Den gamle "Strategi og handlingsplan frem til ... - Hvidovre Hospital

2
Indholdsfortegnelse:
Forord
herunder afdelingens mål
og visioner..................................... 2
Samarbejdet med
patienten -
kvalitetssikring............................... 3
Den korte og gode
indlæggelse................................... 4
Øget sikkerhed for
patienten....................................... 5
Hjælp til barnløse........................... 8
Før fødslen..................................... 12
Fødslen.......................................... 16
Overgangsalderen........................... 21
Nøgletal......................................... 24
Videnskabeligt arbejde.................... 26
Forord
Kvinder i alle aldre og i mange, ofte skelsættende
livssituationer præger dagligdagen på
Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Hvidovre
Hospital, som er et stort universitetshospital.
Kvinder med blødninger fra underlivet.
Ufrivillig barnløse.
Kvinder, der søger abort. Kvinder med kræft i
underlivet.
Svangre og fødende og nybagte mødre. Kvinder,
der har svært ved at holde sig – lider af inkontinens.
Kvinder, der skal undersøges og får
afkræftet en bekymring. Kvinder, der skal igennem
store eller små operationer.
Angste og utrygge kvinder.
Glade og forventningsfulde kvinder.
Unge og gamle.
Denne årsberetning er ikke en traditionel beretning,
alene henvendt til kolleger, samarbejdspartnere
og administratorer. Den er først og
fremmest skrevet til de kvinder, som kommer på
afdelingen, deres pårørende og andre, der
måtte være interesserede i hvilke visioner og
mål, vi har på vores afdeling og hvad der er
karakteristisk for de enkelte afsnit. Beretningen
afspejler afdelingens strategi- og handlingsplan
frem til år 2006, der har overskrifterne
Sikkerhed
Omsorg
Faglig kompetence
Arbejdsglæde
Disse satsningsområder har taget udgangspunkt
i forslag fra samtlige medarbejdere. De er
udarbejdet på en tværfaglig workshop i forsommeren
2001 og efterfølgende vedtaget i
Afdelingsledelsen og i det lokale samarbejdsudvalg.
Det er vores hensigt at denne beretning
skal give et billede af vores holdninger, ønsker,
mål, resultater – og visioner.
De sidste sider er den traditionelle beretning.
Her finder man tal og lister, titler på offentliggjorte
artikler mv.
Velkommen på vores afdeling .
Med venlig hilsen,
personalet på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Strategi- og visionsrapport for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på H:S Hvidovre Hospital er udgivet
i december 2001. Redaktion: Ansvarshavende: Professor Bent Ottesen.Tekst: journalist Marianne Scheele.
Produktion: Grafiker Britt Selvig. Fotos: Fotograf Per Rasmussen, AV-afdelingen, Hvidovre Hospital.
Tryk: Trykkeriet, Hvidovre Hospital.

Samarbejdet med patienten
Siden 1994 har afdelingen
haft rutiner, som sikrer
kvaliteten af det daglige
arbejde. Databaser med
oplysninger om patienters
tilfredshed, behandlingernes
virkninger og bivirkninger
indgår i dette
arbejde.
Patienternes tilfredshed
skal løbende måles.
Det er ikke nok med stikprøver.
Patienter og personale
leverer oplysningerne
til databaserne. Det tager
lidt tid. Men skal opgaverne
løses bedre, er der kun
én vej: Man må vide, hvad
man gør galt, og hvad
man gør godt. Og man må
være åben, men samtidig
kritisk over for nye tanker
og ny viden. Stadig
forsknings- og uddannelsesaktivitet
på afdelingen
skærper personalets kritiske
sans og giver
adgang til ny viden fra
andre forskningsmiljøer.
Blev patienten
tilfreds?
Vi kalder kvinderne, der
kommer på Gynækologisk
-Obstetrisk Afdeling, patienter.
Egentlig er det et
skævt udtryk at bruge om
de barnløse, svangre og
de fødende. De er jo ikke
syge. Søger man tilbage til
ordets oprindelse, går det
alligevel an. Patienten er
den, der har tålmodighed .
Partnerskab
Afdelingen er til for
kvindernes skyld. Man kan
sige, at det er deres afdeling.
Men de kommer ikke
på afdelingen som passive
forbrugere af ydelser
fra afdelingens personale.
De kommer for at få hjælp
til at blive eller holde sig
raske. Personalets opgave
er at bidrage med denne
hjælp og at holde sig ajour
med ny viden og erfaringer,
så hjælpen bliver den
bedst mulige i forhold til de
aktuelle muligheder.
Patienternes egne holdninger
og aktive indsats
spiller en kolossal rolle.
Det gælder for de syge,
såvel som for de barnløse,
de svangre, de fødende
og barselskvinderne.
Gensidig respekt, åbenhed
og engagement er
nødvendig, hvis indsatsen
skal bære frugt.
På nu-dansk taler man om
partnerskab. Det udtryk
dækker ganske godt afdelingens
forhold til såvel
patienter som til professionelle
i andre grene af
sundhedsvæsenet, fx
områdets praktiserende
læger. Dem holder afdelingen
kontakt med ved
hjælp af skriftlig information
og jævnlige møder.
Afdelingens hjemmeside,
der findes på www.hvidovrehospital.dk
under ”afde-
linger”, er også et sted,
hvor både samarbejdspartnere
og borgere kan
finde yderligere oplysninger
om os, vores behandling
og gode råd.
Kvalitetstal som ventetider
og antal operationer, der
foretages på afdelingen
Alle patienters forløb vurderes af en læge
er ligeledes tilgængelig
gennem Internettet.
Partnerskab forpligter.
Man kan ikke arbejde
sammen uden at kunne
lytte. Man kan ikke arbejde
sammen uden at vise hensyn
og være venlig. Man
kan ikke arbejde sammen
uden at kunne sandsynliggøre
og vide med sig selv,
at man gør sit bedste.
Kontrol af kvalitet
Siden 1994 har vi haft rutiner,
der skal sikre, at vi
systematisk får tilbagemeldinger
fra patienterne
om deres tilfredshed med
behandlingen på afdeling-
en. Hvor lang var ventetiden?
Forstod de, hvad
lægen sagde? Fik de
adgang til at spørge så
meget, som de havde
brug for? Blev de venligt
behandlet? Fik de selv
indflydelse på, hvad der
videre skulle ske? Synes
de, at der er noget på
afdelingen, som bør
ændres?
Patienttilfredsheden skal
måles løbende og ikke blot
ved en enkelt stik-prøve,
udført blandt nyligt behandlede
og derfor
lettede patienter.
Spørgeskemaet, der kræver
en smule papirarbejde,
skal udfyldes af patienter,
der kommer til
kontrol når den første lettelse
har lagt sig.
Dette kvalitetsarbejde indgår
som en naturlig del af
den akkreditering, der
foretages i Hovedstadens
Sygehusfællesskab H:S.
3

4
Den korte og gode indlæggelse
Patienterne trives med at komme hurtigt på benene efter operation
Vi har som den første
gynækologisk-obstetriske
afdeling herhjemme indført
den korte og gode
indlæggelse eller det
accelererede patientforløb,
som vi kalder det på
fagsprog. Formålet med
dette er ikke at spare
sygedage for patienterne
eller arbejdskraft på afdelingen,
men at gøre tinge-
ne på en ny måde, der er
bedre for patienter.
Patienter, der gennemgår
en operation vil opleve, at
vi på afdelingen har ændret
de mange begrænsninger
for nyopererede.
I modsætning til tidligere
opfordrer plejepersonalet
nu patienterne til hurtigst
muligt at komme på
benene, spise og røre sig
efter operationen, gerne
samme dag, som de er
opereret eller senest
dagen efter. Sammen
med en grundig information
om forløbet og en god
smertebehandling betyder
det, at operationspatienterne
kommer sig både
langt hurtigere og har
langt færre sygedage end
tidligere, hvor de skulle
ligge længe i sengen og fx
ikke måtte løfte.
Forklaringen på, hvorfor
det går så meget bedre
med denne metode, er at
effektiv smertebehandling
tager smerterne, og man
derfor kan spise, gå på
toilettet og bevæge sig
næsten som vanligt.
Endnu en stor gevinst for
operationspatienterne er,
at de - fordi de kommer
hurtigt på benene og ikke
har smerter - sjældent
kommer til at lide af den
langvarige træthed, som
tidligere i uger og måneder
generede operationspatienterne.
Derfor har
de af vores patienter, som
er blevet opereret også
sjældent behov for lang
rekonvalecens.
- Der er mange myter om,
hvor meget den nyopererede
fx må bære. Men der
er ingen dokumentation
for disse begrænsninger,
siger læge og ph.d.studerende
Charlotte Møller.
Patienterne er generelt
med til at fortælle os, hvad
der er det rigtige, siger
hun. Patienterne på afdelingen
er som andre patienter,
der har stiftet
bekendtskab med det
accelererede patientforløb,
meget glade for det.
Patienterne har selv stor
lyst til at komme hurtigt op
og tilbage til dagligdagen,
de synes ikke, at de ligger
for kort tid, eller presses til
at blive for hurtigt udskrevet,
viser afdelingens
undersøgelser.
Det nye operationsforløb
medfører også store
ændringer for plejepersonalet,
som i forbindelse
hermed yder mindre
fysisk pleje og mere psykisk
pleje og opmuntring.
De bruger mere af deres
tid på at informere og
kommunikere med patienterne,
og får på den måde
også mindre rutinearbejde.

Øget sikkerhed for patienten
Sikkerheden for patienter i
forbindelse med undersøgelser,
behandling og
pleje er ikke tilfredsstillende.
Det er for nylig blevet
vist i en dansk undersøgelse,
som bekræfter en
række store udenlandske
undersøgelser. For at forbedre
sikkerheden må vi
lære af de patientforløb,
der ikke går som planlagt.
Vi skal i hvert forløb forstå,
hvad der egentlig skete,
hvorfor det skete og hvordan
vi forhindrer et lignede
forløb fremover. Først
når vi forstår de bagvedliggende
årsager til et dårligt
forløb, kan vi reelt ændre.
de årsager, der medvirkede
til det.
- De metoder vi bruger har vi
lært fra andre sektorer, der
systematisk arbejder med
sikkerhed som fx transportsektoren,
atomkraft og
industrien, siger overlæge
Beth Lilja Pedersen.
- Rent praktisk startede vi
arbejdet på fødegangen.
lærer os til stadighed
noget om, hvilke arbejdsprocesser
og hvilken del
af vores organisation, der
rummer størst risiko. En
lang række arbejdsgange
er ændret, og systemet
skal fortsat bruges til
løbende at justere vores
tilrettelæggelse, kommunikation,
valg af præpara-
gør apoteket opmærksom
på, at forskellige
typer medicinbeholdere
er identiske, og at de dermed
let forveksles. Eller at
vi sammen med narkoseafdelingen
og børneafdelingen
finder en mere sikker
og effektiv metode til
at tilkalde læger på, når
der skal laves et meget
Vi arbejder systematisk med at øge sikkerheden for patienterne
Her etablerede vi et system,
hvor alle personalegrupper
kunne indrapportere
situationer, der enten
havde været kritiske eller
kunne være blevet det.
- Den systematiske analyse
af disse begivenheder
ter og teknik.
- Nogle opgaver er umiddelbart
mulige at løse
alene ved ændringer på
vores egen afdeling.
Andre gange må vi have
hjælp fra andre afdelinger
eller samarbejdspartnere.
- Det kan fx være, at vi
hastende kejsersnit.
- Foreløbig er sikkerhedsarbejdet
systematisk
indført på fødegangen.
Men vi vil arbejde på at få
det indarbejdet i hele
afdelingen, siger hun.
5

6
Samtalen med patienten om,
hvad lægen mærker og ser er en vigtigt
del af en undersøgelse
Både menneskeligt
og fagligt nænsomt
I dagligdagen taler vi ofte
om, hvor vigtigt det er, at
patienterne får udført
underlivsundersøgelser
på en både menneskelig
og faglig ordentlig måde.
I forvejen er underlivsundersøgelser
ikke
noget, som kvinder bryder
sig om. Derfor er samtalen
med patienten om, hvad
lægen ser og mærker en
vigtig del af undersøgelsen,
ligesom den rent
teknisk skal foregå så
nænsomt som muligt.
- En gynækologisk undersøgelse
overskrider ikke
blot patientens blufærdighed,
den kan også overskride
den unge og uerfarne
læges, siger afdelingslæge
Jette Led Sørensen.
Derfor er det så vigtigt, at
lægen har et godt kendskab
til de nødvendige
håndgreb, og han eller
hun både husker dem og
samtidig ikke glemmer
også at sige goddag til
patienten. Derfor skal
både de lægestuderende
og nyansatte læger, som
er uerfarne i gynækologi,
have et såkaldt kompe-
tencekort – en form for
kørekort - til de almindelige
undersøgelser, vi bruger
her hos os. De lærer
således på fantomer -
dukker - at udføre en
gynækologisk undersøgelse
- at lægge spiral, og
lignende. Det lærer de af
de mere erfarne læger,
der fungerer som lærere.
Træning i
risikosituationer
Sikkerheden for mor og
barn er helt vital. Vi planlægger
derfor, at læger,
der arbejder med de
fødende, også skal tage
et særligt kompetencekort,
så de fx lærer, hvordan
et barn forløses med
sugekop. Langt de fleste
fødsler går helt normalt.
Men ved sjældne lejligheder
opstår der mere usædvanlige
komplikationer.
For at læger og jordemødre
kan være forberedte
på disse, er det tanken
regelmæssigt at holde
kurser i, hvordan man klarer
disse mere usædvanlige
situationer som fx hvis
barnets skuldre sidder
fast ved fødslen, en
sædefødsel, en større
blødning, eller genoplivning
af et spædbarn.
Det er komplikationer,
som vi måske hver især
kun ser én gang årligt.
Derfor er det vigtigt, at vi
træner i dem, så alle kan
håndtere disse komplikationer
så at sige på rygraden.
- Vi planlægger også at
træne i, hvordan man kan
organisere et tværfagligt
samarbejde i en risikofyldt
situation bedst muligt. På
længere sigt arbejder vi
på at udvikle træningsmetoder,
hvor træningen bliver
optaget på video,
således at deltagerne kan
se, om og hvordan de kan
forbedre samarbejdet og
måske spare de minutter,
som kan være kritiske for
moderens eller barnets liv,
siger afdelingslæge Jette
Led Sørensen.
Forskning og uddannelse
Et af afdelingens fælles
mål er, at den faglige
standard skal være i top
– behandlingen skal ikke
kunne fås bedre.
Grundlaget for at nå dette
mål er et engageret personale
med en faglig
kompetence på det højeste
niveau.
Afdelingen prioriterer
derfor forskning og
undervisning af alle medarbejdergrupper
meget
højt. Et aktivt forskningsog
undervisningsmiljø er
bl.a. medvirkende til, at vi
kan rekruttere engagerede
medarbejdere. Vores
egen forskningsaktivitet
skaber ikke blot ny viden
til gavn for patienterne
men sikrer også, at vi er i
stand til at følge med i –
og drage nytte af – den
internationale faglige
udvikling.
Undervisningen på afdelingen
omfatter ikke blot
læge-, sygeplejerske- og
jordemoderstuderende,
men også det faste personale.
Efter- og videreuddannelse
er en vigtig
del af grundlaget for et
højt fagligt niveau. Derfor
”oser” Gynækologisk-
Obstetrisk afdeling ofte af
undervisningsaktiviteter,
som patienterne vil
møde, og som vi ind i
mellem vil bede dem om
at deltage i.

