Informationsfolder fra Røntgenafdelingen - Bispebjerg Hospital

INFORMATION OM
RØNTGENSTRÅLER OG
RADIOLOGISKE
UNDERSØGELSER

Indtil for 30 år siden var røntgenstråler den eneste mulighed vi havde
for at undersøge, hvad der skete inde i kroppen.
I dag har man udviklet brugen af røntgenstråler således, at man ved
mere avancerede røntgenundersøgelser kan opnå flere informationer.
Desuden er der kommet andre metoder til at undersøge kroppens
indre.
Denne folder indeholder generelle oplysninger om røntgenstråling,
stråledoser og den risiko, der er forbundet med at få foretaget en
røntgenundersøgelse.
Hvad er røntgenstråler?
Den 8. november 1895 opdagede Wilhelm Konrad Røntgen en
ny art stråler, der blev opkaldt efter ham.
Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, i samme spektrum
som lys og radiobølger, der bevæger sig med ca. 300.000 km
pr. sekund.
Røntgenstrålers bølgelængde er meget kort, ca. 1/20.000 af
længden på synligt lys. Denne meget korte bølgelængde gør
det muligt for røntgenstrålerne at trænge igennem stoffer og
påvirke en fotografisk film. Kombinationen af disse to egenskaber
gør det muligt for os at tage røntgenbilleder af knogler og indre organer.
En tredje egenskab for røntgenstråler er, at de kan ionisere et stof – løsrive en
elektron fra dets molekyle.
Dette vil også ske, når røntgenstråler rammer levende celler. Hvis cellerne udsættes
for en lille mængde røntgenstråler, hvilket de fleste røntgenundersøgelser
giver, vil cellerne være i stand til at reparere sig selv umiddelbart efter bestrålingen.
PERSONALET DU MØDER VED EN RØNTGENUNDERSØGELSE
Radiografer er det personale, der udfører mange af røntgenundersøgelserne og
andre billeddiagnostiske undersøgelser såsom CT- og MR-skanninger. De er specielt
uddannet til dette arbejde og ved derfor, hvordan alt apparatur betjenes på
forsvarlig vis.
Radiologer er læger, der har en specialuddannelse i radiologi.
De er uddannet til at beslutte, hvilke undersøgelser der er bedst i hvilke situationer,
udføre de mere komplekse undersøgelser og til at beskrive de undersøgelser, der
bliver foretaget på røntgen-/radiologisk afdeling.
2

Røntgenundersøgelse
En almindelig røntgenundersøgelse kan udføres på alle dele af
kroppen, men er specielt velegnet til at vurdere lungerne og
skelettet.
Undersøgelsen består af flere enkeltoptagelser. Ved undersøgelsen
sendes der røntgenstråler gennem din krop. Den del af
strålerne, der når frem til en
bagvedliggende billedkassette, er grundlaget for billeddannelsen.
Bløde kropsdele som fedt, muskler, hud og blod tilbageholder
(absorberer) ikke ret mange af strålerne og fremtræder som
mørke/grå skygger på billedet. Knoglevæv vil derimod absorbere
mange af strålerne og fremtræde som hvide skygger.
Gennemlysning
Ved en gennemlysning anvendes de røntgenstråler, der passerer gennem
kroppen, til at vise et ”levende” billede på en tv-skærm.
Den undersøgende radiolog eller radiograf kan enten tage enkelte billeder af
det sete eller optage det hele på en video.
Gennemlysning anvendes blandt andet til undersøgelse af mavetarmkanalen
som fx spiserør eller tyndtarm.
Ved sådanne undersøgelser vil du blive bedt om at drikke noget kontraststof.
Kontraststoffet gør det lettere for radiologen at se de organer, der skal undersøges.
Kontraststoffet indeholder barium, som er et stof, der er ganske uskadeligt og
forsvinder fra kroppen sammen med afføringen.
Ved gennemlysningsundersøgelser bruges flere
røntgenstråler end ved almindelige røntgenundersøgelser,
og man siger, at dosis er højere.
3

