Informationsfolder fra Røntgenafdelingen - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk

Informationsfolder fra Røntgenafdelingen - Bispebjerg Hospital

INFORMATION OM

RØNTGENSTRÅLER OG

RADIOLOGISKE

UNDERSØGELSER


Indtil for 30 år siden var røntgenstråler den eneste mulighed vi havde

for at undersøge, hvad der skete inde i kroppen.

I dag har man udviklet brugen af røntgenstråler således, at man ved

mere avancerede røntgenundersøgelser kan opnå flere informationer.

Desuden er der kommet andre metoder til at undersøge kroppens

indre.

Denne folder indeholder generelle oplysninger om røntgenstråling,

stråledoser og den risiko, der er forbundet med at få foretaget en

røntgenundersøgelse.

Hvad er røntgenstråler?

Den 8. november 1895 opdagede Wilhelm Konrad Røntgen en

ny art stråler, der blev opkaldt efter ham.

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, i samme spektrum

som lys og radiobølger, der bevæger sig med ca. 300.000 km

pr. sekund.

Røntgenstrålers bølgelængde er meget kort, ca. 1/20.000 af

længden på synligt lys. Denne meget korte bølgelængde gør

det muligt for røntgenstrålerne at trænge igennem stoffer og

påvirke en fotografisk film. Kombinationen af disse to egenskaber

gør det muligt for os at tage røntgenbilleder af knogler og indre organer.

En tredje egenskab for røntgenstråler er, at de kan ionisere et stof – løsrive en

elektron fra dets molekyle.

Dette vil også ske, når røntgenstråler rammer levende celler. Hvis cellerne udsættes

for en lille mængde røntgenstråler, hvilket de fleste røntgenundersøgelser

giver, vil cellerne være i stand til at reparere sig selv umiddelbart efter bestrålingen.

PERSONALET DU MØDER VED EN RØNTGENUNDERSØGELSE

Radiografer er det personale, der udfører mange af røntgenundersøgelserne og

andre billeddiagnostiske undersøgelser såsom CT- og MR-skanninger. De er specielt

uddannet til dette arbejde og ved derfor, hvordan alt apparatur betjenes på

forsvarlig vis.

Radiologer er læger, der har en specialuddannelse i radiologi.

De er uddannet til at beslutte, hvilke undersøgelser der er bedst i hvilke situationer,

udføre de mere komplekse undersøgelser og til at beskrive de undersøgelser, der

bliver foretaget på røntgen-/radiologisk afdeling.

2


Røntgenundersøgelse

En almindelig røntgenundersøgelse kan udføres på alle dele af

kroppen, men er specielt velegnet til at vurdere lungerne og

skelettet.

Undersøgelsen består af flere enkeltoptagelser. Ved undersøgelsen

sendes der røntgenstråler gennem din krop. Den del af

strålerne, der når frem til en

bagvedliggende billedkassette, er grundlaget for billeddannelsen.

Bløde kropsdele som fedt, muskler, hud og blod tilbageholder

(absorberer) ikke ret mange af strålerne og fremtræder som

mørke/grå skygger på billedet. Knoglevæv vil derimod absorbere

mange af strålerne og fremtræde som hvide skygger.

Gennemlysning

Ved en gennemlysning anvendes de røntgenstråler, der passerer gennem

kroppen, til at vise et ”levende” billede på en tv-skærm.

Den undersøgende radiolog eller radiograf kan enten tage enkelte billeder af

det sete eller optage det hele på en video.

Gennemlysning anvendes blandt andet til undersøgelse af mavetarmkanalen

som fx spiserør eller tyndtarm.

Ved sådanne undersøgelser vil du blive bedt om at drikke noget kontraststof.

Kontraststoffet gør det lettere for radiologen at se de organer, der skal undersøges.

Kontraststoffet indeholder barium, som er et stof, der er ganske uskadeligt og

forsvinder fra kroppen sammen med afføringen.

Ved gennemlysningsundersøgelser bruges flere

røntgenstråler end ved almindelige røntgenundersøgelser,

og man siger, at dosis er højere.

3


CT-skanning

Bogstaverne CT er en forkortelse af computer tomografi.

CT-scanning er en udvidet røntgenundersøgelse,

som giver mere detaljerede billeder af kroppens

forskellige vævstyper, idet kroppen fremstilles

som "tværsnit". Dette opnås ved at en tynd

røntgenstråle passerer igennem et udsnit af din

krop til digitale modtagere. Den information

røntgenstrålerne danner, samles i en computer

og bliver til billeder, der kan ses på en tvskærm.

Billederne kan efterfølgende bearbejdes

på computeren, så de kan ses fra forskellige

vinkler, og der kan laves tredimensionale billeder.

CT-skanneren er en maskine med en rund åbning i midten og en omgivende

kappe, hvori røntgenrøret og de digitale modtagere er placeret. Under skanningen

ligger du på et leje, med den kropsdel der skal undersøges, inde i åbningen.

Det leje, du ligger på, vil bevæge sig langsomt frem og/eller tilbage,

mens der tages en serie billeder.