Sikkerheden for mor og barn er helt vital.
Derfor skal lægerne træne i hvordan man organiserer
en risikofyldt situation bedst muligt
7

8
Hjælp til barnløse
Rent psykologisk rammer uønsket barnløshed ofte et par lige så hårdt som
at få konstateret en livstruende sygdom
Drømmen om at blive forældre
Fertilitetsklinikken har ca.
15 medarbejdere, der
arbejder med at hjælpe
de barnløse par, som
drømmer om at blive forældre.
Ventetiden er ret
kort og klinikkens medarbejdere
forsøger i et tæt
tværfagligt samarbejde at
hjælpe patienterne igennem
ca. 500 årlige
reagensglasbehandlinger
på 300 par. Dertil kommer
ca. 200- 300 inseminationer
og flere operationer.
De to hovedgrupper, som
kommer, er parret
i 30’erne, der måske har
været gennem en længerevarende
uddannelse. De
har ventet med at få børn
til økonomien og boligen
var i orden, og bliver chokerende
over, at det ikke
lykkes. Den anden hovedgruppe
er yngre par, der
ofte allerede i 20’erne
ønsker at få børn, og hvor
det heller ikke er lykkedes.
De kommer ofte fra hjem
med mange børn, og for
dem er det yderligere en
social katastrofe, at der
ikke kommer børn. Det er
to ret forskellige kategorier
af par, men de er lige fortvivlede.
- Rent psykologisk rammer
uønsket barnløshed
ofte et par lige så hårdt
som at få konstateret en
livstruende sygdom, siger
klinikkens leder, overlæge
Helle Ejdrup Bredkjær.
Derfor lægger vi stor vægt
på at give parrene en god
rådgivning og støtte dem
gennem mange samtaler,
fordi det er et stort psykisk
pres at være i behandling,
siger hun.
Vi behandler som på de
andre offentlige klinikker
kun kvinder, til de er fyldt
40 år. Vi ved, at æggene
bliver ringere med alderen
og at chancen for, at en
kvinde på over 40 år bliver
gravid er mindre end 10%.
Principielt får parrene tre

forsøg, hvorefter det
offentlige hospitalssystem
ikke kan tilbyde mere.
Men ved mange lejligheder
får parret alligevel ét
eller flere ekstra forsøg, fx
hvis kvinden er blevet gravid
gennem behandlingen
og så aborterer. Vi oplægger
også nedfrosne, optøede
befrugtede æg, som
ikke tæller i de tre forsøg.
Etiske problemer
-Der kan opstå mange etiske
overvejelser, fordi vi
teknisk set kan så meget i
dag. Det er vigtigt at tage
eventuelle etiske problemer
op tidligt i forløbet i
forbindelse med rådgivning
af par, som brændende
ønsker hjælp til at
blive gravide. Det kan fx
være et etisk problem,
hvis faderen giver en kronisk
sygdom videre til barnet
via sin sæd, eller hvis
moderen er HIV-positiv.
Parret har måske fået nej
til adoption på grund af
den enes kroniske sygdom
og vil derfor i stedet
prøve at få deres eget
barn ved hjælp af de
teknikker, vi kan tilbyde.
Der har politisk været
rejst spørgsmål om, hvor
vidt sæddonation skal
være anonym eller ej, hvilket
i høj grad kan ændre
forholdene for parrene.
Det er kun i meget få tilfælde,
at vi fraråder en
fertiltetsbehandling. Det
kan fx være, hvis den kan
være direkte farlig for
kvinden på grund af hendes
sygdom.
Operationer
-Inden for operationer
mod barnløshed er operation
af lukkede æggeledere
næsten ophørt, fordi
resultaterne er for dårlige.
For andre operationers
vedkommende vil vi i
fremtiden i stedet for at gå
ind via navlen gå ind via
skeden med en kikkertoperation.
-Den steriliserede mand,
som alligevel gerne vil
have børn, får syet sædstrengene
sammen.
Det giver sjældent mulighed
for almindelig befrugtning,
men ofte mulighed
for, at vi kan få sædceller
til mikroinsemination.
Fremtiden
-Tendensen vil sandsynligvis
gå mod, at parrene
af flere årsager får flere
behandlingsforsøg end
nu.
Kvinden skal mellem
hvert forsøg på at blive
gravid stimuleres ved
hjælp af hormoner. Det
kan give mange gener, og
vi forsøger derfor at tilbyde
en mere skånsom
behandling med mindre
doser hormon. Men det
giver så også færre æg.
Derfor kan man forestille
sig, at parrene efterhånden
vil få tilbudt lidt flere
behandlinger, men med
lidt færre æg hver gang.
- Det skyldes også, at det
er en voldsom stressfaktor
for parrene at vide, at
de kun får tre forsøg, især
ved det tredje forsøg. Og
den vil vi gerne undgå,
siger Helle Ejdrup
Bredkjær.
Der kommer nye kategorier
af patienter til som de
unge, der som barn fik
behandling for en kræftsygdom
og dermed er
blev ufrugtbare. Mange af
disse mænd og kvinder
har et stort ønske om at
være normale og raske
og kunne blive forældre.
For kvindernes vedkommende
arbejder man på
forsøgsstadiet med at
fryse deres æggestokke
ned. Indtil da kan vi kun
hjælpe dem med en
ægdonation. Også af den
grund bliver der brug for
flere æg. I dag er det kun
kvinder, som er i behandling
for barnløshed, som
kan donere æg. Men når
de gør det, mister de selv
æg.
Derfor kan vi godt forestille
os, at det også herhjemme
bliver muligt -
ligesom man i dag gør det
i Storbritannien - at modtage
æg fra en kendt
donor som fx fra en søster
eller en veninde.
Det er ligeledes sandsynligt,
at vi ligesom i det
øvrige Skandinavien snart
vil gå over til at lægge blot
ét befrugtet æg op, hvilket
også vil kræve, at vi giver
parrene flere forsøg.
Resultater
Selv om vi bruger de
nyeste teknikker på klinikken,
og selv om vi har lige
så gode resultater som på
andre offentlige klinikker,
så afslutter 33% af klinikkens
par behandlingen
uden at været blevet gravide.
Vi føler med disse
par, fordi vi ved, hvor stor
en sorg det er for dem. Af
disse 33% ved vi, at nogle
skipper barnløshedsbehandlingen,
andre forsøger
yderligere nogle gang
på privatklinik, og nogle
har stadig en mulighed for
at adoptere.
9

10
Tendensen vil sandsynligvis gå mod,
at parrene i fremtiden får flere behandlingsforsøg

Insemination
– betyder, at sæden indføres
i kvindens livmoder via
et rør, hvorefter befrugtningen
– muligvis – finder
sted på naturlig vis, således
at sæden selv finder
vej til ægget. Inden da er
sæden blevet centrifugeret,
så døde og dårlige
sædceller er blevet sorteret
fra.
Som regel kombineres
inseminationen med, at
kvinden har fået hormonbehandling,
for at sikre, at
hun har ægløsning, når
inseminationen foregår.
Hormonbehandlingen har
sjældent alvorlige bivirkninger,
men føles af
mange kvinder som ubehagelig.
Blandt kvinder,
som insemineres, er der
flere tvillinge- og ganske
få trillingegraviditeter. Man
kan også blive gravid
udenfor livmoderen, men
det sker sjældent.
Insemination kan bruges,
hvis man ikke kan finde
nogen forklaring på, at
parret er barnløst, når
manden har dårlig sædkvalitet
– det gælder ca.
1/3 - eller kvinden har uregelmæssig
ægløsning.
Den kan også være en
mulighed, hvis manden
har fået opbevaret sin
sæd i en sædbank, inden
han fik behandling mod en
kræftsygdom oftest i en
testikel. Kemoterapi vil
som regel ødelægge
sæden for altid. Ved hvert
behandlingsforsøg er der
15% chance for, at
kvinden bliver gravid,og
klinikken tilbyder normalt
tre forsøg. Godt 30% af
parrene opnår graviditet
på denne måde.
Donorinsemination
– betyder, at den sæd, som
anvendes, kommer fra en
anonym donor og herefter
er blevet frosset ned til
senere brug i optøet tilstand.
Metoden kan
bruges, hvis manden slet
ingen sædceller har, eller de
er ødelagt fx grundet sygdom.
I 1/3 af tilfældene er
der noget galt med mandens
frugtbarhed ved
uønsket barnløshed.
Mange mænd har svært
ved tanken om donorinsemination.
Men mange mænd ændrer
synspunkt, når de sammen
med partneren, der er blevet
hormonbehandlet med
de gener, dette kan medføre,
bliver skuffede over den
manglende graviditet.
Har kvinden normal ægløsning,
behøver hun ikke hormonbehandling.
Her er chancen for at blive
gravid næsten lige så stor,
som når raske par har samleje
på ægløsningstidspunktet.
Klinikken sikrer, at sæden
fra den anonyme donor er
fri for en række smitsomme
sygdomme.
Reagensglasmetoden
-kaldes også IVF. Den har
været grundstenen i
behandlingen af ufrivilligbarnløshed,
siden det
I ca. 1/3 af tilfældene
er der noget galt
med mandens
frugtbarhed og
her er donorinsemination
en mulighed
føste reagensglasbarn
blev født i 1978.
Ved denne metode får
kvinden hormoner, som
stimulerer hendes æggestokke
til at fremstille
mange æg.
Disse bliver så udtaget og
bliver befrugtet af mandens
sæd.
Herefter bliver flere af de
befrugtede æg indført i kvindens
livmoder.
På Fertilitetsklinikken opsætter
man i almindelighed
1 – 2 befrugtede æg.
Metoden kan bruges, fx hvis
kvindens æggeledere er
ødelagt af sygdom, hvilket
hos 30% er årsagen til barnløsheden.
Mikroinsemination
- er en variant af reagensglasmetoden.
Her føres
sædcellen direkte ind i
kvindens æg, fordi sædcellerne
er for svage til
selv at kunne trænge ind i
kvindens æg og befrugte
dette. Metoden kan bruges,
hvis manden har for
få sædceller og ved
manglende befrugtning
ved IVF.
Reagensglasmetode
med præimplantations
diagnostik
– betyder, at man her kan
undersøge de befrugtede
æg nogle dage efter
befrugtningen i laboratoriet
for at se, om de lider af
en arvelig sygdom som fx
cystisk fibrose. Kun fostre
uden den arvelige sygdom
bliver indsat i kvindens livmoder.
Der vil komme mere præimplantationsdiagnostik,
som der er en stigende
efterspørgsel på fra parrene,
når det drejer sig om
særlig alvorlige arvelige
sygdomme i én eller
begge familier.
Ægdonation
-betyder, at kvinden får et
æg fra en anden kvinde.
Dette befrugtes ligesom
ved reagensglasmetoden
af mandens sæd i laboratoriet
og indsættes herefter
i kvindens livmoder.
Endnu er det herhjemme
kun tilladt at give - og at
modtage - æg fra andre
kvinder, som er i behandling
for ufrivillig barnløshed.
Ægdonation er især
en behandling til unge
kvinder, hvor der er gode
resultater. Metoden kan
anvendes, hvis kvinden
ikke selv kan fremstille
æg, fordi hun har været
behandlet for en kræftsygdom,
som har ødelagt
hendes æggestokke.
11

