80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti

Nr. 2 3 • april 2012 • 16. årgang 

Spørg folket 

DF på gadekampagne 

for afstemning om 

europagten s 4, 5 og 23 

Kommissionen svarer 

ikke Pia s 14-15 

Fodbold VM uden øl s 26 

DF rygende uenig 

i rygeforbud s 10 

Deltag i Tour 

de SIND s. 32

Leder Nyhedsbrev 

2 

Dansk 

Fremgang 

Dansk Folkeparti er igen centralt placeret i dansk 

politik som ikke-socialistiske mandater, der arbejder 

for vælgerne. Det ærgrer mange i Enhedslisten og 

nogle i S og SF. Dem om det. DF fortsætter. Og endda 

også med små fremgange i meningsmålingerne 

Vuffi li - Vov – ”Dansk Folkeparti er et ansvarligt 

parti”, og ”Dansk Folkeparti er bestemt stuerent 

og et midterparti”. Sådan sagde fi nansminister 

Bjarne Corydon og socialminister Karen Hækkerup 

med få dages mellemrum i marts. Unægtelig 

andre toner end i 1999, da den daværende 

statsminister og nu på alle måder meget forhenværende 

Poul Nyrup Rasmussen i Folketingssalen 

ganske grænseoverskridende sagde de 

berømte ord om, at Dansk Folkeparti aldrig ville 

blive stuerene i hans øjne, uanset hvor mange 

anstrengelser, partiet så end udfolder. 

Pia Kjærsgaard svarede dengang i 1999, at 

hun mente, at stuerene var noget man gjorde 

hunde. 

Nyrup fandt i november 2010 anledning til i 

forbindelse med udlændingeaftalen om pointsystemet 

at gentage ordene, og dagbladet Politiken 

ilede til med en måling, der viste, at 

næsten otte ud af ti af de røde vælgere var 

enige med ham. 

Det er så i mellemtiden blevet en fjern fortid. 

Socialdemokratiet, der henslæber en mildt 

sagt noget rodet tilværelse som statsministerpartiet 

under Helle Thorning-Schmidts ledelse 

- eller måske snarere fraværet af ledelse – 

og som sådan deler skæbne med landet, mener 

nu, at Dansk Folkeparti er blevet stuerent. 

Hunden, der før åbenbart lettede ben utidigt 

og overalt, har nu fået klap på hovedet af det 

statsautoriserede Socialdemokrati. 

Dansk Folkeparti takker, bukker og siger 

vuf! 

Når vi har lært at give pote, gør vi også dét, 

men små skridt, små skridt. Nu er partiet efter 

16,5 år stuerene. Så langt, så godt. Så må hundekunsterne 

følge senere… 

Man må konstatere, at i de allestedsnærværende 

meningsmålinger ligger Dansk Fol- 

Ingen hængekøje her – Pia Kjærsgaard var sammen med resten af Folketingsgruppen og hundredevis 

af lokale partifolk på gadekampagne lørdag 16. marts med en indsats mod Europagten, som Folketingsfl 

ertallet ikke vil lade danskerne stemme om. Kampagnen fandt sted koordineret i hele Danmark. 

keparti omkring valgresultaterne fra 2007 og 

2011 med 22-25 mandater. Mens Socialdemokratiet 

og SF rasler nedad. 

Socialdemokratiets valgresultat ved sidste 

valg var det dårligste i over 100 år. Og partiet 

fortsætter nedad i målingerne og har ramt 

omegnen af 18-19 procent i enkelte målinger. 

Politisk ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet 

mener ikke, at DF for eksempel 

kan sætte sig på den sociale dagsorden i 

den politiske debat, selv om selvsamme Socialdemokrati 

er på vild fl ugt fra alle valgløfter 

fra de seneste år og hellere end millionærskat 

vil beskære hjælpen til forældre med handicappede 

børn. Dét har fået Pia Kjærsgaard til 

at sige, at den røde regering retter skytset mod 

de forkerte. 

I Nordjyske Stiftstidende siger Lars Hovbakke 

Sørensen, der er ekspert i politisk historie 

og ekstern lektor ved Københavns Universitet, 

at Socialdemokratiet ikke skal være for 

skråsikre, for som han ser det, lægger Dansk 

Folkeparti an til en stor vælgerfremgang med 

den justerede linje: 

”De (Socialdemokratiet, red.) bør føle sig 

meget truede. Dansk Folkeparti har et stort 

vælgerpotentiale, og de har rettet blikket direkte 

mod S-vælgerne”, siger han og fortsætter: 

”I modsætning til regeringen har de den 

kæmpefordel, at de ikke har lovet nogen noget. 

Dansk politik handler jo for øjeblikket 

om, hvem der præsenterer sig mest troværdigt, 

og så kan man vælge at gå med i de populære 

forlig”, siger han. 

Politik handler om så stor overensstemmelse 

som muligt mellem ”siger” og ”gør”. 

Og her kan vi konstatere, at den røde regering 

stort set ikke har gjort noget-som-helst af det, 

de havde sagt, de ville gøre. 

Tvært i mod har de gjort en del, som de 

havde lovet ikke at gøre, f.eks. lempe udlændingepolitikken 

på afgørende områder. 

Da Venstre og Konservative tabte regeringsmagten 

ved valget den 15. september 

sidste år, trådte Dansk Folkeparti automatisk 

ud af rollen som parlamentarisk grundlag. På 

valgnatten sagde Pia Kjærsgaard, at nu er DF 

”frie fugle”. Vi kan fl yve, hvis vi vil, eller vi 

kan se fornøjet på fra grenen i træet. 

Man kan tilføje, at partiet er trådt ind i en ny 

æra, hvor vi vil kunne formå at påvirke en rød 

regering til at lave bedre politik, end den ellers 

vil kunne. Regeringen har KUN Enhedslisten, 

Venstre og Dansk Folkeparti, som hver især 

for sig har mandater nok til at samle fl ertal 

med regeringen. Hvad Konservative og Liberal 

Alliance måtte mene om noget-som-helst 

er reelt lige meget. Hverken hver for sig eller 

sammen kan de danne fl ertal med regeringen. 

DF er det midterste alternativ til kommunisterne 

i Enhedslisten og de mest liberale kræfter 

i Venstre. 

Er sagen vigtig nok og forhandlingsresultatet 

godt nok, kan Dansk Folkeparti indgå aftaler 

med regeringen. 

Som f.eks. med trafi kaftalen, hvor DF sikrede 

sig indfl ydelse på, hvordan mindst en halv 

milliard kroner årligt til forbedring af kollektiv 

trafi k skal fordeles.Og nu er partiet endda 

også stuerent… 

”En hund kan gå i skole og lære en masse 

sprog 

det troede jeg egentlig ikke at de kunne 

men de går rundt og snuser 

til mangt en lærebog 

og sådan vil det altid være med hunde 

… der er intet så skønt som en vuffeli – vov” 

Sønd. 

Foto: Carsten Lundager 

Til kamp mod 

europagten 

Dansk Folkeparti lancerede i begyndelsen 

af marts en fi re uger lang kampagne mod 

europagten. Som så meget andet med EU, er 

europagten for de fl este mennesker en smule 

abstrakt. Alt for ofte drukner debatterne i en 

masse ord og tekniske begreber. Men virkningen 

af europagten er yderst konkret. Den 

handler om, at det danske Folketing ikke længere 

har magt over Rigets fi nanser. Ikke-folkevalgte 

EU-Kommissærer vil ikke bare læse 

med. De vil også have det sidste ord. 

Det ligger i selve ordet, at europagten først 

og fremmest er et redskab til redning af euroen. 

Faktisk burde en sådan forpligtende økonomisk 

pagt fra begyndelsen have ledsaget 

den fælles valuta. Men det havde ikke set godt 

ud. Det havde lugtet for meget af ”Europas 

Forenede Stater”, som den tyske udenrigsminister, 

Guido Westerwelle, nu i øvrigt ønsker 

gennemført. Derfor etablerede man euroen 

uden nogen særlige kontrolmekanismer. Resultatet 

ser vi i dag, hvor Grækenland og andre 

lande er truet af statsbankerot. 

Men netop fordi europagten skal sikre økonomisk 

stabilitet i eurozonen, burde Danmark 

gå i en stor bue udenom. Danskerne har fl ere 

gange sagt NEJ til euroen, og et stort fl ertal 

ville sige nej igen, hvis den fælles valuta kom 

til afstemning. Men den danske regering og 

et fl ertal i Folketinget har valgt at Danmark 

skal være en del af pagten. Uden at afholde 

en folkeafstemning, sådan som Grundloven 

ellers foreskriver, hvis Danmark afgiver suverænitet. 

Regeringen er kommet med nogle 

uldne vendinger om, at Danmark ikke bliver 

omfattet af sanktioner, og at der derfor ikke 

er tale om suverænitetsafgivelse. Men det er 

aldrig blevet bekræftet fra ”højere sted” – i 

dette tilfælde EU. 

Og når man ved, hvordan Danmark slavisk 

retter ind til højre for alt, hvad der kommer 

fra EU, bliver sanktioner jo heller ikke nødvendige. 

I Dansk Folkeparti er vi overbevi- 

ste om, at danskerne ville stemme nej, hvis 

europagten kom til afstemning. Men det er 

ikke hovedårsagen til, at vi ønsker en afstemning. 

Vores anliggende er først om fremmest, 

at Grundlovens ånd overholdes til punkt og 

prikke – og at danskerne får mulighed for at 

tage stilling til en sag, der kommer til at påvirke 

deres hverdag og de fremtidige rammer 

for velfærdssamfundet. Ja, europagten handler 

også om velfærden. 

Lørdag den 17. marts var en lang række 

folkevalgte og fl ittige tillidsfolk fra Dansk 

Folkeparti på gaden i de danske byer for at 

gøre opmærksom på truslen fra europagten. 

Det var en god dag, hvor masser af forbipasserende 

fi k mulighed for en snak om EU. Tilhængerne 

siger ofte, at EU ikke fylder nok i 

medierne. Det er vi helt enige i. EU fylder alt 

for lidt i betragtning af den magt, som EU har 

fået – og får. Det er vores store håb, at debatten 

om europagten ikke dør, når kampagnen er 

ovre. Kampagnen har forhåbentligt sat gang i 

en debat, som kan tvinge fl ertallet i Folketinget 

på bedre tanker. Og give danskerne deres 

folkeafstemning. 

EU befi nder sig i dyb krise. EU har derfor 

brug for succeshistorier, og desperationen 

blandt tilhængerne er stor. Men en dansk 

folkeafstemning om europagten angår i virkeligheden 

ikke kun danskerne. Den angår 

også alle de europæiske borgere, hvis stemme 

aldrig bliver hørt, fordi de har indrettet deres 

demokrati således, at alle EU-anliggender 

udelukkende er en sag for det repræsentative 

demokrati. Det gælder eksempelvis Tyskland, 

hvor en udenrigsminister stik imod sin egen 

befolknings vilje ønsker at etablere Europas 

Forenede Stater. Danmark har før været foregangsland. 

Det var vi, da vi sagde nej til Unionen 

og euroen i 1992 og 2000. Vi kan blive 

det igen. Hvis blot vi får en afstemning om 

europagten. 

3

Folkeafstemning 

Stjernetosset europagt 

Dansk Folkeparti satte dagsordenen 

lørdag den 17. Marts, da DF’s MF’ere, flot 

bakket op afbyråds- og regionsmedlemmer, 

lokalforeninger og tillidsfolk, 

gik på gaden for at kræve en folkeafstemning 

om dansk deltagelse i Europagten. 

Af René Teige 

En rød-hvid knytnæve, der hamrer gennem 

det blå, stjernebesatte EU-flag og en blå, stjernebesat 

næve, der klemmer fast om det danske 

flag… 

Det var bestemt ikke til at misforstå Dansk 

Folkepartis budskab hin lørdag. Og efter den 

folkelige opbakning at dømme, falder DF’s 

krav om, at det danske folk skal høres, før 

Danmark låser sig fast til en Europagt i smag. 

En sådan bliver jo gentagne gange af 

EU-bureaukraten Helle Thorning Schmidt 

betegnet som en mindre ændring af vores 

EU-medlemskab. Men lige meget hvor ofte, 

statsministeren gentager, at der ikke er tale om 

afgivelse af suverænitet og dermed grundlag 

for en folkeafstemning, hopper et flertal af 

danskerne ikke på den limpind. 

Europagten handler om, at Danmark skal 

sende kommende finanslove til godkendelse i 

EU, før vi allernådigst kan få lov til at debattere 

og vedtage dem i det danske Folketing. 

Løbet er ikke kørt 

Selvom Helle Thorning Schmidt har underskrevet 

Europagten, skal den behandles i Folketinget, 

hvilket den bliver i april/maj måned. 

Pia Kjærsgaard besøgte både Asnæs Centret og Høng Centret 

4 

Peter Skaarup var på Kultorvet i København 

Folketinget skal stemme om Europagtens endelige 

godkendelse den 31. maj 2012. Så det 

er ikke for sent at forlange en folkeafstemning. 

Udover af det danske folk skal Europagten 

også godkendes af 25 nationale parlamenter. 

Her er der, som i Danmark, heller ikke lagt 

op til at høre befolkningerne, lige med undtagelse 

af i Irland. Her skal stemmes, men det 

Pia Kjærsgaard, formand 

Asnæs Centret, Asnæs 

Høng Centret, Høng 

Peter Skaarup, næstformand 

Kultorvet (Strøget), København 

Kl. 12.00-13.00 

Kristian Thulesen Dahl, 

Gruppeformand 

Rådhustorvet, Vejle 

Søren Espersen, udenrigsordfører 

Hovedvejen (v. Brugsen), Glostrup 

Martin Henriksen, udlændinge- 

og integrationsordfører 

Kultorvet, København 

Nørrebro Station 

Alex Ahrendtsen, uddannelses- 

og kulturordfører 

Vestergade 42, Odense 

Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører 

Gågaden, Frederikshavn 

Christian Langballe, kirkeog 

indfødsretsordfører 


Jens Henrik Thulesen Dahl, 

forebyggelsesordfører 

Østergade, Assens 

Jørn Dohrmann, miljøordfører 

Gågaden, Sønderborg 

Karin Nødgaard, socialordfører 

Torvet, Ringsted 

Søren Espersen var på Hovedvejen i Glostrup 

vides ikke endnu, hvornår irerne forhåbentlig 

siger NEJ! 

Men det bliver svært at være irer op til den 

kommende afstemning. 

