Læs Beboerfokus nr. 6 sommer 2010 - Bydelsprojekt 3i1

NR. 6 SOMMER 2010 

GRATIS 

MAGASIN FRA 

BYDELSPROJEKT 3 i 1 

BORGMESTEREN KOM FORBI 

MED ROS OG RIS TIL BYDELSPROJEKT 3I1 

Har du rygerlunger? 

Tag en test 

Side 5 

Kvaglund Kirke har 

plads til alle 

Side 10-11 

Mirna vandt Gonzo 

konkurrencen 

Side 13 

BEBOERFOKUS NR 6 SOMMER 2010 · BEBOERMAGASIN FOR KVAGLUND · STENGÅRDSVEJ · ØSTERBYEN

Lederen 

SUSANNE 

RØNNE 

Der har været meget snak om Stengårdsvej 

den seneste tid, ikke mindst i 

pressen. Det er desværre dårlig omtale, 

fordi ganske få personer gør livet surt 

for mange. Jeg vil gerne understrege, at den 

opførsel, vi har set, er helt uacceptabel, og Bydelsprojekt 

3i1 igangsætter i samarbejde med 

Esbjerg Kommune, SSP, klubben og skolen initiativer 

målrettet børn og unge. 

Gennem de seneste to år har Bydelsprojekt 

3i1 gennemført en boligsocial indsats i Kvaglund, 

Østerbyen og på Stengårdsvej. Vi har nu 

gjort status og kan dokumentere, at vores indsats 

har haft en positiv effekt. Hele 6.000 borgere 

har henvendt sig i perioden, og det er 

langt over succeskriteriet. De gode resultater 

kan nu ses sort på hvidt, og det er godt og 

motiverende både for medarbejderne og de 

samarbejdspartnere, der tager del i projektet. 

Vi har kun fået positive tilbagemeldinger på 

statusrapporten, og derfor vil jeg skynde mig 

at sige: Uden opbakningen og et fantastisk 

godt og konstruktivt samarbejde med Ungdomsbo 

og B’32’s medarbejdere, organisations- 

og afdelingsbestyrelser samt beboere og 

B E B O E R F O K U S N R . 6 S O M M E R 2 0 1 0 

TrykT udgave ISSN: 1903-7864 

dIgITal udgave ISSN: 1904-0792 

Oplag 

3.500 eksemplarer 

udgIver 

Bydelsprojekt 3 i 1 

Kvaglundparken 4 

6705 Esbjerg Ø 

www. bydelsprojekt3i1.com 

aNSvarShaveNde redakTør 

Projektchef Susanne Rønne 

redakTION, TekST Og fOTOS 

Journalist Tor Stenstrop 

2 B E B O E R F O K U S S O M M E R 2 0 1 0 

alle forvaltninger, afdelinger, direktion og byrådet 

i Esbjerg Kommune samt eksterne aktører 

og alle borgerne, havde vi ikke opnået så fine 

resultater. 

Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen og samarbejdet, 

som vi glæder os til at fortsætte. Jeg 

vil også gerne takke alle medarbejderne/ildsjælene 

i Bydelsprojekt 3 i 1 for en fantastisk indsats 

og et stort engagement. 

Man skal naturligvis altid være på vagt overfor 

instanser, der kontrollerer sig selv, og derfor 

har Bydelsprojekt 3i1 henvendt sig til det uvildige 

konsulentfirma LG Insight, der er i gang 

LEDERPANELET 

prOjekTchef 

SuSaNNe røN- 

Ne 

fOrmaNd fOr 

uNgdOmSbO 

clauS-peTer 

aaNum 

fOrreTNINgSfører 

I 

uNgdOmSbO 

TONNy NISSeN 

Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig angivelse af kilde. Magasinet uddeles fire gange om året 

til beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der bor i en almen bolig ejet af Boligforeningen ’32 eller 

Ungdomsbo. Derudover sendes magasinet til en række samarbejdspartnere. 

med en større midtvejsevaluering. Arbejdet afsluttes 

i sensommeren og resultaterne offentliggøres 

på et seminar i efteråret 2010. 

Jeg håber, at vi sammen kan gøre en forskel og 

gøre andre opmærksom på de mange ressourcer 

og kvaliteter, som Kvaglund, Stengårdsvej 

og Østerbyen besidder. 

Til sidst vil jeg ønske alle medarbejdere, samarbejdspartnere 

og beboere en rigtig god sommer. 

Susanne rønne 

projektchef 

fOrmaNd fOr 

bOlIgfOreNIgeN 

´32 

berNd 

mIchelSeN 

Hvorfor Beboerfokus? 

Dette magasin er for dig, der bor i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Det udgives af 

Bydelsprojekt 3 i 1, som du kan læse mere om her på siderne, og har til formål at fortælle 

om hvad der sker i bydelene og bydelsprojektets mange forskellige aktiviteter. Magasinet 

deles gratis ud til alle beboere, som bor i en almen bolig ejet af Ungdombo eller Boligforeningen 

’32. Gratis eksemplarer kan afhentes hos Bydelsprojekt 3 i 1 og i de fleste forretninger 

i bydelene. 

redakTIONSudvalg 

Per Erik Mazanti-Andersen, Kvaglund 

Søren Egdal, Østerbyen 

Karen Grinderslev, Stengårdsvej 

Per Bengtsen, Østerbyen 

Peter Rostgaard, projektmedarbejder 

Steen Bach, SSP, Esbjerg Kommune 

kONTakT 

Telefon: 76 10 43 70 

Email: redaktion@bydelsprojekt3i1.com 

layOuT 

Kiva Grafisk 

Tryk 

Grafisk Produktion, Ribe 

Næste nr. i september 2010 

Deadline 20 augustj 2010 

kONTOrleder I 

bOlIgfOreNINgeN 

´32 

lISbeTh N. 

jacObSeN 

76104370

PRÆSTEBAKKEN TAGER NYE METODER I BRUG 

Bestyrelsen på Præstebakken er begyndt at tage visuelle 

midler i brug, når der er nyheder til beboerne. Forleden var 

der indvielse på den nye teknologi og service. 

Fremover skal informationsskærme fortælle 

beboerne på Præstebakken om 

nyheder fra bestyrelsen. Der er foreløbig 

sat to skærme op - én i cafeen og 

én i vinduet i Beboerhuset. 

- Fra den 1. juni skal alle afdelingsbestyrelser 

ifølge loven informere beboerne om, hvad 

der er blevet besluttet på bestyrelsesmøderne. 

Dagsordener og referater skal fremover 

være offentlige. For at spare en masse papir 

- Hurra, hurra hurra! 

Forleden blev der råbt både ”hurra” og ”skål” for Hedegårdenes 

beboerhus Egehuset. Murerne og tømrerne er nemlig 

så langt med udbygningen, at der den 4. juni kunne holdes 

rejsegilde. Derfor var Nillers Pølsevogn kørt i stilling til at forsyne 

håndværkere, beboere og gæster med okse- og grillpølser i lange 

baner. En bar supplerede desuden tørre ganer med våde varer i 

form af gratis øl og vand. Nej, der manglede skam ikke noget på 

denne strålende og skyfri festdag i Kvaglund. 

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de mennesker, 

der har arbejdet på dette projekt, for det har taget rigtigt 

mange år. Det er vigtigt for os, at vi får dette hus, og at det kan 

blive det sociale omdrejningspunkt både for afdeling 8 og hele 

Kvaglund. Det er meningen med det. Lad os udråbe en skål for 

håndværkerne, sagde afdelingsformand Per Erik Mazanti-Andersen. 