12
Før fødslen
De fleste svangerskaber
er ukomplicerede, og fostrene
er både sunde og
raske. Som gravid har
man derfor som regel kun
grund til at glæde sig over
graviditeten og det kommende
barn. Graviditet er
ikke en sygdom, men en
naturlig tilstand. Det er
den holdning, som ligger
til grund for samarbejdet
med de kommende forældre.
Hvad vi især fokuserer
på, er sikkerhed for
mor og barn, tryghed –
og god kommunikation
mellem forældre og afdelingens
personale.
Ultralydsundersøgelse
Kun i ganske få tilfælde –
under to procent – er der
noget galt med fosteret.
Det kan en ultralydsundersøgelse
give et fingerpeg
om. På afdelingens
Ultralydsambulatorium
skanner vi årligt 5.000 gravide
og desuden 3.500
kvinder med gynæko-logiske
problemer.
Ultralydsundersøgelsen er
helt uden risiko for mor og
barn. Alle gravide i H:S
hospitalernes område tilbydes
en ultralydsscanning i
Ultralydsundersøgelsen er et spørgsmål om sikkerhed og
sundhed for moderen og barnet
18 - 20 uge, og kun under
én procent bruger ikke tilbuddet.
-Vi indkalder ikke
automatisk de gravide til
en ultralydsundersøgelse,
dels fordi vi mener, at det
er et tilbud, som de kommende
forældre sammen
skal tage stilling til.
Dels fordi vi mener, at hvis
man som kommende forældre
tager imod et tilbud
som ultralydscreening,
så skal man også vide,
at der i den forbindelse er
en risiko for, at vi finder
noget, som kan kræve
vanskelige beslutninger af
forældrene, siger over-
læge Ann Tabor.
Når vi modtager de
gravide på Ultralydsambulatoriet,
så kommer
de med glæde og forventning
- ofte sammen med
barnets far - til undersøgelsen,
hvor de kommende
forældre for første gang
med deres egne øjne kan
se deres kommende barn.
Da det ofte ikke er muligt at
se, om fosteret er en dreng
eller en pige, har vi valgt
ikke at undersøge barnets
køn.
For lægerne er formålet
med en ultralydsundersøgelse
et spørgsmål om

sikkerhed og sundhed for
moderen og barnet. Vi kan
som regel med undersøgelsen
beregne fødselstidspunktet,
undersøge for
tvillinger, konstatere hvordan
moderkagen er placeret
og undersøge, om fosteret
er normalt udviklet.
Ikke alle, men de fleste
alvorlige misdannelser kan
findes ved en ultralydsundersøgelse.
Ultralydsambulatoriet har
en meget rutineret stab,
som løbende videre- og
efteruddannes. Samtidig
er laboratoriet et uddannelsested
for sygepleje-,
jordemoder, lægestuderende
og praktiserende
speciallæger samt
Gynækologisk-Obstetrisk
afdelings øvrige læger.
Fostervands- og
moderkageprøve
Giver ultralydsundersøgelsen
mistanke om, at
der måske kan være
noget galt, vil den gravide
ofte også blive tilbudt
enten en fostervandsprøve
eller en moderkageprøve.
Her undersøger vi celler
fra fosteret, som vi
tager ud enten fra moderkagen
eller fra fostervandet.
Ved hjælp af disse
prøver kan man finde fostre
med såkaldte kromomsomsygdomme
eller
fostre med alvorlige misdannelser.
Vi kan tilbyde
familier med sjældne og
alvorlige arvelige sygdomme
en speciel undersøgelse
for, om det ventede
barn har arvet sygdommen.
Gravide over 35 år får
desuden tilbudt en fostervandsprøve
eller en
moderkageprøve, fordi
risikoen for at få et barn
med kromosomsygdom
øges med alderen. Ca.
40% ønsker ikke en test,
da de vil tage barnet, som
det nu kommer.
Forskellen mellem de to
prøver, er at moderkageprøven
kan udføres tidligere
i graviditeten end fostervandsundersøgelsen.
Til
gengæld giver den ikke
helt så mange oplysninger
om fosteret.
Risikoen for at kvinden
aborterer på grund af
disse undersøgelser er én
ud af hundrede.
Ny undersøgelse
på vej
På et tidspunkt vil den
nuværende udvælgelse til
fostervands-eller moder-
Vi fokuserer på sikkerhed og tryghed for mor og barn
kageprøve på basis af den
gravides alder sandsynligvis
blive erstattet af en
ultralydsundersøgelse af
fosterets nakkefold.
Et forskningsprojekt, hvor
sygeplejersker har scannet
folden i nakken hos
mere end 10.000 fostre
13

14
på Rigshospitalet, Frederiksberg
og Hvidovre
hospitaler for bl.a. Downs
syndrom også kaldet
mongolisme, peger mod,
at denne undersøgelse vil
være endnu sikrere end
den, man kan tilbyde i
dag. Nakkefolds-testen er
så pålidelig, at lægerne
kun i 2% af tilfældene har
måttet supplere med
endnu en undersøgelse af
fosteret, nemlig en fostervandsprøve.
Forældrenes valg
Årligt finder vi under 1%
med så alvorlige misdannelser,
at en abort kommer
på tale. Her kan vi
vejlede patienten om
muligheden for enten at
fortsætte graviditeten eller
få en provokeret abort.
I år 2000 fik kun godt 8%
af de gravide på Hvidovre
Hospital udført en moderkage-
eller fostervandsprøve
af deres foster.
Årsagerne hertil var især
mødrenes alder, risikoen
for arvelig sygdom og
angst for at fx kvindens
arbejdsmiljø kunne
have skadet fosteret.
Lykkeligvis var 98 % af
fostrene sunde og raske.
Kun i få tilfælde fik forældrene
at vide, at der var
noget galt, og her valgte
nogle forældrepar efter
grundig information og
adskillige samtaler abort,
fordi de ikke ville føde et
alvorligt sygt barn. Vi lægger
stor vægt på at rådgive
og støtte forældrene
bedst muligt, når de kommer
i den krise, det er at få
at vide, at der er noget
galt med fosteret.
Nogle kvinder ønsker en
prøve for en sikkerheds
skyld, selvom vi beregner,
at risikoen for, at de skal
føde et sygt barn er under
1%. Her gør vi os umage
med at fortælle moderen
eller forældrene, at risikoen
for, at de på grund af
testen aborterer, skal holdes
op mod den meget
lille risiko for, at de får et
sygt barn. Vi fortæller
også, at vi kun kan undersøge
fosteret for nogle få
alvorlige sygdomme og
misdannelser.
Sikkerhed
Alle undersøgelser på
Ultralydsambulatoriet er
lagt i helt faste rammer.
Det betyder, at vi er så
sikre som det er muligt på,
at resultaterne af undersøgelserne
er rigtige, ligesom
vi løbende holder
kontrol med kvaliteten af
undersøgelserne. Så når
forældre får at vide, at
noget er galt med fosteret,
vil én eller flere læger med
særlig viden inden for
dette område drøfte både
Alle gravide rygere vil få et tilbud om
rygeafvænning ved hjælp af rådgivning
kombineret med nikotinsubstitution i
form af fx nikotinplaster og nikotintygge-
gummi. I et projekt på afdelingen er det
lykkes ca. 17% at blive røgfri under gravi-
diteten. I dag ved vi med sikkerhed, at det
er skadeligt – i nogle tilfælde kan det
være livstruende - for et foster, at mode-
ren ryger. Rygeres børn er i gennemsnit
mindre ved fødslen, der er flere komplika-
tioner og børnene har en større risiko for
at få forkølelsessygdomme, astma og
allergi senere i livet end børn af ikke-ryge-
re. Det er vigtigt for det spæde barns triv-
sel, at det ikke er i et røgfyldt miljø.
Af samme grund er rygning ikke tilladt i
jordemodercentrene, på fødegangen og
på fødeklinikkerne. Udenfor barsel – og
svangreafdelingen findes der dog rygeop-
holdsrum.
ultralydsundersøgelsen
og de mulige senere
undersøgelser med dem.
Vi undersøger aborterede
fostre, både de som sker
uden at vi ved hvorfor, og
de som sker fordi fosteret
er sygt. Viden fra disse
undersøgelser kan vi bl.a.
bruge til måske at fortælle
forældrene om, hvad der
var galt og til at rådgive
dem ved en eventuelt
kommende graviditet.
Samtidig registrerer vi alle
oplysninger om graviditeter
uden for livmoderen og
fx problemer tidligt i graviditeten.
Alle disse informationer
indgår i den kvalitetssikring
og de forskningsprojekter,
som løbende foregår
på afdelingen.
Klinikken for
tidlige graviditetsproblemer
Den hedder på fagsprog
Imminensklinikken, som
har åbent nogle timer dagligt.
Her kan gravide, der
højst er fem måneder
henne henvises til, hvis de
har problemer i de første
måneder af graviditeten.
Man skal henvises af sin
egen læge, og man kan
derefter ofte blive undersøgt
og scannet her
samme dag. Der kommer
10- 12 patienter dagligt i
denne klinik, som regel
fordi de er bekymrede på
grund af blødninger.
Heldigvis er der sjældent
noget galt.
Der er dog flere graviditeter
uden for livmoderen
end tidligere. Årsagen hertil
er muligvis infektioner i
underlivet med clamydia,
mener lægerne.

Særlige muligheder
for gravide
Vi har flere konsultationer,
som henvender sig
til grupper af gravide
med særlige behov. Bl.a.
tilbyder vi konsultationer
til helt unge gravide,
kvinder som venter tvillinger
samt kvinder som
er psykisk syge eller
skrøbelige. Gravide med
et alkohol- eller medicin
misbrug kan blive fulgt i
Familieambulatoriet.
Nogle gravide har en sær-
lig risiko for at få komplikationer.
Det gælder bl.a. meget
overvægtige, som har en
risiko for at udvikle sukkersyge.
Der er derfor et særligt
tilbud til disse, hvor vi i
tæt samarbejde kan hjælpe
og støtte dem med
vægttab, kostvejledning
og lignende.
For kvinder, der tilhører
etniske minoriteter, kan
det være svært at være
tryg ved - og forstå at
bruge - de mange tilbud
før, under og efter fødslen
Vi har øget mulighederne for at faderen kan
deltage i barselsperioden
og den kultur, der er på en
dansk fødeafdeling- eller
klinik.
Som en særlig hjælp til
denne gruppe er der specielle
konsultationer, bl.a.
konsultation for kvinder,
som er omskåret samt
konsultationer med tolkebistand.
Samarbejde med de
gravides nærmiljø
Ca. 25.000 graviditetsundersøgelser
årligt
foregår i kvindernes nærmiljø.
Der er fire jordemodercentre,
nemlig to på
Amager, ét på Vesterbro
og ét på Hvidovre
Hospital. I jordemodercentret
Sundby Syd samarbejder
jordemødre og
sundhedsplejersker.
15

16
Fødslen
Videnskabelige beviser kombineret med sund fornuft
Graviditet, fødsel og tiden
efter fødslen er en
væsentlig del af den
enkelte families livshistorie.
Vi her på hospitalet er
”kun” brikker i denne historie,
hvor vi forhåbentlig
gennem vores arbejde
under graviditeten, fødslen
og i tiden herefter
bistår med det endelige
mål: Det at blive forældre.
Knap 4800 gravide kommer
til at føde hos os i år
2001, og de får hjælp
og omsorg af mere end
100 jordemødre og godt
20 sygehjælpere. Jordemødrene
er opdelt i mindre
grupper og arbejder
for en længere periode
enten på fødegangen, på
Afdelingens mål er er bl.a. at give
kvinderne de bedst mulige valgmuligheder
ved behandling og fødsel
en af de to klinikker eller
på svangreafdelingen.
Formålet hermed er især,
at de fødende og deres
pårørende møder så få
forskellige medarbejdere
som muligt. For jordemødrene
giver små enheder
bedre muligheder for, at
omsorgen og informationen
til den enkelte familie
kan skræddersys. – Vi
arbejder med det klare
mål, at kvinderne og deres
familier føler sig både
velkomne og respekteret
på afdelingen, og at de
får de bedst mulige
valgmuligheder, når det
angår behandling og fødsel.
Det er familiernes
fødsel – ikke vores. Men

det er vores opgave at
sikre familierne de bedst
mulige forhold omkring
fødslen, både hvad angår
sikkerhed, ro, information
og omsorg, siger chefjordemoder
Hanne Kjærgaard.
På afdelingen har vi af
mange årsager valgt at
øge mulighederne for, at
faderen kan deltage i både
graviditetsundersøgelser,
fødslen og i barsel-
Også tiden lige efer fødslen er en væsentlig del af den enkelte families livshistorie
perioden. Vi synes, at han
skal have mulighed for at
deltage i alt det, han har
lyst til som en naturlig del
af at få opbygget gode
rammer om familiedannelsen.
Vi ønsker at kunne sikre
den fødende, at jordemoren
er så meget tilstede
under fødslen, som moderen
ønsker.
På fødeklinikkerne stræber
vi efter, at det helst er
den samme jordemoder,
som hjælper kvinden både
under og efter fødslen.
Vi arbejder hele tiden hen
mod at tilpasse og udvikle
vores omsorg, behandling
og rådgivning, så den er i
overensstemmelse med
de nyeste videnskabelige
landvindinger.
Et eksempel herpå er, at
man i nogle år ikke mente,
det var nødvendigt at støtte
barnets hoved, når det
ved fødslen var på vej ud –
det skulle naturen nok
selv klare.
Videnskabelige undersøgelser
har senere vist, at
moderens mellemkød i
højere grad undgår at
revne, hvis vi støtter barnet
hoved, så det er nu
vores politik ved alle fødsler.
På samme baggrund ved
vi, at hvis jordemoderen
kan være hos den
17