EU har sendt alt, hvad der kan krybe og gå 

af embedsmænd til den grønne ø med et væld 

af løfter og kontanter, som kan smøre irske 

vælgere… 

Karina Adsbøl, handicap- 

og boligordfører 

Søndergade/ Helligkorsgade, 

Kolding 

Kim Christiansen, trafikordfører 

Torvet, Grenaa 

Liselott Blixt, sundhedsordfører 

Greve Centret, Greve 

Solrød Centret, Solrød 

Torvet, Køge 

Marie Krarup, forsvars- 

og beredskabsordfører 

Hovedgaden, Ribe 

Mette Hjermind Dencker, 

familie- og landdistrikt/ 

småøer ordfører 

Nørregade, Odder 

Herhjemme skal danskerne vide, at de, der 

er imod mere Union, kan regne med, at Dansk 

Folkeparti kæmper deres sag. Og de kan hjælpe 

vores arbejde ved at melde sig ind i Dansk 

Folkeparti. (se også fotos fra Kampagnedagen 

på side 23) 

Her kan du se, hvor Dansk Folkepartis MFere + MEP mødte danskerne ved DF’s store gadekampagne lørdag den 17. marts: 

Adelgade, Skanderborg 

Mikkel Dencker, 

klima- og energiordfører 

Frihedens Butikscenter, Hvidovre 

Rødovre Station, Rødovre 

Frihedens Butikscenter, Hvidovre 

Morten Messerschmidt, MEP 


Morten Marinus Jørgensen, 

Kommunalordfører 

Nytorv, Aalborg 

Pia Adelsteen, EU- 

og ligestillingsordfører 

Københavnsvej, Slangerup 

René Christensen, fødevare-, 

landbrug- og fiskeriordfører 

Torvet, Nykøbing Falster 

5

Udlændingepolitik 

6 

En succes bliver 

afmonteret 

Udenlandske arbejdstagere til Danmark som aldrig før, 

selvom ledigheden fortsat er høj. 

Af Kenneth Kristensen Berth 

Dansk Folkeparti fik nedbragt antallet af familiesammenførte 

med tre fjerdedele og antallet 

af asylanter med to tredjedele i den periode 

fra 2001-2011, hvor partiet havde indflydelse 

på udlændingepolitikken. Nu har den nye røde 

regering lagt i kakkelovnen til en større afmontering 

af den stramme udlændingepolitik, 

og samtidig strømmer udenlandske arbejdstagere 

til Danmark som aldrig før, selvom 

ledigheden fortsat er høj. Dansk Folkepartis 

nye udlændinge- og integrationsordfører Martin 

Henriksen gør status. Og det er tid til at 

gøre status over Dansk Folkepartis ti år med 

indflydelse på udlændingeområdet. Forud og 

umiddelbart efter valget i 2001 blev Dansk 

Folkeparti mødt med påstanden om, at partiet 

ikke kunne ændre noget på udlændingeområdet, 

fordi Danmark var bundet op på internationale 

konventioner, som ikke kunne brydes. 

DF fik gjort en forskel 

Ved hver en lejlighed, hvor Dansk Folkeparti 

siden forsøgte at ændre udlændingeloven, 

Asylcentret ved Sjælsmark kaserne er et blandt mange asylcentre, som er lukket takket være det faldende 

antal asylansøgere. Også Holmegård, Vipperød, Avnø og flere andre asylcentre er lukket. 

blev partiet mødt med påstanden om, at dette 

eller hint forslag ville være ”i modstrid med” 

eller ”på kant” med konventionerne. Ti år efter 

kan det imidlertid konstateres, at Dansk 

Folkeparti fik gjort en forskel. 

I 2001 fik 6.263 udlændinge asyl i Danmark. 

I 2011 var det antal reduceret til 2.250. 

I 2001 blev 13.187 udlændinge familiesammenført 

til Danmark. I 2011 var det antal reduceret 

til 3.405. 

Dansk Folkepartis udlændingepolitik er 

lykkedes og har været en gigantisk succes. 

Men ikke alene er antallet af udenlandske 

asylanter og familiesammenførte faldet. Det 

er også helt andre lande, de familiesammenførte 

udlændinge nu kommer fra. 

I 2001 var de fire lande, der blev familiesammenført 

flest udlændinge fra Irak (2.000), 

Afghanistan (1.726), Tyrkiet (1.466) og Somalia 

(1.152). 

I 2011 kom der flest fra Thailand (377), Filippinerne 

(262) og Afghanistan (188). De to 

førstnævnte lande udmærker sig samtidig ved 

at bidrage med nogle af de mindst kriminelle 

og mest arbejdsomme indvandrere fra ikkevestlige 

lande. 

Attraktivt at søge Danmark 

Anerkendelsesprocenten for asylsøgere er 

samtidig faldet til 33 procent i 2011. Og 

Dansk Folkeparti har fået indført, at de FNflygtninge, 

som Danmark modtager, skal 

være integrationsparate, hvilket betyder, at 

Danmark eksempelvis har taget imod kristne 

burmesere. 

Danmarks nye røde regering bestående 

af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og 

Socialistisk Folkeparti har i deres regeringsgrundlag 

opridset en stribe lempelser af udlændingelovgivningen 

og andre regler på 

udlændingeområdet, der samlet vil gøre det 

mere attraktivt som udlænding at søge mod 

Danmark. Det drejer sig om bl.a. lempelser af 

familiesammenføringsreglerne, nemmere adgang 

til at opnå permanent opholdstilladelse, 

lettere adgangen til at blive dansk statsborger, 

afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloft, 

Foto: Scanpix 

Dansk Folkepartis nyudnævnte udlændinge- og 

integrationsordfører Martin Henriksen sprudler 

med idéer til, hvordan udlændingeloven kan 

strammes yderligere – men først skal der ryddes 

op efter Thorning-Schmidt-regeringen. 

adgang for afviste asylansøgere til at flytte ud 

af asylcentrene mv. Disse blev beskrevet i detaljer 

i Dansk Folkeblad nr.6 2011. 

Ifølge Dansk Folkepartis nyudnævnte udlændinge- 

og integrationsordfører, Martin 

Henriksen, vil der forestå et gigantisk oprydningsarbejde, 

når den nuværende regering en 

gang bliver smidt på porten af vælgerne. 

”Der er desværre næppe tvivl om, at der 

kommer flere udlændinge til Danmark i de 

kommende år. Regeringen er ikke optaget af 

antallet. De er optaget af at gennemføre Det 

Radikale Venstres udlændingepolitik og dermed 

ødelægge de sidste ti års succes,” siger 

Martin Henriksen. 

”Hvis man f.eks. tager et forslag som det, 

regeringen har i sit regeringsgrundlag, der 

handler om, at Danmark ikke længere må tage 

integrationsparathed med som et pejlemærke, 

når vi udvælger, hvilke kvoteflygtninge, der 

skal til Danmark, så er det jo et eksempel 

på, at de er lige glade med Danmarks ve og 

vel. De vil hellere leve op til nogle verdensfjerne 

idealer – og eksempelvis hellere hive 

500 somaliere til Danmark, som vi ved aldrig 

nogensinde vil blive integreret her – frem for 

500 burmesere eller andre, som vi har gode 

erfaringer med”, siger han. 

Fasthold pointsystemet 

Martin Henriksen understreger, at tallene fra 

2011 kan komme endnu længere ned. 

”Asyltallet kan reduceres yderligere f.eks. 

ved at asylanter henvises til centre i nærområderne 

og ved at vi slår fast, at kun meget få 

flygtninge, som de danske myndigheder selv 

udvælger, kan få lov til at blive i Danmark,” 

siger Martin Henriksen. 

”Familiesammenføringstallet kan også reduceres 

yderligere ved, at vi eksempelvis fastholder 

pointsystemet og derudover indretter 

vores sociale ydelser med et større element af 

optjeningsret, som man f.eks. kender det fra 

folkepensionen. Dermed overdrages ansvaret 

for den familiesammenførte i højere grad til 

vedkommendes partner frem for staten,” påpeger 

Martin Henriksen, der også forlanger 

en anderledes kontant kurs over for kriminelle 

udlændinge. 

”Først og fremmest skal misligholdelse af 

integrationskontrakten have konsekvenser for 

ens opholdsgrundlag i Danmark. Samtidig 

skal vi også sige til kriminelle udlændinge, at 

hvis man får en dom på et vist antal måneders 

fængsel, så skal det per automatik medføre 

udvisning af Danmark, medmindre meget 

stærke forhold taler for det modsatte”, siger 


Så skal der ryddes op 

”Udlændingepolitikken var ikke nået i mål 

i 2011. Når vi igen får indflydelse, starter vi 

med at rydde op efter den røde regering, og 

så bygger vi oven på igen”, siger Martin Henriksen. 

Martin Henriksen nævner også spørgsmålet 

om tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft 

som et problem, der skal håndteres. 

”Det virker jo grotesk, at beskæftigelsesminister 

Mette Frederiksen på den ene side, siger 

til danske unge, der har taget en uddannelse, 

at hvis de ikke kan få et job inden for det område, 

de er uddannet, så skal de tage et job i 

Netto, samtidig med at Danmark hvert år importerer 

knap 10.000 højtuddannede udlændinge 

fra uden for EU, for at vi efterfølgende 

opdager, at en del af disse tager ufaglært arbejde. 

Det er det glade vanvid”, siger Martin 

Henriksen, der bebuder en reform af reglerne 

om arbejdskraftimport. 

”Arbejdskraftimport skal være undtagelsen, 

der bekræfter reglen, nemlig at vi bør have et 

reelt indvandrerstop i Danmark. Derfor skal 

green cardet helt afskaffes, så man kun kan 

komme til Danmark på de gældende ordninger, 

hvis man har et job på hånden, der ikke 

kan besættes af en dansker”, siger Martin 

Henriksen. 

Jeg er optimist 

Martin Henriksen bebuder også et indgreb 

mod arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. 

”Spanien har tidligere fået en undtagelse, 

der betød, at visse EU-borgere ikke kunne 

søge job i Spanien på grund af landets høje 

arbejdsløshed. Danmark bør også have sådan 

en undtagelse. Sidste år fik 27.411 EU-borgere 

opholdstilladelse i Danmark – 11.693 af 

dem på lønarbejde. Det er helt vildt, når vi har 

masser af ledig arbejdskraft i Danmark”, siger 


”Jeg er helt med på, at vi skal kunne eksportere 

vores varer frit over grænserne inden for 

EU, men mennesker er ikke varer – og således 

burde arbejdskraft også være holdt uden for. 

Det bør nationalstaterne i høj grad selv regulere,” 


Martin Henriksen er fortrøstningsfuld over 

for mulighederne for efter et valg igen at få 

styr på udlændingepolitikken. 

”Vores udfordring bliver, at en stor del af 

de lempelser, som regeringen gennemfører 

i øjeblikket, sker med tilslutning fra Liberal 

Alliance. Mange af Liberal Alliances vælgere 

er sikkert slet ikke klar over, at deres parti er 

med til eksempelvis at afskaffe starthjælpen 

og få afviste asylansøgere ud af centrene,” 

siger Martin Henriksen, der tror, at det vil 

give partiet problemer, når det går op for dets 

vælgere. Martin Henriksen er også bekymret 

over, at eksempelvis Venstre vil hente flere 

udlændinge til Danmark, men hæfter sig dog 

ved, at Dansk Folkeparti tidligere har kunnet 

presse de borgerlige partier til stramninger på 

udlændingeområdet. 

”Jeg er optimistisk. I 2001 sagde alle de politiske 

korrekte, at der stort set ikke kunne flyttes 

et komma i den danske udlændingepolitik. Vi 

har på ti år vist, at det var løgn – og vi kan flytte 

endnu flere hegnspæle, hvis vi får mandat af 

befolkningen”, slutter Martin Henriksen. 

7

7 

7 

Mærkedage 

Program 

for Dansk Folkepartis Grundlovsfest 

Tirsdag den 5. juni 2012 

14.00 Velkomst. 

Fællessang “Der er et yndigt land” 

14.15 Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis formand 

14.35 Fællessang ”Du danske sommer, jeg elsker dig” 

14.40 Pause og musikalsk underholdning 

ved Tina Siel med duo 

15.25 Kristian Thulesen Dahl 

Gruppeformand for Dansk Folkeparti 

15.45 Fællessang ”Danmark, nu blunder den lyse nat” 

15.50 Afslutning 

Pia Kjærsgaard Kristian Thulesen Dahl 

Grundlovsfesten 

på Lykkesholm Slot 

Tirsdag 5. juni 2012 

2012-Grundlov-brochure-1.indd 1 20/01/12 10.51 

Program 

Skt. Hans Aften 

Lørdag den 23. juni 2012 

19.00 Parcelgården åbner for publikum - madkurve - 

fællesspisning - Mulighed for at sidde i tørvejr 

under spisningen. 

19.30 Musikunderholdning: ”BandetDanmark” 

underholder 

20.00 Velkomst 

20.05 Fællessang ”Der er et yndigt land” 

20.10 Musikunderholdning ”BandetDanmark” 

20.45 Fællessang: 

”Han kommer med sommer” 

20.50 Musikunderholdning ”BandetDanmark” 

21.25 Fællessang: 

”Nu lyser løv i lunde” 

21.30 Bålet tændes 

Båltale: Morten Messerschmidt 

Fællessang: Midsommervisen 

22.30 Afslutning 

arr: DF-Roskilde og DF-Christiansborg 

Kørselsvejledning: Se www.krak.dk 

Morten Messerschmidt 

Sankt Hans Aften 

Parcelgården ved Roskilde Fjord 

Parcelgårdsvej 53 

4000 Roskilde 

Lørdag den 23. juni 2012 

SktHans-brochure-2012.indd 1 20/01/12 11.35 

8 9 

DFU 

Ny landsformand 

DFU har netop valgt Anders Primdahl Vistisen som ny landsformand. Det 

skete på DFU’s årsmøde på Hotel Opus i Horsens. 


Den nye DFU-formand er jurastuderende og 

fra Randers, og han har tidligere beklædt en 

række tillidsposter i organisationen. Desuden 

har han erfaring som aktiv politiker, blandt 

andet som medlem af regionsrådet i Region 

Midtjylland. 

På det seneste har Anders Vistisen også 

markeret sig – og DFU – med en række kampagner, 

blandt andet for øget grænsekontrol. 

”Jeg føler mig godt rustet til at bestride posten 

som formand for DFU, og jeg glæder mig 

meget til at komme i gang med arbejdet. Mit 

klare mål er, at Dansk Folkepartis Ungdom 

skal have en mere synlig profil, og med den 

røde regering godt i gang med at slække på 

retspolitikken, udlændingepolitikken og med 

at sælge ud af dansk suverænitet, er der nok at 

tage fat på”, siger Anders Vistisen. 

Han varsler da også markant nyt fra DFU – 

fra nyt logo til ny strategi. 

Bente Kronborg Flensted takker af som DFUformand. 

”Jeg er meget tilfreds med sammensætningen 

af den nye DFU-bestyrelse, som er kendetegnet 

ved at have erfarne og dedikerede 

medlemmer med visioner og gå-på-mod. 

Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet,” 

siger den nyvalgte formand. 

DFU’s nye hovedbestyrelse: 

Anders Vistisen valgt til landsformand 

Peter Kofod Poulsen, 22 år fra Bornholm 

Jacob Hull Kristensen 26 år fra Kolding 

Lucas Hultgren 17 år fra Hellerup 

Anders Ladegaard 20 år fra Skive 

Suppleanter er 

Tilde Bork Pedersen, 18 år fra Sorø 

Jack Gregersen, 30 år fra Kolding 

Farvel til Bente 

DFU’s hidtidige formand, Bente Kronborg 

Flensted, sagde farvel som formand ved det 

netop afholdte årsmøde. 

