udviklingsplan 2007 _1_ redigeret - Børnehuset Frederiksholm

bhfrederiksholm.dk

udviklingsplan 2007 _1_ redigeret - Børnehuset Frederiksholm

UDVIKLINGSPLAN Pædagogiske lærerplaner for Børnehuset Frederiksholm Udarbejdet af personalet og godkendt af bestyrelsen Efterår 2008


Året der gik Vuggestuen Indkøring af nye børn Sommeren 2007 sagde vi farvel til rigtigt mange børn som skulle fortsætte i vores udflytterbørnehave eller som skulle starte i en anden børnehave. Vi har siden maj 2007 til november 2007 modtaget 13 nye børn så det pædagogiske arbejde har primært fokuseret på, at alle de nye børn blev trygge og glade for at være i vuggestuen. Endvidere har det også været et vigtigt mål, at forældrene oplevede vuggestuen, som et rart og udviklende miljø at være i for deres børn. Ved indkøringen af nye børn har vi taget udgangspunkt i det enkelte barns behov. Nogle børn kunne være her en hel dag efter en kort indkøringsperiode på ca. 1 uges tid, og andre børn har haft brug for lidt længere tid. Den første dag modtager forældrene en velkomstfolder med de vigtigste praktiske informationer. I indkøringsperioden har det været vigtigt med klare aftaler med forældrene om de forventninger, de har haft til deres barns første tid i vuggestuen, og om hvordan de ønskede, det skulle forløbe. På den måde har vi kunnet skabe en så blid og tryg start som muligt for barnet. 2


Forældresamtaler Gennem det første år holdt vi nogle gode og frugtbare forældresamtaler, som forældrene løbende fik tilbudt. Vores erfaring er, at det er vigtigt, at forældre og personale samarbejder tæt omkring barnet trivsel og adfærd i vuggestuen, og at begge parter er med til at støtte op omkring barnets adfærd og udvikling. Forældreaktiviteter Der har, i efteråret været afholdt fernisering, med børnenes kunstværker, en flot udstilling. Endvidere har der været et julehyggearrangement. Sprog Vi har gennem vores daglige arbejde, styrket børnenes sproglige udvikling og udvidet deres forståelse af ord og begreber, ved hjælp af aktiviteter som musik, rytmik, sang, rim og remser, højtlæsning, billedbøger, billedlotteri og puslespil. På ture har vi udpeget og sat ord på det, vi har set på vores vej. Krop og bevægelse I det daglige arbejde med børnene styrker vi børnenes motoriske udvikling gennem musik og bevægelses-leg. Det kan være at trille, krybe og kravle, hoppe, klappe osv. Vi synger, danser og spiller på instrumenter. Både de voksne og børnene glæder sig til rytmik og har det rigtigt sjovt. Igennem vores rasleægsleg, der går ud på at gemme ægget forskellige steder på kroppen, udvikles børnenes fornemmelse for, at ting kan forsvinde og dukke op igen. Børnene lærer at bruge sproglige begreber som f.eks. oppe på, inde i og bagved. I et danseforløb eller rammeleg, finder vi på, hvad der skal ske. Vi bruger forskellige musikinstrumenter som trommer, tamburin, rasleæg, marimba og klokker, og børnene får mulighed for at eksperimentere med klang og forskellige materialer ved at spille og røre ved instrumenterne. Desuden bruger vi også forskellige redskaber som bolde, tørklæder, ærteposer som hjælper med at styrke deres øje-hånd koordination samt retnings- og rumfornemmelse. 3


Natur og naturfænomener For at komme tæt på naturen benyttede vi os meget af dyrelegepladsen på Karens Minde. Her så vi på kaniner og geder og plukkede smukke, vilde blomster, samlede kastanjer, blade og andre ting fra naturen, som vi talte om. Nogle af de ting vi fandt, hængte vi op i vuggestuen som udsmykning. Vi gik ture på havnen, og vi var en del i Valbyparken, hvor vi fodrede ænder eller legede på den dejlige naturlegeplads. Kulturelle udtryksformer og værdier Ture på biblioteket blev det også til; her fik børnene lov til at lege, læse bøger, samt set film. Vi har været i teateret og set ”DEN LILLE PIGE FRA HAVET” og ”DET LILLE TOG” Vi har malet, klisteret og tegnet. Vi har haft fastelavnsfest. Vi har lavet julegaver og juleforberedelser. 4


Evaluering af årets fokuspunkt 2007-2008. På de pædagogiske dage i september 2007, blev der vedtaget at årets fokuspunkt skulle være natur. Vores begrundelse for vores valg var, at naturen rummer et uudtømmeligt lærings-, dannelses- og udviklingsmiljø, som spænder over en bred vifte af muligheder og udfordringer for barnet. Barnet gives mulighed for spændende, udfordrende og sjove oplevelser i og med naturen og naturfænomener, der muliggør at barnet tilføres en øget respekt, interesse og forståelse for de omgivelser vi lever i og er en del af. Temaet natur og naturfænomener kan både relatere til konkrete oplevelser og erfaringer, hvori barnet vil opleve, erfare og relatere til naturen med sin krop, sine sanser, intellekt og følelser. Ting som navne på forskellige dyr, planter, områder eksempelvis kan være abstrakte for barnet. Ved at bruge sine sanser: føle, smage, lugte, høre og se, gives barnet en bredere forståelse af begrebernes betydning, og giver en større ”begrebsafklaring”, forståelse og følelse af mening. I naturen kan uforudsete ting opstå, opdages og undersøges. Sammen med barnet kan den voksne undre sig og være nysgerrige. Udbrud som: ”Se her!”, ”Naj, se hvad jeg har fundet!” kan være med til at fastholde og understøtte barnets fokus, koncentration og læringsproces og derigennem støtte barnets interesse og glæde ved at færdes i naturen. Heri ligger således vigtigheden af, at vi som voksne skal agere som rollemodeller for barnet. At vi selv skal kunne undres, glædes og inspireres i og af naturen. Endvidere udfordres barnets motoriske grundudvikling og færdigheder, da naturens rum indeholder et fantastisk bevægelsesterræn, som bl.a. styrker barnets balance, øje/fod-koordination og taktilsansen. Naturen opfordrer barnet til at bruge sin krop: at hoppe, løbe, kravle og balancere, og ydermere styrkes finmotorik og hånd/øjekordination ved bl.a. at anvende pincetgreb, at samle ting op, løfte blade, plukke blomster osv. Det pædagogiske personale vil derfor, forsøge at opstille de mest optimale læringsmiljøer, struktureret som ustruktureret, hvori barnet får plads til eftertanke, undren, nysgerrighed, kropslig udfoldelse, fantasi, kreativitet og glæde i og for naturen. Naturen udfolder sig ikke kun i naturen, men også i byrummet, dagtilbuddet og på legepladsen, og kan derfor anvendes og udfoldes i den daglige praksis, samt med fordel inddrages i og inddrage de andre læreplanstemaer. 5


