forhold til øvrige naturtyper og arter i Natura 2000-området er givet i<br />
Tabel 19-29.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 19-9 Mulige påvirkninger og implementerede afværgeforanstaltninger af alle linjeføringer for de<br />
enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus for strandeng. Alle påvirkninger afværges i projektet.<br />
Kriterier for gunstig beva-<br />
Anlæg Drift<br />
ringsstatus<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal<br />
Struktur og funktion<br />
Hydrologi<br />
pH<br />
Ledningsevne<br />
Afstand til pesticid/gødskning<br />
Græsning/slet<br />
Artssammensætning<br />
N1 N2 S1 S2 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S3 S6<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Mindre påvirkning, afværges ved naturgenopretning på stedet<br />
Væsentlig påvirkning, afværges ved udlægning af erstatningsnatur<br />
19.7 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210)<br />
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund omfatter den del af dansk overdrevsvegetation,<br />
inklusive skrænter og krat, som er ekstensivt drevet og vokser på mere eller mindre<br />
kalkholdig bund. Arealet skal som regel have været græsset, selvom græsning kan være ophørt<br />
for år siden, eller eventuelt kun sker ved den naturlige fauna. Med ekstensivt drevet menes, at<br />
florasammensætningen ikke er forarmet grundet gødskning, sprøjtning eller omlægning.<br />
Naturtypen er prioriteret i de tilfælde, hvor floraen rummer:<br />
Mange orkidéarter, eller<br />
En vigtig bestand af mindst en orkidéart, som ikke anses for særlig almindelig, eller<br />
En eller flere orkidéarter, som er rødlistede (anses for sjældne eller meget sjældne).<br />
Vigtige forekomster af typen findes mange steder, bl.a. på kalkholdig moræne, men de fleste forekomster<br />
er små. Tilgroningsstadier i form af åbne krat hører med, så længe overdrevsvegetationen<br />
ikke er skygget væk.<br />
De vigtigste trusler mod naturtypen er eutrofiering og for lidt eller forkert pleje med deraf følgende<br />
tilgroning. En vigtig forudsætning for naturtypen er løbende spiring af frø og succesfuld<br />
etablering af nye individer. Derfor vurderes det at være væsentligt, at der i en del år forekommer<br />
pletvis blotning af mineraljord i perioden oktober-marts. Vurderinger af græsning, tilgroning<br />
med træer og indikatorer for uforstyrret næringsstofbalance indgår som kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
på lokalt niveau.<br />
Der er registreret få kalkoverdrev i undersøgelsesområderne til nærværende projekt. Øst for<br />
Roskilde Fjord findes et enkelt kalkoverdrev ved kysten vest for Marbæk. Vest for fjorden findes<br />
en mindre lokalitet med kalkoverdrev ved kysten øst for Gerlev og et ved Maglehøj mens det<br />
største kalkoverdrev i området findes på Tørslev Hage (Kort 19.1 B). Dette kalkoverdrev er ikke<br />
525
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
526<br />
registreret ved amternes tidligere kortlægning af habitatnatur langs Roskilde Fjord, men blev<br />
registreret under kortlægningsarbejde til nærværende VVM. En lille del (5300 m 2 ) ligger inden<br />
for habitatområdet, men hovedparten (28.200 m 2 ) ligger på skråningen oven for kysten og<br />
langs den eksisterende grusvej. Denne del er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3<br />
og vurderes særskilt i kapitel 17. Floraen på lokaliteten er artsrig, men indeholder kun én af de<br />
karakteristiske arter: vår-star og følgende af de mere almindelige arter som indicerer naturtypen:<br />
alm. hundegræs, hulkravet kodriver og humle-sneglebælg /19-5/. Der er ikke registreret<br />
nogle orkideer i området, og naturtypen er derfor ikke omfattet er den særligt strenge beskyttelse<br />
for prioriterede naturtyper /19-14/. Der er i dag ingen græsning eller anden form for naturpleje<br />
på arealet, hvilket gør, at høj vegetation med draphavre, stor nælde og slåen er dominerende,<br />
undtagen på stier hvor vegetationen holdes ned af slåning og færdsel.<br />
I forslag til naturplan for Natura 2000-området er der lagt særlig vægt på kalkoverdrev, som en<br />
naturtype der er truet af fragmentering, kvælstofnedfald og tilgroning. Prognosen for kalkoverdrev<br />
i Natura 2000-området er derfor vurderet som ugunstig /19-26/ og som en konkret målsætning<br />
nævnes det, at arealet med kalkoverdrev skal udvides med i størrelsesordenen 10 ha.<br />
Tabel 19-10 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for overdrev og krat på mere eller<br />
mindre kalkholdig bund (6210) /19-3/.<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus – Kalkoverdrev (6210)<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal<br />
Arealet af naturtypen skal være stabilt eller stigende.<br />
Struktur og funktion<br />
Kvælstofdeposition Da kalkoverdrev har en naturligt lavt næringsstofniveau må tålegrænsen<br />
for kvælstofdeposition (kg/N/ha/år) ikke overskrides. Tålegrænsen<br />
er skønnet til 15-25 Kg N/ha/år.<br />
C/N forhold C/N forholdet i de øverste jordlag skal være stabilt eller i forbedring<br />
og inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.<br />
Bør være mindst 15-18. Lavt C/N øger mineralisering med risiko<br />
for udvaskning af kvælstof og dominans af få arter.<br />
Kvælstofindhold Kvælstofindhold i de karakteristiske græsser skal være stabil eller i<br />
forbedring og inden for den forventede variationsbredde for naturtypen<br />
i Danmark (Bør være < 14 mg N/g tørvægt).<br />
Fosfortal Fosfortal er indikator for gødskning og overgræsning og skal være inden<br />
for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark,<br />
stabilt eller i forbedring. Generelt vil et fosfortal omkring 1-2 indikere,<br />
at en lokalitet ikke har været gødet.<br />
pH værdi pH værdien i naturtypen skal være stabil og ikke væsentlig lavere<br />
end lokalitetens naturlige surhedsgrad.<br />
Græsning Arealandel med ekstensiv græsning af husdyr eller vildt skal være<br />
stabil eller stigende.<br />
Buske/træer Dækningsgraden af buske og træer skal være stabil eller faldende,<br />
dog tillades bevarelsen af gamle værdifulde krat.<br />
Artssammensætning Der bør kun forekomme afvigelse fra den pågældende naturtypes<br />
artssammensætning i referencetilstanden inden for den forventede<br />
variationsbredde for naturtypen i Danmark. Artssammensætningen er<br />
et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses.<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter Bestandsindeks for hver tilstedeværende, karakteristiske art skal på<br />
lang sigt opretholdes på stabilt eller stigende niveau. Svingninger er<br />
dog naturlige og i særlige tilfælde kan tilbagegang accepteres/målsættes.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19.7.1 Nordlige forslag<br />
Der er ikke registreret kalkoverdrev omkring de nordlige linjeføringer, og der er derfor ingen<br />
konsekvenser her for denne habitatnaturtype.<br />
19.7.2 Sydlige forslag<br />
19.7.2.1 Konsekvensvurdering af S1 forslaget<br />
Figur 19-27 Kort over linjeføring S1 og naturtypen kalkoverdrev inden for habitatområdet.<br />
Anlæg<br />
Ved anlæg af linjeføring S1 inddrages ca. 500 m 2 af kalkoverdrevet inden for habitatområdet på<br />
Tørslev Hage til bropille. Anlæg af vej og selve broen vil desuden skygge for et areal på ca. 100<br />
m 2 af overdrevet inden for habitatområdet. Det vil betyde dårligere vækst, spiring og etablering<br />
af særligt varme- og lyskrævende overdrevsarter /19-18/ og dermed sandsynligvis ændringer i<br />
artssammensætningen og tilbagegang af karakteristiske arter. Tilsammen udgør den permanente<br />
direkte og indirekte arealinddragelse dermed ca. 600 m 2 , men det skal bemærkes, at yderligere<br />
33.000 m 2 inddrages uden for habitatområdet. Denne del er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens<br />
§3 og behandles i kapitel 17. Påvirkningen inden for habitatområdet afværges ved udlægning<br />
af erstatningsnatur som beskrevet i afsnit 19.7.3, og herved vurderes integriteten for<br />
kalkoverdrev at være opretholdt i habitatområdet som helhed.<br />
I anlægsfasen for S1 vil der blive etableret et arbejdsområde, som inddrager 2300 m 2 af kalkoverdrevet<br />
inden for habitatområdet. Området vil blive belagt med køreplader i en periode på<br />
ca. 35 måneder. Dette vurderes at være for lang tid til at vegetationen kan overleve, og en udvikling<br />
af ny vegetation vil derfor finde sted efter anlæggets afslutning ud fra områdets frøbank.<br />
Kun med naturpleje vurderes der igen at opstå overdrev på lokaliteten, da der i forvejen er et<br />
stort potentiale for tilgroning med træer og buske. Inddragelse i anlægsfasen strider dermed indirekte<br />
mod kriteriet for gunstig bevaringsstatus om areal og artssammensætning samt karakteristiske<br />
arter, der alle på kort sigt vil blive forringet, men på lang sigt kan afværges ved passende<br />
naturpleje (se afsnit 19.7.3).<br />
527
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
528<br />
Figur 19-28 Tørslev Hage, enden af kystvej og udsigt over kalkoverdrev på bakken ned mod Roskilde<br />
Fjord.<br />
Drift<br />
Der er ingen konsekvenser for kalkoverdrev i driftsfasen for S1.<br />
19.7.2.2 Konsekvensvurdering af S2 forslagene<br />
Figur 19-29 Kort over linjeføring S2 og naturtypen kalkoverdrev inden for habitatområdet. Arbejdsområder<br />
for forslag S2a og S2b er angivet.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Anlæg<br />
Tunnelrampen og den nedsænkede vejbane på Tørslev Hage for S2 løber igennem habitatnaturtypen<br />
kalkoverdrev. Inden for habitatområdet inddrages et areal på 1100 m 2 permanent. Denne<br />
påvirkningen afværges ved udlægning af erstatningsnatur som beskrevet i afsnit 19.7.3, og<br />
herved vurderes integriteten for kalkoverdrev at være opretholdt i habitatområdet som helhed.<br />
Der etableres ikke et egentligt arbejdsområde inden for habitatområdet vest for fjorden ved anlæg<br />
af linjeføring S2.<br />
I forbindelse med etablering af den vestlige tunnel sænkes grundvandet i fjorden i en periode på<br />
35 måneder som beskrevet i kapitel 14. Da kalkoverdrev består af tørketålende arter vurderes<br />
en midlertidig grundvandssænkning ikke at have negative konsekvenser for naturtypen.<br />
Drift<br />
Der er ingen konsekvenser for kalkoverdrev i driftsfasen for S2.<br />
19.7.2.3 Konsekvensvurdering af S3 forslagene<br />
Figur 19-30 Kort over linjeføring S3 og naturtypen kalkoverdrev inden for habitatområdet. Arbejdsområder<br />
for forslag S3a og S3b er angivet.<br />
Anlæg<br />
Ved anlæg af den lange tunnel, S3, graves et område på 650 m 2 af kalkoverdrev inden for habitatområdet<br />
væk til nedsænkning af tunnelelementer. Arealet genetableres efter endt anlægsfase<br />
som udgangspunktet, idet det øverste jordlag opbevares separat og igen lægges øverst. Hermed<br />
er næringsforhold og frøbank bevaret og mulighederne optimale for genopretning af kalkoverdrev<br />
på arealet (se afsnit 19.7.3).<br />
I anlægsfasen for forslag S3a og S3b vil der være en NO x emission på hhv. 120 og 90 ton fordelt<br />
over en periode på ca. 4 år. Vurdering af konsekvenser for kalkoverdrev er som beskrevet for<br />
S2.<br />
529
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
530<br />
Drift<br />
Der er ingen konsekvenser for kalkoverdrev i driftsfasen for S3.<br />
19.7.2.4 Konsekvensvurdering af S6 forslaget<br />
Den lange borede tunnel, S6, føres syd om Tørslev Hage, og den har ingen konsekvenser for<br />
habitatnaturtypen kalkoverdrev.<br />
19.7.3 Afværgeforanstaltninger for kalkoverdrev<br />
Artsrige overdrev udvikles meget langsomt betinget af de rette forudsætninger og pleje, og det<br />
er derfor en naturtype, der er vanskelig og tidskrævende at genoprette /19-24//19-25/. I forbindelse<br />
med anlægsprojekter er det derfor vigtigt, at arealinddragelse og tung færdsel begrænses<br />
så meget som muligt. Naturgenopretning af overdrev har vist sig at være afhængig af en<br />
passende jordbund, der ikke er for næringsrig og en passende frøpulje fra andre overdrev i<br />
nærheden /19-23/, hvorimod frøbanken i jorden har mindre betydning /19-25/. Studier af naturlig<br />
succession på braklagte marker viser, at det tager lang tid (mere end 20-30 år), før en<br />
overdrevslignende vegetation er etableret /19-17//19-23//19-24/. Kalkoverdrev er en truet naturtype<br />
og af høj prioritet i Natura 2000-området for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov<br />
/19-26 /. I den foreløbige naturplan sigtes der mod at opnå øget areal og sammenkædning af<br />
denne naturtype.<br />
Det vurderes, at det ikke inden for en rimelig tidshorisont er muligt at etablere erstatningsarealer<br />
bestående af nye overdrev for at afværge konflikten mellem projektet og arealkravet for<br />
gunstig bevaringsstatus. Udpegning af erstatningsnatur understøttes derfor med naturpleje af<br />
eksisterende kalkoverdrev i ugunstig bevaringsstatus. Dette vurderes på kort sigt at være mere<br />
effektivt/gavnligt for naturtypens integritet inden for habitatområdet, og på lang sigt kompenseres<br />
arealinddragelse direkte ved udlægning af nye kalkoverdrev.<br />
Naturpleje som genopretning af arbejdsområder<br />
På Tørslev Hage, hvor der inddrages overdrev til arbejdspladser, genoprettes området efter afsluttet<br />
anlægsperiode. Dette gøres ved at løsne jorden ned til 30 cm da der forventes en væsentlig<br />
jordkomprimering ved færdsel med tunge maskiner. Da jordbundsforhold forudsættes at<br />
være intakte vurderes det, at der fra frøbank samt spredning fra naboarealer kan forventes en<br />
overdrevsvegetation inden for få år. Vegetationsudviklingen overvåges årligt evt. som led i Roskilde<br />
Miljøcenters overvågning af Natura 2000-områder.<br />
Udpegning af erstatningsnatur<br />
Til genopretning af permanent inddragede arealer af kalkoverdrev er følgende muligheder for<br />
afværgeforanstaltning undersøgt:<br />
Genopretning af kalkoverdrev på ældre braklagte marker<br />
Genopretning af kalkoverdrev på tilgroede kalkoverdrev, i dag krat.<br />
I forslaget til naturplan for Natura 2000-område nr. 136 nævnes det, at der er "store potentialer<br />
og gode muligheder for udvidelse af overdrevstyperne". Ud fra indledende analyser af kort vurderes<br />
det muligt at udpege et område på ca. 6,5 ha til naturgenopretning (ud fra 2:1 princippet,<br />
33.000 m 2 inddrages). Oplagte områder er kystskrænter og skrænter i forbindelse med Skuldelev<br />
Ås. I detailplanlægningen vil der blive lagt vægt på de områder, hvor naturtypen i dag er<br />
underrepræsenteret for at styrke sammenkædningen og dermed spredningskorridorer for plante-<br />
og dyrearter tilknyttet kalkoverdrev.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19.7.4 Sammenligning af forslagene<br />
Hovedkonflikterne mellem en ny fjordforbindelse og habitatnaturtypen kalkoverdrev er inddragelse<br />
af areal til permanente anlæg samt ændring af vækstforhold for karakteristiske arter under<br />
højbroen, S1 (Tabel 19-9). Sammenlagt inddrager forslag S2 det største areal, selv om S1<br />
påvirker et tilsvarende stort areal, hvorimod S3 kun udgør en midlertidig påvirkning af naturtypen<br />
kalkoverdrev. S6 har ingen konsekvenser for naturtypen kalkoverdrev.<br />
Påvirkningen sammenlignes med de øvrige naturtyper og arter i Natura 2000-området i Tabel<br />
19-29.<br />
Tabel 19-11 Mulige påvirkninger og implementerede afværgeforanstaltninger af alle linjeføringer for de<br />
enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus for kalkoverdrev. Alle påvirkninger afværges i<br />
projektet.<br />
Kriterier for gunstig beva-<br />
Anlæg Drift<br />
ringsstatus<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal<br />
Struktur og funktion<br />
Kvælstofdeposition<br />
C/N forhold<br />
Kvælstofindhold<br />
Fosfortal<br />
pH værdi<br />
Græsning<br />
Buske/træer<br />
Artssammensætning<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter<br />
N1 N2 S1 S2 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S3 S6<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Mindre påvirkning, afværges ved naturgenopretning på stedet<br />
Væsentlig påvirkning, afværges ved udlægning af erstatningsnatur<br />
19.8 Rigkær (7230)<br />
Naturtypen rigkær repræsenterer moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor<br />
grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, men næringsfattigt. Med græsning eller slåning er<br />
vegetationen åben og lavtvoksende som regel med mange arter af lave starer og mosser. Uden<br />
græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede typer, som efterhånden ændres<br />
til krat eller sumpskov. En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på særligt kalkrig bund<br />
/19-3/.<br />
Karakteristiske arter er: sort skæne, rust-skæne, bredbladet kæruld, og mosserne Cinclidium<br />
stygium, Tomenthypnum nitens samt diverse stararter (alm.star, hirse-star, loppe-star, tvebo<br />
star, håret star, krognæb-star, grøn star, høst-star, dværg-star, gul star, stjerne-star, skedestar,<br />
blågrøn star, næb-star, top-star og hare-star). Ud over de karakteristiske arter er følgende<br />
planter med til at definere naturtypen: butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt,<br />
mygblomst, pukkellæbe, sump-hullæbe, vibefedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks,<br />
fåblomstret kogleaks og leverurt. I tilgroningsstadier af typen kan højere arter dominere, nemlig<br />
kær-svovlrod, hjortetrøst, eng-rørhvene, tagrør.<br />
531
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
532<br />
Naturtypen findes spredt på mindre arealer i hele landet, men hovedsagelig øst for isens hovedstilstandslinie.<br />
Den nationale bevaringsstatus for naturtype 7230 er ikke vurderet. Gunstig bevaringsstatus<br />
for naturtype 7230 forudsætter, at typen findes både i den atlantiske og den kontinentale<br />
region i Danmark. Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende. En af de vigtigste<br />
forudsætninger for naturtype 7230 er en konstant vandmættet jordbund, og en af de vigtigste<br />
trusler mod naturtypen er derfor ændrede hydrologiske forhold som følge af dræning og<br />
vandindvinding eller øget fordampning fra hydrologisk forbundne naboarealer. Rigkær er en næringsfattig<br />
naturtype, der er kendetegnet ved en meget lav tilgængelighed af næringsstoffer.<br />
Derfor er eutrofiering i form af direkte gødskning, atmosfærisk deposition og tilledning af næringsstoffer<br />
af enhver slags fra naboarealer en aktuel trussel mod naturtypens tilstand og trivsel.<br />
Endelig er tilgroning som følge af eutrofiering og manglende pleje en trussel mod rigkærenes<br />
tilstand.<br />
Øst for Roskilde Fjord findes tre rigkær (kortlagt lokaliteter ø238, ø301 og ø302) ved kysten<br />
vest for Marbæk alle inden for habitatområdet. Rigkæret på lokalitet ø238 er en del af et botanisk<br />
værdifuldt område, der foruden overdrevet består af en mosaik med kalkoverdrev (6210),<br />
tidvis våd eng (6410) og strandeng (1330). Rigkæret er artsrigt med blåtop, djævlsbid, almindelig<br />
star, hirse star, blågrøn star, håret star, toradet star. Lokalitet ø301 er ligeledes en heterogen<br />
lokalitet med tætafgræsset strandeng, rørsump, rigkær og et gravet vandhul. Lokalitet<br />
ø302 er botanisk meget værdifuld, og rummer blandt andet rigkær med vældpåvirkning<br />
/19-5/19-6/.<br />
I forslag til naturplan for Natura 2000-området er rigkær en af de naturtyper der er særligt fokus<br />
på. Rigkær er truet af næringsstofbelastning, tilgroning med høje urter/græsser og vedplanter<br />
samt afvanding/vandinddinding. Prognosen for rigkær i Natura 2000-området er derfor vurderet<br />
som ugunstig /19-26/, og som en konkret målsætning nævnes det, at arealet med rigkær<br />
skal udvides med i størrelsesordenen 5 ha.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 19-12 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for rigkær (7230) /19-3/.<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus – Rigkær (7230)<br />
Areal<br />
Areal Arealet skal være stabilt eller stigende<br />
Struktur og funktion<br />
Naturligt lavt næringsstofniveau, Kvælstofdeposition må ikke overskride den fastsatte tåle-<br />
kvælstofdeposition<br />
grænse (10-25 kgN/ha/år). *<br />
Næringsstofniveau, N-indhold i Indhold af kvælstof i tørvemosser skal være inden for den<br />
mosser<br />
forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark og<br />
stabilt eller i forbedring. Bør være < 10 mg N/g tørvægt.<br />
Næringsstofniveau, NO3 i vand NO3-N i vand skal være inden for den forventede variationsbredde<br />
for naturtypen i Danmark og stabil eller i forbedring.<br />
Bør være < 0,03 mg N/liter<br />
Hydrologi (P) Arealandel udsat for dræn, grøftning og vandindvindingsboringer<br />
i bufferzone skal være stabil eller faldende<br />
Næringsstofsammensætning (P) Afstand (m) til nærmeste areal med kalkning og gødskning<br />
skal være stabil eller stigende.<br />
Surhedsgrad pH skal være stabil og ikke væsentlig lavere end lokalitetens<br />
naturlige surhedsgrad (ca. 5).<br />
Ledningsevne Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen<br />
i Danmark og Stabil eller i forbedring.<br />
Vegetation Dækningsgrad af buske og træer skal være stabil eller faldende.<br />
Kun enkelte individer bør accepteres.<br />
Kontinuitet Arealandel med ekstensiv græsning og anden tidligere udnyttelse.<br />
Stabil eller stigende (Hvis tidligere tiders drift er årsag<br />
til de lysåbne forhold)<br />
Artssammensætning Afvigelsen fra referencetilstand er inden for den forventede<br />
variationsbredde for naturtypen i Danmark.<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter Bestandsindeks for hver tilstedeværende karakteristiske art<br />
skal opretholdes på stabilt eller stigende niveau.<br />
*<br />
Tålegrænser for rigkær (7230) er dog angivet til 15-25 kg/N/ha/år i naturplan for Roskilde<br />
Fjord /19-26/<br />
19.8.1 Nordlige forslag<br />
Der er ikke registreret rigkær omkring de nordlige linjeføringer, og der er derfor ingen konsekvenser<br />
her for denne habitatnaturtype.<br />
19.8.2 Sydlige forslag<br />
19.8.2.1 Konsekvensvurdering af S1 forslaget<br />
Der er ingen påvirkning af rigkær for dette forslag.<br />
19.8.2.2 Konsekvensvurdering af S2 forslagene<br />
Anlæg<br />
For S2a og S2b sænkes grundvandet i forbindelse med etablering af tunnelelementerne i fjorden<br />
i en periode på henholdsvis 35 og 42 måneder. Grundvandsmodellen antyder en mulig grundvandssænkning<br />
på op til 0,5 m i rigkæret på lokalitet ø238 (Figur 19-31). Rigkæret ligger i et<br />
område med sand i terræn, men hvis der imellem dette og det geologiske sandlag ligger et<br />
vandstandsende lag, er en påvirkning mindre sandsynlig. Dette vil blive undersøgt i detailprojekteringen<br />
for projektet.<br />
På grund af den kystnære beliggenhed (afstand ca. 50 m) er det muligt, at en vandstandssænkning<br />
vil betyde øget indtrængning af saltvand fra fjorden, hvilket vil være en negativ påvirkning<br />
533
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
534<br />
af floraen, der blandt andet rummer mange arter af mosser. En eventuel påvirkning overvåges i<br />
anlægsfasen og afværges ved reinfiltration som beskrevet i afsnit 19.2.4 og kapitel 14 (Grundvand).<br />
Det vurderes således, at en midlertidig grundvandssænkning kan foretages uden at påvirke<br />
rigkær inden for Natura 2000-området.<br />
Figur 19-31 Udsnit af grundvandssænkning i det øvre sandmagasin samt registrerede naturtyper for<br />
forslag S2a. Kun rigkæret på lokalitet ø238 påvirkes.<br />
Drift<br />
Der er ingen konsekvenser for rigkær i driftsfasen for S2 forslagene.<br />
19.8.2.3 Konsekvensvurdering af S3 forslagene<br />
Anlæg<br />
For både S3a og S3b sænkes grundvandet i forbindelse med etablering af tunnelelementerne i<br />
fjorden i en periode på 42 måneder. I kombination med de geologiske lag i området viser<br />
grundvandsmodellen her en mulig grundvandssænkning på op til 0,5 m i dele af de to rigkær øst<br />
for fjorden (ø238 og ø301, Figur 19-32). Som beskrevet for S2 afhænger en mulig påvirkning af<br />
de mere præcise geologiske forekomster. Konsekvensvurderingen og afværgeforanstaltninger er<br />
som beskrevet for S2.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 19-32 Udsnit af grundvandssænkning i det øvre sandmagasin samt registrerede naturtyper for<br />
forslag S3a. Rigkærene på lokalitet ø238 og ø301 påvirkes.<br />
Drift<br />
Der er ingen konsekvenser for rigkær ved drift af S3 forslagene.<br />
19.8.2.4 Konsekvensvurdering af S6 forslaget<br />
Anlæg<br />
For S6 sænkes grundvandet i forbindelse med etablering af en boret tunnel under fjorden i en<br />
periode på 42 måneder. Grundvandsmodellen og de geologiske lag i området antyder her en<br />
mulig grundvandssænkning på op til 1 m i dele af de to rigkær øst for fjorden (ø238 og ø301,<br />
Figur 19-33). Konsekvensvurderingen og afværgeforanstaltninger er som beskrevet for S2.<br />
535
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
536<br />
Figur 19-33 Udsnit af grundvandssænkning i det øvre sandmagasin samt registrerede naturtyper for<br />
forslag S6. Rigkærene på lokalitet ø238 og ø301 påvirkes.<br />
Drift<br />
Der er ingen konsekvenser for rigkær ved drift af S6 forslaget.<br />
19.8.3 Afværgeforanstaltninger for rigkær<br />
Rigkær er en naturtype, der forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkholdig<br />
bund med fremsivende grundvand og lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor /19-18/. Der<br />
vurderes derfor at være risiko for, at grundvandssænkninger i et område med rigkær vil påvirke<br />
naturtypens hydrologi i form af dræning ved jordoverfladen. Netop ændrede hydrologiske forhold<br />
som følge af dræning og vandindvinding er nævnt som en af de alvorligste trusler mod<br />
denne naturtype /19-3/.<br />
I detailplanlægningen for S2, S3 og S6 anbefales det derfor, at foretage specifikke målinger af<br />
de geologiske forhold i de nævnte områder af rigkær og herudfra vurdere sandsynligheden af en<br />
påvirkning. I anlægsfasen bør der desuden foretages løbende monitering af grundvandstanden,<br />
således at afværgeforanstaltninger kan udføres hvis vandstanden falder. Afværgende foranstaltninger<br />
kan bestå af reinfiltration som beskrevet i afsnit 19.2.4 og kapitel 14 (Grundvand). Herved<br />
vurderes en eventuel påvirkning af vandstanden i rigkær ved grundvandssænkning i fjorden<br />
at kunne afværges fuldstændigt, hvorved der ikke vil være en påvirkning af rigkærene.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19.8.4 Sammenligning af forslagene<br />
Der er ingen konflikter med direkte arealinddragelse af arealer med rigkær ved etablering af en<br />
ny fjordforbindelse. Derimod er den største konflikt for rigkærene forbundet med vandstandssænkning<br />
i forbindelse med anlægsfasen af tunnelforslagene (S2, S3 og S6). Ifølge grundvandsmodellen<br />
er de potentielle påvirkninger af rigkærene mest omfattende for den borede tunnel,<br />
S6, hvor grundvandsmodellen samt en vurdering af de øvrige geologiske lag viser potentiel<br />
risiko for den største vandstandssænkning i rigkærene (op til 1 m). Afværgeforanstaltninger sikrer<br />
dog, at naturtypens integritet i habitatområdet som helhed ikke skades. For S3 er der potentielt<br />
risiko for sænkninger på op til 0,5 m for dele af rigkærene og for S3, der har den mindste<br />
potentielle påvirkning, er der kun en mindre del af rigkæret på lokalitet ø238, der får en potentiel<br />
grundvandssænkning på op til 0,5 m. Også for S2 og S3 vil afværgeforanstaltninger sikre<br />
naturtypes integritet i habitatområdet. Forslagene N1, N2 og S1 har ingen påvirkninger af naturtypen<br />
rigkær.<br />
En samlet vurdering i forhold til øvrige naturtyper og arter i Natura 2000-området er givet i<br />
Tabel 19-13.<br />
Tabel 19-13 Mulige påvirkninger og implementerede afværgeforanstaltninger af alle linjeføringer for de<br />
enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus for rigkær. Alle påvirkninger afværges i projektet.<br />
Kriterier for gunstig beva-<br />
Anlæg Drift<br />
ringsstatus<br />
Areal og udbredelsesområde<br />
Areal<br />
Struktur og funktion<br />
Kvælstofdeposition<br />
N-indhold i mosser<br />
NO3 i vand<br />
Hydrologi (P)<br />
Næringsstofsammensætning<br />
Surhedsgrad<br />
Ledningsevne<br />
Vegetation<br />
Kontinuitet<br />
Artssammensætning<br />
N1 N2 S1 S2 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S3 S6<br />
Karakteristiske arter<br />
Karakteristiske arter<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Mindre påvirkning, afværges ved naturgenopretning på stedet<br />
Væsentlig påvirkning, afværges ved udlægning af erstatningsnatur<br />
19.9 Fugle i Roskilde Fjord<br />
Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere<br />
sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten<br />
være angivet på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme<br />
i antal af international (T) eller national betydning (Tn), jf. artikel 4, stk. 2. For de arter<br />
der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke perioder<br />
af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder.<br />
537
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
538<br />
Et område anses for at være af international betydning for en art, hvis mere end 1 % af den<br />
nordvesteuropæiske bestand regelmæssigt opholder sig i området. Følgende rastende arter i<br />
Roskilde Fjord hører til denne kategori: knopsvane (3.5 %), grågås (1.0 %), troldand (5.8 %),<br />
hvinand (1.8 %), stor skallesluger (3.2 %), blishøne (1.1 %) og sangsvane (1.5 %).<br />
Blandt ynglefuglene er følgende arter med i EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 over arter,<br />
hvis levesteder kræver særlig beskyttelse: havterne, fjordterne, dværgterne og klyde. I Tabel<br />
19-1 fremgår det aktuelle udpegningsgrundlag for fuglene i Roskilde Fjord og baggrunden for<br />
udpegningen som hhv. ynglefugl eller trækfugl.<br />
Det vurderes, at alle fuglearter på udpegningsgrundlaget potentielt kan blive påvirket af undersøgte<br />