Den 30-årige, nu tidligere formand, udtalte, 

at hun var helt afklaret med, at årsmødet blev 

hendes sidste som formand. 

”Nu er det på tide at lade yngre og friske 

kræfter komme til”, sagde hun i sin tale til de 

mange fremmødte. 

Og Bente Kronborg Flensted kunne da også 

se tilbage på et godt år for DFU. 

”Vi har haft massiv medlemsfremgang, og 

jeg synes i det hele taget, at pilen peger i den 

rigtige retning. Nu skal jeg give faklen videre 

til en ny formand, hvilket jeg gør med god 

samvittighed,” sagde hun. 

Bente Kronborg Flensted har været medlem 

af DFU i 11 år, hele seks af disse som medlem 

af hovedbestyrelsen. Hun har beklædt formandshvervet 

de seneste to år. 

Bente Kronborg Flensted sidder i Ringkøbing-Skjern 

byråd, hvor hun er 2. Viceborgmester. 

”Nu tager jeg lige 14 dages puster, så fortsætter 

jeg min politiske karriere,” siger den 

afgåede formand, som fik fine ord med på 

vejen af Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, 

som deltog i DFU’s årsmøde.

Rygepolitik Moské-boom 

DF rygende uenig 

i forbudspolitik 

Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp, fodboldlandsholdet og 

Roccasino sang ’i røg og damp for Danmark’ ved EM i 1988, og mandag den 

12. marts stod DF i røg og damp i kamp mod et rødt forbuds-Danmark 

Af René Teige • Foto: Carsten Lundager 

DF stod af forhandlingerne om en stramning 

af rygeloven mandag den 12. marts og opfordrede 

den røde forbuds-regering til at ryge 

og rejse med sin iver efter at presse endnu 

en række forbud ned over danskerne med en 

voldsomt strammet rygepolitik. 

To dage før den røde regering tog fat på de 

seneste stramninger og forbud, holdt DF pressemøde 

på Borgerkroen i København. Og det 

gik ikke stille af. 

Udover at give en øl, en smøg og en forklaring, 

havde trafikordfører Kim Christiansen 

premiere på sit nye hit – en vise om ”...hvorfor 

skal Christiansborg – bestemme hvor og 

hvornår” – nemlig ’Café Pullimut’. 

Sundhedsordfører Liselott Blixt og forebyggelsesordfører 

Jens Henrik Thulesen Dahl 

stod for forklaringen på, at DF forlod forhandlingerne. 

Selv om alle på Borgerkroen hin 

mandag var på linje med Dansk Folkeparti og 

enige om, at rygeloven fra 2007 er god, som 

den er, eller rettere var. Der skal fortsat være 

fristeder, som en bodega, hvor folk kan ryge 

i fred 

Der er ingen tvivl om, at rygning er usundt, 

og det er fint, hvis flere rygere kvitter deres 

last, men der må altså være grænser for, hvor 

mange forbud, der skal dikteres fra den røde 

regering. 

Rygeloven hedder jo også oprindeligt ”Lov 

om røgfri miljøer”. Intentionerne i lovgivningen 

er at sikre, at folk kan færdes uden at 

blive udsat for passiv rygning. Det fungerer 

fint med den gældende rygelov. 

Plads til alle 

”Som sundhedsordfører vil jeg ikke være med 

til mere af den formynderiske forbuds galimatias, 

som den røde regering sætter for dagen. 

Sundhed for unge mennesker er ikke at henvise 

dem til en anden matrikel eller udelukke 

dem fra at tage en skoleuddannelse. Det er 

kun at flytte problemet. 

Lige så vel som at man som voksen selv kan 

tage ansvar for sine handlinger, så længe man 

ikke generer andre mennesker. Der skal være 

plads til os alle,” siger Liselott Blixt. 

”Vi forlader rygelovforhandlingerne, da vi 

kan se, at regeringen vil sætte ultimative krav, 

som vi i Dansk folkeparti ikke vil være med til 

at honorere. Ingen efterskoler eller andre institutioner 

til unge mennesker, som ryger, vil 

komme til at skade en masse unge mennesker. 

Og så er rygning det mindste problem. Blandt 

konsekvenserne af stramningerne er, at gymnasieelever 

skal til at genere en skoles naboer 

for at få sig en smøg. Dygtige selvstændige og 

iværksættere, der bruger deres bil som ”kontor”, 

må ikke tage deres smøgpause mere i deres 

egen bil. Desuden bliver bøderne for ikke 

at overholde strammere rygeregler skruet op 

på et niveau, der ligner ”dummebøder”, som 

vi kender alt for godt fra andre miljøer”, siger 

Liselott Blixt. 

Jens Henrik Thulesen Dahl, forebyggelsesordfører, 

er enig: 

”Rygeloven er god, som den er. Lovens hovedformål 

er at undgå at tvinge folk til at blive 

udsat for passiv rygning”. 

Formynderisk og perspektivløst 

”Det er naturligvis en sidegevinst, hvis flere 

helt holder op med at ryge. Men det skal ikke 

ske ved yderligere lovstramninger,” siger han. 

Han mener, at der er mange andre muligheder 

for at lave forebyggende arbejde på området. 

Det gør man på mange andre sundheds- 

og forebyggelsesområder. 

Det, man bør gøre, er at kombinere en god 

rygelov fra 2007 med forskellige former for 

forebyggelse. Det vil også være langt mere 

motiverende for rygere. 

”Regeringens formynderiske dagsorden 

handler derimod om at gå langt videre end 

den eksisterende lovgivning uden at satse på 

forebyggelse også. 

Kim Christiansen, Liselott Blixt og Jens Henrik 

Thulsen Dahl styrede slagets gang på Borgerkroen. 

Regeringens formynderiske holdninger 

handler jo om at forbyde rygere at ryge, selvom 

de ikke genere nogen ved at gøre det. Det 

kan vi ikke være med til. Man kan altså også 

gøre livet for surt for folk,” siger Jens Henrik 

Thulesen Dahl. 

Café Pullimut 

Ska’ det nu vær forbudt 

at ryge sig en cerut 

sammen med Kaj og Ruth 

ned på Café Pullimut 

Vi vil ha’ øl og røg 

ret til at ta’ en smøg 

selvom det ikke er sundt 

at ryge døgnet rundt 

Hvorfor skal Christiansborg 

bestemme hvor og hvornår 

lad os da være i fred 

her på vores lille sted 

Hvorfor skal Christiansborg 

bestemme hvor og hvornår 

skal vi kede os ihjel 

vi ka’ da godt tænke selv 

Her på vores sted 

der er der hygge, ro og fred 

og så der no’en at tale med 

ingen ensomhed 

Hvor ska’ vi ellers gå hen 

når vi vil møde en ven 

vi får en snak- et glas eller to 

her på vores lille kro 

DF kræver folkeafstemning 

om moskéer 

Da avisen ’2200N’ i sin udgave den 19. marts leverede nyheden om, at der 

er endnu en stormoské på tegnebrættet, reagerede DF’s udlændinge- og 

integrationsordfører Martin Henriksen usædvanligt skarpt. Kommunale 

godkendelser af den ene moské efter den anden betyder, at det er på tide 

at forlange en folkeafstemning. 

10 11 


Først sagde Københavns Borgerrepræsentation 

ja til byggeri af en kæmpemoské på Vibevej 

i Københavns NV-kvarter, herefter så en 

mosképlan på Amager dagens lys, og senest 

er det et storstilet mosképrojekt på Haraldsgade-Rovsinggade 

på Nørrebro, som ser ud 

til at glide lige durk igennem en københavnsk 

lokalplan. 

Også i Roskilde (på Allehelgensgade, 500 

meter fra domkirken) er et knæfald for islam 

samt en håndsrækning til dem, der vil parallelsamfund, 

allerede en realitet. 

Dansk Folkeparti er eneste parti, som har 

sagt kategorisk nej til byggeri af den foreløbig 

halve snes stormoskéer, der er mere end på 

tegnebrættet i København, Roskilde, Odense 

og Brabrand, for nu blot at nævne nogle enkelte 

steder. Martin Henriksen er klar i mælet: 

”Hvis ikke vi kan få en national folkeafstemning, 

så går vi efter en lokal i København og 

meget gerne også i de øvrige danske byer, som 

er truede af kommende stormoskéer. Det er så 

væsentligt et emne, at danskerne skal spørges.” 

Martin Henriksen har nu stillet en række 

spørgsmål i Folketinget om de nye mosképlaner 

på Nørrebro. Han vil have svar på økonomien 

bag byggeriet og den daglige drift af moskeen. 

DF vil gerne vide, hvilken ideologi, der 

ligger bag moskeen, samt om regeringen vil 

støtte en national folkeafstemning om, hvorvidt 

Danmark overhovedet skal have stormoskeer. 

DF anbefaler et nej 

Ødelægger integrationen 

”Jeg ønsker helt konkret at forhindre byggeriet 

af de efterhånden mange stormoskeer, som 

forskellige foreninger står bag i Danmark. 

Stormoskeer vanskeliggør en integrationsproces, 

ganske enkelt fordi de fastholder de muslimske 

indvandrere i parallelsamfundene,” siger 

Martin Henriksen, der understreger, at han 

og DF står vagt om religionsfriheden. 

Erfaringerne viser, at de stormoskéer, der er 

blevet bygget rundt omkring i større europæiske 

byer bliver centrum for fundamentalistisk 

aktivitet i form af demonstrationer, uddeling 

af radikal muslimsk litteratur og lignende. Det 

fører uvægerligt til, at de parallelsamfund, 

som smadrer alle forsøg på integration, bliver 

endnu mere utilnærmelige. 

Hvis man først rækker en lillefinger… 

”For det, der skal bygges, gror ikke af dansk, 

nordisk og vesterlandsk arkitektur. Der er 

tale om kupler på op til 24 meters højde og 

minareter på hele 31 meter (lige så høje som 

rundetårn…). Godt nok hedder det sig, at minareterne 

kun skal have signalværdi. Der skal 

ikke kaldes til bøn fra tårnene. 

Martin Henriksen 

siger et rungende 

nej til de efterhånden 

mange planer 

om – og tilladelser 

til – opførelser af 

stormoskéer. 

Men lur mig.., når de først står der, er det 

jo enkelt at søge dispensation. Først for bønnekald 

til en særlig muslimsk helligdag – og 

siden en permanent ordning. Jeg tror ikke et 

sekund på, at minareterne for tid og evighed 

blot skal have en symbolsk karakter”, siger 

Martin Henriksen, som bl.a. har besøgt stormoskéen 

i Malmø. 

”De sagde ligeud, at de da selvfølgelig kalder 

til bøn fra Minareten, bl.a. i ramadanen,” 


I øvrigt behøver man blot nævne udtalelser 

fra Tyrkiets leder, Erdogan, for at vide, at hvis 

man først rækker en lillefinger... Erdogan har 

sagt det, så det ikke er til at misforstå: 

Moskéerne er vore kaserner, kuplerne vore 

stålhjelme og minareterne bajonetter.

Ø laver selvmål 

Enhedslisten 

scorer selvmål 

Enhedslisten scorede Zlatan, lyder rubrikken til en artikel om liste Ø’s jubel over ghettoeventyret i Rosengården i 

Malmø, hvor fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic voksede op som et eksempel på svensk integrationspolitiks 

enestående succes. Men Zlatan skyder den’ rosenRØDE’ historie eftertrykkeligt i smadder i sin biografi ’Jeg Zlatan’. 


Allerede 3. november 2007citerede Enhedslisten 

på sin hjemmeside en artikel fra Computer 

World om partiets video med og om Zlatan: 

” Videoen med Zlatan, der viser, at svenskerne 

både er bedre til fodbold og til at tage imod 

asylansøgere end Danmark, er lynhurtigt blevet 

super populær. Over 25.000 mennesker 

havde set filmen lørdag den 3. november. 

Det er den mest populære film i valgkampen 

og svenske medier skriver en masse om 

den. 

I Danmark skriver Computer World at ”Enhedslisten 

giver alle baghjul” når det kommer 

til at sprede budskab med virale filmklip…” 

Senere samme år fulgte Politiken op: 

”Det kan godt være, at Enhedslisten har 

svært ved at klare sig i meningsmålingerne, 

men på internetsiden for videotjenester - You- 

Tube - scorer partiet med sin valgfilm ’Hvorfor 

har vi ingen Zlatan?” 

Filmen med den svenske fodboldstjerne 

Zlatan Ibrahimovic, der voksede op i Rosengård-ghettoen 

med bosnisk-kroatiske forældre, 

var på daværende tidspunkt set af ikke 

færre end 31.617. 

Nu har piben fået en anden lyd 

DR’s P1beretter i anledning af udgivelsen af 

Zlatan Ibrahimovic’s bog fornylig: 

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Zlatan 

Sveriges fodbold darling nummer 1, det 

er han i hvert fald blevet. Det var helt anderledes, 

dengang han var en utilpasset 2. gene- 

Zlatan Ibrahimovic spiller lige nu for italienske 

Milan, men har også optrådt i Barcelonas kendte 

trøje(fot) 

rationsindvandrerknægt, der slog på tæven og 

stjal cykler, når han skulle fragte sig selv de 

syv kilometer fra sit hjem i ghettobebyggelsen 

Rosengården til fodboldtræning i Malmø FF. 

Svenskerne ville af med Zlatan 

Politiken har læst bogen, og nu har piben fået 

en anden lyd. Nu er skole, forældre, trænere 

og klubber ikke mere så integrationsperfekte, 

som Enhedslisten i sin kampagnevideo påstod. 

Tværtimod forsøgte trænere og forældre 

at slippe af med ham. 

”I Sverige er han stjernen over dem alle. 

Han voksede op i et Ghetto-område i Malmø 

i en bosnisk-kroatisk familie. Han var en pro- 

vokerende gadedreng ganske sikkert møgirriterende, 

men også ualmindelig talentfuld. I 

begyndelsen ser både trænere, fodboldkammerater 

og fodboldkammeraternes forældre 

mest af alt en selvglad egotrippende dribler, 

som de flere gange forgæves forsøger at forstøde 

fra det gode normalsvenske selskab”. 

Stjerne på trods 

Information skriver 13. Februar i år: 

”Pointen er nærmere, at havde Zlatan ikke 

gjort nøjagtig det modsatte af, hvad ungdomstræneren, 

skolelæreren og de blege drenges 

forældre i sin tid bad ham om, var det nok gået 

endnu værre. Han var formentlig endt som 

netop det, svenskerne frygtede, nemlig en rod 

med mørk hud og kriminelle uvaner.” 

Zlatan er hudløst ærlig i sin bog: ”Jeg var 

fra Rosengården, jeg sked fuldstændig på 

svenskerne. Jeg holdt med brasserne, med 

Romário og Bebeto, og det eneste, der interesserede 

mig ved ham der Ravelli (svensk 

landsholdsmålmand) var hans shorts. Jeg 

overvejede, hvordan jeg kunne stjæle et par 

magen til”. 