- Jeg vil gerne på vegne af ingeniør- og arkitektfirma ønske hjerteligt 

tillykke med rejsegildet i dag. Særlig tak til håndværkerne, 

har vi her på Præstebakken valgt at gøre det 

ved hjælp af en server og skærmene, siger Jan 

Nielsen, der er afdelingsformand. 

Det er Præstebakken internetudbyder A+, 

der står for internetløsningen. Den 25. maj 

var der indvielse af informationsskærmene i 

Beboerhuset, og ca. 50 beboere dukkede op 

for at se det nye isenkram. Her havde de også 

lejlighed til at møde boligafdelingens nye 

vicevært. 

REJSEGILDE PÅ DET NYE EGEHUS 

Der var høj blå himmel og hele syv kranse over spærene, da 

der blev holdt rejsegilde på Hedegårdenes nye beboerhus. 

der yder en stor indsats. Det er dejligt, at vi nu er nået så langt. 

De første streger blev slået helt tilbage i marts 2003, så det er 

godt byggeriet ikke tager lige så lang tid, som at tegne det, sagde 

fra arkitektfirmaet Rudolf Lolk, der også repræsenterede det rådgivende 

ingeniørfirma Olav Christensen. 

Budgettet lyder på 7.300.000 kroner til ombygningen og udvidelsen 

af Egehuset. Byggeriet startede i efteråret 2009 og er skredet 

planmæssigt frem. Dog har der været lidt problemer med tyveri 

og hærværk på byggepladsen, fortæller inspektør Bent Sejerup: 

- I starten var der lidt drengestreger, som vi har fået styr på, 

men senest tyveri begået af udefrakommende, som har klippet og 

stjålet elkabler til lamperne i terrænet. Det er både dyrt og besværligt 

at retablere efter dette, og derfor har vi i en to måneders 

periode entreret med et vagtselskab, som sonderer området og 

Egehusets byggeplads om aftenen og natten. 

Byggeriet af det nye beboerhus forventes afsluttet i midten af 

oktober 2010, så det kan tages i brug til efterårsferien. 

B E B O E R F O K U S F O R Å R 2 0 1 0 

3

MANGE RYGERE I ESBJERG Ø 

Borgerne i Esbjerg Ø ryger mere end 

landsgennemsnittet, men til gengæld 

drikker de meget mindre alkohol, viser 

tal fra sundhuset. 

Mange ville høre om mulighederne for at vende hjem 

til hjemlandet med økonomisk støtte, da JobShop 

arrangerede et informationsmøde om repatriering. 

Repatriering betyder at man frivilligt vender 

hjem til hjemlandet for at bo permanent. Det 

kan i nogle tilfælde ske med støtte fra den 

danske stat, og det er der stor interesse for. 

Der var i hvert fald massivt fremmøde, da 

JobShop i april holdt informationsmøde om 

repatriering. Der blev afholdt to møder, et i 

Mosaikken for vietnamesere, og et i festsalen 

på Stengårdsvej for bosniere. Der deltog omkring 

15 vietnamesere om eftermiddagen og 

55 bosniere om aftenen. Bosnisk tv var des- 


uden til stede for at optage et indslag. 

- Formålet var, at borgerne fik informationer 

fra førstehånd, da der har været 

stor efterspørgsel om emnet. Vi havde 

inviteret Asim Perendija fra Dansk Flygtning 

hjælp, som forklarede de nye regler, 

der blev vedtaget i marts 2010 om repatriering, 

samt informerede om en ny regel 

for pensionister ved rejser, der tager 

mere end to måneder, fortæller Ozana 

Pehlic fra JobShop. 

Borgerne i Esbjerg Ø ryger mere end landsgennemsnittet, men til gengæld 

drikker de meget mindre alkohol. Det viser resultater fra en sund- 

hedsprofil, som Sundhuset har gennemført. Den østlige bydel af Esbjerg 

dækker Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen. I Sundhedsprofilen beskrives 

sundhed og sygdom blandt borgerne i den østlige bydel af Esbjerg. 

I alt ryger 34,4 % af borgere i den østlige bydel af Esbjerg dagligt. Dette 

er en større andel sammenlignet med Danmark som helhed (29,6 %). 

Både blandt mænd og kvinder er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgruppen 

45-64 år. Til gengæld er andelen af borgere, der har overskredet 

sundhedsstyrelsens alkoholgrænser inden for den seneste uge 

kun 1 %. Dette er mindre end andelen i Danmark som helhed (14,3 %). 

Blandt kvinder er andelen, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse 

størst i aldersgruppen 16-24 år, mens der ikke er forskel 

mellem aldersgrupperne blandt mænd. 

Med hensyn til socialt netværk ser det samlet set ikke så godt ud. I 

den østlige bydel af Esbjerg siger 7,8 %, at de ofte eller en gang imellem 

er uønsket alene. Dette er en større andel end i Danmark som helhed 

(3,2 %). Der er en relativ stor andel, der ofte eller en gang imellem er 

uønsket alene, blandt mænd i aldersgruppen 45-64 år (5,8 %) og for 

kvinder i aldersgruppen 65+årige (12,2 %). 

Sundhedsprofilen er baseret på besvarelser fra 1160 borgere i alderen 

16 år og derover og som er bosiddende i den østlige bydel af Esbjerg pr. 

1. januar 2009. 

Esbjergs borgmester Johnny Søtrup er glad for at få belyst borgernes 

sundhed i bydelen. 

- Sundhedsprofilen viser, at der er en overrepræsentation af livsstilssygdomme 

i området, og Sundhuset gør allerede en stor indsats. Der skal 

fortsat være fokus på beboerne, for der er et stort forebyggelsespotentiale, 

siger borgmesteren i en kommentar til Sundhedsprofilens resultater. 

Sundhuset vil fremover netop sætte fokus på rygning, motion og ensomhed. 

HJEM IGEN MED ØKONOMISK STØTTE

HAR DU RYGERLUNGER? 

Det gælder om at få behandlet 

rygerlunger. Esbjerg Kommune 

tilbyder derfor en lungefunktionsmåling 

og en samtale 

om resultaterne. 

Har du rygerlunger? Det kan du få testet med en lungefunktionsmåling, 

og dermed forhindre at sygdommen udvikler sig. 

Få testet dine lunger 

- Vi ønsker at formidle tilbuddet til 

alle, som er i risikogruppe for at udvikle 

KOL (som man tidligere kaldte 

rygerlunger). Ved at få lavet en måling 

kan man måske opdage sygdommen 

i et tidligt stadie og stoppe udviklingen 

med den rette behandling og rygestop, siger Louise Barkan Staal, 

projektleder i Sundhedsfremme og forebyggelse, Esbjerg Kommune. 

KOL er en sygdom, som ubehandlet bliver værre med tiden, og som 

ofte giver patienterne en meget dårlig livskvalitet, fordi de bliver meget 

hæmmet i deres vejrtrækning og dermed også fysisk. Hvis sygdommen 

udvikler sig, kan man blive afskåret fra mange dagligdags ting, fordi man 

rent fysisk er så dårlig, at de ikke er mulige at gøre. Rigtigt mange mennesker 

går rundt med KOL i en eller anden grad uden at have fået di- 

er du ryger eller eksryger og over 35 år, så kan 

du få lavet en lungefunktionsmåling, hvis du 

har ét eller flere af disse symptomer: 

Hoste 

Åndenød 

Hvæsende vejrtrækning 

Opspyt 

Tendens til lungebetændelse 

Ring og hør hvornår vi er i dit lokalområde og få en aftale. 