forslag og konsekvensvurderingen behandler derfor alle arter.<br />
19.9.1 Potentielle påvirkninger af fugle<br />
De potentielle påvirkninger på fugleliv i anlægsfasen uanset om der anlægges bro eller tunnel<br />
forventes at omfatte:<br />
Forstyrrelser i form af støj og vibrationer fra aktiviteter i anlægsområdet med entreprenørudstyr,<br />
ramning eller nedvibrering af spuns,<br />
Tab af levesteder som følge af arealinddragelse og sedimentspild.<br />
I driftsfasen forventes de potentielle påvirkninger at hidrøre fra:<br />
Forstyrrelse, dvs. støj og vibrationer fra trafik,<br />
Tab/ af levesteder fra det etablerede anlæg,<br />
Barriereeffekt fra bro.<br />
Forstyrrelse<br />
Fugle reagerer på fare alt afhængig af fugleart, omgivelser og årstid. Fugle, der opholder sig på<br />
en vandflade og opfatter en trussel, kan fx reagere ved at dykke, svømme eller flyve bort. Således<br />
kan forstyrrelse medføre, at fugle har mindre tid til rådighed til fouragering eller rast, og<br />
flugtreaktionen væk fra forstyrrelsen vil medføre et øget energiforbrug. Forstyrrelse omfatter<br />
forskellige former for aktiviteter, der typisk er menneskeskabte, og som omfatter forskellige<br />
former for aktiviteter, bevægelser og støj.<br />
Der er foretaget undersøgelser af støjs betydning for flere fuglearter, men kun i mindre grad for<br />
vandfugle. Det konkluderes, at støj har betydning især for ynglefugle, og at jo højere støjniveau<br />
desto færre ynglefugle.<br />
Andre undersøgelser viser, at vejanlæg og jernbaneanlæg medfører forstyrrelse af fugle bl.a.<br />
vadefugle og gæs. Således er det angivet, at inden for en 100 m zone omkring en vej med en<br />
årsdøgntrafik (ÅDT) på 5.000 køretøjer forsvandt 12 – 56 % af de ynglende fugle (alle arter), og<br />
med en ÅDT på 50.000 køretøjer øgedes forstyrrelseseffekten. Generelt tegner der sig et billede<br />
af, at vadefugle f.eks. stor kobbersneppe og strandskade reagerer langt mere på forstyrrelse<br />
end eksempelvis blishøne.<br />
Flertallet af vandfugle reagerer på forstyrrelse inden for 0 - 500 m og fældende vandfugle (fx<br />
knopsvane) fra 0 - 1000. Hvinand reagerer på forstyrrelse fra mennesker og biler o.l. på afstande<br />
mindre en 250 – 300 m og grågås reagerer på afstande fra 100 – 700 m. Vandfugle er imidlertid<br />
også generelt kendt for at kunne vænne sig til forstyrrelser (habituering), og fuglene vil<br />
efter nogen tid og som minimum efter ophør af anlæg kunne vende tilbage og udnytte vandområdet<br />
til fouragering og rast i nærmere afstand til anlægget. Dette er bl.a. set i forbindelse med<br />
Øresundsbroen, og ved andre undersøgelser i relation til forstyrrelse af trækfugle og fældende
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
fugle. Disse erfaringer vil blive anvendt i forbindelse med vurdering af påvirkningen af de forskellige<br />
linjeføringer.<br />
Foråret er en væsentlig tid for Roskilde Fjords ynglefugle og af arterne på udpegningsgrundlaget<br />
er klyde, dværgterne, fjordterne og havterne alle truet af forstyrrelse på ynglepladserne. Forstyrrelsen<br />
kan betyde, at fuglene forlader et ellers attraktivt yngle, fouragerings- eller rasteområde<br />
til fordel for et mindre attraktivt område. Forstyrrelse af forældrefuglene kan medføre øget<br />
prædation af æg og unger af eksempelvis måger. Dette kan medføre en reduktion i den samlede<br />
ungeoverlevelse og dermed en bestandsnedgang. Navnlig for arter med små kuld som eksempelvis<br />
terner og klyde kan dette være meget kritisk.<br />
I sommerperioden er der udover ynglefugle og unger også fældende knopsvaner i Roskilde<br />
Fjord. Under fældningen er fuglene stort set immobile og forstyrrelse vil medføre en svækkelse<br />
af fuglene og dermed mindre tid til at indtage føde.<br />
I løbet af vinterperioden kommer en række arter til Roskilde Fjord for at overvintre og udnytte<br />
området dels til rasteområde og dels til fouragering. Om vinteren er energiforbruget højt og<br />
dagslængden kort. I denne periode kan det være vanskeligt for en fugl at øge fødeindtagelsen<br />
for at kompensere for et øget energiforbrug som følge af forstyrrelse og dette vil kunne føre til<br />
en reduktion i fuglens mulige overlevelse / 19-34/. Dette kan især være kritisk for planteædende<br />
arter som eksempelvis knopsvane, sangsvane, grågås og blishøne m.fl., da næringsniveauet<br />
i planterne er lavt og fuglene kræver sammenhængende tid til fouragering. Fødekvaliteten og<br />
tilgængeligheden er bestemmende for, hvor lang tid fugle skal bruge på fourageringen. Planteædende<br />
fugles føde er ofte kendetegnet ved et lavt indhold af næringsstoffer. Derfor er det af<br />
stor betydning, at disse fugle har adgang til fourageringssteder, hvor mængden af føde er stor,<br />
og hvor fuglene har lange og uforstyrrede fourageringsperioder for således at kunne indtage den<br />
mængde næring, der er nødvendig for overlevelse gennem efteråret og vinteren.<br />
Figur 19-34 Troldænder i en våge.<br />
Som det fremgår, kan forstyrrelser være kritiske i flere perioder i løbet af fuglenes årscyklus,<br />
men i forbindelse med Roskilde Fjord er vinterhalvåret, forår og sommer af stor betydning, idet<br />
539
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
540<br />
meget væsentlige og betydningsfulde fugleforekomster er knyttet til disse perioder. I Tabel<br />
19-14 er de omtrentlige perioder for forekomst i Danmark af arterne på udpegningsgrundlaget<br />
for Roskilde Fjord angivet.<br />
Tabel 19-14 Forekomst af udpegningsgrundlagets fuglearter i Danmark, herunder Roskilde Fjord, fordelt på<br />
måneder. Grøn markerer perioder med størst antal fugle eller mest sårbare periode, lys grøn perioder med<br />
færre fugle, fordi de enten er på vej fra Roskilde Fjord eller ved at ankomme til Roskilde Fjord<br />
/19-3/19-5/19-6/19-54/.<br />
Art Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec<br />
Klyde<br />
Fjordterne<br />
Havterne<br />
Dværgterne<br />
Ynglefugle<br />
Yngleperiode<br />
Havørn Trækfugle (rast) (Ynglefugle) Trækfugle (rast)<br />
Sangsvane<br />
Knopsvane Fælder svingfjer Trækfugle (rast)<br />
Grågås<br />
Troldand<br />
Hvinand<br />
St. skallesluger<br />
Blishøne<br />
Trækfugle<br />
Trækfugle<br />
(rast)<br />
Tab/ændringer af levesteder (habitater)<br />
Anlæg af bro eller tunnel i Roskilde Fjord vil potentielt medføre reduktion af tilgængelige arealer<br />
(habitater) for fuglene. Påvirkningens omfang vil være afhængig af betydningen for fuglene af<br />
de arealer, der inddrages til anlæg; det være sig som område til fouragering, yngle- eller rasteområde<br />
eller som område for fældning.<br />
Forandringer og tab af habitater, herunder ændring i adgang til habitater kan ske som følge af:<br />
Midlertidig reduktion i tilgængelighed af føde som følge af sedimentspild, og i den forbindelse<br />
ændring af dybdeudbredelse af eksempelvis ålegræs,<br />
Ændring i tilgængelig føde i driftsfasen, idet der kan dannes nye hårde substrater omkring<br />
brofundamenter eller over tunnelløsninger,<br />
Effekt af forstyrrelse, som begrænser adgang til at udnytte områder til rast eller fouragering.<br />
Barriereeffekt<br />
Ved anlæg af en ny bro er der potentiel risiko for, at konstruktionen kan udgøre en barriere for<br />
fuglene, herunder ved lokale trækbevægelser såsom fourageringstræk til og fra yngle- og rastepladser<br />
og egentlige træk gennem Roskilde Fjord. For at vurdere den potentielle risiko ved at<br />
etablere nye broløsninger i Roskilde Fjord er det derfor undersøgt, om der foreligger nærmere<br />
data og oplysninger om broers barrieredannende effekt i forhold til fugle.<br />
Der er bl.a. i forbindelse med Øresundsbroen gennemført undersøgelser af, om og i hvilket omfang<br />
fugle kolliderer med broen, herunder hvilke arter, tidspunkt, vejrlig m.v. /19-29/. Desuden<br />
foreligger en række forskellige udenlandske undersøgelser af emnet bl.a. fra USA, England og<br />
Hongkong. Endvidere foreligger en række undersøgelser af fugles kollision med høje konstruktioner<br />
(tårne, højspændingsledninger, bygninger, vindmøller m.v.) samt forskellige retningslinjer<br />
for begrænsning af potentielle virkninger eksempelvis gennem udformning, materialevalg mv.<br />
bl.a. /19-31//19-35//19-37//19-47//19-51//19-53//19-54//19-58//19-61//19-63//19-64/<br />
/19-66//19-74//19-76//19-82/.<br />
Trækfugle<br />
(rast)
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Det fremgår af disse undersøgelser, at især mindre fugle (spurvefugle) er udsat for kollision<br />
med broanlæg eller høje konstruktioner og det navnlig under træk. Undersøgelser af risiko for<br />
fugles kollision med Øresundsbroen /19-29/ viser at, af de 295 indsamlede individer (fordelt på<br />
33 arter) var 96 % småfugle på træk. Hovedparten (73 %) af disse var nattrækkende arter. Af<br />
fugle som forekommer i vandområdet omkring Øresundsbroen blev sølvmåge (4), svartbag (1)<br />
grønbenet rørhøne (1) fundet døde på broen svarende ca. 2 % af de fundne arter. Det blev konstateret,<br />
at de fleste kollisioner skete i en tidsmæssig koncentreret periode med nedsat sigtbarhed<br />
og med faldende temperatur, der medvirker til at stimulere øget trækaktivitet. På baggrund<br />
af undersøgelserne ved Øresundsbroen blev det vurderet, at det sandsynlige antal kolliderende<br />
fugle må antages at være større, idet flere fugle forventes at falde i vandet og derfor ikke findes.<br />
Dette beror bl.a. på amerikanske undersøgelser af kollisioner med høje bygninger, hvor 45<br />
- 70 % af alle fugle, der var døde efter kollision med konstruktionen blev fundet i en afstand på<br />
mere 46 m.<br />
Endelig skal det fremhæves, at hovedparten af de døde fugle på Øresundsbroen, blev fundet<br />
omkring højbroen. Højbroen er udformet med et spænd på 490 m og en gennemsejlingshøjde<br />
på 57 m og konstrueret som en skråstagsbro, hvor brodækket er hængt direkte op imellem de<br />
fire høje (203 m) pyloner. Netop denne konstruktion giver en større risiko for, at fugle kolliderer<br />
med stagene, da disse er mindre synlige og især i perioder med eksempelvis tåge eller nedsat<br />
sigtbarhed, hvor belysningen på broen tiltrækker fugle. Kollisionsrisikoen kan reduceres ved, i<br />
sådanne situationer med særlige vejrforhold med et højt niveau af fugletræk og lav sigtbarhed,<br />
at begrænse belysningen på broen for at nedsætte risikoen for sammenstød /19-31/.<br />
I forbindelse med anlæg af en ny bro over Peace River på grænsen mellem USA og Canada er<br />
der gennemført en række undersøgelser for at belyse fugles flyvemønstre omkring en eksisterende<br />
bro, med henblik på at få tilvejebragt det bedst mulige grundlag for at bestemme udformningen<br />
af den nye bro /19-51/. Det blev i den forbindelse konstateret, at navnlig fjordterne<br />
havde vanskelighed med at krydse den eksisterende bro på grund af overbygningens højde, og<br />
derfor blev brodesignet ændret fra en skråstagsbro til en mere traditionel bro svarende til den<br />
eksisterende bro over Peace River.<br />
Det er bl.a. på baggrund af disse eksempler, at det i forbindelse med overvejelserne omkring<br />
udformning af bro over Roskilde Fjord er vurderet, at netop højbrosløsninger med skråstag skulle<br />
undgås til fordel for mere enkle brodesigns.<br />
19.9.2 Ynglefugle<br />
Der har været optællinger af ynglefugle i Roskilde Fjord siden 1978. Det højeste antal ynglefugle<br />
forekom i 1986, hvor der var mere end 20.000 ynglepar i hele Roskilde Fjord jf. Figur 19-35. Siden<br />
da er ynglebestanden faldet markant til 4373 par i 2009 som absolut laveste antal ynglefugle<br />
i Roskilde Fjord, der er observeret siden starten af registreringerne jf. bl.a.<br />
/19-4//19-5//19-6/. Tilbagegangen skyldes en kombination af en række forhold: rotter, ræve,<br />
forstyrrelse fra fritidsaktiviteter bl.a. sejlads, adgang på øer, manglende pleje med græsning,<br />
som øger tilgroning, vejrlig, hvor en kombination af høj vandstand og blæst skyller reder væk<br />
eller, hvor højvande eller is-erosion medfører, at vegetation forsvinder. Alle disse forhold influerer<br />
hver især eller tilsammen på de forringede muligheder for, at ynglefugle kan finde skjul til<br />
rederne.<br />
541
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
542<br />
21000<br />
18000<br />
15000<br />
12000<br />
9000<br />
6000<br />
3000<br />
0<br />
1978<br />
1979<br />
Ynglefugle total i hele fjorden<br />
1980<br />
1981<br />
1982<br />
1983<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
Figur 19-35 Ynglefugle/par i Roskilde Fjord (inkl. Selsø) alle undersøgte år<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
De vigtigste ynglelokaliteter i Roskilde Fjord er de mange øer og holme tillige med eng- og<br />
strandengsområder og navnlig, hvor der er afgræsning af disse. Disse lokaliteter er især udbredte<br />
i fjordens sydlige del, og langt de fleste ynglefugle forekommer derfor ved Jyllinge Holme,<br />
Eskilsø og Selsø, der er meget betydningsfulde ynglelokaliteter for et bredt udsnit af fugle.<br />
Også nord for Kronprins Frederiks Bro findes enkelte gode ynglelokaliteter på øerne bl.a. Øksneholm.<br />
Ud over arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området forekommer der almindelige<br />
arter, som kun vil blive overfladisk omtalt her. Rørhøg yngler i området ved Selsø og er også<br />
registreret i forbindelse med feltundersøgelserne ved Marbæk /19-5/. Endvidere er der i området<br />
fremgang for ynglende par af arter som knarand, atlingand, krikand, spidsand, pibeand,<br />
skeand og taffeland specielt på Eskilsø.<br />
I området for de undersøgte linjeføringer er Kølholm den væsentligste lokalitet for ynglefugle og<br />
rummer bl.a. edderfugl, strandskade og sølvmåge jf. Figur 19-36. Som følge af problemer med<br />
rotter er antallet af ynglende fugle på Kølholm faldet, bl.a. kolonien af hættemåger. Endvidere<br />
er annelgræsbæltet forsvundet/reduceret på grund af højvande og bl.a. derfor yngler fjordternen<br />
ikke længere på øen. I undersøgelsesområderne findes ikke andre ynglelokaliteter på øer,<br />
med undtagelse af Stenø ved Tørslev Hage, der dog kun rummer få ynglende fugle.
Figur 19-36 Ynglefuglelokaliteter med angivelse af arter.<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
19.9.2.1 Ynglefugle på udpegningsgrundlaget<br />
I det følgende beskrives ynglefuglene, der er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som<br />
EF-Fuglebeskyttelsesområde /19-4//19-5//19-6/.<br />
Klyde<br />
Klyde er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som ynglefugl (F1), da arten er opført på<br />
Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i området i væsentligt<br />
antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.<br />
Arten vurderes ikke truet, (LC, least concern) jf. Den Danske Rødliste /19-5 /, da bestanden<br />
formentlig har været konstant stigende i antal siden 1970 med betydelig bestandsstørrelse og<br />
positiv bestandsudvikling, selvom klyde er fluktuerende i antal med hyppige skift af ynglepladser.<br />
Klyden yngler i kolonier, og den foretrækker strandenge som ynglested. Artens vigtigste yngleområder<br />
er i den sydlige del af fjorden ved Eskilsø og ved Selsø Sø. Begge områder er uden for<br />
undersøgelsesområderne. Klyden yngler også på nogle af holmene i fjorden. Alle ynglelokaliteter<br />
har det til fælles, at de afgræsses af kvæg. Ungerne kræver rigtige vadeflader eller fugtige insektrige<br />
lokaliteter til opvæksten, og derfor kan klyder flytte med deres kuld til nye lokaliteter få<br />
dage efter, at ungerne er kommet ud af æggene.<br />
543
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
544<br />
Da klyden yngler tæt på vandkanten, hænger ynglesuccesen i høj grad sammen med vandstandsændringer,<br />
ligesom den er sårbar overfor tilgroning af strandengene og predation fra rotter<br />
og ræve.<br />
Klyden ankommer til ynglepladserne i marts og trækker væk i løbet af juli og august til Vadehavet,<br />
hvor den gennemfører total fældning af fjerdragten.<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
1978<br />
1979<br />
Klyde antal par hele fjorden<br />
Figur 19-37 Ynglende klyder i Roskilde Fjord i antal par<br />
1980<br />
1981<br />
1982<br />
1983<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
Bestanden i Danmark har været voksende siden 1980, om end fuglene er koncentreret på færre<br />
lokaliteter. Samlet må den nationale bevaringsstatus for klyde som ynglefugl i Danmark foreløbig<br />
vurderes som gunstig. Imidlertid vurderes det, at bevaringsstatus for klyde som art i Roskilde<br />
Fjord er vigende til ugunstig, da antallet af ynglende klyder ikke er stabilt eller stigende over<br />
de rullende 12-årige perioder, der er vurderingsgrundlaget /19-3/ og Figur 19-37. Kriterier for<br />
gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for klyde fremgår af Tabel 19-15.<br />
Tabel 19-15 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – klyde.<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af ynglepar skal være stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Stabilt eller stigende antal ideelle muligheder for redeplacering med mindst<br />
én redeplaceringsmulighed per fire km kyststrækning, evt. i form af evt. i<br />
form af konstruerede ’rævesikre’ småøer.<br />
Stabilt eller stigende areal med passende lav vegetationshøjde - engområdet<br />
skal være åbent, og vurderet maksimal vegetationshøjde er 10 cm i perioden<br />
15. marts til 1. juli.<br />
Kolonien og dens umiddelbare nærhed skal være uforstyrret i en radius af<br />
300 m i perioden 15. marts-15. juli<br />
Levestedets størrelse<br />
Vurderet maksimal vegetationshøjde er 10 cm og minimum af områdets størrelse<br />
er 1 ha.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Dværgterne<br />
Dværgterne er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl (F1), da arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets<br />
p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i Roskilde Fjord i væsentligt antal,<br />
dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.<br />
Arten er desuden optaget på Miljøministeriets Rødliste over truede arter i kategorien NT (næsten<br />
truet) jf. Den Danske Rødliste /19-5/.<br />
Dværgterne har ikke ynglet med sikkerhed i fjorden siden 2000. Bestanden var på sit højeste<br />
med knap 30 par i 1987 (Figur 19-38), hvor de primære ynglelokaliteter var Eskilsø og Vædderholm<br />
uden for undersøgelsesområdet. Det vurderes, at overskylning af reder, nedtrampning af<br />
æg og unger af kreaturer samt især angreb af ræve er den primære årsag til dværgternens forsvinden.<br />
Meget tyder på, at de væsentligste årsager til tilbagegangen skal findes uden for Roskilde<br />
Fjord, idet tilbagegang er registreret i det meste af Europa /19-3/.<br />
Det er en art, som ofte flytter mellem forskellige ynglepladser, og sandsynligheden for at den<br />
vender tilbage til fjorden som ynglefugl er vanskelig at vurdere.<br />
Dværgternen lever primært af småfisk, som tages på lavt vand, og den holder sig relativt tæt på<br />
redepladsen.<br />
Figur 19-38 Ynglende dværgterne i Roskilde Fjord i antal par. Der er ikke registret yngleforekomster siden<br />
2000.<br />
Den nationale bevaringsstatus for dværgterne i Danmark vurderes foreløbigt som ugunstigaftagende.<br />
Det samlede antal dværgterner på landsplan optalt i 2006 var 341 par fordelt på 67<br />
kolonier eller enkelte ynglepar. Antallet af kolonier svarer til tidligere optællinger, men kolonierne<br />
er mindre, og det samlede antal indikerer, at tilbagegangen fortsætter. Dette betyder, at antallet<br />
af dværgterner i 2006 er langt under det foreslåede faglige kriterium for bestandsstørrelse<br />
for gunstig bevaringsstatus for arten /19-3/. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
for dværgterne fremgår af Tabel 19-16.<br />
545
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
546<br />
Tabel 19-16 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – dværgterne.<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af ynglepar skal være stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Levestedet skal være uforstyrret i en radius på 200 m i perioden 1. april-15.<br />
juli.<br />
Levestedets størrelse<br />
Vurderet mindst to egnede muligheder for placering af koloni. Egnethed indbefatter<br />
åbne, uforstyrrede sandstrande uden rovpattedyr, som kan prædere<br />
på dværgterne eller dens æg og unger.<br />
Havterne<br />
Havterne er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl (F1), da arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets<br />
p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i Roskilde Fjord i væsentligt antal,<br />
dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. Arten vurderes ikke truet, LC jf. Den Danske<br />
Rødliste /19-5/, da havterne er almindelig og i fremgang.<br />
Havternen yngler gerne i blandede kolonier med fjordterner. Bestanden af ynglende havterner i<br />
Roskilde Fjord er gået fremad indtil til 1998. Herefter ses udsving i ynglebestanden, og i de seneste<br />
år har bestanden ligget på omkring 100 ynglepar jf. Figur 19-39.<br />
Reden placeres tæt på vandkanten og er derfor sårbar overfor oversvømmelser, tilgroning og<br />
rovdyr. Desuden ses i nogle år, at de nyudklækkede terneunger dør inden for den første uge.<br />
Årsagen er ukendt, men resultatet er dårlig rekruttering.<br />
Havternen lever primært af småfisk, som den dykker efter på forholdsvis lavt vand langs kysterne<br />
i Roskilde Fjord. Derfor vil havternen typisk orientere sin flugt nord-syd i Roskilde Fjord,<br />
ligesom den flyver relativt lavt (
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
De danske opgørelser viser at bestanden af havterne er øget fra 6.000-8.000 til 8.000-9.000<br />
par siden ca. 1980. Den nationale bevaringsstatus for havterne i Danmark må foreløbig vurderes<br />
som gunstig til trods for, at antallet af havterner i 2006 lå langt under det foreslåede faglige<br />
kriterium for bestandsstørrelse for gunstig bevaringsstatus for arten /19-3/. Kriterier for gunstig<br />
bevaringsstatus på lokalt niveau for havterne fremgår af Tabel 19-17.<br />
Tabel 19-17 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – havterne.<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af ynglepar/fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Levestedet skal være uforstyrret i en radius på 300 m i perioden 1. april-15.<br />
juli.<br />
Levestedets størrelse<br />
Der skal findes egnede muligheder for etablering af en koloni – mindst to to<br />
egnede mulighed for placering af en koloni (indbefatter småøer og holme<br />
uden rovpattedyr).<br />
Fjordterne<br />
Fjordternen er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som ynglefugl (F1), da arten er opført<br />
på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i området i<br />
væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.<br />
På landsplan er bestanden af fjordterne noget fluktuerende, men samlet set synes antallet af<br />
ynglepar ikke at være gået tilbage i de seneste ca. 20 år og arten vurderes derfor ikke truet (LC<br />
jf. Den Danske Rødliste) /19-5/.<br />
Roskilde Fjord er et af fjordternens vigtigste yngleområder i Danmark. Sidst i 80’erne ynglede<br />
over en tredjedel af Danmarks fjordterner her, men i de seneste år er den gået noget tilbage jf.<br />
Figur 19-40 og tilbagegangen ses i hele landet /19-5/.<br />
Fjordternen har tidligere stort set ynglet på samtlige øer og holme i fjorden. Reden er ofte placeret<br />
i annelgræsbæltet tæt på vandet. I 2007 ynglede 32 af de 113 ynglepar i fjorden på<br />
Øksneholm. I 2008 faldt antallet af ynglepar yderligere og der var ingen ynglende fugle på<br />
Øksneholm nord for Kronprins Frederiks Bro. Det er muligt, at hele kolonien blev bortskyllet<br />
/19-5/. Ligesom hos havterne ses år, hvor de nyudklækkede fugleunger dør af ukendte årsager.<br />
Hvis fjordternen af en eller anden årsag har haft fiasko med sin ynglen på én lokalitet flytter den<br />
næste år til en ny lokalitet.<br />
547
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
548<br />
Figur 19-40 Ynglende fjordterne i Roskilde Fjord i antal par<br />
Lige som de to øvrige nævnte ternearter lever fjordternen af småfisk, som den dykker efter på<br />
forholdsvis lavt vand langs kysterne i Roskilde Fjord. Derfor vil fjordternen typisk orientere sin<br />
fourageringsflyvning på langs af fjorden og flyve relativt lavt (
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
synlighed faldende i Roskilde Fjord. Samlet set har det betydet forringede levevilkår for navnlig<br />
ternearterne.<br />
De væsentligste kriterier for udpegningsgrundlagets ynglefugle er, ud over at de skal være til<br />
stede, at deres levesteder skal være uforstyrret i en radius på 300 m (klyde, fjord- og havterne)<br />
eller 200 m (dværgterne). I Figur 19-41 fremgår kendte og mulige ynglelokaliteter for udpegningsgrundlagets<br />
ynglefugle, med angivelse af den zone på 300 m for klyde, havterne og fjordterne<br />
(200 m for dværgterne – indeholdt i de 300 m), hvor forstyrrelse skal undgås jf. kriterier<br />
for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau /19-3/. Det fremgår, at hovedparten af eksisterende<br />
og sandsynlige ynglelokaliteter ligger mod syd ved Jyllinge Holme, Eskilsø. I Løbet og dermed<br />
i området for de undersøgte linjeføringer findes Kølholm, Hyldeholm og Peberholm. Mod nord i<br />
Frederikssund Bredning findes bl.a. øerne Stenø og Øksneholm, der alle er eksisterende eller<br />
potentielle ynglelokaliteter for klyde og terner.<br />
I forhold til Forslag til Natura 2000 plan for Roskilde Fjord /19-26/ skal der sikres tilstrækkeligt<br />
store uforstyrrede levesteder for forekomsterne af ynglefuglene, herunder sikring af eksisterende<br />
og potentielle redesteder for mindst 150 par ynglende klyder, mindst 500 par ynglende fjordterner,<br />
mindst 321 par ynglende havterner og mindst 25 par ynglende dværgterner. Dette antal<br />
ligger noget over ynglefugletællingernes resultat (Figur 19-37, Figur 19-38, Figur 19-39, Figur<br />
19-40). De væsentligste retningslinjer for udpegningsgrundlagets ynglefugle er, at der skal ske<br />
udvidelse af naturarealer, naturpleje for at afhjælpe negative påvirkninger fra tilgroning af ynglelokaliteter<br />
og sikring af forstyrrelsesfrie områder (Figur 19-41).<br />
549
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
550<br />
Figur 19-41 Roskilde Fjord med aktuelle og mulige ynglelokaliteter bl.a. for klyde, fjordterne, havterne<br />
og dværgterne med angivelse af den radius på 300 m, indenfor hvilken kolonien skal være<br />
uforstyrret i perioden 15. marts-15. juli (Det bemærkes, at for dværgterne er radius 200<br />
m) /19-3/.<br />
19.9.3 Nordlige forslag<br />
I området for de nordlige forslag forekommer ingen ynglelokaliteter for klyde eller terner eller<br />
andre ynglende vandfugle. Nærmeste kendte ynglelokaliteter er Stenø nord for Frederikssund og<br />
Øksneholm, som er beliggende hhv. ca. 2,5 og ca. 3,7 km nord for den eksisterende Kronprins
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Frederiks bro. Afstanden til eksisterende, kendte og potentielle ynglelokaliteter overstiger således<br />
den zone på 300 m, som skal være fri for forstyrrelse /19-3/.<br />
19.9.3.1 Konsekvensvurdering af N1 forslagene<br />
Det vurderes at miljøpåvirkningerne fra anlæg og drift af forslag N1a og N1b kan sidestilles med<br />
påvirkningerne af forslag N1c, hvorfor alle tre løsninger behandles samlet som N1 i det følgende.<br />
Samlet set vil der være anlægsaktiviteter i fjorden i 24 måneder (2 år), heraf vil aktiviteter med<br />
afgravning, ramning af pæle og anlæg af fundamenter ca. vare 4 måneder og nedrivning af den<br />
gamle Kronprins Frederiks Bro og dæmninger er anslået at vare ca. 5 måneder.<br />
Der inddrages permanent ca. 3 ha af fjordbunden til dæmningsanlæg ved anlæg af N1. Heri er<br />
medregnet at et areal frigives ved nedrivning af den eksisterende bro.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Som følge af afstanden mellem N1 og ynglelokaliteter for klyde og terner forventes ingen påvirkning<br />
af selve ynglelokaliteterne fra forstyrrelse/støj ved anlæg af N1. Nærmeste potentielle<br />
lokalitet er Stenø nord for Frederikssund, som ligger mere end 2,5 km fra anlægsområdet og<br />
nærmeste aktuelle ynglelokalitet er Øksneholm, der er mere end 3,7 km væk. Afstanden fra N1<br />
overstiger således zonen på 300 m (200 m for dværgterne), som skal være fri for forstyrrelse jf.<br />
Figur 19-41 og /19-3/.<br />
N1 vil uanset forslag i anlægsfasen og indtil Kronprins Frederiks Bro er revet ned medføre en<br />
begrænsning i tilgængeligt fourageringsareal for især ternene på ca. 16 ha, der omfatter arealet<br />
mellem anlægsområdet for N1 og Kronprins Frederiks Bro. Reduktionen er midlertidig (to ynglesæsoner),<br />
og vurderes at være uden betydning for klyde og af mindre betydning for ternernes<br />
fødesøgningsmuligheder efter småfisk i fjorden.<br />
I forbindelse med udgravning til fundamenter vil der være sedimentspild. Varigheden af gravearbejde<br />
er kort (ca. 40 timer), og spildet er begrænset og kan sammenlignes med en situation<br />
med kraftig vind, som skaber samme situation med omlejring af sediment og suspension af partikulært<br />
materiale jf. afsnit 18.4.1.1 om Fjorden. Derfor vurderes det, at der ikke vil være påvirkning<br />
på fødegrundlaget i form af småfisk for terner. Klyde fouragerer ikke i det berørte område<br />
og derfor vil aktiviteterne med udgravning og det afledte sedimentspild være uden betydning.<br />
Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat og der forventes op til<br />
ca. 25 sejladser (t/rt) gennem fjorden i de dage, hvor afgravningen foregår. Da ynglelokaliteterne<br />
for fuglene ligger ca. 800 – 1000 m fra sejlrenden, vil sejladsen ikke påvirke disse jf. Figur<br />
19-41 og /19-3/.<br />
Øvrige forhold<br />
Det fremgår jf. kapitel 10, at støj fra ramning i anlægsfasen vil være omkring 60 – 65 db (A) i<br />
en afstand fra anlægsområdet på ca. 100 m. Med afstanden fra anlægsområdet til ynglelokaliteterne<br />
