Den lille håndbog for lærere om global undervisning.

Lille håndbog til lærere om global undervisning
1. at respektere andre menneskers erfaringer som ligeværdige, selv om de
strider mod eget syn på virkeligheden.
2. at se kultur som et fagområde, der rummer viden om globalisering, kulturbegreber,
sprog, identitet, medier og magt.
3. at arbejde med anti-diskrimination og etnisk ligestilling som
grundlæggende værdi på arbejdspladsen.
4. at have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation.
Michael Byram, professor emeritus fra University of durham, opfatter interkulturelle
kompetencer i fem enkeltdele: Holdninger, viden, fortolknings- og relateringsfærdigheder,
undersøgelsesfærdigheder og kritisk kulturel bevidsthed
og politisk dannelse.
•
•
•
•
•
Holdninger (attitudes): at være åben og nysgerrig; at besidde en parathed til
at forkaste forkerte forestillinger om andre kulturer og om sin egen.
viden (knowledge): at have kundskab, viden og indsigt i kultur og samfundsforhold
i en given kultur og at besidde et ”vidensmæssigt beredskab” til at
omgås andre kulturer.
Færdigheder i at fortolke og relatere (skills of interpreting and relating): at
være i stand til at skaffe sig indsigt i en fremmed kulturs forhold gennem
analyse af denne kultur. Fx ved at fortolke en begivenhed fra en anden kultur,
at forklare den og relatere den til begivenheder i ens egen kultur.
Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion (skills of discovery
and interaction): at vide, hvordan man skaffer sig indsigt i andre kulturer og
samtidig kunne omsætte denne viden i kommunikativ adfærd i mødet med
andre kulturer.
Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse (critical cultural awareness/political
education): at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk
og på basis af både praksisformer fra ens egen og andres kultur og lande.
Global/refleksiv handlekompetence er et samlet begreb dannet af en praksis i
danmark. denne praksis er skabt af forskellige folkelige organisationer, der har
arbejdet med pædagogik og undervisning i forbindelse med mellemfolkelige
projekter (så som Mellemfolkeligt samvirke, IBIs, oplysningscenter om den
3. verden). I tidernes løb har der været forskellige projekter, som har samlet
folkeskolelærere, læreruddannelser, folkeskoler samt andre aktører fra pædagogikkens
og organisationernes verden. Et af disse projekter var EvaM – En
verden af Muligheder - der fra 2002 til 2005 var et netværk af 14 skoler, fem
lærerseminarier, otte amtscentre (CFU’er), red Barnet, Mellemfolkeligt samvirke,
u-landsorganisationen Ibis og statens pædagogiske Forsøgscenter. Et
andet projekt hed ICTT – Integration af Interkulturel Kompetence i læreruddannelsen.
Her samarbejdede IBIs i årene 1997-2003 med statens pædagogiske
Forsøgscenter, vordingborg seminarium, Blaagaard seminarium, aalborg
seminarium, Århus dag- og aftenseminarium samt odense seminarium om at
udvikle lærerstuderendes interkulturelle kompetencer.
I disse projekter og i den praksis, som mange organisationer i danmark har, er
der en bred enighed om, at global undervisning skal skabe følgende kompetencer:
•
styrke elevernes evne til at manøvrere i en informationsrig, omskiftelig og
Side 7