80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti

Rygepolitik Moské-boom
DF rygende uenig
i forbudspolitik
Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp, fodboldlandsholdet og
Roccasino sang ’i røg og damp for Danmark’ ved EM i 1988, og mandag den
12. marts stod DF i røg og damp i kamp mod et rødt forbuds-Danmark
Af René Teige • Foto: Carsten Lundager
DF stod af forhandlingerne om en stramning
af rygeloven mandag den 12. marts og opfordrede
den røde forbuds-regering til at ryge
og rejse med sin iver efter at presse endnu
en række forbud ned over danskerne med en
voldsomt strammet rygepolitik.
To dage før den røde regering tog fat på de
seneste stramninger og forbud, holdt DF pressemøde
på Borgerkroen i København. Og det
gik ikke stille af.
Udover at give en øl, en smøg og en forklaring,
havde trafikordfører Kim Christiansen
premiere på sit nye hit – en vise om ”...hvorfor
skal Christiansborg – bestemme hvor og
hvornår” – nemlig ’Café Pullimut’.
Sundhedsordfører Liselott Blixt og forebyggelsesordfører
Jens Henrik Thulesen Dahl
stod for forklaringen på, at DF forlod forhandlingerne.
Selv om alle på Borgerkroen hin
mandag var på linje med Dansk Folkeparti og
enige om, at rygeloven fra 2007 er god, som
den er, eller rettere var. Der skal fortsat være
fristeder, som en bodega, hvor folk kan ryge
i fred
Der er ingen tvivl om, at rygning er usundt,
og det er fint, hvis flere rygere kvitter deres
last, men der må altså være grænser for, hvor
mange forbud, der skal dikteres fra den røde
regering.
Rygeloven hedder jo også oprindeligt ”Lov
om røgfri miljøer”. Intentionerne i lovgivningen
er at sikre, at folk kan færdes uden at
blive udsat for passiv rygning. Det fungerer
fint med den gældende rygelov.
Plads til alle
”Som sundhedsordfører vil jeg ikke være med
til mere af den formynderiske forbuds galimatias,
som den røde regering sætter for dagen.
Sundhed for unge mennesker er ikke at henvise
dem til en anden matrikel eller udelukke
dem fra at tage en skoleuddannelse. Det er
kun at flytte problemet.
Lige så vel som at man som voksen selv kan
tage ansvar for sine handlinger, så længe man
ikke generer andre mennesker. Der skal være
plads til os alle,” siger Liselott Blixt.
”Vi forlader rygelovforhandlingerne, da vi
kan se, at regeringen vil sætte ultimative krav,
som vi i Dansk folkeparti ikke vil være med til
at honorere. Ingen efterskoler eller andre institutioner
til unge mennesker, som ryger, vil
komme til at skade en masse unge mennesker.
Og så er rygning det mindste problem. Blandt
konsekvenserne af stramningerne er, at gymnasieelever
skal til at genere en skoles naboer
for at få sig en smøg. Dygtige selvstændige og
iværksættere, der bruger deres bil som ”kontor”,
må ikke tage deres smøgpause mere i deres
egen bil. Desuden bliver bøderne for ikke
at overholde strammere rygeregler skruet op
på et niveau, der ligner ”dummebøder”, som
vi kender alt for godt fra andre miljøer”, siger
Liselott Blixt.
Jens Henrik Thulesen Dahl, forebyggelsesordfører,
er enig:
”Rygeloven er god, som den er. Lovens hovedformål
er at undgå at tvinge folk til at blive
udsat for passiv rygning”.
Formynderisk og perspektivløst
”Det er naturligvis en sidegevinst, hvis flere
helt holder op med at ryge. Men det skal ikke
ske ved yderligere lovstramninger,” siger han.
Han mener, at der er mange andre muligheder
for at lave forebyggende arbejde på området.
Det gør man på mange andre sundheds-
og forebyggelsesområder.
Det, man bør gøre, er at kombinere en god
rygelov fra 2007 med forskellige former for
forebyggelse. Det vil også være langt mere
motiverende for rygere.
”Regeringens formynderiske dagsorden
handler derimod om at gå langt videre end
den eksisterende lovgivning uden at satse på
forebyggelse også.
Kim Christiansen, Liselott Blixt og Jens Henrik
Thulsen Dahl styrede slagets gang på Borgerkroen.
Regeringens formynderiske holdninger
handler jo om at forbyde rygere at ryge, selvom
de ikke genere nogen ved at gøre det. Det
kan vi ikke være med til. Man kan altså også
gøre livet for surt for folk,” siger Jens Henrik
Thulesen Dahl.
