80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti

EU
PVV indfører kontroversiel
hjemmeside
Det hollandske parti ”Partij voor de Vrijheid” (PVV) har
under indtryk af den stigende indvandring fra Østeuropa,
herunder særligt Polen, indført en hjemmeside, hvor
hollændere kan indberette de problemer, som indvandringen
medfører. Eksempelvis i form af øget kriminalitet
eller underbetalt arbejde.
Af Karsten Lorentzen
Den hollandske formand for PVVs gruppe i
EU-Parlamentet, Barry Madlener, fortæller
Dansk Folkeblad, at de fleste har opgivet at
tro på de officielle statistikker, som er præget
af politisk korrekthed og undladelser, og at
siden i virkeligheden er et bidrag til at kaste
lys over de problemer, som indvandringen har
medført, og som politiet forsøger at tie ihjel.
Men i første omgang har man været forbavset
over antallet af henvendelser på siden.
”I løbet af kort tid modtog vi mere end
100.000 henvendelser, og det er naturligvis
et større arbejde at vurdere dem, således at
de useriøse bidrag bliver sorteret fra. Men vi
mærker, at vi har haft ret i vores antagelse af,
at problemerne er langt større, end medierne
fortæller. Tidligere måtte polakker og andre
østeuropæere have en arbejdstilladelse, men
for tre år siden besluttede Holland at droppe
kravet om arbejdstilladelser til polakker. Vi
var modstandere og sagde, at det skete alt
for tidligt, specielt fordi Tyskland endnu ikke
havde åbnet arbejdsmarkedet op for polske arbejdere.
Regeringen mente ikke, at mere end
15.000 ville komme til landet. Men det viste
sig hurtigt, at regeringen havde regnet helt
forkert. Problemet blev forstærket af EU’s
udvidelse. For ganske vist skal rumænere og
bulgarere have en arbejdstilladelse, men de
kan rejse frit”, siger Barry Madlener.
Holland har problemer
Han tilføjer, at forskellene i velfærdsniveauerne
i EU er så store, at lande som Holland
og Danmark naturligvis vil udøve en enorm
tiltrækningskraft. Den tidligere hollandske
regerings regnestykke blev gjort til skamme.
I dag er antallet landet på omkring 300.000
østeuropæere, og det har givet en masse problemer
for det hollandske samfund.
”Det største problem er arbejdsmarkedet,
hvor hollændere mister deres arbejde på
grund af billig østeuropæisk arbejdskraft. Det
gælder navnlig i byggeriet og landbruget, men
også i transportsektoren, hvor mange hollændere
har mistet deres job, fordi polakker er billigere.
Med en lav løn efter hollandske forhold
er man rig i Polen. 1500 euro om måneden er
ikke meget i Holland, men i Polen hører det til
i toppen. Det er klart, at arbejdsgiverne gerne
vil kunne konkurrere og derfor udnytter det”,
siger Barry Madlener.
Illegalt boligmarked
Men han peger på andre problemer, som er
endnu større end arbejdsmarkedet, og det er
blandt andet boligsituationen. At 300.000
mennesker skal have en bolig i et land med
stor boligmangel er en kæmpemæssig udfordring.
Polakker og andre østeuropæere vil naturligvis
gerne bo så billigt som muligt. Det
indebærer typisk, at de lejer et hus, hvor et tocifret
antal mennesker flytter ind. Det belaster
boligmassen og omgivelserne - og i kølvandet
på indvandringen er der opstået et illegalt boligmarked.
Men de fleste boliger er slet ikke
beregnet til, at der skal bo så mange.
”Og så er der naturligvis problemet med
kriminalitet. De åbne grænser i Europa er en
velsignelse for de kriminelle. Vi ved, at der en
masse kriminalitet i de østeuropæiske lande,
og den kan nu overskride grænserne uhindret.
Vi har de sidste år set en kraftig forøgelse af
kriminaliteten i Holland . Organiserede bander
udfører butikstyverier og indbrud i private
hjem, og omfanget er tiltaget enormt de sidste
år”, siger Barry Madlener.
”Og så har vi et sidste problem: Og det er,
at polakker og andre østeuropæere, som bliver
arbejdsløse, syge eller hjemløse, ikke tager
tilbage til deres oprindelsesland. Holland har
gode ordninger for arbejdsløse, gode ordninger
for syge og gode herberger til hjemløse.
Meget bedre end i Østeuropa. Når de har
arbejdet et enkelt år i Holland, har de ret til
understøttelse og andre sociale ordninger. Det
er naturligvis med til at forstærke Hollands tiltrækningskraft.
I øjeblikket modtager 12.000
østeuropæere sociale ydelser, og antallet er
stigende”, siger Barry Madlener.
Hele det hollandske velfærdssystem kommer
dermed under pres, siger han. De sociale
ordninger er vanvittigt dyre og bliver betalt
af skatteyderne. Men på grund af stigende
arbejdsløshed blandt hollænderne falder skatteindtægterne,
samtidig med at østeuropæere
trækker mere på sociale ydelser. Det er en ond
cirkel. Derfor er der brug for at lægge konkrete
tal på bordet.