Ved forældremødet i oktober 2007 fremlagde teamet, i henhold til Loven om pædagogiske læreplaner, hvordan vi ville inddrage de seks læreplanstemaer, i forhold til årets fokuspunkt. Dette illustrerede vi ved læreblomsten, hvor vi eksemplificerede teamets tanker omkring, hvordan vi ville arbejde og hvilke mål vi havde sat. • I efteråret: at samle blade, grene og kastanjer m.m. i lokalområdet, for derefter at skabe et kreativt udtryk på plancher. (Naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier, personlig og sociale kompetencer) • At ”opleve” og begrebsliggøre: vejret, de aktuelle årstider, dyrene, naturfænomener som vand, luft, jord, varme, kulde osv. (Natur og naturfænomener, sprog, personlige og sociale kompetencer) • Prioritere udelivet, herunder lokalmiljøet: At være ude på vores og andres legepladser og gå på opdagelse dér, at gå på ture i lokalmiljøet; Karens Minde, kirkegården, biblioteket, teater, tur til zoo m.m. (Natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier, krop og bevægelse, personlige og sociale kompetencer) • At lave sansekasser, hvor børnene ville få mulighed for at få flere sanser i spil i forhold til årstiderne. Eksempelvis ved at røre (uset) ved sand, is, vand og luft, og derefter tale om det og forbinde det med årstiderne. (Krop og bevægelse, sprog, personlige og sociale kompetencer) • At læse og synge sange om naturfænomenerne, med dertilhørende fagter og kropsudfoldelse. (Sprog, natur og naturfænomener, krop og bevægelse, personlige og sociale kompetencer) • Lave et planteprojekt, hvor børnene fik mulighed for at så karse og plante frø, for derefter at vande og se det spire. Alle sanser skulle i spil. Projektet skulle kombineres med kulturelle udtryksformer, herunder kreativt værksted, hvor der skulle males og dekoreres ”urtepotteskjulere” og påskekyllinger til karse. (Kulturelle udtryksformer og værdier, herunder traditioner, naturen og naturfænomener, sprog, personlige og sociale kompetencer) Dokumentation: vi ville tage billeder, holde fernisering, lave plancher og skrive nyhedsbrev, samt anvende vores dagseddel. 6


Praksisbeskrivelse. Naturprojekt: Hvad: ”Naturprojekt”. At tage på tur med storegruppen i lokalmiljøet, her Karens Minde, og samle nedfaldne naturgenstande der illustrerer efteråret: Blade; grønne, brune gule og røde, kastanjer, bær, og grene. At skabe et kreativt udtryk ved at lime genstandene på karton individuelt og sammen, for derefter at hænge det op i institutionen. Hvorfor: Målet med naturprojektet: at gøre børnene bevidste om årets gang, at naturen ændrer sig i takt med årstiderne og forsøge at begrebsliggøre ”efterår” gennem genstande der indikerer og symboliserer begrebet. Endvidere at anvende naturen i et kreativt udtryk, hvor børnene erfarer et nyt materiale, udvider deres horisont og fantasi for hvad naturen også kan bruges til. Yderligere at fastholde barnets erfaring og erindring ved at konkretisere og visualisere. Som delmål: at arbejde med sproget, samt børnenes personlige og sociale kompetencer ved at fremstille et individuelt produkt og et produkt i samspil med en anden. Hvordan: 1. del: Vi går en tur til Karens Minde, hvor vi undervejs taler om det vi ser, hører, føler og dufter. Vi lytter til vinden i trækronerne og føler blæsten i vores hår. Vi mærker den brune kastanjes hårde og glatte kontur, dens skal med pigge. Bladenes nuancer i-tale-sættes: brun, rød, gul og grøn, og vi løber gennem og sparker til bladene. Dufter til den fugtige jord, som vi får under neglene imens vi samler ting op fra jorden for at se nærmere på vores fund. Bærret der smatter ud i hånden, hvis vi trykker for hårdt. Børnene sanser med hele deres krop, hvad begrebet efterår vil sige og erfaringen lagres i deres kroppe og bevidsthed. Vi voksne understøtter dette ved at i-tale-sætte hvad vi ser, hører og finder. Inspirerer ved at være undrende, nysgerrig og tilstede i børnehøjde. 2. del: Hjemme på institutionen ugen efter, her udenfor, limer de store børn de fundne ting på karton. Her i-tale-sætter de voksne igen genstanden, dens farve, kontur og struktur undervejs på en ”naturlig” måde, således at den kreative proces ikke tilsidesættes. Vi taler om turen vi oplevede: ”kan i huske?…hvad så vi?” Børnene kreerer først et individuelt udtryk, senere et sammen. 3.del: De fine kreationer bliver hængt op i institutionen og inspirerer til en videre snak om efteråret, om turen og den kunstneriske proces. Der afholdes i forlængelse af dette en fernisering på 1. salen, 7


hvor forældrene indbydes til at se deres barns kreationer, og derigennem åbner op for en snak barn og forældre i mellem. Dokumentation: fotodokumentation, planche med billeder og pædagogiske overvejelser, samt at udstille de kreative udtryk i dagtilbuddet, samt ved fernisering og forældrekaffe. Evaluering: Vi mener i teamet at det har været et godt projekt, hvor vi nåede både mål og delmål. Bedst har været, at vi som voksne, gennem vores pædagogiske overvejelser, har skabt rammerne for et optimalt læringsmiljø, hvori børnene gennem leg, kreativitet, kropslig udfoldelse og glæde har haft mulighed for at erfare og ”lære” hvad begrebet efterår indeholder og indebærer i forhold til natur. Altså at processen ikke blev til indlæring, men læring. Vi har i vuggestuen haft en længerevarende indkøringsperiode, som startede medio 2007 med indkøring af 10 nye børn. Dette har betydet, at vi ikke har haft mulighed for at indfri alle de mål, vi i teamet stillede os selv i starten af september. Målet med sansekasser nåede vi desværre ikke, men resten har vi nået, med stor tilfredsstillelse. 8