jf. ovenfor vurderes støjen ikke at medføre påvirkning af hverken terner eller klyder.<br />
551
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
552<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Afstanden fra N1 til nærmeste ynglelokaliteter for klyde og terner vil være mellem ca. 2,5 km og<br />
3,5 km jf. Figur 19-41, og der vil derfor ikke være påvirkning af disse.<br />
I alle forslag vil der ikke være påvirkninger af det potentielle fødegrundlag for klyde, der primært<br />
søger føde på meget lavt vand. For ternerne er småfisk hovedkilden til føde og det vurderes,<br />
at for N1 i driftsfasen ikke vil ske varige ændringer i fødegrundlaget for ternerne.<br />
Øvrige forhold<br />
I N1a og N1b er der tale om en klapbro, der i stort omfang er identisk med den eksisterende<br />
bro, bortses fra, at den er 4-sporet. Den vurderes ikke at medføre ændrede barriereforhold for<br />
ynglefugle.<br />
N1c er en svingbro, som er udformet som en skråstagsbro med pyloner. Denne udformning kan<br />
potentielt udgøre en øget barriere for fuglene og det navnlig i perioder med dårligt vejr og nedsat<br />
sigt eller tåge, men det vurderes, at der ikke vil være påvirkningerne af bestande af klyde<br />
eller terne.<br />
Sammenfatning<br />
N1 forslagene vurderes ikke at udgøre en risiko for påvirkning af ynglefugle på udpegningsgrundlaget<br />
for Natura 2000-området i hverken anlægs- eller driftsfasen. Forslag N1c, som er en<br />
svingbro, kan potentielt medføre risiko for, at fugle kolliderer på grund af udformningen.<br />
19.9.3.2 Konsekvensvurdering af N2 forslagene<br />
N2a og N2b er som bro ens udformet som en dobbelt klapbro med fundament af stålpæle, som<br />
rammes i fjordbunden. Anlægsperioden er anslået til at vare i alt 17 måneder og heraf vil aktiviteter<br />
med afgravning, ramning af pæle og anlæg af fundamenter vare ca. 3 måneder.<br />
N2 forslagene vil inddrage et areal af fjordbunden på ca. 1,7 ha permanent til dæmningsareal,<br />
samt påvirke et område mellem de to dæmningsanlæg midlertidigt dvs. kun i anlægsfasen.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Afstanden fra N2 til nærmeste ynglelokaliteter for klyde og terner er på hhv. 2,5 km og 3,5 km<br />
og der forventes ingen påvirkning jf. vurderingen for N1.<br />
Der sker inddragelse af mulige fourageringsarealer for terner omkring eksisterende bro som følge<br />
af inddragelse af arealer dels til dæmningsområder og dels til selve broen. Derimod fouragerer<br />
klyde ikke i området umiddelbart syd for eksisterende bro.<br />
I forbindelse med udgravning til fundamenter vil der være sedimentspild. Som følge af det lille<br />
areal, der inddrages (1,7 ha) og som følge af, at spildet af sediment er mindre end for N1, vil<br />
påvirkningen af fourageringsareal være mindre for ynglefuglene end i N1.<br />
Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat og der forventes op til<br />
ca. 13 sejladser (t/rt) gennem fjorden i de dage, hvor afgravningen foregår uanset forslag. Da<br />
ynglelokaliteterne for fuglene ligger ca. 800 – 1000 m fra sejlrenden, vil sejladsen ikke påvirke<br />
disse jf. Figur 19-41 og /19-3/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Øvrige forhold<br />
Det fremgår jf. kapitel 10, at støj fra ramning i anlægsfasen vil være omkring 60 – 65 db (A) i<br />
en afstand fra anlægsområdet på ca. 100 m. Med afstanden fra anlægsområdet til ynglelokaliteterne<br />
som nævnt ovenfor vurderes støjen ikke at medføre påvirkning af hverken terne eller klyder.<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Afstanden fra N2 til nærmeste ynglelokaliteter for klyde og terner er mellem ca. 2,5 km (Stenø)<br />
og 3,5 km (Øksneholm) og afstanden overstiger således bufferzonen på 300 m (200 m for<br />
dværgterne) og vil således ikke påvirke ynglelokaliteterne jf. /19-3/.<br />
Som for N1 forslagene vurderes det ligeledes for N2, at der ikke vil være påvirkninger fra broanlægget,<br />
som influerer på det potentielle fødegrundlag for klyder eller terner.<br />
Øvrige forhold<br />
Da broløsningen i N2 nærmest er identisk med eksisterende bro, bortset fra øget bredde, vurderes<br />
det, at påvirkninger i form af reduceret fourageringsareal vil være marginale. Desuden vil<br />
broen være på en for fuglene kendt lokalitet og derfor vurderes den mulige barriereeffekt ligeledes<br />
at være uændret for bestanden af ynglefugle på udpegningsgrundlaget.<br />
Sammenfatning<br />
N2 vurderes ikke at medføre påvirkning af ynglefugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000området<br />
i hverken anlægs- eller driftsfasen.<br />
19.9.4 Sydlige forslag<br />
Der er udarbejdet seks forskellige forslag for krydsning af fjorden ved Tørslev Hage fordelt på fire<br />
linjeføringer. Af disse er S1 en broløsning, mens de andre forslag er tunneler (S2a, S2b, S3a,<br />
S3b og S6).<br />
I området for alle linjeføringerne mellem Marbæk og Tørslev Hage forekommer ingen ynglelokaliteter<br />
for klyde. Nærmeste kendte aktuelle ynglelokalitet er Selsø Sø og Eskilsø, som er beliggende<br />
ca. 6 km syd for linjeføringerne. På Kølholm, der ligger ca. 600 m fra linjeføringen, har<br />
både fjordterne og havterne ynglet indtil 2002 /19-5 //19-6/ og det er sandsynligt, at ternerne<br />
kan etablere sig her igen.<br />
19.9.4.1 Konsekvensvurdering af S1 forslaget<br />
S1 er planlagt som en højbro med en gennemsejlingshøjde på 22 meter og med en gennemsejlingsbredde<br />
på 50 meter. Der bliver placeret i alt 22 bropiller, der inddrager et areal på ca. 1 ha.<br />
Afstanden mellem bropillerne er 58 m og broens toppunkt er 25 m over sejlrenden. Den færdige<br />
højbro, S1, er 4-sporet og ca. 20 m bred.<br />
Anlægsfasen er vurderet at vare 35 måneder svarende til 3 – 4 ynglesæsoner.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Som følge af afstanden mellem S1 og ynglelokaliteter for klyde og terner forventes ingen påvirkning<br />
af ynglelokaliteter fra anlæg af S1. Nærmeste potentielle ynglelokalitet er Kølholm, som<br />
ligger ca. 600 m fra anlægsområdet og nærmeste aktuelle ynglelokalitet er Eskilsø og Selsø, der<br />
ligger mere end 4 - 6 km væk jf. Figur 19-41.<br />
553
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
554<br />
S1 vil medføre en begrænsning i tilgængeligt fourageringsareal på ca. 2 ha. Efter al sandsynlighed<br />
er området ved S1 kun af marginal betydning som fourageringsområde for klyde, hvorimod<br />
ternene kan fouragere efter fisk i hele området. Arealreduktionen er midlertidig og selvom anlægsfasen<br />
kan vare over 3 - 4 ynglesæsoner, så vurderes denne at være af mindre betydning<br />
for såvel klyde som ternernes fødesøgningsmuligheder.<br />
Afgravningen af sediment vil ske i vinterperioden og vil have en varighed på ca. 7 dage (ved 24<br />
timers gravning i døgnet). Det er jf. kapitel 18 vurderet at spildet er begrænset, og at aflejringstykkelsen<br />
kun vil overskride 1 cm helt lokalt ved gravestedet. Derfor vil der ikke være skade på<br />
bundfloraen og bundfaunaen. Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i<br />
Kattegat og der forventes op til ca. 10 sejladser (t/rt) gennem fjorden i de dage, hvor afgravningen<br />
foregår. Da ynglelokaliteterne for fuglene ligger ca. 800 – 1000 m fra sejlrenden, vil sejladsen<br />
ikke påvirke disse jf. Figur 19-41 og /19-3/. Tidspunktet gør desuden, at eventuelle påvirkninger<br />
ikke vil skade ynglefuglene, der alle forekommer i forår og sommer.<br />
Øvrige forhold<br />
Anlægsfasens varighed kan potentielt virke som en barriere, der kan være begrænsende for<br />
ynglefugles anvendelse og passage af anlægsområdet dels på grund af støj og dels på grund af<br />
forstyrrelse fra køretøjer, maskiner og mennesker.<br />
Det fremgår jf. kapitel 10, at støj fra ramning i anlægsfasen vil være omkring 60 – 65 db (A) i<br />
en afstand fra anlægsområdet på ca. 100 m. Med afstanden fra anlægsområdet til ynglelokaliteterne<br />
jf. ovenfor vurderes støjen ikke at medføre påvirkning af hverken terner eller klyder.<br />
Nærmeste potentielle ynglelokalitet for terne er Kølholm, der ligger ca. 600 m fra S1. Det vil blive<br />
tilstræbt at øge støjdæmpningen fra anlægsaktiviteterne bl.a. for at reducere den potentielle<br />
påvirkning på ynglefuglene.<br />
For at begrænse den visuelle forstyrrelse af fuglene vil anlægsområder på land ud mod kysten<br />
blive afskærmet. Herved reduceres påvirkningen fra anlægsaktiviteterne i en vis grad, idet de<br />
landbaserede anlægsaktiviteter er af samlet længst varighed. Varighed af anlægsaktiviteterne i<br />
fjorden og som kan medføre forstyrrelse af fuglene er fortsat af mindst 1 års varighed.<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Afstanden fra S1 til nærmeste ynglelokaliteter for klyde er ca. 4 - 6 km (Eskilsø og Selsø). Afstanden<br />
til terner er fra ca. 600 m (bl.a. Kølholm), der er potentiel ynglelokalitet, og til ca. 4 - 6<br />
km (Jyllinge Holme og Selsø) og overstiger således bufferzonen på 300 m (200 m for dværgterne).<br />
Derfor forventes ingen påvirkning af ynglelokaliteterne for hverken klyde eller terner.<br />
Det vurderes ikke, at der vil være ændringer, som influerer på det potentielle fødegrundlag for<br />
klyde, der primært søger føde på meget lavt vand. For ternerne er småfisk hovedkilden til føde<br />
og det vurderes, at der med S1 ikke vil ske permanente ændringer i habitatforholdene, som påvirker<br />
fødegrundlaget for ternerne.<br />
Øvrige forhold<br />
Med en ny højbro vil der blive etableret en tredje barriere i fjorden, som sammen med den eksisterende<br />
bro og højspændingsledningerne syd for S1 ved Skuldelev, vil medføre en yderligere<br />
fragmentering af fjordområdet. Dette kan komplicere flyvebevægelserne nord/syd i fjorden for<br />
alle fugle og herunder ynglefuglene. På baggrund af erfaringer med undersøgelser af fugles flyvehøjder<br />
i områder med vindmøller og andre broanlæg har det vist sig, at langt de fleste vandfugle<br />
er i stand til at passerer vindmøller eller broer og at risikoen for kollision er meget lille<br />
/19-29//19-31//19-51//19-54//19-53//19-61//19-62//19-74/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Det er besluttet, at fjerne højspændingsledningerne i løbet af en årrække (2018 – 2025) og<br />
lægge ledningerne i jorden /19-32/. Det vurderes, at ledningerne udgør den mest kritiske barriere<br />
i Roskilde Fjord, da ledninger erfaringsmæssigt medfører risiko for flest kollisioner for fugle<br />
og navnlig rovfugle / 19-33/ m.fl./, idet ledninger generelt er vanskeligere at manøvrere omkring<br />
for fuglearter som f.eks. havørne, svaner og gæs<br />
/19-29//19-54//19-71//19-72//19-74/m.fl.<br />
Ved udformningen af højbroen, S1, er der taget hensyn til den potentielle risiko for, at fugle kan<br />
kollidere med især høje stagbroer og S1 er derfor tilpasset dette forhold. Det kan ikke afvises,<br />
at enkelte fugle vil kunne kollidere med broen i forbindelse med dårligt vejr og nedsat sigt. Men<br />
det vurderes ikke, at broen vil udgøre en væsentlig kollisionsrisiko for ynglefuglene, og at den<br />
på nogen måde kan true bestandene af klyde og terner.<br />
Sammenfatning<br />
Sammenfattende vurderes S1 ikke at medføre påvirkning af kendte og potentielle ynglelokaliteter.<br />
Det vurderes ikke, at der vil være ændringer, som influerer på det potentielle fødegrundlag<br />
for ynglefuglene på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i hverken anlægs-<br />
eller driftsfasen.<br />
19.9.4.2 Konsekvensvurdering af S2 forslagene<br />
S2a er en kort tunnel, dvs. at der ved Marbæk og Tørslev Hage etableres dæmningsanlæg,<br />
hvorimellem tunnelen er placeret. Dæmningsanlæggene er ca. 50 m brede, og på den østlige<br />
side af fjorden strækker det sig ca. 100 m, og på vestsiden ca. 350 m ud fra kysten. S2b er en<br />
"cut and cover" tunnel, der ligesom S2a anlægges med dæmningsanlæg, hvorimellem tunnelen<br />
er placeret. Anlægsarbejdet er lidt længere end for sænketunnelløsninger, ca. 44 måneder.<br />
S2 inddrager permanent et areal på 6 ha og et midlertidigt areal på ca. 2 ha. Der fjernes derved<br />
smalle bælter af tæt ålegræsvegetation, men størstedelen af arealet er ikke bevokset. Bundfaunaen<br />
udgøres af de samme arter, som i øvrigt findes overalt i fjorden.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Som for øvrige S-løsninger er der ingen påvirkninger af ynglelokaliteter for klyde eller terner, jf.<br />
S 1.<br />
Der sker afgravning af sediment og sedimentspild i 2 måneder i vinterhalvåret og vurderes ikke<br />
at påvirke hverken terner, klyde eller øvrige ynglefugle, der alle forekommer i forår og sommer.<br />
Tilsvarende vil der ikke være påvirkning af ynglefuglene i forbindelse med, at det afgravede materiale<br />
prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat (ca. 240 sejladser t/rt pr. måned i to<br />
måneder), da ynglelokaliteterne for fuglene ligger ca. 800 – 1000 m fra sejlrenden jf. Figur<br />
19-41 og /19-3/, og da aktiviteterne foregår uden for yngletiden.<br />
Øvrige forhold<br />
Der henvises til vurderinger for S1.<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Da der er etableret en tunnel, som ikke har barriereeffekt, vil der ikke være påvirkninger af klyde<br />
eller ternearterne på udpegningsgrundlaget eller øvrige ynglefugle i Roskilde Fjord. Arealreduktionen<br />
på 6 ha vurderes ikke at være af væsentlig betydning for klyde og ternerne med hensyn<br />
til fouragering.<br />
555
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
556<br />
Sammenfatning<br />
S2 vurderes ikke at medføre påvirkning af kendte og potentielle ynglelokaliteter og det vurderes<br />
ikke, at der vil være permanente ændringer, som influerer på det potentielle fødegrundlag ynglefuglene<br />
på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i hverken anlægs- eller driftsfasen.<br />
19.9.4.3 Konsekvensvurdering af S3 forslagene<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Som for øvrige S-løsninger er der ingen påvirkninger af ynglelokaliteter for klyde eller terner, jf.<br />
S1.<br />
Afgravningen af sediment vil som for øvrige S-løsninger ske i vinterperioden over 3 -4 måneder.<br />
Da graveaktiviteterne gennemføres i vinterhalvåret, vurderes det, at der ikke vil være påvirkning<br />
af terner og klyde samt øvrige ynglefugle, der alle forekommer i forår og sommer. Det afgravede<br />
materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat og der forventes op til ca.<br />
240 sejladser (t/rt) gennem fjorden pr. måned i hhv. ca. 4 måneder (3a) og 3 måneder (3b). Da<br />
ynglelokaliteterne for fuglene ligger ca. 800 – 1000 m fra sejlrenden, vil sejladsen ikke påvirke<br />
disse jf. Figur 19-41 og /19-3/.<br />
Øvrige forhold<br />
Som følge af grundvandsænkning udledes i alt 11 t kvælstof fordelt over 42 måneder. Dette forårsager<br />
potentielt en stigning i planktonbiomassen, og fald i sigtedybden og dermed lysgennemtrængningen<br />
til bunden. Dette kan betyde, at dybdeudbredelsen af ålegræs, der er lys- og ikke<br />
kvælstofbegrænset, vil reduceres med op til 4-5 cm i den nordlige del af løbet. I praksis vil<br />
påvirkningen ikke kunne skelnes fra den naturlige variation og på længere sigt kan det<br />
forventes, at næringsstofbalancen ”udlignes” sig noget, idet tilstrømningen formentlig vil være<br />
tilsvarende lavere i de efterfølgende år. Effekten heraf forventes ikke at påvirke terner, de fouragerer<br />
efter fisk i vandoverfladen. Fourageringsområderne for klyde påvirkes ikke af eventuelle<br />
ændrede forhold i fjorden.<br />
Der henvises i øvrigt til vurderinger for S1.<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Da der etableres en tunnel, som ikke medfører barriereeffekt, vil der ikke være påvirkninger af<br />
klyde eller ternearterne på udpegningsgrundlaget eller øvrige ynglefugle i Roskilde Fjord.<br />
Sammenfatning<br />
S3 vurderes ikke at medføre påvirkning af kendte og potentielle ynglelokaliteter. Det vurderes,<br />
at der ikke vil være permanente ændringer, som influerer på det potentielle fødegrundlag for<br />
ynglefuglene på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i hverken anlægs- eller driftsfasen.<br />
19.9.4.4 Konsekvensvurdering af S6<br />
Tunnelen anlægges ved boring under Roskilde Fjord, og der vil ikke være påvirkninger på udpegningsgrundlagets<br />
arter klyde, hav-, fjord- og dværgterne eller øvrige ynglefugle i Roskilde<br />
Fjord hverken i anlægs- eller i driftsfasen.<br />
Da det er nødvendigt med grundvandssænkning i hele anlægsperioden og der vil blive 21 t<br />
kvælstof fordelt over 42 måneder. Effekten heraf kan forventes i stort set hele Roskilde Fjord,<br />
hvor en øget kvælstofkoncentration vil føre til øget plankton biomasse, nedsat sigtedybde og<br />
dermed potentielt en reduktion af dybdeudbredelsen af bundvegetation på 6-9 cm i Løbet og
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
noget mindre i Roskilde og Frederikssund Bredninger. Effekten heraf forventes ikke at påvirke<br />
terner, der fouragerer efter fisk i vandoverfladen. Fourageringsområderne for klyde påvirkes ikke<br />
af eventuelle ændrede forhold i fjorden.<br />
19.9.5 Afværgeforanstaltninger for ynglefugle<br />
Ingen af forslagene påvirker anlægsaktiviteterne beskyttelseszonen omkring aktuelle eller potentielle<br />
lokaliteter for ynglefuglene klyde, havterne, fjordterne eller dværgterne jf. kriterier for<br />
gunstig bevaringsstatus. For at begrænse påvirkninger fra anlægsaktiviteterne i øvrigt vil der<br />
blive støjdæmpet mest muligt f.eks. i forbindelse med ramning.<br />
Der vil blive gennemført afskærmning af anlægsområder på land, hvorved de forstyrrende aktiviteter<br />
fra anlægsaktiviteterne begrænses visuelt.<br />
Der vil blive gennemført afgravning i vinterperioden (S-løsninger) og med udstyr eller på en<br />
måde, der medfører mindst mulig påvirkning af levesteder, fourageringsområder og fødegrundlag.<br />
At gravearbejdet udføres i vinterperioden betyder også, at pramningen af sediment ud gennem<br />
fjorden til en klapplads i Kattegat ikke forstyrrer ynglefuglene. Derved reduceres de direkte<br />
negative påvirkninger for ynglefuglene i anlægsfasen. Det ændrer dog ikke ved, at der sker en<br />
samlet og længerevarende påvirkning af ynglefuglene i op til 3 – 4 ynglesæsoner for Sløsningerne<br />
med forstyrrende anlægsaktiviteter, der kan begrænse fuglenes muligheder for at<br />
fordele sig frit i fjorden i forhold til vind, vejr, fødegrundlag m.v. Unødig aktivitet forbundet med<br />
flugt eller længere afstand mellem fouragerings- og yngleområder kan potentielt betyde ringere<br />
overlevelse for flere arter og med risiko for øget predation af æg og unger.<br />
19.9.6 Sammenligning af forslagene<br />
For ynglefuglene på udpegningsgrundlaget og for ynglefugle generelt i Roskilde Fjord området<br />
vil et anlæg af en ny forbindelse over Roskilde Fjord, som ikke indebærer anlæg i selve fjorden<br />
være den bedste løsning. En boret tunnel (S6) påvirker hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen<br />
fuglene eller disses yngle- og fourageringsområder. Desuden påvirker S6 ikke fuglene i form af<br />
forstyrrelse/støj eller introducerer en ny potentiel barriere.<br />
En løsning, som indebærer en udvidelse af eksisterende Kronprins Frederiks Bro (N2), medfører<br />
en anlægsfase af kortest varighed (ca. 1 ynglesæson) og får en udformning, der nærmest er<br />
identisk med de eksisterende forhold, og som ikke introducerer et nyt barrieredannende anlæg.<br />
Dermed vil der være en mindre risiko for at påvirke ynglefugle som de meget sårbare terner og<br />
klyde – arter, der alle er under pres i Roskilde Fjord. N1 forslagene har en længerevarende anlægsfase<br />
(2 ynglesæsoner), og begrænser i anlægsfasen fuglenes adgang til fouragering i et<br />
område på 16 ha mellem anlægsområdet og den eksisterende Kronprins Frederiks Bro. I driftsfasen<br />
vurderes en løsning med klapbro at være sammenlignelig med N2. Derimod vurderes<br />
svingbroen med skråstag at være en mere kritisk løsning for fuglene i driftsfasen.<br />
De sydlige forslag S1, S2 og S3 har en anlægsfase, som tidsmæssigt varer fra 2 – 4 ynglesæsoner<br />
med midlertidige påvirkninger af leve- og fourageringssteder samt forstyrrelse fra anlægsaktiviteter.<br />
Det kan ikke afvises, at dette potentielt kan medføre påvirkning af udpegningsgrundlagets<br />
ynglefugle herunder navnlig ternerne i anlægsfasen.<br />
Det skal fremhæves, at ingen af forslagene medfører påvirkning af kendte eller potentielle ynglelokaliteter<br />
for klyde eller ternearterne på udpegningsgrundlaget. Kølholm, som er potentiel<br />
ynglelokalitet bl.a. for terne, er beliggende ca. 600 m fra anlægsaktiviteterne for S1, S2 og S3.<br />
Alle øvrige lokaliteter ligger mere end 2 km fra linjeføringerne.<br />
557
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
558<br />
Tabel 19-19 Mulige påvirkninger af alle linjeføringer for de enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
for ynglefugle.<br />
Kriterier for gunstig beva-<br />
Anlæg Drift<br />
ringsstatus<br />
Bestand<br />
N1 N2 S1 S2 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S3 S6<br />
Arten skal være til stede.<br />
Kun<br />
Antallet af ynglepar/fugle stabilt<br />
eller stigende.<br />
N1c<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Levestedet skal være uforstyrret i<br />
en radius på 300 m i perioden 1.<br />
april-15. juli.<br />
Levestedets størrelse<br />
Vurderet mindst to egnede muligheder<br />
for placering af koloni.<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Mindre påvirkning<br />
Væsentlig påvirkning<br />
19.9.7 Trækfugle<br />
Uden for yngletiden raster og fouragerer et meget stort antal fugle i Roskilde Fjord. Antallet varierer<br />
i forhold til årstid og vejrforhold. Med en vinter som den aktuelle 2009 – 2010 er der, når<br />
isen dækker fjorden, kun nogle få åbne strømsteder tilbage. Derfor vil mange fugle trække videre<br />
sydpå f.eks. til Holland for troldændernes vedkommende. For flertallet af vandfugle gælder<br />
generelt. at overvintringen sker lige syd for, hvor der erfaringsmæssigt sker tilisning af søer og<br />
fjorde. (tilisningsgrænsen).<br />
Fra de optællinger, der er gennemført siden 1983 indtil jan. 2009 har antallet af trækfugle midt i<br />
januar for hele fjorden varieret mellem 9.000 og 94.600 jf. Figur 19-42.<br />
Jan Okt<br />
90000<br />
80000<br />
70000<br />
60000<br />
50000<br />
40000<br />
30000<br />
20000<br />
10000<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-42 Antal af trækfugle i Roskilde Fjord fra 1983 til 2009<br />
Der er sket en markant øgning af antallet af overvintrende vandfugle i Roskilde Fjord, både i<br />
milde og hårde vintre Af trækfuglene udgør troldand langt den største andel af overvintrende
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
trækfugle i Roskilde Fjord. De markante toppe i 1984 og 1995 skyldes, at der i disse to år var<br />
dobbelt så mange troldænder som normalt, hvorimod år med meget lille antal overvintrende<br />
fugle i januar skyldes, at Roskilde Fjord var dækket af is (i større eller mindre grad).<br />
19.9.7.1 Trækfugle på udpegningsgrundlaget<br />
I det følgende beskrives de trækfugle, der er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som<br />
EF-Fuglebeskyttelsesområde.<br />
Knopsvane<br />
Knopsvane indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betydning<br />
(T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende<br />
antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand<br />
inden for trækvejen af fuglearten.<br />
Arten er almindelig forekommende i Danmark. Dens bestandsudvikling er stabil og arten vurderes<br />
ikke truet, LC, jf. Den Danske Rødliste /19-5/.<br />
Knopsvanen kan betegnes som fjordens karakterfugl. Den har ynglet i fjorden siden 1954 og<br />
yngler i dag stort set på alle øer og holme, herunder også på Kølholm og Øksneholm. I vintermånederne<br />
suppleres ynglebestanden af trækkende svaner. I 1990’erne var vinterbestanden<br />
helt oppe på omkring 7.000, men de senere år er bestanden gået noget tilbage og ligger i dag<br />
på omkring 6.000 individer. Bestanden er i dag større, end den var ved udpegningen (ca. 3000<br />
– 5250 individer), og seneste vintertælling resulterede i ca. 6000 knopsvaner (variationen i<br />
overvågningsperioden ligger mellem ca. 1800 - 6500 knopsvaner). Retningslinjerne for udpegningsgrundlagets<br />
bestand af knopsvaner er på 5250 jf. Forslag til Natura 2000-plan for Roskilde<br />
Fjord /19-26/.<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
Jan. Okt.<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-43 Antal knopsvaner i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikereperioder<br />
med mere eller mindre udbredt isdække i januar og dermed lavere antal fugle i<br />
fjorden.<br />
559
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
560<br />
Der er en tendens til, at knopsvane i de senere år forekommer i større antal i januar måned end<br />
i oktober, hvor der tidligere næppe var variation i forekomster mellem oktober og januar. Endelig<br />
medfører isvintre ofte, at forekomsten af knopsvaner falder, hvilket eksempelvis ses 1997,<br />
hvor fjorden var næsten helt islagt jf. Figur 19-43.<br />
Knopsvane fouragerer på søsalat, havgræsser, herunder ålegræs, og der er direkte sammenhæng<br />
mellem forekomst og udbredelse af vegetation og bestanden af knopsvaner. Specielt i<br />
fældeperioden, hvor knopsvanen ikke kan flyve, er arten afhængig af områder med rigelig føde.<br />
Som følge af forbedrede lysforhold, på grund af nedgang i planktonalger, har ålegræs fået det<br />
bedre i fjorden, især på dybere vand. De forbedrede forhold betyder dog ikke forbedret fødegrundlag<br />
for knopsvane, da de ikke har mulighed for at udnytte ålegræsset på dybere vand. På<br />
lavt vand er væksten af ålegræs kun marginalt bedre, selvom et mindre niveau af epifytter måske<br />
giver lidt bedre vækst. En knopsvane æder ca. 4 kg søsalat/ålegræs om dagen. Derfor kan<br />
store svaneflokke sagtens blive begrænset af mangel på føde om vinteren. Søsalat er en væsentlig<br />
bedre fødekilde end ålegræs, men forekommer kun i vækstsæsonen april-september og<br />
forekommer i mindre mængder i de senere år som følge af forbedret vandkvalitet.<br />
Figur 19-44 Knopsvaner i våge – vinteren 2006.<br />
Knopsvaner er i stand til at opmagasinere fedtreserver, så de teoretisk kan klare 1- 3 måneder<br />
helt uden fødeindtag. Fuglenes strategi er at holde sig i ro og vente på tø frem for at trække til<br />
sydligere egne, hvis det sætter ind med en hård kuldeperiode. Ved længere kuldeperioder som<br />
eksempelvis i den aktuelle vinter (2009-10) vil reserverne kunne slippe op især for ungfuglene<br />
(ikke ynglende svaner), og dødeligheden blandt disse kan forventes at stige dramatisk.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
I perioden juli - september gennemfører knopsvanen fældning af svingfjer. De vigtigste fældepladser<br />
i fjorden er Jyllinge Holme, området syd for Eskilsø, Skuldelev Flade, Kølholm, Ægholm<br />
Flade, Elleore og Øksneholm, hvor der er rigeligt med bl.a. ålegræs jf. Figur 19-45. En af de<br />
største fældepladser er Ægholm Flade, hvor der kan være op til 1500 fældende svaner. Ynglefuglene<br />
venter med at fælde deres svingfjer, til deres unger er ved at blive flyvedygtige i september.<br />
Figur 19-45 Områder for fældende knopsvaner (juli – september)<br />
561
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
562<br />
På baggrund af bestandens samlede størrelse og vækst indenfor de seneste 30 år vurderes den<br />
nationale bevaringsstatus for knopsvanen i Danmark foreløbig som gunstig /19-3/. Kriterier for<br />
gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for knopsvane fremgår af Tabel 19-20.<br />
Tabel 19-20 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau - knopsvane.<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antal rastende eller fældende fugle skal være stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Tætheden af bundplanter skal være tilstrækkelig høj til, at fouragering er attraktiv<br />
for knopsvane. Der er en lineær sammenhæng mellem bunddække og<br />
føde for svanerne. Ved 50 % bunddække kræves det dobbelte areal, for at<br />
understøtte samme antal fugle som ved et bunddække på 100 %. Der er en<br />
nedre grænse for, hvor tyndt bunddækket kan blive og samtidig udgøre en<br />
egnet habitat for knopsvane, men denne tærskelværdi kendes pt. ikke.<br />
Levestedets størrelse<br />
Arealet med 100 % bunddække af vandplanter inden for 2 m dybdekurven<br />
(eller ækvivalent) skal kunne understøtte det antal fugle, som er nævnt i det<br />
gældende udpegningsgrundlag og i øvrigt være stabilt eller stigende.<br />
Sangsvane<br />
Sangsvane indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af national betydning<br />
(Tn), da arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af<br />
artens livscyklus en væsentlig forekomst i området (F2), dvs. for mere fåtallige arter (Tn), hvor<br />
områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde,<br />
skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. Desuden er sangsvane regelmæssigt<br />
tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal (T), dvs. at den i<br />
området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten(F4).<br />
Der findes endnu ikke en regelmæssigt ynglende dansk bestand af sangsvane. Dette betyder, at<br />
artens rødlistekategorisering er vurderet ikke mulig, NA jf. Den Danske Rødliste /19-5/. Generelt<br />
er antallet af overvintrende sangsvaner øget i landet som helhed. I modsætning til knopsvanerne<br />
har sangsvanerne ikke i samme grad reageret på eutrofieringsbetingede reduktioner i bundvegetationen,<br />
men er i stedet skiftet til at fouragere på tilstødende landarealer.<br />
De første sangsvaner ankommer til fjorden i november, og topper i antal i december og januar<br />
jf. /19-5/ og Figur 19-46. Sidst i marts forlader de igen fjorden for at trække til deres ynglepladser<br />
i det nordlige Finland og nordvestlige Rusland. Sangsvanen holder til mellem Jyllinge og<br />
Lilleø og er også i 2007 observeret ved Ammesholm og forekommer spredt omkring i hele Roskilde<br />
Fjord.