18
fødende hele tiden, giver
det tryghed. Det betyder
færre kejsersnit, mindre
behov for medicinsk smertelindring
og mindre brug
af medicin, der skal fremme
veerne.
Vi har forladt "plejer" i
samtalerne med familierne.
Når kvinderne og
deres familier ønsker råd
eller vejledning, så taler vi
sammen om, hvad vi ved
er videnskabeligt dokumenteret.
Er vi inde på et område,
hvor et spørgsmål ikke er
videnskabeligt belyst, så
bruger vi vores erfaringer
og sund fornuft.
Hvor kan man føde?
Vi har fire forskellige tilbud
til fødende, nemlig:
• fødegangen og den
tilhørende barselsgang,
• de to fødeklinikker og
• hjemmefødsel.
Tendensen går mod, at
stadig flere kvinder vil
føde ambulant, så de kan
komme hurtigt hjem efter
fødslen.
Uanset hvor fødslen finder
sted, er vores mål at mor
og barn har en god og sikker
fødsel, hvor vi udelukkende
griber ind med den
hjælp, som er nødvendig.
Vi lægger også vægt på,
at moderen og faderen får
så meget tid som muligt
efter fødslen til uforstyrret
at nyde deres nye barn.
Vores mål er også, at familierne føler sig
både velkomne og respekterede på afdelingen

Fødeklinikkerne
Ambulant fødeklinik er det
nyeste skud på stammen i
Gynækologisk Obstetrisk
afdeling. Ambulant (som
betyder ”uden hospitalsindlæggelse”)fødeklinikken
blev taget i brug i
maj 2001 og er indtil videre
den eneste af sin art
herhjemme.
Ambulant-ideen er her
udvidet til at omfatte én
overnatning i modsætning
til den traditionelle definition
på ambulant fødsel,
hvor familien tager hjem
4-6 timer efter fødslen.
Den ambulante fødeklinik
tilbyder fødselshjælp til
kvinder, der har haft en
ukompliceret graviditet, og
hvor fødslen begynder til
den forventede tid og forløber
uden væsentlige
komplikationer.
Efter fødslen kan mor, far
og barn fortsat være sammen
i rolige omgivelser på
enestue i ca. ét døgn.
Familierne modtager vejledning
og rådgivning af
jordemødrene om fx
amning, pleje af det
spæde barn og andet
efter den enkelte families
behov.
Vi giver samme tilbud om,
at barnet kan blive undersøgt
af en børnelæge som
på den anden fødeklinik
og på barselsgangen.
Familien tilbydes et hjemmebesøg
af jordemoderen
nogle dage efter fødslen,
hvor familien kan få
yderlige råd og vejledning
og mulighed for at tale om
fødslen.
Vi lægger stor vægt på, at
familien oplever kontinuitet
i afdelingens tilbud.
Derfor tilstræber afdelingen,
at familien kender
den jordemoder, som
kommer på hjemmebesøg
fra graviditetsundersøgelserne
eller fra fødslen.
Efter udskrivelsen fra
den ambulante fødeklinik
kan familierne telefonisk
komme i kontakt med en
jordemoder fra denne klinik
døgnet rundt, hvis der
opstår tvivl eller spørgsmål
om fx amningen.
På vores anden fødeklinik,
der er fire år gammel,
varetager vi fødselshjælp
og barselpleje for 1200
familier om året. Denne
fødeklinik adskiller sig på
et enkelt område fra
Ambulant Fødeklinik ved
at tilbyde barselophold på
2- 4 dage efter fødslen.
Overskriften på arbejdet
på fødeklinikkerne er Ro
og Kontinuitet.
Roen opnås ved, at familierne
har mulighed for at
være sammen døgnet
rundt på en enestue og
her kan finde deres egen
rytme. Kontinuiteten forsøger
vi at sikre ved at familien
så vidt muligt bliver
passet af en kendt jordemoder.
Al vejledning og rådgivning
tager udgangspunkt i
den enkelte families
behov.
Fødegangen
Her føder 2800-3000
kvinder om året. De
kvinder, der føder på fødegangen,
er gravide med
normale graviditeter og
kvinder, der skal føde tvillinger,
kvinder, der skal
have udført kejsersnit og
de, der tidligere har haft
eller nu har komplicerede
graviditeter. På fødegangen
varetager vi samtidig
ca. 6000 ambulante besøg
om året. Her er medregnet
de gravide, der får fødslen
sat i gang, gravide, hvor vi
prøver at vende deres
barn og gravide, hvor
fødslen går i gang før
tiden. Den nye familie
opholder sig på fødegangen
2-3 timer efter fødslen.
Her bliver barnet undersøgt,
vejet og målt og
moderen observeret.
Mor, far og barn får en
stund alene, hvor bar-
Det er familiernes fødsel, men vi skal sikre
dem de bedst mulige forhold
net hjælpes til at sutte.
Familien bliver derefter
flyttet til vores barselafsnit.
Barselperioden
Det er perioden umiddelbart
efter fødslen, hvor
plejepersonale og jordemødre
støtter forældrene
på forskellige måder for at
give familien og den
nyfødte den bedst mulige
start på familiens ændrede
liv. Vi støtter fx aktivt
moderens valg af amning,
også hvis moderen ikke vil
amme. Men vi anbefaler,
at barnet ammes mindst
fire måneder. Samtidig
støtter vi faderen i at deltage
i plejen og omsorgen
af barnet under
opholdet hos os.
19

20
Smertelindring
Smerteoplevelse er personlig.
Det vil sige at veer
ikke opleves ens af alle.
Angst og nervøsitet kan
forstærke smerte, mens
information, beroligende
ord og trøst kan mindske
smerteoplevelsen. Derfor
gør vi os meget umage
med at være på fødestuen,
når kvinden har brug
for det. Smerte kan man
ikke bare måle sig til, der
er stor forskel på, hvordan
det enkelte menneske
udtrykker smerte. Det er
derfor vigtigt at den enkelte
fødende samarbejder
med jordemoderen, hvis
der er behov for og ønske
om smertelindring, og
således får den form for
smertelindring, hun har
brug for. På Hvidovre hospital
tilbydes flere meget
forskellige former for
smertelindring. Den mest
anvendte er badekarret,
hvor det varme vand og
den afslappelse, den
fødende her igennem får,
virker smertelindrende.
Andre smertelindringstilbud
er fx varme stykker
stof placeret på lænden,
rygbedøvelse og akupunktur.
Komplikationer
Nogle kvinder får komplikationer
under graviditeten.
- Vi lægger meget vægt på
at støtte disse kvinder i
det, der går godt på trods
af komplikationerne, siger
vicechefjordemoder Marianne
Falck Jørgensen.
Vi arbejder på, at kvinder
med komplikationer kan –
Stadig flere kvinder vil føde ambulant, så de kan
komme hurtigt hjem efter fødslen
som vi siger på vores fagsprog
- aflaste hjemme.
Det betyder, at de kan
tage den med ro hjemme i
stedet for at blive indlagt
hos os, ligesom jordemoderen
kan komme på
hjemmebesøg under graviditeten.
- Nogle kvinder føder på
fødegangen, fordi både de
og vi måske har mistanke
om, at der kan opstå komplikationer,
fordi barnet er
for lille eller måske sygt.
Ved sådanne risikofødsler
kan vi tage forskellige former
for elektronisk overvågning
i brug. Det er fx
vigtigt, at barnet ikke kommer
til at lide af iltmangel.
Det kan overvåges ved
hjælp af cardiotocografi –
CTG – som viser, hvordan
morens veer og barnets
hjerteslag er.
- CTG er kun en vejledende
undersøgelse. Inden
man måske beslutter, at et
kejsersnit er bedre og sikrere
for mor og barn, foretager
vi som regel andre
og supplerende undersøgelser,
siger hun.
I år 2000 fik godt 400
fødende kejsersnit i forbindelse
med fødslen, mens
knapt 200 fik et planlagt
kejsersnit, som altså var
aftalt på forhånd. 300 børn
blev født før 36. graviditetsuge,
- dvs. for tidligt -
35 havde misdannelser -
og knapt 100 blev overflyttet
til hospitalets afdeling
for de for tidligt fødte.
Disse tal nævner vi især
for at vise, at langt de fleste
af de godt 4800 fødsler,
som foregår her hos os, er
ganske normale fødsler
både for mor og barn.

Hormonbehandling i overgangsalderen
Der er i dag langt mere
åbenhed om overgangsalderen
end tidligere, ligesom
danske kvinder er
mere positive overfor
østrogentilskud end før.
Herhjemme kommer de
fleste kvinder i overgangsalderen,
når de er
omkring 50 år.
På det tidspunkt er de
fleste erhvervsaktive –
mange på toppen af deres
karriere - og gener fra
overgangsalderen kan
være en belastning både
på arbejdet og hjemme.
Hver 2. kvinde tager eller
Vores mål er at give hver enkelt patient den bedst mulige information om
fordele og ulemper ved hormonbehandling
har taget hormontilskud i
form af kvindelige kønshormoner
i forbindelse
med overgangsalderen.
Et af de hyppigste spørgsmål
fra vores patienter er,
om vi kan tilråde hormonbehandling
eller ej.
Der er mange vægtige
sundhedsmæssige argumenter
både for og imod
hormontilskud.
Ligesom der også er stærke
personlige holdninger
til, om man skal acceptere
overgangsalderen med
dens eventuelle hedestigninger
og svedeture som
en del af det at blive
ældre, eller om man skal
”behandle” denne fase af
livet.
På afdelingen har vi gennem
mange år forsket i
såvel korttids- som langtidvirkninger
af østrogentilskud.
Vores mål er at
give hver enkelt patient
den bedst mulige information
om fordele og ulemper
ved hormonbehandling,
så hun kan træffe det
bedste valg lige netop for
hende.
-Vi arbejder på at blive
bedre til at finde netop de
kvinder, som vil have særlig
gavn af østrogentilskud
i forbindelse med overgangsalderen,
således at
vi kan give dem et individuelt
valg, siger afdelingslæge
Anette Tønnes
Pedersen.
Der er både kortsigtede
og langsigtede formål
med behandlingen.
På kort sigt vil et tilskud
af østrogen dæmpe hedestigninger
og svedeture
hos ca. 1/3 af de kvinder,
som er voldsomt generet
heraf.
21

22
Knogleskørhed
Blandt de veldokumenterede
langsigtede virkninger
af østrogenbehandling er
den forebyggende effekt
på knogleskørhed, som
rammer ca. 40% af alle
kvinder.
Knogleskørhed rammer
hyppigere tynde, rygende
kvinder med stillesiddende
arbejde frem for de
mere velpolstrede kvinder,
hvis fedtvæv stadig udskiller
østrogen. Desuden
spiller arv en stor rolle for,
hvorvidt man vil udvikle
knogleskørhed – osteoporose
– med alderen.
Dertil kommer, at østrogen
tilsyneladende beskytter
mod hjertekarsygdomme,
specielt blodpropper i hjertet,
fordi åreforkalknings-
processen forsinkes.
Forskning her hos os har
påvist, at kvinder der har
taget østrogentilskud i forbindelse
med overgangsalderen
ikke har
nogen øget risiko for at
få blodpropper i hjernen
eller en hjerneblødning.
Østrogenbehandling giver
derimod en lidt øget risiko
for blodpropper i venerne i
benene, men det er i forvejen
en meget sjælden
sygdom.
Når vi rådgiver kvinderne
om for og imod hormonbehandling
i overgangsalderen,
orienterer vi dem
også om risikoen for brystkræft.
Her fastslår store befolkningsundersøgelser,
at tager man hormontilskud
i mindre end fem år,
Blødningsklinikken
Uregelmæssige blødninger eller blødningsforstyrrelser
rammer kvinder i alle aldre.
Nogle kan afhjælpes hos den praktiserende
læge. Men i mange tilfælde vælger
læger og speciallæger at henvise patienter
med blødningsforstyrrelser til den særlige
Blødningsklinik på afdelingen, bl.a. fordi
sådanne blødninger kan være tegn på en
kræftsygdom. - Vi har højst to - tre ugers
ventetid, siger overlæge Lisbeth Nilas. Vi
ser kvinder i alle aldre og lidt under halvdelen
bliver indlagt. Af disse bliver en del
opereret for eksempelvis muskelknuder
eller fibromer i livmoderen, eller får en
er der ikke en nævneværdig
øget risiko for brystkræft.
Men tager man dem i
længere tid, så stiger risikoen.
Det er vigtigt at gøre sig
klart, at langt de fleste
kvinder dør af en hjertekarsygdom
– og ikke af
brystkræft, selv om det er
det, som de fleste frygter
mest.
Nye teorier tyder i øvrigt
på, at østrogen måske kan
beskytte mod Alzheimers
demens, men det er
endnu på forskningsstadiet.
Det er en hypotese,
som ikke er bevist.
Det, vi som læger arbejder
med, er at blive bedre til
at finde de kvinder, som
især kan have gavn af østrogentilskud.
Her er der opstået nye
muligheder i og med at det
nu er muligt at se på fx
generne.
Et af hovedområderne
inden for vores forskning
er virkningen af østrogentilskud
på hjertet og på
blodkarrene. Vi forsker
både på grundforskningsniveau,
hvor vi ved
hjælp af dyreforsøg vurderer
virkningen af østrogen
på kredsløbet, og med
afprøvninger af ny medicin
hos de patienter, som
ønsker at deltage.
Desuden er vi med til at
analysere talmaterialer fra
store befolkningsundersøgelser,
hvor det især er
østrogens virkninger på
kredsløbssygdomme og
brystkræft, vi interesserer
os for.
udskrabning, ligesom vi tager os af endometriose.
De øvrige patienter kan vi ofte
hjælpe medicinsk, som fx når årsagen til
blødningsforstyrrelserne er, at de har for
meget hormon eksempelvis mælkehormonet
eller for lidt kønshormon i forbindelse
med overgangsalderen. Vi tager os derimod
ikke af blødningsforstyrrelser i forbindelse
med graviditetet - eller manglende
graviditet.
Her henviser vi patienterne til klinikken
for tidlige graviditetsproblemer
(Imminensklinikken), eller til Fertilitetsklinikken,
siger hun.