Børnehaven Børnegrupperne I 2007 sagde vi farvel til 19 børn som skulle videre enten i skole eller i anden daginstitution. Vi ønsker børn og forældre held og lykke i deres videre færden. Vi har i sensommeren modtaget rigtig mange nye børn. Det betyder vi har brugt tid til at lære det enkelte barn godt at kende. Børnene får en viden om, hvordan det er at være barn netop i vores udflytterbørnehave, og de rammer og spilleregler, der er for at få en god og udviklende dagligdag. Vores børn er opdelt i 2 grupper henholdsvis Spirerne og Solsikkerne, med 3 faste voksne i den enkelte gruppe. Mange af vores aktiviteter foregår ofte på tværs af stuerne, så både børn og voksne har et godt kendskab til hinanden. Trin for trin Siden slutningen af oktober 2007 har vi arbejdet med Trin for Trin med to grupper børn, hhv. de små børn fra 4 til knapt 5 år samt, de store børn ca. 5 år og opefter. Vi har haft Trin for Trin 12 gange, og vi har beskæftiget os med modul 1 der handler om at lære børnene nogle ord og begreber der styrker deres evne til empati. Det har i praksis fungeret sådan, at der har været et tema for dagen understøttet af et billede, samt nogle opgaver eller spørgsmål som der er blevet snakket med børnene om. Til at starte med blev børnene introduceret for 6 forskellige grundfølelser som er glæde, vrede, at være bange, at være overrasket, at føle afsky og at være ked af det. Efter at børnene havde lært disse følelses begreber brugte vi de efterfølgende lektioner på at sætte begreberne ind i forskellige situationer hvor børnene så skulle fortælle hvordan de selv ville føle en sådan situation. F.eks. hvis man ikke må være med i andres leg, hvordan ville du så føle ”inden i” Et modul handlede om, at man kan føle forskelligt om den samme ting, nogle syndes måske det sjovt at klatre, men andre er bange for det. En anden lektion handlede om at gøre noget med vilje, eller ved et uheld. Hver af de 12 lektioner havde til formål at udbygge børnenes forståelse af empati ved at sætte følelserne ind i forskellige kontekster. 9


Storegruppe I storegruppen har vi arbejdet meget med alfabetet, tal op til 20, førskoleopgaver, højtlæsning, farver og meget mere. Alle begyndte med at få deres egen mappe og et navneskilt. Hver gang vi startede, satte de deres navneskilt ind midt på bordet. Først skulle de finde deres eget navn, og bagefter skulle de finde en andens navn. Vi hjalp hinanden med at lægge hele alfabetet midt på bordet, i form af bogstaver på små stykker pap. Det samme gjorde vi med tal op til 20. Førskoleopgaverne kunne være, at børnene skulle finde ting, der manglede eller ting, der hørte sammen, eller de skulle farvelægge forskellige tegninger. Vi læste højt af ”Folk og røvere i Kardemommeby”, og vi hørte Prop og Bertha på cd. Børnene har øvet sig i at huske, hvad de hedder til efternavn, og hvor de bor (adresse og husnummer). De har øvet sig i at lytte til hinanden, række fingeren op og vente på tur, samt modtage kollektive beskeder. De har bagt kage, tegnet deres egen krop på et meget stort stykke papir, leget stopdans, og alt muligt andet. Vi har valgt at: - Opdele børnene efter alder i starten af semestret. Efter et par måneder blandede aldersgrupper. - Tage udgangspunkt i ” De 8 intelligenser”. Rytmik - Bruge tale, lyde, legetøj, symboler og tegninger til fremme af børnenes opmærksomhed, koncentration samt forståelsen af det præsenterede materiale – Både sange, sanglege, lege, fortællinger, bevægelse og instrumenter har været ”værktøjer” vi har brugt til fremme af glæden, interessen samt vedligeholdelsen af disse egenskaber fra gang til gang. Vi har været to voksne – en pædagogmedhjælper og en uddannet pædagog – omkring arbejdet med: RYTMIK – BEVÆGELSE. Undervejs har vi haft en praktikant, en pædagog i huset samt en studerende fra ”musikpædagoglinien” til at observere og kommentere samt inspirere vores læringsmiljø. ( vi har ligeledes haft besøg af forældre som har ”fået lov” at være aktivt med i gruppen). 10


Det har været en meget fin proces, hvor børnene stille og roligt er blevet introduceret og har opdaget hvilke muligheder samspillet med de andre børn og os voksne kan give. Da vi bevidst har tilrettelagt undervisningen efter de 8 intelligenser efter Howard Gardner og Washington mener vi at have gjort motivationen og udbyttet stort samt fastholdt interessen hos børnene. Ligesom vi i det daglige har brugt de færdigheder børnene har lært ved disciplineringen af at: VENTE – LYTTE – RÆKKE HÅNDEN FOR AT FÅ ”ORDET”. Vi oplever også at børnene er blevet meget fortrolige ved at tale, synge solo (uden opfordring), ønske om at dele med os andre, tage initiativer og komme med forslag til dagen rytmik – program. Nye erfaringer: Det er en god ide at blande aldersgrupper tidligt i forløbet. Især de store piger er en ressource for helheden og et godt ” forbillede” for de mindste. .Vores intention var at: Børnekøkken 2007-2008: - Lære børnene om råvarers udseende, navn, smag og muligheder ved tilberedelse. - At sidde ved bordet og nyde maden, smage på nyt samt sende mad rundt ved hjælp af sproget. - Færdigheder i forhold til kommunikation og nærvær omkring et måltid i en gruppe. Vi gennemgik råvarer for synet, smagen og tilberedelsen af disse. Vi havde alle børn i institutionen med til alle processer og mad blev lavet til alle børn og voksne Evaluering: Det var et stort og meget intenst stykke arbejde vi udførte til stor glæde for børnene. Selve forløbet blev en stor succes som vi vil genoptage ved at flytte udenfor og lave ”konceptet” om til ”Madlavning over bål” og se, hvad det giver og åbner af nye muligheder. 11


