Lisbeth Egerod - DPB
Lisbeth Egerod - DPB
Lisbeth Egerod - DPB
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Lisbeth</strong> <strong>Egerod</strong><br />
Lektor, Inst. for Pædagogisk Antropologi,<br />
Danmarks Pædagogiske Universitet.<br />
lieg@dpu.dk<br />
Fra indhold til form: tre<br />
eksempler<br />
De tre eksempler jeg fremlægger i denne artikel, udgør et forsøg på at vise hvordan<br />
man på en sammenhængende måde kan fortsætte fra aktiviteter med fokus på indhold<br />
til aktiviteter med fokus på sproget. Traditionelt har formen været det styrende<br />
princip for produktion eller udvælgelse af undervisningsmateriale: kursisterne skal<br />
lære de possessive pronominer, så konstruerer vi en tekst der eksemplificerer dette<br />
formmæssige fænomen.<br />
I en kommunikativ sprogundervisning er det indholdet og kursisternes mulighed<br />
for engageret og naturlig sprogproduktion i forbindelse med dette indhold der er det<br />
styrende element i materialeudvælgelsen. Som afslutning på sådanne indholdsbaserede<br />
aktiviteter er det vigtigt at koble aktiviteter med fokus på sproglig form til,<br />
for at give kursisterne større mulighed for at deres sprog ikke alene udvikles til et<br />
flydende, men også et korrekt, præcist og nuanceret sprog med en stadig højere grad<br />
af kompleksitet.<br />
Men det er ikke altid lige let at konstruere formfokuserede opgaver der naturligt<br />
ligger i forlængelse af det indholdsmæssige arbejde. Ofte bliver de formfokuserede<br />
opgaver helt løsrevet fra det indholdsmæssige tema. En tekst som har været brugt<br />
som input til en diskussion for og imod læreplaner i børnehaver, ender måske med<br />
at skulle tømmes for sammensatte substantiver eller passive konstruktioner, som<br />
ellers ikke har været på dagsordenen i den indholdsmæssige del.<br />
Det mest oplagte udgangspunkt for en frugtbar sammenhæng mellem undervisningsfaserne<br />
er naturligvis kursisternes egen sprogproduktion som den kommer til udtryk<br />
i indholdsaktiviteterne. Hvad har kursisterne svært ved at udtrykke? Mangler de f.eks.<br />
de sproglige midler der skal til for at sammenligne noget? Hvad er deres styrker og svagheder?<br />
Det er i den fase hvor kursisterne arbejder indholdsfokuseret, at læreren kan gå<br />
rundt til de forskellige par/grupper og samle sprog ind til det efterfølgende arbejde med<br />
43 Sprogforum nummer 30, 2004
sprogfokuserede opgaver. Det er vigtigt at indsamle både gode og dårlige eksempler<br />
og at lægge mærke til hvad der f.eks. mangler i kursisternes sprog. Hvis kursisterne<br />
skal sammenligne noget, og de ikke bruger konstruktioner som f.eks. ‘vigtigere end’,<br />
‘ikke så godt som’ kan netop denne type konstruktioner inddrages i sprogfokuserede<br />
opgaver bagefter.<br />
Hensigten med de følgende tre eksempler er at vise hvordan man kan afslutte det<br />
indholdsmæssige arbejde med nogle formfokuserede opgaver som naturligt kobler<br />
sig til det indholdsmæssige fokus der har været arbejdet med, således at kursisterne<br />
får fokus på præcis de sproglige fænomener de lige har bakset med.<br />
Eksempel 1 Bertel Haarders 6 gode råd<br />
Fra Integrationsavisen Bidragerne. Morgenavisen Jyllands-Posten, marts 2004, side 3<br />
3 gode råd fra Bertel Haarder:<br />
Til indvandrerne<br />
1 Sørg for at få et netværk af danskere, der kender dig og kan sige<br />
god for dig.<br />
2 Pas din danskundervisning. Alt for mange taler for dårligt dansk.<br />
Du har selv ansvaret for at lære sproget.<br />
3 Lad være med at vente på det job, du mener, du har uddannet dig<br />
til. Tag et andet.<br />
Til danskerne<br />