Tlf. 76 16 69 69 · e-mail: dinsundhed@esbjergkommune.dk 

agnosen, og derfor udvikler sygdommen 

sig hele tiden i negativ retning. 

Det estimeres, at op mod 430.000 

har sygdommen i Danmark. 

- Vi ved, at der er rigtig mange i Esbjerg 

Ø, som ryger og som ville få 

stor gavn af at få diagnosticeret sygdommen, 

før den udvikler sig til at 

blive alt for hæmmende. Hvis de har 

tegn på KOL, vil de nemlig kunne få 

behandling og naturligvis tilbud om rygestop, 

hvis de ønsker det, og dermed stoppe sygdomsudviklingen. Vi tilbyder 

at komme ud og foretage målingerne med vores mandskabsvogn, 

så folk slipper for at skulle helt ud i den anden ende af byen, siger 

Louise Barkan Staal. 

Det kan altså være til stor gavn for dig at få testet din lungefunktion. 

Måske går du rundt med en sygdom, som kan standses og dermed kan 

du undgå at miste livskvalitet på længere sigt i takt med sygdommen 

forværres. 

B E B O E R F O K U S S O M M E R 2 0 1 0 

5

BORGMESTEREN KOM FORBI 

- Jeg går og praler lidt af jeres indsats. Det sagde borgmester Johnny Søtrup, da han en tidlig 

morgen lagde vejen forbi Bydelsprojekt 3i1 og delte verbale roser ud. Borgmesteren opfordrede 

også til, at 3i1 arbejder mod en større synlighed i Esbjerg. 

- Bydelsprojekt 3i1 er alle pengene 

værd. 

Sådan lød de rosende ord fra Esbjergs 

borgmester, Johnny Søtrup, da han kom 

forbi den 27. maj til en samtale med projektchef 

Susanne Rønne. Emnet var Bydelsprojektets 

nye statusrapport. 

- Det er en rigtig god rapport. Jeg har haft 

en fornemmelse af, hvordan tingene fungerer, 

men det er dejligt at få syn for sagen, og den 

bekræfter de tanker, jeg har haft omkring bydelsprojektet 

sort på hvidt, sagde borgmesteren, 

der havde haft lejlighed til at sætte sig ind 

i rapporten. 

- Det er overbevisende læsning. Når man 

kigger på data, kan man ikke være i tvivl om, 

at bydelsprojektet er alle pengene værd. Det 

er hovedkonklusionen hos mig, sagde han og 

tilføjede 

- 17.000 er et imponerende antal borgerhenvendelser. 

- Ja, det er langt over vores succeskriterium, 

fortalte Susanne Rønne. 

rådgivningen er guld værd for kommunen 

- Der er mange henvendelser i forbindelse 

med jobsøgning, og 200 er kommet i job, det 

er flot. Men for mig som kommunemand er 

det også imponerende, at I har rådgivet borgere, 

der er ved at komme i klemme hele 

5.300 gange. Det er positivt, for det er folk, 

som er i nød. Og hvis de først bliver hvirvlet 

ind i vores store og på mange måder komplicerede 

system, så går nogle af dem i stykker. 

Jeg tror, I redder nogle fra at få en dårligere 

skæbne, end de ellers ville have fået. Der har I 

en super effekt, for I fanger dem i god tid, bemærkede 

Søtrup. 

- Det tror jeg, du har helt ret i, sagde Susanne 

Rønne: - Også i forhold til borgere, der 

ikke forstår kommunens breve og lignende tilfælde. 

Der kan vi netop strukturere de personlige 

papirer for dem, og kontakte jer på 

borgerens vegne. 

Stolt over faldende kriminalitet 

- Jeg er på byens vegne stolt over, at vi har 

sådan et projekt. I har en stærk præventiv effekt 

på ungdomskriminalitet. Tag de seneste 

hændelser på Stengårdsvej. Hvis ikke vi havde 


et velfungerende system, der tog affære med 

det samme, ville det få lov at eskalere. Vi har 

aldrig haft de samme problemer som i Gjellerupparken 

eller Vollsmose, og det tilskriver 

jeg de boligsociale indsatser, I udfører. Jeg går 

faktisk og praler lidt af jer, når jeg er ude hos 

mine kolleger, sagde Johnny Søtrup. 

- Samarbejdet med SSP, klubberne og skolerne 

gør en væsentlig forskel. Vi arbejder alle 

i samme retning, svarede Susanne Rønne. 

kom bedre ud over rampen! 

- Vi er nogle, der kender Bydelsprojekt 3i1 

godt, men hvis du gik ned i gågaden og spurgte 

ti mennesker: hvad kan du fortælle mig om 

3i1? Så er jeg bange for at otte ud af ti ville sige: 

hvad for et? Derfor har I en opgave i at 

komme lidt ud over dørtrinnet. En måde var 

at komme på Tv Esbjerg, der kører i sløjfer, 

med 5-7 minutters indslag. Der sker så meget 

herude, som fok ikke kender til. 

- Ja, det er en god idé, svarede projektchefen. 

- Kunne I måske også være lidt mere udfarende 

og opsøgende overfor borgerne herude? 

Mange kommer af sig selv, fordi de har 

brug for akut hjælp. Kunne I mon få fat på flere. 

Også omkring jobsøgning? I kunne måske 

få fat på flere af dem der går derhjemme på 

dagpenge eller kontanthjælp og mangler et 

pænt lille skub. 

- Vi kommer skam også ud i boligområderne 

med vores bus som led i vores opsøgende 

arbejde. Og Sundhuset er begyndt at dele 

frugt ud ved de lokale butikker med stor succes. 

Mange fik et sundhedstjek ved samme lejlighed. 

Men vi kunne være endnu bedre, ja. 

borgmesteren er glad for engagementet 

i 3i1 

- Hvad synes du om at kommunen lægger 

medarbejdertimer og lokaler i bydelsprojektet 

i stedet for kontante beløb? 

- Det er en god måde at gøre det måde. Ellers 

tror jeg det havde været sværere at løfte 

det. Alle kommuner er jo presset på økonomien, 

derfor er de sværere at investere kroner 

og ører, som så skal tages fra et andet 

budgetområde. Medarbejderne har vi jo, så 

det er godt set. Der har heller aldrig været 

negative vibrationer omkring projektet, og 

det er en styrke. Der er god opbakning hele 

vejen rundt. Og samarbejdet er meget tættere 

end hvis vi bare havde givet kroner og ører. 

Det er væsentlig at have med.

6.000 BEBOERE 

GENNEM BYDELSPROJEKT 3I1 

Bydelsprojekt 3i1 har gjort status for de to første år i en ny 

rapport. Her kan du læse om nogle af resultaterne. 

Ca. 17.000 beboerhenvendelser fordelt på ca. 6.000 beboere. 

Det har der været i 2008 og 2009, viser Bydelsprojekt 3i1’s egen 

statusopgørelse. 1.000 beboere har været til sundhedstjek i 

Sundhuset. 60 beboere er sluset over på foreningshold, 46 beboere 

har deltaget på motionshold, og der har været lejlighed til at 

gennemføre en sundhedsprofil med interviews af 1.160 beboere.Bydelsprojektet 

har fået ca. 5.300 henvendelser fra beboere, som har 

modtaget almen rådgivning og vejledning. Ca. 2.300 beboere har fået 

eller anden form for rådgivning i jobsøgning, og 200 af dem er kommet 

i job. Projekthuset og Gadehjørnet har desuden del i indsatsen bag en 

faldende kriminalitetsrate fra 156 sager til 98 sager. 

