vDh3ReC - VUC Skive-Viborg
vDh3ReC - VUC Skive-Viborg
vDh3ReC - VUC Skive-Viborg
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Undervisningsbeskrivelse<br />
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser<br />
Termin Sommer 2013<br />
Institution <strong>VUC</strong> <strong>Skive</strong> <strong>Viborg</strong> (<strong>Viborg</strong> afdeling)<br />
Uddannelse Hf<br />
Fag og niveau HF enkeltfag C<br />
Lærer(e) Carsten Anhøj 50573995 (Lene Mikkelsen fra start til uge 24)<br />
Hold vDh3 ReC<br />
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb<br />
Titel 1 Islam<br />
Titel 2 Kristendom<br />
Titel 3 Buddhisme
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)<br />
Retur til forside<br />
Titel 1<br />
Islam<br />
Indhold Jens Forman ’Muslimernes religion’, Systime 2006. Følgende tekster er læst: nr. 2-<br />
5,8,11,12,14,15, 22,27. Følgende sider er læst: 19-29-35,96. Desuden er læst tekster<br />
på religion.dk om Ramadanen.<br />
1. Mos. 1-3.<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter<br />
Væsentligste arbejdsformer<br />
Retur til forside<br />
Kate Østergaard ’Danske verdensreligioner ’Islam’, Gyldendal 2006, s. 221,223-<br />
225 (Aminah Tønnsen), og ’Intet får mig til at tage den af’ JP 6/9 2009 (Burkadebat).<br />
Set en udsendelse om Valfarten DR og ’Slør og høje hæle (Iran)<br />
Baggrundsstof til islam er læst i Formans bog.<br />
Esben Andreasen m.fl. ’Mennesket og Magterne ’ Gyldendal 1991 s. 15-17 & 19-<br />
21(myter, riter og overgangsriter)<br />
Desuden talt om hvad der rører sig inden for religionen her og nu eksempelvis<br />
Muhammedfilmen i efteråret.<br />
Der er anvendt 26 lektioner à 50 min.<br />
Vi har arbejdet med Gudsopfattelsen (monoteismen, paradoks: fri vilje/forudbestemmelse,<br />
mennesket i forhold til Allah, dommedag), De 5 søjler,<br />
Familie (Kønsroller, skilsmisse, arveret, tørklædedebat). Muslimsk selvforståelse<br />
Myte og Rite definition af de to begreber; brugt ritebegrebet i forbindelse med de<br />
mange ritualer i de 5 søjler, myte (og rite) er især anvendt i forbindelse med valfarten<br />
(<br />
Arbejdet med islam og religionens grundliggende principper<br />
Anskuet en religion såvel indefra som udefra<br />
Forståelse for religioners og livsanskuelser betydning for menneske, samfund og<br />
kultur.<br />
Debat om egne og andres kulturelle værdier<br />
Da islam er det første forløb skal mange nye ting læres.<br />
Målene har især været at kunne gengive en tekst eller stofområde på en objektiv<br />
måde men også at kunne reflektere over det lærte.<br />
Arbejdet har skiftet mellem: klasseundervisning, par/gruppearbejde, skriftligt<br />
arbejde i forbindelse med tester om kvinder og påklædning (Imamens tale osv.).<br />
Til hver gang har kursisterne på skift haft et aktuelt indslag fra mediebilledet, med<br />
fokus på religion.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)<br />
Retur til forside<br />
Titel 2<br />
Kristendom<br />
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende<br />
stof<br />
1. Mos. 1-3.<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter<br />
Mk 1,2,3<br />
1. Mos 17 1-14 , 2. Mos 19 1-8 , EZ 34 23-31 , Da 7 131-14 ,<br />
Mt 5 17-48 , Mk 10 17-27 , Lk 10 25-37 ,<br />
Lindhardt & Lund ’Da Gud slog i bordet’ tekst nr. 19 & 20, Færing ’Vor Herre<br />
Bevare os’ tekst nr. 29 (Møllehave tekst).<br />
Lindhardt og Lund ’Da Gud slog i bordet’ s. 88-92 (Luther og Reformationen),<br />
Mk 11,12,14-16.<br />
