Læs Beboerfokus nr. 6 sommer 2010 - Bydelsprojekt 3i1

»VORES KIRKE HAR PLADS
TIL ALLE MENNESKER«
Hvis der er et budskab, Kvaglund Kirke gerne vil sende, så er det, at kirken
har plads til alle og brug for alle. Derfor står døren bogstaveligt talt
altid åben i kirken, der lige har rundet 25 år.
"Plads til alle - brug for alle". Det slogan og den ånd møder det
menneske, der træder ind over dørtærsklen til Kvaglund Kirke.
At der er plads til alle, det ved de fleste, men mange ved ikke, at
kirken også har brug for dem. Det er en overraskelse for mange,
fortæller sognepræst Jens Fischer-Nielsen.
Vi møder ham og formand for menighedsrådet, Karin Blok Kristensen,
i forbindelse med kirkens 25-års fødselsdag til en snak om kirkens
virke. Selve kirkens historie lægger de to ikke så meget vægt på.
- Det vigtige er, at folk ved, de kan komme her. Der sker så meget i
kirken dag, og det er det, der er spændende, siger Karin Blok Kristensen,
der har været formand i 20 år og medlem af menighedsrådet i 26
år – længere end kirkens eksistens. Hun kom selv til Kvaglund i 1976.
- Gudstjenesten om søndagen er vigtigst. Men det hele er vigtigt, tilføjer
hun.
- Gudstjenesten er den event, der samler flest mennesker, fortsætter
præsten: - Vi lægger vægt på, at den er for almindelige mennesker, og vi
siger, at hvis børnene kan trives, kan alle trives. Derfor har vi børnekirke
midtvejs i gudstjenesten, hvor børnene går med klovnen ud til et
frikvarter med farver, bibelhistorie, film og bevægelsessange.
- Alle er velkomne! Der er ikke nogle, som ikke er ”fromme” nok, siger
formanden og tilføjer: - Også dem som ikke er, som folk er flest,
og dem, der ikke fungerer så godt. Vi oversætter desuden til engelsk,
så beboere med anden etnisk baggrund end dansk kan forstå ordene.
Sig ”dav” til en fremmed
- Vi har to spor i kirken. Præsten Georg Græsholt, der er på halv tid,
kører et traditionel spor, og jeg holder mig til en friere kirkeligt stil.
Nogen kan bedst lide det ene og nogle det andet. Men vi gør det så
menneskevenligt, at vi også bruger rytmiske sange, gospel og illustrationer
undervejs, siger Jens Fischer-Nielsen.
- Der er mange, der gerne vil den utraditionelle del, indskyder Karin
Blok Kristensen: - Derfor skal vi ikke kun hænge fast i de gamle
traditioner i kirkerne, og sige ”vi vil ikke mere”. For folk vil gerne mere,
kan vi se. Vi er mellem 80 og 100 i kirke på en almindelig søndag.
- Hvis der foregår noget særligt, for eksempel barnedåb, er der
straks flere, vi kan let være det supplerer præsten: - Så er det vores
opgave at levere en anledning til at komme igen hver søndag. Det satser
vi på.
- Fischer kan godt finde på at sige, at nu skal I rejse jer op og hilse
på en person, I ikke har hilst på før. Første gang tænkte jeg ”Åh nej”,
men det er jo bare dejligt at opleve en person, man ikke har set før og
give dem hånden. Så føler folk sig velkommen. Ja, det er svært at gå
1 0 B E B O E R F O K U S S O M M E R 2 0 1 0
hen til en fremmed, men Jens har jo sagt det, så derfor har jeg fået en
anledning til at gøre det, smiler en glad formand:
- Du kan bare sige ”Præsten har sagt det, og jeg har vist ikke snakket
med dig før”. Så griner man lidt af det og så kommer man i snak.
det bedste budskab i verden
- Gudstjenesterne er ikke kun præstens show. Vi har mange frivillige
medarbejdere, som hjælper med forskellige funktioner. Hver søndag
samles alle dem, der har en tjans omkring dette bord, hvor vi beder
Guds ånd om at virke, og så går vi til opgaverne. Vores teams giver
folk medansvar, og det bygger også på en teologisk holdning om, at
menigheden er et billede på Kristi legeme. Jesus er hovedet, menigheden
er kroppen og lemmerne er de forskellige kristne. I det billede ligger
der, at vi alle sammen får lov til at være lemmer på legemet. Det
giver mig utrolig meget mening, forklarer Jens Fischer-Nielsen, og tilføjer:
- Man kan godt blive ensom som præst, hvis det hele kører ved
hjælp af professionelle folk. Vi har en kirketjener, en organist og et par
præster, og så har vi projektmedarbejdere for eksempel til at lede korene.
Resten er engagerede frivillige.
- Jeg kan godt lide det billede, at vi er grenene på vintræet. Og grenenes
formål er at bære frugt. Til gudstjenesten får vi kraft fra stammen,
Guds ånd, og går ud i verden og er i kontakt med vore medmennesker,
siger Karin Blok Kristensen.
- Vi har det bedste budskab, der findes i denne verden. Det repræsenterer
kirken. Derfor er det vigtig, at vi ikke bare holder det indenfor
disse fire vægge. Vi må prøve at formidle det på en måde, som
mennesker kan forstå. Vi er ikke bare sat til at fortælle nogle ord, men
leve Guds kærlighed ud i verden. Med hjerte, med mund og hænder. Vi
prøver at ramme bredt med vores aktiviteter. At ramme alle aspekter i
livet, bemærker Fischer-Nielsen.
- Det er noget med at putte nogle nye tanker ind i folks hoveder. Du
fik os til at se, at kirken kan bruges til nogle andre ting. Nogle gange
synes jeg, det er helt vildt, hvad du finder på, men jeg siger: ”OK, lad os
da se hvad der sker.” Første gang du sagde, kirkedøren skulle stå åben,
tænkte jeg: ”jamen, de render med det hele!”. Men det var slet ikke så
farligt, siger menighedsrådsformanden.
Og Kvaglundpræsten supplerer:
- Der har Karin været rigtigt god, for der skal skabes rum til idéer.
Hun er med på den, selvom jeg har mange idéer. Rum giver muligheder.
Og det er vores forum af frivillige gør, at der kan ske noget.
- Det gør os til en moderne kirke i allerhøjeste grad, siger Karin
Blok Kristensen.