- Jeg er meget tilfreds. Uden opbakningen og et fantastisk godt og 

konstruktivt samarbejde med Ungdomsbo og B’32’s medarbejdere, organisations- 

og afdelingsbestyrelser samt beboere og alle forvaltninger, 

afdelinger, direktion og byrådet i Esbjerg Kommune og alle borgerne, 

havde vi ikke opnået så fine resultater, siger projektchef Susanne Rønne. 

Statusrapporten kan fås ved henvendelse til Bydelsprojekt 3i1 eller hentes 

på hjemmesiden www.bydelsprojekt3i1.com 

DER ER MANGE DER ARBEJDER FOR DIG 

Bydelsprojekt 3i1 har fået en ny struktur, der sikrer beboerne mere indflydelse og 

medinddragelse. Her kan du se medlemmerne af de forskellige udvalg og den nye bestyrelse. 

bestyrelse 

Bestyrelsen beslutter og godkender mål, helhedsplan, 

budgetter og regnskaber. 

Tonny Nissen, forretningsfører i Ungdomsbo 

Lisbeth Jacobsen, kontorleder i B'32 

Claus-Peter Aanum, formand for Ungdomsbo 

Berit Skanderup, næstformand i Ungdomsbo 

Bernd Michelsen, formand for B'32 

Per Mazanti-Andersen, medlem af B'32’s bestyrelse 

Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg, 

Esbjerg Kommune 

Svend Kviesgaard, sekretariatschef i Børn & Kultur, 


Mogens Kiesbye, distriktsklubleder, Kultur & Borgerservice, 


Henning Andersen, sekretariatschef i Borger & Arbejdsmarked, 


Susanne Rønne, projektchef i Bydelsprojekt 3i1 

forretningsudvalg 

Forretningsudvalget indstiller, koordinerer og udfører 

opgaverne. 

Tonny Nissen, forretningsfører i Ungdomsbo 

Lisbeth Jacobsen, kontorleder i B'32 

Claus-Peter Aanum, formand for Ungdomsbo 

Søren Egdal, medlem af Ungdomsbos bestyrelse 

Per Mazanti-Andersen, medlem af B'32’s bestyrelse 

Per Bengtsen, medlem af B'32’s bestyrelse 

Henning Andersen, sekretariatschef for Borger & 

Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune 

Ingelise Mølgård, udviklingskonsulent i Børn & Kultur, 


Anna Marie Nielsen, kontorchef Borger & Arbejdsmarked, 


Rolf Jakobsen, leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse, 



projektudvalg 

Projektudvalget koordinerer, udfører og nedsætterprojektgrupper. 

Ingelise Mølgård, udviklingskonsulent i Børn & Kultur, 


Steen Bach, leder af SSP og Forebyggelse, Esbjerg 

Kommune 

Sanne Hansen, projektleder i Sundhed & Omsorg, 


Lars K. Olsen, Sektionsleder i Jobcenter Esbjerg, 


Margrethe Cæsar Bjerg, konsulent, Borger & Arbejdsmarked, 


Poul Larsen, leder af Nærpolitietl Syd- og Sønderjyllands 

Politi 


Rikke Skipper Hansen, projektleder i Sundhuset, 

Bydelsprojekt 3i1 

Jørgen Nielsen, repræsentant fra Beboerforum, 

Kvaglund 

Cassandra Keldebæk, repræsentant fra Beboerforum, 

Stengårdsvej 

Lars Hansen, repræsentant fra Beboerforum, 

Østerbyen 

Repræsentant fra Beboerforum, Gjesing Nord 

beboerforum 

Det nye beboerforum sikrer beboernes inddragelse 

og indflydelse. Medlemmerne påvirker 

projektets udvikling, og de deltager i projektgrupper 

og udvalg. 

Jørgen Nielsen, Kvaglundparken, B’32, Afd. 30 

Carsten Hille Rasmussen, Hedegårdene, B’32, Afd. 

8 

Elva Lyth, Stengårdsvej, UB, afd. 8 

Per Hansen, Stengårdsvej, UB, afd. 14 

Kaj Nielsen, Stengårdsvej, UB, afd. 15 

Cassandra Keldebæk, Stengårdsvej, UB, afd. 18 

Ole Antonsen, Platanvej, Skolebakken, J.L. Heibergs 

Allé, UB, afd. 6,7,37 

Vera Jensen, Præstebakken, B’32, afd. 5 

Kirsten Kirkegaard, Tinghøjs Alle, B’32, afd. 6 

Per Knudsen, Blaabjergparken, B’32, afd. 12 


7

8 

DANSK OG 

EKSOTISK MAD 

PÅ MENUEN 

KULINARISK OPLEVELSE. Der var lækre 

danske og eksotiske retter på menuen, da 

Bydelsprojekt 3i1 rykkede ud på Kvaglund 

Centertorv med grill og lokale kokke. 

De købte ind, de kom til Kvaglund, og de tryllede. Seks lokale beboerkokke 

og deres unge assistenter foldede sig onsdag den 9. juni 

ud med gryder og grill for at give folk en kulinarisk oplevelse. 

Det var Bydelsprojekt 3i1, der stod for arrangementet, 

der fandt sted mellem kl. 15 og 18 til stor 

fryd for dem, der lagde vejen forbi Kvaglund Centret. 

Der var nemlig gratis smagsprøver til folket! 

Det vil sige, smagsprøver var det næppe, for kokkene 

delte så store portioner ud, at det rent faktisk 

var rene måltider. En lille spontan fest i den travle 

hverdag. Og det var noget, der gav opmærksomhed 

fra de forbipasserende og handlende på Kvaglund Centertorv. 

- Hvad har I gang i her, blev der spurgt. 

- Hvad er Bydelsprojekt 3i1 egentlig for noget, lød det. 

Svaret kom prompte i form af en delikat anretning og en forklaring 

fra en af bydelsprojektets medarbejdere: 

- Vores job er at have fokus på beboerne. Kig gerne forbi vores kontor 

i Kvaglundparken 4. 

Omkring 150 kom forbi boden og fik smag for lækkerierne. Og mange 

af dem fik desuden lejlighed til en god snak med naboer og venner. 


SÅ ER DER DØMT 

GRILLSÆSON!

DANSK GRILLMAD 

MED STEG OG PØLSER 

Bydelsprojekt 3i1 skød grillesæsonen ind med traditionelle danske 

grillretter tilberedt og anrettet af Per Erik Mazanti-Andersen 

og Per Bengtsen. Med sig havde de Michael som assistent. De 

kokkererede marinerede okseculotter, svinefilet og to forskellige 

grillpølser, frankfurtere og herregårdspølser. 

- Pølserne er til ungerne, og så et godt stykke kød til de voksne. 

En culotte skal have mellem 40 og 45 minutter pr. kilo. Når 

du steger den, skal du være over den hele tiden. Og i en kuglegrill 

er du nødt til at lægge kullene ud til siden, ellers bliver det 

for varmt, sagde Per Bengtsen, der er uddannet søkok og initiativtager 

til det kulinariske arrangement. 