CT-skanning giver generelt en højere mængde stråling end en almindelig

røntgenundersøgelse, og ved en CT-skanning, hvor der tages mange billeder,

kan mængden af bestråling være lige så høj eller højere end ved gennemlysning.

Ultralyd og MR-skanning

Ultralyd og MR-skanning hører til blandt de nyere

billeddannende undersøgelsesmetoder og

kan give meget detaljerede informationer. Der

bruges ikke røntgenstråler ved disse undersøgelser.

Ultralyd danner billeder ved brug af lydbølger,

og MR danner billeder ved brug af magnetfelter.

Indtil nu er der ikke konstateret skadevirkninger

fremkaldt af hverken de lydbølger,

der bruges til ultralyd, eller de magnetfelter der

bruges til MR-skanning. Man kunne så spørge,

om det ikke ville være oplagt kun at lave undersøgelser

med disse to undersøgelsesformer. Det

kan dog ikke lade sig gøre, idet de to metoder

ikke kan erstatte alle former for traditionelle

røntgen- og CT-undersøgelser. Derudover kan

de patienter, der har pacemaker, metalproteser

eller andet metal i kroppen, ikke altid undersøges

i en MR-skanner.

4


Er røntgenstråler farlige?

Livet igennem bliver vi alle udsat for stråling, idet vi modtager stråling fra

verdensrummet - kosmisk stråling, fra jorden – radon, fra byggematerialer –

gammastråling og fra fødevarer. Dette kaldes tilsammen for den naturlige

baggrundsstråling.

Når vi bliver røntgenfotograferet, får vi en yderligere stråledosis, som varierer

med typen af undersøgelse.

De fleste røntgenundersøgelser, der bliver foretaget her i landet, er undersøgelser

af tænder, brystkasse, arme og ben. Stråledosis ved sådanne undersøgelser

svarer til den mængde baggrundsstråling, som vi får i et par dage.

Undersøgelser der omfatter mange røntgenbilleder, gennemlysning eller CTscanning

giver en højere stråledosis, men er stadig kun en brøkdel af den dosis,

som vi får gennem livet.

Risiko i forhold til alder.

Glem ikke gevinsten

Alle de nævnte billeddannelser er værdifulde metoder til at stille en korrekt

diagnose og dermed give dig som patient den rigtige behandling.

Din egen læge og radiologen har pligt til at vurdere hvilken undersøgelse, der

fører til den rette diagnose, og om der findes alternative undersøgelsesmetoder,

fx ultralyd og MR-skanning.

Ved anvendelse af røntgenstråler er følgende vigtigt:

Der sikres en gevinst ved at stille en korrekt diagnose, der er større end

den risiko, der er ved den aktuelle undersøgelse.

Risikoen for dit helbred ved ikke at få foretaget undersøgelsen er større

end risikoen ved selve undersøgelsen.

Fostres og børns celler er mere følsomme over for røntgenstråler end voksnes.

Jo ældre man bliver, jo mindre følsomme bliver cellerne for røntgenstråler.

Derfor skal børn have lavet så få røntgenundersøgelser som muligt.

For kvinder, som er i den alder, hvor de kan få børn, skal der altid oplyses

om en eventuel graviditet, hvis de skal røntgenundersøges i området tæt på

livmoderen.

5


Beskyttelse af de reproduktive organer

De reproduktive organer, som er æggestokke og testikler, er mere følsomme

over for røntgenstråler end andet væv i kroppen.

Derfor vil disse organer blive beskyttet af et blyholdigt materiale, hvis du har

en alder, hvor du kan få børn, og hvis du skal undersøges i et område, der er

10 cm eller tættere på disse organer.

Ved særlige undersøgelser er det dog ikke muligt at dække organerne af med

bly, da vigtige informationer i billedet vil gå tabt.

Testikelbeskytter Til

beskyttelse af æggestokke

HUSK

FØLGENDE:

Oplys altid din læge om tidligere røntgenundersøgelser, som

du har fået foretaget. Det kan i nogle tilfælde overflødiggøre

nye.

På røntgen-/radiologisk afdeling gør vi en stor indsats for at

holde stråledoserne så lave som muligt.

Stråledoserne fra røntgenundersøgelser er små i forhold til de

doser, som vi modtager fra naturlig baggrundsstråling.

Ved graviditet oplys da venligst personalet om dette, så forholdsregler

kan træffes.

6


Sammenligning af strålemængde ved

naturligt forekommende stråling og

strålemængde

ved røntgenundersøgelser

Røntgenundersøgelse

Brystkasse, tænder, arme og

ben, hænder og fødder

Kranie, hoved og nakke

Bryst (mammografi), hofter, ryg,

mave, bækken og

CT-skanning af hovedet

Nyrer og blære

Mave m. kontrast

Tyktarm m. kontrast

CT-skanning af brystet

CT-skanning af maven

Informationsmaterialet er udarbejdet af kvalitetskoordinatoren på

Røntgenafdelingen i samråd med Røntgenafdelingens kvalitetsråd.

7

Tilsvarende mængde

naturligt forekommende

stråling

Få dage

Få uger

Få måneder til et år

Få år

Kilde: Dansk Radiologisk Selskab og ICRP

More magazines by this user
Similar magazines