Urogynækologisk klinik
På afdelingen har vi et lille
team med fire læger, én
inkontinens-sygeplejerske
og én såkaldt uroterapeut.
De varetager sammen
udredningen og behandlingen
af kvinder, der har
problemer med ufrivillig
vandladning - inkontinens
- og/eller nedsynkning af
livmoderen, skeden, blæren
eller endetarmen.
Kvinder i alle aldre kan
blive henvist til klinikken af
deres egen praktiserende
læge, af en praktiserende
gynækolog eller via andre
afdelinger i H:S.
- Ved inkontinens - uafhængigt
af kvindens alder
- begynder vi behandlingen
med såkaldt minimal
care.
Det betyder, at kvinderne
får vejledning i at føre dagbog
over deres drikke- og
vandladningsvaner, og de
lærer at lave en såkaldt
blevejningstest, så vi får
et mål for, hvor slem
inkontinensen er, siger
afdelingslæge Marianne
Ottesen. Patienterne lærer
desuden drikke- og toiletvaner,
der måske kan
afhjælpe noget af problemet
og lærer, hvordan de
kan træne og tømme blæren
bedst muligt.
Desuden tilbyder vi lokal
hormonbehandling til ske-
den for at styrke slimhinderne.
Bækkenbundstræning er
meget vigtigt, så alle bliver
henvist til bækkenbundstræning
her på hospitalet
hos specialuddannede
fysioterapeuter, som klinikken
har et godt og tæt
samarbejde med.
De kvinder, der lider af
overvægt, tilbydes henvisning
til kost- og motionsvejledning
hos en diætist
på hospitalet.
Vi vejleder også i effektive
hjælpemidler og formidler
kontakt til patienternes
egen kommune, som skal
sørge for, at kvinderne får
hjælpemidlerne gratis.
Ca. 80% af kvinderne har
god effekt af minimal care.
De kvinder, der har
anstrengelses-inkontinens
-stress-inkontinens - tilbyder
vi en operation, hvis
ikke der er tilstrækkelig
effekt af minimal care.
Operationen foregår enten
gennem skeden, eller som
en åben operation.
90 - 95% har god gavn af
operation, siger hun.
Kvinder med trang-inkontinens
– urgeinkontinens -
tilbydes også minimal
care, men har også ofte
gavn af medicinsk be-
handling, hvorimod operation
ikke løser problemet.
Det er sjældent, man på
klinikken ikke kan hjælpe
patienterne. Men ofte må
man prøve sig lidt frem, før
man fx finder det bedst
egnede hjælpemiddel til
den enkelte patient.
Også ved nedsynkning
af livmoderen kommer
mange af principperne
fra minimal care i brug -
bl.a. hormonbehandling,
bækkenbundstræning og
råd om toiletvaner.
Hvis nedsynkningen er af
en vis grad - eksempelvis
at der er noget, der glider
udenfor skeden - tilbydes
operation, som næsten
altid forgår gennem skeden,
selv hvis livmoderen
skal fjernes.
Hvis kvinden enten ikke
ønsker operation, eller vi
ikke kan tilbyde operation
grundet patientens sygdom
eller alder, tilbydes
Alle patienter deltager i bækkenbundstræning
hos specialuddannede fysioterapeuter
behandling med en skedering
eller et pessar.
Dette hjælpemiddel skal
så skiftes ca. hvert halve
år hos den praktiserende
læge eller gynækolog.
23

24
Nøgletal for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Forbrug 2000
• Lønforbrug: 99.450.000 kr
• Varekøb: 10.170.000 kr
• Forskningsmidler ca. 4.000.000 kr
Svangreprofylakse 2000
Samlet antal svangerskabskonsultationer hos læge 4122
Samlet antal svangerskabskonsultationer hos jordemoder, fremmødte 27672
Ambulante undersøgelser, observationer og behandlinger på fødegangen og sv. afd. 8793
Deltagere i “åbent hus" arrangementer (forældreaftener, rundvisninger på
fødedegangen og tvillinegetræf) 6261
Antal føddselsforberedelseshold (inkl. gruppekonsultation) 300
Hjemmebesøg ved jordemoder, før og efter fødsel 305
Fødsler 2000
Fødsler i alt 4271
heraf ambulante 108
hjemmefødsler 60
Sugekopsforløsninger 10,7%
Kejsersnitsforløsninger 16,5%
Børnene 2000
Tvillinger 75
Børn overflyttets til børneafdelingen 7,9%
Nøgletal Afdeling 410 og 422 2000
Afdeling Antal senge
410 31
422 10
Nøgletal Afdeling 420/2000
Antal senge 37
Stationære 15
Ambulante + Femdøgn 10 + 11
Akutte 1
Planlagte indlagte i 2000 1264
Akut indlagte 2858
Akutte henvendelser 3086

Nøgletal for 752/2000
Abdominale operationer 340
Sectio 640
Laparoskopiske operationer 671
Hysteroskopiske operationer 24
Vaginale operationer 146
Andre indgreb 668
Operationer 2489
Patientkontakter i Gyn. Amb. 2000
Gynækologisk speciale 11323
Obstetrisk speciale 4122
I alt 15445
Små operationer 1850
Hysteroskopier 186
Endometrieresektioner/fibrom-polypfj. 35/87
Antal ultralydsundersøgelser inddelt efter undersøgelsestype 2000
Gynækologisk skanning
Obstetrisk skanning:
3787
Gennemskanning i 18. uge 4584
Andre 4582
Amniocentese 169
Totale antal undersøgelser 12914
Screening i 18. graviditetsuge
Abnorme ultralydsfund: 69
Abortus provocatus pga. fund ved ultralydsscreening: 12
Overflyttelse til center m. børnekirurgisk ekspertise: 4
Flerfoldsgraviditeter: 81
Nøgletal Fertilitetsklinikken
Antal inseminationer ca. 300 årlig
Antal gravide (IUI-homolog) 15%
Antal gravide (IUI-donor ca. 10-15 årligt)
Reagensglasbefrugtning – forventet:
35%
IVF (reagensglasbefrugtning) klinisk gravide ca. 25%
ICSI (mikroinsemination) klinisk gravide ca. 30%
Implantationsrate 20-25%
25

26
GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING HVIDOVRE HOSPITAL
DISPUTATSER:
Jørgen Chr. Jørgensen: Neuropeptide Y in mammalian genital tract:
Localization and biological action. 1994
Jens Lyndrup: Induction of labour by PGE2 and other local methods:
Physiology, methods and guidelines for patient selection. 1995
Henrik Chr. Juul Nyholm: Estrogen and progesterone receptors in
endometrial cancer. 1995
Øjvind Lidegaard: Oral contraceptives and cerebral thromboembolism
and epidemiological approach. 1996
PH.D.:
Birgit Steenstrup: PACAP i kvindelige genitalier: Forekomst og funktion.
Københavns Universitet 1996
Inge Thomsen Bernstein: Muscle thickness in healthy and urinary
incontinent women measured by perineal ultrasonography with
reference to the effect of pelvic floor training.
Københavns Universitet 1996
Anette Tønnes Pedersen: Hormone replacement therapy and risk of
stroke. Københavns Universitet 1997
Ivan Abel: Elektrostimulation og lokal østrogen terapi til behandling
af urininkontinens hos postmenopausale kvinder.
Københavns Universitet 1997
Jan Stener Jørgensen: Fetal pulse oxymetri – a methodological study.
Københavns Universitet 1997
Monica Topp: Preterm birth and cerebral palsy.
Københavns Universitet 1997
Pia Sander: Evaluering af Inkontinensklinikken.
Københavns Universitet 1997
Helle Clausen: The Fetal-Placental Unit in Heavy Smokers:
Morphology and function. Københavns Universitet 1999
Torur Dalsgaard: Østrogens kardiovaskulære protektive virkning:
Effekt af kønssteroider på funktion af blodkar i hjerte og hjerne hos
normale og atherosklerotiske hunkaniner.
Københavns Universitet 2001
PUBLIKATIONER 2000
Clausen HV, Gundersen HJG, Larsen LG. Stereological estimation of tubular
length from thin vertical sections. Image Anal Stereol 2000;19:205-8.
Degn-Pedersen B (medforfatter). Klinisk sygepleje. Lærebog 2000.
Akademisk Forlag.
Gosden C, Tabor A, Grant A, Leck I, Wald N. Amniocentesis and chorionic
villus sampling. Tabor A. In Antenatal and Neonatal Screening. Eds. Wald N,
Leck I. Oxford University Press. 470-517.
Helweg-Larsen K, Pedersen BL, Pedersen AT (red). Kvinde – køn, krop og
kultur. Gyldendal oktober 2000.
Jacobsen R, Bostofte E, Engholm G, Hansen J, Olsen J, Skakkebæk NE,
Møller H. Risk of testicular cancer in men with abnormal semen characteristics:
cohort study. Br Med J 200;321:789-93.
Kampmann I (medforfatter). Klinisk sygepleje. Lærebog 2000.
Akademisk Forlag.
Løkkegaard E, Ottesen B. Hormoner og iskæmisk hjertesygdom.
Teori & terapi 2000;3:8-11.
Morten Beck Sørensen: Kardiovaskulære effekter af postmenopausal
hormonsubstitution: Klinisk undersøgelse af kredsløbet hos raske
kvinder og kvinder med iskæmisk hjertesygdom.
Københavns Universitet 2001
IGANGVÆRENDE STUDIER:
Niels Kryger Baggesen: Prognostiske faktorer ved cancer cervicis
uteri. Godkendt til forsvar 2001
Susanne Hemmer Knudsen: Forebyggelse af alkoholbetingede skader
hos børn: Tidlig opsporing, diagnose og behandling. Start 1992
Helga Gimbel: Total versus supravaginal hysterektomi. Start 1996
Hanne Heegaard: Projekt røgfri nyfødt. Start 1996
Charlotte Møller: Klassisk abdominal hysterektomi versus laparoskopisk
assisteret hysterektomi. Start 1998
Helga Gimbel: Total versus supravaginal hysterektomi. Start 1996
Ellen Løkkegaard: The Danish nurse kohorte study. A five-year
follow-up. A cardiovascular risk benefit analysis. Start 1999
Claus Otto Lund: Østrogens kardiovaskulære protektive virkning:
Effekt på cerebrale og koronare resistenskar fra raske og aterosklerotiske
kaniner. Start 1999
Christina Rørbye: Medicinsk versus kirurgisk abort – en delvis
randomiseret undersøgelse 2000
Claudia Stahlberg: Cancer and exogenous sex hormones. Breast
cancer, endometrial cancer and colorectal cancer: A prospektive
analysis of the influence of exogenous sex hormones and life style
related factors. Start 2000
Signe Perlman: Study of the binding of follicle-stimulating hormone
to its receptor. Start 2000
Karen Wøjdemann: Tidlig ultralyd af graviditeter i H:S. Start 1998
Christina Rørbye: Medicinsk versus kirurgisk abort. Start 2000
Birgitte Degn Pedersen: Evaluering af forløbet efter fødsel ved kejsersnit.
MPH-uddannelsen. Start 2000
Gitte Leth Møller: Behandling af gravide med alkohol overforbrug og
deres børn i alderen 0-6 år. Start 2001
Olsen S, Secher NJ, Tabor A, Weber T, Walker JJ, Glud C. Randomised
clinical trials of fish oil supplementation in high risk pregnancies. Br J Obstet
Gynaecol 2000;107:382-95.
Ottesen B, Skajaa K. Bækkenløsning – er der er en løsning?
Ugeskr Læg 2000;162:4782.
Ottesen B. Blødning i den tidlige graviditet. Lærebog i Gynækologi 2000.
Munksgaards Forlag.
Ottesen B. Hormonbehandling og brystkræft. KræftNyt september 2000:8.
Ottesen B, Andersen AN. Human forplantning.
Ugeskr Læg 2000;162(1):34-35.
Pedersen BL, Højgaard L. Vi bør reducere svigtene og øge sikkerheden i
sundhedsvæsnet. Ugeskr Læg 162(19):2723-7.
Parslov M, Lidegaard O, Lintorp S, Pedersen BL, Jonsson L, Eriksen PS,
Ottesen B. Risk factors among young women with endometrial cancer. A
Danish case control study. Am J Obstet Gynecol. 2000 Jan;182:23-9.
Rask T, Brostrøm S, Møller LA, Sørensen JL. Akutte henvendelser på en
gynækologisk afdeling – behandlingsbehov og undersøgelsesstrategi.
Ugeskr Læg 2000 162:4268-71.

