Find bladet her - Bydelsprojekt 3i1

More documents

Recommendations

Info

ANDERS MØDER DE UNGE PÅ DERES BANEHALVDEL Anders Toft Andersen er opsøgende medarbejder i Projekt Gadehjørnet. Formålet er at forhindre kriminalitet blandt de helt unge, og derfor gælder det om at komme ud og få fat i dem - og give dem nogle andre tilbud. 12 BEBOERFOKUS FORÅR 09 Projektmedarbejder Anders Toft Andersen Kvaglundparken 4 og Skolebakken 66, 6705 Esbjerg Ø Telefon 2141 4472 Mail: ata@gadehjoernet.com www.gadehjoernet.com ”Din vej til fremtiden”. Sådan lyder Projekt Gadehjørnets motto. Formålet er nemlig at forhindre kriminalitet blandt de helt unge, og derfor gælder det om at komme ud og få fat i dem - og give dem nogle andre tilbud, inden det er for sent. Den opgave er lagt i hænderne på Anders Toft Andersen, og han elsker jobbet. - Det handler om personlig støtte og hjælp til unge. At åbne nogle muligheder for dem. Det er for eksempel hjælp til at få et fritidsjob eller en uddannelse. Og vi giver også en hjælpende hånd med lektierne, fortæller Anders Toft Andersen. Han blev færdig med sin læreruddannelse i 2007, og et par dage efter sidste eksamen fik han jobbet som leder af Gadehjørnet. Anders opsøger de unge på skoler og ungdomsklubber i Esbjergs østlige bydele, og arbejdet går ud på at sætte forskellige aktiviteter i gang for dem. Det gør han i samarbejde med skolerne, nærpolitiet og ungdomsskolen. Anders blev tændt på det boligsociale arbejde, da han var leder af skurvognsprojektet Kvaglund Indenom i 2003, mens han var studerende. Da projektet begyndte, var der en uregerlig gruppe, som hærgede i området, og det var en politiopgave. Boligforeningerne gjorde derfor en indsats for at forhindre deres mindre søskende ville gøre det samme i fremtiden. I dag er Kvaglund Indenom blevet en naturlig del af Gadehjørnet. - Arbejdet med de unge bygger på et godt forhold mellem ung og voksen. De ansatte voksne skal vinde de unges tillid, så de føler, de kan stole på én. Det er meget fleksibelt arbejde, og min telefon ringer også om aftenen, men det er min familie indforstået med, fortæller Anders, der selv fik en knægt for tre måneder siden. Siden 2003 har 40-50 unge har været igennem projekterne, der har været en stor succes. En evaluering viser, at de unge især er meget glade for at dyrke forholdet til de voksne. - Det giver mig en masse succesoplevelser. Jeg føler, jeg kan flytte noget for nogle af dem. Som folkeskolelærer skal du vente ni år, <strong>her</strong> kan du se resultaterne hurtigt og hele tiden. De unge har noget ud af, at man er der, og det er fedt. GADEHJØRNET Gadehjørnet består af projekterne Kvaglund Indenom, som begyndte i 2003 og Stengårds- Der er én gruppe unge i Kvaglund Indenom og to grupper i Stengårdsvej Indenom. Aldersgruppen går fra 6. klasse og opefter. Stengårdsvej Indenom har netop fået et kælderlokale på Stengårdsvej, så de nu kan mødes der. Kvaglund Indenom har holdt til i en skurvogn, men leder efter nye lokaler. Der er 10 mandskabstimer om ugen til hvert af projekterne til fællesmøde og enkeltvis vejledning, lektiehjælp, jobsøgning. En af de få regler, der er i Gadehjørnets projekter er, at man ikke kan blive smidt ud, lige meget hvor dumt man opfører sig.