Sprogstimulering I år har vi gennemført ”Københavnertesten” samt § 4 screening. Vi er stadigvæk opmærksomme på at sætte ord og begreber på den daglige samtale. Vi har bla. lavet mindre spisegrupper, hvor der så vidt muligt sidder en voksen ved hvert bord, for derigennem at give det enkelte barn bedre mulighed for at blive hørt. I vinterperioden delte vi de fleste dage alle børnene op i 2-3 grupper efter alder og læste højt og/eller fortalte eventyr. Vi synger en del og bruger også bustiden til at læse højt. Det har desværre ikke været muligt at lave særlige sproggrupper, men vi mener at vi med de daglige aktiviteter har formået at stimulere børnene. Struktur Om morgenen afholder vi et morgenmøde hvor dagens aktiviteter/praktiske opgaver bliver fordelt og skrevet op på en tavle, så den er synlig for alle. Tavlen er et vigtigt redskab for de voksne, så dagen bliver overskuelig og mindre stressende. Vi arbejder løbende med at indrette vores meget åbne hus, så børnene naturligt kan finde sammen i små kroge og nicher efter alder og udviklingstrin. Vi oplever at der kommet mere ro, større legeglæde og mindre støjniveau i huset, hvilket vi alle har glæde af. Dette er imidlertid sårbart i de perioder hvor der er personalefravær. 12


Traditioner Fastelavn I tiden op til fastelavn klippede vi pynt til fastelavnsris, som blev hængt op på stuerne, og vi malede vores to tønder, så de strålede i alskens farver. Vi holdt fastelavnsfest i Kernehuset, hvor vi delte børnene i to grupper efter alder. Alle var klædt rigtigt flot ud, og der blev slået katten af tønden og fundet en kattekonge og en kattedronning. Senere spiste vi hjemmebagte fastelavnsboller. En rigtig god dag. Påske Vi klippede en masse påskekyllinger og påskeharer, som pyntede huset flot op alle steder. Jul I december lavede vi to forskellige slags gaver, børnene malede rammer og lavede lysestager i gips. Vi startede på at lave gaver i god tid, så det forløb harmonisk uden stress og jag. Om morgenen holdt vi samling og sang julesange. På hver stue var der en nissedukke samt dagbog som børnene havde med hjemme på skift. Forældrene skulle så skrive i bogen hvad nissen havde lavet hjemme hos det enkelte barn, dette blev så læst højt for gruppen. December var en hyggelig og god måned. 13


Ture i Jersie I vinteren har vi været på en del ture, hvor vi har gået på markskællende i området. På disse ture har vi kigget på musehuller, klatret i træer, oplevet hvor svært det kan være at gå på en pløjet mark og mærket hvor meget det kan blæse på en åben mark. Vi har været på fodboldbanen, der ligger ved siden af børnehaven. Her vi har leget fangeleg, tagfat og rullet ned af bakken. Vi hargået ind i Jersie landsby og set på kirken, leget på Jersies legeplads, samt hilst på hestene. Enkelte gange har lånt nogle Christiania cykler af en naboinstitution og været på cykeltur i nærområdet. Ture ud af huset: I foråret 2007 var vi på 5 heldagsture ud af huset. Bl.a. Frilandsmuseet og Trylleskoven. Disse ture oplevede vi som et godt afbræk i vores hverdag. Vi har et ønske om at lave onsdags ture, hvor en del af børnene bliver i København, men af praktiske årsager har dette dog været svært for os at arrangere. Vi har dog et ønske om at finde en løsning på dette, så det bliver muligt. 14


Mandagsture i lokalområdet. Mandagstur er en gåtur fra Kernehuset igennem Jersie Landsby. Turen foregår om mandag formiddag. Planlægning: Planlægningen foregik på vores pædagogiske dage i efteråret 2007. Her blev der lagt en plan over de aktiviteter der skulle ske hver uge i løbet af det næste halvår. Mandagsturen skulle være en del af en fast ugeplan som vi ville arbejde efter. Mål: At lære en del af nærmiljøet at kende. Beskrivelsen: Turen foregår mandag om formiddagen med 5 til 6 børn i 2 til 4 års alderen. Turen bliver gentaget med de samme børn over den samme rute cirka 8 gange, dvs. over en periode der varer 8 uger, således at børnene lærer ruten at kende. Turen går langs landevejen fra Kernehuset ind til Søndre Byvej i Jersie Landsby. Herfra går turen op ad en sti til et område med nogle marker og en hestestalde med to heste. Herfra videre gennem et parcelhus område og ad en sti til en legeplads. På legepladsen er der et legetårn med rutsjebane, nogle gynge og en vippe samt en kæmpestor bakke højere end et parcelhus. Fra legepladsen går vi over marken ned til landevejen og gennem byen til kirken. Her går vi gennem kirkegården over til vejen på den anden side og så tilbage ved landevejen til Kernehuset. Aktiviteterne: De aktiviteter der indgår i turen er beskrevet nedenfor samt en evaluering af hvilke af de opstillede mål de opfylder. • At klæde sig rigtigt på. Vejret. Inden vi tager på turen taler jeg med børnene om det tøj de skal have på og hvorfor. Er det varmt? Er det koldt? Blæser det? Regner det? Osv. Når vi kommer udenfor kommenteres det videre. Børnene mærker vejret på egne krop og bliver vant til hvordan det føles. • At lære at begå sig ud på landet/landevej. På vores tur er der mange steder hvor der hverken er cykelsti eller fortov. Derfor skal børnene lære færdselsreglerne for, hvordan man går ved vejkanten på samme side som den modkørende trafik. Børnene lærer hvordan man kigger to gange i hver retning for at sikre sig at der ikke kommer biler, før vi går over vejen. Her holder vi hinanden i hånden og går to og to i en række. 15


