fremtidens skole - Vends Herreds Lærerkreds

Medlemsblad for Danmarks Lærerforenings kreds 87 nr. 1 januar 2009
Fremtidens skole
Børnehaveklassens
lokalesituation
Underretningspligt
Lærerrekruttering og
mangelfag i skolen
Nøgletal for Middelfarts skoler
Lærerstandens
Brandforsikring
Udfordringsret og
afbureaukratisering
Lønstigninger pr. 1. april 2009
FREMTIDENS
SKOLE
På kongressen i efteråret var filosof,
Morten Albæk indbudt som
gæstetaler. Han talte om fremskridtets
skole på trods af, at
han var blevet bedt om at tale
om fremtidens skole. Morten
Albæks pointe er den, at fremtiden
kommer af sig selv, det
behøver vi ikke bekymre os
om. Anderledes ser det ud med
fremskridtet. Det kan være
svært at få øje på fremskridtet
indenfor de sidste 5- 10 års
skoleudvikling, og hvis vi lærere
ikke får lov at forme dagsordenen,
vil fremskridtet fortsat
være i fare.
Du kan finde et videoklip med
Morten Albæk på
www.vends.dk, og der kan du
også finde klip med Anders
Bondo Christensen og hovedstyrelsesmedlem,
Dorte Lange.
På vores egen hjemmeside,
www.vends.dk, kan du finde
link til folderen, ”Fremtidens
skole – hvad synes du”. Heri
kommer foreningen med 6 ud-
sagn med tilhørende spørgsmål.
Og vi vil netop gerne høre lidt om,
hvad du synes. På hjemmesiden
åbner vi op for en lille netdebat
om fremtidens skole. Find inspiration
i folderen eller på
www.vends.dk og kom med dit
indlæg om, hvad vi skal med
fremtidens skole. Men skynd dig.
Allerede i starten af marts samler
foreningen op på medlemsdebatten,
så hvis du vil være med til at
sætte fingeraftryk, er det nu.
Kredsen deltager med en repræsentant
i forbindelse med denne
opsamling, og vi vil naturligvis
tage afsæt i de indlæg, der kommer
fra Jer medlemmer.
For at sparke liv i debatten,
trækker vi lod om 5 x 2 flasker
rødvin blandt debattørerne.
Sådan finder du videoklippene:
www.vends.dk – fremtidens skole
- medlemsdebat
BØRNEHAVE
KLASSENS
LOKALESITUATION
Lis Jeppesen, Østre Skole
Børnehaveklasseledernetværket i
kredsen har i løbet af efteråret foretaget
en undersøgelse blandt alle
børnehaveklasselederne for at få et
overblik over, på hvor mange skoler
børnehaveklassen deler lokaler
med SFO. På de skoler, hvor man
deler lokaler ønskede vi ligeledes
at høre om konsekvenserne af dette.

Vi fik svar fra stort set alle skoler.
Der hvor man havde fælleslokaler
var det hovedsagelige ulemper
der kom frem i undersøgelsen.
Bl.a. kom følgende udsagn
frem:
• Stressende og mange daglige
irritationer.
• Ud og ind på samme tid i skole
og SFO.
• Stressende dagligt at skulle
gemme ting for, at der er mulighed
for, at de er der dagen
efter.
• Meget forskellige opfattelser
af orden og rod.
• Selvom jeg har vores ting i
skabe, bliver der brugt af tingene,
så man kan aldrig være
sikker på at ens ting er intakte.
• Manglende oprydning.
• Ringe mulighed for forældresamarbejde
i dagligdagen. Jeg
skal ud af lokalet så snart det
ringer fordi SFO overtager
lokalet. Så jeg står med taske
og jakke og evt. materialer og
ser ikke særlig imødekommende
ud overfor forældre
som står og gerne vil tale med
mig.
• Ringe muligheder for at lave
ting der strækker sig over flere
dage.
• Svært at forberede os i lokalet
til næste dag.
• Det er svært at lave et mindre
forløb, hvor man gerne vil
lade ting ligge i flere dage, så
man ikke behøver bruge tid
hver dag til at starte op forfra.
• Jeg kan ikke forberede ting i
lokalet før efter SFO er lukket.
• Før skolestart kan jeg først
pynte op og lægge materialer
frem dagen før/ i weekenden
inden skolestart, uden for arbejdstid.
• De udstukne rammer fra de
voksne er meget forskellige.
Fordele:
• Fælles udnyttelse af lokaler i
det omfang lokalerne har den
samme funktion, f.eks. fælles
garderober, køkken og toiletter.
Som det kan ses af svarene, kan
det være svært at lave de undervisningsforløb
man gerne vil, når
det er umuligt at lægge materialer
parat til dagen efter.
