Kvalitetsrapport 2010 Bakkeskolen - Kolding Kommune

Kolding Kommunale Skolevæsens
Kvalitetsrapport 2010
Skoleåret 2009-10
Delrapport fra
Bakkeskolen
ved
Povl Erik Wolff

KONKLUSIONER
KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Afgangsprøverne i på 9. årgang viser igen i år i solidt og tilfredsstillende niveau. På dansk-området
(læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling) er der en markant stigning i forhold til sidste år.
Matematikfærdigheder og problemløsning igen i år solidt over gennemsnittet. Karaktergennemsnittet
i Fysik er steget 0,3 point, hvilket er særdeles positivt! På 10.årgang ser vi de
forventelige udsving selvom scoringen er let vigende i forhold til 2009. I F-K er der dog en
afvigelse i nedadgående retning.
Læsning på 4. årgang er der en vigende tendens. Der er en stigning i antallet af usikre og
langsomme læsere, samtidig med et fald i antallet af sikre læsere. Sammenholder man 1. - 3.
årgangs læseresultater i perioden 2007-2010 er antallet af hurtige/sikre læsere steget med 37 %
på 1. årgang. På 2. årgang udgør stigningen 17 % og på 3. årgang er stigningen 12 %.
De nationale test viser overvejende positive udsving - svarende til det forventelige.
KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE
De beskrevne målsætninger har vi nået langt hen ad vejen, hvilket fremgår via spindet.
De det kan bemærkes, at f. eks. vedr. gennemførelsesprocenten af undervisningen, er
der er igen sket en fremgang, hvilket betyder, at vi har en lidt højere gennemførselsprocent - og
nu på 98 %. Vedr. linjefagsdækningen er procentsatsen stabil for lærere, der
varetager undervisningen med linjefagskompetence - og er i år på 86 procent.
På elevtrivselsdelen viser vores ELEV-APV, at eleverne generelt er glade for at gå på Bakkeskolen -
de føler sig trygge i deres klasser. 90 % af eleverne føler sig ikke mobbet.
På baggrund af den øgede økonomiske decentralisering og lønsumstyring arbejder ledelsen
funktionsopdelt efter en nøjere beskreven kompetencefordelingsplan med en skoleleder,
pædagogisk afdelingsleder (souschef) og en administrativ afdelingsleder. Vi har oprettet
tre afdelingskoordinatorer for hver fase, hvis funktion efterhånden er ved at være nedsivet
skolens grundlæggende antagelser.
KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN LEDELSE
Ledelsesmæssig opfølgning på de nationale test og de nationale afgangsprøver. Ledelsen udøver
systematisk- synlighed - teamudviklingssamtaler - walk through - debat og definition på synlig
ledelse! LEAN-projekt igangsat med positive tilbagemeldinger.
PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN, OVERORDNET
Der arbejdes videre med tiltag med fokus på rummelighed, inklusion, faglighed.
Skolen er i gang med at etablere skolebiblioteket som skolens læringscenter. Vejledere tænkes ind
i faglige kontekst - inddrages i evalueringen af output.
DESIGN
Der har allerede været afviklet flere designprojekter, og området nedsives gradvist i
organisationens grundlæggende antagelser jf. de politiske intentioner.
LOKALE MÅL OG TILTAG
INTERNATIONALISERING. Samarbejdet med North Carolina videreføres - med genbesøg fra USA.
Kontakter til Lappeenranta i Finland og kontakt til Pisa, Koldings venskabsby, klasseudvekling for 10.
kl. - samt en studietur for indskolingsområdet vedr. Regio Emilia pædagogik.
LÆSNING FOR HELE SKOLEN. Området fortsætter med uformindsket - og der er særlig fokus faglig
læsning. Der spores en positiv udvikling.
UDVIKLING AF INDSKOLINGEN. Udviklingsarbejdet fortsætter og har foreløbig mundet ud i fleksible
holddannelsesmodeller og oprettelse af en værkstedsklasse ("stjernen").