Barry Madlener, gruppeformand for PVV i EU
på sit kontor i EU-Parlamentet. ”Hollænderne
har krav på at blive informeret om problemerne
med østeuropæisk indvandring.”
Overholder alle landets love
”Vores hjemmeside skal først og fremmest ses
som et bidrag til at kaste lys over problemernes
omfang. Vi synes faktisk, at det er vores
ansvar som politikere at sætte os ind i, hvad
der foregår i samfundet. Antallet af henvendelser
viser, at behovet i befolkningen er
stort. Det viser, at problemerne er langt større,
end politikerne vil indrømme. Naturligvis er
hjemmesiden blevet angrebet med påstande
om, at den skulle være diskriminerende. Men
det er da helt normalt at ville vide noget om
problemerne i forhold til national afstamning.
Og naturligvis diskriminerer et lands love og
gør forskel mellem landets egne borgere og
fremmede. Det er da kun logisk”, siger Barry
Madlener.
”Vores hjemmeside overholder alle gældende
hollandske love, og dermed er modstanden
mere af følelsesmæssig karakter. Siden har
sørget for massiv omtale, og mange polske
politikere her i EU-Parlamentet blev forargede.
Men det er samtidig min oplevelse, at da
vi fortalte, hvad det gik ud på, kunne de godt
forstå problemet”, siger Barry Madlener.
Advarsel mod
Europas Forenede
Stater
Af Karsten Lorentzen
Lige fra begyndelsen har visionen om
”Europas Forenede Stater” haft godt tag
i en stor del af EU-tilhængerne. Ideen er
såmænd ikke ny, men var allerede luftet i
Rom-traktaten. Derfor er det også en absurd
påstand at være ”tilfreds” med det gamle
EF fra før Maastricht-traktaten. Simpelthen
fordi det også i det gamle EF lå i kortene, at
samarbejdet i Europa skulle udvikle sig hen
imod en stadigt snævrere politisk union. En
sådan union er Tysklands udenrigsminister
Guido Westerwelle (FDP) på banen med.
Han kræver ganske enkelt en ny og egentlig
forfatning for EU, der blandt andet indebærer
direkte valg af en europæisk præsident.
Årsagen til det tyske ønske er, at det ikke
er lykkedes for de 27 medlemslande at blive
enige om finanspagten, hvor Storbritannien
og Tjekkiet står udenfor. Bag ønsket gemmer
der sig også det officielle Tysklands
ønske om et opgør med ”nationalismen”,
som også EU-Parlamentets formand Martin
Schulz er gået i brechen for. Men problemet
er, at alle 27 medlemslande skal blive enige
om en sådan forfatning, og det er der ikke
de store udsigter til. Sidste gang en forfatning
var på den politiske dagsorden i 2005,
stemte Holland og Frankrig nej.
Men Morten Messerschmidt opfordrer
alle til at holde et vågent øje med debatten
om en forfatning. Efter hans opfattelse udtrykker
den tyske udenrigsminister blot en
af de hedeste drømme, som andre vælger at
gå stille med dørene med. På grund af den
aktuelle krise er temaet ikke relevant, men
det lurer hele tiden i baggrunden:
”De fleste i EU-Parlamentet ønsker hurtigst
muligt at tømme nationalstaterne for
politisk og økonomisk indhold, og jo hurtigere
desto bedre. Imidlertid ved de godt,
at det ikke er sådan klaveret spiller ude hos
borgerne i den europæiske virkelighed, der
er præget af økonomisk krise og frygten for
arbejdsløshed. De ville betragte debatten
om Europas Forenede Stater som en direkte
Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle:
Mens hans parti FDP er på vej ud i den politiske
glemsel, og ved landdagsvalget i Saarland
nærmest blev udslettet med kun 1,2 procent
af stemmerne, fortsætter Westerwelle den
ufolkelige kurs med krav om etableringen af
Europas Forenede Stater. Ikke underligt, at den
almindelige tysker har fået nok af det såkaldt
liberale parti, FDP.
hån. Hvorfor i alverden giver politikere sig
til at diskutere luftkasteller i stedet for at
lindre nøden i Europa? Men jeg er slet ikke
i tvivl om, at Europas Forenede Stater ikke
er taget af bordet endnu. I virkeligheden har
eurokrisen åbnet op for en eksperimentalfase,
hvor EU eksperimenter med alt fra direkte
administration af nationale budgetter
til indsættelse af marionetregeringer som i
tilfældet Grækenland”, siger Morten Messerschmidt.
Han advarer mod den snigende udhuling
af nationalstaternes selvbestemmelse:
”Finanspagten er i virkeligheden et skridt
på vejen hen imod Europas Forenede Stater.
Når medlemslandene mister retten til at
bedrive selvstændig budgetpolitik, kan man
faktisk ikke fratage dem meget mere. Men
EU har lært lektien fra 2005. Derfor kører
man nu en taktik, hvor tingene gradvist bliver
gennemført. Det bliver det bare ikke
mere demokratisk af. Tværtimod forhindrer
man enhver form for debat”, siger Morten
Messerschmidt.
16 17