Der er problemer i at lade ting til
store projekter man har gang i,
ligge til dagen efter, eller gøre
ting ordentlig færdige, fordi der
skal være plads til børnene i lokalet
så snart børnehaveklassen
er færdig.
Det kræver dermed mere daglige
oprydning, når alt skal ryddes
væk hver eneste dag. På den måde
kommer der ikke kontinuitet i
de forløb der laves med børnehaveklassen.
I faghæfte 25 er bl.a. beskrevet
de mål og rammer børnehaveklasselederen
skal tage udgangspunkt
i, i det daglige arbejde
med eleverne.
Om lokalets indretning står der:
”Det betyder noget, hvordan børnehaveklassens
lokale er indrettet.
Inspirerende rum med lege-
og hyggekroge, hylder med materialer
og redskaber, opslagstavler
og udstillingsplads til børnenes
produkter og plads på gulvet
til bevægelseslege understøtter
aktiviteterne i børnehaveklassen.
Lokalet afspejler, hvad der arbejdes
med for tiden, og det bør ofte
gennemgå forvandlinger.”
”I det hele taget er det vigtigt, at
indretningen tilgodeser en høj
grad af fleksibilitet både i forhold
til undervisningens introduktion,
instruktion, fordybelse
og udtryk.”
”I et lokale med et varieret tilbud
er det nødvendigt, at legetøj, redskaber
og materialer har faste,
synlige pladser, så børnene har
mulighed for at rydde op på egen
hånd, og så det umiddelbart
fremgår, om alt er kommet på
rette plads.”
Det kan være problematisk at
tilgodese når både skole og SFO
skal have basislokale i samme
rum.
Man kan godt forstå, at børnene
bliver forvirrede af hvornår det er
”skoletid” og hvornår det er
”fritid”, og hvilket sæt regler der
gælder vel at mærke i de samme
lokaler. For selvfølgelig skal der
være forskel på skole og fritid, det
er jo derfor man i sin tid indførte
Skole Fritids Ordningen.
Børn i den alder har meget brug
for et miljøskifte - både fysisk og
mentalt - så de bedre kan adskille
SFO og skole delene fra hinanden.
Meget kunne afhjælpes, hvis begge
parter havde eget basislokale
og så derudover delte f.eks. køkken/fællesrum/
garderobe osv.
UNDERRETNINGS-
PLIGT
Danmarks Lærerforening og
Dansk Socialrådgiverforening har
i fællesskab gennemført projektet:
”Hånd om alle børn”. Formålet
med projektet har været at sikre et
godt tværfagligt samarbejde på
skolerne om udsatte børn. Som led
i projektet er der lavet en pjece
med eksempler på samarbejdet.
Pjecen ”Håndgreb i samarbejdets
svære kunst” kan rekvireres på
kredskontoret.
Reglerne om underretning er et
element i arbejdet med udsatte
børn og unge.
Hvis en offentlig ansat får kendskab
til forhold, der giver formodning
om, at et barn eller ung under
18 år har behov for særlig støtte
eller hjælp, så har vedkommende
pligt til at underrette de sociale
myndigheder. Underretningspligten
er en personlig pligt. Det fremgår
af serviceloven og i Velfærdsministeriets
”vejledning om støtte
til børn og unge og deres familier”.
Danmarks Lærerforening og
Dansk Socialrådgiverforening har
som led i projektet bedt Velfærdsministeriet
om fortolkninger af
nogle forhold vedr. underretning.
Overordnet skal der gøres opmærksom
på, at lærerne på skolen
først skal vurdere, om de gennem

deres eget arbejde har mulighed
for i tide at afhjælpe vanskelighederne.
En underretning skal
først foretages, hvis skolen ikke i
kraft af skole-hjemsamarbejdet
kan løse problemet. Forældrene
bør orienteres om, at underretningen
vil blive foretaget, samt
om baggrunden for den. Der er
dog en undtagelse fra denne regel.
Hvis medarbejderen eller
lederen formoder, at personer i
barnets hjemmiljø gør sig skyldige
i forbrydelser mod barnet,
skal disse personer ikke advares i
utide og derved vanskeliggøre
politiets efterforskning. Det gælder
f.eks. ved seksuelle overgreb
eller fysiske overgreb.
Underretningspligten er underlagt
en sanktion jf. straffelovens
§ 156, hvor strafferammen er
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Vi anbefaler, at der på den enkelte
skole aftales en procedure, så
det typisk er skolens leder, der
foretager underretningen. Velfærdsministeriet
præciserer i et
svar, at hvis en leder underrettes
af en ansat om forhold, der er
omfattet af underretningspligten,
så vil denne viden kunne begrunde,
at lederen også underlægges
underretningspligten.