- Jeg vil gerne med det her opfordre beboerne til at komme 

ud i det grønne og grille. Vi har så mange dejlige steder i boligområderne, 

og at grille skaber ofte samvær med naboerne. Men 

vær opmærksom på hygiejnen. Dæk madvarerne til, og pas på at 

kødsaften ikke bliver blandet med grøntsagerne. Brug din sunde 

fornuft, sagde kokken og tilføjede, at marinaden til kødet kan 

baseres på olie, urter, salt, peber og eventuelt lidt flåede tomater. 

Der var hele tre fremmedartede retter på menuen: En burmesisk, 

en malaysisk og en palæstinensisk. Alle med kylling. Harunissa 

Rashid på 19 år og hendes far Rashid Zalal lavede malaysisk/indisk 

BIRYANI, en velsmagende kyllingeret med ris, der var 

farvet gule af gurkemejekrydderi. Harunissa og Rashid bor begge 

i Kvaglund. 

Søstrene Abir og Fadia Abdulraouf fremtryllede retten KAPSE, 

en appetitvækkende risret med kylling og salat. De er palæstinensere, 

tidligere bosat i Libanon og bor nu henholdsvis på 

Stengårdsvej og i Kvaglund. Med sig havde de børnene Sahar 

Alaaeldin og Wadan Abdulraouf som assistenter. Meras Yussuf 

fra Burma leverede en velsmagende burmesisk ret med tomater, 

løg og kyllingestykker. 

- Det har været rigtigt hyggeligt at lave mad sammen de andre, 

sagde Harunissa, der har boet i Danmark i 6 år. 

OPSKRIFTER OG EN VIDEO FRA 

ARRANGEMENTET KAN SES PÅ 

WWW.BYDELSPROJEKT3I1.COM 

EKSOTISKE RETTER MED 

KYLLING OG RIS 

B E B O E R F O K U S S O M M E R 2 0 1 0 9

»VORES KIRKE HAR PLADS 

TIL ALLE MENNESKER« 

Hvis der er et budskab, Kvaglund Kirke gerne vil sende, så er det, at kirken 

har plads til alle og brug for alle. Derfor står døren bogstaveligt talt 

altid åben i kirken, der lige har rundet 25 år. 

"Plads til alle - brug for alle". Det slogan og den ånd møder det 

menneske, der træder ind over dørtærsklen til Kvaglund Kirke. 

At der er plads til alle, det ved de fleste, men mange ved ikke, at 

kirken også har brug for dem. Det er en overraskelse for mange, 

fortæller sognepræst Jens Fischer-Nielsen. 

Vi møder ham og formand for menighedsrådet, Karin Blok Kristensen, 

i forbindelse med kirkens 25-års fødselsdag til en snak om kirkens 

virke. Selve kirkens historie lægger de to ikke så meget vægt på. 

- Det vigtige er, at folk ved, de kan komme her. Der sker så meget i 

kirken dag, og det er det, der er spændende, siger Karin Blok Kristensen, 

der har været formand i 20 år og medlem af menighedsrådet i 26 

år – længere end kirkens eksistens. Hun kom selv til Kvaglund i 1976. 

- Gudstjenesten om søndagen er vigtigst. Men det hele er vigtigt, tilføjer 

hun. 

- Gudstjenesten er den event, der samler flest mennesker, fortsætter 

præsten: - Vi lægger vægt på, at den er for almindelige mennesker, og vi 

siger, at hvis børnene kan trives, kan alle trives. Derfor har vi børnekirke 

midtvejs i gudstjenesten, hvor børnene går med klovnen ud til et 

frikvarter med farver, bibelhistorie, film og bevægelsessange. 

- Alle er velkomne! Der er ikke nogle, som ikke er ”fromme” nok, siger 

formanden og tilføjer: - Også dem som ikke er, som folk er flest, 

og dem, der ikke fungerer så godt. Vi oversætter desuden til engelsk, 

så beboere med anden etnisk baggrund end dansk kan forstå ordene. 

Sig ”dav” til en fremmed 

- Vi har to spor i kirken. Præsten Georg Græsholt, der er på halv tid, 

kører et traditionel spor, og jeg holder mig til en friere kirkeligt stil. 

Nogen kan bedst lide det ene og nogle det andet. Men vi gør det så 

menneskevenligt, at vi også bruger rytmiske sange, gospel og illustrationer 

undervejs, siger Jens Fischer-Nielsen. 

- Der er mange, der gerne vil den utraditionelle del, indskyder Karin 

Blok Kristensen: - Derfor skal vi ikke kun hænge fast i de gamle 

traditioner i kirkerne, og sige ”vi vil ikke mere”. For folk vil gerne mere, 

kan vi se. Vi er mellem 80 og 100 i kirke på en almindelig søndag. 

- Hvis der foregår noget særligt, for eksempel barnedåb, er der 

straks flere, vi kan let være det supplerer præsten: - Så er det vores 

opgave at levere en anledning til at komme igen hver søndag. Det satser 

vi på. 

- Fischer kan godt finde på at sige, at nu skal I rejse jer op og hilse 

på en person, I ikke har hilst på før. Første gang tænkte jeg ”Åh nej”, 

men det er jo bare dejligt at opleve en person, man ikke har set før og 

give dem hånden. Så føler folk sig velkommen. Ja, det er svært at gå 

1 0 B E B O E R F O K U S S O M M E R 2 0 1 0 

hen til en fremmed, men Jens har jo sagt det, så derfor har jeg fået en 

anledning til at gøre det, smiler en glad formand: 

- Du kan bare sige ”Præsten har sagt det, og jeg har vist ikke snakket 

med dig før”. Så griner man lidt af det og så kommer man i snak. 

det bedste budskab i verden 

- Gudstjenesterne er ikke kun præstens show. Vi har mange frivillige 

medarbejdere, som hjælper med forskellige funktioner. Hver søndag 

samles alle dem, der har en tjans omkring dette bord, hvor vi beder 

Guds ånd om at virke, og så går vi til opgaverne. Vores teams giver 

folk medansvar, og det bygger også på en teologisk holdning om, at 

menigheden er et billede på Kristi legeme. Jesus er hovedet, menigheden 

er kroppen og lemmerne er de forskellige kristne. I det billede ligger 

der, at vi alle sammen får lov til at være lemmer på legemet. Det 

giver mig utrolig meget mening, forklarer Jens Fischer-Nielsen, og tilføjer: 

- Man kan godt blive ensom som præst, hvis det hele kører ved 

hjælp af professionelle folk. Vi har en kirketjener, en organist og et par 

præster, og så har vi projektmedarbejdere for eksempel til at lede korene. 

Resten er engagerede frivillige. 

- Jeg kan godt lide det billede, at vi er grenene på vintræet. Og grenenes 

formål er at bære frugt. Til gudstjenesten får vi kraft fra stammen, 

Guds ånd, og går ud i verden og er i kontakt med vore medmennesker, 

siger Karin Blok Kristensen. 

- Vi har det bedste budskab, der findes i denne verden. Det repræsenterer 

kirken. Derfor er det vigtig, at vi ikke bare holder det indenfor 

disse fire vægge. Vi må prøve at formidle det på en måde, som 

mennesker kan forstå. Vi er ikke bare sat til at fortælle nogle ord, men 

leve Guds kærlighed ud i verden. Med hjerte, med mund og hænder. Vi 

prøver at ramme bredt med vores aktiviteter. At ramme alle aspekter i 

livet, bemærker Fischer-Nielsen. 