• At kigge efter dyrespor, blomster og andre interessant ting. Børnene er gjort opmærksom på de ting man kan finde henne ad vejen. F.eks. hestespor, hundespor osv. Der er også blomster, blade, hestepærer, kastanjer osv. der kan kigges på og ”undersøges nærmere”. • At besøge hestene. Midt i Jersie Landsby drejer vi op ad en gangsti der fører til en mark. Her findes der en hestestald med to heste. Hestene er meget venlige og kommer når børnene kalder. Ved at kæle og fodrer hestene lærer børnene at få et naturligt forhold til disse store dyr. • Fri leg på legepladsen. Fra hestene går turen igennem et parcelhuskvarter til en legeplads. Her er der et legetårn med rutsjebane, en vippe og en stor høj bakke. Da legepladsen ligger midt på en mark omringet af gangstier er der ikke nogen fare for at børnene løber ud på vejen osv. og så kan børnene lege frit. Børnenes grovmotoriske udvikling styrkes bl.a. ved at går over det ujævne terræn og ved at de klatrer op ad bakken og løber eller ruller ned igen. • Videre hen til kirkegården. Fra legepladsen går vi på tværs af marken ned til en gangsti og hen til vejen. Da der ikke er et fortov skal vi igen kigge efter biler og gå to og to hen til kirkegården. Når vi kommer hen til kirkegården får børnene at vide at man ikke må gå på græsset og heller ikke rør ved de genstande som er stillet ved gravpladserne. Børnene er meget nysgerrige. De ville gerne vide hvad folk hed og hvor gamle de blev. De fleste har en bedsteforældre der er død. De vil vide hvordan det kan være at nogle af pladserne hører til børn, hvorfor folk stiller forskellige ting ved dem. Hvis vi er heldig er kirken åben og så kan vi kigge lidt indenfor. Børnene skal være meget stille mens vi er derinde. De får en forklaring om prædikestolen, alteret, orglet og salmebøger osv. og de gudstjeneste der mest ofte foregår. Fra kirken går turen gennem landsbyen tilbage til børnehaven. Børnene bliver igen opfordret til at snakke om de ting de ser på turen. Dokumentation og evaluering: Der bliver taget billeder på turene. Billederne bliver sat op i Kernehuset. Der bliver evalueret ved at stille børnene spørgsmål om turen og indholdet. F.eks. Hvordan er vejret? Hvor skal vi nu henne? Kender du vejen? Hvilket slags dyre laver sådan en fodaftryk? Hvor er kirkeklokken? Har det været en god tur? Ved at stille de forskellige spørgsmål og at høre børnenes svarer har det været muligt at vurdere hvor meget børnene har lært og om turen har været en positiv oplevelse. Det må siges resultatet har været overvældende positiv. Børnene har efterhånden lært turens rute. De er blevet mere fortrolige med indholdet som ugerne er skredet frem. 16


Udearealet: Vi har mest været på vores legeplads, hvor børnene det meste af tiden har fri leg. Af fri leg vil vi nævne: at gynge, lege i sandkassen, gå på linje på træstammerne, lege i tønden, løbe ude på bakkerne, spille fodbold, klatre i træer, leger med mudder og plukke vilde blomster. Af voksenstyrede aktiviteter har vi lavet bål, hvor der ofte indgår pandekagebagning, suppekogning, hvor børnene har hjulpet med at skære grøntsager og tilberede suppen. Vi har haft udendørs rytmik og sang, samt ofte stillet en cd afspiller udenfor hvor børnene har danset disko og stopdans. I sommerhalvåret er der blevet malet med vandfarver på staffeli. En aktivitet der har fyldt meget i vores dagligdag, har været at samle insekter til vores sumpskildpadder, for derefter at fodre skildpadderne med de nyfundne insekter. Børnene har også snittet med knive og kartoffelskæller, som de mindste bruger, rundt om bålet. Vi har tit gået ned til hønsegården og hilst på hønsene, og fodret dem med mælkebøtteblade og regnorme. Der er blevet udviklet nogle brydelege, hvor en voksen har væltet børnene rundt i græsset, vist hvordan man leger legen. Specielt de store drenge har været meget optaget af dette og har selvstændigt leget videre efter den voksne er gået. Her i foråret har vi voksne lavet en del havearbejde, hvilket børnene er meget optaget af og gerne deltager i. 17


Forældresamarbejde Forældresamtaler Efter at barnet har været i institutionen i ca. 3 måneder inviterer vi til forældresamtale, samt en afsluttende samtale inden barnet skal starte i skole/fritidshjem. Vi har afholdt samtaler med alle i løbet af året. Forældrebesøg Vi har haft en del forældre på besøg i Kernehuset både til fødselsdage og efter aftale. Enkelte forældre har mulighed for at hente deres barn i Jersie engang imellem. Det er altid en god oplevelse for barnet at vise forældrene deres børnehave og deres venner. Vi håber fortsat, at mange forældre vil have mulighed for at kigge forbi. 18


Personaleudvikling. Året 2007 har stået i forandrings og omstruktureringens tegn. Børnehuset har de sidste år været igennem en stor omstrukturering og forandringsproces, som bl.a. har betydet at vi har fået rigtig mange nye dygtige medarbejdere. Det betyder for huset at vaner, rutiner og uskrevne regler ikke er kendt. Arbejdsprocesser, opgaver, kendskab og forståelse af værdier og organisationsform skal atter indarbejdes og en fælles forståelse skal findes. Det har været en lang til tider hård men også spændende proces, som er med til at udvikle hele personalet. Det betyder at vi skal se på vores arbejdsmetoder, og organisation og forholde os til vores værdigrundlag på en ny og reflekterende måde. I hele denne proces har vi haft en konsulent med til vore pædagogiske dage og til at give os supervision. Vi har på de pædagogiske dage arbejdet med organisationsstrukturen og organisering af de pædagogiske og praktiske arbejdsopgaver. Da en af forudsætninger for at arbejde kvalificeret med de pædagogiske opgaver er, at strukturen og arbejdsopgaverne er kendt af alle, og alle ved hvilken funktion hver enkelt har. Vi har i personalegruppen arbejdet med: − En øvelse i anerkendelse − Hvordan er det er at være medarbejder i børnehuset − Oplæg om at konfliktsvare − Værdispil (finde styrkerne i grupperne) − Planlægning af vinterens aktiviteter ud fra de pædagogiske lærerplaner. 19