1500<br />
1000<br />
500<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Jan. Okt.<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-46 Antal sangsvaner i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikerer<br />
perioder med mere eller mindre udbredt isdække i januar og dermed lavere antal fugle i fjorden.<br />
Sangsvane fouragerer på planter i fjorden, men den stigende udbredelse af vinterafgrøder har<br />
været en væsentlig grund til stigningen i antallet af sangsvaner i vinterhalvåret, som ses fra ca.<br />
2000. Seneste vintertælling resulterede i ca. 1000 sangsvaner (variationen i overvågningsperioden<br />
ligger mellem ca. 50 – 1200 sangsvaner). Dette er betydeligt mindre end Forslag til Natura<br />
2000-plan for Roskilde Fjord, hvor retningslinjerne for udpegningsgrundlagets bestand af sangsvaner<br />
er på 2200 /19-26/.<br />
Bestandens samlede størrelse og vækst indenfor de seneste 30 år begrunder, at den nationale<br />
bevaringsstatus for sangsvane i Danmark foreløbig vurderes som gunstig/19-3/. Kriterier for<br />
gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for sangsvane fremgår af Tabel 19-21.<br />
Tabel 19-21 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau - sangsvane<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af rastende fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Stabilt eller stigende antal overnatningspladser, minimum er én egnet overnatningsplads<br />
med et areal på mindst 20 ha.<br />
Overnatningspladser skal være uforstyrrede.<br />
Levestedets størrelse<br />
Areal i form af fourageringsområde skal være stabilt eller stigende. Sangsvaner<br />
fouragerer overvejende på dyrkede marker. Da disse habitater er almindelige<br />
i det danske landskab, kan kriterier for levestedets størrelse ikke fastlægges.<br />
563
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
564<br />
Troldand<br />
Troldand indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betydning<br />
(T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende<br />
antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden<br />
for trækvejen af fuglearten.<br />
Arten er relativt almindelig i Danmark og bestanden stigende og troldand vurderes ikke truet, LC<br />
jf. Den Danske Rødliste /19-5/.<br />
Troldanden er fjordens mest almindelige fugl i vinterhalvåret. Den kommer til Roskilde Fjord i<br />
oktober. I fjorden lever troldænderne højt på de meget tætte bestande af mindre blåmuslinger,<br />
som findes på store dele af fjordbunden.<br />
Antallet af rastende troldænder er gået tilbage fra 25-30.000 til omkring 20.000 jf. seneste vintertælling<br />
og Figur 19-47. Det er skønnet, at forstyrrelser på rastepladsen i Store Kattinge Sø<br />
kan være medvirkende årsag /19-5/. Dette er mindre end Forslag til Natura 2000-plan for Roskilde<br />
Fjord, hvor retningslinjerne for udpegningsgrundlagets bestand af troldand er på 33.000<br />
/19-26/ .<br />
60000<br />
50000<br />
40000<br />
30000<br />
Jan. Okt.<br />
20000<br />
10000<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-47 Antal troldænder i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikerer<br />
perioder med mere eller mindre udbredt isdække i januar og dermed lavere antal fugle i<br />
fjorden.<br />
Den vigtigste dagrasteplads i området er Kattinge Sø, men også Selsø ved Skibby huser mange<br />
troldænder. Fjordens samlede vinterbestand ligger på omkring 20.000. Det er 3-5 % af samtlige<br />
troldænder i den Nordvesteuropæiske trækrute, hvilket fredningsmæssigt klassificerer Roskilde<br />
Fjord som lokalitet af international betydning for troldænder. På Kattinge Sø ligger ofte omkring<br />
20.000 fugle i dagtimerne. Fuglene flyver samlet af sted og trækker ud over fjorden for at æde.<br />
Deres foretrukne områder er de lave strømfyldte områder omkring Eskilsø, men stort set alle<br />
områder bortset fra den midterste del af Bredningen bliver udnyttet. Om morgenen trækker de<br />
tilbage til søen så snart det begynder at lysne, men tilbagetrækket foregår mere spredt.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Hvis isen lukker søerne omkring Roskilde Fjord flytter troldænderne. Enten udnytter de lokale<br />
våger/strømsteder bl.a. omkring Eskilsø, nordøst for Kølholm, omkring Kronprins Frederiks Bro,<br />
eller også drager de videre til Holland. I vinteren 2009 – 2010 har det netop været muligt at observere<br />
store forekomster af troldænder i våger på de nævnte lokaliteter.<br />
Troldanden har i de senere år opbygget en lille ynglebestand på holmene i den allersydligste del<br />
af fjorden. I 2002 ynglede således omkring 40 par på disse holme.<br />
Såvel landsdækkende optællinger som bestandsindeks ved midvinter synes at godtgøre, at bestanden<br />
af troldand har været stabil de seneste 30 år. Den samlede nationale bevaringsstatus<br />
for troldand må derfor foreløbig vurderes som gunstig /19-3/. Kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
på lokalt niveau for troldand fremgår af Tabel 19-22.<br />
Tabel 19-22 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau - troldand<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af rastende fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Stabilt eller stigende antal dagrastepladser<br />
Dagrastepladser skal være uforstyrrede.<br />
Levestedets størrelse<br />
Areal i form af fourageringsområde skal være stabilt eller stigende.<br />
Levestedets størrelse, herunder fourageringsområder skal være stabilt eller<br />
stigende.<br />
Blishøne<br />
Blishøne indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betydning<br />
(T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende<br />
antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden<br />
for trækvejen af fuglearten.<br />
Om efteråret og vinteren samles tusindtallige flokke i fjorden. De foretrækker lavvandede områder,<br />
som ligger i læ og det betyder, at de største koncentrationer findes i fjordens sydvestlige<br />
del. I isvintre findes de i isfrie områder, hvilket ofte er ensbetydende med, at de ligger i fjordens<br />
snævre løb nord for Jyllinge og op mod Frederikssund. Seneste vintertælling resulterede i ca.<br />
15.000 blishøns og variationen i overvågningsperioden ligger mellem ca. 1000 – 28.000 blishøns<br />
med meget store udsving (Figur 19-48). Retningslinjerne for udpegningsgrundlagets bestand af<br />
blishøne er på 25.000 jf. Natura 2000-plan for Roskilde Fjord /19-26/.<br />
Blishøne er talrig og bestanden stabil og arten vurderes ikke truet, LC jf. Den Danske Rødliste<br />
/19-5/.<br />
565
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
566<br />
30000<br />
20000<br />
10000<br />
Jan. Okt.<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-48 Antal blishøns i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikerer perioder<br />
med mere eller mindre isdække.<br />
Blishønen er i yngletiden primært en ferskvandsfugl, men har i fjordens sydligste og mest brakke<br />
del en mindre ynglebestand med langt de fleste reder i tagrørene på Skovholmene i Lejre<br />
Vig.<br />
Blishønsene søger deres føde, som består af både bundplanter og -dyr, på fjordbunden. Når isen<br />
lukker fjorden får de problemer, da deres mobilitet er ret ringe, og i isvintre dør de derfor i store<br />
tal jf. Figur 19-48 og her specielt år i midten af 1980’erne og i 1997, men også i den aktuelle<br />
vinter er set døde blishøns ved Roskilde Fjord. Bestanden varierer derfor meget i forhold til andre<br />
arter.<br />
Svingninger i antallet af blishøns optalt ved midvintertællinger på et reduceret antal lokaliteter<br />
siden 1986 udviser ingen signifikant tendens. Bestandens samlede størrelse og tilsyneladende<br />
stabilitet indenfor de seneste 30 år begrunder, at den nationale bevaringsstatus for blishønen i<br />
Danmark foreløbig vurderes som gunstig /19-3/. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt<br />
niveau for blishøne fremgår af Tabel 19-23.<br />
Tabel 19-23 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – blishøne.<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af rastende fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Tæthed af bundplanter skal være tilstrækkeligt højt for at være attraktivt fourageringsområde.<br />
Levestedets størrelse<br />
Areal i form af 100 % bunddække af vandplanter inden for 4 m - dybdekurven<br />
skal kunne understøtte antallet af fugle og være stabilt eller stigende og i<br />
øvrigt være stabilt eller stigende.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Grågås<br />
Grågås indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betydning<br />
(T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal<br />
(F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for<br />
trækvejen af fuglearten.<br />
Arten er almindelig og bestanden er gennem de seneste årtier været stærkt stigende i antal og<br />
arten vurderes ikke truet, LC jf. Den Danske Rødliste /19-5/.<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
Jan. Okt.<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-49 Antal grågæs i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikerer isdække/kolde<br />
vintre i januar, hvor grågæssene er trukket sydpå.<br />
Sidst i juli til først i oktober er der et stort antal rastende grågæs i fjorden. Deres vigtigste rastepladser<br />
er Bløden ved Risø, Selsø og Eskilsø, som alle findes syd for undersøgelsesområderne.<br />
Fra disse jagtfrie lokaliteter foretager grågæssene fourageringstræk til stubmarker m.v. i<br />
hele fjordens opland. Først i oktober trækker hovedparten bort fra fjorden. Det fremgår af Figur<br />
19-49, at grågås fra slutningen af 1990`erne i stigende grad findes i Roskilde Fjord i januar. Det<br />
skyldes en kombination af tilgængelig fødekilder med vintergrønne marker og mildere vintre.<br />
Seneste vintertælling resulterede ganske få grågæs ca. 200 og i enkelte år kan der være indtil<br />
et par tusinde. Dette er betydeligt mindre end Forslag til Natura 2000-plan for Roskilde Fjord,<br />
hvor retningslinjerne for udpegningsgrundlagets bestand af grågæs er på 5.000 /19-26/ - et antal,<br />
der kun er set i 1983.<br />
Der er også yngleforekomster af grågæs i Roskilde Fjord, men disse findes fortrinsvis i den sydvestlige<br />
del af fjorden, uden for undersøgelsesområderne.<br />
Der er endvidere i de fleste fuglebeskyttelsesområder, hvor arten forekommer, oprettet reservater<br />
(jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder) /19-5/ eller frivillige jagtfredninger, som tilgodeser<br />
artens behov for uforstyrrede hvilepladser i efterårsperioden. Samlet må den nationale bevaringsstatus<br />
for grågås foreløbig vurderes som gunstig /19-3/. Kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
på lokalt niveau for grågås fremgår af Tabel 19-24.<br />
567
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
568<br />
Tabel 19-24 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – grågås<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af rastende fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Græsarealer med lav vegetationshøjde (maksimum for vegetationshøjde er<br />
10 cm)<br />
Stabilt eller stigende antal egnede overnatningspladser (Minimum én egnet<br />
overnatningsplads med et areal på mindst 20 ha.)<br />
Overnatningspladser skal være uforstyrrede.<br />
Levestedets størrelse<br />
Tilstrækkeligt habitat til at understøtte det antal grågæs, som er nævnt i det<br />
gældende udpegningsgrundlag.<br />
Arealets størrelse skal være stabil eller stigende. Arten fouragerer primært på<br />
landbrugsarealer. Da disse habitater er almindelige i det danske landskab,<br />
kan kriterier for levestedets størrelse ikke fastlægges.<br />
Grågæs henter altovervejende deres føde på marker, som er beliggende udenfor det beskyttede<br />
område og det er derfor alt overvejende Roskilde Fjord som uforstyrret overnatningsplads for<br />
grågæs, der er af betydning for, at bevaringsstatus på lokalt niveau kan opretholdes.<br />
Havørn<br />
Havørn indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af national betydning<br />
(Tn), da arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af<br />
sin livscyklus en væsentlig forekomst i området (F2). For mere fåtallige arter (Tn) er områder i<br />
Danmark væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, og her skal havørn<br />
forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand.<br />
Havørn er afhængig af aktiv forvaltning med beskyttelse mod forstyrrelse i yngleområderne og<br />
vurderes jf. Den Danske Rødliste derfor sårbar, VU /19-5/.<br />
Havørn har været regelmæssigt forekommende som trækfugl i vinterperioder bl.a. som følge af<br />
de øvrige store forekomster af trækfugle i Roskilde Fjord, der giver bedre muligheder for fouragering.<br />
I Forslag til Natura 2000-plan for Roskilde Fjord er retningslinjerne for udpegningsgrundlagets<br />
bestand af havørn er på 7 /19-26/ - et antal, der kun er set i 1997 og 2008 jf. Figur<br />
19-50.
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Jan. Okt.<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-50 Antal havørne i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikerer<br />
perioder med mere eller mindre isdække og dermed lettere adgang til føde for havørn.<br />
I 2006 etablerede et par havørne sig på Bognæs. De byggede rede på Egehoved i 2007 og har<br />
ynglet der siden. Havørnen påbegynder sin redebygning sidst på vinteren og midt i marts er der<br />
normalt æg i reden. Ungerne vokser forholdsvis langsomt, og først hen i august forlader de redestedet.<br />
Det forventes, at havørneparret forbliver på lokaliteten resten af deres liv (ca. 20 år),<br />
hvis de kan være uforstyrrede. Føden består af fisk, fugle, mindre pattedyr og ådsler.<br />
569
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
570<br />
Figur 19-51 Havørne dels i luften, dels på isen med udsigt til let bytte blandt troldænder, stor skallesluger<br />
m.v. vinteren 2006<br />
Ynglebestanden af havørn i Danmark har udviklet sig hastigt siden 1996, men arten er fortsat<br />
sjælden. Havørn er fortsat under indvandring, og den danske del af bestanden er i stigning, og<br />
med dokumenteret spredning fra nabobestande.<br />
De ynglende havørne er standfugle og i vinterhalvåret kommer yderligere fugle til Roskilde Fjord<br />
fra Skandinavien og Østersølandene.<br />
Havørnen ynglede ikke i Danmark, da Fuglebeskyttelsesdirektivet trådte i kraft (1979). Arten<br />
har i løbet af få år etableret en tilsyneladende levedygtig ynglebestand og derfor er den nationale<br />
bevaringsstatus for havørn som ynglefugl i Danmark foreløbig vurderet som gunstig /19-3/.<br />
Da der ikke er udviklet kriterier for gunstig bevaringsstatus for rastende havørn, som er grundlaget<br />
for udpegningen i Roskilde Fjord, er kriterierne i nedenstående tabel for havørn tilpasset i<br />
forhold til andre træk-/rastefugle.
Tabel 19-25 Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – havørn<br />
Ikke defineret for rastende havørn (baseret på kriterier for rastefugle generelt)<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af rastende fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Fourageringsområder skal være uforstyrrede.<br />
Levestedets størrelse<br />
Areal i form af fourageringsområde skal være stabilt eller stigende.<br />
Hvinand<br />
Hvinand indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord, som trækfugl af international betydning<br />
(T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende<br />
antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden<br />
for trækvejen af fuglearten.<br />
Hvinænderne raster i fjorden sidst på efteråret og i vintermånederne. De ankommer fra ynglepladser<br />
i Sverige og Finland. Hvinanden fouragerer på muslinger, snegle, fisk, krebsdyr og<br />
vandplantefrø på relativt dybt vand i fjordens bredninger. Arten er hyppigst i fjordens nordlige<br />
del bl.a. ved Øksneholm. Om aftenen trækker de til overnatningspladser i mere beskyttede områder<br />
som for eksempel i bunden af Roskilde Vig. I isvintre samles fuglene i våger med åbent<br />
vand omkring Kronprins Frederiks Bro, nordøst for Kølholm og ved Eskilsø.<br />
Seneste vintertælling (2009) resulterede ganske få hvinænder ca. 40, men de fleste år ses flere<br />
tusinde jf. Figur 19-52. Dette er mindre end Forslag til Natura 2000-plan for Roskilde Fjord, hvor<br />
retningslinjerne for udpegningsgrundlagets bestand af hvinand er på 7.200 /19-26/ - et antal,<br />
der kun er set i 1999.<br />
571
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
572<br />
10000<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
Jan. Okt.<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-52 Antal hvinænder i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikerer<br />
perioder med mere eller mindre udbredt isdække i januar og dermed lavere antal fugle i<br />
fjorden.<br />
Hvinand er som ynglefugl under indvandring, bestanden er stigende og med dokumenteret<br />
spredning fra vores nabolande. Da hvinand er afhængig af, at der opsættes ynglekasser, da den<br />
normalt yngler i hule træer og derfor vurderes den næsten truet, NT jf. Den Danske Rødliste<br />
/19-5/.<br />
Såvel landsdækkende optællinger som bestandsindeks ved midvinter for trækfugle synes at<br />
godtgøre, at trækbestanden af hvinand har været stabil de seneste 30 år. Den samlede nationale<br />
bevaringsstatus for hvinand må derfor foreløbig vurderes som gunstig /19-3/.<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for hvinand fremgår af Tabel 19-26.<br />
Tabel 19-26. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – hvinand.<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af rastende fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
80 % af fourageringsområder skal være uforstyrrede (af bl.a. sejlads, fiskeri,<br />
anlægsarbejder og jagt) i perioden 1. november - 15. marts.<br />
Levestedets størrelse<br />
Areal i form af fourageringsområder skal være stabilt eller stigende og kunne<br />
understøtte antallet af hvinand, som nævnt i udpegningsgrundlaget.<br />
Forstyrrelse må ikke forhindre fuglene i at udnytte fourageringsområderne.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Stor skallesluger<br />
Stor skallesluger indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl, som trækfugl<br />
af international betydning (T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt<br />
betydende antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den<br />
samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.<br />
Stor skallesluger har en fåtallig, men relativt stabil til stigende ynglebestand. Den spredes fra<br />
nabobestande, men er afhængig af opsætning af redekasser og aktiv forvaltning og derfor vurderes<br />
stor skallesluger som ynglefugl sårbar, VU /19-5/.<br />
Store skallesluger har tidligere haft en lille ynglebestand på Bognæs, hvor den ynglede i hule<br />
træer, men siden 1975 foreligger der ingen ynglefund. I dag kommer en del fugle fra de skandinaviske<br />
ynglelokaliteter til fjorden og overvintrer, primært i den nordlige del af fjorden.<br />
7000<br />
6000<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
Jan. Okt.<br />
1000<br />
0<br />
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009<br />
Figur 19-53 Antal stor skallesluger i Roskilde Fjord i optællingsmånederne januar og oktober. Pile indikerer<br />
perioder med mere eller mindre udbredt isdække i januar og dermed lavere antal<br />
fugle i fjorden.<br />
Seneste vintertælling (2009) resulterede i et antal på ca. 1000 store skalleslugere i Roskilde<br />
Fjord, men flere år ses flere tusinde bl.a. i 1995 og 1996 jf. Figur 19-53. Retningslinjerne for<br />
udpegningsgrundlagets bestand af stor skallesluger er på 2.800 jf. Forslag til Natura 2000-plan<br />
for Roskilde Fjord /19-26/.<br />
De landsdækkende optællinger ved midvinter synes at vise en aftagende tendens i løbet af de<br />
seneste 30 år, mens den samlede nordvesteuropæiske bestand i samme periode har været tiltagende.<br />
Midvintertællinger i den indre Østersø, f.eks. Estland og Litauen udviser stærkt stigende<br />
antal af stor skallesluger efter 1989, hvor der kun har været én streng vinter (1996-1997).<br />
Den samlede nationale bevaringsstatus for stor skallesluger må derfor foreløbig vurderes som<br />
gunstig /19-3/. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for stor skallesluger fremgår<br />
af Tabel 19-27.<br />
573
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
574<br />
Tabel 19-27. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau<br />
Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau – stor skallesluger.<br />
Bestand<br />
Arten skal være til stede.<br />
Antallet af rastende fugle stabilt eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
80 % af fourageringsområder skal være uforstyrrede (af bl.a. sejlads, fiskeri,<br />
anlægsarbejder og jagt) i perioden 1. november - 15. marts.<br />
Levestedets størrelse<br />
Areal i form af fourageringsområder skal være stabilt eller stigende og kunne<br />
understøtte antallet af stor skallesluger som nævnt i udpegningsgrundlaget.<br />
Forstyrrelse må ikke forhindre fuglene i at udnytte fourageringsområderne.<br />
19.9.7.2 Sammenfatning<br />
Det fremgår, at bestandene af rastende fugle generelt er stabile, om end der er udsving fra år til<br />
år såvel i antallet af fugle som hvor de placerer sig i løbet af rasteperioden og på hvilke tidspunkter<br />
de største forekomster og koncentrationer er. Disse er ofte begrundet i vejrlig enten på<br />
ynglelokaliteterne, hvorfra fuglene kommer til fjorden eller i Roskilde Fjord. Her kan en islagt<br />
fjord betyde, at fuglene koncentreres på få steder, hvor strømforholdene gør, at fjorden ikke<br />
fryser til jf. Figur 19-54. Mildere vintre spiller også ind bl.a. i forhold til grågås, som, begunstiget<br />
af vintergrønne marker, i stigende omfang forbliver i landet langt hen på vinteren.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 19-54 Isfrie områder for rastende fugle i Roskilde Fjord /19-80/, som bl.a. også er observeret i<br />
vinteren 2009 – 2010.<br />
I forhold til Forslag til Natura 2000 plan for Roskilde Fjord /19-26/ skal der sikres optimale raste-<br />
og fourageringsforhold for en samlet bestand på ca. 80.000 individer alene blandt udpegningsgrundlagets<br />
arter af trækfugle. Dette antal ligger noget over de registrerede totaler jf.<br />
Figur 19-42, der omfatter samtlige observerede arter i Roskilde Fjord.<br />
De væsentligste kriterier for udpegningsgrundlagets rastefugle er, ud over at de skal være til<br />
stede, at der skal være ro i de områder, der anvendes enten som dagrasteplads, primært trold-<br />
575
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
576<br />
ænder, eller på overnatningspladserne eksempelvis grågås. Det gælder endvidere, at der skal<br />
være uforstyrrede fourageringsområder for bl.a. hvinand og stor skallesluger. For andre arter<br />
som knopsvane og blishøne skal der være tilstrækkeligt fødegrundlag til at understøtte antallet<br />
på udpegningsgrundlaget. Og generelt gælder, at de forskellige arters levesteder og/eller disse<br />
størrelse skal være i stigning.<br />
Med henblik på at vurdere betydningen af områderne for de nordlige og sydlige linjeføringer for<br />
trækfuglene, er det gennemsnitlige antal af observerede fugle i hvert optællingsfelt (1 km 2 ) i det<br />
nordlige og sydlige undersøgelsesområde i januar for årene 1999-2009 beregnet og for hvert<br />
felt er den procentvise forekomst i forhold til forekomsten i hele fjorden udregnet for hver art på<br />
udpegningsgrundlaget bortset fra havørn og fremgår af Figur 19-55.<br />
DMU har i /19-55/ defineret følgende påvirkningskriterier ved permanente påvirkninger:<br />
> 5%: signifikant påvirkning af vurderet lokal bevaringsstatus<br />
2,5% – 5 %: mulig påvirkning af vurderet lokal bevaringsstatus<br />
< 2,5%: ingen påvirkning af vurderet lokal bevaringsstatus<br />
Det er defineret i /19-55/, at en signifikant påvirkning betyder, at forstyrrelsen vil forårsage et<br />
permanent habitattab for en så stor andel af fuglene, at områdets bærekapacitet med stor<br />
sandsynlighed nedsættes. Hvis fuglene er på deres bærekapacitet, vil en signifikant påvirkning<br />
altså betyde en nedgang i antallet af fugle. Hvis bærekapaciteten ikke er nået endnu, vil en signifikant<br />
påvirkning betyde, at bestanden af fugle ikke vil kunne vokse til samme antal som det<br />
var muligt forud for etableringen af broen.<br />
Omkring linjeføringerne i Figur 19-55 er markeret bufferzoner på 500 m og 250 m med henblik<br />
på at vurdere påvirkningsgraden i forhold til tab af levested, forstyrrelse samt tilvænning, idet<br />
den yderste zone på 500 meter fra anlægsområdet (forstyrrelseszonen) markerer området, hvor<br />
fuglene umiddelbart vil reagere på en forstyrrelse og den inderste zone på 250 m fra anlægsområdet<br />
markerer området, hvor fuglene efter tilvænning (habituering) forventes at reagere på anlægsfasens<br />
aktiviteter /19-55/. Det ses, at området omkring Kronprins Frederiks Bro og området<br />
mellem Marbæk og Tørslev Hage er af betydning for få af udpegningsgrundlagets arter og at<br />
disse generelt forekommer i ret små mængder i forhold til det totale antal for de respektive arter.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 19-55 Den relative betydning af 1 km² optællingskvadrater for fouragerende/rastende fugle omkring<br />
de nordlige og sydlige linjeføringer på baggrund af gennemsnit af tællinger fra 1999 – 2009 i forhold<br />
til totaler for de respektive arter. Bufferzoner med den yderste zone på 500 meter fra anlægsområdet<br />
(forstyrrelseszonen) markerer området, hvor fuglene vil reagere på en forstyrrelse. Den inderste<br />
zone på 250 m fra anlægsområdet markerer området, hvor fuglene vil reagere efter tilvænning (habituering)<br />
til anlægsfasens aktiviteter.<br />
577
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
578<br />
19.9.7.3 Øvrige trækfugle<br />
Der forekommer en række andre fuglearter, som midlertidigt under træk opholder sig i og omkring<br />
Roskilde Fjord eksempelvis:<br />
Kanadagås, der efter at være indført til Sverige i forrige århundrede fra Nordamerika har<br />
etableret sig med en stor bestand, hvoraf en del overvintrer i Danmark, hvor den fouragerer<br />
på vintergrønne marker og raster i fjorden.<br />
Rastende andefugle som pibeand, gråand og krikand ses ofte i efteråret.<br />
Vadefugle som storspove er blevet mere almindelig bl.a. i Roskilde Fjord på trækket mellem<br />
ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og overvintringsområderne i Vesteuropa. Det<br />
formodes, at totalfredningen i 1994, som betød, at der ikke længere måtte drives jagt på<br />
arten, er en medvirkende årsag. Blandt andre vadefugle kan almindelig ryle, hjejle, rødben,<br />
vibe m.v. observeres i store tal.<br />
Rovfugle som almindelig musvåge og fjeldvåge er almindeligt forekommende i vinterhalvåret<br />
omkring fjorden, hvor fugle fra det nordlige Skandinavien er søgt mod syd, herunder<br />
Danmark. Vandrefalk registreres ligeledes jævnligt i Roskilde Fjord i vinterhalvåret.<br />
Spurve- og drosselfugle ses ofte i flokke enten som mere eller mindre lokale ikke-ynglende<br />
ungfugle eller under træk nordfra, bl.a. stær, sjagger m.fl.<br />
19.9.8 Nordlige forslag<br />
I området for de nordlige forslag forekommer i større eller mindre grad generelt alle af udpegningsgrundlaget<br />
trækfugle bortset fra grågås jf. Figur 19-56. Fuglene udnytter området til rast<br />
og fouragering og forekommer både efterår og vinter.<br />
I vinterperioder med hel eller delvis islagt fjord er der især mange fugle omkring Kronprins Frederiks<br />
bro, hvilket fremgår af observationer eksempelvis i januar 2003 og 2009 jf. Figur 19-56<br />
og Figur 19-54. Det skyldes, at der er åbent vand her på grund af strømforholdene og i sådanne<br />
perioder kan troldand forekomme i stort antal, idet dagrastepladserne i Selsø Sø, Kattinge Sø m.<br />
fl. er frosset til.<br />
Figur 19-56 Opgørelse af rastende fugle i omkring Kronprins Frederiks Bro inden for 1000 m på hver<br />
side af broen<br />
Ser man på artsniveau, så forekommer stor skallesluger i antal, der udgør indtil 5 % af den<br />
samlede bestand jf. Figur 19-55. Knopsvane og blishøne og forekommer hver med indtil 1 – 2,5<br />
% af den samlede bestand. Blishøne udgør dog i januar 2003 langt størstedelen af de talte fugle<br />
og ligeledes i oktober 2008. Området er af mindre eller ingen betydning for de øvrige arter på
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
udpegningsgrundlaget dvs. sangsvane, knopsvane, troldand hvinand eller grågås. I enkelte år er<br />
der store forekomster af bl.a. troldand fx januar 2009.<br />
19.9.8.1 Konsekvensvurdering af N1<br />
Det vurderes at miljøpåvirkningerne fra anlæg og drift af forslag N1a og N1b kan sidestilles med<br />
påvirkningerne af forslag N1c, hvorfor alle tre forslag behandles samlet som N1 i det følgende.<br />
Anlægsperioden er anslået til at være 24 måneder, heraf vil aktiviteter med afgravning, ramning<br />
af pæle og anlæg af fundamenter ca. vare 4 måneder. Nedrivning af den gamle Kronprins Frederiks<br />
Bro og dæmninger er anslået at vare ca. 5 måneder.<br />
Der inddrages permanent ca. 3 ha af fjordbunden til dæmningsanlæg ved anlæg af N1. Heri er<br />
medregnet, at et areal frigives ved nedrivning af den eksisterende bro.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Den permanente arealinddragelse på ca. 3 ha til dæmningsanlæg vil betyde et varigt tab af et<br />
smalt stykke fjordbund med vanddybder større end 3,3 m og som er uden vegetation. Det vestlige<br />
dæmningsanlæg vil beslaglægge et mindre område med havgræsser på de laveste dybder<br />
og et smalt bælte i intervallet 1-3 m, hvor ålegræsset har en dækningsgrad på 60-80 %. Det<br />
østlige dæmningsanlæg vil ligeledes inddrage et smalt bælte af ålegræs med en dækningsgrad<br />
på 10-40 %. Det vurderes, at anlægsaktiviteterne reelt vil begrænse anvendelsen af området<br />
mellem Kronprins Frederiks Bro (ca. 16 ha) og N1 i anlægsfasen. Bundfaunaen i området udgøres<br />
af almindelige arter, som findes overalt i fjorden og i de danske farvande, men den stationære<br />
del af bundfaunaen på arealet vil gå til. Forholdene stemmer godt overens med forekomsten<br />