- Det er noget med at putte nogle nye tanker ind i folks hoveder. Du 

fik os til at se, at kirken kan bruges til nogle andre ting. Nogle gange 

synes jeg, det er helt vildt, hvad du finder på, men jeg siger: ”OK, lad os 

da se hvad der sker.” Første gang du sagde, kirkedøren skulle stå åben, 

tænkte jeg: ”jamen, de render med det hele!”. Men det var slet ikke så 

farligt, siger menighedsrådsformanden. 

Og Kvaglundpræsten supplerer: 

- Der har Karin været rigtigt god, for der skal skabes rum til idéer. 

Hun er med på den, selvom jeg har mange idéer. Rum giver muligheder. 

Og det er vores forum af frivillige gør, at der kan ske noget. 

- Det gør os til en moderne kirke i allerhøjeste grad, siger Karin 

Blok Kristensen.

Jens Fischer-Nielsen har været præst i 

Kvaglund i 11 år. 

Baggrund: Missionær i Bangladesh, hvor han 

lærte om den sammenhængende kirke, der 

både er til krop og ånd. Højskolelærer i 

Haslev i to år. Præst i Sædding i ni år. 

Aktiviteter og fællesskaber i Kvaglund Kirke 

fællesskaber (alle kan være med) 

Fællesskabsgrupper 

Mandeklub 

Litteraturkreds 

“Kvinder møder kvinder“ 

Kristen kvindeklub 

Familieklynge 

aktiviteter 

Genbrugsland i Kvaglundcentret 

Gospelkor for voksne 

BørneGospel 

Ægteskabskursus 

Seniorkor 

gudstjenesteteams 

Forskellige teams som står for aktiviteter under gudstjenesten såsom 

alterdekoration, lyd og lys, oplæsning, power point, kirkekaffe, 

forbøn, børneprogram m.m. Alle kan få lov at være med. 

Spaghettigudstjeneste 

Børnegudstjenester med sange, fortællinger og spisning en onsdag 

om måneden. Kl. 17-19. 

historien bag kvaglund kirke 

I 1968 besluttede Esbjerg Kommune at udfærdige en bebyggelsesplan 

for Kvaglund. På dette tidspunkt var Kvaglund en del af Jerne 

Sogn og bestod af få landbrugsejendomme. I 1976 indviede man en 

midlertidig vandrekirke og den 1. december 1977 blev Kvaglund udskilt 

som selvstændigt sogn. Det nyvalgte menighedsråd nedsatte allerede 

den 23. februar 1978 et byggeudvalg, som begyndte at arbejde 

på opførelsen af en ny kirke. 

Den 2. april 1984 kunne man tage det første spadestik til den ny 

kirke og den 29. maj blev kirkens grundsten hentet fra Jerne Kirke 

og indmuret i Kvaglund Kirkes dåbsvæg. Den 12. maj 1985 blev 

Kvaglund Kirke indviet. 


11

UNG FOTOGRAF FRA ØSTERBYEN 

UDSTILLER I KOLDING 

17-årige Aseel Al-Lami fra Østerbyen vil være reportage- eller kunstfotograf. 

Og med sin første fotoudstilling er hun godt på vej mod målet. 

”Und dig selv at opleve fotoudstillingen ”Barn af 

Irak” hvor 17-årige Aseel Al-Lami fra Esbjerg, 

har skabt et fantastisk univers af børnebilleder. 

Alle fotografierne er taget i Irak, og det er tydeligt 

at se, at Aseel er gået tæt på i en et land hvor politiske 

uligheder og ytringsfrihed er i fokus.” 

Det er store ord, der pryder invitationen til den anderledes 

fotoudstilling fra Nicolai for Børn, der er en afdeling 

af kulturinstitutionen Nicolai Kunst & Design i Kolding. 

- Aseel har med sine bare 17 år skabt en historie om 

børn i Irak, der er en seperatudstilling værdig. I samarbejde 

med Nicolai for Børn er der skabt et univers, 

hvor fotografier møder tomme rum og persiske 

tæpper, musik og the giver fornemmelsen af at 

være et fremmed sted og dog i Danmark, siger 

Kristine Oestmann Karlshøj, leder af Nicolai 

for Børn. 

Aseels mor og far stammer fra Irak, men 

har boet i Esbjerg i 15 år. Aseel er selv født i 

en flygtningelejr i Saudiarabien, og hun havde 

aldrig set resten af sin familie indtil sidste 

sommer, da hun fik muligheden for at 

komme en tur til Basra. 

- Noget af det, der slog mig mest, da 

jeg var i Irak, var børnenes livsglæde 

trods de trange levevilkår. Med 50 

graders sol og ingen airconditions, løber 

drengene alligevel ud og spiller 

fodbold, når solen står på sit højeste. 

Pigerne leger gerne ude i den åbne 

himmel, for alle andre steder er der 

blot mere ulidelig varme. Men trods alt 

dette så stopper legen aldrig. Dette fascinerede 

mig så meget, at jeg begyndte 

at fokusere mest på børnebilleder i løbet 

af denne tur, fortæller Aseel Al-Lami, der 

har fotograferet i tre år. Hun håber denne 

udstilling, blot er den første. 

- Mine bedsteforældre, mine onkler og 

deres familier bor i et stort hus og hjælper 

hinanden. Det handler om sammenhold, 

man er der for hinanden. Det er 

meget trygt, siger Aseel, der til daglig går 

i 2. G på Esbjerg Gymnasium. 

Der er gratis entré til udstillingen, 

der varer frem til 26. juni. Udstillingen 

er åben tirsdag – fredag kl. 13-16 

samt lørdag – søndag 11-16. Adressen 

er Skolegade 2 C, 6000 Kolding. 

1 2 B E B O E R F O K U S S O M M E R 2 0 1 0

MIRNA ER TOTAL GONZO 

Det blev Mirna Pehlic, 15 år, der med en meget personlig artikel, vandt 

Beboerfokus’ skrivekonkurrence GONZO. Læs den her. 

LÆS HELE MIRNAS ARTIKEL PÅ 

WWW.BYDELSPROJEKT3I1.COM 

at være ny 

Det nye er altid ukendt. Livet er 

nyt, om man er gammel eller ung. 

Man har aldrig set alt. De nye ting 

i livet er muligvis gode. Sådan er 

det dog ikke altid. Nye ting kan 

overraske en, gøre en glad, men 

også ulykkelig. Når man lige er 

startet i skole, er der jo altid nogle, 

der bare er bedste venner 

med den første, de ser. Børn har 

jo ikke de bekymringer: "Hvad nu 

hvis personen ikke kan lide mig?". 

De tænker kun på at have det 

sjovt. Så heldige er børn. De har 

ingen bekymringer i verden. Dog 

hvis man kommer i skole og ikke 

kan dansk. Som i mit tilfælde. Jeg 

kom i børnehave uden at kunne 

dansk. Jeg gik alene det meste af 

tiden. Kunne jo ikke være sammen 

med nogen, man ikke forstår. 

Jeg var så også den stille type. 

Dengang... At være ny i Danmark 

er svært. 

Jeg kommer fra en hårdtarbejdende 

familie, som kom til Danmark 

uden penge, kun nogle kufferter 

og billeder. Deres liv var 

bag dem, lagt i ruiner og stadig 

formår de at leve et normalt liv. 