Rasmussen O, Pedersen BL, Wilken-Jensen C, Vejerslev L. Stratified rates of
caesarean sections and spontaneous vaginal deliveries – Data from five
labour wards in Denmark – 1996. Acta Obstet et Gynecol Scand
2000;79(3):227-31.
Rørbye C, Nilas L. Clostridium sordellii associated toxic shock syndrome – a
fatal postpartum case report. Acta Scandinav Obstet Gynecol 2000;79:
1134-5.
Sander P, Mouritsen L, Andersen JT, Fischer-Rasmussen W. Evaluation of a
simple, non-surgical concept for management of urinary incontinence (minimal
care) in an open-access, interdisciplinary incontinence clinic. Neurourol
Urodynam 2000;18:9-17.
Schiøler T, Pedersen BL, Mogensen TS, Frølich A. Utilsigtede hændelser på
sygehuse. Ugeskr Læg 2000;162(19):2719-22.
Skajaa K, Ottesen B, Krebs L. Forløsning ved underkropspræsentation –
kejsersnit eller vaginalt? Ugeskr Læg 2000;162:173-4.
Sørensen MB, Pedersen BL, Nyrnberg L. Differences between users and
non-users of emergency contraception after a recognised unprotected intercourse.
Contraception 2000;62(1):1-3.
Sørensen MB, Rasmussen V, Jensen G, Ottesen B. Temporal changes in
clinic and ambulatory blood pressure during cyclic postmenopausal hormone
replacement therapy. J Hypertens 2000;18:1387-91.
Tabor A. Kræft i æggestokkene. Kræftens Bekæmpelse.
http:/www.cancer.dk/fakta/om_kraeftsygdomme/aeggestok/aeggestok.htm,
marts 2000.
Wilken-Jensen C, Pedersen BL (red). Præventionsguide. Gyldendal oktober
2000.
ABSTRACTS, FOREDRAG OG POSTERE 2000
Dalsgaard T, Mortensen A, Larsen JJ, Ottesen B. Long-term Estradiol treatment
improves Vasoactive Intestinal Polypeptidemediated vasodilatation in
atheroschlerotic coronary Watanabe-rabbit arteries. NFOG Congress juni
2000, Oslo.
Dalsgaard T, Mortensen A, Larsen JJ, Ottesen B: Long-term Estradiol treatment
changes the potassiuminduced contraction in atherosclerotic coronary
Watanabe-rabbit arteries. 5th European Congress on Menopause. Maturitas,
June 2000;35/suppl 1:56.
Dalsgaard T, Mortensen A, Larsen JJ, Ottesen B: Phytoestrogens in standard
soybean rabbit-chow significantly change the vascular function in atherosclerotic
cerbral Watanabe-rabbit arteries. 5th European Congress on
Menopause. Maturitas, June 2000;35/suppl 1:23.
Dalsgaard T, Mortensen A, Larsen JJ, Ottesen B. Long-term Estradiol treatment
decreases the Endothelin induced contraction in atheroschlerotic cerebral
Watanabe-rabbit arteries. September 2000, Washington. 16th FIGO
World Congress of Gynecology and Obstetrics.
Degn-Pedersen B, Bonfils H. Does women with newborns feel ready to take
responsibility for themselves and their babies when discharged from the
maternity ward? 3rd International conference of the global network of WHO
collaborating centres for nursing & midwifery 2000. Manchester, England 24-
28.07.2000.
Degn-Pedersen B, Bonfils H, Codam M. Improving the quality of nursing care
for breastfeeding women hospitalised at the maternity ward. 3rd International
conference of the global network of WHO collaborating centres for nursing &
midwifery 2000. Manchester, England 24-28.07.2000.
Gimbel H, Zobbe V, Andersen B, Filtenborg T, Jacobsen K, Sørensen C,
Toftager-Larsen K, Madsen EM, Møller N, Sidenius K, Rosgaatrd A, Vejtorp
M, Clausen H, Ottesen B, Tabor A. Ransdomised trial of total versus subtotal
hysterectomy: Postoperative complications. 16th FIGO World Congress
of Gynecology and Obstetrics, Washington, USA, September 2000.
Hviid T, Sørensen S, Møller C, Morling N. Characterization of a non-synonymous
and non-conservative polymorphism in exon 4 (á 3 domain) of HLA-G.
Kongres vedr. “Non-klassiske HLA-vævstyper”, Frankrig, 2000.
Løkkegaard EL, Pedersen AT, Laursen P, Loft IP, Larsen S, Jørgensen T. The
influence of hormone replacement therapy on the age-related change in cognitive
performance. 16th FIGO World Congress of Gynecology and
Obstetrics, Washington, USA, September 2000.
Møller C, Kehlet H, Friland SG, Schouenborg LO, Lund C, Ottesen B. Fast
track hysterectomy. NFOG Congress 2000.
Moeller C, Ottesen M, Kehlet H, Ottesen B. Postoperative recommendations
following hysterectomy. 16th FIGO World Congress of Gynecology and
Obstetrics, Washington, USA, September 2000.
Moeller C, Kehlet H, Schouenborg LO, Ottesen B, Friland SG, Lund C, Fast
track hysterectomy. 16th FIGO World Congress of Gynecology and
Obstetrics, Washington, USA, September 2000.
Ottesen B. Særligt om østrogensubstitution som forebyggelse. Astra Zeneca
årsmøde 28-29.01.00. Kolding.
Ottesen M, Sørensen M, Smidt-Jensen S, Kehlet H, Ottesen B. Fast track
vaginal pelvic floor surgery and short convalescence. NFOG Congress 2000.
Pedersen NG, Pedersen S, Dalsgaard T, Nilas L, Ottesen B. Endothelin –1
induced vasoconstriction variates with the progestogen used for pretreatment.
FIGO World Congress 2000, Washington, USA.
Pedersen S, Pedersen NG, Dalsgaard T, Nilas L, Ottesen B. Long-term
treatment with the progestogens medroxyprogesterone acetate (MPA) and
norethisterone acetate (NETA) displays different vascular effect. FIGO World
Congress 2000, Washington, USA.
Sørensen JL, Nilas L. Problembasret læring på medicinstudiet – erfaringer
fra en gynækologisk-obstetrisk afdeling. Dansk Selskab for Medicinsk
Uddannelse. 3 november 2000.
Sørensen MB, Collins P, Kubba A, Ottesen B, Pennell D: Measurement of
endothelial function in long term users of the contraceptive injection
(Depoprovera). FIGO World Congress 2000, Washington, USA.
Sørensen MB, Ong P, Hayward CS, Webb C, Gatehouse P, Collins P, Pennell
D: Measurement of Endothelium-dependent and Endothelium-independent
Vascular Function by Cardiovascular Magnetic Resonance. The Physiological
Society Biannual Meeting. J Physiol 2000 (suppl).
Wøjdemann K, Shalmi A-C, Sundberg K, Larsen S O, Tabor A, Christiansen
M. The Copenhagen first trimester study. Preliminary results from the
prospective screening for chromosomal abnormalities using combined
nuchal translucency and biochemical markers in 3000 unselected pregnancies.
XVI International Congress The Fetus as a Patient, Rome, Italy, April 1-
5, 2000.
PUBLIKATIONER 1999
Andreasen KR, Tabor A, Weber T, Klippel-Trenauny-Weber syndrome inpregnancy
and at delivery. J Obstet Gynecol 1999;19:78-9.
Byrjalsen I, Larsen PM, Fey SJ, Nilas L, Christiansen C. Two-dimensional gel
analysis of human endometrial proteins: characterization of proteins with
increased expression in hyperplasia and adenocarcinoma. Mol Hum Reprod,
1999, 5(8):748-56.
Callesen T, Schouenborg L, Nielsen D, Guldager H, Kehlet H. Combined
epidural-spinal opioid free anaesthesia for hysterectomy. British Journal of
Anaesthesia 1999;82(6):881-5.
Callesen T, Hjort, Mogensen T, Schouenborg L, Nielsen D, Reventlid H,
Kehlet H. Combined field block and i.p. instillation of ropivacaine for pain
management after laparoscopic sterilization. British Journal of Anaesthesia
1999;82(4):586-90.
Callesen T, Schouenborg L, Nielsen D, Guldager H, Kehlet H. Combined
epidural-spinal opioid-free anaesthesia and analgesia for hysterectomy.
Br J Anaesth. 1999 Jun;82(6):881-5.
Clausen HV, Jørgensen JC, Ottesen B. Stem villous arteries from the placenta
of heavy smokers: functional and mechanical properties. Am J Obstet
Gynecol 1999;180:476-82.
Engelholm SA, Ottesen B. Dødeligheden ved cervixcancer kan halveres.
Ugeskr Læg 1999;161(33):4647.
Hviid TVF, Sørensen S, Moning N. Detection of fetal-specific DNA after
enrichment for trophoblasts using the monoclonal antibody LK26 in model
systems but failure to demonstrate fetal DNA in maternal peripheral blood.
Prenat. Diagn. 1999;19:271-8.
27

28
Høidrup S, Grønbæk M, Pedersen AT, Lauritzen JB, Gottschau A, Schroll M.
Hormone Replacement Therapy and Hip Fracture Risk: Effect Modification by
Tobacco Smoking, Alcohol Intake, Physical Activity, and Body Mass Index.
Am J Epidem 1999;150(10):1085-93.
Møller C, Kehlet H, Ottesen B. Hospitalisering og rekonvalescens efter hysterektomi
- åben eller laparoskopisk operation? Ugeskr Læg 1999;161:
Munk L. Spontan abort og information. Sygeplejersken 1999;30:45-7.
Norrild B, Ottesen BS. Better screening of cervix cancer. Ugeskr Læg
1999 Jan 18;161(3):271.
Ong J, Sorensen MB, Hayward CS, Webb CM, Collins P. Hormone replacement
therapy for secondary prevention of coronary heart disease. JAMA.
1999 Mar 3;281(9):794-5; discussion 796-7.
Ottesen B. Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik i H:S.
Erfaringer fra de første to års arbejde. Lægen april 1999:14-7.
Ottesen B. Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik i H:S.
DSOG december 1999:11-3.
Ottesen B. Gryden er i kog. Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og
Obstetrik i H:S gør status efter to års virke. NYH:S juni 1999:19.
Ottesen B. Medicinsk abort. Ugeskr Læg 1999;161(22):3263.
Ottesen BS, Norrild B. International research: a comment. Ugeskr Læg
1999 Mar 8;161(10):1431.
Pilsgaard K, Mouritsen L. Follow-up after repair of vaginal vault prolapose
with abdominal colposacropexy. Acta Obstet Gynecol Scand. 1999
Jan;78(1):66-70.
Sørensen MB, Ong P, Hayward CS, Webb C, Gatehouse P, Collins P, Pennell
D: Brachial Artery Reactivity by Cardiovascular Magnetic Resonance. SCMR
2000. J Cardiovasc Mag Res 1999;1(4): 382-3.
Sorensen MB, Skouby SO, Ottesen BS. Post-menopausal hormone substitution
and ischemic heart disease. Ugeskr Læg 1999 Feb 1;161(5):607-8.
Sørensen MB, Pedersen BL. Fortrydelsespillen – tid til at skifte til ren gestagen?
Ugeskr Læg 1999;161(48):6652-4.
Vejerslev LO, Schouenborg L, Sørensen F, Nielsen D, Sørensen SS, Juhl
BR, Rygaard C, Junge J. Loop diathermy or laser excisional conization for
cervical intraepithelial neoplasia. Acta Obstet Gynecol Scand 1999;78:900-
905.
Weber T. Vertical transmission of genital herpes to the neonate – Caesarean
section during recurrent genital herpes? Herpes 1999;6(3):83.
PUBLIKATIONER 1998
Andersen LF, Meinert L, Rygaard C, Junge J, Prentø P, Ottesen BS.
Thermal Balloon Endometrial Ablation: Safety Aspects Evaluated by Serosal
Temperature, Light Microscopy and Electron Microscopy. Eur J Obstet
Gynecol Reprod Biol 1998;79(1):63-8.
Andersson K, Pedersen AT, Mattsson L-Å, Milsom I. Swedish gynecologists’
and general practitioners’ views on the climateric period: Knowledge,
Attitudes and management strategies. Acta Obstet Gynecol Scand
1998;77:909-16.
Clausen, HV, Larsen LG, Gundersen HJG. Simple and efficient
stereological quantitation of some placental structures. Trophoblast Research
1998; 12:41-56.
Degn-Pedersen B. Raske borgere som kontrolgruppe i sygepleje-forskningsprojekt.
NyhedsBrevet 1998;3:14-5.
Hviid TVF, Møller C, Sørensen S, Morling N. Co-dominant Expression of the
HLA-G. Gene and Various Forms of Alternatively Spliced HLA-G mRNA in
Human First Trimester Trophoblast. Human Immunology 1998; 59:87-98.
Langhoff-Roos J, Larsen S, Basys V, Lindmark G, Badokynote M. Potentially
avoidable perinatal deaths in Denmark, Sweden and Lithuania as classified
by the Nordic-Baltic classification. Br J Obstet Gynaecol 1998;105:1189-94.
Nilas L. Hormonbehandling i klimakteriet - effekten af langtidsbehandling.
Månedsskr Prakt Lægegern 1998;76:1467-77.
Norrild B, Ottesen B. Bedre screening for livmoderhalskræft. Ugesk Læg
1998;161(13):271.
Olofsson M. Prænatalt omsorgssvigt. Ugeskr Læg 1998;160(19):2906-9.
PUBLIKATIONER 1997
Abel I. Elektrostimulation til behandling af urininkontinens. Kontinens NYT.
Maj 1997:12-3.
Borch-Christensen H, Langhoff-Roos J, Larsen S, Lindberg B, Wennergren
M. The Nordic/Baltic perinatal death classification. Acta Obstet Gynecol
Scand Suppl 1997;164:40-2.
Bredkjær H, Palle H, Ekblad E, Fahrenkrug J, Ottesen B. PreproVIP-derived
peptides inthe human female genital tract: expression and biological function.
Neuropetides 1997; 31(3):209-15.
Fonnest G, Fonnest IDLF, Weber T. Neonatal herpes in Denmark 1977-1991.
Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76:355-8.
Krebs L, Nilas L, Langhoff-Roos J, Pedersen BL. Forløsning ved underkropspræsentation.
Selektion ved røntgenologisk bækkenmåling. Ugeskr Læg
1997;18:2697-2701.
Langhoff-Roos J, Lindmark G. Obstetric interventions and perinatal
asphyxia in growth retarded term infants. Acta Obstet Gynecol Scand Suppl
1997;165:39-43.
Langhoff-Roos J, Larsen S, Borch-Christensen H, Lindberg B, Wennergren
M. Potentielt undgåelige perinatale dødsfald i Danmark og Sverige 1991.
Ugeskr læg 1997; 159(36): 5378-82.
Loft A, Lidegaard Ø, Tabor A. Incidence of ovarian cancer after
hysterectomy - a nationwide controlled follow-up. Br J Obstet Gynacol
1997;104:1296-1301.
Møiniche S, Dahl JB, Erichsen CJ, Jensen LM, Kehlet H. Time course of
subjective pain ratings, and wound and leg tenderness after hysterectomy.
Acta Anaest Scand 1997;41:785-9.
Møller LK. En gynækolog-obstetriker på Internettet. Ugeskr Læg
1997;159:1365.
Nyholm HC, Christensen IJ, Nielsen AL. The prognostic significance of preogesterone
receptor level in endometrial cancer. Ugeskr Læg
1997;159(5):601-4.
Ottesen B. Women at cardiac risk: Is HRT the route to maintaining cardiovascular
health? Int. J Gynecol Obstet 1997;59:19-27.
Pedersen AT, Lidegaard Ø, Kreiner S, Ottesen B. Hormone replacement
therapy and risk of non-fatal stroke. Lancet 1997; 350:1277-83.
Tabor A, Hornnes PJ, Ottesen BS. UL-skanning for ovarian cancer.
Ugeskr Læg 1997;159:1461-3.
Thomsen B, Clausen HV, Larsen LG, Nürnberg L, Ottesen B, Thomsen HK.
Patterns in Expression of Insulin-like Growth factor-II and of Proliferative
Activity in the Normal Human First and Third Trimester Placenta
Demonstrated by Non-isotopic In Situ Hybridization and
Immunohistochemical Staining for MIB-1. Placenta 1997;18:145-54.
Topp M, Langhoff-Roos J, Uldall P. Preterm birth and cerebral palsy.
Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76:843-8.
Topp M, Langhoff-Roos J, Uldall P. Trend in cerebral palsy birth prevalence
in eastern Denmark: birth-year period 1979-86. Paediatric and Perinatal
Epidemiolgy 1997;11:451-60.
Topp M, Langhoff-Roos J, Uldall P. Validation of a Cerebral Palsy
Register. J Clin Epidemiol 1997;50(9):1917-23.
Weber T, Nielsen HK, Ottesen B, Nielsen NC. Fødeklinik og specialafdeling.
Ugeskr Læg. 1997; 159(4):6052-3.
Westergaard HB, Langhoff-Roos J, Larsen S, Borch-Christensen H,
Lindmark G. Intrapartum death in Denmark and Sweden in 1991. A perinatal
audit. Acta Obstet Gynecol Scand Suppl 1997;167:2.