”Jeg blev betragtet som anderledes,” siger 

Zlatan, om sine drengeår i Malmø FF: ”For 

fanden, hvis jeg havde prøvet at blive som de 

her svenske fyre i MFF, så havde jeg ikke siddet 

her i dag”. 

Men man kan stadig finde Zlatan på Enhedslistens 

nu lettere anløbne lovprisende video 

om lærerig svensk integrationspolitik. 

Er du modstander 

af EU? 

Så er du nok nazist! 

Tonen i EU-parlamentet løber løbsk, når pressen bliver væk fra møderne. 

Det benytter den nyvalgte formand Martin Schulz sig groft af 

Af Karsten Lorentzen 

At den højtråbende og forholdsvis nyvalgte 

formand for EU-Parlamentet, tyskeren Martin 

Schulz, er europæer med stort E, kan ingen 

være i tvivl om. Han er endda så meget europæer, 

at han betegner alle, som måtte formaste 

sig til at være uenige med ham med Adolf 

Hitlers nazister. Når medlemmer af det gælder 

medlemmer af det britiske EU-modstanderparti, 

UKIP, som Dansk Folkeparti sidder 

i gruppe med, hører sammenligninger med 

den parlamentariske situation i mellemkrigstidens 

tyske Weimar-republik til Martin Schulz’ 

yndlingsrepertoire. Formanden sammenligner 

ganske enkelt modstandere og skeptikere 

med de højreradikale politikere, der bragte det 

skrøbelige tyske demokrati til fald i 1933 – og 

glemmer bemærkelsesværdigt nok, at også de 

tyske kommunister og socialdemokrater indirekte 

medvirkede til Hitlers magtovertagelse. 

Men ifølge Dansk Folkepartis medlem af 

EU-Parlamentet, handler Schulz retorik heller 

ikke om realiteter, men om at lukke munden 

på modstanderne, og her ved en tysker, at intet 

er mere effektivt end at trække ”nazi-kortet”: 

Pjattede debatter 

”Martin Schulz har lært lektien i den tyske 

historieundervisning, og som en ægte kommissær 

tromler han alle sine modstandere ned 

med infame beskyldninger. Nazismen havde 

nu en gang ikke sit udspring i Storbritannien 

eller Danmark, men i Martin Schulz’ fædre- 

Morten Messerschmidt kritiserer tonen i EU- 

Parlamentet. Modstandere og skeptikere bliver 

mødt med nazikortet, når de protesterer mod 

systemet, og det forgifter debatten. 

land. Det virkeligt problematiske for demokratiet 

og omgangstonen i EU-Parlamentet er 

ikke, at der findes typer som Martin Schulz, 

for den slags politikere findes i hobetal i EU. 

Problemet er, at Martin Schulz er valgt som 

formand for Parlamentet, og at han i denne 

egenskab burde udvise objektivitet og saglighed 

i debatterne”, siger Morten Messerschmidt. 

Han peger på den danske diskussion om, at 

debatterne i Folketinget har udviklet sig til en 

”børnehave”. Men det er intet imod de i realiteten 

indholdsløse debatter i EU-Parlamentet, 

som i mangel på konkret politik ofte ender 

som pjattede holdningsdebatter. 

Medierne bliver væk 

”Hvis offentligheden i højere grad fulgte debatterne 

her i EU-Parlamentet, ville forfærdelsen 

hurtigt brede sig, og borgerne måtte 

spørge sig selv, om dette virkeligt er niveauet 

for folkevalgte politikere. Men rullende kameraer 

og mikrofoner er en sjældenhed, og 

derfor har debatformen i Parlamentet kunnet 

udvikle sig i en skæv retning, uden at nogen 

har grebet ind. Derfor drukner mange debatter 

i skrål og skrig. I øvrigt er det nærmest 

en hån mod ordet ”debat” at bruge det om 

de meningsudvekslinger, der finder sted. Der 

mangler en virkelig neutral instans, som kan 

gribe ind og skabe ro og orden”, siger Morten 

Messerschmidt. 

12 13 

EU

EU 

Ikke-svar fra EU-Kommissionen til Pia Kjærsgaard 

Da Pia Kjærsgaard afkrævede EU-Kommissionen en forklaring på offensiven mod Danmark i forbindelse med indførelsen af 

grænsekontrol sidste år, fik hun et ubrugeligt svar. 


De fleste EU-lande – især i den nordvestlige 

del af EU – har indset, at en genindførelse af 

grænsekontrollen slet ikke er nogen tosset idé. 

I Tyskland har delstaten Brandenburg indsat 

400 politibetjente til bevogtning af grænsen til 

Polen, efter at antallet af biltyverier er steget 

med raketfart efter fjernelsen af paskontrollen. 

I Holland bliver al grænseoverskridende 

trafik fotograferet automatisk, hvorefter bilernes 

data bliver samlet i en central database. 

Og i Frankrig har selveste præsident Sarkozy 

slået til lyd for grænsekontrollen. 

Men da Danmark indførte grænsekontrol i 

form af toldere ved grænsen, blev landet mødt 

med hysteriske reaktioner fra såvel EU som 

Tyskland. Det hed sig, at grænsekontrollen 

var et brud på Schengen-konventionen og et 

angreb på én af EU’s grundpiller: De åbne 

grænser som i øvrigt er en af de få ting, EU 

bryster sig af have fået gennemført de sidste 

50 år. EU-Kommissionen udsendte kontrollører 

til Danmark. Men eftersom de ikke mødte 

nogen toldere, måtte endnu et kontrolbesøg 

udsættes. Besøget blev aldrig til noget, for i 

mellemtiden havde Danmark fået en ny, rød 

regering, der som en af sine første embedsgerninger 

fjernede kontrollen igen. 

Barroso taler udenom 

Tyskland var det mest ivrige land til at fordømme 

den danske grænsekontrol. I ”satiriske” 

udsendelser på tysk TV fremstillede man 

kontrollen som noget svarende til kontrollen i 

det tidligere DDR, hvor man skød med skarpt. 

Men Tyskland har nu selv ganske godt styr på, 

hvem der krydser grænsen. Eksempelvis er 

der stort set permanent overvågning af grænsen 

til Frankrig, og i Brandenburg er der som 

nævnt indsat en større politistyrke ved grænsen 

til Polen. 

Det fik i januar Pia Kjærsgaard til at rette en 

skriftlig henvendelse til EU-Kommissionens 

formand, José Manuel Barroso, for at få hans 

forklaring på offensiven mod Danmark, når 

nu både Tyskland, Holland og Frankrig kontrollerer 

ved deres grænser. Pia Kjærsgaard 

efterspurgte blandt andet EU’s definitions af, 

hvornår der er tale om egentlig grænsekontrol 

og dermed et brud på Schengen-konventionen. 

For et par uger siden kom svaret på 

fint brevpapir fra Barroso. Han understregede 

vigtigheden af de åbne grænser, men undlod 

at tage stilling til de mange andre punkter i 

brevet – herunder hvordan EU vurderer den 

tyske kontrol ved grænsen til Polen. Årsagen 

er ifølge kommissionsformanden, at EU stadig 

”undersøger” grænsekontrollen. Vurderingen 

af den danske grænsekontrol ville han slet ikke 

tage stilling til, da denne jo aldrig blev undersøgt, 

før den igen blev afskaffet. 

Tyskland gør det, Holland gør det, 

Frankrig gør det, Sverige gør det. 

Men Danmark må ikke. Debatten 

om grænsekontrollen er langt fra død. 

Underlige svar fra kommissionen 

Det besynderlige ikke-svar kommer ikke bag 

på Morten Messerschmidt. Han siger, at han 

i det daglige er udsat for underlige svar fra 

Kommissionen: 

”Man kunne fristes til at tro, at fabrikationen 

af EU-Kommissionens svar foregår samme 

sted, hvor der produceres robotstøvsugere, 

men sandheden er, at der sidder jurister i Kommissionen, 

som er skolede i at svare udenom. 

Typisk begraver man spørgeren i ord og generelle 

vendinger, så han aldrig når at læse 

svaret til ende. Det behøver han heller ikke, 

for der er som regel slet ikke noget svar. Altid 

skal der lige indledes en ”undersøgelse”, eller 

også er denne allerede sat i gang, og resultatet 

vil foreligge i år 2050 eller deromkring”, siger 

Morten Messerschmidt. 

Han agter imidlertid at fastholde kommissionsformand 

Barroso på problemstillingen og 

vil fortsat afkræve Kommissionen en forklaring 

på, hvordan den ser på tiltagene i andre 

lande med grænsekontrol. 

”Måske kan man være så heldig, at det er en 

ny embedsmand, der er bedre informeret eller 

bare mere meddelsom, der skriver svaret. Under 

alle omstændigheder skylder EU-Kommissionen 

danskerne en forklaring på det hysteri, 

som den var med til forstærke, da Danmark 

indførte grænsekontrol sidste sommer”, siger 

Morten Messerschmidt. 

14 15

EU 

PVV indfører kontroversiel 

hjemmeside 

Det hollandske parti ”Partij voor de Vrijheid” (PVV) har 

under indtryk af den stigende indvandring fra Østeuropa, 

herunder særligt Polen, indført en hjemmeside, hvor 

hollændere kan indberette de problemer, som indvandringen 

medfører. Eksempelvis i form af øget kriminalitet 

eller underbetalt arbejde. 


Den hollandske formand for PVVs gruppe i 

EU-Parlamentet, Barry Madlener, fortæller 

Dansk Folkeblad, at de fleste har opgivet at 

tro på de officielle statistikker, som er præget 

af politisk korrekthed og undladelser, og at 

siden i virkeligheden er et bidrag til at kaste 

lys over de problemer, som indvandringen har 

medført, og som politiet forsøger at tie ihjel. 

Men i første omgang har man været forbavset 

over antallet af henvendelser på siden. 

”I løbet af kort tid modtog vi mere end 

100.000 henvendelser, og det er naturligvis 

et større arbejde at vurdere dem, således at 

de useriøse bidrag bliver sorteret fra. Men vi 

mærker, at vi har haft ret i vores antagelse af, 

at problemerne er langt større, end medierne 

fortæller. Tidligere måtte polakker og andre 

østeuropæere have en arbejdstilladelse, men 

for tre år siden besluttede Holland at droppe 

kravet om arbejdstilladelser til polakker. Vi 

var modstandere og sagde, at det skete alt 

for tidligt, specielt fordi Tyskland endnu ikke 

havde åbnet arbejdsmarkedet op for polske arbejdere. 

Regeringen mente ikke, at mere end 

15.000 ville komme til landet. Men det viste 

sig hurtigt, at regeringen havde regnet helt 

forkert. Problemet blev forstærket af EU’s 

udvidelse. For ganske vist skal rumænere og 

bulgarere have en arbejdstilladelse, men de 

kan rejse frit”, siger Barry Madlener. 

Holland har problemer 

Han tilføjer, at forskellene i velfærdsniveauerne 

i EU er så store, at lande som Holland 

og Danmark naturligvis vil udøve en enorm 

tiltrækningskraft. Den tidligere hollandske 

regerings regnestykke blev gjort til skamme. 

I dag er antallet landet på omkring 300.000 

østeuropæere, og det har givet en masse problemer 

for det hollandske samfund. 

”Det største problem er arbejdsmarkedet, 

hvor hollændere mister deres arbejde på 

grund af billig østeuropæisk arbejdskraft. Det 

gælder navnlig i byggeriet og landbruget, men 

også i transportsektoren, hvor mange hollændere 

har mistet deres job, fordi polakker er billigere. 

Med en lav løn efter hollandske forhold 

er man rig i Polen. 1500 euro om måneden er 

ikke meget i Holland, men i Polen hører det til 

i toppen. Det er klart, at arbejdsgiverne gerne 

vil kunne konkurrere og derfor udnytter det”, 

siger Barry Madlener. 

Illegalt boligmarked 

Men han peger på andre problemer, som er 

endnu større end arbejdsmarkedet, og det er 

blandt andet boligsituationen. At 300.000 

mennesker skal have en bolig i et land med 

stor boligmangel er en kæmpemæssig udfordring. 

Polakker og andre østeuropæere vil naturligvis 

gerne bo så billigt som muligt. Det 

indebærer typisk, at de lejer et hus, hvor et tocifret 

antal mennesker flytter ind. Det belaster 

boligmassen og omgivelserne - og i kølvandet 

på indvandringen er der opstået et illegalt boligmarked. 

Men de fleste boliger er slet ikke 

beregnet til, at der skal bo så mange. 

”Og så er der naturligvis problemet med 

kriminalitet. De åbne grænser i Europa er en 

velsignelse for de kriminelle. Vi ved, at der en 

masse kriminalitet i de østeuropæiske lande, 

og den kan nu overskride grænserne uhindret. 

Vi har de sidste år set en kraftig forøgelse af 

kriminaliteten i Holland . Organiserede bander 

udfører butikstyverier og indbrud i private 

hjem, og omfanget er tiltaget enormt de sidste 

år”, siger Barry Madlener. 

”Og så har vi et sidste problem: Og det er, 

at polakker og andre østeuropæere, som bliver 

arbejdsløse, syge eller hjemløse, ikke tager 

tilbage til deres oprindelsesland. Holland har 

gode ordninger for arbejdsløse, gode ordninger 

for syge og gode herberger til hjemløse. 

Meget bedre end i Østeuropa. Når de har 

arbejdet et enkelt år i Holland, har de ret til 

understøttelse og andre sociale ordninger. Det 

er naturligvis med til at forstærke Hollands tiltrækningskraft. 

I øjeblikket modtager 12.000 

østeuropæere sociale ydelser, og antallet er 

stigende”, siger Barry Madlener. 

Hele det hollandske velfærdssystem kommer 

dermed under pres, siger han. De sociale 

ordninger er vanvittigt dyre og bliver betalt 

af skatteyderne. Men på grund af stigende 

arbejdsløshed blandt hollænderne falder skatteindtægterne, 

samtidig med at østeuropæere 

trækker mere på sociale ydelser. Det er en ond 

cirkel. Derfor er der brug for at lægge konkrete 

tal på bordet. 

Barry Madlener, gruppeformand for PVV i EU 

på sit kontor i EU-Parlamentet. ”Hollænderne 

har krav på at blive informeret om problemerne 

med østeuropæisk indvandring.” 

Overholder alle landets love 

”Vores hjemmeside skal først og fremmest ses 

som et bidrag til at kaste lys over problemernes 

omfang. Vi synes faktisk, at det er vores 

ansvar som politikere at sætte os ind i, hvad 

der foregår i samfundet. Antallet af henvendelser 

viser, at behovet i befolkningen er 

stort. Det viser, at problemerne er langt større, 

end politikerne vil indrømme. Naturligvis er 

hjemmesiden blevet angrebet med påstande 

om, at den skulle være diskriminerende. Men 

det er da helt normalt at ville vide noget om 

problemerne i forhold til national afstamning. 

Og naturligvis diskriminerer et lands love og 

gør forskel mellem landets egne borgere og 

fremmede. Det er da kun logisk”, siger Barry 

Madlener. 