De har familie, et hus, en bil og 

alt andet de skal bruge. Og så er 

der mig... 

en simpel hverdag som 

min 

Jeg ser ud af vinduet. Solen titter 

frem, og jeg ligger i min seng. Venter 

på at alarmen på min mobil 

skal ringe. En ny dag i skolen ven- 

ter forude. Jeg er den underlige 

udadvendte pige, som ser hver 

dag som noget nyt. Noget spændende. 

Livet går mig imod, men 

smilet forbliver på min læbe, hvis 

jeg er omkring andre. Når jeg er 

alene, så flyver tankerne, de irriterer 

mig om natten, når jeg vil sove. 

På grund af mine tanker kan 

jeg ikke sove. Jeg ligner en ganske 

normal pige. I Bosnien kunne jeg 

gå for at være bosnier, i Danmark 

kunne jeg gå for at være dansker. 

Jeg snakker begge sprog flydende. 

Dog er den bosniske grammatik 

svær, men jeg kan den. Jeg skal bare 

tænke mig lidt om engang 

imellem. Jeg overrasker mig selv 

ret tit, når det gælder bosnisk. 

For ingen har nogensinde sat sig 

ned og lært mig grammatikken. 

Ingen har lært mig de bosniske 

bogstaver eller hvordan man læser. 

Dog kan jeg det hele. 

Folkeskolen har aldrig været 

hård for mig. Har altid været en 

outsider, dog ikke på grund af min 

etniske baggrund. Mere fordi jeg 

ikke er den normale pige. Jeg har 

forskellige interesser end andre 

piger i min klasse. Det gør at jeg 

Mirna Pehlic vinder med denne tekst et gavekort på 500 kroner til Esbjerg City. 

Der var desværre ingen indlæg i drengekategorien, så det var ikke muligt 

at kåre en vinder i denne kategori. 

ikke rigtig har noget tilfælles med 

dem. Jeg har dog fantastiske venner 

og veninder. De eneste jeg 

har brug for. At være halvt bosnier 

har aldrig været et problem. 

Dog har det. For jeg kan ikke finde 

ud af, hvem jeg er. Er jeg bosnier, 

eller er jeg dansker? Jeg kan 

ikke finde ud af det. Jeg går vel ud 

fra jeg bare er mig. 


1 3

ER VI DEM 

DE ANDRE IKKE VIL LEGE MED? 

INDSPARK 

SKREVET AF 

Per Erik Mazanti-Andersen 

Næsten hvor end man vender 

sig hen, er der bare nogen, 

som har en fordomsfuld 

mening, om mennesker, 

udseende, byområder og hvad 

ved jeg. Fordomsfuld fordi den ikke 

er baseret på fakta, men på 

rygter, ikke rationelle forestillinger 

og generel uvidenhed. Skillelinjen 

går naturligvis mellem de 

godhjertede drillerier og den 

ondsindede stigmatiseringer af 

hele befolkningsgrupper. 

Det moderne og i mine øre 

grimme ord er stigmatisering 

(stemplingsteorien), en teori som 

forudsætter at afvigelser (som jo 

egentlig blot er en naturlig forekommendeforskellighed/mangfoldighed/afvigelser) 

ikke opfattes 

som en kvalitet. Man kan groft sige 

der er to typer af stemplinger, 

dem som man kan være ligeglad 

med, fx hvad andre mener om 

det boligområde man bor i, og så 

dem som ikke er til at komme 

uden om, fx besvær med at finde 

en bank, få en forsikring eller personlige 

angreb. 

Uanset hvad, er intet tabt. Den 

kloge (psykologiske) version er, at 

der findes to typer af fordomme. 

Den reversible fordom og den ikke 

reversible fordom. Som på 

dansk henholdsvis betyder, at 

man er villig til at ændre (reversible) 

synsvinkel efter at være blevet 

præsenteret for sagens rette 

sammenhæng, mens den anden 

gruppe uanset fakta stædigt holder 

fast i deres verdensbillede 

(ikke reversible). Dette fordi de 

folk har brug for syndebukke 

(psykologisk: det autoritære kom- 

1 4 


“Vores trang til at markere forskelle til andre er et levn fra en fjern 

fortid på stepperne, hvor vores forfædre fandt sammen i mindre 

grupper og betragtede andre grupper som fjender, noget som vi 

stadig bruger til at styrke vores identitet med i dag.“ 1 

pleks). Syndebukken kommer fra: 

”...et ritual i Det Gamle Testamente, 

der indgik i forsoningsdagen 

(yom kippur), hvor folkets 

synder blev lagt på en buk, der 

derpå blev ført ud i ørkenen. 

Bukken var bærer af, og vel "forurenet" 

af, synden, men ikke 

"skyldig". Citat: Den Store 

Danske Encyklopædi. 

vigtigt med stærk egenidentitet 

Det er vigtig at kunne skelne 

mellem hvad og hvem man kan 

ændre på og hvad som må betragtes 

enten som en uoverkommelig 

opgave (fysisk, tidsmæssigt 

eller økonomisk) eller direkte 

umulig opgave, fx findes der jo 

mennesker som er uden for ”pædagogiske 

rækkevidde” (dem med 

syndebukken). Og her fristes jeg 

til at mene, så lad dem dog være 

udenfor pædagogisk rækkevidde. 

Jo stærkere ens egenidentitet 

er, jo sværere er det at føle sig 

ramt, og dermed også at blive 

ramt, og når det gælder egenidentiteten 

har den enkelte rigtig 

mange muligheder for at skabe 

sig et liv med kvalitet og indhold, 

uden at det sker på bekostning af 

andre. 

Egenidentiteten må altså ikke 

udelukkende basere sig på forholdet 

til andre grupper, men i lige 

så høj grad i forholdet til en selv 

og ens egen gruppe, noget som 

ellers kan være tillært igennem 

den social arv. Det betyder også, 

at man selv må gøre op med ens 

egne fordomsfulde forestillinger 

om andre, for ellers er vi tilbage 

til udgangspunktet, når de stigmatiserede, 

blot stigmatisere andre. 

accepter verdens mangfoldighed 

Når det kommer til den praktiske 

del af frigørelse af stigmatiseringer 

på områder, man ikke selv 

direkte kan øve indflydelse på, for 

eksempel kommercielle, må man 

benytte de demokratiske kanaler 

af egen drift eller håbe/frygte, at 

problemerne bliver så store, at 

politikerne selv tager sagen op. 

Men i det daglige, helt nede på 

jorden, mellem dig og mig, kan alle 

sagtens, uden større sværdslag, 

gøre en forskel, nemlig ved at tolerere 

verdens mangfoldighed i 

stedet for at være bange for den, 

som vores fjerne forfædre var. 

Det var deres behov dengang, 

men nødvendigvis ikke vores i 

2010. 

1 Psykologiprofessor Henrik 

Høgh-Olesen

ULLA BOBLER AF GODE IDÉER 

Ulla Tved fra Stengårdsvej efterlyser andre beboere, der vil hjælpe 

med at starte nye aktiviteter op. Selv vil hun gerne undervise i 

grønlandsk perlesyning. 

- Jeg går mest og passer mest mig selv, 

og derfor vil jeg gerne have gang i nogle 

aktiviteter her i området, siger Ulla 

Tved, beboer på Stengårdsvej gennem 

17 år. Når det kommer til spørgsmålet om, 

hvad det kunne være for nogle aktiviteter 

bobler hun nærmest over af idéer. 

- I gamle dage var der viseversaftener med 

sang og musik. Unge og gamle beboere kom 

og dansede. Det var tider, så dem vil jeg meget 

gerne have tilbage. Og så vil jeg også gerne 

arrangere nogle bankoaftener, siger Ulla 

Tved, der selv spiller banko over walkie talkien 

hver aften. 

