Madpakken: fra Oldtiden til nu - Schulstad

1800-tallet
For omkring 125 år siden blev madpakken, som vi kender den i dag, opfundet. Før da spiste
man varm mad midt på dagen. Dengang var maden nogle steder en del af lønnen, hvor man
arbejdede - f.eks. hvis man var på en gård, hos en købmand eller var håndværker. Andre
arbejdede tæt på hjemmet og gik derfor hjem og spiste den varme mad til frokost.
Madpakken blev til
Sidst i 1800-tallet kom det, der hed industrialiseringen. I den periode begyndte man at bygge
fabrikker, hvor man lavede tøj, mad- og drikkevarer på maskiner. F.eks. blev mælk bearbejdet
på mejerier og øl lavet på bryggerier.
Den udvikling fik stor betydning for, hvordan man levede og spiste dengang. Mange fik længere
til arbejde, og den lange afstand gjorde, at man ikke kunne nå hjem og få varm mad midt på
dagen. Og i stedet for at få kost som en del af lønnen, fik man nu udelukkende penge for sit
arbejde. Det betød, at frokosten skulle laves i hjemmet og medbringes på arbejde. Det var her,
madpakken blev til.
Rugbrød, fedt og pølse
Arbejderne var de første, der brugte madpakke. Enten tog de den selv med på arbejde, eller
også kom konen eller børnene med den i en spand. For dengang var de fleste kvinder stadig
hjemme om dagen. Madpakken bestod af rugbrød, fedt og lidt pølse - og den var pakket ind i
avispapir. Pølsen lavede man selv. Det var noget, der tog tid.
Det daglige arbejde var hårdere, end det er i dag, hvor mange sidder på kontor. Derfor havde
man mere brug for energi. Det kunne man få ved at spise fedt, kulhydrater og proteiner. Brødet
var en god kilde til kulhydrater og fibre, og pølsen til fedt og proteiner.
Madpakken: fra Oldtiden til nu…