MIKADO PLADS – ØRESTADENS INTERAKTIVE ... - Arkitektforbundet

2
“Interesserer arkitekter sig slet
ikke for den store skala, den
fysiske planlægning af vores
omgivelser? Miljø, social udvikling,
infrastruktur, integration.
Har arkitekter ikke noget bud
at komme med her?”
ARKITEKTENS ROLLE I SAMFUNDET
Efter 12 års ihærdigt arbejde for at ansætte en adjungeret professor på Arkitektskolen
Aarhus er det nu endelig lykkedes. Arkitemas direktør, professor
Per Feldthaus, holdt sin tiltrædelsesforelæsning den 30. marts. ARKITEKT-
FORBUNDETs formand, Mette Carstad, var blandt tilhørerne.
Af Mette Carstad
Per Feldthaus havde på forhånd lovet, at han ville provokere forsamlingen. Det glædede
jeg mig til og lænede mig godt tilbage i stolen, da Per trådte op på podiet for at forelæse
om sense-making i arkitekturen.
En væsentlig del af forelæsningen kredsede om påstanden: “Arkitekter dyrker det statiske,
værket som modsætning til den dynamiske model, oplevelse, udvikling og proces.
Eller sagt med arkitektur: Munkegårdsskolen (fredet) i modsætning til Hellerup Skole
(bygget 2004, allerede under ombygning).”
Men andre udsagn trængte sig også på: “Arkitekters evne til dialog med bygherrer,
entreprenører og øvrige rådgivere er mangelfuld”. Og “Arkitekter henter deres selvforståelse
i Palladio – som en ener, der skaber mesterværker.”
Per Feldthaus sluttede af med en meget selverkendende tilståelse: “Jeg er programmeret
som den klassiske arkitekt, og jeg vil også helst tegne et kunstmuseum. Jeg ønsker at drive
den dynamiske udvikling, men falder dagligt igennem.”
Hvis vi ønsker udvikling i branchen, kvalitet i vores omgivelser og respekt om arkitekter
og arkitektur – så er vi nødt til at ændre på denne fastfrysning af den statiske opfattelse
af arkitekter og deres rolle i samfundet.
En stor del af problemerne starter med arkitekters egen selvforståelse. Hvorfor ser arkitekter
sig selv som enere? Tja, når man ser på undervisernes profi l på arkitektskolerne,
ser på vores arkitekturmagasiner, læser i aviser og bemærker tidens ikondyrkelse, bliver
man i høj grad bekræftet. Myterne eksisterer, og vi er selv med til at bekræfte dem.
Spørger man en gruppe studerende eller nyuddannede om, hvad de gerne vil arbejde
med, rækker alle hånden op, når man siger: “kunstmuseum?”
Men interesserer arkitekter sig slet ikke for den store skala, den fysiske planlægning af
vores omgivelser? Miljø, social udvikling, infrastruktur, integration. Har arkitekter ikke
noget bud at komme med her?
Jo selvfølgelig, siger alle arkitekter. Se bare den netop afgjorte sommerhuskonkurrence.
137 arkitekter kom med et bud. Eller konkurrencen om havnepromenaden i Esbjerg, en
åben konkurrence for arkitekter under 40 år.
Men nu trænger virkeligheden og hverdagen sig på:
Det nye danmarkskort, kommunalreformen med 98 nye kommuner skal overtage
ansvaret for den fysiske planlægning fra de tidligere amter. Fem nye regioner og syv nyoprettede
statslige miljøcentre overtager andre væsentlige opgaver. Kommuner, regioner
og miljøcentre bemandes med personale, der allerede er ansat i de nuværende amter og
kommuner – blandt dem er der omkring 800 arkitekter. Men så mange bliver der ikke
ved med at være.
Der er 417 ledige arkitekter – svarende til 7,4 % – pr. 1. marts 2006.