Læs et uddrag

Forord
Gik man ud ad Nørrebro, laa dér et Hus, paa hvis første Sal
man var velkommen (...). Husets Herre var en slank og stille
Mand, der altid tog sig ud og altid var værdig; han havde
beklædt en høj Embedsstilling med Ære. Fruen havde i
sin Ungdom været meget indtagende, var endnu som ganske
ung bleven hvidhaaret, og var nu smuk med snehvide Lokker
til det friske Ansigt. Hun var for mig som usynligt mærket;
thi hun havde som pur ung været elsket af en stor Mand.
Hun viste sand Velvilje, hjertelig Imødekommen. Men Udbyttet
ved at kende hende var ikke stort; dertil var hun altfor
selskabeligt urolig. Naar Huset havde Modtagelsesaften,
blev hun ikke længe nok staaende ved nogen Gruppe til ordentlig
at opfatte, hvorom der blev talt. Efter et Minuts Forløb
ilte hun hen i Salens andet Hjørne, sagde dér et Par Ord,
hørte med et halvt Øre Samtalens Genstand, og gik videre
med at sørge for Theen.
Således skriver Georg Brandes i et tilbageblik på nogle uforglemmelige
sammenkomster hos ægteparret Schlegel i deres hjem på Nørrebrogade
8. Brandes var dengang bare 25, men havde alle dage øjnene
med sig og har da også hin aften i de schlegelske stuer indfanget
nogle karakteristiske træk ved værtsparret – set udefra. Johan Frederik
Schlegel er den diskrete, afdæmpede og korrekte vært, der bevarer
overblikket, roen. Hans hustru, Regine Schlegel, er anderledes
tvetydig, der er ligesom noget sfinksagtigt over hende, men tillige
noget dragende og fristende, for hun har været genstand for Kierke-
9