Tæk Post 4-2012 - Jydsk Tækkemandslaug . Stråtag

Vellykket internationalt møde De her sommerhuse lejes ud og er et af eksem- plerne på nybyggeri med stråtag i Tyskland. Der var plads til både fest og faglighed, da tækkemænd fra 7 lande mødtes i Lübeck til det årlige møde i den internationale sammenslutning, ITS tekst og foto: JørgeN kaarUp Der blev udleveret T-shirts med ITSlogo på, og et stort banner med logoets tagrør hilste velkommen som et varsel om, at første skridt til et konkret samarbejde om at sikre kvaliteten af materialer til stråtage ville blive taget i Lübeck. Der blev vist nybyggeri med stråtag, husbåde og kolonihaver med stråtag, tækkemænd blev set dansende på bordene i byen natteliv, og hollænderne løb igen med sejren som de bedste rørkastere. De tyske værter havde lagt et stort arbejde i et godt program, beværtningen var i top, Japan sluttede sig til flokken, og sydafrikanerne mødte talstærkt op. Vi er i Lübeck, datoen viser 10. oktober, forude venter to et halvt døgn med intenst samvær med mere end 60 kolleger fra snart det meste af verden. Hele flokken kommer strømmende til i løbet af denne torsdag eftermiddag, til indkvartering i smukt beliggende værelser i tilknytning til universitetet i Lübeck, som rummer forskning i stråtage og er placeret ved siden af den skole, der blandt andre også uddanner tækkemænd. Aftenen byder på god mad og drikke ad libitum og en introduktion af situationen i de forskellige lande. <strong>Tæk</strong>ningen går mere trægt end normalt i alle lande, men Der er hundredevis af små huse – og husbåde – med stråtag langs Tysklands næststørste sø i Schwerin. To øboer mødes: Søren Vodder fra Lolland og Akio Kumagai fra Japan. De to har en stor interesse i tækkemiscanthus til fælles og mødes igen til foråret. i både Sydafrika og Holland er der pænt gang i branchen, fortsat med mange nybyggerier, som vælger strå på taget. JapaN på baNeN I år var anden gang, de 6 lande i ITS mødtes. Første gang var til stiftelsen sidste år i Danmark, og og allerede nu, året efter, støder et nyt land til, Japan, så ITS’s medlemsskare er nu snart på 7 lande. Japan er et kapitel for sig, fordi der her er de mest restriktive brandkrav, man kan forestille sig. I praksis betyder det, at der stort set kun tækkes på fredede og historiske bygninger og huse, men nu er tækkemændene ved at slutte sig sammen i en organisation, som bl.a. vil tage ved lære af de lande i Europa, der har eller er ved at knække ”brand-nødden”: At brandsikrede huse fint kan have stråtag og ligge tæt, som Holland er det bedste eksempel på – men Danmark er forhåbentlig på vej til at følge efter. Der er kun omkring 15 tækkefirmaer i Japan, og Akio Kumagai har et af de største med 15 ansatte. Selv om han fik både sit hus og alle erhvervsbygninger ødelagt af tsunamien, og familien fortsat bor i et midlertidigt genhusningshus, har han alligevel valgt at slutte sig til flokken i ITS, International Thatching Society. Netop japanske Akio er et godt eksempel på, hvordan netværk opstår. Det varede ikke længe, før Søren Vodder og ham har fundet hinanden i deres fælles interesse: Miscanthus, som man traditionelt har brugt og stadig bruger i stor udstrækning i Japan. Nu skal Akio besøge Danmark til foråret, når Søren høster, for der er en del at lære om dyrkning af Miscanthus – på Lolland..! kUNderNe øNsker stråtag Tilbage til Lübeck, hvor mødets første hele dag bød på udflugt med masser af stråtage, både helt nye og af ældre dato. Første stop var et sommerhusområde med 4 år gamle stråtage, som 7 firmaer tækkede samtidig. Som en af kollegerne fra området sagde: ”Hvis der var faldet en bombe i de dage, ville halvdelen af alle tækkemænd i Mecklenburg-Vorpommern have været væk”. Priserne for husene ligger omkring 1,5 million kr., cirka det samme som i Danmark. Det er primært