LEAN I TEAM. 177.000 kr. bevilget fra 3-partsmidlerne til forløb om teamsam-arbejde og
teamudvikling. Stor positiv effekt.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
Karaktergennemsnit
Dansk
Dansk
retskriv
læsning
ning
Dansk
skriftlig
fremstilling
Dansk
orden
Dansk
mundtligt
Matematikfærdigheder
Matematikproblemløsning
Engelsk
mundtligt
Fysikkemi
Skolen under ét 2010 6,3 6,4 6,0 6,5 4,8 6,9 5,4 5,5 5,2
Tosprogede 2010 5,0 6,0 4,0 6,0 3,7 4,0 2,7 3,7 3,7
Skolen under ét 2009 5,4 6,0 5,0 5,0 7,6 7,0 5,9 7,8 4,9
Tosprogede 2009
Karaktergennemsnit
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
Dansk
skriftlig
fremstilling
Dansk
orden
9. klasses afgangsprøve
Dansk
mundtligt
Matematik
skriftligt
Matematikmundtligt
Engelsk
mundtligt
Engelsk
skriftligt
Skolen under ét 2010 5,7 6,5 6,5 5,1 5,3 5,7 5,0 2,8
Tosprogede 2010 5,1 7,1 4,8 4,9 5,7 4,0 2,0
Skolen under ét 2009 6,0 7,4 6,2 5,1 6,1 5,8 5,9 5,3
Tosprogede 2009
12,0
11,0
10,0
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
10. klasses afgangsprøve
Fysikkemi

100%
75%
50%
25%
0%
4. klasses læsetest
2007 2008 2009 2010 2011 2012
Ønsket Opnået
Skolestart, indskoling
og SFO
100%
75%
50%
25%
0%
Kvalitetssikring af
elevernes udbytte af undervisningen
Elevplaner og
elevsamtaler
Undervisning
10
8. klasses læsetest
2007 2008 2009 2010 2011 2012
Sikre, hurtige læsere
Delvist sikre, langsomme læsere
Usikre læsere
VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
8
6
4
2
0
Rummelighed
Den løbende
evaluering i
undervisningen

9.årgang afgangsprøver!
Resultaterne fra afgangsprøverne viser igen i år - i det samlede resultat - et solidt og tilfredsstillende
resultat. Der er forventelige udsving i forhold til de forskellige klassers elevsammensætning . På danskområdet
er der en markant stigning i forhold til sidste år. Matematikfærdigheder og problemløsning ligger
igen i år solidt over gennemsnittet. Karaktergennemsnittet i Fysik er steget 0,3 point, hvilket er positivt.
Mht. dansk mundtlig dog en nedgang. Ligeså engelsk mundtlig! Denne nedgang skal ses i sammenhæng
med de forskydninger ilærerdækningen, der skete ved varslingen af de massive personalereduktioner, da
flere lærere med de respektive fag frivilligt valgte at forlade skolen forud for prikkerunden i starten af
skoleåret.
10.årgang afgangsprøver!
Viser kun de forventelige udsving, der er fra år til år - selvom scoringen er let vigende i forhold til 2009.
Dog adskiller resultaterne i Fysik sig markant i en negativ retning. Der var i alt syv elever til prøven, som bla.
var "uheldige" i udtrækningerne (org. kemi, atom-kernefysik) . Fremadrettet justeres den pædagogiske
indsats så fysik i kommende år afvikles som semesterlæsning (4 timer om ugen i et halvt år). Desuden
vælges prøveform B samt supplerende digitale noter so m supplement til lærebøgerne. MEd denne
justerede forventes området at udvikle sig positivt i lighed med 9. årg.
Læsning
4. årgang
På 4. årgang er der en vigende tendens i læseresultaterne. Der er en stigning i antallet af usikre og
langsomme læsere, samtidig med et fald i antallet af sikre læsere
Sammenholder man 1. - 3. årgangs læseresultater i perioden 2007-2010 er antallet af hurtige/sikre læsere
steget med 37% på 1. årgang. På 2. årgang udgør stigningen 17% og på 3. årgang er stigningen 12%. For at
fastholde denne positive tendens er det vigtigt at fastholde og bygge videre på de gode resultater. Dette
gøres med handleplaner for struktureret læseundervisning i alle klasseteams.
8.årgang
Resultaterne på 8. årgang viser udsving: antallet af sikre læsere falder i måleperioden 2007-2010, mens
antallet af meget usikre læsere er stabilt.