De pædagogiske dage i 2008. På de pædagogiske dage i foråret 2008 arbejde vi, i henholdsvis børnehavegruppen og vuggestuegruppen med: − Hvor langt er vi nået i vores pædagogiske arbejde? − i samarbejdet? − Hvad skal vi arbejde videre med? Endvidere arbejdede vi med evaluering af 2007 og planlægning af næste års pædagogiske arbejde og fokuspunkter. På de pædagogiske dage erfarede vi gennem supervision at vi er nået rigtig langt både i vores daglige pædagogiske arbejde og arbejdet med vores fokuspunkter, og at samarbejdet i de enkelte grupper og i børnehuset er godt. Der er en god forståelse og respekt. Kunst og kultur for personalet. Personalet har i februar 2008 alle været ude været til middag i teaterkælderen og efterfølgende så vi musicalen ”The King and I.” Forældresamarbejdet. Ved forældremøderne har temaet også været forandringsprocessen. Forældremødet i foråret 2007 handlede meget om forandringsprocessen og hvad det betyder for børnene med mange nye medarbejdere. Det gør at forældrene bliver spørgende og aktive overfor de forandringer og omstruktureringer der foregår. Ved forældremødet i efteråret 2007 blev der valgt nye repræsentanter til bestyrelsen. Derefter fortalte børnehavegruppen og vuggestuegruppens personale, hvad de ville tilbyde børnene af udvikling og aktiviteter det kommende år, med udgangspunkt i den enkeltes gruppe behov for udvikling og læring. 20


Julearrangement i Kernehuset Sidst i november afholdt vi et julearrangement i Kernehuset. Alle børn og forældre, både i vuggestuen og børnehaven, var inviteret. Vi lavede 4 værksteder: Klippe-klistre, småkagebagning, dekorationer samt pandekagebagning over bål. Vi har fået rigtigt meget positiv respons fra børn, forældre og personale. Vi synes alle at det var et godt arrangement. − Hvad er et godt børneliv? − Hvad kan vi gøre sammen og hver for sig − Hvad er personalets rolle − Hvad er forældrenes rolle? Foråret forældremøde 2008 Til forældremødet i foråret var der et meget stort fremmøde, forældre gav udtryk for at det var et anderledes og spændende forældremøde. Personalet vil på de pædagogiske møder arbejde med de svar og spørgsmål der kom ud af debatten. Kostpolitik Der er udarbejdet en kostpolitik som vi arbejder med at få implementeret også i forældregruppen. Vores kostpolitik til børnefødselsdagene bliver ikke altid overholdt. Det er et af de fokuspunkter vi vil arbejde med i forbindelse med forældrearbejdet. Derfor vil der til efterårets forældremøde 2008 komme en kostkonsulent og fortælle om sund kost og vaner. 21


Bestyrelsesarbejdet. Budget og regnskab Bestyrelsen har hele vejen igennem fulgt forandringsprocessen. Denne proces har haft økonomiske konsekvenser i form af lønninger og feriepenge til fratrådt personale og udgifter til vikarbureau, Endvidere har den nye økonomifordelingsmodel haft stor indflydelse på vores økonomi, da vi kun for tildelt penge i forhold til det antal indskrevne børn vi har, og ikke hvad vi er normeret til. Det har været en stor medvirkende faktor til, at der skulle tages stilling til, hvordan vi minimere underskuddet fra 2006 på 145.000 kr. Der blev besluttet at undgå at tage de ”varme hænder” fra børnene og i stedet at spare på forplejningen. Det har betydet at vuggestuebørnene har haft madpakker med og børnehavebørnene selv skulle have frugt med i børnehaven. Anskaffelser som ikke har været absolut nødvendige er ikke er blevet fortaget. Internat i forbindelse med de pædagogiske dage har ikke været afholdt. Det har betydet at vi på trods af store udgifter og manglende indskrevne børn i de første 9 måneder ikke har forøget vores underskud, men det er i stedet faldet en smule. De indskrevne børn er nu lig med institutionens normeringen. Fortsætter det vil vi højst sandsynlig kunne nedbringe vores underskud betragteligt i 2008. Medarbejdersamtaler: Medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceudviklingssamtaler har vi ikke haft, da vi har fået mange nye medarbejdere. I stedet har vi haft en 3 måneder samtale hvor der tales om gensidige forventninger og samarbejde i børnehuset. I 2008 skal vi sammen finde ud af om det er medarbejderudviklingssamtaler vi skal prioritere eller vi hellere skal fokusere på kompetenceudviklingssamtaler. Kompetenceudviklingssamtaler her i børnehuset defineres som henholdsvis vuggestuegruppens personale og børnehavegruppens personale sammen med ledelsesteamet. 22


Ledelsesteamet. I det forgange år har der været en udskiftning i souschefstillingen og der har i en periode ikke været ansat en souschef. Rikke har været konstitueret souschef siden september, men først fra februar hun har haft mulighed for at tage sig af ledelsesopgaver. Det ser ud til at ledelsesteamet vil komme til at fungere godt, vi er opmærksomme på at bruge den enkeltes ressourcer og kompetencer bedst muligt og vi kan finde rum til at sparre med hinanden og turde gøre det. Lederudvikling. Kongens Enghaves ledernetværk har haft en fælles udvikling gennem kurser og temadage i mange år. Vi har åbenhed tryghed og høj faglighed i gruppen. Vi har sammen været i gennem store forandringsprocesser som er kommet udefra og har haft skiftende forvaltningsledelse gennem de sidste år, Vores formål som professionel ledergruppe er at synliggøre os som kompetente og relevante samarbejdspartnere i forhold til den lokale forvaltningsledelse. Dette har vi arbejdet videre med på en lederkonference i november. Konklusionen blev at vi holdt et møde med forvaltningen og viste hvad vi kunne bidrage med i forvaltningsregi. Hjemmesiden Hjemmesiden er nu under udarbejdelse. Siden er åbnet i april 2008 www.bhfrederiksholm.dk Principplanen og lukkedagene kan nu ses på hjemmesiden. Vi arbejder på at lægge nyhedsbreve ud samt en aktivitetskalender for årets løb. Temadag: Lørdag d. 12. april havde institutionerne i Kongens Enghave en fælles temadag. Oplægsholder var Troels Bom, med det altid relevante emne kommunikation. Det var en rigtig god og udbytterig dag, og vi fik nogle redskaber, som vi kan bruge i vores dagligdag. 23