investorer, der står bag husene, som så lejes ud. Selv sådan en ganske almindelig torsdag en oktober er der pænt lejet ud i klyngen af huse, som ligger i et flot naturområde tæt på Østersøen. Næste stop var øen Poel, hvor det store svenske byggefirma NCC har bygget en del nye helårshuse med stråtag. Der var stadig gang i byggeriet, og vi mødtes med NCC’s projektleder, som på spørgsmålet om, hvorfor de har valgt stråtag svarede: ”Der er tradition for stråtag her i området, og kunderne vil gerne have det”, lød svaret. Husene er attraktive, ligger tæt ved kysten og ser ud til at være af høj kvalitet. Det samme kunne man ikke sige om tækningen, var de fleste udenlandske gæster enige om – men af høflighed blev der ikke sagt meget om dét til de tyske værter, som dog nok fornemmede, at begejstringen for håndværket var til at overse. tækkede hUsbåde En sejltur på Tysklands næststørste sø i delstatens hovedstad, Schwerin, var dagens højdepunkt. Masser af ældre, smukke huse, kolonihavehuse og husbåde, hvoraf rigtig mange har stråtag. Et eldorado for tækkemænd, for her går beliggenhed, byggeskik og tagtype i mange tilfælde op i en flot, højere enhed. Aftenen bød på samvær og måltid i en af Lübecks ældste restauranter med masser af stemning og højt humør. Efterfølgende blev tækkemænd fra 7 nationer sluppet løs i Lübecks natteliv, og det var her, det lykkedes den udsendte reporter at se en tækkemand, der dansede på et bord. Det var Michael Andersson, svensker med danske rødder, der ikke kunne modstå bandets bankende rytmer – men både han og de øvrige deltagere opførte sig ellers ganske pænt, så vidt vides…. Fredag bød på udflugt til det nordslesvigske frilandsmuseum Molfsee ikke så langt fra Kiel. Her var rig lejlighed til at se tyske tækketraditioner og få snakket om faget med kollegerne. Henk Horlings overtog halvvejs i rundturen guiderollen fra den officielle museumsguide, som følte sig mindre og mindre sikker i sit fag, efterhånden som hun blev korrigeret og fik oplysninger om stråtag, som hun aldrig havde hørt før. dræbersvamp spøger Der blev kigget på for tidlig nedbrydning og håndværksmæssigt mindre godt udført arbejde, strå blev hevet ud, mos studeret. Faktisk var det her, sagen om ”dræbersvampe” startede i Tyskland, fordi et tag blev tækket med rør, der blev høstet alt for tidligt i november og lagt på taget i fugtigt vejr. Den historie vender vi tilbage til i vores nye brancheblad i 2013, for den er værd at grave i. Jonny Paech fra Rügen, tækkemand, rørhøster og ingeniør holdt i frokostpausen oplæg om de tyske standarder ud fra, hvad der svarer til den danske <strong>Tæk</strong>kevejledning. Tyskerne har genopdaget og genopfrisket de standarder, som var næsten glemte og ikke rigtig blev brugt mere – men da pressen fik fat i historien om tage, der angribes af svamp og nedbrydes alt for hurtigt, var det på tide at finde fagets dyder og normer frem igen. Et flot arrangement, fremragende beværtning og mange muligheder for at få ny indsigt fra kolleger i andre lande. Stor ros til de tyske værter for et flot arrangement. Næste gang er det Sydafrika, der kalder som værtsland. Det bliver i februar 2014, for da er det sommer i det sydlige Afrika, hvor tækkefirmaerne til tider har op imod 200 ansatte. ITS-bestyrelsen holdt også møde og vedtog at påbegynde en ordning med det formål at kvalitetssikre materialerne. Læs artiklen ”Kvaliteten af rørene skal sikres”. Verdensmestre i rørkast blev for 2. år i træk Holland, og da det blev afholdt i øsende regenvejr er der desværre ingen fotos af mestrene. Til gengæld vandt Danmark ære, da Saul van der Meer blev verdensmester i præcisionskast. Hvis nogen genkender navnet, skyldes det en herboende hollænder, Sebastian, som er Sauls far. < 6 DECEMBER <strong>2012</strong> JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 7