Teknisk Forvaltning - Ringsted Kommune

Ringsted Museum og Vindmølle
Køgevej 41 · 4100 Ringsted · 57 62 69 00 · Fax: 57 62 69 06 · Ringstedmuseum@ringsted.dk
Teknisk Forvaltning
Bygge- og Planafdelingen
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
att.: Erik Djursø
Bilag 190/2003
Åbent bilag
Mappe 7
Vedr.: Deponering af jord i jernbanetracé ved Værkevad, Kværkeby, Ringsted Kommune
I forbindelse med ovennævnte sag har Ringsted Museum følgende bemærkninger til traceets
historie og kulturhistoriske bevaringsværdi.
Jernbanetraceet ved Værkevad er en del af 2. etape af Den Midtsjællandske Jernbane, der har sin
oprindelse i et forslag af 1904 om en statslig jernbane fra Karrebæksminde til Hillerød.
På dette tidspunkt så de trafikale strukturer ganske anderledes ud end i dag, - næsten 100 år efter.
Karrebæksminde havde en ikke ubetydelig havnevirksomhed, privatbilismen var stort set ikke
eksisterende og rutebilkørsel samt organiseret vognmandsvirksomhed endnu under udvikling.
De forberedende jordarbejder til Midtbanen skulle blive enorme og uheldene mange med flere
større og mindre dæmningsskred, herunder et af de største i ovennævnte område. Da man omsider i
1924 kunne åbne 1.etape mellem Ringsted og Næstved havde den trafikale virkelighed ændret sig
meget. Vognmandsforeningen for Ringsted og Omegn var blevet en alvorlig konkurrent til flere
mindre sjællandske baner, rutebiler kørte rundt i landskabet og privatbilismen var ikke længere
forbeholdt velhavere med ekstravagante vaner.
Optimismen var imidlertid i behold, da man i 1925 åbnede 2. etape mellem Ringsted og Hvalsø. På
strækningen var der station i Jystrup samt trinbræt ved Knudslund (øst for Kværkeby), i Ortved,
ved Skjoldenæsholm og Oldgård (Stestrup Old). Sidstnævnte var i øvrigt Sjællands højest
beliggende trinbræt.
Man havde store forventninger til både gods – og persontransporten. Ved Skjoldenæsholm var der
f.eks. anlagt et trinbræt, hvorfra der kunne fragtes træ fra skovene og hvorfra også entusiastiske
turister til fods kunne bestige Sjællands højeste punkt, Gyldenløveshøj (vi er i turismens barndom).
DSB havde planer om, at Gyldenløveshøj skulle være for Sjælland, hvad Himmelbjerget var for
Jylland, og der blev også fremstillet turistbrochurer til at fremme sagen
Alle forventninger blev desværre gjort til skamme, og flere af de fremførte årsager ligner til
forveksling vore dages kritik af DSB. Der var for meget ventetid, materiellet var for gammelt, der
var hyppige lukninger af banen pga. uheld o.s.v. Med indførelsen af dieselelektriske motorlokomotiver
fra 1927 blev det tilsyneladende helt slemt ( DSB havde benyttet Midtbanen til at afprøve
de første motorlokomotiver).
Kontor: 9 -16 · Udstillinger: Tirsdag – torsdag 11-16 samt søndag 11-16.
Ringsted Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum for Ringsted Kommune. Specialer: Landbrug og mølleri.

Noget har der nok været om snakken, for strækningen Ringsted - Hvalsø blev kaldt ”Rottefælden,”
fordi man her ofte risikerede at hænge fast pga tekniske vanskeligheder. Med et godstog kunne det
tage en time at komme fra Ringsted til Hvalsø.
Den sidste og 3. etape Hvalsø - Hillerød blev åbnet med noget mindre entusiasme, og i løbet af
nogle få år blev det klart, at en bane helt til Hillerød aldrig ville blive rentabel. Dette blev derfor
opgivet, selvom der var udført ret store forberedende arbejder.
I 1936 måtte strækningen Ringsted - Frederikssund lukke, mens Ringsted- Næstved banen som
bekendt skulle vise sig særdeles levedygtig. Strækningen Ringsted - Frederikssund var anlagt nogle
årtier for sent, og var blevet overhalet af et mere bæredygtigt og flerstrenget transportsystem for
bl.a. landbrugets produkter.
Kulturlandskabet er det store udendørs museum, der fortæller om menneskers udnyttelse og
forandringer af naturen, lige fra fra bondestenalderens svedje- agerbrug til udlægningen af det
finmaskede transportnet, som jernbanerne dannede fra midten af 19-tallet til 1920erne, hvor
”jernbanefeberen” i Danmark aftog. Den Midtsjællandske Jernbane symboliserer afslutningen på
jernbanernes guldalder og er et væsentligt bidrag til dansk trafikhistorie.
Hertil kommer, at banens etablering og daglige drift rummer meget anlægs - og lokalhistorie (de
store jordarbejder, dæmningsskred, jernbanebørsternes dagligliv i særlige baraklejre med
markentenderi (f.eks. i Vrangstrup), sognenes indbyrdes slagsmål for at få station eller trinbræt
(Jystrup skød 60.000 i foretagendet for at få station), arbejdsforhold (f.eks. det meget vovelige
skridt at indføre kone- betjente trinbræt!), for blot at nævne nogle eksempler på anlæggets
kulturhistoriske fortælleværdi.
De synlige rester i landskabet er således en del af en større fortælling og derfor vigtige
kulturspor, som vi bør bevare og passe på, - gerne i nye, rekreative funktioner som stianlæg m.v.
til gavn for kommunens borgere og til fremme af turismen.
Som et lille kuriosum kan afsluttende bemærkes, at initiativtagerne til banen i 1904 stillede forslag
om, at Midtbanen som den første i Danmark skulle anlægges som ”en elektrisk bane præcis som
sporvognene i Kjøbenhavn.” I dag formidler Sporvejsmuseets sporvogne en lille del af 2. etape
i området ved Skjoldenæsholm.
Med venlig hilsen
Kirsten Henriksen
museumsinspektør.

Dæmningen ved Vigersted
Arbejdere med vogne ved dæmningen ved Vigersted

Arbejdere på skråning. Uden sted og år (ca. 1920)
Arbejdere og hest. Uden sted og år (ca. 1920