PUBLIKATIONER 1996
Bergmanns MGM, van Geijn HP, Hasaart THM, Weber T, Nickelsen C. Fetal
and maternal transcutaneous pCO2 levels during labor and the influence of
epidural analgesia. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol, 1996;67:127-32.
Bernstein I, Sejr T, Abel I, Andersen JT, Fischer-Rasmussen W, Klarskov P,
Lose G, Madsen H, Mortensen S, Tetzschner, Walter S. Assessment og lower
urinary tract symptoms in women by a self-administered questionnaire: Testretest
reliability. Int Urogynecol J 1996;7:37-47.
Fischer-Rasmussen W. Behandling af urininkontinens hos kvinder: Operative
metoder. I: Coloplast Inkontinens Symposium 15.16. november 1996, 23-6.
Fischer-Rasmussen W, Geirsson RT. The scientific reviewers. Acta Obstet
Gynecol Scand 1996; 75:693-4.
Fischer-Rasmussen W. Prenatal diagnosis of malformations in women with
epilepsy. In: Tomson T, Gram L, Sillanp M, Johannesen SI (eds.) Epilepsy
pregnancy and genetic aspects. Hampshire:Wrighton Biomedical Publishing
Ltd. 1996.
Hansen A, Jensen DV, Larsen EC, Wilken-Jensen C, Petersen LK. Relaxin is
not related to symptom-giving pelvic girdle relaxation in pregnant women.
Acta Obstet et Gynecol Scand, 1995;75:245-249.
Jensen LM, Aabech J, Lundvall F, Iversen H-G. Female urethral diverticulum.
Acta Obstet Gynecol Scand 1996;75:748-752.
Krebs L, Langhoff-Roos J, Weber T. Lokale retningslinjer for forløsning ved
underkropspræsentation til termin. Ugeskr Læg 1996;158(45):6452-5.
Krebs L, Langhoff-Roos J, Weber T. Forløsning af underkropspræsentation til
termin. Ugeskr Læg 1996;158(45):6448-51.
Langhoff-Roos J, Agger AO, Lyndrup J, Wilken-Jensen C, Kure L.
Fødselsstatistik for "standardpopulationer" - et grundlag for obstetrisk kvalitetsudvikling.
Ugeskr Læg 1996;158/31:4385-9.
Lidegaard Ø, Tabor A, Weber T, Loft A, Langhoff-Roos J, Thomsen SG.
Skriftlig patientinformation. Ugeskr Læg 1996;158(18):2578-82.
Ottesen B, Pedersen AT. Physiologic effects of ovarian hormones: Clinical
aspects and compliance. Eur Heart J, 1996;17 (suppl D):20-26.
Ottesen B. Fjerne livmoderen - hvorfor, hvordan, hvad ellers?
Medicinsk Årbog 1996.
Ottesen B, Schouenborg L. Gynækologisk kikkertkirurgi - en revolution af
specialet? Månedsskr Prakt Lægegern 1966;74:1099-1110.
Parslov M, Lidegaard Ø. Endometriecancers ætiologi.
Ugeskr Læg 1996;158(32):4500-4.
Pedersen AT, Ottesen B. Risiko for venøs tromboembolisk sygdom ved
postmenopausal hormonbehandling. Ugeskr Læg 1996;158(48):6923.
Poulsen HK, Jacobsen M, Bertelsen K, Andersen JE, Ahrons S, Bock J,
Bostofte E, Engelholm SA, Hølund B, Jakobsen A, Kjær H, Nyland M,
Pedersen PH, Strøyer I, from the Danish Endometrial Cancer Group
(DEMCA). Adjuvant radiation therapy is not necessary in the management of
endometrial carcinoma stage I, low-risk cases. Int J Gynecol Cancer,
1996;6:38-43.
Sander P, Andersen JT, Mouritsen L, Fischer-Rasmussen W, Olsen PR. Den
åbne, tværfaglige inkontinensklinik på Hvidovre Hospital. Ugeskr Læg
1996;158:-5762-7.
Schouenborg L. Følger efter laparoskopisk sterilisation.
Ugeskr Læg 1996;157(48):6703.
Steenstrup B, Jørgensen JC, Alm P, Hannibal J, Junge J, Fahrenkrug J,
Ottesen B. Pituitary adenylate cyclase activating polypeptide (PACAP): occurrence
and vasodilatory effect in the human uteroplacental unit. Regulatory
Peptides, 1996;61:197-204.
Tabor A, Larsen T. Doppler-ultralyd: anvendelse i obstetrikken?
Leder. Ugeskr Læg, 1996;158:1053.
Topp M, Langhoff-Roos J, Uldall P, Kristensen J. Intrauterine growth
and gestational age in preterm infants with cerebral palsy.
Early Human Development, 1996;44:27-36.
Weber T (Scandinavian LongCycle Group) Adverse Endometrial Effects
of Long Cycle Hormone Replacement Therapy. Letter to the Editor. N Eng J
Med. 1996;7:668-9.
Wilken-Jensen C, Pilsgaard K. Medicin i graviditet og ammeperiode.
Månedskr Prakt Lægegern, Maj 1996;74:611-16.
Yao W, Sheikh SP, Ottesen B, Jørgensen JC. Vascular Effects and Cyclic
AMP Production Produced by VIP, PHM, PHV, PACAP-27, PACAP 38, and
NPY on Rabbit Ovarian Artery. Peptides, 1996;17(5):809-15.
PUBLIKATIONER 1995
Abel I, Lose G, Mølsted-Pedersen L. Elektrostimulation ved urininkontinens.
Månedsskr Prakt Lægegern 1995, september:1149-53.
Bernstein I, Sejr T, Andersen JT, Fischer-Rasmussen W, Klarskov P, Lose G
et al. Validation of a self administrated questionnaire on lower urinary tract
symptoms in women. Internation Continence Society, Sydney. Neurourology
and Urodynamics 1995;14:538-9.
Bernstein I, Balslev E, Bødker A, Fischer-Rasmussen W. Estrogen receptors
in the human levator ani muscles. International Continence Society, Sydney.
Neurolourology and Urodynamics 1995;14:520-1.
Davidsen MB, Madsen PV, Wilken-Jensen C. True aneurysm on the uterine
artery. European Journal of Surgery 1995;161:775-6.
Høgdall CK, Mogensen O, Tabor A, Mogensen B, Jakobsen AKM, Nørgaard-
Pedersen B, Larsen SO, Clemmensen I. The role of serum tetranectin, CA
125 and a combined index as tumour markers in women with pelvic tumours.
Gynecologic Oncology 1995;56:22-8.
Hørding U, Junge J, Poulsen H, Lundvall F. Vulvar Intraepithelial Neoplasia III:
A Viral Disease of Undetermined Progressive Potential. Gynecol Oncol
1995;56:276-9.
Hørding U, Junge J, Rygaard C, Lundvall F. Management of low-grade CIN:
Follow-up or treatment? Eur J Obstet and Gynecol 1995;62:49-52.
Junge J, Poulsen H, Horn T, Hørding U, Lundvall F. Human papillomavirus
(HPV) in vulva dysplasia and carcinoma in situ. APMIS 1995;103:501-10
Krebs L, Langhoff-Roos J, Weber T. Breech at term - mode of delivery?
A register-based study. Acta Obstet Gynecol Scand 1995;75:702-6.
Kristensen J, Langhoff-Roos J, Kristensen FB. Idiopathic Preterm Deliveries
in Denmark. Obstetrics and Gynecology 1995;85(4):549-52.
Lange AP, Ottesen BS. Hjemmefødsler. Ugeskr Læg 1995;157(29):4113.
Larsen LG, Clausen HV, Andersen B, Græm N. A stereological study of
postmature placentae fixed by dual perfusion. Am J Obstet Gynecol
1995;172:500-7.
Lidegaard Ø. Oral contracpetives, pregnancy and the risk of cerebral thromboembolism:
the influence of diabetes, hypertension, migraine and previous
thrombotic disease. Br J Obstet Gynaecol 1995;102:153-9.
Nielsen I, Mouritsen L, Berget A. Afvikling af venteliste for kvinder med incontinentia
urinae og/eller descensus genitalis.
Ugeskr Læg 1995;157:2012-4.
Nielsen NC. Intrauterin kontraception - fortid og nutid. Familieplanlægning
1995;35:1-3.
Nyholm HC, Christensen IJ, Nielsen AL. Progesterone receptor levels independently
predict survival in endometrial adenomcarcinoma. Gynecolgical
Oncology 1995;59:347-51.
Nyholm HC, Nielsen AL, Lyndrup J, Greene GL, Thorpe, SM. Estrogen
receptor determination in endometrial carcinoma: ligand binding assay versus
enzyme-immunoassay. Anticancer Research 1995;15:649-654.
Ottesen B, Fahrenkrug J. Vasocactive intestinal polypeptide and other preprovasoactive
intestinal polypeptide-derived peptides in the female and male
genital tract: Localization, biosynthesis, and functional and clinical significance.
Am J Obstet Gynecol 1995;172:1615-31.
Petersen KR, Kjems LL, Skouby SO, Jespersen J. Contraceptive counselling
in the preconceptional care for women with insulin dependent diabetes mellitus.
Fertility Control Reviews 1995;4:11-4.
29