af fugle i området, idet navnlig stor skallesluger og i mindre grad blishøne udnytter området<br />
jf. Figur 19-55. Ålegræsforekomsten på dybder omkring 1 m er begrænset, hvilket passer<br />
med, at knopsvane kun er registreret i begrænset omfang, da den kun kan udnytte vegetation<br />
på dybder omkring 1 m.<br />
I forbindelse med udgravning til fundamenter vil der være sedimentspild. Jf. kapitel 18 er det<br />
vurderet, at dette vil være kortvarigt, ikke særligt intensivt og ikke vil adskille sig væsentligt i<br />
hverken intensitet eller varighed fra naturlige resuspensionshændelser i forbindelse med blæst<br />
og bølger. Det påvirkede område er ganske lille og det er på baggrund af modelleringer vurderet,<br />
at der ikke vil kunne påvises effekter på fødegrundlaget (bundvegetation, bundfauna, fisk),<br />
da effekten af sedimentspildet er minimalt. Der vil kortvarigt (ca. 4 dage) kunne være sedimentkoncentrationer<br />
på 10 – 20 mg/l i et ca. 0,05 km 2 stort område omkring selve gravefeltet<br />
og 5-10 mg/l i et dobbelt så stort område (ca. fra jernbanedæmningen i syd til mundingen af<br />
Løbet nord for Frederikssund). Således vil fuglenes fødegrundlag kun ganske kortvarigt blive<br />
påvirket af opgravningsaktiviteterne. Det vurderes, at fuglene kan finde fødegrundlag andre<br />
steder og i tilstrækkeligt omfang i Roskilde Fjord i den kortvarige periode, hvor der er påvirkning<br />
fra sedimentspildet.<br />
Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat. Der forventes op til<br />
ca. 25 sejladser (t/rt) nord på gennem fjorden uanset forslag i ca. 4 dage, hvor afgravningen foregår.<br />
Sejladsen foregår primært i eksisterende sejlrende, som fuglene kun anvender i mindre<br />
grad jf. Figur 19-55.<br />
Vandfugle kan vænne sig til forstyrrelser, og derfor forventes fuglene også i en vis grad at kunne<br />
vænne sig til anlægsaktiviteterne, herunder pramsejladser, som vil ske med lav fart (max. 8<br />
knob). Det er forudsat, at der sker støjdæmpning af aktiviteter som ramning, og at anlægsaktiviteterne<br />
på land afskærmes for således også tage hensyn til fuglene. Dette betyder, at fuglene<br />
579
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
580<br />
forventes at kunne udnytte vandområdet nærmere anlægsaktiviteterne efter lidt tilvænning. Det<br />
forventes, at for hver ny og for fuglene ukendt aktivitet, der igangsættes, vil der kunne udløses<br />
forstyrrelser, som gør, at fuglene flytter sig fra området eller stopper fødesøgning. Dette vil<br />
kunne være kritisk i perioder, hvor føden er begrænset f.eks. på grund af is på Roskilde Fjord,<br />
og hvor der netop omkring Kronprins Frederiks Bro på grund af strømforholdene er åbent vand,<br />
hvilket gør det muligt for fuglene at fouragere og raste, hvorfor de koncentreres her. Forholdet<br />
gælder især plantespisende arter som knopsvane, der er afhængig af lange uforstyrrede fourageringsperioder<br />
på lavt vand og vil være mindre kritisk for stor skallesluger eller blishøne, der<br />
fouragerer efter planter og smådyr på dybere vand.<br />
Øvrige forhold<br />
Indtil Kronprins Frederiks Bro er revet ned, vil området mellem N1 og Kronprins Frederiks Bro<br />
virke som en barriere (som følge af forstyrrelser), der kan være begrænsende for fuglenes anvendelse<br />
af området. Det forventes, at alle trækfuglene vil kunne finde alternative raste- og fourageringssteder<br />
i fjorden og at fuglene jf. ovenfor gradvist vil kunne vænne sig til anlægsaktiviteterne<br />
og dermed gradvist kunne udnytte større del af området indtil broen er revet ned og anlæg<br />
er ophørt.<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Nedrivningen af den eksisterende bro og dæmning vil frigive et lavvandet areal på ca. 1,7 ha,<br />
der i løbet af få år stabiliseres og koloniseres af de samme arter af planter og dyr, som lever i<br />
resten af området. Hele det frigivne areal ligger i dybdeintervallet 0 - 2 m og er potentielt voksested<br />
for havgræsser og ålegræs. Så selvom der samlet set sker en arealinddragelse på 1,4 ha,<br />
frigives der et større potentielt vegetationsdækket område end der inddrages. Det er jf. kapitel<br />
18 vurderet, at der ikke vil være permanente påvirkninger af fuglenes fødegrundlag (bundvegetation,<br />
bundfauna eller fisk) efter anlægsfasens ophør og dermed forventes det, at fuglene i<br />
driftsfasen vil kunne udnytte det frigivne område til fouragering. Samlet set vurderes det, at<br />
området ikke vil adskille sig fra andre lokaliteter i Roskilde Fjord med hensyn til den tilknyttede<br />
flora/fauna og at fuglene derfor vil indfinde sig i området efter ophør af anlægsfasen.<br />
Øvrige forhold<br />
I driftsfasen vil støjen fra trafikken over broanlægget være næsten identisk med støjforholdene i<br />
den nuværende situation jf. støj. Det vurderes derfor, at fuglene vil indfinde sig i området efter<br />
ophør af anlægsfasen og da broen uanset løsning i stort omfang er identisk med eksisterende<br />
bro, når bortses fra en øget bredde, vurderes levesteder for de arter, som forekommer i området<br />
dvs. blishøne, stor skallesluger og navnlig troldand i driftsfasen ikke at blive påvirket.<br />
Forslag N1a og N1b er en klapbro, der i stort omfang er identisk med eksisterende bro, når<br />
bortses fra, at den er 4-sporet. En løsning med klapbro vurderes ikke at medføre nogen væsentlig<br />
ny eller anderledes barriereeffekt for rastefuglene i forhold til eksisterende forhold. Derfor<br />
forventes ingen permanent påvirkning af fuglene ved disse løsninger.<br />
N1c er en svingbro, som er udformet som en form for skråstagsbro med pylon. Denne udformning<br />
kan potentielt udgøre en øget barriere for fuglene og navnlig i perioder med dårligt vejr og<br />
nedsat sigt eller tåge i forbindelse med flyvning i mellem raste- og fourageringsområder. Imidlertid<br />
er der erfaringsmæssigt kun meget få data, der vidner om, at vandfugle kolliderer med<br />
broer. Således bemærkes, at der i forbindelse med Øresundsbroen kun er oplysning om ganske<br />
få vandfugle, der er fundet kollideret med skråstagsbroen /19-31/. Det kan ikke afvises, at der<br />
kan være tale om flere vandfugle, der er kollideret med broen, men disse er ikke registreret,<br />
hvilket bl.a. kan skyldes, at eventuelle fugle er faldet i vandet /19-31/. På baggrund af den relativt<br />
lave brohøjde (25 m) og på baggrund af de meget få erfaringer, der er med vandfugle og<br />
kollision med broer, vurderes det, at det ikke kan afvises, at enkelte fugle vil kunne kollidere
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
med brooverbygningen. Det vurderes især at kunne være ungfugle, men der vil næppe være risiko<br />
for påvirkninger af trækfuglebestande som følge af N1c.<br />
Sammenfatning<br />
N1 forslagene vil påvirke ca. 5 % af bestanden af stor skallesluger jf. Figur 19-55 i anlægsfasen<br />
og vil have en påvirkning af bestanden på kort sigt. Det vurderes, at fuglene vil vænne sig til<br />
anlægsaktiviteterne i de ca. 2 år (ca. 2 rasteperioder), som anlægsfasen varer, og at fuglene vil<br />
kunne udnytte området til fouragering og rast indtil ca. 250 m fra anlægsområdet eller alternativt<br />
andre områder i fjorden. Ingen øvrige fugle på udpegningsgrundlaget udnytter området omkring<br />
N1 i større omfang.<br />
I driftsfasen forventes forholdene ikke at adskille sig fra eksisterende situation med en bro og<br />
fuglene forventes at indfinde sig i området igen. Dog kan en løsning med en udformning som<br />
stagbro potentielt medføre en mindre risiko for kollision for fugle, men uden at det forventes at<br />
påvirke bestande på udpegningsgrundlaget.<br />
19.9.8.2 Konsekvensvurdering af N2<br />
N2a og N2b er broteknisk ens og består af en dobbelt klapbro. En ny bro skal opføres på sydsiden<br />
af den eksisterende Kronprins Frederiks Bro parallelt med denne. Anlægsmetoden er principielt<br />
den samme som for N1a og N1b, dvs. at fundamentet er stålpæle, som rammes i fjordbunden.<br />
Anlægsperioden er anslået til at vare i alt 17 måneder og heraf vil aktiviteter med afgravning,<br />
ramning af pæle og anlæg af fundamenter ca. vare 3 måneder. N2 forslagene vil inddrage<br />
et areal af fjordbunden på ca. 1,7 ha permanent til dæmningsareal, samt påvirke et område<br />
mellem de to dæmningsanlæg midlertidigt dvs. kun i anlægsfasen.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Anlægsfasen vil begrænse anvendelsen af området omkring Kronprins Frederiks Bro. Men i<br />
modsætning til N1-løsningerne vil arealet, der reelt berøres være noget mindre.<br />
Spildet fra udgravning af sediment vil være mindre for N2 end for N1, og således vil fuglenes<br />
fødegrundlag kun ganske kortvarigt (3 dage) blive påvirket af opgravningsaktiviteterne. Det<br />
vurderes, at fuglene vil have mulighed for at finde alternative fourageringsmuligheder i fjorden.<br />
Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat og der forventes op til<br />
ca. 13 sejladser (t/rt) gennem fjorden i den periode, hvor afgravningen sker. Sejladsen foregår<br />
primært i eksisterende sejlrende, som fuglene kun anvender i mindre grad jf. Figur 19-55.<br />
Forstyrrelsen vil svare til vurderingerne for N1, men for et mindre område og derfor vurderes<br />
det, at de fugle, som almindeligvis forekommer omkring Kronprins Frederiks Bro vil være i stand<br />
til at finde alternative rastemuligheder i en afstand af ca. 250 m fra broen og anlægsområdet<br />
som følge af tilvænning til anlægsaktiviteterne.<br />
Øvrige forhold<br />
Aktiviteterne omkring den eksisterende bro vurderes kun i mindre grad at påvirke fuglene, da<br />
broplaceringen er velkendt og ikke udgør en ny barriere. Anlægsaktiviteterne vil som følge af<br />
forstyrrelse og støj jf. ovenfor medføre en mindre barriere omkring anlægsområdet. Men det<br />
forventes, at alle trækfugle vil kunne finde alternative raste- og fourageringssteder i fjorden i en<br />
afstand af ca. 250 m i anlægsfasen, da fuglene gradvist vil kunne vænne sig til anlægsaktiviteterne<br />
og dermed gradvist vil kunne udnytte større del af området i nærheden af anlægsstedet.<br />
581
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
582<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Det er jf. kapitel 18.4.1.2 (Fjorden) vurderet, at der ikke vil være permanente påvirkninger af<br />
habitatforholdene (vandkvalitet, bundvegetation, bundfauna eller fisk) og dermed forventes det,<br />
at fuglene i driftsfasen igen vil kunne udnytte området her til fouragering på samme måde som<br />
aktuelt. Samlet set vurderes det, at området ikke vil adskille sig fra andre lokaliteter i Roskilde<br />
Fjord med hensyn til den tilknyttede flora/fauna, og at fuglene vil indfinde sig i området efter<br />
ophør af anlægsfasen. Da arealreduktionen i stort omfang er identisk med eksisterende bro, når<br />
bortses fra en øget bredde, vurderes bevaringsstatus for de arter, som forekommer i området,<br />
dvs. navnlig stor skallesluger og blishøne i driftsfasen ikke at blive ændret eller påvirket som<br />
følge af N2.<br />
Øvrige forhold<br />
I driftsfasen vil støjen fra trafikken over broanlægget være næsten identisk med støjforholdene i<br />
den nuværende situation jf. Støj (Kapitel 10). Det vurderes derfor, at fuglene vil indfinde sig i<br />
området efter ophør af anlægsfasen og da broen i stort omfang er identisk med eksisterende<br />
bro, når bortses fra en øget bredde, vurderes bevaringsstatus for de arter, som forekommer i<br />
området i driftsfasen, ikke at blive påvirket.<br />
N2 er en klapbro, der i stort omfang er identisk med eksisterende bro, når bortses fra, at den er<br />
4-sporet. En løsning med klapbro vurderes ikke at medføre nogen væsentlig ny eller anderledes<br />
barriereeffekt for rastefuglene. Desuden er placeringen af broen velkendt for fuglene. Det vurderes<br />
derfor, at bevaringsstatus for fuglene ikke vil blive ændret eller påvirket i driftsfasen som<br />
følge af N2.<br />
Sammenfatning<br />
Anlæg af N2 påvirker ikke større forekomster af fugle i anlægsfasen (Figur 19-55). I driftsfasen<br />
forventes forholdene ikke at adskille sig fra eksisterende situation med en bro.<br />
19.9.9 Sydlige forslag<br />
I området for linjeføringerne S1, S2, S3 og S6 mellem Marbæk og Tørslev Hage forekommer flere<br />
af udpegningsgrundlagets arter jf. Figur 19-55, men samlet set færre fugle i forhold til området<br />
for de nordlige forslag (Figur 19-56).<br />
Figur 19-57 Opgørelse af rastende fugle i omkring Tørslev Hage - Marbæk inden for ca. 1000 m på hver<br />
side af de sydlige linjeføringer (ikke S6 Boret tunnel)
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Ser man på artsniveau er området af størst betydning for hvinand, idet omkring 5 % af den<br />
samlede bestand opholder sig her jf. Figur 19-55. Knopsvane, grågås og stor skallesluger forekommer<br />
hver med omkring 1 – 2,5 % af den samlede bestand. Området er generelt af mindre<br />
betydning for blishøne, selvom der enkelte år er store forekomster eksempelvis i 2000 (oktober)<br />
og i januar 2008 (Figur 19-57).<br />
19.9.9.1 Konsekvenser af S1<br />
S1 er planlagt som en højbro med en gennemsejlingshøjde på 22 meter og med en gennemsejlingsbredde<br />
på 50 meter. Etableringen af forslag S1 kræver bl.a. en uddybning af fjordbunden<br />
ud for Marbæk og etablering af et midlertidigt kajanlæg samt en sejlrende på Tørslev Hage. Det<br />
permanent inddragede område omfatter ca. 1 ha, og i anlægsfasen er inddraget ca. 2 ha.<br />
Anlægsarbejdet er estimeret til at tage ca. 35 måneder, heraf foregår en stor del af anlægsarbejdet<br />
på land. Anlægsarbejdet kræver etablering af en kanal på Tørslev Hage samt et midlertidigt<br />
kajanlæg ved Marbæk.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
I anlægsfasen begrænses fouragerings- og rasteområder med 2 ha som følge af inddragelse til<br />
kajanlæg og sejlrende. Den største del af det inddragede areal har en vanddybde på under 1<br />
meter og er uden nævneværdig dækning af ålegræs. Som følge heraf vurderes området således<br />
af mindre betydning som fourageringsområde for svaner. Dette understøttes af optællingerne,<br />
der viser, at der er registreret mindre end 2 % af knopsvanerne i dette område. Fældende<br />
knopsvaner ligger sydligere mod Kølholm og Skuldelev i perioden juli – september. Også i januar<br />
måned ses større tætheder af svanerne mod syd, hvilket indikerer, at fourageringsmulighederne<br />
her er bedre.<br />
På begge sider af sejlrenden inddrager løsningen smalle bælter med tæt bevoksning af ålegræs.<br />
Bundfaunaen knyttet til området adskiller sig ikke fra bundfaunaen i resten af fjorden. Optællingerne<br />
af fugle viser, at hvinand, som fouragerer på små muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, såvel<br />
som frø af vandplanter, forekommer i området med op til 5 % af bestanden. En art som stor<br />
skallesluger, der også æder fisk, ses med ca. 2 % af bestanden.<br />
Anlæg af S1 medfører udover arealinddragelse også forstyrrelse som følge af anlægsaktiviteterne.<br />
Det er forudsat, at der dels sker støjdæmpning af aktiviteter som ramning og dels at anlægsaktiviteterne<br />
på land afskærmes for således også tage hensyn til fuglene. Det imødeses, at<br />
hver ny og for fuglene ukendt aktivitet, der igangsættes, vil kunne udløse forstyrrelser, som bevirker,<br />
at fuglene flytter sig fra området eller stopper fødesøgning i kortere eller længere tid.<br />
Vandfugle kan vænne sig til forstyrrelser (habituering), og derfor forventes fuglene også at kunne<br />
vænne sig til anlægsaktiviteterne. Dette betyder, at fuglene må forventes at kunne udnytte<br />
vandområdet til fouragering og rast i nærmere afstand til anlægsaktiviteterne efter nogen tid og<br />
som minimum efter ophør af anlæg.<br />
I perioder med islagt fjord eksempelvis som i vinteren 2009 - 2010 er vandområdet mellem<br />
Marbæk og nordøst for Kølholm på grund af strømforholdene åbent og bruges af fuglene til fouragering<br />
og rast, hvorfor de koncentreres her. I en sådan situation vil anlægsaktiviteter medføre<br />
et yderligere pres på fuglene, som enten vil forsvinde eller yderligere svækkes. Derfor er det tilstræbt<br />
at gøre anlægsaktiviteterne i selve fjorden så kortvarige som muligt og at gennemføre<br />
flest mulige aktiviteter uden for de sædvanligvis mest kolde vintermåneder januar – marts.<br />
583
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
584<br />
Afgravningen af sediment vil ske i efterårsperioden og vil have en varighed på ca. 7 dage ved 24<br />
timers gravning i døgnet). Det er jf. kapitel 18 (Fjorden) vurderet, at spildet er begrænset, og at<br />
aflejringstykkelsen kun vil overskride 1 cm helt lokalt ved gravestedet. På den baggrund vurderes<br />
det, at dette ikke vil påvirke fuglenes fourageringsmuligheder. Det afgravede materiale<br />
prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat og der forventes op til ca. 10 sejladser (t/rt)<br />
gennem fjorden.<br />
Øvrige forhold<br />
Anlægsfasens varighed kan potentielt virke som en barriere, der kan være begrænsende for<br />
trækfuglenes anvendelse og passage af anlægsområdet dels på grund af støj og dels på grund<br />
af forstyrrelse fra køretøjer, maskiner og mennesker.<br />
Det fremgår jf. kapitel 10 (Støj), at støj fra ramning i anlægsfasen vil være omkring 60 – 65 db<br />
(A) i en afstand fra anlægsområdet på ca. 100 m. Det vil blive tilstræbt at øge støjdæmpningen<br />
fra anlægsaktiviteterne bl.a. for at reducere den potentielle påvirkning på trækfuglene. Endvidere<br />
vil det blive tilstræbt, at så mange aktiviteter som muligt gennemføres uden for vinterperioden<br />
(januar – marts) for begrænse påvirkningen på trækfuglene.<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
S1 vil medføre en begrænsning i tilgængeligt fourageringsareal på ca. 1 ha som følge af bropillerne.<br />
Det er jf. kapitel 18 vurderet, at der ikke vil være permanente påvirkninger af fødegrundlaget<br />
(bundvegetation, bundfauna, fisk). Dermed forventes det, at fuglene i driftsfasen også vil<br />
kunne udnytte området her til fouragering på samme måde som aktuelt, om end arealet er 1 ha<br />
mindre.<br />
Med en ny højbro vil der blive etableret en tredje barriere i fjorden, som sammen med Kronprins<br />
Frederiks Bro og højspændingsledningerne syd for S1 ved Skuldelev, vil betyde en yderligere<br />
fragmentering af fjordområdet. Dette kan komplicere flyvebevægelserne nord/syd i fjorden for<br />
alle fugle og herunder trækfuglene, som flyver mellem fourageringsområder og rasteområder.<br />
Afhængigt af art bevæger fuglene sig i forskellige højder og på forskellige tidspunkter.<br />
Ved udformningen af højbroen, S1, er der taget hensyn til den potentielle risiko for, at fugle kan<br />
kollidere med høje stagbroer jf. afsnit 19.9.1 og S1 er derfor tilpasset dette forhold. Det kan ikke<br />
afvises, at enkelte fugle vil kunne kollidere med broen i forbindelse med dårligt vejr og nedsat<br />
sigt. Men det vurderes ikke, at broen vil udgøre en væsentlig kollisionsrisiko for trækfuglene,<br />
og at den på nogen måde kan true bestandene af disse på udpegningsgrundlaget.<br />
Øvrige forhold<br />
I driftsfasen vil broen med trafik resultere i et nyt støjgivende anlæg i Roskilde Fjord. Det vurderes,<br />
at fuglene vil indfinde sig i området efter ophør af anlægsfasen, selvom støjen jf. kapitel 10<br />
vil ligge mellem 48 – 58 dB(A). Det skyldes, at fuglene ikke vurderes at blive påvirket som følge<br />
af trafikstøjen, da den optræder kontinuerligt og da fuglene vil vænne sig til støjen. Derfor forventes<br />
fuglene i driftsfasen igen at kunne udnytte området omkring og under broen til fouragering<br />
og/eller rast, således som det er erfaringen fra andre broprojekter /19-62/19-66/ m.fl.<br />
Sammenfatning<br />
Anlæg af S1 vil påvirke ca. 5 % af bestanden af hvinand jf. Figur 19-55 i anlægsfasen og det<br />
vurderes at være en betydelig påvirkning. Idet fuglene forventes, at kunne vænne sig til anlægsaktiviteterne<br />
i de ca. 24 måneder (ca. 2 - 3 rasteperioder), som anlægsfasen varer, forventes,<br />
at fuglene vil kunne udnytte området til fouragering og rast indtil ca. 250 m fra anlægsområdet<br />
eller alternativt andre områder i fjorden. Ingen øvrige fugle på udpegnings-grundlaget ud-
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
nytter området omkring S1 i større omfang. I forbindelse med pramsejladser vil der være påvirkning<br />
af ca. 10 % af bestanden af stor skallesluger, der forekommer i Løbet nord for Tørslev<br />
Hage.<br />
I driftsfasen forventes fuglene at tilpasse sig en bro og vil kunne udnytte området omkring broen<br />
og under broen til fouragering og rast. En broløsning kan potentielt medføre risiko for kollision<br />
for fugle, men som følge af den valgte udformning, forventes der ikke påvirkning af bestande<br />
på udpegningsgrundlaget.<br />
19.9.9.2 Konsekvensvurdering af S2<br />
S2 omfatter korte tunnelløsninger, hvor S2a en sænketunnel og S2b er en "cut-and-cover”løsning.<br />
Begge forslag inddrager permanent et areal på 11 ha til dæmningsanlæg på hhv. østsiden<br />
og vestsiden og et midlertidigt areal på ca. 2 ha. På toppen af tunnelelementet vil der blive<br />
lagt et beskyttende stenlag med en tykkelse på 1 meter. Anlægsarbejdet for S2a er estimeret til<br />
at vare i alt ca. 36 måneder. Varigheden af anlægsarbejdet for S2b er ca. 44 måneder.<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Den største del af det inddragede areal har en vanddybde på under 1 meter og er uden nævneværdig<br />
dækning af ålegræs. På begge sider af sejlrenden inddrages smalle bælter med tæt bevoksning<br />
af ålegræs. Bundfaunaen knyttet til området skiller sig ikke ud fra bundfaunaen i resten<br />
af fjorden. Området er af størst betydning for hvinand og af mindre betydning for grågås jf.<br />
Figur 19-55.<br />
Gravearbejdet vil blive gennemført i vinterperioden og således også pramtransporterne. Spildberegningerne<br />
jf. 18.9.1 (Fjorden) viser, at i et område mellem Skuldelev Strand og Frederikssund<br />
syd vil der kunne være gennemsnitlige sedimentkoncentrationer på mellem 10 - 20 mg/l<br />
og i et område umiddelbart omkring graveaktiviteterne vil der være koncentrationer større end<br />
20 mg/l. Disse niveauer kan være begrænsende for fugle, der søger føde med synet som eksempelvis<br />
hvinand /19-62/.<br />
Ved anlæg af 2b (”cut-and-cover”) sker hovedparten af afgravningen uden spild til fjorden, idet<br />
afgravningen sker tørt inden for spunsvæggen. En mindre mængde skal dog afgraves vådt og<br />
graveperioden forventes at være ca. 8,3 dag ved 24-timers drift. I praksis er gravningen opdelt<br />
i to perioder på 120 og 80 timer for hhv. den østlige og vestlige side af fjorden. Spildets mængde<br />
og spredningsbillede svarer nogenlunde til S1 med begrænset varighed og dermed begrænset<br />
effekt på fuglenes fødegrundlag bl.a. ålegræs og bundfauna.<br />
Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat og der forventes op til<br />
ca. 240 sejladser (t/rt) pr. måned i de to måneder denne aktivitet står på, idet 2b dog medfører<br />
lidt færre sejladser, da mængden af opgravet materiale er mindre end for 2a. I forbindelse med<br />
pramsejladserne vil der være påvirkning af fugle på vej ud af fjorden og med størst påvirkning<br />
af stor skallesluger, der forekommer med op til ca. 10 % af bestanden i Roskilde Fjord på<br />
strækningen i Løbet mellem Tørslev Hage og Kronprins Frederiks Bro. Hastigheden for prammene<br />
forventes at være mindre end de 8 knob, som er tilladt i medfør af reservatbestemmelserne.<br />
Det vurderes, at fuglene vil have mulighed for at finde alternative fourageringsmuligheder i fjorden,<br />
da fødegrundlaget for de berørte arter er til stede i tilstrækkeligt omfang i Roskilde Fjord.<br />
Da tidspunktet for afgravning er tilstræbt placeret inden jul, forventes på baggrund af tendensen<br />
i de senere år med flest fugle i fra januar – marts, at påvirkningen vil være begrænset og at<br />
fuglene vil kunne finde alternative fourageringsmuligheder i fjorden jf. S1.<br />
585
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
586<br />
Øvrige forhold<br />
Anlægsfasens varighed kan potentielt virke som en barriere, der kan være begrænsende for<br />
trækfuglenes anvendelse og passage af anlægsområdet dels på grund af støj og dels på grund<br />
af forstyrrelse fra køretøjer, maskiner og mennesker. For at begrænse den visuelle forstyrrelse<br />
af fuglene vil anlægsområder på land ud mod kysten blive afskærmet. Herved reduceres påvirkningen<br />
fra anlægsaktiviteterne i en vis grad, idet de landbaserede anlægsaktiviteter er af samlet<br />
længst varighed. Det vil blive tilstræbt at øge støjdæmpningen fra anlægsaktiviteterne bl.a. for<br />
at reducere den potentielle påvirkning på trækfuglene. Endvidere vil så mange aktiviteter som<br />
muligt blive gennemført uden for vinterperioden (januar – marts) for således at begrænse påvirkningen<br />
på trækfuglene.<br />
I forbindelse med grundvandssænkning tilføres Roskilde Fjord hhv. 6 t og 7 t kvælstof for forslag<br />
S2a og S2b. Denne øgede kvælstofkoncentrationen i vandsøjlen vil midlertidigt medføre en<br />
lokal opblomstring af plankton og nedsat sigtedybde. Dette vil især påvirke ålegræsbevoksninger,<br />
men vil ikke influere på fuglenes muligheder for at fouragere.<br />
Drift<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Dæmningsanlæggene vil medføre en reduktion i tilgængeligt fourageringsareal på ca. 11 ha. Det<br />
er jf. kapitel 18 vurderet, at der med udlæg af stenbeskyttelseslag oven på tunnelkonstruktionen<br />
vil være basis for alger og blåmuslinger, som kan hæfte sig på det faste substrat og danne<br />
et nyt fødegrundlag og sandsynligvis tiltrække fiskearter, der kan finder skjulesteder og føde i<br />
hård-bundsområder. Det forventes på den baggrund, at trækfugle som hvinand og stor skallesluger<br />
i driftsfasen også vil kunne udnytte området her til fouragering på samme måde som aktuelt.<br />
Desuden vil også troldand sandsynligvis kunne fouragere i området. Den permanente påvirkning<br />
af fourageringsområdet forventes således reduceret med etablering af stenbeskyttelseslaget<br />
over tunnelkonstruktionen.<br />
S2 er i alle forslag tunnelløsninger, som ikke vil medføre yderligere påvirkninger af fuglene i<br />
driftsfasen.<br />
Sammenfatning<br />
Anlæg af S2 vil påvirke ca. 5 % af bestanden af hvinand jf. Figur 19-55 i anlægsfasen og det<br />
vurderes at være en betydelig, men midlertidig påvirkning. Idet fuglene forventes, at kunne<br />
vænne sig til anlægsaktiviteterne i de ca. 36 - 44 måneder (ca. 3 - 4 rasteperioder), som anlægsfasen<br />
varer, forventes det, at fuglene vil kunne udnytte området til fouragering og rast indtil<br />
ca. 250 m fra anlægsområdet eller alternativt andre områder i fjorden. Ingen øvrige fugle på<br />
udpegningsgrundlaget udnytter området i større omfang. I forbindelse med pramsejladser vil<br />
der være en kortvarig og midlertidig påvirkning af ca. 10 % af bestanden af stor skallesluger,<br />
der forekommer i Løbet nord for Tørslev Hage.<br />
I driftsfasen forventes fuglene at genindfinde sig og vil kunne udnytte området med stenbeskyttelseslaget<br />
over tunnelkonstruktionen til fouragering og rast.<br />
19.9.9.3 Konsekvensvurdering af S3<br />
S3 omfatter en lang tunnel, der i S3a er en lang sænketunnel og i S3b en lang ”cut-and-cover”<br />
tunnel. I S3a inddrages permanent ca. 8 ha og midlertidigt 4 ha og i S3b inddrages permanent<br />
ca. 6 ha og midlertidigt 3 ha, som således er lidt mindre end til løsningen med sænketunnel. Anlægsfasens<br />
varighed i S3b er lidt længere end for sænketunnel (S3a) ca. 44 måneder i forhold<br />
til 42 måneder. På toppen af tunnelelementet i begge løsninger vil der blive lagt et stenbeskyttelseslag<br />
med en tykkelse på 1 meter.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Anlæg<br />
Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
Området har betydning for navnlig hvinand som nævnt under S1 og S2.<br />
I S3a skal der gennemføres afgravninger i forbindelse med uddybningen i midten af fjorden. Afgravningsmængderne<br />
vil være cirka 45 % større end for S2a, idet den lange sænketunnel ligger<br />
dybere end den korte sænketunnel. Graveperioden forventes at kunne vare 2-3 måneder og arbejdet<br />
vil blive gennemført i vinterperioden. Spildmodelleringerne viser at størstedelen af området<br />
mellem Skuldelev Strand og sydlige Frederikssund bliver udsat for gennemsnitlige sedimentkoncentrationer<br />
på mellem 10 - 20 mg/l og i et område umiddelbart omkring graveaktiviteterne<br />
vil der være koncentrationer større end 20 mg/l. Disse niveauer kan være begrænsende<br />
for fugle, der søger føde med synet som eksempelvis hvinand, idet sigtdybden reelt er nedsat til<br />
mindre end ca. 2 meter i ca. 40 dage.<br />
S3b (”cut and cover”) medfører, at man stort set kan undgå våde udgravninger og dermed kan<br />
reducere sedimentspildet betragteligt. Våde udgravninger knytter sig udelukkende til arbejder<br />
på den østlige side af fjorden ved dæmning og servicehavn, samt på den vestlige side af fjorden<br />
ved dæmningen. Da der ikke etableres dæmninger er udgravningen væsentlig mindre end for<br />
S2b og kan ske på ca. 3,3 dage og med et spild, der er halvt så stort som for S1. Dette arbejde<br />
kan derfor udføres hele året uden nogen skade på fuglenes fødegrundlag og dermed uden påvirkning<br />
på fuglene.<br />
Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat og der forventes op til<br />
ca. 240 sejladser (tur-retur) gennem fjorden pr. måned i hhv. ca. 4 måneder (3a) og 3 måneder<br />
(3b). Dette vil ikke derfor ikke kun påvirke fugle i anlægsområdet, men hele vejen ud af fjorden<br />
og med størst påvirkning af stor skallesluger, der med op til i alt 10 % af bestanden i Roskilde<br />
Fjord forekommer i Løbet mellem Tørslev Hage og Kronprins Frederiks Bro i den periode, hvor<br />
det afgravede materiale prammes ud af fjorden.<br />
Øvrige forhold<br />
Som følge af grundvandsænkning udledes afhængigt af forslag 11 – 13 t kvælstof fordelt over<br />
42 måneder. Dette forårsager potentielt en stigning i planktonbiomassen, og fald i sigtedybden<br />
og dermed lysgennemtrængningen til bunden. Dette kan betyde, at dybdeudbredelsen af<br />