Café Pullimut
Ska’ det nu vær forbudt
at ryge sig en cerut
sammen med Kaj og Ruth
ned på Café Pullimut
Vi vil ha’ øl og røg
ret til at ta’ en smøg
selvom det ikke er sundt
at ryge døgnet rundt
Hvorfor skal Christiansborg
bestemme hvor og hvornår
lad os da være i fred
her på vores lille sted
Hvorfor skal Christiansborg
bestemme hvor og hvornår
skal vi kede os ihjel
vi ka’ da godt tænke selv
Her på vores sted
der er der hygge, ro og fred
og så der no’en at tale med
ingen ensomhed
Hvor ska’ vi ellers gå hen
når vi vil møde en ven
vi får en snak- et glas eller to
her på vores lille kro
DF kræver folkeafstemning
om moskéer
Da avisen ’2200N’ i sin udgave den 19. marts leverede nyheden om, at der
er endnu en stormoské på tegnebrættet, reagerede DF’s udlændinge- og
integrationsordfører Martin Henriksen usædvanligt skarpt. Kommunale
godkendelser af den ene moské efter den anden betyder, at det er på tide
at forlange en folkeafstemning.
10 11
Af René Teige
Først sagde Københavns Borgerrepræsentation
ja til byggeri af en kæmpemoské på Vibevej
i Københavns NV-kvarter, herefter så en
mosképlan på Amager dagens lys, og senest
er det et storstilet mosképrojekt på Haraldsgade-Rovsinggade
på Nørrebro, som ser ud
til at glide lige durk igennem en københavnsk
lokalplan.
Også i Roskilde (på Allehelgensgade, 500
meter fra domkirken) er et knæfald for islam
samt en håndsrækning til dem, der vil parallelsamfund,
allerede en realitet.
Dansk Folkeparti er eneste parti, som har
sagt kategorisk nej til byggeri af den foreløbig
halve snes stormoskéer, der er mere end på
tegnebrættet i København, Roskilde, Odense
og Brabrand, for nu blot at nævne nogle enkelte
steder. Martin Henriksen er klar i mælet:
”Hvis ikke vi kan få en national folkeafstemning,
så går vi efter en lokal i København og
meget gerne også i de øvrige danske byer, som
er truede af kommende stormoskéer. Det er så
væsentligt et emne, at danskerne skal spørges.”
Martin Henriksen har nu stillet en række
spørgsmål i Folketinget om de nye mosképlaner
på Nørrebro. Han vil have svar på økonomien
bag byggeriet og den daglige drift af moskeen.
DF vil gerne vide, hvilken ideologi, der
ligger bag moskeen, samt om regeringen vil
støtte en national folkeafstemning om, hvorvidt
Danmark overhovedet skal have stormoskeer.
DF anbefaler et nej
Ødelægger integrationen
”Jeg ønsker helt konkret at forhindre byggeriet
af de efterhånden mange stormoskeer, som
forskellige foreninger står bag i Danmark.
Stormoskeer vanskeliggør en integrationsproces,
ganske enkelt fordi de fastholder de muslimske
indvandrere i parallelsamfundene,” siger
Martin Henriksen, der understreger, at han
og DF står vagt om religionsfriheden.
Erfaringerne viser, at de stormoskéer, der er
blevet bygget rundt omkring i større europæiske
byer bliver centrum for fundamentalistisk
aktivitet i form af demonstrationer, uddeling
af radikal muslimsk litteratur og lignende. Det
fører uvægerligt til, at de parallelsamfund,
som smadrer alle forsøg på integration, bliver
endnu mere utilnærmelige.
Hvis man først rækker en lillefinger…
”For det, der skal bygges, gror ikke af dansk,
nordisk og vesterlandsk arkitektur. Der er
tale om kupler på op til 24 meters højde og
minareter på hele 31 meter (lige så høje som
rundetårn…). Godt nok hedder det sig, at minareterne
kun skal have signalværdi. Der skal
ikke kaldes til bøn fra tårnene.
Martin Henriksen
siger et rungende
nej til de efterhånden
mange planer
om – og tilladelser
til – opførelser af
stormoskéer.
Men lur mig.., når de først står der, er det
jo enkelt at søge dispensation. Først for bønnekald
til en særlig muslimsk helligdag – og
siden en permanent ordning. Jeg tror ikke et
sekund på, at minareterne for tid og evighed
blot skal have en symbolsk karakter”, siger
Martin Henriksen, som bl.a. har besøgt stormoskéen
i Malmø.
”De sagde ligeud, at de da selvfølgelig kalder
til bøn fra Minareten, bl.a. i ramadanen,”
siger Martin Henriksen.
I øvrigt behøver man blot nævne udtalelser
fra Tyrkiets leder, Erdogan, for at vide, at hvis
man først rækker en lillefinger... Erdogan har
sagt det, så det ikke er til at misforstå:
Moskéerne er vore kaserner, kuplerne vore
stålhjelme og minareterne bajonetter.