1 Giv en hånd til dem, der er anderledes, sørg for, at der er højt til<br />
loftet. Smil til en udlænding hver dag.<br />
2 Sig fra hvis nogen er uvenlige over for udlændinge. Danskere<br />
skal ikke finde sig i, at andre danskere opfører sig dårligt over for<br />
udlændinge.<br />
3 Stil krav til udlændinge hele tiden, både i børnehaven, i skolen og<br />
på arbejdspladserne. Kravene skal stilles af hensyn til både dem selv<br />
og samfundet.<br />
Før-task<br />
Præsenter kort politikeren Bertel Haarder: Hvem er han?<br />
Task<br />
Kursisterne inddeles i seks par.<br />
Hele teksten læses individuelt, og hver gruppe vælger (efter først til mølle-princippet)<br />
ét råd at arbejde videre med.<br />
Grupperne vurderer det råd de skal arbejde videre med.<br />
Grupperne kommer med konkrete forslag til hvordan man kan efterkomme rå-<br />
44 Sprogforum nummer 30, 2004
det.<br />
Fremlæggelse og diskussion.<br />
Sprogligt fokus<br />
På baggrund af elevernes arbejde med tasken: Hvordan formulerer man generelle<br />
forslag?<br />
1 Par/smågruppearbejde.<br />
• Kig på de 6 råd. Hvilken ordklasse tilhører det første ord i hvert råd?<br />
Hvilken form har ordet?<br />
• Giv 3 gode råd til en dansker du kender, for at få ham/hende til at hjælpe dig<br />
med<br />
at lære dansk. Hvordan vil du sige det?<br />
Fremlæggelse og diskussion<br />
2 Kig på følgende syv eksempler (det bedste er at bruge kursisternes eksempler fra<br />
opgaven før):<br />
• Tal langsomt!<br />
• Kan du ikke tale langsomt?<br />
• Vil du godt tale langsomt?<br />
• Du skal tale langsomt.<br />
• Kunne du ikke tale lidt langsommere?<br />
• Du bedes tale langsomt.<br />
• Tal venligst langsomt!<br />
Hvad er forskellen på disse syv eksempler?<br />
Diskussion<br />
3 Kursisterne arbejder i modersmålsgrupper<br />
• Hvordan opfordrer eller råder man nogen til noget på jeres sprog?<br />
• Kig i teksten, og find ud af hvordan Bertel Haarder fraråder indvandrere<br />
noget.<br />
Hvordan kan man sige det samme på en anden måde?<br />
• Hvordan fraråder man nogen noget på jeres sprog?<br />
Diskussion i plenum<br />
Eksempel 2 Havnearbejde<br />
Fra: Danskere før og nu. Fotodokumentar af Palle Fogtdal. Forlaget Palle Fogtdal 2004, side 58<br />
Før-task<br />
Et billedpar fra bogen præsenteres, og forskelle drøftes i fælleskab.<br />
Task<br />
45 Sprogforum nummer 30, 2004
Paropgave - der arbejdes med forskellige billedpar valgt af de forskellige grupper.<br />
De to billeder udleveres uden tekst.<br />
1 Kursisterne skal give billederne en titel og gætte på årstallet for det gamle<br />
billede.<br />
2 Kursisterne skal sammenligne de to billeder og finde så mange forskelle<br />
som muligt.<br />
3 Kursisterne skal forholde sig til/generelt kommentere den samfundsmæssige<br />
udvikling der kommer til udtryk i billedparret.<br />
Fremlæggelse og diskussion<br />
Sprogfokus<br />
1 Kursisterne skal lave en liste med relevante antonymer.<br />
Danskuddannelse 1: Opgave 1-3 kan udføres på Danskuddannelse 1. Opgave 3<br />
kan udføres mundtligt eller som læseopgave bestående af en række ordkort med<br />
antonymer som skal parres.<br />
2 Kursisterne får udleveret teksterne og skal finde og forklare alle ord der relaterer<br />
til det semantiske begreb ‘havn’ (andre kærnebegreber i forbindelse med andre<br />
billedpar).<br />
3 Kig på disse to sætninger:<br />
- Hun er højere end mig<br />
- Hun er mere sulten end mig<br />
Hvordan sammenligner man på dansk?<br />
4 Beskriv billedparret ved at sammenligne de to billeder/situationen på de to tidspunkter.<br />
5 Kursisterne arbejder i modersmålsgrupper.<br />