ålegræs vil reduceres med op til 4-5 cm i den nordlige del af løbet. I praksis vil påvirkningen<br />
ikke kunne skelnes fra den naturlige variation og på længere sigt kan det forventes, at<br />
næringsstofbalancen ”udlignes”, idet tilstrømningen formentlig vil være tilsvarende lavere i de<br />
efterfølgende år. Effekten heraf forventes ikke at påvirke fourageringsmulighederne for fuglene.<br />
Der henvises i øvrigt til vurderingerne for S2.<br />
Drift<br />
S3 er en tunnelløsninger, og i driftsfasen vil der ikke være påvirkninger af fugle. Der er ikke<br />
inddraget arealer til dæmninger som i S2-løsninger. Med etablering af stenbeskyttelseslaget<br />
over tunnelkonstruktionen vil der som for S2-løsningerne være basis for alger og blåmuslinger,<br />
som kan hæfte sig på det faste substrat og danne et nyt fødegrundlag og sandsynligvis tiltrække<br />
fiskearter, der kan finder skjulesteder og føde i hårdbundsområdet, der vil være på 10 ha og således<br />
dobbelt så stort som i S2-løsningerne. Dermed udvides den potentielle habitat for hårdbundsarter<br />
til det dobbelte sammenlignet med S2 løsningerne. Det forventes, at trækfugle som<br />
hvinand og også stor skallesluger i driftsfasen vil kunne udnytte området her til fouragering på<br />
samme måde som nu. Desuden vil også troldand sandsynligvis kunne fouragere i området, da<br />
der forventes udviklet områder med blåmuslinger.<br />
587
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
588<br />
Sammenfatning<br />
Anlæg af S3 vil påvirke ca. 5 % af bestanden af hvinand jf. Figur 19-55 i anlægsfasen og det<br />
vurderes at være en betydelig, men midlertidig påvirkning. Idet fuglene forventes, at kunne<br />
vænne sig til anlægsaktiviteterne i de ca. 42 - 44 måneder (ca. 4 rasteperioder), som anlægsfasen<br />
varer, forventes, at fuglene vil kunne udnytte området til fouragering og rast indtil ca. 250<br />
m fra anlægsområdet eller alternativt andre områder i fjorden. Ingen øvrige fugle på udpegningsgrundlaget<br />
udnytter området i større omfang. I forbindelse med pramsejladser vil der være<br />
kortvarig og midlertidig påvirkning af ca. 10 % af bestanden af stor skallesluger, der forekommer<br />
i Løbet nord for Tørslev Hage.<br />
I driftsfasen forventes fuglene at genindfinde sig og vil kunne udnytte området med stenbeskyttelseslaget<br />
over tunnelkonstruktionen til fouragering og rast.<br />
19.9.9.4 Konsekvensvurdering af S6<br />
S6 er en boret tunnel under Roskilde Fjord, der hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen medfører<br />
påvirkninger af udpegningsgrundlagets fuglearter eller øvrige fuglearter i Roskilde Fjord.<br />
Indirekte kan næringsstoffer fra udledning af grundvand kan medføre kvalitative ændringer af<br />
fødegrundlaget på grund af kvælstof, da det er nødvendigt med grundvandssænkning i hele anlægsperioden<br />
og der vil blive 21 t kvælstof fordelt over 42 måneder. Effekten heraf kan forventes<br />
i stort set hele Roskilde Fjord, hvor en øget kvælstofkoncentration vil føre til øget planktonbiomasse,<br />
nedsat sigtedybde og dermed potentielt en reduktion af dybdegrænsen for ålegræs<br />
med 6 - 9 cm i Løbet, med 5-6 cm i Frederikssund Bredning og med 4-5 cm i Roskilde Bredning.<br />
Dette forventes ikke at påvirke fourageringsmulighederne for hvinand, som primært berøres af<br />
anlægsaktiviteterne i området.<br />
19.9.10 Afværgeforanstaltninger for trækfugle<br />
På baggrund af den tidsmæssige forekomst af trækfugle, arternes sårbarhed overfor forstyrrelse<br />
vil der blive støjdæmpet mest muligt i anlægsfasen, blive gennemført afskærmning af anlægsområder<br />
på land, hvorved de forstyrrende aktiviteter fra anlægsaktiviteterne begrænses visuelt,<br />
blive sikret en tilrettelæggelse af anlægsarbejdet i forhold til fuglenes mest følsomme perioder<br />
(fældning, fouragering og rast ved mere eller mindre islagt fjord o.l.) og blive gennemført afgravning<br />
med udstyr eller på en måde, der medfører mindst påvirkning af habitater og fødegrundlag.<br />
Derved reduceres de negative påvirkninger for fuglene i anlægsfasen, men det ændrer<br />
ikke ved, at der sker en samlet og længerevarende påvirkning af fuglene med forstyrrende anlægsaktiviteter,<br />
der reelt begrænser mulighederne for at fordele sig frit i fjorden i forhold til<br />
vind, vejr, fødegrundlag m.v.<br />
Endvidere vil det blive tilstræbt, at så mange aktiviteter som muligt gennemføres uden for vinterperioden<br />
(december – marts) for derved at begrænse påvirkningen på trækfuglene. Således<br />
gennemføres afgravninger inden januar for at begrænse påvirkninger på fuglene på tidspunkter,<br />
hvor der i større eller mindre grad er is på fjorden og fuglene derfor er under pres i forhold til at<br />
finde føde og uforstyrrede rastelokaliteter.<br />
I driftsfasen er det af stor betydning, at fuglene ikke generes af lysforholdene omkring N1 forslagene<br />
og S1. Dette kan forekomme under særlige vejrforhold med dårlig sigtbarhed, hvorved<br />
fuglene kan blive tiltrukket af kraftig brobelysning. Kollisionsrisikoen kan reduceres ved at begrænse<br />
belysningen på broen og i perioder med tåge helt at slukke belysningen. Såfremt der<br />
skal etableres markeringslys i forhold til fly eller skibe kan lavintensivt blåt, turkis eller grønt lys<br />
(kort bølgelængde) anvendes, idet disse farver i modsætning til rødt og gult lys (lang bølgelængde)<br />
er vurderet ikke at mindske fuglenes orientering ved broer /19-31/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Såfremt der opsættes støjskærme i forbindelse med broforslagene (N1a, N1b, N2a, N2b og S1)<br />
anbefales det, at støjskærmene ikke er transparente, da det ellers vil øge risikoen for, at fuglene<br />
kan kollidere med anlægget.<br />
19.9.11 Sammenligning af forslagene<br />
Ligesom for ynglefuglene så vil et anlæg af en ny forbindelse over Roskilde Fjord, som ikke indebærer<br />
anlæg i selve fjorden være den bedste løsning for trækfuglene på udpegningsgrundlaget<br />
og for trækfugle generelt i Roskilde Fjord. Derfor vil en boret tunnel som S6, der hverken i<br />
anlægsfasen eller i driftsfasen influerer på fuglenes levesteder, medfører forstyrrelse/støj eller<br />
danner en ny barriere være den bedste løsning.<br />
En udvidelse af eksisterende Kronprins Frederiks Bro (N2) medfører en anlægsfase af kortest<br />
varighed (ca. 1-2 rasteperioder) og får en udformning, der nærmest er identisk med eksisterende<br />
forhold, og som ikke introducerer et nyt barrieredannende anlæg. Dermed vil der være en<br />
mindre risiko for at påvirke de trækfugle, som raster eller fouragerer tæt på området, bortset<br />
fra anlægsfasen, som vil være den korteste. N1 forslagene har en tidsmæssigt længere anlægsfase<br />
(2 rasteperiode) og begrænser i anlægsfasen adgang til rast og fouragering i et område på<br />
16 ha mellem anlægsområdet og eksisterende Kronprins Frederiks Bro. I driftsfasen vurderes en<br />
løsning med klapbro at være sammenlignelig med N2. Derimod vurderes svingbroen (N1c) med<br />
skråstag at være en lidt ringere løsning for fuglene i driftsfasen som følge af den lille risiko for<br />
kollision.<br />
De sydlige forslag S1, S2 og S3 har en anlægsfase, som tidsmæssigt varer fra 3 – 4 rasteperioder<br />
med påvirkninger af levesteder og forstyrrelse af fourageringsområder fra anlægsaktiviteter<br />
og som følge af en del pramsejlads navnlig for forslagene S2 og S3. Det kan ikke afvises, at anlægsfasens<br />
varighed og pramsejladsen kortvarigt kan medføre væsentlig påvirkning i form af<br />
forstyrrelse af udpegningsgrundlagets trækfugle herunder især hvinand og stor skallesluger, idet<br />
området mellem Tørslev Hage og Kronprins Frederiks bro er af relativ stor betydning for disse<br />
fugle. Fuglene forventes at vænne sig til anlægsaktiviteterne i anlægsfasen eller at omplacere<br />
sig enten inden for Roskilde Fjord eller i helt andre områder midlertidigt i anlægsfasen. I driftsfasen<br />
er de sydlige forslag S2 og S3 neutrale for fuglene, da de er tunneler. S1 er en bro, der<br />
vil være et nyt barrieredannende anlæg til trods for, at udformningen er moderat og uden markant<br />
overbygning eller skråstag, men vurderes ikke at medføre påvirkninger af bestande af<br />
trækfugle.<br />
589
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
590<br />
Tabel 19-28. Mulige påvirkninger af alle linjeføringer for de enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
for rastefugle.<br />
Kriterier for gunstig beva-<br />
Anlæg Drift<br />
ringsstatus - rastefugle<br />
Bestand<br />
N1 N2 S1 S2 S3 S6 N1 N2 S1 S2 S3 S6<br />
Arten skal være til stede.<br />
N1c<br />
Antallet af rastende fugle stabilt<br />
eller stigende.<br />
Levestedets beskaffenhed<br />
Fourageringsområder skal være<br />
uforstyrrede<br />
N1c<br />
Overnatningspladser skal være<br />
uforstyrrede.<br />
Levestedets størrelse<br />
Areal i form af fourageringsområder<br />
skal være stabilt eller stigende<br />
og kunne understøtte antallet i<br />
udpegningsgrundlaget. Forstyrrelse<br />
må ikke forhindre fuglene i at<br />
udnytte fourageringsområderne.<br />
N1c<br />
Signaturforklaring:<br />
Ingen påvirkning<br />
Mindre påvirkning<br />
Væsentlig påvirkning<br />
19.10 Sammenfattende vurdering – Natura 2000<br />
De samlede konsekvenser for Natura 2000-området kan deles op i tre hovedgrupper, marine og<br />
terrestriske habitatnaturtyper samt fugle.<br />
For de marine naturtyper er det primært ”større lavvandede bugter og vige” (1160), som påvirkes<br />
permanent i form af arealinddragelse til anlæg i fjorden (Tabel 19-29). Denne påvirkning<br />
kan ikke afværges direkte, da det ikke er muligt at udlægge nye områder til denne naturtype.<br />
Midlertidige arbejdsområder genoprettes dog, og ved de forslag S2a, S2b, S3a, S3c vil der desuden<br />
oprettes en ny hårdbundsstruktur oven på den nedgravede tunnel.<br />
For de marine naturtyper er der desuden midlertidige påvirkninger i form af sedimentspild og<br />
frigivelse af næringsstoffer fra grundvandssænkning i anlægsfasen, som kan medføre øget biomasse<br />
af organisk materiale, nedsat lysgennemtrængning i vandsøjlen og dermed reduktion i<br />
ålegræs' dybdeudbredelse. Desuden kan tykke lag af sedimentaflejring nær anlægsområderne<br />
for især sænketunnelforslagene, S2a og S3a, føre til død af blåmuslinger, der dårligt tåler at blive<br />
begravet. Blåmuslinger rekoloniserer dog hurtigt.<br />
På land er der permanente påvirkninger i form af arealinddragelse for to naturtyper på udpegningsgrundlaget,<br />
strandeng og overdrev (Tabel 19-29). Af det berørte kalkoverdrev ligger kun<br />
en mindre del inden for Natura 2000-området, men da det er en naturtype, der er højt prioriteret<br />
i områdets naturplan og samtidig tager lang tid at oprette, vægtes påvirkningen højt i forhold<br />
til strandeng. På nær det lille stykke strandeng på spidsen af Tørslev Hage, kan al inddraget<br />
areal af denne naturtype erstattes indenfor få år. Samlet set afværges alle påvirkninger af<br />
terrestriske naturtyper ved følgende afværgeforanstaltninger:<br />
Naturgenopretning på midlertidigt inddragede arealer af strandeng og kalkoverdrev.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Udlægning af erstatningsnatur for strandeng og kalkoverdrev.<br />
Naturgenopretning af kalkoverdrev som gavner naturtypen indtil genoprettede arealer har<br />
opnået en naturtilstand svarende til det inddragede areal.<br />
Tabel 19-29 Oversigt over permanent netto arealinddragelse (ha) for habitatnaturtyper. For strandeng<br />
og kalkoverdrev udlægges erstatningsnatur i forholdet 2:1 som afværgeforanstaltning.<br />
Naturtype/art<br />
N1a, b, c<br />
Ny bro<br />
Permanent arealinddragelse<br />
N2a, b<br />
Udvidelse<br />
af eks. bro<br />
S1<br />
Højbro<br />
S2a, b<br />
Kort tunnel<br />
S3a, b<br />
Lang tunnel<br />
S6<br />
Boret tunnel<br />
Sandbanker (1110) 0 0 0 0 0 0<br />
Vadeflader (1140) 0 0 0 0 0 0<br />
Bugter og vige (1160) 1,4 1,7 1 6 0 0<br />
Strandeng (1330) 0,82 0,61 0,035 0,09 0 0<br />
Kalkoverdrev (6210) 0 0 0,06 0,11 0 0<br />
Rigkær (7230) 0 0 0 0 0 0<br />
For ynglefugle på udpegningsgrundlaget vil der i anlægsfasen være mindre påvirkninger, herunder<br />
arealinddragelse af lavvandede områder i fjorden for især N1, S1, S2 og S3 forslagene. Dette<br />
vurderes at medføre en mindre reduktion i fourageringsområder for især arter af terner samt<br />
generel forstyrrelse i forbindelse med fourageringstogter. For ynglefuglene vil alle kendte og<br />
sandsynlige ynglelokaliteter være uforstyrrede. Etablering af en højbro, S1, vil i driftsfasen tilføre<br />
Roskilde Fjord endnu en barriere. Broen udgør en mindre risiko for, at fugle kolliderer med<br />
konstruktionerne. Det vurderes, at der samlet set ikke vil være en skadelig påvirkning af gunstig<br />
bevaringsstatus for ynglende havterne, fjordterne, dværgterne og klyde i Roskilde Fjord ved<br />
nogle af forslagene.<br />
For de rastende fugle vil anlægsfasen for S1, S2 og S3 forslagene, betyde påvirkninger af habitatforhold<br />
og forstyrrelser fra anlægsaktiviteter. De planlagte afværgeforanstaltninger afskærmer<br />
og støjdæmper samt begrænser anlægsarbejde i de perioder, der er mest følsomme for<br />
fuglene, dvs i januar og februar måned. Det kan dog ikke afvises, at forstyrrelse potentielt kan<br />
medføre midlertidig påvirkning af udpegningsgrundlagets fuglearter i anlægsfasen. I driftsfasen<br />
vil trækfuglene på udpegningsgrundlaget tilpasse sig påvirkningen fra det nye anlæg. Der vil<br />
dermed ikke være permanente skadelige påvirkninger i forhold til kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
for udpegningsgrundlagets trækfugle: knopsvane, sangsvane, havørn, grågås, troldand,<br />
stor skallesluger, hvinand og blishøne.<br />
Sammenfattende for hele Natura 2000-området vurderes det for anlægsperioden:<br />
At midlertidige påvirkninger på de marine naturtyper i forbindelse med sedimentspild og<br />
grundvandssænkning i anlægsfasen for alle linjeføringer vil genoprettes naturligt i løbet af<br />
en kortere årrække efter anlægsfasens ophør<br />
At arealinddragelse af strandeng og kalkoverdrev kan afværges fuldstændig ved udlægning<br />
af erstatningsnatur for alle linjeføringer<br />
At midlertidig grundvandsænkning og påvirkning af rigkær kan afværges fuldstændigt for alle<br />
linjeføringer<br />
591
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
592<br />
At der i forbindelse med N1 forslagene vil være en mindre forstyrrelse af yngle- og rastefugle<br />
At anlægsaktiviteterne for S1, S2 og S3 forslagene er omfattende og langvarige og kan<br />
medføre en væsentlig forstyrrelse, hvilket kan betyde, at fuglene midlertidigt enten udnytter<br />
andre steder i Roskilde Fjord til fouragering og rast eller helt vælger at flytte til andre lokaliteter<br />
uden for Roskilde Fjord. Forstyrrelsen er dog reversibel og ved afsluttet anlægsfase<br />
vurderes fuglene at vende tilbage til området.<br />
Sammenfattende for hele Natura 2000-området vurderes det for driftsperioden:<br />
At der for ingen af forslagene er påvirkninger af de marine naturtyper<br />
At der for ingen af forslagene er påvirkninger af habitatnaturtyper på land<br />
At S1, højbroen, og N1c, svingbroen, vil have en mindre påvirkning, idet der er en risiko for,<br />
at enkelte fugle (såvel arter på udpegningsgrundlaget som andre arter) kan kollidere med<br />
broen. Det kan ikke afvises, at dette kan påvirke den gunstige bevaringsstatus for arter på<br />
Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Det vurderes dog, at den risiko der er for at<br />
enkelte fugle kolliderer med broen ingen indvirkning har på bestande af yngle- eller trækfugle<br />
i fjorden, og dermed ingen indvirkning på Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger.<br />
At tunnelløsninger ikke medfører påvirkning af fugle i driftsfasen.<br />
Omfanget af afværgeforanstaltninger i Natura 2000-området er mindre for de nordlige end for<br />
de sydlige forslag. Ved etablering af de nordlige forslag gennemføres naturgenopretning af<br />
strandeng i mindre udstrækning, mens der for S1, S2 og S3 forslagene etableres erstatningsnatur<br />
for både strandeng og kalkoverdrev. Desuden gælder det for både S1, S2 og S3 forslagene,<br />
at der er flere restriktioner for, hvornår og hvordan anlægsarbejdet i fjorden kan udføres af<br />
hensyn til fugleliv og ålegræs. For tunnelforslagene (S2a, S2b,S3a, S3b, S6) skal der foretages<br />
reinfiltration i forbindelse med grundvandssænkning i fjorden. S6 er den linjeføring, hvor behovet<br />
for grundvandssænkning og reinfiltration er størst.<br />
Idet alle påvirkninger enten er midlertidige og genoprettes efter anlægsfasens afslutning eller<br />
afværges i projektet, som beskrevet ovenfor, vurderes alle linjeføringer at kunne gennemføres<br />
uden skadelige virkninger på bevaringsmålsætningerne for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget<br />
for Natura 2000-området.<br />
19.11 Grundlag for vurdering<br />
Grundlaget for at vurdere konsekvenser af de enkelte linjeføringer i anlægs- og driftsfase er for<br />
alle emner tilstrækkeligt. For de marine naturtyper findes en generel beskrivelse af udbredelse<br />
og naturværdi i Roskilde Fjord, og den er i nærværende projekt suppleret med mere detaljerede<br />
kemiske analyser af vandkvalitet samt undersøgelse af dyre- og plantearters udbredelse (se også<br />
kapitel 18, Fjorden).<br />
Den offentlige kortlægning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området er suppleret med<br />
detaljeret kortlægning i projektets undersøgelsesområder og giver en særdeles grundig viden<br />
omkring naturtypernes udstrækning og naturindhold.<br />
Fuglelivet i Roskilde Fjord har været genstand for systematiske tællinger af såvel ynglefugle<br />
som trækfugle i gennem mange år og disse data har været til rådighed for projektet. Fokus i<br />
undersøgelserne i forbindelse med nærværende projekt har primært har været de fugle, som<br />
indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som EF-Fuglebeskyttelsesområde, og derfor<br />
er der flere fuglearter/grupper med tilknytning til Roskilde Fjord, som ikke er direkte beskrevet<br />
eller for hvilke, påvirkningerne ved forslagene ikke er eksplicit vurderet. Det er skønnet, at virk-
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
ningerne af forslagene, som er vurderet for ynglefugle og trækfugle på udpegningsgrundlaget<br />
generelt vil være dækkende for fuglelivet i Roskilde Fjord.<br />
De indvirkninger, som støjniveauer eller sedimentfaner ved udgravning til bro- eller tunnelanlæg<br />
har på fugle, kendes ikke i detaljer for alle arter og den zone, i hvilken fugle vil udvise<br />
forstyrrelsesadfærd, kendes heller ikke for alle arter. Vurderingerne er derfor behæftet med<br />
nogen usikkerhed, men er foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, der er skønnet at være tilstrækkeligt<br />
dækkende for fuglelivet.<br />
593
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
594<br />
19.12 Referencer<br />
/19-1/ Danmarks Miljøportal, http://miljoeportal.dk/<br />
/19-2/ Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B., 2005. Kriterier for gunstig bevaringsstatus<br />
for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser. –<br />
Faglig rapport fra DMU nr. 549. – 39 s. http://faglige-rapporter.dmu.dk<br />
/19-3/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe,<br />
T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis- Nielsen,<br />
T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003. Kriterier for gunstig<br />
bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet.<br />
2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport<br />
fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk<br />
/19-4/ Miljøministeriet. 2010. GIS til vand og naturplaner. Link fra http://www.vandognatur.dk/<br />
/19-5/ Rambøll. 2009. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, Kortlægning af miljøforhold, februar<br />
2009<br />
/19-6/ Rambøll. 2009. Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, Supplerende kortlægning af miljøforhold,<br />
december 2009<br />
/19-7/ Retsinformation. 2010. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder<br />
samt beskyttelse af visse arter. BEK nr 408 af 01/05/2007.<br />
/19-8/ Vestergaard, P. 2000: Strandenge – en beskyttet naturtype.<br />
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/7BB6C24F-18D6-4C3A-BCE4-<br />
14FA6F86F403/0/Strandenge.pdf<br />
/19-9/ Langlois, E., Bonis, A., Bouzillé, J.B., 2003. Sediment and plant dynamics in saltmarshes pioneer<br />
zone: Puccinellia maritime as a key species? Estuarine coastal and Shelf Science, vol 56,<br />
s 239-249.<br />
/19-10/ Atkinson, P.W., Crooks, S., Drewitt, A., Grant, A., Refisch, M.M., Sharpe, J., Tyas, C.J. 2004.<br />
Managed realignment in the UK – the first 5 years of colonization by birds. Ibis vol. 146, s<br />
101.110.<br />
/19-11/ Elliott, M., Burdon, D., Hemingway, K.L., Apitz, A.E. 2007. Estuarine, coastal and marine ecosystem<br />
restoration: Confusing management and science – A revision of concepts. Estuarine,<br />
Coastal and Shelf Science, vol. 74, s. 349-366.<br />
/19-12/ Zedler, J.B. 2001. Handbook for restoring tidal wetlands. CRC Press, Washington DC.<br />
/19-13/ Mitsch, W. J., Jørgensen, S.E. 2004. Ecological engineering and ecosystem restoration. Wiley<br />
/19-14/ Danske naturtyper I det europæiske NATURA 2000 netværk<br />
/19-15/ Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder<br />
samt beskyttelse af visse arter. BEK nr 408 af 01/05/2007<br />
/19-16/ Sand-Jensen, K. 2007. Naturen i Danmark – Det åbne land.<br />
/19-17/ Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. 1993. Naturplejebogen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
/19-18/ Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009. Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes<br />
karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser,<br />
Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727.<br />
http://www.dmu.dk/Pub/FR727.pdf<br />
/19-19/ COWI. 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N1, N2, S1, S2, S3 og S6 – Ny fjordforbindelse syd<br />
for den nuværende bro.<br />
/19-20/ Sønderjyllands Amt (2005) Tillæg nr. 27 til Regionplan 2001 - 2012 vedr. Ny motorvej mellem<br />
Kliplev og Sønderborg Bilag 1: VVM-redegørelse<br />
/19-21/ DMU. 2010. Deposition af kvælstof. Beregningsresultater fra DEHM-modellen i kommuner.<br />
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Deposition<br />
sberegninger/depositiontables.asp?period=2007&water=kommuner&Select=Vis+tabel<br />
/19-22/ Jensen, S.S., Løfstrøm, P., Berkowicz, R., Olesen, H.R., Frydendall, J., Fuglsang, K. & Hummelshøj,<br />
P. 2004. Luftkvalitet langs motorveje. Målekampagne og modelberegninger. Danmarks<br />
Miljøundersøgelser. 67 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 522. http://fagligerapporter.<br />
dmu.dk<br />
/19-23/ Ruprecht, E. 2006. Successfully recovered grassland: A promising example from Romanian<br />
old-fields. Restoration Ecology, vol. 14(3), pp. 473-480.<br />
/19-24/ Stadler, J., Trefflich, A., Brandl, R., Klotz, S. 2007. Spontaneous regeneration of dry grasslands<br />
on set-aside fields. Biodiversity and Conservation, vol. 16, pp. 621-630.<br />
/19-25/ Davies, A., Waite, S. 1998. The persistence of calcareous grassland species in the soil seed<br />
bank under developing and established scrub. Plant ecology, vol. 136, pp. 27-39.<br />
/19-26/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.<br />
Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120,<br />
H199. Fuglebeskyttelsesområde F105.<br />
/19-27/ Ellermann, T., Fenger, J., Hertel, O., Markager, S., Tybirk, K., Bak, J. 2007. Luftbåren kvælstofforurening,<br />
Danmarks Miljøundersøgelser.<br />
/19-28/ Environmental Protection Department, The Government of the Hongkong Special Administrative<br />
Region. APPENDIX 9B Bird Collision with Manmade Structures with Reference to the Proposed<br />
Shenzhen Western Corridor<br />
http://www.epd.gov.hk/eia/register/report/eiareport/eia_0822002/EIA%20main%20repo<br />
rt/Appendix/appendix%209b.pdf<br />
/19-29/ Fox A. D. and J. Madsen, 1997. Behavioural and Distributional Effects of Hunting Disturbance<br />
on Waterbirds in Europe: Implications for Refuge Design. Journal of Applied Ecology, Vol. 34,<br />
No. 1 (Feb., 1997), pp. 1-13.<br />
/19-30/ Dooling, R. J. and A. N. Popper, 2007. The Effects of Highway Noise on Birds Environmental<br />
BioAcoustics LLC, Rockville, MD 20853 September 30, 2007.Prepared for: The California Department<br />
of Transportation Division of Environmental Analysis Sacramento.<br />
http://www.dot.ca.gov/hq/env/bio/avian_bioacoustics.htm<br />
/19-31/ Nilsson, L. and Green. M. 2002. Fågelkollsioner med Öresundsbron (Bird strikes with the<br />
Öresund Bridge). Zooekologiska Avdelningen, Lunds Universitet. Rapport 2002.<br />
/19-32/ Energinet.dk, 2009. Kabelhandlingsplan 132-150 kV. Marts 2009.<br />
/ 19-33/ Manville, Albert M., 2005. Tall structures: Best Management Practices for Bird-friendly Tall<br />
Buildings, Towers, and Bridges – U.S. Fish & Wildlife Service Recommendations to Address<br />
the Problems. Division of Migratory Bird Management. Presentation at the Conference on<br />
Birds and Buildings: Creating a Safer Environment.<br />
/ 19-34/ Henriksen, Keld. Tidsbudget hos overvintrende Blishøns Fulica atra på oversvømmede enge.<br />
Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 94 (2000): 43-44.<br />
/19-35/ Gill, Jennifer A. 2007. Approaches to measuring the effects of human disturbance on birds.<br />
Ibis (2007), 149 (Suppl. 1), 9–14.<br />
/19-36/ Cumbria Biological Data Network, 2008. Wintering Geese and Swans Version 1.1 - June 2008.<br />
Cumbria Biodiversity Evidence Base information, the Virtual Fauna of Lakeland website:<br />
www.lakelandwildlife.co.uk<br />
595
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
596<br />
/19-37/ The impact on wading birds of the M4 Severn Road Bridge: Literature review and field surveys<br />
(January 2006).<br />
/19-38/ Madsen, J., Madsen, A.B. & Petersen, I.K. (1999): Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold<br />
til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning. – Danmarks Miljøundersøgelser.<br />
39 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 275.<br />
/19-39/ British Ornithologists´ Union Annual Spring Conference, 2005. Wind Fire & Water: Renewable<br />
Energy & Birds. University of Leicester – 1~3 April 2005.<br />
/19-40/ Madsen, J. 2002: Effekt af lystfiskeri på overvintrende troldænder i Store Kattinge Sø. Danmarks<br />
Miljøundersøgelser, 23 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 397, http://fagligerapporter.dmu.dk.<br />
/19-41/ Clausen, P. & Larsen, J.K. (1999): Vurdering af effekten af en vindmøllepark på forekomsten<br />
af fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Danmarks Miljøundersøgelser. 32 s. Faglig rapport<br />
fra DMU nr. 280.<br />
/19-42/ Edderfugle i tilbagegang. Miljødanmark nr. 1, Februar 2006.<br />
/19-43/ Nilsson, L. 2005, Wintering swans Cygnus spp. and Coot Fulica atra in the Öresund, South<br />
Sweden, in relation to available food resources. Ornis Svecica 15: 13–21, 2005.<br />
/19-44/ Laursen, K. & Rasmussen, L.M. 2002: Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i<br />
Saltvandssøen. Danmarks Miljøundersøgelser. 36 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 395.<br />
/19-45/ ENERGI E2 A/S, 2006. Vurdering af effekter på fugle og natur ved etablering og drift af demonstrationsvindmøller<br />
ved Kappel, Vestlolland.<br />
/19-46/ Glahder, C.M. & Walsh, A.J. 2006. Experimental disturbance of moulting Greenland Whitefronted<br />
Geese Anser albifrons flavirostris. Waterbirds around the world. Eds. G.C. Boere, C.A.<br />
Galbraith & D.A. Stroud. The Stationery Office, Edinburgh, UK. p. 640.<br />
/19-47/ Donaldson A. & Bennett A. (2004) Ecological effects of roads: Implications for the internal<br />
fragmentation of Australian parks and reserves. Parks Victoria Technical Series No. 12. Parks<br />
Victoria, Melbourne.<br />
/19-48/ Rees, E.C., Bruce, J.H. & White, G.T. 2006. Variation in the behavioural responses of Whooper<br />
Swans Cygnus cygnus to different types of human activity. Waterbirds around the world. Eds.<br />
G.C. Boere, C.A. Galbraith & D.A. Stroud. The Stationery Office, Edinburgh, UK. pp. 829-830.<br />
/19-49/ Fox, A.D. & Petersen, I.K. 2006. Assessing the degree of habitat loss to marine birds from the<br />
development of offshore wind farms. Waterbirds around the world. Eds. G.C. Boere, C.A.<br />
Galbraith & D.A. Stroud. The Stationery Office, Edinburgh, UK. pp. 801-804.<br />
/19-50/ Petersen, I.K., Pihl, S., Hounisen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. & Christensen,<br />
T.K. 2006: Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar 2004. Danmarks Miljøundersøgelser.<br />
76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 606.<br />
http://www.dmu.dk/Pub/FR606.pdf.<br />
/19-51/ Buffalo and Fort Erie Public Bridge Authority, 2007. Capacity Improvements to the Peace<br />
Bridge, Plazas and Connecting Roadways. Appendix N General Ecology Report (Wildlife, Waterfowl<br />
and Migratory Birds, and Endangered Species).<br />
/19-52 / Krone O., Langgemach T., Sömmer P., and Kenntner N. 2003. Causes of mortality of whitetailed<br />
sea eagles from Germany. In: Sea Eagle 2000. Proceedings from an international conference<br />
at Björkö, Sweden. B. Helander, M. Marquiss, W. Bowermann, (eds.) 13–17 September<br />
2000,Björkö, Sweden, Swedish Society for Nature Conservation/SNF & Åtta, pp 211–218.<br />
/19-53/ Hansen, Erik, 2003, Populationsdynamik for Fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna<br />
paradisae i Roskilde Fjord området. http://roskilde-fjord.dk/<br />
/19-54/ Frederiksborg Amt, 2006. Fuglebeskyttelsesområderne i Frederiksborg Amt.<br />
/19-55/ Forth Replacement Crossing: Environmental Statemen, Appendix A11.4: Detailed Estuarine<br />
Impacts and Mitigation. Jacobs/Arup.<br />
http://www.transportscotland.gov.uk/reports/road/j11223-000.htm.<br />
/19-56/ Hirvonen, Heikki, 2001. Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community.<br />
UC Davis: Road Ecology Center.