Personalehåndbog Vi har igennem de senere år udarbejdet en personalehåndbog. Personalehåndbogen indeholder følgende politiker og retningslinjer: • Udannelsespolitik • Forebyggelsespolitik • Alkoholpolitik • Fraværspolitik • Rygepolitik • Radio- og mobilpolitik • Feriepolitik • Sorg-krise plan • Kostpolitik Derudover indeholder håndbogen diverse principper for personalet, herunder tavshedspligt, underretningspligt, samarbejde med forældre, og handleplan for berusede forældre i institutionen, samt ekstern ledelse i ledelsens fravær. Førstehjælpskursus. Det meste af personalet har deltaget i et førstehjælpskursus med instruktører fra Livigen på et personalemøde i april 2008. Sikkerhedskursus. Sikkerhedsgruppen har været på arbejdsmiljøkursus og har i den forbindelse udarbejdet APV omkring det psykiske arbejdsmiljø. Kurset har været meget givende. 24


Året der kommer Pædagogiske læreplaner og pædagogisk perspektivplan Vi vil i den kommende periode arbejde med de seks temaer i de pædagogiske lærerplaner som er beskrevet i vores principdel. Derudover vil vi arbejde videre med fokuspunkterne i den pædagogiske perspektivplan, ligeledes beskrevet i principdelen. Anerkendende relationer I Børnehuset arbejder vi med anerkendende relationer. Det vil sige, at vi bestræber os på at se og høre barnet ud fra barnets perspektiv. En anerkendende grundholdning i forhold til barnet indebærer, at vi ser på relationen og dialogen mellem barn og voksen. Vi skal møde hinanden med gensidig respekt og accept, samtidig med at vi er tydelige voksne med egne grænser og værdier. At være anerkendende overfor barnet vil sige at respektere barnets følelse og udtryk. Det er ikke nødvendigvis det samme som at efterkomme alle barnets behov og ønsker. Ved at blive set og hørt som den man er, udvikler barnet et positivt selvværd. 25


Vuggestuen Vores børn I løbet af 2008 skal vi sige farvel til 3 børn som skal videre i vores udflytterbørnehave. 13 vil være i alderen 11/2 år til 2 år og 3 børn omkring et års alderen som starter i sommer i sommerperioden. Vi byder børnene og deres familier velkommen og ønsker for dem, at de får nogle dejlige år hos os. . Vi vil tilrettelægge vores aktiviteter og tilbud i forhold til børnenes alder og udviklingstrin. Ugens forløb: Mandag: vi lander efter weekenden Tirsdag: turdag Onsdag: kreativt værksted Torsdag: fri leg Fredag: Rytmik. Ugens aktiviteter Natur og naturfænomener Vi tager på ture til f.eks. Karensminde og Valbyparken, vi tager i skoven, besøger Kernehuset og byens parker. Vi leger på legepladsen, former sandkager, mærker græsset, dufter til krydderurter, cykler, spiller bold og kælker på bakken. 26


Kulturelle udtryksformer og værdier Vi maler, tegner, klipper, modellerer, bager, går på biblioteket og besøger byens seværdigheder. Krop og bevægelse Vi danser, hopper, synger, lytter, sanser, griber, kaster, kravler og bevæger hele kroppen. Sprog Vi læser og fortæller historier, bruger rim og remser, taler med børnene om, hvad vi gør og oplever sammen. 27


Fokuspunkt: Selvhjulpenhed, Sociale kompetencer og personlige kompetencer Målet er: At barnet bliver selvhjulpent, udvikler empati, selvværd og selvtillid. Nye børn: At ruste dem til livet i vuggestuen; at føle sig tryg, at kunne sige farvel til mor og far, at etablere bånd til personalet og andre børn, at forstå at man indgår i et større hele, at turde undersøge legetøj, stuen m.m. uden den voksnes hjælp, at blive omverdensparat. Endvidere at kunne mestre selv de små ting, der giver barnet de små succeser, som udvikler selvtillid og selvværd. Mere specifikt at turde og kunne gå, at bruge legeredskaber, at spise og drikke selv, gå op og ned af trappetrin m.m. Større børn: at kunne tage tøj af og på, gå kunne på toilettet, at kunne pakke madpakken ud, at hælde mælk i glas, at gå ud med brugt service og madpakker i køkkenet, at rydde op, at blive omverdensparat, at kunne ”begå” sig i trafikken. At kunne udtrykke behov og følelser verbalt, at bede om hjælp. Vi mener, at barnet bør være en aktiv deltager i dagligdagens gøremål, og at det ved at udføre og færdiggøre små opgaver får styrket opfattelsen af sig selv. Vi ønsker at støtte alle børn i at tage egne initiativer, at handle af egen lyst, og ligeledes at barnet lærer at tage hensyn til sig selv og andre. Her vil vi fokusere på det enkelte barns såvel som børnegruppens kunnen. Metode: For at opnå vores mål for det enkelte barn, er det vigtigt med et tæt og anerkendende forældresamarbejde, der bygger på forståelse og støtte af vores arbejde/metode. Et tæt forældresamarbejde mener vi, er vigtigt for at skabe en helhed i barnets liv. Med et ressourceorienteret syn, vil det pædagogiske personale se og fokusere på barnets styrker frem for mangler og derigennem sikre at barnet får personlige sejre. Med realistiske og kærlige krav og forventninger til det enkelte barn og børnegruppe, ønsker vi at støtte barnet til nærmeste udviklingszone, ved bl.a. at give børnene små praktiske opgaver individuelt som i fællesskab. Vi vil opmuntre børnene til at hjælpe hinanden og rose, støtte og motivere dem i deres selvstændige handlinger. Ydermere deler vi børnene op i mindre grupper, så der bliver tid og plads til det enkelte barn. På den måde kan der skabes ro til fordybelse og nærvær. 28