”Vores hjemmeside overholder alle gældende 

hollandske love, og dermed er modstanden 

mere af følelsesmæssig karakter. Siden har 

sørget for massiv omtale, og mange polske 

politikere her i EU-Parlamentet blev forargede. 

Men det er samtidig min oplevelse, at da 

vi fortalte, hvad det gik ud på, kunne de godt 

forstå problemet”, siger Barry Madlener. 

Advarsel mod 

Europas Forenede 

Stater 


Lige fra begyndelsen har visionen om 

”Europas Forenede Stater” haft godt tag 

i en stor del af EU-tilhængerne. Ideen er 

såmænd ikke ny, men var allerede luftet i 

Rom-traktaten. Derfor er det også en absurd 

påstand at være ”tilfreds” med det gamle 

EF fra før Maastricht-traktaten. Simpelthen 

fordi det også i det gamle EF lå i kortene, at 

samarbejdet i Europa skulle udvikle sig hen 

imod en stadigt snævrere politisk union. En 

sådan union er Tysklands udenrigsminister 

Guido Westerwelle (FDP) på banen med. 

Han kræver ganske enkelt en ny og egentlig 

forfatning for EU, der blandt andet indebærer 

direkte valg af en europæisk præsident. 

Årsagen til det tyske ønske er, at det ikke 

er lykkedes for de 27 medlemslande at blive 

enige om finanspagten, hvor Storbritannien 

og Tjekkiet står udenfor. Bag ønsket gemmer 

der sig også det officielle Tysklands 

ønske om et opgør med ”nationalismen”, 

som også EU-Parlamentets formand Martin 

Schulz er gået i brechen for. Men problemet 

er, at alle 27 medlemslande skal blive enige 

om en sådan forfatning, og det er der ikke 

de store udsigter til. Sidste gang en forfatning 

var på den politiske dagsorden i 2005, 

stemte Holland og Frankrig nej. 

Men Morten Messerschmidt opfordrer 

alle til at holde et vågent øje med debatten 

om en forfatning. Efter hans opfattelse udtrykker 

den tyske udenrigsminister blot en 

af de hedeste drømme, som andre vælger at 

gå stille med dørene med. På grund af den 

aktuelle krise er temaet ikke relevant, men 

det lurer hele tiden i baggrunden: 

”De fleste i EU-Parlamentet ønsker hurtigst 

muligt at tømme nationalstaterne for 

politisk og økonomisk indhold, og jo hurtigere 

desto bedre. Imidlertid ved de godt, 

at det ikke er sådan klaveret spiller ude hos 

borgerne i den europæiske virkelighed, der 

er præget af økonomisk krise og frygten for 

arbejdsløshed. De ville betragte debatten 

om Europas Forenede Stater som en direkte 

Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle: 

Mens hans parti FDP er på vej ud i den politiske 

glemsel, og ved landdagsvalget i Saarland 

nærmest blev udslettet med kun 1,2 procent 

af stemmerne, fortsætter Westerwelle den 

ufolkelige kurs med krav om etableringen af 

Europas Forenede Stater. Ikke underligt, at den 

almindelige tysker har fået nok af det såkaldt 

liberale parti, FDP. 

hån. Hvorfor i alverden giver politikere sig 

til at diskutere luftkasteller i stedet for at 

lindre nøden i Europa? Men jeg er slet ikke 

i tvivl om, at Europas Forenede Stater ikke 

er taget af bordet endnu. I virkeligheden har 

eurokrisen åbnet op for en eksperimentalfase, 

hvor EU eksperimenter med alt fra direkte 

administration af nationale budgetter 

til indsættelse af marionetregeringer som i 

tilfældet Grækenland”, siger Morten Messerschmidt. 

Han advarer mod den snigende udhuling 

af nationalstaternes selvbestemmelse: 

”Finanspagten er i virkeligheden et skridt 

på vejen hen imod Europas Forenede Stater. 

Når medlemslandene mister retten til at 

bedrive selvstændig budgetpolitik, kan man 

faktisk ikke fratage dem meget mere. Men 

EU har lært lektien fra 2005. Derfor kører 

man nu en taktik, hvor tingene gradvist bliver 

gennemført. Det bliver det bare ikke 

mere demokratisk af. Tværtimod forhindrer 

man enhver form for debat”, siger Morten 

Messerschmidt. 

16 17

Ude i Danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk - 3337 5174 

Dahl, Kristian Thulesen dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 

Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172 

Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490 

Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 

Kjærsgaard, Pia, fmd. dfpksekr@ft.dk - 3337 5107 

Kronborg, Bente bente.kronborg@rksk.dk - 2447 8680 

Skaarup, Peter, pol. nfmd dfpesk@ft.dk - 3337 5113 

Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161 

DF-folketingsmedlemmer 

Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121 

Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137 

Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105 

Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120 

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101 

Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122 

Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148 

Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126 

Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 

Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118 

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106 

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 

Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112 

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 

Jørgensen, Morten Marinus dfmomj@ft.dk - 3337 5114 

Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5124 

Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134 

Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110 

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 

Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128 

Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk - 3337 5113 

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 3337 5199 

1240 København K. Fax: 3337 5191 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-europaparlamentsmedlemmer 

Morten Messerschmidt, MEP 

Tlf.: 0032 228 45738 

morten.messerschmidt@europarl.europa.eu 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

Tlf.: 2193 0093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

16. årgang, nr. 2/2012. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard 

Redaktionschef: René Teige 

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene 

MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen 

og Karsten Lorentzen. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. 

Tlf: 33375199. Fax: 33375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 29. juni 2012 

Deadline for kalender o.l. er 8. juni 2012. 

Forsidefoto: Carsten Lundager 

Layout & tryk: KLS Grafisk Hus 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

KALENDER 

Pia Kjærsgaard besøger Esbjerg 

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, indtager Musikhuset i Esbjerg, Teatersalen, 

hvor hun vil tale om øjeblikkets aktuelle politiske dagsorden. 

Det sker fredag den 20. april kl. 18.00 

Der er tale om et offentligt møde, hvortil alle har adgang. 

Bustur til slottet 

Gribskov og Hillerød lokalafdelinger arrangerer fælles bustur til Gavnø Slot for 

medlemmerne. Turen finder sted den 12. maj. Betaling for hele arrangementet er 25. 

kr. pr. deltager. Yderligere information udsendes til medlemmerne. 

Turdata: Græsted Syd kl. 09.00, Helsinge Station kl. 09.15 og 

Frederiksborg Centret Hillerød kl. 09.45. 

Hjemtur forventes påbegyndt kl. 15.30. 

I lyst og nød 

Dansk Folkeparti i Gribskov inviterer til foredrag med tidligere præst, nu forfatter 

og foredragsholder, Rolf Slot Henriksen, der har skrevet bøger om humoren under 

Danmarks besættelse i anden verdenskrig, hellig krig, racisme mod danskere og 

senest “Danmarks humor i lyst og nød”. Foredraget finder sted onsdag den 25. april 

kl. 19.00 i den gamle byrådssal i Gilleleje, Birkevangen 214. Efter foredraget vil der 

kunne stilles spørgsmål til Rolf Slot-Henriksen. 

Klummen 

Så kalder vi det 

noget andet 

Den røde regering er godt i gang med at sørge for, at danskerne har 

nerverne uden på tøjet, når det gælder privatøkonomien. 

Ældre danskere, som får hjemmehjælp, skal nu selv til at betale for en 

robotstøvsuger, socialminister Karen Hækkerup vil se på, om hun kan 

skære i folkepensionen samt skære i hjælpen til familier med handicappede 

børn, og senest er Socialdemokratiet kommet med udtalelser om, 

at partiet – og resten af den røde regering - vil se på, om man kan beskatte 

menige, arbejdsomme danskere, som parkerer på en arbejdsgiver 

ejet p-plads. 

I valgkampen lød det ellers fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, 

at skatterne ville blive holdt i ro. Desuden lød det, at en rød regering 

ville frede boligskatterne i hvert fald i den fire-årige valgperiode, 

som Thorning & Co. regner med at blive siddende… 

Men et er tilsyneladende valgkamp, noget helt andet, når valget er 

afgjort. 

Det er ikke noget under, at S-SF-R bliver kaldt ’løftebrud-regeringen.” 

For boligskatterne, i form af grundskylden, stiger voldsomt. Med 

helt op til 64 pct. (Nordfyn) 

Skatterne stiger også, når det gælder fedt-, sukker-, cigaret-, sodavand- 

og chokoladeskatter… 

UPS, nåh nej, der er jo ikke tale om skattestigninger. Det er jo afgifter 

alt sammen. Og dem har de røde jo ikke lovet at holde i ro. Hokus pokus: 

Man kalder det bare noget andet. 

Det bliver dyrere og dyrere at være dansker.! tei 

Traktortræf 

René fik en kurv 

Der var nok en del københavnere, som måtte gnide sig i øjnene en 

ekstra gang, da der den 23. februar trillede tonstunge traktorer med 

ladvogne læsset med meterhøje halmballer gennem hovedstaden. Helt 

store blev de københavnske øjne nok, da tre af disse monsterkøretøjer 

parkerede foran hovedindgangen til Christiansborg. 

Af Helene Maccormac 

Da tre store traktorer trillede ind foran Christiansborg 

og parkerede foran den landskendte 

trappe, var det ikke for at protestere men 

derimod for at overrække en stor kurv med 

danskproducerede fødevarer til DFs fødevareordfører 

og formand for Folketingets udvalg 

for fødevarer-, landbrug og fiskeri, René Christensen. 

Anledningen for besøget var at Bæredygtigt 

Landbrug holdt konference i Den Sorte 

Diamant i København. Derfor benyttede foreningen 

for den yngre del af landmændene, 

LandboUngdom, lejligheden til at kigge forbi 

Christiansborg og hilse på René Christensen. 

Det var Jane Lindedam, konstitueret formand 

i LandboUngdom, som overrakte den store 

kurv. 

- Formålet med besøget på Christiansborg 

er at vise, at dansk landbrug og unge landmænd 

er et rigtig stærkt kort at have på hånden, 

når væksten i Danmark skal øges. Fremtiden 

for vores landmænd handler om at få lov 

til at fokusere på det, vi er gode til: At styre en 

højeffektiv og bæredygtig fødevare- og energiproduktion. 

Men det kræver, at vi får balanceret 

konkurrencevilkårene i EU og lader 

vores dygtige landmænd bevise, at produktionen 

kan øges uden negative konsekvenser for 

miljøet, sagde Jane Lindedam. 

Alt for skrappe EU-regler 

René Christensen modtog gaven fra Landbo- 

Ungdom med løfter om, at han og resten af 

fødevareudvalget vil arbejde for at give dansk 

landbrug bedre rammer at arbejde indenfor. 

- Jeg er rigtig glad for kurven. Og jeg ser 

det som et udtryk for, at landbruget mener det 

alvorligt, når de siger, at de har nogle store udfordringer. 

Derfor skal vi politikere også være 

opmærksomme på, at landbruget skal have 

bedre rammevilkår for at udvikle sig. Danske 

fødevareerhverv er en kæmpe indtægtskilde 

for samfundet, idet der omsættes for 50 milliarder 

kroner om året, sagde René Christensen. 

- Landbruget bliver desværre bremset af, 

at Danmark er bundet til skrappe vandmiljø- 

planer fra EU’s side på grund af et for højt 

sat antal af naturlige vandløb. Danmark har 

desværre for år tilbage sagt til EU, at 91 procent 

af de danske vandløb er naturlige, og det 

hænger vi nu på. Samtidig er det irriterende, 

at reglerne ikke bliver implementeret ens i 

alle lande. Vi har endda en tendens til, at vi 

overimplementerer i Danmark. Og det eneste, 

der sker, er, at vi mister arbejdspladser, sagde 

Rene Christensen. 

18 19 

Hurtig exit 

Afskeden med traktorerne blev i øvrigt effektueret 

lidt hurtigere end planlagt. Traktorer 

må nemlig ikke køre, og da slet ikke parkere, 

foran Christiansborg. En venlig men bestemt 

politibetjent bad derfor chaufførerne på de 

store køretøjer om at fortrække hurtigst muligt, 

inden han fik bødeblokken op af lommen. 

I så høj hastighed, som den slags køretøjer 

kan færdes med, brummede de store traktorer 

derfor kort efter atter ud gennem buen ved 

Christiansborg. I vinden fløj et par enkelte 

halmstrå, og så var alt igen, som det plejer at 

være ved det gamle slot. 

René Christensen fik en kurv – altså på den 

positive facon. 

Traktorerne pyntede i solen, der bragede ned over Christiansborg hin februardag. 

Helle eller vækst...? Svaret fremgår tydeligt.

Nyt fra Borgen 

20 


15 år med CC 

Dansk Folkepartis organisatoriske næstformand, Carl Christian 

Ebbesen, i daglig tale CC, har netop fejret 15 års jubilæum. 

Der er rigtigt mange DF’ere, fra MF’ere til lokale tillidsfolk 

samt læsere af Dansk Folkeblad, der har stiftet bekendtskab 

med CC’s brede virkefelt. 

Det var eksempelvis CC, der sidste år slog et slag for, 

at DF-medlemmerne skulle indbetale kontingent via PBS, 

hvilket ville lette administrationen markant og frigive tid til 

det politiske arbejde. 

CC har daglig kontakt til kredsen af lokale DF-tillidsfolk, 

hvor mange har tilkendegivet, at det aldrig skorter på råd, 

dåd og vejledning i politiske og administrative sager. 

Jubilaren er også gruppeformand for Dansk Folkepartis 

fire medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation. Her 

har CC senest sat gang i debatten om, hvorvidt hovedstadskommunens 

skolebørn allerede fra 0. Klassetrin skal stifte 

bekendtskab med andre religioner end kristendommen, 

som den radikale borgmester for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, 

Anna Mee Allerslev, foreslår. 

Carl Christian Ebbesen, der bor med sin hustru og to børn 

i Vanløse, er født i 1968, er organisatorisk næstformand i og 

har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1995. 

Interaktivt folketing 

Folketinget danner hvert år ramme om et utal af rundvisninger af især 

skoleelever. Nu kan disse – og andre interesserede – også besøge Tinget 

på interaktiv vis i form af et rollespil. 

I mandags blev der optaget film om ’Politiker for en dag’. 

Optagelserne indgår i det interaktive rollespil, som er målrettet 8. 

og 9. Klasser. 

Spillet varer tre timer, indenfor hvilke medvirkende elever skal 

tage stilling til tre lovforslag. Undervejs er der forhandlinger, interviews 

af journalister m.m. 

Der deltager 40 skuespillere, som samlet spiller 100 roller. 

Rollen som formand for folketinget er dog ikke uddelegeret. Rollen 

spilles af Mogens Løkketoft. 

At skændes på swahili 

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører 

og ordfører 

for udviklingsbistand, har 

netop i sin egenskab som 

medlem af Udenrigsudvalget 

været i Rwanda for at deltage 

i en verdenskonference om 

udvikling af privatsektorer i 

Afrika. 