Hvordan sammenligner man på kursisternes sprog?<br />
Gradbøjer man adjektiver? - Hvordan?<br />
Bruger man et ord som ‘end’?<br />
6 Hvad sker der hvis man bruger ‘ikke’ i en sammenligning?<br />
F.eks.: Der arbejder ikke så mange mennesker i havnen nu ______ i gamle dage<br />
Hvad sker der på kursisternes sprog?<br />
Diskussion<br />
Eksempel 3 En bryllupsgave<br />
Fra: Information. 6. april 2004, side 14<br />
I byen Hannover i Tyskland bliver to mennesker gift. De får en<br />
bryllupsgave af nogle venner. Dagen efter finder en kvinde det tyske<br />
brudepars bryllupsgave på taget af sit sommerhus i Sverige, 1000 km.<br />
nord for det sted hvor brylluppet blev holdt.<br />
46 Sprogforum nummer 30, 2004
Før-task<br />
Hvad var bryllupsgaven?<br />
I skal kunne argumentere for jeres forslag.<br />
Fremlæggelse og diskussion.<br />
Task<br />
1 Syv kursister får hver en bid af teksten og skal sætte historien rigtigt sammen.<br />
- Men det bliver leveret af en rigtig postmand.<br />
- Et gratulationskort på ballonbundtet viste, at ballonerne var en gave til et<br />
tysk<br />
brudepar i Hannover, der var blevet gift om fredagen.<br />
- Balloner på langfart.<br />
- En svensk kvinde fandt i weekenden sit sommerhus dekoreret med 16 skinnende<br />
balloner.<br />
- Vinden havde ført de kulørte balloner cirka 1.000 kilometer mod nord på<br />
blot et<br />
døgn, hvor de så endte i den svenske by Blekinge.<br />
- Men det var ikke en tidlig påskedekoration.<br />
- Der er nu et takkekort på vej til det tyske par.<br />
Fremlæggelse og diskussion<br />
2 Diskussion i smågrupper:<br />
• Sendte brudeparret ballonerne i luften med vilje, eller var det et uheld?<br />
• Hvis det var med vilje, hvad kunne så grunden være til det?<br />
• Hvad synes I om en buket balloner som bryllupsgave? - Hvorfor?<br />
Diskussion i plenum<br />
Sprogligt fokus<br />
1 Pararbejde<br />
· Hvordan adskiller titlen sig formmæssigt fra de andre tekststykker? – Hvorfor<br />
har titlen denne form?<br />
· Første gang ballonerne nævnes i teksten udtrykkes sådan:<br />
„16 skinnende balloner“<br />
Hvor mange andre referencer til ballonerne er der i teksten?<br />
Hvordan kan man se at „16 skinnende balloner“ er den første reference til<br />
ballonerne?<br />
· Den svenske kvinde sender et takkekort til det tyske par. Find den anden<br />
47 Sprogforum nummer 30, 2004
eference til takkekortet. Kunne det udtrykkes på en anden måde?<br />
Diskussion i plenum<br />
2 Pararbejde<br />
• Sæt nedenstående fem handlinger i kronologisk rækkefølge i skemaet.<br />
- Kvinde finder balloner i Sverige<br />
- Takkekort på vej<br />
- Vinden tager ballonerne<br />
- Takkekort leveres<br />
- Tysk par giftes<br />
• Kig dernæst på teksten fra avisen, og find de verballed som hører til hver af<br />
de<br />
fem handlinger. Skriv verballedene og verbaltiden ind i skemaet:<br />
Rækkefølge Handling Verballed fra avistekst Verbaltid<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
- Hvilke verbaltider er der i avisteksten?<br />
- Hvorfor bruges de forskellige tider?<br />
- Hvornår fortælles historien - samtidig med hvilket punkt? - Hvordan kan<br />
man<br />
se det?<br />
Diskussion.<br />
Fremlæggelse og diskussion i plenum.<br />
Videre arbejde med skriftlig produktion<br />
Kursisterne vælger opgave a, b eller c<br />
• Paropgave a<br />
På ballonerne sad et gratulationskort. Hvem tror I ballonerne var fra, og hvad tror<br />
I der stod på kortet?<br />
Skriv gratulationskortet til det tyske brudepar.<br />
• Paropgave b<br />
Den svenske kvinde har skrevet et takkekort til det tyske par. Hvad tror I hun har<br />
48 Sprogforum nummer 30, 2004
Change language