Resultaterne peger tydeligt på behovet for at styrke indsatsen med fokus på struktureret undervisning i
læseforståelse i alle fag. Der skal undervises i læseforståelsesstrategier , faglig læsning
dansk som andetsprog ,viden om verden/forforståelse, viden om sprogviden om tekster/genrer.
Der er fokus på området i såvel klasseteams, årgangsteams og fagudvalg, som hos læsevejlederen. Hvert
klasseteam udarbejder handleplan for arbejdet med læse- og læseforståelsesstrategier – og der følges op
på klasselæsekonferencerne.
Den videre indsats på Bakkeskolen
Tidlig indsats: profylakselærere på 0. årgang og ”En ekstra Chance” på 1. årgang, fokus på det fælles ansvar
i klasseteamene for struktureret undervisning i læseforståelse i alle fag, vidensdeling i forhold til
læseundervisning, der virker med fokus på læseforståelsesstrategier, sprogforståelse, tekstkompetence,
genrekendskab. Vidensdelingen foregår i fagudvalg, årgangsfagteams, klasseteams og ved årlige
klasselæsekonferencer og læseinitiativer i klasser med særligt udviklingspotentiale
testning af alle elever på 1. – 8. årgang: læse- og staveprøve. 0. årgang: sprogvurdering,implementering af
læsevejleder-funktionen,formulering af læsepolitik for hele skolen rød tråd i læsning fra årgang til årgang
fra afdeling til afdeling,implementering af intensive, korte kurser i specialundervisningen og fokus på
kompenserende IT til elever med behov herfor.
De nationale test.
Ligger over en "bred kam" på et niveau svarende til landsgennemsnittet. Der er fokus på yderligere
forbedringer på læsning 8. årg , hvilket sker ved bl.a .større fokus på faglig læsning og yderligere
medinddragelse af samtlige faglærere.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
2008 2009 2010
Antal elever pr. klasse 20,43 19,24 20,9
Antal elever pr. lærer-PE 12,3 12,3 14,3
Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 77% 97% 86%
Gennemsnitligt elevfravær i dage 8,1 10,1 9,3
Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 95% 97% 0%
- i indskolingen 100% 100%
- på mellemtrinnet 98% 99%
- i udskolingen 95% 96%
Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1.140 kr 0 kr 805 kr
Antal elever pr. nyere computer 6 8,5 5,6
Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i
faget (eller tilsvarende kompetence)
72% 86% 84%
- særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 0% 0%
- særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 100% 67%
- særskilt for undervisningen i natur og teknik 0% 33% 63%
- særskilt for undervisningen i fysik-kemi 0% 100% 100%
- særskilt for undervisningen i matematik 0% 85% 85%
- særskilt for undervisningen i biologi 0% 100% 91%
- særskilt for undervisningen i geografi 0% 82% 57%
Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 27 35 12
Ønsket Opnået
Lærerkompetence
Kvalitetssikring af rammen for
elevernes udbytte af undervisningen
Ledelse
Skole-hjem samarbejde
10
8
6
4
2
0
Organisering
Trivsel

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE
GENNEMFØRELSESPROCENT
På trods af markant større fravær pga. alvorlig sygdom og et fravær set i lyset af Kolding kommunes
prikkerunde/fyringsrunde, er det lykkedes at fasthold e den høje gennemførelsesprocent. Derudover er der
almindeligt pres på fraværsområdet pga. centrale aftaler som barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage - og ikke
mindst barsel. Sammenfald af efter-videreuddannelse - planlagt i samme tidsrum, hvor der foregår
undervisning i folkeskolen påvirker også de afsatte midler til vikardækning.
LINJEFAGSDÆKNING
Er stabiliseret på et acceptabelt niveau, og er en grundforudsætning i al planlægning på Bakkeskolen.
IKT-OMRÅDET
Vil kommen under massivt pres i de kommende år, da kravet til mere avanceret udstyr som smartboardtavler
vil stige. I skolens læringscenter forventes der i dette år udarbejdet en implemnteringsplan for
smart-board tavler på bakkeskolen.
Elevtrivsel
Vedr. elevtrivsel viser vores ELEV-APV, at eleverne generelt er glade for at gå på
Bakkeskolen - de føler sig trygge i deres klasser. 90 % af eleverne føler sig ikke mobbet på
skolen Eleverne tilkendegiver, at konflikter bliver løst på en ordentlig måde - samt, at
Lærerne er gode til at gribe ind. Skolen deltager i projekt 50 skoler knækker mobbekurven.