Det fritager dog ikke den enkelte
lærer for at underrette, hvis skolelederen
ikke gør det.
Den, som foretager underretningen
til kommunen skal have en
kvittering for modtagelsen af
underretningen.
Ministeriet understreger i et svar,
at den lærer, der har fortalt skoleledelsen
om de forhold, der
giver grund til at underrette, bør
se denne kvittering.
Tværfaglige arbejdsgrupper,
hvor der drøftes konkrete sager
kan ikke erstatte en egentlig indberetning.
Det anbefales derfor, at det i den
enkelte situation afklares, hvem
af de deltagende fagpersoner, der
foretager underretningen, når det
er nødvendigt.
LÆRERREKRUTTE-
RING OG MANGEL-
FAG I SKOLEN
Hans Walmar, Gelsted Skole
I flere aviser har man i nogen tid
kunnet læse, at det bliver svært at
skaffe faglært arbejdskraft til visse
fag i folkeskolen, f.eks. fysik, natur
og teknik, musik, religion og
tysk. På seminarierne oprettes der
for få liniefagshold i netop disse
fag, fordi de studerende af forskellige
årsager ikke søger dem. Flere
af disse fag kræver jo spidskompetence
på sproglige eller naturvidenskabelige
områder, og mange
af lærerne i netop disse fag er lidt
oppe i årene, hvorfor ”arvefølgen”
er usikker. Selvom tilslutningen er
ringe, burde seminarierne netop
oprette disse liniefagshold p.g.a.
behovet i skolen, for hvem kan
være interesseret i, at samfundet
har overskud af f.eks. billedkunstlærere
eller andre udmærkede faggrupper.
Erhvervslivet sukker også
efter folk med god naturvidenskabelig
baggrund eller f.eks. gode
fransk eller tyskkundskaber, og
grundlaget skal nødvendigvis lægges
i folkeskolen!
De ansvarlige myndigheder må
finde en løsning, og den kan koste
penge, fordi folk med de omtalte
kompetencer kan få bedre jobs i
andre brancher. Markedskræfterne
må sættes ind for at få den nødvendige
arbejdskraft - man kan jo
f.eks. ikke få repareret bil, få psykologbistand
eller få lavet kobbersmedearbejde
til fysik eller tysklærertimeløn
- så ville dette arbejde
aldrig blive udført.
Klik ind på
www.vends.dk
og deltag i debatten
om fremtidens skole
NØGLETAL FOR
MIDDELFARTS
SKOLER
Middelfart Kommune bruger
ikke ret mange penge på den
kommunale folkeskole. Faktisk
er Middelfart Kommune en af
de kommuner i region Syddanmark,
der bruger mindst på
folkeskolen målt pr. elev.
KL og Velfærdsministeriet udsender
hvert år nøgletal for kommunernes
drift af folkeskolen og
deres undervisningsudgifter.
Nøgletal 2008 fra Velfærdsministeriet
beskriver Middelfart
Kommunes udgifter til folkeskolen
således:
• Udgifter til Folkeskolen brutto
pr. 7-16 årig. Her ligger Middelfart
Kommune tredjelavest
i Region Syddanmark med en
udgift på 39.828 kr. pr. 7-16
årig. Gennemsnittet i Regionen
er 45.926 kr. pr. 7-16 årig.
• Udgifter til Folkeskolen brutto
pr. elev. Her ligger Middelfart
Kommune tredjelavest i Region
Syddanmark med en udgift
på 50.668 kr. pr. elev. Gennemsnittet
i regionen er
56.772 kr. pr. elev.
• Udgifter til Folkeskolen netto
pr. 7-16 årig. Her ligger Middelfart
Kommune fjerdelavest
i Region Syddanmark med en
udgift på 39.757 kr. pr. 7-16
årig. Gennemsnittet i regionen
er 45.142 kr. pr. 7-16 årig.
• Udgifter til Folkeskolen netto
pr. elev. Her ligger Middelfart
Kommune ligeledes tredjelavest
i Region Syddanmark,
med en udgift på 50.578 kr.
pr. elev. Gennemsnittet i Region
Syddanmark er 55.804
kr. pr. elev i folkeskolen.
• Gennemsnitlig klassekvotient.
Her ligger Middelfart Kommune
over gennemsnittet i
Region Syddanmark med en
klassekvotient på 20,1. Gennemsnittet
i regionen er 19,8.
Flere års besparelser på folkeskolen
kan nu tydeligt aflæses i tallene
fra Velfærdministeriet.