Men idéerne stopper ikke her. Ulla Tved foreslår 

også aftener med seniordans, for hun 

kender en der gerne vil lede holdet. Hun forestiller 

sig også et nyt petanquehold, der kan 

spille på petanquebanen ved afdeling 15. Og 

hvad med et cykelhold, der cykler ud i det 

blå med madkurv i weekenden? 

- Jeg kunne også se et hold, der gik stavgang 

en gang om ugen. Til sidst, synes jeg, vi 

skal arrangere nogle udflugter i boligafdelingen, 

ligesom før i tiden. Vi kan tage en 

tur til Fanø eller ud og se på slotte og herregårde, 

smiler Ulla Tved, der selv gerne vil 

undervise interesserede i grønlandsk perlesyning. 

Det eneste, Ulla Tved mangler, er hjælp 

til at få sine idéer til aktiviteter og arrangementer 

ført ud i livet. Interesserede kan 

derfor henvende sig til Jette Sejerup i Projekthuset. 

Projekthuset ligger på Stengårdsvej 

nr. 163 og telefonnummeret er 

75 15 65 81. 

DEN ALMENE BOLIGFORM SKAL MARKEDSFØRES 

B’32 og Ungdomsbo har besluttet at holde åbent hus i weekenden den 

11. og 12. september 2010. Ungdomsbo udstiller en nyrenoveret lejlighed 

i afdeling 5, Spangsbjerg Møllevej og åbner op til en lejlighed på 

Stengårdsvej. Her vil Bydelsprojekt 3i1 også være til stede. B’32 holder 

åbent hus i afdeling 5 og 8. B’32 vil i den forbindelse uddele udlejningsbrochurer 

og flyers ved en reklamebus i Kongensgade lørdag mellem 

kl. 10 og 14. Åbent Hus arrangementet sker i samarbejde med Boligselskabernes 

Landsforening, som i samme weekend opfordrer alle almene 

boligafdelinger til at deltage i arrangementet. 

LINEDANCE PÅ STENGÅRDSVEJ 

Der er oprettet linedancehold på Stengårdsvej med træning 

hver onsdag, og alle er meget velkomne til et par sjove timer. 

Onsdage fra kl. 17.30 - 18.45 for nybegyndere 

Onsdage fra kl. 18.45 - 21.00 for let øvede 

vidste du at… 

…der er almene boliger i alle kommuner. Almene boliger er udlejningsboliger 

ejet af boligforeninger eller -selskaber. I almene boliger er 

der beboerdemokrati, og der er ingen, som må tjene på huslejen. 

…Danmarks almene boliger huser alle slags mennesker. Vi har en særlig 

forpligtelse i forhold til de grupper, der ikke umiddelbart kan slås på 

det private ejendomsmarked, men hos os er - og skal der være - plads 

til alle. 

…beboerdemokrati er en hjørnesten i Danmarks almene boliger. Når 

beboerne selv bestemmer, hvor meget der skal istandsættes og hvordan 

huslejen skal bruges bliver man simpelthen nødt til at tale om tingene. 

kilde: www.danmarksalmeneboliger.dk 

HUSK 

KVAGLUNDDAG 

DEN 4. SEP.! 

SE MERE PÅ 

WWW.KVAG- 

LUNDDAG.DK 


1 5

BYDELSPROJEKT 3i1 

SuSaNNe røNNe 

_________________ 

prOjekTchef 

_________________ 

2141 4470 

lINe jeNSeN 

_________________ 

prOjekTleder 

_________________ 

6122 0159 

Flere i arbejde, bedre sundhed og god integration. Det er hovedformålene med 

Bydelsprojekt 3 i 1, som sætter fokus på beboernes liv i Kvaglund, Østerbyen 

og på Stengårdsvej frem til 2012. Her har du alle medarbejderne. 

ledelSe SekreTarIaTeT SekreTarIaTeT 

dIaNa mOSe OlSeN 

_________________ 

prOjekTleder 

_________________ 

6122 0158 

Thea IverSeN 

_________________ 

prOjekTSekreTær 

_________________ 

7610 4370 

OzaNa pehlIc 

_________________ 

prOjekTmedarbejder 

_________________ 

pIa mOuST 

_________________ 


_________________ 

6120 3390 

lISbeTh h. SøreNSeN 

_________________ 

økONOmImedarbejder 

_________________ 

7610 4370 

aNderS T. aNderSeN 

_________________ 


_________________ 

2141 4472 

rIkke S. haNSeN 

_________________ 

prOjekTleder 

_________________ 

6122 0157 

SekreTarIaTeT SekreTarIaTeT prOjekThuSeT 

eIgIl jørgeNSeN 

_________________ 

økONOmIrÅdgIver 

_________________ 

4012 5412 

eva-marIa SchIrmer 

_________________ 

mOTION- Og 

_________________ 

kOSTvejleder 

6120 3391 

TOr STeNSTrOp 

_________________ 

jOurNalIST 

_________________ 

4042 1057 

ISa erzurum 

_________________ 


_________________ 

camIlla pederSeN 

_________________ 

akTIvITeTS 

_________________ 

medarbejder 

40 24 75 70 

peTer rOSTgaard 

_________________ 


_________________ 

3065 0129 

INfOhuSeT INfOhuSeT SuNdhuSeT SuNdhuSeT SuNdhuSeT SuNdhuSeT 

jObShOp jObShOp gadehjørNeT gadehjørNeT gadehjørNeT gadehjørNeT 

SekreTarIaTeT 

Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7610 4370, 

post@bydelsprojekt3i1.com, www.bydelsprojekt3i1.com 

ÅbNINgSTIder: 

maNdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TIrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 

ONSdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TOrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 

eller efter aftale 

gadehjørNeT 

Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, 

Skolebakken 66, 6700 Esbjerg, 

Tlf. 2141 4472 

Kontakt efter aftale. 

ata@gadehjoernet.com 

www.gadehjoernet.com 

erhaN bekTaS 

_________________ 


_________________ 

prOjekThuSeT 

Kvaglundparken 4, 6705, Esbjerg Ø, Tlf. 7610 4373, 

Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø, Telefon 7515 6581 

Kontakt efter aftale. 

www.projekhuset.com 

pr@projekthuset.com 

js@projekthuset.com 

jObShOp 

Storegade 222, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7614 1490 

post.jobshop@ungdomsbo.dk, www.jobshop.ungdomsbo.dk 


maNdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TIrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 

ONSdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TOrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 


_________________ 

marTIN jakObSeN 


_________________ 

leNe pOulSeN 

_________________ 

akTIvITeTS 

______________ 

medarbejder 

61 20 33 92 

prOjekThuSeT 

jeTTe Sejerup 

_________________ 


_________________ 

2715 6581 

gadehjørNeT 

mOrTeN NIelSeN 

_________________ 


_________________ 

INfOhuSeT 

Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7511 9000, 

mail: post@infohuset.com, www.infohuset.com 


maNdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TIrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 

ONSdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TOrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 


SuNdhuSeT 

Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 6122 0157, www.sundhuset.com 


maNdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TIrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 

ONSdag kl. 10.00 - kl. 15.00 

TOrSdag kl. 10.00 - kl. 16.00 

eller efter aftale

Læs Beboerfokus nr. 6 sommer 2010 - Bydelsprojekt 3i1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?