Pædagogiske overvejelser: Vi arbejder på at se hvert enkelt barn ud fra et anerkendende synspunkt. Hvert enkelt barn har krav på at blive opfattet og behandlet som et selvstændigt individ. Vi fokuserer på det enkelte barns ressourcer frem for mangler, og mener at barnet styrker troen på sig selv, udvikler sig og lærer bedst med kærlige krav, ros og anerkendelse. Dokumentation: Vi vil gennem den daglige kontakt med forældrene fortælle om, hvordan dagen er forløbet og komme med konkrete episoder fra barnets hverdag. Vi vil løbende tage billeder af dagligdagens forskellige aktiviteter og gøremål. Ydermere vil vi hænge fotos op fra særlige begivenheder. Evalueringsmetode: Vi vil ved vores månedlige teammøde og i samarbejde med de enkelte forældre tage fokuspunktet op og gøre status. Hvor er vi nu? Hvordan er det gået siden sidst? Hvad kan vi bruge? Hvad skal vi gøre anderledes 29


Børnehaven Vores børn I løbet af sommeren skal vi sige farvel til vores store børn, som skal starte i skole og på fritidshjem. Vi ønsker alle børn og forældre held og lykke i deres videre færden. Vi håber på at få mange nye børnehavebørn i Kernehuset og byder alle nye børn og forældre velkommen og håber, at de vil få en dejlig tid i vores udflytterbørnehave. Gruppeopdeling Vi har valgt at dele børnene i 2 aldersintegrerede grupper med plads til 22 børn i hver. Grupperne hedder henholdsvis Solsikkerne og Spirerne. Opstår der gode legerelationer på tværs af grupperne, er vi opmærksomme på det, og vi har i flere tilfælde rykket et barn fra en gruppe til en anden. Når børnene er i gang med ugens faste aktiviteter, foregår det i aldersopdelte grupper på tværs af huset. 30


Sprogstimulering: Små Ture i nær miljøet: Mandag Store gruppe. Tirsdag. Onsdagmøder/Tur. Onsdag. Rytmik: Torsdag. Trin for trin. Torsdag. Ugens faste aktiviteter De faste aktiviteter starter Den 15/9-08, og slutter 1/5-09. Samtidigt lader vi os inspirere af det nærvær og det der rør sig i børnegruppen, til fantasifulde lege og temaer i hverdagen. Sommetider med årstiderne for øje. Se en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte aktiviteter i Principplanen. Sommerens Aktiviteter: Vi vil så vidt muligt prøve at tage på fælles ture om onsdag. Vi vil bruge vores store ude areal til forskellige aktiviteter: vandleg, mad over bål, olympiade, natur på collager, sanglege, måske bygge nyt legehus, og meget mere. Forældresamtaler: Vi bestræber os på at holde forældresamtaler for nye børn i november, Og for de børn som skal i skole omkring april. Traditioner: I november begynder vi at lave julegaver. Igen i år skal børnene på skift have julebog og nissen med hjem. Og vi slutter af med en julefest. Mandag den 23/2-09 er det fastelavn, vi slå katten af tønden, børnene er klædt ud. Op til fastelavn klipper og klister børnene masker m.m. Til påske får vi måske besøg af påskeharen, og vi skal klippe og klister. Pædagogmøder: Pædagogerne vil holde pædagogmøder, for at højne fagligheden. På disse møder vil vi blandt andet snakke børns udvikling, anerkendende relationer, m.m. 31


Forskellige kulturer/verden omkring os. Fokus Punkt: - Sociale kompetencer (kulturelle udtryksformer og værdier) Definition: Vi forstår ved sociale kompetencer, evnen til at kunne indleve sig i andre menneskers kulturelle baggrund og ”verden”. De sociale kompetencer udvikles i fællesskabet og relationer til andre/ i venskaber/grupper og kulturer. Læringsmål: At lære børn at forstå hinandens kulturelle forskelligheder. Vores mål vil være at gøre børnene bevidst om fem fokuspunkter: - Mad - Tøj - Musik - Højtider/traditioner - Flag Handleplan: Vi udvikler børnenes sociale kompetencer ved at arbejde med et tema der hedder kulturelle forskelle. Vi fokuserer på kontinenterne og vil gå i dybden med de lande børnene kommer fra. Vi vil fokusere på ét land af gangen og dele børnene op i aldersrelaterede grupper. Vi vil hente information fra de forskellige interformationskilder (bibliotek, internet, osv.) Vi vil inddrage forældrene til samarbejde. Tidsrammen for vores fokuspunkt vil ligge fra januar til midt april og vi vil bruge start januar til midt januar til forberedelse af fokuspunkt. Dokumentation: Vi vil skiftevis indføre vores oplevelser i form af dagbog og ligge dette ud på vores hjemmeside www.bhfrederiksholm.dk. Vi vil derudover tage billeder og fremvise de collager vi har lavet i de forskellige grupper. 32


Personaleudvikling Organisationsudvikling I det kommende år vil vi stadig arbejde med at få implementeret den nye organisationsmodel og arbejde videre med de selvstyrende teams. Til efteråret skal vi sammen med vores konsulent evaluere, hvor langt vi er kommet. I det kommende år vil pædagogerne afholde møder hvor vi debattere den pædagogiske udvikling i huset og hvad der er oppe i tiden. Personaleudvikling Vi vil fortsat tilbyde supervision og personaleudvikling til personalet. Indtil videre har det været meget givende, og det har højnet debatterne af det pædagogiske arbejde og samarbejdet personalet imellem. Desuden vil vi arbejde med en nærværpolitik, udarbejde APV i forhold til psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø vil være fokuspunkt. Økonomi Efter vi har haft møde med Arbejdsmiljø København for at få råd og vejledning om, hvordan vi kan afhjælpe støjen i Kernehuset, har vi indhentet et tilbud på arbejdet og vil få det udført, inden udgangen 2008. Vi satser på at vores underskud vil blive vendt til et lille overskud ved årets udgang. Denne udviklingsplan er godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 1.9.08 Bestyrelsens underskrift. 33

Similar magazines