LÆRERSTANDENS
BRANDFORSIKRING
Giver pensionistrabat på dine
forsikringer - også hvis du er
efterlønsmodtager eller førtidspensionist
Når du fylder 65 år, giver Lærerstandens
Brandforsikring rabat på
din familieforsikring/Familiens
Basisforsikring. Rabatten udgør
60% og bliver automatisk fratrukket
forsikringen, hvis man
kender dit cpr. nr.
Bliver du førtidspensioneret eller
efterlønsmodtager før du fylder
65 år, er du stadigvæk berettiget
til pensionistrabatten på 60%.
Du skal blot give besked.
UDFORDRINGSRET
OG
AFBUREAUKRATISERING
Velfærdsministeriet har udsendt
en skrivelse til kommunerne
om muligheden for på
forsøgsbasis at blive fritaget fra
fastlagte regler og bureaukratiske
arbejdsgange i folkeskolen.
Formålet med denne
”udfordringsret”, som man har
kaldt det, er at udvikle forslag til
afbureaukratisering af administrative
processer og arbejdsgange
i folkeskolen.
Kommuner og skoler kan vælge
at igangsætte forsøg med f.eks.
elevplaner, kvalitetsrapporter
m.m.
Vi vil gerne opfordre til, at kommunen
og skolerne igangsætter
forsøg med netop elevplaner og
kvalitetsrapporterne.
Ansøgningen skal sendes senest
1. april 2009.
Man forventer, at de første forsøg
kan startes medio 2009
Tillidsrepræsentanterne har fået
skrivelse og ansøgningsskema
om forsøget med
”udfordringsretten”.
LØNSTIGNINGER
pr. 1. APRIL 2009
Lærere på grundløn
stiger 2 løntrin. Grundlønnen
hæves til trin 30 og kvalifikationslønnen
hæves til henholdsvis
trin 34 efter 4 år, trin 39
efter 8 år og trin 39 + et årligt
tillæg på 11.653 kr. efter 12 år.
På trinnene 30 og 34 ydes der
desuden et årligt tillæg på
3.496 kr. Forbedringen er aftalt
med fuldt gennemslag. Det betyder,
at uanset hvilket løntrin
man har opnået gennem lokale
aftaler, hæves lønnen med 2
trin.
Lærere på anciennitetsløn
Lærere, der som en personlig
ordning har bevaret et anciennitetslønforløb,
og som befinder
sig på løntrin 42 eller derover,
får et tillæg på ca. 15.149
kr. årligt.
OBS: Tillægget er pensionsgivende,
men læreren kan vælge
at få pensionsdelen udbetalt.
Børnehaveklasseledere på
grundløn
stiger 2 løntrin med fuldt gennemslag.
Grundlønnen hæves
til trin 27 og kvalifikationslønnen
hæves til trin 30 efter 4 år,
trin 32 efter 8 år og trin 32+ et tillæg
på 8.158 kr. efter 12 år.
Børnehaveklasseledere på anciennitetsløn
stiger med to løntrin.
Børnehaveklasseledere på selvstændige
skoler med specialundervisning
får samme tillæg som lærerne. Det
drejer sig om et årligt tillæg på
21.674 kr. og et tillæg på 22 kr. pr.
undervisningstime.
Konsulenter uden ledelsesbeføjelser
får et årligt tillæg på 13.984 kr.
Skolepsykologer
får et årligt tillæg på 8.157 kr. og
autorisationstillægget forhøjes
med 4.544 kr.
Ernærings og husholdningsøkonomer
får et årligt tillæg på 11.653 kr.
Pension af tillæg.
Alle ikke– timeafhængige tillæg
bliver pensionsgivende for alle
Det midlertidige tillæg
på 3.898 kr. falder væk pr. 1. april
Barns anden sygedag
Der kan gives hel eller delvis frihed
med løn til pasning af et sygt
barn på barnets anden sygedag.
Der gælder de samme betingelser
som i dag ved barns første sygedag.
Vends Herreds Lærerkreds
Algade 38, Middelfart Kontorets åbningstider
tlf: 64414818 - fax 64414639 Mandag .................... 08 - 15
E-mail: 087@dlf.org Tirsdag ..................... 10 - 15
Hjemmeside: www.vends.dk Onsdag..................... 10 - 15
På kontoret Torsdag .................... 10 - 15
Inger Brunbjerg Hansen Fredag ...................... 09 - 12
Kredsstyrelse Kontingent 2009 pr. måned
Kredsformand Alm. medl.................... 534 kr.
Heine Bekskov Kristensen Pensionister................. 101 kr.
Næstformand Særlige medl................ 119 kr.
Jens Berg Andersen
Kasserer
John Kjølhede
Kredsstyrelsesmedlemmer kredsbladet udkommer
Mads Jørgensen Alnor 10-11 gange årligt i et
Per Rasmussen oplag på 750 stk.