CT-skanning
Bogstaverne CT er en forkortelse af computer tomografi.
CT-scanning er en udvidet røntgenundersøgelse,
som giver mere detaljerede billeder af kroppens
forskellige vævstyper, idet kroppen fremstilles
som "tværsnit". Dette opnås ved at en tynd
røntgenstråle passerer igennem et udsnit af din
krop til digitale modtagere. Den information
røntgenstrålerne danner, samles i en computer
og bliver til billeder, der kan ses på en tvskærm.
Billederne kan efterfølgende bearbejdes
på computeren, så de kan ses fra forskellige
vinkler, og der kan laves tredimensionale billeder.
CT-skanneren er en maskine med en rund åbning i midten og en omgivende
kappe, hvori røntgenrøret og de digitale modtagere er placeret. Under skanningen
ligger du på et leje, med den kropsdel der skal undersøges, inde i åbningen.
Det leje, du ligger på, vil bevæge sig langsomt frem og/eller tilbage,
mens der tages en serie billeder.
CT-skanning giver generelt en højere mængde stråling end en almindelig
røntgenundersøgelse, og ved en CT-skanning, hvor der tages mange billeder,
kan mængden af bestråling være lige så høj eller højere end ved gennemlysning.
Ultralyd og MR-skanning
Ultralyd og MR-skanning hører til blandt de nyere
billeddannende undersøgelsesmetoder og
kan give meget detaljerede informationer. Der
bruges ikke røntgenstråler ved disse undersøgelser.
Ultralyd danner billeder ved brug af lydbølger,
og MR danner billeder ved brug af magnetfelter.
Indtil nu er der ikke konstateret skadevirkninger
fremkaldt af hverken de lydbølger,
der bruges til ultralyd, eller de magnetfelter der
bruges til MR-skanning. Man kunne så spørge,
om det ikke ville være oplagt kun at lave undersøgelser
med disse to undersøgelsesformer. Det
kan dog ikke lade sig gøre, idet de to metoder
ikke kan erstatte alle former for traditionelle
røntgen- og CT-undersøgelser. Derudover kan
de patienter, der har pacemaker, metalproteser
eller andet metal i kroppen, ikke altid undersøges
i en MR-skanner.
4

Er røntgenstråler farlige?
Livet igennem bliver vi alle udsat for stråling, idet vi modtager stråling fra
verdensrummet - kosmisk stråling, fra jorden – radon, fra byggematerialer –
gammastråling og fra fødevarer. Dette kaldes tilsammen for den naturlige
baggrundsstråling.
Når vi bliver røntgenfotograferet, får vi en yderligere stråledosis, som varierer
med typen af undersøgelse.
De fleste røntgenundersøgelser, der bliver foretaget her i landet, er undersøgelser
af tænder, brystkasse, arme og ben. Stråledosis ved sådanne undersøgelser
svarer til den mængde baggrundsstråling, som vi får i et par dage.
Undersøgelser der omfatter mange røntgenbilleder, gennemlysning eller CTscanning
giver en højere stråledosis, men er stadig kun en brøkdel af den dosis,
som vi får gennem livet.
Risiko i forhold til alder.
Glem ikke gevinsten
Alle de nævnte billeddannelser er værdifulde metoder til at stille en korrekt
diagnose og dermed give dig som patient den rigtige behandling.
Din egen læge og radiologen har pligt til at vurdere hvilken undersøgelse, der
fører til den rette diagnose, og om der findes alternative undersøgelsesmetoder,
fx ultralyd og MR-skanning.
Ved anvendelse af røntgenstråler er følgende vigtigt:
Der sikres en gevinst ved at stille en korrekt diagnose, der er større end
den risiko, der er ved den aktuelle undersøgelse.
Risikoen for dit helbred ved ikke at få foretaget undersøgelsen er større
end risikoen ved selve undersøgelsen.
Fostres og børns celler er mere følsomme over for røntgenstråler end voksnes.
Jo ældre man bliver, jo mindre følsomme bliver cellerne for røntgenstråler.
Derfor skal børn have lavet så få røntgenundersøgelser som muligt.
For kvinder, som er i den alder, hvor de kan få børn, skal der altid oplyses
om en eventuel graviditet, hvis de skal røntgenundersøges i området tæt på
livmoderen.
5

Beskyttelse af de reproduktive organer
De reproduktive organer, som er æggestokke og testikler, er mere følsomme
over for røntgenstråler end andet væv i kroppen.
Derfor vil disse organer blive beskyttet af et blyholdigt materiale, hvis du har
en alder, hvor du kan få børn, og hvis du skal undersøges i et område, der er
10 cm eller tættere på disse organer.
Ved særlige undersøgelser er det dog ikke muligt at dække organerne af med
bly, da vigtige informationer i billedet vil gå tabt.
Testikelbeskytter Til
beskyttelse af æggestokke
HUSK
FØLGENDE:
Oplys altid din læge om tidligere røntgenundersøgelser, som
du har fået foretaget. Det kan i nogle tilfælde overflødiggøre
nye.
På røntgen-/radiologisk afdeling gør vi en stor indsats for at
holde stråledoserne så lave som muligt.
Stråledoserne fra røntgenundersøgelser er små i forhold til de
doser, som vi modtager fra naturlig baggrundsstråling.
Ved graviditet oplys da venligst personalet om dette, så forholdsregler
kan træffes.
6

Sammenligning af strålemængde ved
naturligt forekommende stråling og
strålemængde
ved røntgenundersøgelser
Røntgenundersøgelse
Brystkasse, tænder, arme og
ben, hænder og fødder
Kranie, hoved og nakke
Bryst (mammografi), hofter, ryg,
mave, bækken og
CT-skanning af hovedet
Nyrer og blære
Mave m. kontrast
Tyktarm m. kontrast
CT-skanning af brystet
CT-skanning af maven
Informationsmaterialet er udarbejdet af kvalitetskoordinatoren på
Røntgenafdelingen i samråd med Røntgenafdelingens kvalitetsråd.
7
Tilsvarende mængde
naturligt forekommende
stråling
Få dage
Få uger
Få måneder til et år
Få år
Kilde: Dansk Radiologisk Selskab og ICRP