Fodbold for alle - hele året - DBU Jylland

til vores meninger, fortæller Astrid og
Pernille om deres første møde med JBU.
- Desuden var vi en lille gruppe af unge,
som kom ind i Ungdomsgruppen på samme
tid, og via møderne kunne vi således
holde kontakten til hinanden, tilføjer de
to JBU-ledere, der p.t. er henholdsvis
studerende på Handelsskolen i Risskov
og pædagogmedhjælper i en integreret
institution.
Ideen skal sælges
Den første tid i Ungdomsgruppen gik
med at lave målsætninger og arbejdsbeskrivelser.
Nu er indsatsen fl yttet ud
i klubberne, hvor Pernille og Astrid
deltager i klubbesøg sammen med en af
JBU’s konsulenter.
- Indtil nu har vi været i to klubber for at
fortælle om mulighederne i at etablere
ungdomsråd. Vores opgave er at sælge
ideen til klubberne, og det har været to
meget forskellige oplevelser. I den første
klub mødtes vi med tre voksne ledere,
som umiddelbart var noget skeptiske
over for ideen. Ville det ikke være meget
besværligt? Og ville det betyde ekstra arbejde
for klubbens ledere? Og så videre.
Pernille Aa. Bertelsen (til venstre)
og Astrid M. Christensen
er medlemmer af JBU Region
3’s Ungdomsgruppe og meget
aktive i bestræbelserne på at
fastholde fl ere unge i fodboldklubberne.
Bl.a. via etablering
af ungdomsråd.
JYSK FODBOLD 2/2005
Her var vores opgave at sælge ideen til
klubbens ledelse. Det var ikke nødvendigt
i den anden klub, som vi besøgte.
Her mødtes vi med en fl ok af klubbens piger,
og de var fra starten helt sikre på, at
det her nok skulle komme til at køre. Og
det var egentlig nogle ganske enkle ting,
som de fokuserede på. Eksempelvis at
arrangere nogle aftener, hvor man kunne
spise pizza sammen, fortæller Astrid og
Pernille og tilføjer:
- Ideen med ungdomsrådene skal nok
blive solgt. For der er ingen tvivl om, at
det er vejen frem. Men man skal samtidig
huske på, at ungdomsrådene kun er
et led i processen, der skal gøre klubben
til et mere attraktivt sted at være for de
unge, understreger de.
Positive fodboldledere
Erfaringerne fra Ungdomsgruppen har
givet både Astrid og Pernille smag på
lederarbejdet i JBU, og de afviser ikke,
at engagementet fortsætter i årene
fremover:
- Jeg synes arbejdet inden for JBU er
interessant. Jeg vil gerne være med til at
præge de initiativer, som sættes i gang
– og det er god fornemmelse, når noget
lykkes. Vi holder måske en pause, fordi
vi skal ud at rejse, eller hvis vi skal studere
et andet sted, men jeg kan sagtens
forestille mig, at jeg ville vende tilbage.
Desuden har oplevelserne også givet
mod på nogle ting rent klubmæssigt,
understreger Astrid.
Begge medlemmer af Ungdomsgruppen
understreger, at oplevelserne indtil
nu udelukkende har været positive – og
præget af stor imødekommenhed fra
klublederne:
- Alle de fodboldledere, som vi har mødt
og snakket med, er meget åbne – og
meget interesserede i at høre vores syn
på sagen. De oplever jo problemerne
med frafald på tætteste hold, og de er
9
UNGDOMSGRUPPER
interesserede og villige til at gøre noget
ved tingene. Og problemet er, at en
fodboldklub i dag kun er et sted hvor
der spilles fodbold, hvor der spilles
fodbold. Hvis de unge skal fastholdes i
fodboldklubberne, er vi nødt til at gøre
fodboldklubben til et sted, hvor de unge
mødes – også når det ikke handler om
fodbold, og hvor der er mulighed for
socialt samvær. Men det handler i høj
grad også om små praktiske ting som
f.eks. at koordinere træningstiderne, så
pigerne og drengene har mulighed for at
lære hinanden at kende. Der er jo ingen
grund til at fyrene tager ud i byen for at
møde nogle piger, og pigerne smutter af
sted for at møde nogle fyre. Det kan de
jo lige så godt gøre i fodboldklubben,
påpeger Astrid og Pernille.
De to piger peger også på, at ungdomsrådene
kan være med til at udvikle nye,
unge ledere i fodboldklubberne:
- Via ungdomsrådene får de unge indblik
i, hvordan en fodboldklub fungerer. De
kan se, at de har mulighed for indfl ydelse,
og de får også en forståelse for, at
økonomien i en fodboldklub sætter nogle
begrænsninger for, hvad der er muligt,
siger de.
Læs mere side 10
jbu_2_2005.indd 9 11-04-2005 10:25:15