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
/19-57/ Environmental Statement & ES Addendum, 2006. Appendix 10.22 The inpact on wading birds<br />
of the M4 Severn Road Bridge. Literature review and field surveys (January 2006)<br />
http://www2.halton.gov.uk/merseygateway/content/theproject/environment/?a=5441<br />
/19-58/ Appendix 9B, Bird Collision with Man-made Structures with reference to the Proposed<br />
Shenzhen Western Corridor.<br />
/19-59/ Ringkøbing-Skjern Kommune, 2009. Søvejen mod Vest Konsekvensundersøgelse til brug for<br />
ansøgning om planlægningstilladelse. Rambøll, September 2009.<br />
/19-60/ Skov og Maturstyrelsen, 2010. Opdatering af ammoniakmanualen, Supplering af tålegrænser i<br />
tekst og bilag 3 (Opdateret 15. december 2005). Link:<br />
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/896CC662-4FDC-4FF5-8179-<br />
BC7849408F55/14951/Ammoniakmanual02122005.pdf<br />
/19-61/ Miljøministeriet, 2010. Udkast til vandplan, hovedopland 2.2Isefjord og Roskilde Fjord.<br />
Forhøring januar 2010.<br />
/19-62/ Drewitt, Allan L. and Rowena H.W. Langston: Collision Effects of Wind-power Generators and<br />
Other Obstacles on Birds. Ann. N.Y. Acad. Sci. 1134: 233–266 (2008). New York Academy of<br />
Sciences.<br />
http://dropthelines.com/downloads/Collision_effects_on_birds_Drewitt_and_Langston.pdf<br />
/19-63/ Hötker, H., Thomsen, K.-M. & H. Jeromin (2006): Impacts on biodiversity of exploitation of<br />
renewable energy sources: the example of birds and bats - facts, gaps in knowledge, demands<br />
for further research, and ornithological guidelines for the development of renewable<br />
energy exploitation. Michael-Otto-Institut im NABU, Bergenhusen.<br />
/19-64/ Dong Energy A/S, 2008: Undersøgelse vedrørende fouragerende Splitterner i farvandet syd<br />
for Hirsholmene 2008 Forsøgsvindmøller ved Frederikshavn<br />
/19-65/ Femern Bælt forbindelsen og miljøet, Miljøkonsultation 2006.<br />
http://www.sundogbaelt.dk/femern/Menu/dk/Femern+B%C3%A6lt+forbindelsen+og+milj<br />
%C3%B8et+2006,+Milj%C3%B8konsultationsrapport/Milj%C3%B8m%C3%A6ssige+konsekvenser+af+den+faste+forbindelse+(kyst-tilkyst)/Fauna+og+flora<br />
/19-66/ Ôresundskonsortiet, 2000. Miljöpåverkan i samband med byggandet av Ôresundsforbindelsen.<br />
/19-67/ Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug I/S Harboøre Møllelaug I/S Vindenergi ApS , 2006. Undersøgelser<br />
af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. Slutrapport over<br />
undersøgelserne 2003 – 2005. DHI.<br />
/19-68/ Fjordudvalget v/Aalborg Havn A/S, 2009, Vedligeholdelse af sejlrenden ved Hals Barre - vurdering<br />
af aktiviteternes betydning for Natura 2000-området. Orbicon A/S.<br />
/19-69/ Christensen, T.K. & Hounisen, J.P. 2006. Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede<br />
vådområder nær flyvepladser. Danmarks Miljøundersøgelser. 42 s. Teknisk anvisning fra<br />
DMU. http://www.dmu.dk/Pub/TA23.pdf<br />
/19-70/ Helander, B. and T. Stjernberg (Eds.) Action Plan for the conservation of White-tailed Sea<br />
Eagle (Haliaeetus albicilla) - BirdLife International Sweden.<br />
/19-71/ Nordjyllands Amt, 2005. Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket<br />
og transformerstationen ved Vester Hassing. VVM-redegørelse.<br />
/19-72/ Næstved Kommune, 2009. Vindmøller ved Katrineholms Piber. Tillæg nr. 8 til Kommuneplan<br />
2002-2009 for Fuglebjerg Kommune.<br />
/19-73/ AEWA, 2008. Draft conservation guidelines on how to avoid, minimize or mitigate the impact<br />
of infrastructure developments and related disturbance affecting waterbirds. 4 th session of<br />
the meeting of the parties, September 2008, Madagascar. Flyway Conservation at Work – Review<br />
of the Past, vision for the Future. (AEWA, Agreement on the conservation of African-<br />
Eurasian migratory waterbirds).<br />
/19-74/ Ravenscroft, N., Parker, B., Vonk, R.,& Wright, M., 2007. Disturbance to waterbirds wintering<br />
in the Stour-Orwell estuaries SPA. Wildside Ecology to the Suffolk Coast and Heath Unit.<br />
597
RAPPORT 353 – KAPITEL 19 – PLANTE- OG DYRELIV I NATURA 2000-OMRÅDET<br />
598<br />
/19-75/ Kerlinger, P., 2000. Avian Mortality at communication Towers: A Review of Recent Literature,<br />
Research, and Methodology. United States Fish and Wildlife Service, Office of Migratory Bird<br />
Management.<br />
/19-76/ Reijnen, R. and Foppen, R., 1995. The effects of car traffic on breeding bird populations in<br />
woodland. I. Evidence of reduced habitat quality for willow warblers (Phyllos trochilus)<br />
breeding close to a highway. Journal of Applied Ecology 1994, 31, 85 - 94. .<br />
/19-77/ Reijnen, R., Foppen, R., Braak C.T., and Thissen, J., 1995. The effects of car traffic on breeding<br />
bird populations in woodland. III. Reduction of density in relation to proximity of main<br />
roads. Journal of Applied Ecology 1995, 32, 187 - 202. .<br />
/19-78/ Reijnen, R. and Foppen, R., 1995. The effects of car traffic on breeding bird populations in<br />
woodland. IV. Influence of population size on the reduction of density close to a highway.<br />
Journal of Applied Ecology 1995, 32, 481 - 491.<br />
/19-79/ Reijnen, R., Foppen, R. and Veenbaas G., 1997. Disturbance by traffic of breeding birds:<br />
evaluation of the effect and considerations in planning and managing road corridors. Biodiversity<br />
and Conservation 6, 567 – 581 (1997).<br />
/19-80/ Hansen, E., Mølgaard, P., Andersen-Harild, P., 1984. Holmene i Roskilde Fjord. Fredningsstyrelsen.<br />
/19-81/ WWT Wildfowl and Wetlands Advisory Service (2004). A244 Walton Road Bridge and Mute<br />
Swan Issues: A Report to Surrey County Council. Available at:<br />
http://www.surreycc.gov.uk/sccwebsite/sccwspublications.nsf/591f7dda55aad72a80256c6<br />
70041a50d/e83d5a74d6d5a004802570ff0045fd6a/$FILE/SCC%20CD34.pdf.<br />
/19-82/ Burton, N.H.K. 2006. The impact of the Cardiff Bay barrage on wintering waterbirds. Waterbirds<br />
around the world. Eds. G.C. Boere, C.A. Galbraith & D.A. Stroud. The Stationery Office,<br />
Edinburgh, UK. p. 805.<br />
/19-83/ Laursen, K. & Rasmussen, L.M. 2002: Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i<br />
Saltvandssøen. Danmarks Miljøundersøgelser. 36 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 395.<br />
/19-84/ Stillman, R. A., West, A.D., Caldow R. W. G. & Durell, S. A. Lev. Dit, 2007. Predicting the effect<br />
of disturbance on coastal birds. Ibis (2007), 149 (Suppl. 1), 73–81.<br />
/19-85/ Ruddock, M. & Whitfield, D.P. 2007. A Review of Disturbance Distances in Selected Bird Species.<br />
A report from Natural Research (Projects) Ltd to Scottish Natural Heritage.<br />
www.snh.org.uk/pdfs/strategy/renewables/BIRDSD.pdf
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
Kapitel 20 - Befolkning, erhverv og socioøkonomi<br />
Indholdsfortegnelse<br />
20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi 600<br />
20.1 Metode og afgrænsning 600<br />
20.2 Konsekvenser af de nordlige linjeføringer 600<br />
20.2.1 Industri og detailhandel 600<br />
20.2.2 Landbrug 600<br />
20.2.3 Erhvervs- bierhvervsfiskeri 601<br />
20.2.4 Befolkning 601<br />
20.2.5 Turisme 602<br />
20.3 Konsekvenser af de sydlige løsningsforslag 602<br />
20.3.1 Industri og detailhandel 602<br />
20.3.2 Landbrug 602<br />
20.3.3 Erhvervs- bierhvervsfiskeri 602<br />
20.3.4 Befolkning 602<br />
20.3.5 Turisme 603<br />
20.4 Socioøkonomi 603<br />
20.4.1 Socioøkonomiske konsekvenser - nordlige forslag 603<br />
20.4.2 Socioøkonomiske konsekvenser - sydlige forslag 603<br />
20.5 Referencer 605<br />
599
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
600<br />
20. BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
20.1 Metode og afgrænsning<br />
I beskrivelsen af effekter på befolkning og erhverv, inddrages vurderinger fra nogle af de forrige<br />
kapitler, hvor dette er relevant i forhold til de direkte påvirkninger i form af barriereeffekter, arealinddragelser,<br />
støj og visuelle gener. Analysen tager udgangspunkt i en kortlægning af erhvervsinteresser,<br />
arealanvendelse samt friluftsinteresser, og er således baseret på den indledende kortlægningsrapport<br />
og øvrige kapitler i VVM-redegørelsen /20-1/.<br />
Dernæst beskrives de socioøkonomiske forhold, der omfatter en beskrivelse af de afledte miljømæssige<br />
konsekvenser, der kan forventes ved realisering af projektet, i forhold til områdets sociale<br />
struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen af indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge<br />
af de forventede miljøpåvirkninger.<br />
20.2 Konsekvenser af de nordlige linjeføringer<br />
20.2.1 Industri og detailhandel<br />
Områderne i umiddelbar nærhed af linjeføringerne rummer en varieret virksomhedssammensætning,<br />
der spænder lige fra enkeltmandslandbrug over mindre iværksætter-, service-, og håndværksvirksomheder<br />
til store virksomheder på over 500 ansatte.<br />
Industrien og detailhandlen er primært koncentreret i Frederikssund by. Langs J. F. Willumsens<br />
Vej findes der en blanding af forskellige mindre detailvirksomheder, såsom en bilforhandler, en<br />
møbelbutik, et byggemarked og flere tankstationer. Byen rummer desuden en række produktionsvirksomheder,<br />
hvor den største er Haldor Topsøe A/S, som findes nord for linjeføringerne. Fabrikken,<br />
som primært fremstiller katalysatorer, beskæftiger ca. 600 mennesker.<br />
Sydvest for den eksisterende Kronprins Frederiks Bro, på Skovnæsvej, ligger Brandt-Møllers Boatyard.<br />
Bådeværftet er en familievirksomhed startet i 1946, der producerer en række forskellige<br />
bådtyper, såsom sejlbåde, motorbåde og husbåde.<br />
Projektet forventes ikke at påvirke erhvervsområderne langs de nordlige linjeføringer i væsentlig<br />
grad. Der kan være mindre påvirkninger i forbindelse med anlægsfasen, hvor der kan være trafikale<br />
gener samt mindre permanente eller midlertidige arealerhvervelser, særlig langs J. F. Willumsens<br />
Vej og Skovnæsvej.<br />
20.2.2 Landbrug<br />
Landbruget i hovedstadsregionen er pga. sin nærhed til storbyen i langt højere grad end i resten<br />
af landet under pres fra andre interesser end de rent landbrugsmæssige. De bynære landbrugsarealer<br />
har således ofte karakter af en multifunktionel arealudnyttelse. Det kommer bl.a. til udtryk<br />
i, at en betydelig del af landbrugsejendommene ejes af deltids- eller fritidslandmænd, hvilket reflekteres<br />
i gennemsnittet af dyreenheder i Roskilde Fjords opland, som er 0,29 pr. hektar mod ca.<br />
0,9 på landsbasis.<br />
De bynære landbrugsarealer omkring selve Frederikssund er generelt præget af en mindre markstruktur<br />
omkring flere spredte gårde og husmandssteder. Det illustrerer de førnævnte ønsker om<br />
en multifunktionel anvendelse af arealerne tæt på byen, hvor de rekreative interesser prioriteres<br />
højt.<br />
I anlægsfasen kan der være direkte påvirkninger af landbruget i forbindelse med placering af arbejdspladser.<br />
På vestsiden af fjorden placeres en større arbejdsplads ved Bygaden/Skovnæsvej,<br />
der vil optage landbrugsarealer i en midlertidig periode. Derudover findes en række mindre arbejdspladser<br />
langs vejen, der kun i mindre omfang medfører gener for landbruget.<br />
Linjeføringerne følger overvejende eksisterende veje, hvorved risikoen for barriereeffekter og opdeling<br />
af marker minimeres. Ved N1 forslagene ligger broen placeret længere mod syd i forhold til
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
Kronprins Frederiks Bro, men dette vurderes ikke at påvirke de landbrugsmæssige interesser, da<br />
arealerne øst for Skovnæsvej, hvor broen har fæste, består af naturområder.<br />
20.2.3 Erhvervs- bierhvervsfiskeri<br />
Fiskeriet har historisk set været et vigtigt erhverv i fjorden og beskæftigede omkring 1930 ca. 200<br />
fuldtidsfiskere, som tilsammen fangede ca. 500 tons fisk. De betydeligste arter for fiskeriet har<br />
været ål og sild, skrubbe og ålekvabbe, hvoraf ålen har udgjort det primære indtægtsgrundlag.<br />
I løbet af 1900-tallet er ålebestanden imidlertid gået meget tilbage, og i dag har ålen kun lille<br />
økonomisk interesse. Således blev der landet i alt 11 tons ål i 2007 til en værdi af ca. en halv million<br />
kroner. Der er udstedt to licenser til muslingefiskeri i Roskilde Fjord og Isefjorden. I Roskilde<br />
Fjord må fiskeriet foregå på under 4 meters dybde i Frederiksværk og Frederikssund Bredninger. I<br />
2006 og 2007 er der kun fisket muslinger i Frederikssund bredning, hvor der blev landet henholdsvis<br />
65 tons og 6 tons blåmuslinger.<br />
Bierhvervsfiskeriet i fjorden har været inde i den samme negative udvikling som erhvervsfiskeriet<br />
med støt fald i antallet af fiskere gennem de sidste tredive år.<br />
I anlægsperioden vil aktiviteten i forbindelse med konstruktionen af en bro betyde, at der i en afstand<br />
af nogen hundrede meter ikke vil kunne sættes garn og ruser. Ligeledes vil en ny løsning i<br />
driftsfasen beslaglægge et område, hvori der ikke kan fiskes. Det vurderes dog, at projektet ikke<br />
vil have nogen betydning for det samlede fiskeri i fjorden, da det vil være muligt at flytte garn og<br />
ruser til andre lokaliteter.<br />
20.2.4 Befolkning<br />
Befolkningens interesser vil primært være knyttet til påvirkninger af boligområder og de friluftsmæssige<br />
forhold. Hovedparten af linjeføringen i de nordlige forslag, ligger inden for bebyggede<br />
områder i Frederikssund by.<br />
De friluftsmæssige interesser er knyttet til rekreative arealer på land, stisystemer og Roskilde<br />
Fjord. På østsiden af fjorden findes eksempelvis et rekreativt område, Græse Ådal, nord for J. F.<br />
Willumsens Vej, samt stiforbindelser der krydses af den nye vej. Lokalområdet ved Frederikssund<br />
har desuden en række museer, og hver sommer opføres det årlige vikingespil i Frederikssund i vikingebyen<br />
på Kalvøen, der ligger ud til Roskilde Fjord.<br />
Friluftslivet i Roskilde Fjord-området er stærkt knyttet til fjordlandskabet og de naturoplevelser,<br />
som fjorden byder på i form af sit varierede dyre- og planteliv og mange naturtyper. Det uforstyrrede<br />
miljø, man kan opleve på fjorden og langs kysten, er ligeledes af stor rekreativ værdi.<br />
På vestsiden af fjorden findes et net af stisystemer samt rekreative områder i form af Færgelunden,<br />
skovområdet nord for Kronprins Frederiks Bro samt Frederikssund Golfklub. Derudover er der<br />
planlagt flere stier i området. Ved Tørslev Hage er der ligeledes badestrand og kyststi.<br />
Fjorden besejles af et stort antal lystbåde samt kano- og kajakroere, ligesom der er erhvervsmæssig<br />
sejlads i sommermånederne, hvor veterandampskibet S/S Skjelskør sejler imellem Jyllinge<br />
og Frederikssund. Derudover benyttes fjorden til fritidsfiskeri og jagt.<br />
I anlægsfasen vil de rekreative værdier ved kysterne, fjorden og de rekreative arealer på land blive<br />
påvirket af støj (særligt ved ramning) og visuelle gener samt i mindre grad af arealerhvervelser.<br />
Ligeledes kan det forventes, at det omfattende anlægsarbejde ved J. F. Willumsens Vej, vil<br />
kunne skabe trafikale gener igennem Frederikssund.<br />
I driftsfasen vurderes den væsentligste påvirkning på befolkningen, at være den øgede barriereeffekt<br />
der kan opleves ved en bredere vej igennem Frederikssund.<br />
601
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
602<br />
20.2.5 Turisme<br />
Turismen i Frederikssund er stærkt knyttet til de landskabelige, natur- og friluftsmæssige samt<br />
kulturhistoriske værdier, som findes i omegnen af Frederikssund. Grundlaget for turismen spænder<br />
derfor vidt og omfatter eksempelvis museer og slotte, hoteller og sommerhuse, vandremuligheder,<br />
naturoplevelser, strande og friluftsaktiviteter på fjorden. Effekterne på turismen er derved<br />
en konsekvens af de direkte effekter, der kan forventes på landskab, natur, friluftsliv og kultur.<br />
20.3 Konsekvenser af de sydlige løsningsforslag<br />
20.3.1 Industri og detailhandel<br />
Ved de sydlige linjeføringer findes der ikke erhvervs- eller industriområder eller enkeltmandsvirksomheder<br />
i umiddelbar nærhed af linjeføringerne, der kan forventes at blive påvirket direkte af<br />
projektet. Derfor vurderes projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen at medføre negative effekter<br />
på erhvervslivet.<br />
20.3.2 Landbrug<br />
Både på østsiden og vestsiden af fjorden, findes en række middelstore landbrug. De kystnære<br />
arealer på østsiden af fjorden er udnyttet landsbrugsmæssigt, og er opdelt i større åbne markparceller.<br />
På vestsiden danner landbrugsarealerne en mosaik mellem landsbyerne Lyngerup, Tørslev<br />
og Gerlev, og ved Tørslev viser markerne et meget tydeligt stjerneudskiftningsmønster.<br />
I anlægsfasen vil der være en række direkte påvirkninger af landbruget i forbindelse med placering<br />
af arbejdspladser, ligesom der ved S2, S3 og S6 forslagene vil være midlertidige jorddeponier<br />
placeret på landbrugsarealer. Grundet den begrænsede tidsperiode, vurderes effekten dog at være<br />
af mindre betydning.<br />
Vejen placeres dels i det eksisterende vejtracé, dels i det åbne land. Anlæg af nye veje igennem<br />
det åbne land, medfører risiko for en uhensigtsmæssig opdeling af markerne. Dette kan betyde, at<br />
landbrugsarealernes værdi nedsættes grundet driftsmæssige forhold som konsekvens af dårligere<br />
arrondering. Driften af et areal kan således blive besværet, i det tilfælde at arealet opdeles i mindre<br />
lodder der er sværere at drive, eller at der skabes en barriere imellem landmandens arealer<br />
og bedriften.<br />
20.3.3 Erhvervs- bierhvervsfiskeri<br />
Fiskeriinteresserne ved de sydlige linjeføringer svarer til de beskrevne forhold for de nordlige linjeføringer.<br />
Restriktionerne i relation til opsætning af garn og ruser vil i anlægsfasen være gældende<br />
for S1, S2 og S3 forslagene, mens der ved valg af S6 ikke vil være påvirkninger af fiskeriet. Ved<br />
S2 vil der være permanente påvirkninger, idet der optages et areal i fjorden, der ikke vil kunne<br />
retableres som fiskelokalitet.<br />
20.3.4 Befolkning<br />
Ved de sydlige linjeføringer ligger vejen i det åbne land i større afstand fra tæt bebyggelse. Påvirkningerne<br />
af befolkningen er derfor, modsat de nordlige linjeføringer, ikke i samme grad knyttet<br />
til beboelsesområder, men i højere grad sommerhusområder og rekreative interesser.<br />
Friluftslivet ved de sydlige linjeføringer er, som beskrevet for de nordlige linjeføringer, stærkt<br />
knyttet til fjorden og kystlandskabet, der byder på vandremuligheder, strandaktiviteter, og aktiviteter<br />
på selve fjorden. Strandparken ved Marbæk på østsiden af fjorden rummer ud over badestranden<br />
forskellige andre faciliteter, bl.a. volleybaner. Derudover er sommerhusområdet på Tørslev<br />
Hage af stor rekreativ værdi. Områdets karakter er forbundet til den fjordnære placering og<br />
stilheden, der karakteriserer fjordlandskabet.<br />
Generelt vil anlægsarbejdet i S1, S2 og S3 løsningerne midlertidigt umuliggøre passage langs kysten<br />
pga. de kystnære arbejdspladser og arbejdsarealer. Passagemulighederne på fjorden vil også<br />
nedsættes, dels på grund af en stor trafik af pramme ind og ud af fjorden, som skal bortskaffe de<br />
store mængder fjordsediment som opgraves(særligt S2a og S3a), dels ved udsejlingen af tunnelelementer.
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
Ligeledes vil alle S1, S2 og S3 løsningerne resultere i støjgener, fx ved ramning, og ved lyspåvirkning<br />
af fjordlandskabet.<br />
I driftsfasen vil S1 medføre væsentlige visuelle og støjmæssige påvirkninger af kystlandskabet og<br />
fjorden, hvorved den overordnede oplevelse af fjordrummet ændres markant. Det åbne og flade<br />
fjordlandskab vurderes at være sårbart over for indgreb af denne type, og vil miste nogle af de<br />
kvaliteter, det besidder i dag, hvor det er et næsten uberørt landskab. Den rekreative værdi vil<br />
derved blive nedsat.<br />
S2a og S2b vil ligeledes medføre væsentlige ændringer af fjorden og kystlandskabet i driftsfasen,<br />
idet der etableres permanente dæmninger på begge sider af fjorden.<br />
S3a, S3b og S6 medfører mindre påvirkninger af fjordlandskabet i driftsfasen – fjorden friholdes<br />
for synlige anlæg, men der kan være visuelle påvirkninger fra landanlæggene.<br />
Ved alle de sydlige forslag skabes en barriereeffekt, der påvirker det rekreative stisystem, i form<br />
af Fjordstien på Marbækvej.<br />
Samlet set vurderes de største gener for befolkningen i anlægsfasen at finde sted ved anlægget af<br />
S1, S2 og S3 forslagene, hvorimod S6 vil være mindre generende, da den bl.a. vil have en væsentligt<br />
mindre visuel effekt, barriereeffekt og støjpåvirkning på tværs af fjorden og ved Tørslev<br />
Hage.<br />
I driftsfasen vurderes det, at S1, S2a, S2b vil have en moderat påvirkning af befolkningens velfærd,<br />
grundet de store indvirkninger på de landskabsmæssige og rekreative forhold. Derimod vurderes<br />
det, at befolkningen i mindre grad vil berøres af S3a, S3b og S6.<br />
20.3.5 Turisme<br />
Grundlaget for turismen svarer til de beskrevne forhold for de nordlige linjeføringer.<br />
20.4 Socioøkonomi<br />
Udover de direkte effekter på befolkning, erhvervsliv og landbrug, kan der forventes en række afledte<br />
miljømæssige effekter. Påvirkningerne ses i relation til områdets naturlige erhvervsmæssige<br />
eller rekreative aktiviteter. Dette kan eksempelvis være en miljøpåvirkning der forringer områdets<br />
landbrugsmæssige værdi eller påvirker et større rekreativt område.<br />
20.4.1 Socioøkonomiske konsekvenser - nordlige forslag<br />
Projektet vurderes ikke at have socioøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet og det rekreative<br />
fiskeri. Det skyldes at de miljømæssige påvirkninger af fiskebestanden er vurderet til at være<br />
minimale, og at omsætningen inden for fiskerierhvervet i forvejen er lav.<br />
De direkte effekter, der vil være på landskabs-, natur-, kultur- og friluftsmæssige interesser, kan<br />
skabe en afledt effekt på turismen. De permanente påvirkninger på grundlaget for turismen vurderes<br />
ikke at blive påvirket nævneværdigt som følge af de miljømæssige effekter.<br />
20.4.2 Socioøkonomiske konsekvenser - sydlige forslag<br />
Projektet vurderes, som de nordlige forslag, ikke at have socioøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet<br />
og det rekreative fiskeri.<br />
I anlægsfasen kan der forekomme sænkninger i det øvre grundvandsmagasin, der risikerer at<br />
skabe en afledt effekt på landbruget, idet landbrugsarealer risikerer at udtørre mv. Dette kan<br />
medføre øgede udgifter for landmanden ved drift af de pågældende arealer.<br />
Ved etablering af S1 og S2, vil der være permanente påvirkninger af fjordlandskabet, hvorved<br />
nogle af kvaliteterne ved området, og dermed en del af grundlaget for turismen, forringes. Ved S3<br />
vil der ikke være direkte påvirkninger af fjorden, men der vil være effekter på det kystnære land-<br />
603
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
604<br />
skab, særlig ved Tørslev Hage. S6 medfører færrest påvirkninger af fjorden og af det kystnære<br />
landskab. De direkte effekter på miljøet kan resultere i afledte effekter på turismen i området,<br />
omfanget af denne effekt er ikke nærmere undersøgt.<br />
Den tidligere beskrevne påvirkning på sommerhusområdet ved Tørslev Hage kan have en effekt<br />
dels på den reelle værdi af sommerhusene og dels på områdets værdi som rekreativt område.
20.5 Referencer<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
/20-1/ <strong>Vejdirektoratet</strong>. Fjordforbindelsen. Kortlægningsrapport. Februar 2009<br />
605
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
606
Kapitel 21 - Mangler<br />
Indholdsfortegnelse<br />
21. Mangler 608<br />
21.1 Kapitel 11 - Luft og klima 608<br />
21.2 Kapitel 13 - Forurenet jord 608<br />
21.3 Kapitel 14 - Grundvand 608<br />
21.4 Kapitel 15 – Overfladevand 609<br />
21.5 Kapitel 16 - Råstoffer og affald 609<br />
21.6 Kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området 609<br />
21.7 Kapitel 18 – Fjorden 609<br />
21.8 Kapitel 19 - Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 609<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 2 – MANGLER<br />
607
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
608<br />
21. MANGLER<br />
Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt over eventuelle<br />
mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. I dette kapitel findes en samlet<br />
oversigt over de mangler og usikkerheder, der måtte være i grundlaget for vurderingerne givet<br />
i de enkelte kapitler.<br />
21.1 Kapitel 11 - Luft og klima<br />
Beregningerne i kapitel 11 er forenklede overslag og et bedste estimat med den tilgængelige viden<br />
på det nuværende stadie af projektet. Tallene er forbundet med usikkerhed, både hvad angår<br />
mængder, og specielt hvad angår emissionsfaktorer. Emissionsfaktorerne tager blandt andet<br />
ikke hensyn til forskellige betontyper eller ståltyper, hvilket kan ændre billedet for den enkelte<br />
løsning, men næppe signifikant de enkelte løsninger imellem.<br />
Der er ikke foretaget beregninger af luftkvaliteten, men alene foretaget vurderinger ud fra foreliggende<br />
viden, herunder luftkvalitetsmålinger samt analogislutninger fra beregninger foretaget i<br />
forbindelse med miljøundersøgelser for Nordhavnsvej. Denne vurdering er derfor behæftet med<br />
stor usikkerhed.<br />
Der er ikke udført følsomhedsanalyser eller foretaget beregninger af usikkerhederne. Ved beregning<br />
af emissioner i forbindelse med anlægsarbejderne er der dog så vidt muligt foretaget skøn,<br />
der ligger på den sikre side, dvs. overestimerer emissionerne. I detailprojekteringen vil der derfor<br />
skulle udføres opdaterede beregninger med de mere præcise forudsætninger som er tilgængelige<br />
på dette tidspunkt.<br />
21.2 Kapitel 13 - Forurenet jord<br />
Kortlægningen af ejendomme med jordforurening er baseret på systematiske undersøgelser, men<br />
selve forureningernes art, udstrækning og koncentration på de enkelte ejendomme er ikke altid<br />
fuldt ud kendt. Generelt kan der ved anlægsarbejdet også udenfor de kortlagte områder forekomme<br />
ukendte/ikke kortlagte forureninger.<br />
I detailprojekteringen skal der med særlig relevans for de nordlige forslag laves forureningsundersøgelser<br />
og udarbejdes en jordhåndteringsplan samt en plan for håndtering af oppumpet forurenet<br />
grundvand. Dette kan medføre, at det bliver nødvendigt eller vurderes hensigtsmæssigt at<br />
iværksætte oprensning af forureninger på stedet, før anlægsarbejdet påbegyndes.<br />
Ved S6 er det ikke fastlagt hvilke borekemikalier, der må benyttes ved håndtering af tunnelmuck,<br />
herunder vurdering og godkendelse af kemikalierne inden ibrugtagning, men det forudsættes i<br />
konsekvensvurderingen, at der udarbejdes en særskilt vurdering af risikoen af udvaskning af kemiske<br />
stoffer fra mucken, når det ligger fast, hvilke stoffer som benyttes.<br />
21.3 Kapitel 14 - Grundvand<br />
Detaljeringsgraden af de nuværende undersøgelser opfylder kravene til undersøgelser ved skitseprojekteringsprojekter.<br />
I detailfasen vil der skulle udføres yderligere feltundersøgelser, således<br />
at undersøgelsesniveauet vil leve op til den gældende funderingsnorm EC 7 (Eurocode 7).<br />
Den beregnede nitratnedbrydning i jordlagene under grundvandstrømningerne er i nogen grad<br />
estimeret ud fra en række teoretiske betragtninger, idet det nuværende datagrundlag ikke er tilstrækkeligt<br />
til den anvendte nedbrydningsmodel. Derfor er den beregnede kvælstofkoncentration<br />
i det oppumpede grundvand også behæftet med nogen usikkerhed.