”Jeg var blandt andet med 

for at se på, hvad dansk udviklingsbistand 

og investeringer 

betyder. Men det blev der 

nu ikke så meget af. I Rwanda 

deltog 125 lande, og uenigheden 

var stor. Og politisk 

uenighed bliver ikke tacklet 

som i Danmark, skal jeg hilse 

og sige. Når man var uenig, 

Hans Kristian Skibby lagde ører til 

voldsomme skænderier på Swahili 

råbte man i munden på hinanden og skændtes på swahili”, griner 

Hans Kristian Skibby, som mest af alt fik det danske demokratiske 

system sat i relief under sit ophold i Rwanda. 

”Det er nogle gange ganske sundt at deltage i nævnte type konferencer. 

Man får i hvert fald mulighed for at sætte dansk politisk 

debatform i perspektiv”, siger DF’s erhvervsordfører. 

Messerschmidt og Jørgensen 

diskuterer så 

det brager 

Den endnu relativt ukendte 

”Radio 24/7” har inviteret europaparlamentsmedlemmerne 

Morten Messerschmidt og Dan 

Jørgensen (S) til at diskutere EU 

i det ugentlige program ”Europa 

i flammer”, som havde premiere 

den 4. marts. De to politikere har 

vidt forskellige syn på EU, men 

de er begge enige om én ting: 

At medierne beskæftiger sig alt 

for lidt med EU, og at debatten 

om EU er mere nødvendig end 

nogensinde. De to politikere er i 

æteren på søndage fra kl. 18.05- 

19.00, og kedeligt bliver det med 

garanti aldrig kalo 

Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen duellerer ugentligt i Programmet ”Europa i Flammer” på Radio 24/7. 

Socialrådgivere skal feje for egen dør 

I den forløbne uge har de danske socialchefer 

kritiseret den nye forældreansvarslov 

ganske kraftigt. En rundspørge blandt 

landets socialrådgivere viser nemlig, at 

forældreansvarslovens krav om fælles 

forældremyndighed gør skilsmissebørn 

til tabere. Altså ifølge socialrådgiverne..! 

Dansk Folkepartis ordfører for social- 

og forældreansvarsloven, René Christensen, 

står uforstående overfor den kritik 

”At forældreansvarsloven tager udgangspunkt 

i fælles forældremyndighed, 

er netop et meget positivt tiltag. Før 2007 

gav man ofte pr. automatik forældreretten 

til moderen, hvilket førte til en lang 

række konflikter, som hverken børn eller 

forældre kunne være tjent med. Den nye 

lov fokuserer på barnets behov frem for 

forældrenes. Den fastholder forældrene i 

det fælles ansvar, som det jo altså er, når 

to mennesker får et barn sammen,” siger 

René Christensen. 

Han har hæftet sig ved, at formanden 

for Dansk Socialrådgiverforening, Betti- 

na Post, ved flere lejligheder har påpeget, 

at forældre ofte fortsætter skænderierne 

efter en skilsmisse, og derfor har hun 

konkluderet, at ordningen med fælles 

forældremyndighed ikke fungerer. 

”Det er noget sludder. Børn har ret til 

begge de forældre, som har valgt at sætte 

dem i verden. Forældreansvarsloven skal 

altid tage udgangspunkt i barnet, også i 

Statsforvaltningen. Så er det op til fagfolk, 

blandt andre socialrådgivere, at 

komme med en faglig vurdering af sager, 

hvor der kan være problemer med den 

ene eller begge forældre. De skal vejlede 

forældrene, så de kan opnå aftaler. Bettina 

Post må altså gribe i egen barm, og 

se på sine socialrådgiverkollegaer, hvis 

hun mener, at der er for mange sager, 

hvor skilsmissebørn ikke får den fagligt 

kvalificerede sagsbehandling, som der er 

brug for,” siger René Christensen. 

21

Siden Landet sidst rundt 

Rudaizky runder 70 år 

Dansk Folkepartis markante kommunalpolitiker, 

MB i København, regionsrådsmedlem, 

folketingskandidat og flittig debattør, Finn 

Rudaizky, fyldte 70 år den 18. marts. 

Finn Rudaizky har markeret sig som frontkæmper 

for sit lokalområde Christianshavn 

og Amager. Også hans glødende interesse for 

idrætslivet har præget hans politiske karriere. 

Som ung spillede han i Boldklubben Frem, 

hvor han var med til at vinde Ynglinge-DM i 

fodbold. Men Finn har også gjort en god figur 

på Skovshoved fodboldhold samt idrætsgrene 

som brydning og håndbold. 

Finn Rudaizkys jødiske aner har præget hans 

opvækst og senere voksenliv. Han reddede sig 

med sin mor og far til Sverige under 2. Verdenskrig 

– og han har siden blandt andet været 

formand for Det Mosaiske Trossamfund. 

Dansk Folkeblad ønsker Finn held og lykke 

fremover. tei 

Poul Nødgaard trækker 

sig som gruppeformand 

i Ringsted Byråd 

På generalforsamlingen i DF-Ringsted meddelte 

Poul Nødgaard, medstifter af Dansk 

Folkeparti, at han trækker sig fra posten som 

gruppeformand for Dansk Folkepartis gruppe 

i Ringsted Byråd, som foruden Poul Nødgaard 

også tæller Per Nørhave og Daniel Nørhave. 

Poul Nødgaard overlader posten som gruppeformand 

til Per Nørhave. Årsagen til Poul 

Nødgaards beslutning er dels, at arbejdet i 

Kommunernes Landsforenings bestyrelse tager 

megen tid, dels at Poul Nødgaard, der i 

sin første periode sad 16 år i Ringsted Byråd 

samt var medlem af Folketinget fra 1990- 

2007, ikke genopstiller ved kommunalvalget. 

Formanden for DF-Ringsted, Jeanie Nørhave, 

takkede i sin beretning Poul Nødgaard for det 

store arbejde, han har lagt i kommunen. 

I Ringsted var Anders Weber, Daniel Nørhave, 

Poul Nødgaard, Karin Nødgaard, Per Nørhave, 

Jeanie Nørhave og Lis Frederiksen på gaden for 

at kræve folkeafstemning. 

DF satte dagsordenen 

Dansk Folkeparti i Fredericia var på gaden 

med krav om en dansk folkeafstemning om 

Europagten. Som en sidegevinst var der også 

indmeldelse i DF at hente, siger lokalformand 

Jan Schrøder. 

DF var også på gaden i Farum 

for at argumentere for en folkeafstemning. 

Mette Hjermind Dencker blev ved 

hendes gadekampagne i Skanderborg 

tilbudt at låne en motorcykel. Det 

skabte interesse… 

Lørdag den 17. marts blev overalt i landet 

dagen, hvor danskerne fik mulighed for at 

bakke op om kravet om at sende Europagten 

til folkeafstemning. 

Her er blot et mindre udsnit af de mange DFarrangementer: 

Lokalforeningen i Haderslev havde iført sig, 

Dansk Folkepartis jakker lørdag den 17. marts 

for at begive sig ud på gågaden i Haderslev med 

kampagnen ”Spørg Folket”. Per Hauritz, Næstformand, 

Juliane Hauritz, Anita Christensen 

og Hans Erik Andreasson var blandt deltagerne 

fra DF. 

Pia Kjærsgaard var i Høng Centret med blandt andre 

Kalundborgs fire DF-byrådsmedlemmer samt lokalbestyrelsen. 

DF Sorø var i både Sorø centrum og 

i Dianalund centret (foto). DF Sorøs 

formand, Michael Pihl, fik ikke blot opmærksomhed 

fra handlende men også fra 

Enhedslistens lokale repræsentant, der 

støtter DF’s krav om Folkeafstemning. 

Karina Adsbøl var på gaden for at 

møde EU-skeptikere og kræve folkeafstemning 

om Europagten. 

EU-pagt-kampagnen var en Succes i Solrød. For første gang i 15 år var der ikke 

hærværk/graffiti på de opsatte DF-plakater eller billboards, og der var stor interesse 

for DF’s kampagnedag den 17. Marts. 

22 23

Kampdag 

Kvinderne har vundet 

kønskampen 

Dansk Folkepartis Ligestillingsordfører, Pia Adelsteen, uddeler kærlige hug til 

sine medsøstre i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag: Dagen har 

overlevet sig selv. Kvinderne har jo vundet kønskampen, mener hun. 


”Hvad vil du helst: Skabe din egen sociale position, 

slås for din egen karriere, fortjene din 

egen status eller opnå ovennævnte, fordi du 

er kvinde..? 

Er du en stærk kvinde, der kan og vil selv, 

eller vil du springe alverdens køer over og 

med krav om kønskvotering ’stjæle’ en position, 

som måske skulle have været en mands. 

Ikke fordi han er mand, men fordi han er den 

bedste til jobbet, positionen, karrieren? 

Kære medsøstre, lad mig komme med en 

overraskelse: 70’erne tikkede ud for mere end 

30 år siden. 

Vi kvinder behøver altså ikke smide bh’en 

og gå med lilla ble for at gøre opmærksomme 

på os selv. 

Vi kan selv..! 

Derfor har Kvindernes Internationale 

Kampdag, som falder torsdag den 8. marts, 

overlevet sig selv”. 

Pia Adelsteen uddeler kærlige, men bestemte 

hug til sine medsøstre, som hun mener 

sidder håbløst fast i en for længst vundet 

kønskamp. 

De indhyllede kvinder skal hjælpes 

”For mig at se er den eneste berettigelse for 

’kvindekamp’ at sætte fokus på en kvindegruppe, 

som endnu ikke er kommet med på 

toget, da det nåede endestationen. Jeg tænker 

på et soleklart og altoverskyggende ligestillingsproblem, 

nemlig de indhyllede kvinder 

fra muslimske lande, som skal have samme 

rettigheder og frihed, som vi vestlige kvinder 

har. 

Her er der basis for at tage en kamp, der 

ikke skal henlægges til en årsdag. Udover det, 

har vi ikke brug for ’Kvindernes Internationale 

Kampdag med de seneste mange års traditionelle 

dagsorden. 

Jeg vil foreslå, at vi i stedet bruger torsdagen 

til at kæmpe for, at kvinder og mænd skal 

have samme rettigheder,” siger Pia Adelsteen. 

Slut med mænd i hønsestrik 

”For lad os dog bare være ærlige. Kvinderne 

i den vestlige verden har jo vundet kønskampen. 

Vi fik bløde mænd i hønsestrik i 70’erne, 

i 80’erne fik vi slået en tyk streg under, at 

mænd ikke mere kunne underkue kvinder. I 

dag er vi kvinder jo blevet det stærke køn,” 

mener hun. 

Ligestillingsordføreren har ikke kendskab 

til et eneste dansk hjem, hvor det er manden, 

der bestemmer. Og sådan er virkeligheden jo. 

Kvinden bestemmer indretningen af boligen, 

de vælger farverne på væggene og at nips 

og fyrfadslys har fortrinsret i forhold til mændenes 

sportspokaler. Kvinderne har jo også 

fået smidt mændenes enorme musik-racks ud 

og fået dem erstattet med små anlæg, så stuerne 

ikke ligner 70’er og 80’er diskoteker. 

”Og for nu at gå under bæltestedet: Er det så 

ikke i langt de fleste hjem kvinderne, der bestemmer, 

hvornår der skal dyrkes lagengymnastik..?” 

lyder det fra Pia Adelsteen. 

”Jeg er så uendeligt træt af, at kvindekamp 

og ligeret efterhånden kun handler om kvoter i 

bestyrelser. Kære kvinder: Lad os gribe i egen 

barm – med eller uden bh – og indrømme, at 

Pia Adelsteen mener, at Kvindernes Internationale 

Kampdag har overlevet sig selv. 

Kvindernes Internationale Kampdag nu mere 

handler om særstilling end ligestilling. 

Så lad os lave kampdagen om til at være en 

årsdag for kvinders og mænds lige muligheder. 

Sidste år fremsatte jeg et beslutningsforslag 

om, at kommuner, regioner og stat ikke mere 

skal indstille én mand og én kvinde til råd, udvalg 

og andre offentlige poster. 

Der skal indstilles den person, som er mest 

kvalificeret til den pågældende stilling. 

Og lad os så hylde forskelligheden, at 

mænd og kvinder er tiltrukket af hinanden, 

netop fordi forskellighed mellem kønnene er 

meget mere spændende end grå ensretning og 

millimeterdemokrati,” slutter hun. 

Grundlovssag 

Grundlovsbrud for retten 

26. marts tog landsretten fat på at behandle retssagen om dansk tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden 

folkeafstemning. Der er fastlagt retsmøder 2., 3. og 20. april i Østre Landsret. Men ligegyldigt hvad de fem 

dommere beslutter, vil sagen blive ført for højesteret. 

24 25 


Rækken af EU-overgreb på medlemslandenes 

befolkninger vil ingen ende tage. Dansk Folkeparti 

har netop tilendebragt fire ugers kampagne 

med krav om at spørge folket, om Danmark 

skal tiltræde Europagten, som blandt 

andet medfører, at EU skal godkende dansk 

finanslov, samt at danske skatteydere skal 

betale dummebøder, hvis vi ikke overholder 

EU’s finansielle regler 

Selvom det er så åbenlyst, at Europagten, 

eller Finanspagten, som den røde regering søger 

at gøre til et mere spiseligt udtryk, flytter 

suverænitet til Bruxelles, har Helle Thorning- 

Schmidt skrevet under på Danmarks vegne. 

Men debatten om europagten har endnu 

ikke været ført i Folketinget. Derfor er der 

endnu tid til at kræve, at danskerne bliver hørt. 

DF vil kæmpe for at opnå, at danskerne får 

denne mulighed for at bremse det buldrende 

EU-tog. 

Befolkningen kom ikke i nærheden af at 

kunne aktivere nødbremsen, hverken i forhold 

til Lissabon-traktaten – og, hvis det står 

til Helle Thorning-Schmidt, heller ikke Europagten. 

Det er derfor, den netop igangsatte retssag 

er så interessant. 

Traktaten vakler 

Da EU-regeringscheferne i oktober 2007 nåede 

til enighed om netop Lissabon-traktatens 

indhold, blev der lagt op til, at denne skulle 

udvirke en justering af EU’s beslutningsprocesser, 

så de kom til at passe til et udvidet EU. 

15 medlemslande i 2001 var blevet til 27 samt 

en række ansøgerlande. 

Det hed sig, at EU-parlamentet og de nationale 

parlamenter skulle have mere at sige ved 

vedtagelser af EU-lovgivning, og der indføres 

et såkaldt ”borgerinitiativ”, hvor 1 mio. 

borgere fra flere EU-lande kan opfordre til, at 

der fremsættes et lovforslag. 

Desuden skulle Lissabon-traktaten sikre, at 

EU-lovgivning skulle vedtages med flertalsafgørelser 

i stedet for som hidtil ved enstemmighed. 

I stedet viste det sig, at traktatens intentioner 

om, at de nationale parlamenter skulle 

have nemmere ved at hive i nødbremsen, blev 

skubbet ud på et sidespor. 

Ugebrevet A4 konstaterede, at selvom de 

enkelte EU-lande har hevet i nødbremsen hele 

117 gange – Danmark står for tre af disse – har 

bremsen ikke fungeret en eneste gang. 