Der er sket synliggørelse af skolens ANTI-MOBBEPLAN samt skolens AKT-arbejde via en særlig folder til
forældre og elever. Skolen gennemførte endvidere en trivselsuge i efteråret.
Ledelse
Ledelsstrukturen blev for to år siden reorganiseret på baggrunden af det stadigt voksende
krav om kvalitetssikring, og det øgede pres på folkeskolen via den nationale
styringsinteresse, med et stærkere fokus på ”output”(elevernes udbytte af
undervisningen) indenfor de grundlæggende færdigheder og kundskaber. Også fokus på rummelighed!
Desuden er skolerne i Kolding kommune i en vis udstrækning blevet økonomisk decentraliserede, hvilket
også stiller øgede krav til stor kvalitet i økonomistyring -herunder budgetlægning og
budgetopfølgning (kontrol).
Som en del af reorganiseringen - og for at tænke mere ledelse ud i organisationen har vi
indført tre afdelingskoordinatorer (lærere), der forestår kontakten/koordineringen fra de tre
Afdelinger til ledelsen. Disse koordinatorer er blevet betydningsfulde medspillere i skolens
organisation.
Ledelsen arbejder funktionsopdelt efter en nøjere beskreven kompetencefordelingsplan med
en skoleleder, pædagogisk afdelingsleder (souschef) og en administrativ afdelingsleder.
Reorganiseringen giver forbedrede muligheder for skolelederen og den pæd. afdelingsleders
deltagelse i skolens undervisning via Walk Through, teamsamtaler (årgangsteam), medarbejdersamtaler mv.
Målingen i partnerskabsundersøgelsen viser en klar effekt af ledelsens arbejde med øget
Synlighed og nærvær.
Elevfravær
Der er fokus og opfølgning på området, men enkelte elevers massive fraværsprocent - pga. alvorlige sociale
og hjemlige samspilsproblematikker - på mere end 50 % skævvrider statistikken.
IT-situationen
For lange opkoblingstider for pc’erne. Computerne er ved at være nedslidte og utidssvarende. Der skal satses
massivt på en udbygning af området.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
Ønsket Opnået
Kvalitetsrapporten
Design
Kommunale mål og tiltag
Partnerskab om
folkeskolen, ledelse
10
8
6
4
2
0
Partnerskab om
folkeskolen, overordnet
Partnerskab om
folkeskolen,
evalueringskultur
Partnerskab om
folkeskolen, faglighed og
inklusion
VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN LEDELSE
Ledelsesmæssig opfølgning på de nationale test og de nationale afgangsprøver. Ledelsen udøver
systematisk- synlighed - teamudviklingssamtaler - walk through - debat og definition på synlig ledelse !
Ledelsen har taget initittiv til til et LEAN-udviklingsprojekt for lærergruppen.
PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN, OVERORDNET
Der arbejdes videre med tiltag med fokus på rummelighed, inklusion, faglighed (ledelsesmæssig
opfølgning på output)
PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN (FAGLIGHED OG INKLUSION)
Skolen er i gang med at etablere skolebiblioteket som skolens læringscenter, hvor alle vejledere indgår .
Vejledere tænkes ind i faglige kontekst og inddrages ved outputtilbagemeldinger.
PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN (EVALUERINGKULTUR)
Lærergruppen arbejder -som en nedsivet del i skolens kultur - med den løbende evaluering. Der følges
op på området ved teamsamtalerne.

DESIGN
Der arbejdes hen i mod en designplan, hvor temaet tænkes ind i skolens undervisning.
Designkontaktlæreren er en del af i skolens læringscenter. og koordinerer skolens samlede indsats p å
området. Der har været afviklet flere temaforløb :
1) "insekter som designikon" (billedkunst/håndarbejde på mellemtrinnet).
2) Akvarier - sjove fisk og dyr på havets bund. (bhkl.)
3) Kongekroner som design (Dronningens besøg)
4) "Kunst som design i naturen" som temauge på mellemtrinnet i sept. 2010
KVALITETSRAPPORTEN
Kvalitetsrapporten indgår i såvel pædagogisk råd som i skolebestyrelsen - og resultaterne af de
nationales afgangsprøver fremgår tydeligt - samt præcise resumeer af såvel lokale som centrale
indsatsområder.