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
For forslag S6 er det endnu ikke fastlagt hvilke groutingkemikalier, der benyttes ved evt. groutingarbejder<br />
ved startkammer, modtagekammer og tværtunneler, og det forudsættes, at der udarbejdes<br />
en særskilt vurdering af dette i detailprojekteringsfasen.<br />
21.4 Kapitel 15 – Overfladevand<br />
Vejvands indhold af skadelige stoffer og vejvandsbassinernes rensningseffekt er behæftet med<br />
nogen usikkerhed. Det vurderes dog at usikkerheden ikke er så stor, at den har betydning for<br />
vurderingen af den overordnede effekt på recipienterne.<br />
21.5 Kapitel 16 - Råstoffer og affald<br />
Vurderingerne i kapitel 16 af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor<br />
omfang og udførelse af anlægsarbejdet ikke kendes i detaljer. Derfor er der foretaget en række<br />
antagelser vedrørende arbejdsprocesserne, som måske ændres, når der foreligger en detaljeret<br />
plan for anlægsarbejdet.<br />
21.6 Kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området<br />
Datagrundlaget for flagermus betegnes i kapitel 17 som begrænset, idet konkrete yngle- og rastesteder<br />
ikke er kendt. Vurderingerne er derfor behæftet med en mindre usikkerhed, men er foretaget<br />
ud fra forsigtighedsprincippet, og skønnes derfor at være tilstrækkeligt dækkende på det<br />
nuværende projektstade.<br />
I detailfasen vil der derfor blive undersøgt for yngle- og rastesteder i egnede træer, der skal fældes.<br />
På baggrund heraf vil fældning af træer ske på et tidspunkt, hvor der er mindst risiko for at<br />
forstyrre ynglende eller rastende flagermus.<br />
21.7 Kapitel 18 – Fjorden<br />
Som nævnt i afsnit 21.3 er koncentrationen af kvælstof i det oppumpede grundvand, og derfor<br />
også kvælstofudledningen til fjorden, forbundet med nogen usikkerhed, da datagrundlaget vedrørende<br />
nitratreduktion er mangelfuldt. Det vurderes dog, at et evt. merbidrag grundet mindre nitratnedbrydning<br />
vil kunne afværges ved reinfiltration af det oppumpede grundvand.<br />
21.8 Kapitel 19 - Plante- og dyreliv i Natura 2000-området<br />
Fuglelivet i Roskilde Fjord har været genstand for systematiske tællinger af såvel ynglefugle som<br />
trækfugle i gennem mange år og disse data har været til rådighed for projektet. Fokus i undersøgelserne<br />
i forbindelse med "En ny forbindelse over Roskilde Fjord" har primært har været de fugle,<br />
som indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som EF-Fuglebeskyttelsesområde, og<br />
derfor er der flere fuglearter/grupper med tilknytning til Roskilde Fjord, som ikke<br />
er direkte beskrevet eller for hvilke, påvirkningerne ved forslagene ikke er eksplicit vurderet.<br />
De indvirkninger, som støjniveauer eller sedimentfaner ved udgravning til bro- eller tunnelanlæg<br />
har på fugle, kendes ikke i detaljer for alle arter, og det vides ikke præcist inden for hvilken zone<br />
enkelte fuglearter vil udvise forstyrrelsesadfærd. Vurderingerne i kapitel 19 er derfor behæftet<br />
med nogen usikkerhed, men er foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, der er skønnet at være<br />
tilstrækkeligt dækkende for fuglelivet.<br />
609
RAPPORT 353 – KAPITEL 20 – BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI<br />
610
Appendix 1 – Forslag S2c<br />
Indholdsfortegnelse<br />
1. Forslag S2c 612<br />
1.1 Luft og klima 613<br />
1.1.1 Anlæg 613<br />
1.1.2 Drift 614<br />
1.2 Grundvand 615<br />
1.3 Råstoffer og affald 619<br />
1.4 Fjorden 620<br />
1.5 Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 623<br />
1.5.1 Marine naturtyper 623<br />
1.5.2 Naturtyper på land 624<br />
1.5.3 Fugle 624<br />
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
611
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
612<br />
1. Forslag S2c<br />
Forslag S2c omfatter en kort tunnel udført som sænketunnel, ligesom S2a, men sænketunnelen<br />
konstrueres af to tunnelelementer mod tre for S2a. Elementerne i S2c støbes enkeltvis, hvorfor<br />
tørdokken hvor elementerne støbes, er længere og smallere end ved forslag S2a.<br />
Anlægsarbejdet for løsning S2c anslås til at vare 42 måneder (Tabel 1-1). Ligesom for S2a er der<br />
i anlægstidsplanen for fjordarbejdet indlagt en række tidsmæssige restriktioner på støjende eller<br />
andre stærkt forstyrrende aktiviteter for at begrænse effekter på fugle i fjordmiljøet mest muligt.<br />
Dette indebærer, at der ikke må udføres forstyrrende arbejder i januar og februar måned, hvor<br />
der er flest trækfugle i projektområdet. Desuden er det forudsat at gravningen i fjordbunden foretages<br />
udenfor vækstsæsonen for ålegræs.<br />
Tabel 1-1 Overordnet tidsplan for udførelse af de forskellige anlægsetaper<br />
Kvartaler<br />
Forslag Anlægsetape 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14.<br />
S2c Anlæg øst<br />
Sænketunnel<br />
Anlæg vest<br />
Vejteknisk er S2c fuldstændigt ens med de andre S2 forslag, og for en nærmere beskrivelse af de<br />
vejtekniske aspekter henvises til kapitel 3, Forslag.<br />
På grund af forslagets store lighed med S2a vurderes det, at konsekvenserne for en række af de<br />
forhold, som er miljøvurderet for S2a, er de samme for S2c som for S2a. Derfor vil disse forhold<br />
ikke blive behandlet her, og der henvises til konsekvenserne beskrevet i de enkelte fagkapitler<br />
for S2a. Dette drejer sig om følgende forhold:<br />
Lovgrundlag og planforhold (Kapitel 5)<br />
Fredninger (Kapitel 6)<br />
Landskab og jordbund (Kapitel 7)<br />
Arkæologi og kulturarv (Kapitel 8)<br />
Friluftsliv (Kapitel 9)<br />
Støj (Kapitel 10)<br />
Lys (Kapitel 12)<br />
Forurenet jord (Kapitel 13)<br />
Overfladevand (Kapitel 15)<br />
Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-områder (Kapitel 17)<br />
Befolkning, Erhverv og socioøkonomi (Kapitel 20)<br />
For en række andre emner vil S2c forslaget adskille sig lidt fra S2a, hvorfor konsekvenserne er<br />
miljøvurderet herunder. Det drejer sig om:<br />
Luft og klima<br />
Grundvand
Råstoffer og affald<br />
Fjorden<br />
Plante og dyreliv i Natura 2000-området<br />
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
Metoden for vurdering af påvirkninger af S2c følger den, der er beskrevet i Kapitel 5, Metode.<br />
1.1 Luft og klima<br />
1.1.1 Anlæg<br />
Sammenlignet med S2a udledes der marginalt mindre kvælstofoxider, partikler (PM), flygtige organiske<br />
forbindelser (NMVOC) og CO i anlægsfasen for S2c, mens der udledes marginalt mere<br />
SO 2 og CO 2 (Tabel 1-2). Forskellene er dog så små at konsekvenserne af S2a og S2c kan sidestilles.<br />
Tabel 1-2 Oversigt over emissioner under anlægsfasen for S2c.<br />
NOX PM10 NMVOC CO SO2 CO2<br />
Emissioner (ton) (kg) (kg) (kg) (kg) (ton)<br />
S2c 88 3.390 7.300 40.000 830 94.000<br />
Udledningen af NO x i anlægsfasen vurderes, som for S2a, at kunne overskride de gældende<br />
grænseværdier for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages<br />
afhjælpende foranstaltninger. CO 2-udledningen svarer til, hvad ca. 9000 danskere udleder på et<br />
år. Samlet set vurderes udledningen af de enkelte luftarter og partikler ved anlæg af S2c at være<br />
af mindre betydning.<br />
Tabel 1-3: Sammenfatning af virkninger af luftforurening vedforslag S2c i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Mellem Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre<br />
CO Lille Regional/global Mellem Mindre<br />
SO2 Lille Regional Mellem Mindre<br />
CO2 Lille Global Mellem Mindre<br />
613
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
614<br />
1.1.2 Drift<br />
I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.<br />
Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet<br />
Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke<br />
at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.<br />
Tabel 1-4 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner for forslag S2c.<br />
S2c<br />
Trafikarbejde (Mio. km pr.<br />
år)<br />
Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til<br />
Basis 2018 Basis 2018<br />
Basis 2018 S2c, 80 km/t S2c, 90 km/t<br />
13.977 32 0,23 % 32 0,23 %<br />
Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 %<br />
Emissioner<br />
CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 %<br />
NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 %<br />
PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 %<br />
VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 %<br />
SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 %<br />
CO2 (Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 %<br />
Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes ikke at<br />
påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende<br />
sommerhuse på Tørslev Hage.<br />
Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO2udslippet<br />
øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres CO 2-udledning.<br />
Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,<br />
og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig.
Tabel 1-5 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved forslag S2c i driftsfasen.<br />
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Lang Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Lang Mindre<br />
CO Lille Regional/global Lang Mindre<br />
SO2 Lille Regional Lang Mindre<br />
CO2 Lille Global Lang Mindre<br />
1.2 Grundvand<br />
Som for de andre forslag vil der kun være grundvandsoppumpning i anlægsfasen. Langt de fleste<br />
konsekvenser af S2c forslaget på grundvandsforholdene er sammenlignelige med de påvirkninger,<br />
som S2a og S3a forslagene har på omgivelserne.<br />
De grundvandsmæssige forhold er derfor modelleret for at skaffe et overblik over følgende forhold:<br />
Påvirkninger på grundvandsforholdene i det primære kalk/sandmagasin<br />
Påvirkninger på grundvandsforholdene i det sekundære sandmagasin<br />
De oppumpede grundvandsmængder og kvælstofmængder<br />
Belysning af mulighederne afværgeforanstaltninger såsom reinfiltration af grundvand til magasinerne.<br />
615
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
616<br />
Modelleringen viser at de samlede mængder oppumpet grundvand ved S2c er jævnt fordelt ud<br />
over hele anlægsperioden (Figur 1-1). Den samlede oppumpningsmængde forløber sig for S2c sig<br />
til 7,6 mio. m 3 på vestsiden af fjorden og 6,8 mio. m 3 på østsiden.<br />
Figur 1-1 Oppumpede mængder grundvand for de sydlige forslag.<br />
Overordnet er de grundvandsmæssige påvirkninger af S2c derfor meget lig med påvirkningerne<br />
belyst for S2a og S3a. Påvirkningerne af S2c grundvandsforholdene vil for to receptorer, Nødforsyningsanlægget<br />
til Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke, Marbæk og Åbjerg<br />
vandværker, samt privatindvindingen på Marbækvej 58, være sammenlignelige med S2a, på<br />
grund af oppumpningsstedet kystnære placering for begge forslag. For de resterende forhold vil<br />
effekterne for S2c derimod ligge nærmere på de effekter som er beskrevet for S3a. Oversigtligt<br />
har oppumpningen derfor følgende effekter:
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
Påvirkning af grundvandsspejlet i de øvre sekundære grundvandsmagasiner med sænkninger<br />
på op til 4-5 m af grundvandspejlet i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller slet<br />
ikke forekommer. Større sænkninger i sekundære magasiner under fjorden er beregnet, men<br />
disse anses dels behæftet med større beregningsusikkerhed, dels anses sænkninger af vandspejlet<br />
under fjorden for uproblematiske og behandles ikke nærmere<br />
Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 3-5 m i de tre nødforsyningsboringer<br />
administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-<br />
SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk<br />
Ændringer af strømningsretningen for trichlorethylenforureningen (TCE-forurening) ved det<br />
tidligere Strandvangens Vandværk<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved andre forurenede lokaliteter<br />
Kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, der forsyner Marbækvej 58 (markvanding)<br />
med en sænkning på 5-10 m i det primære magasin. Anvendelse af boringen til indvindingsformål<br />
må forventes tvivlsom i den nuværende udformning<br />
Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg<br />
(markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område, både øst og<br />
vest for fjorden<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige<br />
kalkmagasin<br />
påvirkning af grundvandsspejlet på 1-2 m i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk<br />
vandværk (Marbæk Vandværks kildeplads), samt mod nord på 1-2 m i indvindingsboringerne<br />
ved Åbjerg Vandværks kildeplads<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin<br />
Udledning af oppumpet grundvand til fjorden<br />
Påvirkning af utilstrækkeligt funderede bygninger.<br />
Med hensyn til udbredelse og omfanget af afsænkningerne i det primære kalk og sandmagasin<br />
henvises til Kort 14.17B og 14.18B vedlagt denne rapport. For de forventede afsænkninger af<br />
grundvandet i de to magasiner efter kompensering af dele af oppumpningen ved reinfiltration<br />
henvises til kort 14.19B og 14.20B også vedlagt denne rapport.<br />
Som for de øvrige løsninger vil der være behov for en del indledende og planlæggende aktiviteter<br />
til nærmere kortlægning/præcisering og detaljering af potentielle påvirkninger. Disse aktiviteter<br />
er beskrevet i kapitel 14 og udføres som for S3a løsningen. Kortfattet omfatter disse supplerende<br />
projektundersøgelser, registreringer af bestående indvindingsanlæg, bygningsregistrering, vurderinger/beregninger<br />
af forureningsforhold samt evt. overvejelser for beredskab for reinfiltration af<br />
det oppumpede grundvand<br />
617
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
618<br />
Tabel 1-6 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2c i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i sekundære<br />
magasiner<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved nødforsyningsboringer<br />
Ændring af strømningsretning i<br />
primært magasin for TCEholdigt<br />
vand fra området ved<br />
Strandvangens Vandværk<br />
Ændring af nedsivningsforhold<br />
og strømningsforhold ved forurenede<br />
lokaliteter<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding Marbækvej<br />
58<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding i øvrige<br />
aktive private indvindingsanlæg<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt<br />
øvre sekundært grundvand<br />
i indvindingsområde<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved Marbæk<br />
Vandværk og ved Åbjerg Vandværk<br />
Saltvandsindtrængning til det<br />
primære magasin.<br />
Risiko for sætning af utilstrækkeligt<br />
funderede bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Lokal Kort Mindre<br />
Stor Lokal Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Lang Mindre<br />
Lille Lokal Kort Mindre*<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger i miljøvurderingsrapporten (dækkende<br />
bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
1.3 Råstoffer og affald<br />
Der skal bruges råstoffer i form af grus, stenmaterialer og asfalt mv. i forbindelse med etablering<br />
af en ny fjordforbindelse. Samtidig vil der blive brugt overskudsmaterialer i den udstrækning de<br />
egner sig til indbygning i anlæggene. Forbrug af råstoffer og bortskaffelse af jord giver anledning<br />
til transport af materialerne.<br />
Nedenfor er angivet tabeller for skønnede jord- og sedimentbalancer, skønnede råstofmængder<br />
samt skønnede affaldsmængder for forslag S2c (Tabel 1-7, Tabel 1-8 og Tabel 1-9). Forbruget af<br />
råstoffer er opgjort for henholdsvis den øst- og vestlige side af fjorden, da det ikke vil være muligt<br />
at transportere råstofferne på tværs af fjorden i anlægsfasen.<br />
Tabel 1-7 Skønnet jord- og sedimentbalance for S2c angivet i 1.000 m 3<br />
S2c<br />
Jordarbejder<br />
Muld<br />
Øst Vest<br />
Afrømning 58 116.5<br />
Genanvendelse i projektet 30,5 46,5<br />
Genanvendelse andre steder 0 0<br />
Bortskaffelse<br />
Råjord<br />
27,5 70<br />
Jordafgravning 197,5 406,5<br />
Genanvendelse i projektet 43 222,5<br />
Genanvendelse andre steder 0 0<br />
Bortskaffelse<br />
Fjordmateriale<br />
154,5 184<br />
Oppumpning/våd afgravning 295<br />
Tør afgravning 289<br />
Genbrug 155<br />
Bortskaffelse 429<br />
Sum afrømning/-gravning 1362,5<br />
Sum genanvendelse 342,5<br />
Sum bortskaffelse 875<br />
Tabel 1-8 Skønnet råstofmængde for S2c<br />
S2c<br />
Belægningsarbejder Enhed Øst Vest<br />
Asfalt totalt forbrug tons 24.000 50.500<br />
Heraf genbrug<br />
Stabilgrus og bundsikring, totalt<br />
tons 0 0<br />
forbrug m 3 46.000 139.500<br />
Heraf genbrug m 3 0 0<br />
Beton – ny<br />
Bro- og tunnelarbejder<br />
tons 0 0<br />
Beton m 3 Friktionsmateriale/sten mm. impor-<br />
156.500<br />
teret m 3 315.000<br />
Stål og jern tons 20.550<br />
619
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
620<br />
Tabel 1-9 Skønnet affaldsmængde for S2c<br />
Enhed Øst<br />
S2c<br />
Vest<br />
Opbrudt asfalt til bortskaffelse<br />
Beton (bygværk og kørebane) til bort-<br />
tons 1.500 13.500<br />
skaffelse tons 0 0<br />
Stål og jern til bortskaffelse m 3 0 0<br />
Jord- og sedimentbalancen for S2c viser, at der ved sammenligning med S2a skal bortskaffes<br />
næsten identiske mængder fra de to forslag.<br />
Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder til etablering af S2c er identisk med forbruget til<br />
S2a, mens råstofforbruget til bro- og tunnelarbejder er en anelse højere for S2c. De variationer,<br />
der forekommer mellem de to forslag er små, og det vurderes, at påvirkningerne er ens for de to<br />
forslag.<br />
Den overordnede påvirkning mht. jordbalancen for S2c vurderes at være ”moderat”, på grund af<br />
den større mængde af fjordsediment der skal bortskaffes, sammenlignet med de nordlige forslag.<br />
Den råstofmængde, der skal benyttes til især tunnelarbejder for S2c vurderes lige som for S2a at<br />
have en moderat miljøpåvirkning, da forbruget af råstoffer er højere end til både S1 og de nordlige<br />
forslag. Mængden af affald, der bliver generet, vurderes at have en mindre påvirkning på miljøet,<br />
da alt affald forudsættes, at blive håndteret forsvarligt og i henhold til gældende regler.<br />
1.4 Fjorden<br />
I anlægsfasen er langt de fleste konsekvenser af S2c på fjordens miljø fuldstændigt lig med effekterne<br />
for S2a, da der graves den samme mængde sediment (295.000 m 3 ) vådt i fjorden. Ligeledes<br />
er selve anlæggene for forslagene ens i færdig stand, og vil have de samme effekter. Derfor<br />
henvises til Kapitel 18, Fjorden for en beskrivelse af følgende forhold:<br />
Gravespild og suspenderet sediment<br />
Sedimentets iltforbrug<br />
Frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra sediment<br />
Ændring af strømforhold<br />
Ny hårdbundstruktur<br />
Tilførsel af miljøfremmede stoffer fra vejvand.<br />
S2c adskiller sig dog fra S2a ved, at den midlertidige arealinddragelse er anderledes, ligesom de<br />
grundvandsmængder (og dermed mængden af kvælstof), som pumpes ud i fjorden er forskellig.<br />
Dette er derfor belyst i det følgende.<br />
Arealinddragelse<br />
Ved etableringen af S2c vil medføre en permanent arealinddragelse på ca. 11 ha og en yderligere<br />
inddragelse på ca. 0,2 ha til arbejdsområder, som er lidt mindre end for S2a. Det mindre inddragede<br />
areal skyldes primært, at der kun støbes et element af gangen, hvorfor tørdokken er mindre<br />
end for S2a. Det permanente anlæg vil inddrage det samme areal som for S2a og vil skære<br />
igennem smalle bælter med tæt bevoksning af ålegræs. Bundfaunaen knyttet til det areal der<br />
inddrages skiller sig ikke ud fra bundfaunaen i resten af fjorden, og det vurderes at stenbeskyttelsen<br />
ovenpå det færdige tunnelanlæg vil kunne danne substrat for hårdbundsarter, som kan<br />
kolonisere området.
Figur 1-2 Midlertidig og permanent arealinddragelse for S2c.<br />
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
Frigivelse af næringsstoffer<br />
Udpumpning af grundvand i forbindelse med grundvandssænkningen i forbindelse med<br />
tørholdelse af rampeanlæg og tørdok er nærmere beskrevet i afsnit 2 i dette appendix, ligesom<br />
forudsætninger, der er knyttet til beregning både af vandmængde og næringssaltkoncentrationer<br />
i det udpumpede vand kan findes i miljøvurderingsrapport 353 i kapitel 14, Grundvand.<br />
Udledningen af kvælstof fra S2c, som følge af udledning af grundvand, er på ialt 6,8 tons og<br />
udledes relativt jævnt fordelt over perioden (Figur 1-3). Der udledes ca. 1,2 ton mere end for<br />
S2a, hvilket skyldes, at der skal tørholdes i en længere periode. Udledningen kan på kort sigt<br />
lægges til den øvrige kvælstofbelastning af fjorden, der for den nordlige del er målsat til 508 t<br />
N/år, men i praksis udviser en årsvariation på mellem ca. 300 og 1100 tN/år. Over en årrække<br />
opvejes udpumpningen af grundvand formentlig af en tilsvarende reduktion af den naturlige afstrømning<br />
til fjorden via grundvand og vandløb.<br />
621
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
622<br />
Stofmængde (kg/måned)<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
S2c<br />
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44<br />
Måned<br />
Figur 1-3 Udledning af kvælstof til fjorden som følge af grundvandssænkningen i forbindelse med anlæg<br />
af linjeføring S2c.<br />
Der er ikke lavet en særskilt modellering af kvælstofudbredelsen for forslag S2c, men udbredelsen<br />
vil være sammenlignelig med modelleringen foretaget for løsning S2b. For S2b er kvælstofudledningen<br />
ca. 0,4 ton større end S2c, og resultaterne her viser et fald i sigtdybden på 2 cm i<br />
sommermånederne med et potentielt fald i dybdegrænsen for ålegræsset i Løbet på 2 – 3 cm til<br />
følge.<br />
Samlet set vil der være mindre effekter under anlæg forbundet med gravespildet, under udgravningen<br />
af renden til tunnelelementerne, samt udledningen af næringsstoffer relateret til grundvandssænkningerne<br />
på land. I driftsfasen vil der være en mindre udledning af tungmetaller og<br />
miljøfremmede stoffer til fjorden fra vejvand.<br />
Tabel 1-10 Sammenfatning af virkningerne af forslag S2c på fjordens miljø i anlægs- og driftsfasen. Det<br />
er antaget at gravning i fjordbunden sker om vinteren.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Samlet betydning<br />
Arealinddragelse Lille Lokal Lang Ingen<br />
Gravespild og suspenderet<br />
sediment<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Sedimentets iltforbrug Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Frigivelse af næringsstoffer Middel Regional Kort Mindre
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
Tabel 1-11 Sammenfatning af virkningerne af forslag S2c på fjordens miljø i driftsfasen.<br />
Virkning<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betyd-<br />
ning<br />
Ændring af strømforhold Lille Lokal Lang Ingen<br />
Ny hårdbundsstruktur Lille Lokal Lang Ingen<br />
Tilførsel af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
1.5 Plante- og dyreliv i Natura 2000-området<br />
I dette afsnit beskrives kun de forhold, hvor anlæg af S2c medfører en særskilt konsekvensvurdering<br />
jf. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Påvirkninger i driftsfasen svarer fuldstændig til<br />
forslag S2a og S2b. Vurderingerne af de arter og naturtyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag,<br />
som vurderes at blive påvirket, er opdelt i tre kategorier (marine naturtyper, naturtyper<br />
på land samt fuglearter).<br />
1.5.1 Marine naturtyper<br />
For sandbanker (1110) og mudder- og sandflader (1140) vil der ikke være nogen arealinddragelse.<br />
For bugter og vige (1160) vil etableringen af S2c medføre en permanent arealinddragelse<br />
på ca. 11 ha og en yderligere midlertidig inddragelse på ca. 0,2 ha til arbejdsområder. Forslaget<br />
adskiller sig dermed kun fra S2a ved at inddrage et mindre arbejdsområde. I området som inddrages<br />
vil det biologiske liv som er tilknyttet gå til, men det vurderes at stenbeskyttelsen på det<br />
færdige anlæg kan fungere som substrat for hårdbundsarter.<br />
Figur 1-4 Arbejdsområde og marine habitatnaturtyper for forslag S2c.<br />
Konsekvenser af sedimentspild og deraf følgende iltforbrug og næringsfrigivelse er fuldstændigt<br />
som beskrevet for S2a. I forbindelse med grundvandssænkningen tilføres Roskilde Fjord 6,5 t<br />
kvælstof, hvilket er ca. 1 ton mere end for S2a. Den øgede kvælstofkoncentrationen i vandsøjlen<br />
vil midlertidigt medføre en lokal opblomstring af plankton og nedsat sigtedybde. Dette vil påvirke<br />
ålegræsbevoksninger, hvis vækst primært er lysbegrænset, og det er således i strid med kriterier<br />
623
RAPPORT 353 – APPENDIX 1 – FORSLAG S2c<br />
624<br />
for gunstig bevaringsstatus. Det vurderes dog at påvirkningen er lille og midlertidig og at et evt.<br />
tab af ålegræs i løbet af en kortere årrække vil genetableres.<br />
1.5.2 Naturtyper på land<br />
Arealinddragelse af strandeng (1330) er som beskrevet for S2a, og konsekvenserne derfor også<br />
de samme. Selv om der pumpes en lidt større mængde grundvand ud i fjorden ved anlæg af forslag<br />
S2c, vurderes det, at grundvandsænkninger ligesom for S2a ikke vil have nogen betydning<br />
for naturtypen strandeng.<br />
Figur 1-5 Arbejdsområder for S2c samt habitatnaturtypen strandeng.<br />
For kalkoverdrev (6210) er alle konsekvenser som beskrevet for S2a.<br />
Den eneste naturtype, som potentielt berøres er rigkær (7230). Selvom grundvandspunmpnigen<br />
er lidt større for S2c i forhold til S2a viser modelleringen imidlertid afsænkningen i Natura 2000området<br />
er den samme som for S2a, og at konsekvenserne derfor er som beskrevet for S2a i kapitel<br />
19. Afværgeforanstaltninger er som beskrevet for S2a og S2b.<br />
1.5.3 Fugle<br />
Der er ingen konsekvenser for ynglefugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området<br />
med hensyn til levesteder, ligesom beskrevet for S2a. Anlægsfasen er ca. et halvt år kortere for<br />
S2c end for S2a, og perioden med øget barriereeffekt og forstyrrelse fra støj, køretøjer, maskiner<br />
og mennesker er dermed også kortere. Dette er en fordel for ynglefugle i området. Intensiteten<br />
af støj i anlægsfasen, der kan forstyrre ynglefuglene, er som beskrevet for S2a, og vurderingen<br />
af konsekvenserne er derfor tilsvarende. Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen er ligeledes som<br />
beskrevet for S2a og S2b.<br />
Med hensyn til trækfugle er arealinddragelsen den samme som beskrevet for S2a, og konsekvenser<br />
for levesteder for udpegningsgrundlagets trækfugle er derfor også som beskrevet for S2a.<br />
Konsekvenser af gravearbejde og sedimentspild er ligeledes som beskrevet for S2a. En ca. 6 måneder<br />
kortere anlægsfase er, ligesom for ynglefuglene, en fordel for rastefuglene. Det vurderes<br />
dog, at anlægsarbejdet stadig er så omfattende og forstyrrende, at der vil være en væsentlig påvirkning<br />
og at der derfor risiko for, at rastefuglene på udpegningsgrundlaget midlertidigt forsvinder<br />
fra nærområdet. Det vurderes dog at fuglene vil vende tilbage efter endt anlægsperiode.
Kort og bilag<br />
Kort til kapitel 5 - Lovgrundlag og planforhold 626<br />
Kort til kapitel 6 – Fredninger og reservater 626<br />
Kort til kapitel 8 - Arkæologi og kulturarv 626<br />
Kort til kapitel 9 - Friluftsliv 626<br />
Bilag til kapitel 10 - Støj 626<br />
Kort til kapitel 13 - Forurenet jord 626<br />
Kort til kapitel 14 - Grundvand 626<br />
Kort til kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området 627<br />
Kort til kapitel 19 - Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 627<br />
RAPPORT 353 – KORT OG BILAG<br />
625
RAPPORT 353 – KORT OG BILAG<br />
626<br />
Kort til kapitel 5 - Lovgrundlag og planforhold<br />
Kort 5.1A Kommuneplanforhold – Nordlige linjeføringer<br />
Kort 5.1B Kommuneplanforhold – Sydlige linjeføringer<br />
Kort 5.2A Lokalplanforhold - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 5.2B Lokalplanforhold - Sydlige linjeføringer<br />
Kort til kapitel 6 – Fredninger og reservater<br />
Kort 6.1A Fredning, Kulturmiljø og kulturhistoriske værdier - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 6.1B Fredning, Kulturmiljø og kulturhistoriske værdier - Sydlige linjeføringer<br />
Kort til kapitel 8 - Arkæologi og kulturarv<br />
Kort 8.1A Fortidsminder og fund - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 8.1B Fortidsminder og fund - Sydlige linjeføringer.<br />
Kort til kapitel 9 - Friluftsliv<br />
Kort 9.1A Friluftsliv - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 9.1B Friluftsliv - Sydlige linjeføringer<br />
Bilag til kapitel 10 - Støj<br />
Bilag 10.1 Basis 2005<br />
Bilag 10.2 Basis2018 oversigt<br />
Bilag 10.3 Basis2018 udsnit nord<br />
Bilag 10.4 N1a oversigt<br />
Bilag 10.5 N1a udsnit<br />
Bilag 10.6 N2a udsnit<br />
Bilag 10.7 N1b udsnit<br />
Bilag 10.8 S1 oversigt<br />
Bilag 10.9 S1 udsnit<br />
Bilag 10.10 S1 tilvalgsmulighed<br />
Bilag 10.11 S2 udsnit<br />
Bilag 10.12 S3 udsnit<br />
Bilag 10.13 S6 udsnit<br />
Kort til kapitel 13 - Forurenet jord<br />
Kort 13.1A Kortlagte grunde på vidensniveau 1 og 2 - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 13.1B Kortlagte grunde på vidensniveau 1 og 2 - Sydlige linjeføringer<br />
Kort til kapitel 14 - Grundvand<br />
Grundvandssænkning i kalkmagasin uden reinfiltration:<br />
Kort 14. 1B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S2a Kort sænketunnel<br />
Kort 14. 2B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S2a Kort sænketunnel<br />
Kort 14. 3B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S2b Kort ”cut-and-cover”tunnel<br />
Kort 14. 4B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S2b Kort ”cut-and-cover”tunnel<br />
Kort 14. 5B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S3a Lang sænketunnel<br />
Kort 14. 6B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S3a Lang sænketunnel<br />
Kort 14. 7B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S3b Lang ”cut-and-cover”tunnel<br />
Kort 14. 8B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S3b Lang ”cut-and-cover”tunnel<br />
Kort 14. 9B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S6 Boret tunnel<br />
Kort 14.10B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S6 Boret tunnel
Grundvandssænkning i kalkmagasin med reinfiltration:<br />
Kort 14.11B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S2a Kort sænketunnel<br />
Kort 14.12B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S2a Kort sænketunnel<br />
Kort 14.13B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S3a Lang sænketunnel<br />
Kort 14.14B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S3a Lang sænketunnel<br />
Kort 14.15B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S6 Boret tunnel<br />
Kort 14.16B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S6 Boret tunnel<br />
Grundvandssænkning i kalkmagasin uden reinfiltration:<br />
Kort 14.17B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S2c Kort sænketunnel<br />
Kort 14.18B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S2c Kort sænketunnel<br />
Grundvandssænkning i kalkmagasin med reinfiltration:<br />
Kort 14.19B Påvirkning af vandspejl i kalkmagasin – S2c Kort sænketunnel<br />
Kort 14.20B Påvirkning af vandspejl i øvre sandmagasin – S2c Kort sænketunnel<br />
Grundvandssænkning i kalkmagasin uden reinfiltration:<br />
Kort 14.21B Tiltrækningsoplande i oppumpningsperioder – Sydlige linjeføringer<br />
Kort til kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området<br />
Kort 17.1A Naturforhold uden for Natura 2000-området - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 17.1B Naturforhold uden for Natura 2000-området - Sydlige linjeføringer<br />
Kort 17.2A Afværgeforanstaltninger - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 17.2B Afværgeforanstaltninger - Sydlige linjeføringer<br />
Kort 17.3 Biologiske værdier – Nordlige og Sydlige linjeføringer<br />
RAPPORT 353 – KORT OG BILAG<br />
Kort til kapitel 19 - Plante- og dyreliv i Natura 2000-området<br />
Kort 19.1A Naturtyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag - Nordlige linjeføringer<br />
Kort 19.1B Naturtyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag - Sydlige linjeføringer<br />
627
KØBENHAVN<br />
Niels Juels Gade 13<br />
Postboks 9018<br />
1022 København K<br />
Telefon 7244 3333<br />
HEDEHUSENE<br />
Guldalderen 12<br />
2640 Hedehusene<br />
Telefon 7244 7000<br />
SKANDERBORG<br />
Thomas Helsteds Vej 11<br />
Postboks 529<br />
8660 Skanderborg<br />
Telefon 7244 2200<br />
vd@vd.dk<br />
vejdirektoratet.dk
Change language