Film: Luther, 2003<br />
Esben Andreasen ’Mennesket og Magterne’, Gyldendal 1991, s.61-73<br />
Bibelens metahistorie med væsentligste nedslagspunkter: Skabelse, Abraham,<br />
Ægypten, Sinai, Babylon, Jerusalem frem til Jesus.<br />
Jesus og Gudsrige tanken: Walker, Peter, Jesus og hans verden, ’Jesus og riget’,<br />
2004.<br />
Trosbekendelser og kanon: ’Den apostolske trosbekendelse’ og kirkemøderne.<br />
Kirkefædrene og munkevæsen: Halldorf, Peter, Det fædrene ophav, Augustin<br />
s.119-136.<br />
Kristendom og (sen)modernitet: Deocentrisk og antropocentrisk verdensbillede.<br />
Ludvigsen & Storgaard Mikkelsen, Religion i det senmoderne samfund, Det moderne<br />
samfund: At leve i en affortryllet verden, 2007.<br />
Desuden talt om pavevalget og andet aktuelt stof.<br />
39 lektioner af 50 min.<br />
Arbejdet med nærforventning, Pagtforståelsen og særligt koblingen mellem GT og<br />
NT, Messiasopfattelsen, etik, frelse, næstekærlighed, ’næsten’, syndebukforståelsen,<br />
sonoffer; de vigtigste forskelle mellem katolicismen og protestantismen herunder<br />
sakramente forståelse.<br />
De grundlæggende principper ved arbejde med faget som startede under islamforløbet<br />
er videreført i kristendomsforløbet. Herunder også arbejdet med de taksonomiske<br />
niveauer – at gå fra det redegørende til det vurderende/analyserende niveau.<br />
Der er arbejdet med at udtrykke sig klart og nuanceret om emnet og faget. Særlig<br />
vægt er lagt på at forstå kristendommen på et metaniveau som en sammenhængende<br />
historie.
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
Retur til forside<br />
Klasseundervisning, gruppe/pararbejde og individuelt arbejde, Skriftlig aflevering i<br />
forbindelse med temaet om syndebuk og en opsamling af kristendom.<br />
Til hver gang har kursisterne på skift haft et aktuelt indslag fra mediebilledet, med<br />
fokus på religion.
Titel 3<br />
Buddhisme<br />
Indhold Charlotte Bie & Merete Munk ’Buddhismen’, Pantheon 2008.<br />
Tekst nr. 10,16,17,18,19, 20,21,22,23, 24,25,26,27,33<br />
Jens Brunn mfl. ’Buddhismen Tanker og livsformer’ Gyldendal 1982<br />
Tekst nr. 2-18<br />
Set BBC dokumentar ’Buddhismens 7 vidundere’ samt tv-interview med Dalai Lama<br />
Besøg i buddhistcenter Vester Bølle.(Tibetansk buddhisme)<br />
Omfang<br />
Særlige fokuspunkter<br />
Væsentligste<br />
arbejdsformer<br />
25 lektioner<br />
Følgende emner har været i fokus:<br />
Karma, Samsara, de 4 ædle sandheder, den ædle 8-leddede vej, Årsagskæden,<br />
Boddhisattva idealet, Nirvana, Theravada, Mahayana & Vajrayana. Studiet af billeder<br />
af livshjulet har været et tilbagevendende område. Sanghaen.<br />
Indlærings – og kompetencemæssigt har indøvelse af en mere selvstændig forholden<br />
sig til religionen været prioriteret – samtidig med at der arbejdes videre med<br />
tidligere fokusområder; arbejdet med buddhismen lægger op til en forståelse af de<br />
store forskelle i verdensopfattelse sammenlignet med islam og kristendom.<br />
Verdensbillede undervisning har indgået herunder, da vi har set på tre grundhistorier/verdensbilleder:<br />
Den teistiske, Nirvana-historien og den naturalistiske. Sidstnævnte<br />
har perspektiveret deres religionsforståelse.<br />
Klasseundervisning, gruppe/pararbejde og individuelt arbejde.<br />
Særligt tema arbejde i grupper om de centrale buddhistiske lærepunkter.<br />
Til hver gang har kursisterne på skift haft et aktuelt indslag fra mediebilledet, med<br />
fokus på religion.