EN HISTORIEFORTÆLLING FRA ØSTERBYEN Jeg voksede op i Østerbyen, nærmere betegnet i Strandhusene. De første fem år gik jeg på Rørkjær Skole. Der hvor Rørkjærhallen ligger i dag, var der 4 H-haver. Det var små haver på cirka tre gange tre meter, som de elever, der gerne ville dyrke noget, grøntsager eller blomster, kunne få. Der var præmier hvert år til de bedste haver. Senere omkring 1948, jeg husker ikke rigtigt årstallet, blev haverne flyttet om bag ved skolen på Blic<strong>her</strong>s Allé, og stedet blev lavet til boldbaner. I 1952 blev jeg flyttet til Gammelby Skole. Det var, da jeg skulle i 1. mellem efter 5. klasse. På skolen var der dengang skolebespisning. Det vil sige, at vi elever i de små klasser skulle komme en halv time før, så vi kunne få morgenmad. Den kunne bestå af enten øllebrød eller havregryn med mælk. To gange om ugen fik vi varm mælk over brød. Hvis vi ikke tog mælk med rugbrød først fik vi ikke varm mælk med franskbrød. Der var jo selvfølgelig sukker og kanel over begge dele. Der var varm mad om middagen til de små klasser. Skolebespisningen lå i kælderen i gavlen mod Baggesens Allé. Efter flytningen til Gammelby mærkede jeg, at der var noget, der hed mobning af skolebørn, og det var ikke kun fra elevernes side. Vi havde en lærer, som var ekspert i at moppe elever. Der var særligt en, han var hård ved, hun var ret kraftig. Han blev senere bortvist fra skolen. Nok om det. Da vi kom i 1. mellem på Gammelby Skole, var der rigtigt meget, der blev forandret. Vi måtte ikke bare cykle til skole, der skulle være over 1½ kilometer, ellers skulle du gå. De måtte kun tage Alle elever på Gammelby Skole fik sodavand i anledning af, at skolen kunne fejre jubilæum 1. nov. 1955. Du kan finde flere historiske billeder på hjemmesiden www.frablaekhustilmus.dk GLIMT FRA HISTORIEN SKREVET AF Karen Grinderslev bussen hvis du var syg. Jeg husker en vinter i 1953 hvor jeg havde frost i fødderne. Det vil sige at fødderne var blodløse og hævede med sår. Jeg havde et par af min fars hjemmesko på. Det var sivsko, de blev foret i bunden og top med aviser. Det var størrelse 46 og jeg brugte normalt størrelse 35 dengang. Jeg husker hvis jeg var lidt for sent til bussen den vinter, så var chaufføren meget flink til at vente på mig, når han kunne se jeg var på vej, det var rart når man ikke kunne gå ordentligt med hævede fødder. Da vi i mellemskolen skulle have husgerning, skulle vi jo op på Jerne Skole På Gammelby Skole var der ingen køkkenfacaliteter dengang. Vejen op til Jerne Skole var dengang helt anderledes end i dag. Der var både markvej, grusvej og lidt asfalt. Fra Gammelby Skole over til Ølby Strandvej, der var en grusvej, var der kun en trampet sti. Derfra gik vi op til Bøndergårdsvej, der også kun var en grusvej. På hjørnet af Ølby Strandvej og nuværende Bøndergårdsvej lå der en rød bondegård hvor man kunne købe friskmalket mælk. På hjørnet af grusvejen Bøndergårdsvej og en marksti, lå der et børnehjem, hvor der senere blev daginstitution med vuggestue og Børnehaven Tinghøjsallé. Derfra var der sti til det der i dag hedder Skoleparken.. Først da vi kom under jernbanebroen, var der asfalt. Den vej gik vi i 2 år til husgerning en gang om ugen. Vi måtte ikke cykle uanset vejret. Jeg husker udbygningen af Gammelby Skole og kan i dag se, at noget er udnyttet. Det er da dejligt at se, at der hvor der var blevet lavet boldbaner, er der i dag ældrecenter. Så er der da stadig gang i aktiviteterne selvom skolen er lukket. Foto: Byhistorisk Arkiv BEBOERFOKUS FORÅR 09 13
Page 1 and 2: GRATIS MAGASIN FRA BYDELSPROJEKT 3
Page 3 and 4: ET PROJEKT DER GAVNER DIN BYDEL - E
Page 5 and 6: FRIVILLIGHED Det er naturligt for d
Page 7 and 8: HELLA BRUGTE SUNDHUSET Sundhuset ar
Page 9 and 10: $ Kan man stadig låne penge? - Det
Page 11: BANKOSHOW I KVAGLUND VAR EN BRAGEND
Page 15 and 16: ESBJERGS MEST ERFARNE PROJEKTMAGERE

Find bladet her - Bydelsprojekt 3i1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?