LOKALE MÅL OG TILTAG
Ønsket Opnået
LEAN I TEAM
(ORGANISATIONSUDVIKLING
SPROJEKT)
Lokale mål og tiltag
SKOLEBIBLIOTEKET SOM
SKOLENS LÆRINGSCENTER
Lokale mål og tiltag
Skolens arbejde med egne
mål
10
8
6
4
2
0
INTERNATIONALISERING
UDVIKLING AF
INDSKOLINGEN
Skolens arbejde med egne mål
Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2
Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller
eleverne
2 2
Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 1
Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 1
De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2
INTERNATIONALISERING
Projektsamrbejde med udenlandske skoler 2 2
Konsolidering af samarbejdet med USA (North Carolina) 2 2
Klasseudveksling med skole i North Carolina 2 2
International erhvervspraktik for 10. kl. 2 2
Klasseudveklsing med Pisa i Italien 2 2
UDVIKLING AF INDSKOLINGEN
Fleksibel ekstra holddannelse 2 2
Forsinket klassedannnelse 2 1
sammenhæng mellem skole og fritidsdel 3 2
Faseovergange - afleveringsinitiativer 2 1
Fælles årsplanudarbejdelse 2 2
SKOLEBIBLIOTEKET SOM SKOLENS LÆRINGSCENTER
I samarbejde med skolens øvrige vejlederfunktioner 2 2
Skoleledelsen er leder af læringscenteret 2 2
Er medspiller i formidlingen af alle lærermidler 2 0
Teamets medlemmer deltager i relevante netværk 2 2
Udarbejder oplæg til fokusområder 2 1
LEAN I TEAM (ORGANISATIONSUDVIKLINGSPROJEKT)
Give øget forståelse for betydningen af personlige præferencer i teamsamarbejdet 2 2
Introducere LEAN-værktøjer 2 2
Øge kvalitet og service 2 2
Fokus på værdistrømme i organisationen 2 1
Anvende LEAN-værktøjer 2 1

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL
I forhold til skolens arbejde med egne mål fremgår det af nedenstående projekter samt af
kvalitetsrapporten som helhed.
INTERNATIONALSIERING
Området har været en del af Bakkeskolens grundlæggende antagelser siden 1993. Kontakten til
USA (North Carolina) konsolideres med genbesøg i efteråret - og ved oprettelse af et nyt fag -
international IT - hvor samarbejde med North Carolina indgår i elevernes regelmæssige
kommunikation vedr. undervisningsprojekter. Genbesøg fra North Carolina forventes i det
kommende skoleår. Klasseudveksling for 10. årg. med PISA - Kolding kommunes venskabsby.
LEAN I TEAM - ET ORGANISATIONSUDVIKLINGSPROJEKT
Der er planlagt et forløb, hvor der sættes fokus på samarbejde og teamudvikling. Formålet er at
øge teammedlemmernes forståelse for og indsigt i betydningen af personlige præferencer i
teamsamarbejdet. Derudover introduceres praktiske værktøjer fra LEAN, for at give de enkelte
teams nogle håndgribelige procesværktøjer, som gør at udvikling og teamsamarbejdet kan
sættes i system og dermed øge brugeres oplevelse af kvalitet og service. Den første evaluering af
introduktionskurset i LEAN viser meget stor tilfredshed i lærergruppen. Kaizen-tavler integreres
ind i skolens afdelinger.
UDVIKLING AF INDSKOLINGEN.
Der arbejdes på 2. år med Bakkeskolens udviklingen af Bakkeskolens indskolingskoncept, hvor
der der er stor progression bla.:
*forsinket klassedannelse
*Fleksiblel holddannelse - og med etablering af et alternativt undervisningstilbud "stjernen",
*et tilbud til elever med særlige behov.
*faseorvergange
*Fælles årsplansudarbejdelse
*Sammenhæng mellem skole og fritidsdel
*Faseovergange og afleveringsinitiativer
*studietur planlagt vedr. REGIO-EMILIA-pædagogik (PACK-SACK-PORTFOLIEPÆDAGOGIK)