Farvel suverænitet 

Kernen i retssagen er Grundlovens § 20 stk 1 

og 2. Heri står nemlig: 

”Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer 

rigets myndigheder, kan ved lov i 

nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige 

myndigheder, der er oprettet ved 

gensidig overenskomst med andre stater til 

fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.” 

Men der er også taget højde for, at der skal 

meget mere end blot simpelt flertal i Folketinget 

til for at lade EU overtage beslutninger: 

”Til vedtagelse af lovforslag herom kræves 

er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. 

Opnås et sådant flertal ikke, men dog 

det til vedtagelse af almindelige lovforslag 

nødvendige flertal, og opretholder regeringen 

forslaget, forelægges det folketingsvælgerne 

til godkendelse eller forkastelse efter de for 

folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler”. 

Det danske folk burde altså have haft mulighed 

for at stemme om Lissabon-traktaten, 

ligesom befolkningen bør have mulighed for 

at stemme om Europagten. Grundlovssagen 

om Lissabon-traktaten foregår i Østre Landsret 

i København: 

Alle kan overvære forhandlingerne. 

Der er allerede gjort plads til fem nye medlemslande (se EU-figurerne) ved indgangen til EU parlamentet 

i Bruxelles.

VM uden øl Udfl ugt 

VM under islams sol 

– uden øl 

Det vakte en del opsigt, da Qatar 

blev udvalgt til at afholde VM i 

fodbold i 2022. Ørkenstaten har 

ikke just store fodboldtraditioner, 

og det ser ikke ud til, at det muslimske 

land har lyst til at få besøg 

af hverken tørstige roligans eller 

homoseksuelle fodboldfans. 

Det er varmt i Doha, Qatar. Meget varmt 

endda. Dagstemperaturerne sniger sig i juni 

måned typisk op over de 40 grader, mens gennemsnitstemperaturen 

om natten er på 28 grader. 

Nu er Doha nok ikke et sted, der til dagligt 

interesserer ret mange almindelige danskere. 

Men det kommer til at ændre sig i 2022, hvor 

intet mindre end verdensmesterskaberne i 

fodbold fi nder sted netop her. Med andre ord 

kommer verdens bedste fodboldspillere (og 

i den gruppe forhåbentligt også det danske 

landshold) og tusinder af fodboldfans fra hele 

verden til Doha. Og det er jo klart for enhver, 

at når det er så varmt, som det er tilfældet i 

det arabiske land Qatar, så vil mange fodboldfans 

nok fi nde det på sin plads at drikke en 

kold øl eller to under en brandvarm fodboldkamp. 

Men det kommer næppe til at ske. For 

hvis det står til generalsekretæren for landets 

VM-komité, Hassan Al Thawadi, så skal der 

ikke sælges øl på landets fodboldstadions under 

VM. Som Hassan Al Thawadi udtrykker 

det over for Reuters: ”Det er vigtigt for os at 

sikre, at alle, som kommer her, har det godt og 

nyder det, mens den arabiske kultur samtidig 

bliver eksponeret ordentligt”. Qatars lovgivning 

er baseret på sharia, og det er ikke tilladt 

hverken at drikke alkohol eller at være beruset 

offentligt. 

Homoseksualitet forbudt 

Hvis man gransker Qatar nærmere, er det da 

også åbenlyst, at den arabiske kultur og islam 

spiller en stor rolle for staten. Det er for ek- 

Doha Bank er en af byens mange moderne skyskrabere. 

Flotte ser de ud, men hvad nytter det, 

når man ikke må nyde en øl? 

Foto: Sodabottle 

sempel forbudt at være homoseksuel i landet, 

og homoseksuelle forhold kan blive straffet 

med pisk og fængselsstraffe på op til fem år. 

I øvrigt foreslår en hollandsk politiker fra 

Frihedspartiet, at Holland til VM i 2022 skal 

stille op i pink i protest mod landets diskriminerende 

love. Det internationale fodboldforbunds 

FIFA’s præsident, Sepp Blatter, ser 

dog anderledes på tingene. Han mener ifølge 

BBC, at homoseksuelle fans, der tager turen 

til Qatar, bare skal afstå fra at ”indgå i homoseksuelle 

aktiviteter”. Det var vist et forsøg på 

at være morsom, og fodboldpræsidenten fi k 

på puklen for sin udmelding. Senere forklarede 

Sepp Blatter så noget uldent, at ”man kan 

se, at Mellemøsten er ved at åbne sin kultur. 

Det er en anden kultur, fordi det er en anden 

religion, men i fodbold har vi ingen grænser”. 

Det fi k Chris Basiurski, der er talsmand for en 

britisk forening for homoseksuelle fodboldfans, 

til tørt at konstatere: ”Hr. Blatter er naiv, 

når han tror, at et VM i dette smukke spil i Qatar 

vil ende diskriminationen i Mellemøsten”. 

Overvej deltagelse 

Hvis det ellers er rigtigt, at fodboldpræsidenten 

og resten af FIFA har haft menneskerettigheder 

inde i overvejelserne, da man valgte 

Qatar (der har været beskyldninger om korruption 

fremme, altså at Qatar skulle have 

bestukket sig til at få VM til landet, red.), er 

det ikke første gang, at en stor sportsbegivenhed 

er blevet afholdt i et land med problemer 

med menneskerettighederne i et fromt håb 

Danmark mod Holland under VM i 2010 i 

Sydafrika. Det forlyder, at der var feststemte 

”danskerhjørner”, hvor der blev drukket godt 

med øl. 

om, at netop dette ville forbedre landets behandling 

af sine indbyggere. For eksempel 

skulle De Olympiske Lege i Beijing i Kina i 

sommeren 2008 ifølge Den Olympiske Komite 

have ført til en forbedring af kinesernes 

menneskerettigheder, men som Human 

Rights Watch konstaterer, var det nøjagtigt 

det modsatte, der skete. I det hele taget er 

der som dansker mange gode grunde til at 

overveje en ekstra gang, om man vil tage 

turen til Qatar for at støtte Danmarks drenge, 

hvis de forhåbentligt kvalifi cerer sig til 

VM i 2022. Lohl 

FIFA-præsident Sepp Blatter er kendt for at 

lukke ørerne for kritik. 

Kom Maj du søde milde 

-så tager Dansk Folkeparti nemlig på sommerudfl ugt 

Jyske heste på travetur 

Flynderupgård er en sand perle. 

Til Pinse, når skoven bli’r rigtig grøn, og solen 

luner behageligt, er det tid til at drage på 

oplevelse med bus til kulturoplevelser i Nordsjælland. 

Turen fi nder sted onsdag den 23. maj, og der 

er spændende oplevelser i vente for deltagerne. 

Første stop er den smukt beliggende proprietærgård, 

Flynderupgård, hvor der bliver 

budt på rundvisning fra den gamle skolestue 

til lo, lade og dyrehold. Rundvisningen sluttes 

af med servering af en god, varm ret, der 

af stedet betegnes: Som vor mor lavede den. 

Flynderupgård Museet i Espergærde ligger 

smukt mellem Egebæksvang Skov med tilstødende 

marker. Gården ligner mere en lille herregård, 

end et sted, hvor der oprindeligt boede 

blandt andet fi skerfamilier. Men den oprindelige 

funktion, som varede fra begyndelsen af 

1800-tallet, blev ændret. Flynderupgård har 

de seneste 200 år fungeret som lystgård, ejet 

af byfolk. Det præger det smukke byggeri. 

Men der er også skabt plads til museumsfunktion 

med drift af et frilandskulturcenter. 

I hovedbygningen er der permanente udstillinger, 

f.eks. en gammel købmandsbutik og 

en nordsjællandsk bondestue. Desuden bydes 

på skiftende særudstillinger. Også udendørs 

er der oplevelser for besøgende i form af en 

skulpturhave og skulptur sti. 

Fra Flynderupgård går turen videre til Helsingør, 

hvor det er den gamle Skibsklarergården 

fra det 16. Århundrede, Sundbyens bedst 

Grød med kanel – og en 

smørklat smør… 

bevarede bygning, der afl ægges besøg. 

Skibsklarergården – og øvrige gårde af 

samme navn – blev brugt, dengang Danmark 

tjente styrtende med penge på Øresundstolden. 

Her var det skibsklarerne, der fungerede 

som en slags kommissionærer for skibskaptajner 

og altså ’klarede’ deres betaling af told. 

Dermed slap udenlandske skibskaptajner for 

langvarige toldberegninger i Øresunds Toldkammer. 

Det var en særdeles god forretning at være 

skibsklarer. For når de alligevel skulle klare 

papirarbejdet for kaptajnerne, kunne de jo 

proviantere i de butikker, som skibsklarerne 

naturligvis også ejede og drev. 

Det er denne gård, deltagerne i sommerudfl 

ugten skal besøge. 

Og så bliver der naturligvis også tid til et 

besøg i lokalerne, hvor den berømte Brostrædeis 

bliver serveret. Det er den i øvrigt blevet 

siden 1922. Isen kan passende spises på en tur 

rundt i det gamle Helsingør. 

Kaffen bliver indtaget på Flynderupgård, 

inden bussen starter hjemturen. 

DF Hovedstaden er arrangør, hvorfor medlemmer 

herfra vil have fortrinsret til at deltage 

i sommerudfl ugten. Dette gælder dog kun 

frem til 13. april. Fra denne dato kan alle DFmedlemmer 

bestille. Sidste frist for bestilling 

er 20. april. 

Tilmeldingen lukker, når 45 har bestilt. 

Pris: 200 kr. som indbetales på reg.nr. 2104 konto nr. 7553 524 320 

så længe pladser haves 

Mødested: 23. maj på Christiansborg foran hovedtrappen i indenrigsgården 

kl. 10.00 

Opsamling på Hellerup Station, Ryvangs Allé kl. 10.20 

Hjemkomst kl. ca. 17.00 . 

Evt. spørgsmål kan rettes til Gunhild Legaard på tlf. 32 96 30 90, 

mobil: 23 32 76 23 indtil 20/4. 

26 27 

Foto: Agência Brasil

Lille rygtaske 

BUTIK 

Det bugner af spændende varer i DF-BUTIKKEN og alt kan bestilles hos: 

DF-BUTIKKEN Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00-16:00. 

E post: df-butikken@mail.dk • hjemmeside: www.df-butikken.dk 

Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd bl.a. rekvirere: 

DF Bolcher, DF balloner, DF flag, DF vindmøller, 

DF brochurer, DF grundlovsbøger og DF principprogram. 

KAMPAGNE VARER 

Indkøbsnet / Mulepose 

Mulepose med lomme 

Sports/rejsetaske 

Rygtaske, stor 

Nøglebånd 

Habitnål DF servietter 

Kuglepen Ballon Lighter med logo Indkøbsnet 

Marguerite brocheHej Marguerite øreringe/sæt 

Rygtaske stor 

BEKLÆDNING 

DF forklæde 

kr. 10,kr.35,kr.18,kr.98,kr.12,- 

DF Forklæde 

Det populær 

DF forklæde 

kr. 128,- 

T-shirt med stort logo 

Kasket regulerbar Krus 

Mulepose med lomme 

Nøglering til indkøbsvogn 

Mussemåtte 

Nøglebånd 

kr.12,- 

Dame t-shirt 

mørk blå Str. S-XL 

kr. 60,- 

Lille Rygtaske 

Skrå, smart 

rygtaske med et lille 

logo på forsiden 

kr. 25,- 

Herre T-shirt, 

mørk blå 

Str. S – XXXL 

kr. 60,- 

Sweat shirt, 

mørk blå 

Str. S – XXL 

kr. 149,- 

Habitnål 

Slipsenål 

Musemåtte 

Krus 

Kuglepen 

kr.10,kr.30,kr.25,kr.50,kr. 3,50 

Slipsenål 

Nøglebånd og Dame t-shirt 

Sweat shirt med krave 

Skrivepen (uniball micro) 

Pastilæske 

Lighter 

DF Servietter 

Skrivepen 

Kampagne jakke 

Poloshirt 

BØGER 

“Kristian Thulesen Dahl, - 

Kronprinsen” 

En kritisk portrætbog der 

kommer hele vejen rundt om 

mennesket Kristian Thulesen Dahl. 

314 sider. Medlemspris kr. 150,- 

kr. 8,kr.5,kr.5,kr.50,- 

Kampagne Jakke 

Med tekst på armen 

og logo på ryggen. 


kr. 250,00,- 

Polo shirt 

mørk blå 


kr. 98,- 

Silketørklæde til 

pigerne med DF 

logo tone i tone 

kr. 148,- 

T-shirt, hvid med stort 

DF logo Str. S – XXL 

Kasket regulerbar str. 

DF Vognmønt 

Kurt Westergaard 

“Manden bag stregen” 

Begrænset antal signeret 

af Kurt Vestergaard 

272 sider. kr. 275,- 

Sportstaske 

Dokumenttaske 

DF Silkeørklæde 

kr.65,kr.35,kr.5,- Dokumenttaske 

kr.75,- 

Taskeparaply 

kr. 30,- 

Stort DF rullebanner 

100 x 200 cm m/fod. 

Leveres i taske. 

kr. 985,- 

Messerschmidt 

- portræt af en 

politisk ener. 

376 sider. kr. 249,- 

Marguerite broche 

Marguerite øreringe/sæt 

Marguerite øresticker/sæt 

Marguerite halsmykke 

m/kæde 

kr.35,kr.49,kr.49,- kr. 49,- 

Marguerite øresticker/sæt Marguerite halsmykke m/kæde 

Mussemåtte Pastiller med logo 

Paraply 

Stort DF rullebanner 

Crowne Plaza 

DF’er til tops på 

Crowne Plaza 

Spar – hvor du kan, lyder det besnærende reklameslogan fra 

Spar-kæden, der også har succes med sine tv-reklamer, hvor 

skuespilleren Rasmus Bjerg jonglerer med gule priser. Men 

fundamentet for succes bliver bygget hos de enkelte købmænd 

rundt om i landet. Og her er Preben Andersen fra Spar i 

Nr. Søby blandt de bedste 

28 29 


Det er blevet dyrt at være dansker, efter at den 

røde regering fi k magten. Men så gælder det 

om at være særlig prisbevidst og handle gode 

tilbud – i hvert fald hvis man spørger Sparkøbmand 

Preben Andersen, medlem af byrådet 

i Skive for DF samt folketingskandidat i 

Skivekredsen. 

Han er for andet år i træk med sin butik på 

Viborgvej i Nr. Søby indstillet til titlen som 

Danmarks bedste Spar-butik 

Det er kædens konsulenter, der indstiller 

butikkerne. Og Preben Andersens Spar butik 

er i fi nalen for dens gode atmosfære og omsætningsstigning. 

Men butikken er også i spil 

som landets bedste på grund af en velgennemført 

renovering, rengøring og vedligeholdelse. 

”Det at vi er med for andet år i træk er helt 

specielt,” siger Preben Andersen. 

Han er sikker på, at hans gode forhold til 

lokale underleverandører, som giver et helt 

specielt miks til de af Spar-kæden besluttede, 

faste varenumre, er årsag til succesen. 