30
Petersen KR, Skouby SO, Jespersen J. Balance of coagulation activity with
fibrinolysis during use of oral contraceptive sin women with insulin dependent
diabetes mellitus. Int J Fertil 1995;40(2):105-11.
Petersen KR, Skouby SO, Vedel P, Haaber AB. Hormonal contraception in
women with IDDM: Influence on glycometabolic control and lipoproteinmetabolism.
Diabetes Care 1995;18:800-6.
Petersen KR. Spiralanvendelse hos nulliparae. Familieplanlægning
1995;35:4.
Schmiegelow M, Hansen MM, Nielsen NC. Kvaliteten af kryopræsereret
ejakulat ved mb. Hodgkin. Ugeskr Læg 1995;157(11):1501-4.
Scholdager B, Jørgensen JC, Johnsen AH. Stimulatin of Rainbow Trout
Gallbladder Contraction by Cionin, an Ancestral Member of the CCK/Gastrin
Family. General and Comparative Endocrinology 1995;98:269-78.
Skakkebæk ML, Georg B, Mikkelsen JD, Ottesen B, Fahrenkrug J. All Prepro-
VIP-Derived Peptides, Except PHI/PHV, Are Expressed in the Female Rat
Anterior Pituitary and Increased by Estrogen. Peptides 1995;16(7):1287-94.
Steenstrup BR, Alm P, Hannibal J, Jørgensen JC, Palle C, Junge J,
Christensen HB, Ottesen B, Fahrenkrug J. Pituitary adenylate cyclase-activating
polypeptide: occurrence and relaxant effect in the female genital tract.
Am J Physiol 1995;269:E108-17.
Sundberg K, Jørgensen FS, Tabor A, Bang J. Experience with early
amniocentesis. Journal of Perinatal Medicine 1995;23:149-58.
Tabor A, Ottesen B. Konservativ behandling af tidlig spontan abort.
Udvalgt og kommenteret. Ugeskr Læg 1995;157(30):4253.
Uldall PV, Topp MW, Madsen M. Medfødt cerebral parese i Østdanmark, fødselsårgangene
1971-1982. Ugeskr Læg 1995;157(6):740-743.
PUBLIKATIONER 1994
Abel, I. Elektrostimulation ved behandling af ufrivillig vandladning.
Inkontinens Nyt. December 1994.
Felding C, Jensen L.M, Tønnesen H. Postoperativ morbiditet efter hysterektomi
er relateret til alkoholforbruget. Ugeskr Læg 1994;156(3):292-4.
Hørding U, Junge J, Daugaard S, Lundvall F, Poulsen H, Bock J.E. Vulvar
Squamous Cell Carcinoma and Papillomaviruses: Indications for Two
Different Etiologies. Gynecol Oncol, 1994; 52: 242-6.
Hylleberg G, Enevoldsen L, Fabricius A, Ottesen B. Jordemoderuddannelsen.
Evalueringsrapport. Juni 1994.
Johnsen A.H, Schjoldager B, Jørgensen J. Stimulation by the Ancestral
Member of CCK/Gastrin Family, Cionin, of Trout Gallbladder Contraction.
Cholecystokinin. Ann N Y Acad Sci 1994;713:404-6.
Jørgensen J.S, Faisst K, König V, Nickelsen C, Weber T, Huch A, Huch R.
Fetal monitoring during labor and the first 30 minutes of extrauterine life with
pulse oximetry - A case report. In: Knitza R, Rall G, Mainz eds: Hypoxische
Gefährdung des Fetus sub partu, Steinkopff Verlag Darmstadt, 1994: 133-7.
Kristensen J, Langhoff-Roos J, Weber T. Graviditetslængde uge eller uger.
Ugeskr Læg 1994; 156(17): 2607.
Langhoff-Roos J, Fischer-Rasmussen W. Hjemmefødsler - et deja-vu
fænomen. Ugeskr Læg 1994; 156(17): 2622-3.
Lidegaard Ø, Jensen LM, Weber T. Technology use, Caesarean section rates,
and perinatal mortality at Danish maternity wards. Acta Obstet Gynecol
Scand 1994; 73: 240-5.
Lidegaard, Ø. Cervixinsufficiens og cerclage i Danmark 1980-1990.
Ugeskr Læg 1994;156(48):7200-2.
Lidegaard Ø. Cervical incompetence and cerclage in Denmark 1989-1990.
An epidemiological survey. Acta Obstet Gynecol Scand 1994; 73(1):35-8.
Lindhard A, Nilas L. Det postmenopausale ovarium - bør det bevares?
Ugeskr Læg 1994;156:7018-23.
Lyndrup J, Nickelsen C, Weber T. Induction of labour by balloon catheter with
extra-amniotic saline infusion (BCEAS): a randomised comparison with PGE2
vaginal pessaries. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 1994; 53: 189-97.
Nickelsen C. Measurement of transcutaneuous pCO2. In: Serup J, Jemec
GBE eds. In vivo estimation of the skin: A handbook of non-invasive methods.
CRC Press, Florida, USA, 1994.
Nickelsen C. Vandafgang uden veer ved terminen. Tidsskrift for Jordemødre
1994; 104: 4-7.
Nielsen N.C. IUD til kvinder i peri-menopausen. Familieplanlægning. Udgivet
af Foreningen for Familieplanlægning, Sex og Samfund. Juni 1994.
Olofsson M.J, Scheibel E, Clausen N, Pedersen F.K, Peitersen B.
Børn med HIV-antistoffer i Danmark. Ugeskr Læg 1994;156(17):2575-9.
Ottesen B. Nyere behandlingsmetoder ved blødningsforstyrrelser.
Ugeskr Læg 1994;156(26):3908.
Ravn S.H, Rosenberg J, Bostofte E. Postmenopausal hormone replacement
therapy - clinical implications. Eur J Obstet Gynecol 1994; 53: 81-93.
Steenstrup B.R, Ottesen B, Jørgensen J.C, Jørgensen M. Pituitary adenylate
cyclase activating polypeptide induces vascular and non-vascular smooth
muscle relaxation in the rabbit female genital tract. Acta Physiol Scand
94;152(2):129-36.
Tjelum K.B, Lose G, Abel I, Pedersen L.M. Elektrostimulation af bækkenbundsmuskulaturen
ved urininkontinens. Ugeskr Læg 1994, Apr 11; 156(15):
2214-6.
Weber T, Nickelsen C. Continuous base excess monitoring in the human
fetus. In: Chatterjee M, ed. Biochemical monitoring during labour. Springer
Verlag, New York, 1994: 35-40.
Weber T, Nickelsen C. Continuous pCO2 and pH monitoring during labour.
In: van Geijn HP, Copray FJA eds. A critical appraisal of fetal surveillance,
Excerpta Medica, Amsterdam, London, New York, Tokyo 1994: 562-6.
PUBLIKATIONER 1993
Banfield P, Lidegaard Ø, Lange AK, Weber T. The obscare textbook.
Concepts and pinciples of quality assurance and clinical audit in maternity
services. WHO, October 1993.
Bergmans, M.G.M. van Geijn, H.P, Weber T, Nickelsen C, Schmidt S, van den
Berg, P.P. Fetal transcutaneuous PCO2 measurements during labour.
Euro J Obstet Gyn Reprod Biol, 1993;51:1-7.
Bostofte E, Bagger P, Michael A, Stakkeman G. Fertility prognosis for
infertil couples. Fertility and sterility, 1993;59:102-7.
Haahr V, Lidegaard Ø, Poulsen S. Yngre lægers holdning til efteruddannelseskurser.
Ugeskr Læg 1993;155:2734-5.
Hørding U, Ruge S, Felding C, Lundvall F, Junge J. Cervical koilocytosis and
high risk HPV-types, the benefit of laserevaporazation. Eur J Obst and
Gynaecol, 1993;51:125-130.
Jensen L.M, Nickelsen C.N.A, Weber T. T/QRS-ratio og kardiotokografiforandringer
i andet stadium af fødslen - relateret til fostrets tilstand ved fødslen.
Ugeskr Læg 1993;155:3123-8.
Lidegaard Ø, Meinert Jensen L, Weber T. Beskrivelse, vurdering og klinisk
beslutning ved forskellige kardiotokogrammer.
Ugeskr Læg 1993; 155(14): 1037-40.
Lidegaard Ø, Poulsen S, Haahr V. Yngre lægers kurusaktivitet 1991.
Baseret på en enquete til 1000 yngre læger april 1992.
Ugeskr Læg 1993;155:2729-30.
Lidegaard Ø, Weber T, Lange AK. European consensus conference on
quality development indicators for perinatal care. Tübingen October, 1993.
Lidegaard Ø. Den teknologiske udviklings indflydelse på sygehusvæsenets
fremtidige struktur. Ugeskr Læg 1993;155:3622-3.
Lidegaard Ø. Lægers efteruddanelse. Ugeskr Læg 1993;155:2485-9.
Lidegaard Ø. Oral contraception and risk of a cerebral thromboembolic
attack. B M J 1993; 306: 956-63.
Lidegaard Ø. P-pillebrug i Danmark 1980-90 samt rygevaner blandt fertile
kvinder i 1990. Ugeskr Læg 1993;155(44):3550-8.

Lidegaard Ø. P-piller og cerebral thromboemboli.
Ugeskr Læg 1993;155(44):3538-45.
Lyndrup J, Weber T, Legarth J, Nickelsen C, Guldbaek E. Prediction of mode
of delivery and "DisFil score" following induction of labor by local PGE2. Eur
J Obstet Gynecol Reprod Biol 1993;52(1):11-9.
Madsen EM, Lidegaard Ø, Tabor A. Ooforectomy in the prevention of ovarian
cancer. Acta Obstet Gynecol Scand 1993;72:599-600.
Møller LK, Schouenborg L, Ottesen B. Implementation of laparoscopic
treatment of ectopic pregnancy as a rutine procedure. Proc. 2nd European
Congres in Gynaecological Endoscopy and New Surgical Techniques.
Oct. 21-23th 1993.
Nilas L, Loft A. Ovariets funktion efter præmenopausal hysterektomi.
Ugeskr Læg 1993;155(47):3818-22.
Nyholm H.C, Nielsen A.L, Lyndrup J, Dreisler A, Hagen C, Haug E. Plasma
oestrogens in postmenopausal women with endometrial cancer. Br J Obstet
Gynaecol, 1993;100:1115-9.
Nyholm HC, Nielsen AL, Lyndrup J, Thorpe SM. Progesterone receptor
content in endometrial carcinoma correlates with serum levels of free
estradiol. Acta Obstet Gynaecol Scand,1993;73:565-9.
Nyholm HC, Nielsen AL, Norup P. Endometrial carcinoma in postmenopausal
women with and without previous estrogen replacement therapy: Comparison of
clinical and histopathological characteristics. Gynecol Oncol 1993;49:229-35.
Nyholm J, Lynge Nielsen A, Ottesen B. Expression of Epidermal Growth
Factor Receptors in Human Endometerial Carcinoma. Int J Gynecol Pathol,
1993;12:241-245.
Nyholm J, Nielsen A.L, Lyndrup J, Dreisler A, Thorpe S.M. Estrogen and
Progesterone Receptors in Endometrial Carcinoma: Comparison of
Immunohistochemical and Biochemical Analysis. Int J Gynecol Pathol,
1993; 246-52.
Poulsen S, Lidegaard Ø, Haahr V. Økonomiske aspekter ved yngre lægers
efteruddannelse. Ugeskr Læg 1993;155:2732-4.
Rudnicki PH, Louw P, Kildsgaard B, Sørensen J. Abortsøgende kvinders
seksual viden. Ugeskr Læg 1993;155(6):298-401.
Rudnicki PM, Fröhlich A, Fischer-Rasmussen W. Magnesiumbehandling
ved graviditetsinduceret hypertension og præeklampsi. Ugeskr Læg
1993;155(7):460-3.
Sunde L, Vejerslev L.O, Jensen M.P, Pedersen S, Hertz J.M, Bolund L.
Genetic Analysis of Repeated, Biparental, Diploid, Hydatidiform Moles.
Cancer Genet Cytogenet, 1993;66:16-22.
Vejtorp M, Sørensen S, Ruge S, Vejerslev L.O. Function of the corpus luteum
and of the endometrium after treatment of tubal pregnancy by prostaglandin
F1alfa. Human Reprod, 1993;8(1):1928-32.
PUBLIKATIONER 1992
Bostofte E, Bagger P, Michael A, Stakemann G. The sperm penetration test
(P-test) can predict fecundability in the male partner from infertile couples.
Andrologia 1992;24:125-129.
Bostofte E, Bagger P, Michael A, Stakemann G. Fertility prognosis for infertile
men: results of follow-up study of semen analysis in infertile men from two
different populations evaluated by the Cox regression model. Fertility and
Sterility 1990;54(6):1100-06.
Felding C, Jensen L.M, Tønnesen H. Influence of alcohol intake on postoperative
morbidity after hysterectomy. Am J Obstet Gynecol 1992;166:667-70.
Lidegaard Ø, Bøttcher LM, Weber T. Description, evaluation and clinical decision
making according to various fetal heart rate patterns. Inter-observer and
regional variability. Acta Obstet Gynecol Scand 1992;71:48-53.
Lyndrup J, Legarth J, Weber T, Nickelsen C, Guldbæk E. Predictive value of
pelvic scores for induction of labor by local PGE2. Eur J Obstet Gynecol
Reprod Biol 1992;47:17-23.
Madsen EM, Lidegaard Ø, Tabor Ann. Oophorectomia per occasionem and
ovarian cancer. Ugeskr Læg 1992;154;46:3221-25.
Nyholm HC, Nielsen AL, Lyndrup J, Norup P, Thorpe S. Biochemical and
immunohistochemical evaluation of estrogen and progesterone receptors in
endometrial carcinoma and adenomatous hyperplasia: Correlations with
stage, grade and other clinicopathological features. Am J Obstet Gynecol
1992b;167:1334-42.
Olofsson M. Alcohol, drugs and pregnancy.
Lægen 1992;september: 25-27.
Olofsson M. HIV-positive children and the family.
Ugeskr Læg 1992;154(44):3092-94.
Ottesen B, Nielsen N.C. Obstetrics and Gynaecology in Copenhagen.
Lægen 1992;marts:4-7.
Pagel J. Primary carcinoma of the fallopian tube. Patologia Della Tuba
1992:61-2.
Palle C, Ottesen B, Fahrenkrug J. Peptide histidine valine (PHV) is present
and biologically active in the human female genital tract. Regulatory Peptides
1992;38:101-9.
Petersen KR, Larsen GK, Nørring K, Jensen FR. Misdiagnosis of interstitial
pregnancy followed by uterine cornual rupture during induced midtrimester
abortion. Acta Obstet Gynecol Scand 1992;71:316-18.
Rudnicki M, Frølich A, Fischer-Rasmussen W. Magnesium supplement in
pregnancy-induced hypertension: effects on maternal and neonatal magnesium
and calcium homoestasis. Miner Electrolyte Metab 1991;17:399-403.
Rudnicki M, Frølich A, Fischer-Rasmussen W, Mc. Nair P. The effect on
maternal blood pressure in a randomized double-blind controlled trial of
magnesium versus placebo in pregnancy-induced hypertension. Acta Obstet
Gynecol Scand 1991;70:445-50.
Ruge S, Felding C, Skouby S.O, Lundvall F, Hørding U, Norrild B. CO2 Laser
Vaporization in the Treatment of Cervical Human Papillomavirus Infection in
Women with Abnormal Papanicolaou Smears. Gynecol Obstet Invest
1992;33:172-6.
Schouenborg L, Honnens de Lichtenberg M, Djursing H, Sørensen J.
Hyperemesis gravidarum. Ugeskr Læg 1992;154:1015-19.
Schouenborg L. What is hysteroscopia? Polack visualizing magazine
1992:21-22.
Toftager-Larsen K, Hørding U, Dreisler A, Daugaard S, Lund B, Bock J,
Lundvall F, Frederiksen K, Nørgaard-Pedersen B. Gynecol Obstet Invest
1992;33:177-82.
31