Han nævner samarbejdet med den lokale 

bager, Doktor i Viborg, der hver dag leverer 

noget af markedets allerbedste brød, kager og 

friske sandwich, som eksempel. 

Spar på Crowne Plaza 

Preben Andersen griner, da spørgsmålet om, 

hvornår og især hvor, det bliver afgjort, om 

han og hans personale kan kalde sig landets 

bedste Spar-købmandsforretning.. 

”Crowne Plaza… Der hvor den røde regering 

var meget lang tid om at fi nde sammen 

om et regeringsgrundlag,” griner han. 

”Det er da sjovt, at Spar-kædens store årsfest 

fi nder sted på den adresse, ikke”? Spørger 

Preben Andersen… 

Han glæder sig til samvær, underholdning 

og selvfølgelig afgørelsen om hvem, der bliver 

årets Spar-købmand. 

Han ville have glædet sig over, at personalet 

på det store Københavnerhotel havde købt ind 

til festen hos Spar. 

”Det har de næppe, men det er da et fromt 

ønske, ikke?” 

Spar købmændene har på det seneste sat 

sig på reklamesendefl aden med skuespilleren 

Rasmus Berg som manden, der lever og ånder 

for ’gule priser’. 

Preben Andersen lever og ånder for sin Spar 

butik og Dansk Folkeparti. 

Preben Andersen passer både jobbet som Sparkøbmand 

i Nr. Søby og medlem af Skive byråd 

for DF 

Super samarbejde i DF 

”Spar og DF..? Tjahhh, det er et fuldtidsarbejde 

– fra kl. 04.45 til 22.00”, siger Preben 

Andersen, som passer købmandsdonten og 

politikken i byrådet med stor glæde. 

”Først og fremmest sætter jeg en ære i at 

møde op og holde fraværet på et minimum,” 

siger den populære købmand. 

Han nævner Dansk Folkepartis social- og 

udlændingepolitik blandt de områder, som har 

gjort ham til DF’er med stort ”D.” 

”Man hører jo ofte, at DF er et topstyret 

parti. Den oplevelse har jeg ikke, når det gælder 

forholdet mellem partiets ledelse på Christiansborg 

og det lokale arbejde, jeg blandt 

andet udfører. Vi bliver tvært imod bakket op 

på fi neste vis af organisationen”, siger Preben 

Andersen, som forventer at kåringen til årets 

Spar-købmand er på plads sidst i marts – og 

altså efter dette blads deadline. 

Redaktionen sørger for at resultatet bliver 

offentliggjort i næstkommende Dansk Folkeblad.

Månedens DF’er 

? Hvorfor er du medlem af DF? 

Det er jeg først og fremmest, fordi jeg er EUskeptiker. 

Jeg mener, at DF er det eneste parti, 

der tager EU-debatten seriøst. Og så stemmer 

Dansk Folkepartis politik overens med de 

holdninger, som jeg har i mit liv. 

? Hvad er dine politiske mærkesager? 

Det er EU-politik, uddannelsespolitik og socialpolitik. 

Lige nu er det især Europagten, 

der optager mig. Jeg mener, at vi skal have en 

folkeafstemning om pagten, fordi der bliver 

taget suverænitet fra danskerne. Man burde 

som befolkning kunne kræve en folkeafstemning, 

når der er så vigtige ting på spil, som der 

er tale om her. 

? Nu bor du i en af de såkaldte omegnskommuner 

rundt om København. 

Hvor meget har I lokalt talt om betalingsringen? 

Der har været talt rigtigt meget om den, og 

folk har været meget vrede over den. Men nu 

er den jo heldigvis droppet, og det er ikke den 

sag, der får mig til at råbe ”løftebrud!” efter 

regeringen. Til gengæld må jeg så også sige, 

at hele sagen ikke ligefrem har øget min respekt 

for statsministren. 

? Du har lavet flere videoer til internettet 

om DF’s politik. Hvorfor har du 

valgt at kommunikere gennem internettet? 

Det har jeg fordi, jeg tror, at man via internettet 

kan tiltrække de unge. Dansk Folkeparti 

gør det jo meget godt, men vi kan nok gøre 

mere i forhold til at ”fange” de unge, og her er 

internetvideoer en god ting. Og så er det også 

Navn: Gitte Simoni 

Alder: 27 år 

Status: Forlovet, har lille Emma fra 

november 2011 

Erhverv: Folkeskolelærer 

Bor i: Vindinge ved Roskilde 

Medlem 

af DF siden: 2006 - Formand for DF-Roskilde 

nemt at henvise til ens Facebook-profil eller 

en youtube-video, hvis man er ude og tale 

med folk, som gerne vil vide mere om Dansk 

Folkeparti eller måske én selv som kandidat. 

? Du er også flere gange blevet 

interviewet i din egenskab af at være 

DF’er. Hvordan har du det med at være 

en slags ansigt udadtil for Dansk 

Folkeparti? 

Jeg synes, det er en ære at være det, og jeg er 

glad for, at jeg kan gøre noget for partiet. 

? En stor undersøgelse viste i 2009, 

at 84 procent af alle lærere stemmer 

på enten Enhedslisten, SF, S eller De 

Radikale. Nu er du jo folkeskolelærer, 

mærker du noget til dette? 

Det er faktisk rigtigt hårdt at være DF’er i det 

miljø. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er 

DF’er. Jeg mærker det især ved, at forældre og 

andre lærere frygter, at jeg indoktrinerer børnene. 

Men det er jeg meget bevidst om ikke at 

gøre. Til gengæld må jeg så sige, at jeg desværre 

oplever lærere, der stemmer til venstre 

for midten, gøre netop dette. Altså fortæller 

børnene, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert” at 

mene, og det er jo helt forkert. 

? Du går også op i hundetræning? 

Ja, jeg har en gravhund, og sådan én skal 

trænes rigtigt meget. Men jeg er glad for det, 

for det er dejligt afstressende. Man får ”tømt 

hovedet” og får tankerne væk fra arbejde og 

politik. 

? Med gravhund, datter, politik og 

arbejde, er der så tid til Gitte? 

Det er et spørgsmål om prioritering. Der skal 

være plads til familie, min pige, politik, arbejde 

og til mig selv. 

? Hvorfor er du medlem af DF? 

Man kan sige, at det var summen af en lang 

række tildragelser, der gjorde, at jeg i sin tid 

meldte mig ind i Dansk Folkeparti. Muhammedkrisen 

var én af årsagerne, men jeg var 

også medlem af en skolebestyrelse, hvor den 

øvrige bestyrelse mente, at bespisningsordningen 

til børnene på skolen skulle reguleres 

af muslimske spiseregler. Jeg henvendte mig 

efterfølgende til et lokalt byrådsmedlem fra 

S, som jeg havde stemt på, men det viste sig, 

at han mente, at det var det danske samfund, 

der skulle indrette sig efter for eksempel muslimske 

tilflyttere og ikke omvendt. Nu har jeg 

aldrig været medlem af et politisk parti før, 

men man kan godt sige, at jeg gik fra Socialdemokratiet 

til Dansk Folkeparti, og jeg kan 

garantere, at jeg aldrig skifter tilbage. 

? Hvad er dine politiske 

mærkesager? 

Det er kultur-, rets- og udenrigspolitik. Aktuelt 

er jeg for eksempel bekymret for, at vi 

får dannelsestab hos vores børn, hvis vi, som 

de røde vil, ændrer kanonlisterne fra at være 

obligatoriske til blot at være vejledende. 

Hvis lærerne bare kan undervise om det, de 

nu har lyst til, så risikerer vi, at skolebørnene 

ikke får tilstrækkelig almen dannelse. Jeg er 

også meget optaget af udenrigspolitik og herunder 

Mellemøstpolitik. Dansk Folkepartis 

udenrigsordfører Søren Espersen er en af de 

politikere, som jeg har mest sympati for. Han 

siger tingene lige ud, og jeg har stor respekt 

for, at han erkender, at det var en fejl at gå ind 

i den libyske borgerkrig. Det er der ingen af 

de andre danske politikere, der tør sige. Den 

debat er meget aktuel i øjeblikket i forhold til 

Syrien, hvor Alevi-styret holder sunni og shiamuslimer 

i et jerngreb. Hvis Nato også vælger 

at gå aktivt militært ind i den konflikt, hvilke 

kræfter er det så i virkeligheden, man måske 

hjælper til magten set i lyset af islamisternes 

Navn: Rachel Adelberg Johansen 

Alder: 41 år 

Status: Gift, tre drenge 

Erhverv: Sygeplejerske 

Bor i: 

Medlem 

Ved Odense 

af DF siden: 2007 

massive magtovertagelse i flere nordafrikanske 

lande. 

? Du har skrevet mange debatindlæg 

gennem tiden. Hvorfor? 

Fordi jeg mener, at vinklingen i massemedierne 

desværre ofte er ensidig. For eksempel 

er nyheder om Mellemøsten tit præget af politisk 

korrekthed og på forhånd vedtagne sandheder, 

som, når man søger ned i blogosfæren 

og udenlandske medier, viser sig ikke at være 

rigtige. Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme 

på nogle af de ting, som bliver fortiet og udeladt 

i massemedierne. 

? Du har jo ikke kun skrevet mange 

debatindlæg, du har også fået dem 

trykt. Har du tips til andre, der gerne vil 

have trykt deres debatindlæg? 

Først og fremmest er det nemmere at få sit 

indlæg i, hvis man refererer til en artikel, som 

avisen har bragt. Dernæst er det min erfaring, 

at man gør klogt i at medtage veldokumenterede 

fakta fra andre kilder og ikke udelukkende 

skrive frit fra leveren om, hvad man 

nu synes. Man skal være konkret og gendrive 

synspunkter med fakta. Det er så også vigtigt, 

at man husker sin kildekritik, og ikke bare 

ukritisk viderebringer informationer, som 

ikke er veldokumenterede. 

? Med fuldtidsjob, tre drenge og 

debatindlæg bliver det vel ikke til så 

meget fritid? 

Nej, jeg har været i bestyrelsen i Trykkefrihedsselskabet 

i to år, men jeg genopstillede 

ikke. Møderne foregår jo i København, og det 

tog meget tid. Min tid bruger jeg mest på børnene 

og på familielivet i øvrigt. Jeg ser næsten 

ikke tv, til gengæld bruger jeg nok et par timer 

om dagen på at læse især udenlandske artikler 

om samfundsforhold og udenrigspolitik. Desuden 

holder jeg af at løbe og har løbet halvmaraton. 

Det er skønt at få tankerne på gled, 

og så bor vi i et naturskønt område, hvor der 

er gode muligheder for at få bevæget benene. 

? Jeg har hørt fra flere af hinanden 

næsten uafhængige kilder, at du er 

glad for at danse til årsmødefesterne? 

Ha-ha, ja, det er rigtigt. Jeg synes, det er de 

bedste fester med gode musikere, humoristiske 

indslag og danseglade mennesker. Det 

sociale er helt i top. Der var et år, hvor personalechef 

Jeanie Nørhave gav den som Kronprinsesse 

Mary, og hun var mægtig morsom. 

Men det er nu også vigtigt, at man får en status 

på, hvordan det går med partiet, og hvordan 

partiet udvikler sig rent politisk. 

30 31

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K 

Ved adresseændring, 

kontakt tlf.: 33 37 51 99 

Bredt forlig om 

cykelindsamling 

Dansk Folkepartis 

sundhedsordfører, Liselott Blixt, 

er initiativtager til ’Tour de 

SIND”, som er et cykelløb, der 

strækker sig over næsten tre 

måneder. Formålet er at samle 

ind til produktion af en DVD, der 

kan instruere psykisk syge til 

selv at kunne lave mad 


Liselott Blixt er oppe på den store klinge. 

Omkring hende hænger folk som Joachim B 

Olsen, der har sin egen lille revanche kørende 

med Özlem Cekic. Peter Skaarup og Morten 

Østergaard har også aftalt en revanchedyst, 

efter at DF sidste år i valgkampen slog R i en 

show-fodboldkamp i København. 

Der er tale om cykling i politisk sværvægtsklasse. 

Touren er vinket i gang, og der bliver 

dystet på retrocykel på ruller. Den store finale 

finder sted på Folkemødet på Bornholm 15.- 

16. Juni, men træningen er allerede i gang. Og 

pengene ruller ind… 

Kokken er gratis 

”Arrangementet er kommet i stand for at skaffe 

penge til Landsforeningen Sind, til psykisk 

syge og deres pårørende,” siger initiativtager 

Liselott Blixt. 

”Det er en god sag at støtte. SIND har længe 

ønsket sig midler, så foreningen bliver i stand 

til at producere en dvd, der kan hjælpe psykisk 

syge med at lave mad”, siger hun. 

Udover en snes politikere stiller også kendis-kokken 

Nikolaj Kirk op – ganske gratis. 

DF’s sundhedsordfører Liselott Blixt er initiativtager til en cykelindsamlig til fordel for SIND. 

Dermed er det ”kun” produktions- og distributionsomkostningerne, 

der skal cykles hjem. 

Men her er også tale om cirka 400.000 kroner. 

”Vi skal trampe i pedalerne,” griner Liselott 

Blixt, der sammen med sin arrangør-kollega, 

den radikale psykiatriordfører Liv Holm Andersen, 

kan ses dyste på videoklip på indsamlingssiden 

betternow.org. 

Regeringen mod Oppositionen 

Den nyvalgte formand for Sind Bornholm 

Kredsforening, Lars Christiansen, følger nøje 

politikernes trampen i pedalerne samt ikke 

mindst de beløb, som triller ind til det gode 

formål. 

Det kan alle interesserede i øvrigt også gøre. 

De to initiativtagere har hver en video liggende 

på henholdsvis www.betternow.dk/liselottblixts-indsamling-til-landsforeningen-sind 

samt på www.betternow.dk/liv-holm-andersens-indsamling-til-landsforeningen-sind. 

Som nævnt er cykelindsamlingen netop sat 

i gang. 

”Hjem der fører..? hæ-hæ, det gør jeg - med 

450 kroner,” griner Liselott, der dog håber på 

langt højere beløb, når den store finale går i 

gang til juni. Det sker med en lang række politikere 

i sadlerne… 

Finalen er sat op som ”Regeringen mod Oppositionen” 

og finder sted fredag den 15. juni 

og lørdag den 16. juni – begge dage fra kl. 

12.00-19.00, under Folkemødet på Bornholm 

v/ Nordlands Hallen i Allinge. 

DF udgør største hold 

Følgende kondistærke politikere deltager i finalen: 

Liselott Blixt, DF, Benedikte Kiær, K, Jakob 

Ellemann-Jensen,V, Joachim B. Olsen, 

LA, Eva Kjer Hansen, V, Lars Barfoed, K, 

Pia Kjærsgaard, DF, Jane Heitmann, V og 

Morten Marinus, DF. Desuden deltager Peter 

Skaarup, DF, Brian Mikkelsen, K, Troels 

Lund Poulsen, V, Tom Behnke, K, Karina 

Adsbøl, DF, Kirstine Van Sabben,K (på Bornholm), 

Jens Henrik Thuelsen Dahl, DF og 

Mette Bock, LA

80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?