80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti

Kampdag
Kvinderne har vundet
kønskampen
Dansk Folkepartis Ligestillingsordfører, Pia Adelsteen, uddeler kærlige hug til
sine medsøstre i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag: Dagen har
overlevet sig selv. Kvinderne har jo vundet kønskampen, mener hun.
Af René Teige
”Hvad vil du helst: Skabe din egen sociale position,
slås for din egen karriere, fortjene din
egen status eller opnå ovennævnte, fordi du
er kvinde..?
Er du en stærk kvinde, der kan og vil selv,
eller vil du springe alverdens køer over og
med krav om kønskvotering ’stjæle’ en position,
som måske skulle have været en mands.
Ikke fordi han er mand, men fordi han er den
bedste til jobbet, positionen, karrieren?
Kære medsøstre, lad mig komme med en
overraskelse: 70’erne tikkede ud for mere end
30 år siden.
Vi kvinder behøver altså ikke smide bh’en
og gå med lilla ble for at gøre opmærksomme
på os selv.
Vi kan selv..!
Derfor har Kvindernes Internationale
Kampdag, som falder torsdag den 8. marts,
overlevet sig selv”.
Pia Adelsteen uddeler kærlige, men bestemte
hug til sine medsøstre, som hun mener
sidder håbløst fast i en for længst vundet
kønskamp.
De indhyllede kvinder skal hjælpes
”For mig at se er den eneste berettigelse for
’kvindekamp’ at sætte fokus på en kvindegruppe,
som endnu ikke er kommet med på
toget, da det nåede endestationen. Jeg tænker
på et soleklart og altoverskyggende ligestillingsproblem,
nemlig de indhyllede kvinder
fra muslimske lande, som skal have samme
rettigheder og frihed, som vi vestlige kvinder
har.
Her er der basis for at tage en kamp, der
ikke skal henlægges til en årsdag. Udover det,
har vi ikke brug for ’Kvindernes Internationale
Kampdag med de seneste mange års traditionelle
dagsorden.
Jeg vil foreslå, at vi i stedet bruger torsdagen
til at kæmpe for, at kvinder og mænd skal
have samme rettigheder,” siger Pia Adelsteen.
Slut med mænd i hønsestrik
”For lad os dog bare være ærlige. Kvinderne
i den vestlige verden har jo vundet kønskampen.
Vi fik bløde mænd i hønsestrik i 70’erne,
i 80’erne fik vi slået en tyk streg under, at
mænd ikke mere kunne underkue kvinder. I
dag er vi kvinder jo blevet det stærke køn,”
mener hun.
Ligestillingsordføreren har ikke kendskab
til et eneste dansk hjem, hvor det er manden,
der bestemmer. Og sådan er virkeligheden jo.
Kvinden bestemmer indretningen af boligen,
de vælger farverne på væggene og at nips
og fyrfadslys har fortrinsret i forhold til mændenes
sportspokaler. Kvinderne har jo også
fået smidt mændenes enorme musik-racks ud
og fået dem erstattet med små anlæg, så stuerne
ikke ligner 70’er og 80’er diskoteker.
”Og for nu at gå under bæltestedet: Er det så
ikke i langt de fleste hjem kvinderne, der bestemmer,
hvornår der skal dyrkes lagengymnastik..?”
lyder det fra Pia Adelsteen.
”Jeg er så uendeligt træt af, at kvindekamp
og ligeret efterhånden kun handler om kvoter i
bestyrelser. Kære kvinder: Lad os gribe i egen
barm – med eller uden bh – og indrømme, at
Pia Adelsteen mener, at Kvindernes Internationale
Kampdag har overlevet sig selv.
Kvindernes Internationale Kampdag nu mere
handler om særstilling end ligestilling.
Så lad os lave kampdagen om til at være en
årsdag for kvinders og mænds lige muligheder.
Sidste år fremsatte jeg et beslutningsforslag
om, at kommuner, regioner og stat ikke mere
skal indstille én mand og én kvinde til råd, udvalg
og andre offentlige poster.
Der skal indstilles den person, som er mest
kvalificeret til den pågældende stilling.
Og lad os så hylde forskelligheden, at
mænd og kvinder er tiltrukket af hinanden,
netop fordi forskellighed mellem kønnene er
meget mere spændende end grå ensretning og
millimeterdemokrati,” slutter hun.
Grundlovssag
Grundlovsbrud for retten
26. marts tog landsretten fat på at behandle retssagen om dansk tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden
folkeafstemning. Der er fastlagt retsmøder 2., 3. og 20. april i Østre Landsret. Men ligegyldigt hvad de fem
dommere beslutter, vil sagen blive ført for højesteret.
24 25
Af René Teige
Rækken af EU-overgreb på medlemslandenes
befolkninger vil ingen ende tage. Dansk Folkeparti
har netop tilendebragt fire ugers kampagne
med krav om at spørge folket, om Danmark
skal tiltræde Europagten, som blandt
andet medfører, at EU skal godkende dansk
finanslov, samt at danske skatteydere skal
betale dummebøder, hvis vi ikke overholder
EU’s finansielle regler
Selvom det er så åbenlyst, at Europagten,
eller Finanspagten, som den røde regering søger
at gøre til et mere spiseligt udtryk, flytter
suverænitet til Bruxelles, har Helle Thorning-
Schmidt skrevet under på Danmarks vegne.
Men debatten om europagten har endnu
ikke været ført i Folketinget. Derfor er der
endnu tid til at kræve, at danskerne bliver hørt.
DF vil kæmpe for at opnå, at danskerne får
denne mulighed for at bremse det buldrende
EU-tog.
Befolkningen kom ikke i nærheden af at
kunne aktivere nødbremsen, hverken i forhold
til Lissabon-traktaten – og, hvis det står
til Helle Thorning-Schmidt, heller ikke Europagten.
Det er derfor, den netop igangsatte retssag
er så interessant.
Traktaten vakler
Da EU-regeringscheferne i oktober 2007 nåede
til enighed om netop Lissabon-traktatens
indhold, blev der lagt op til, at denne skulle
udvirke en justering af EU’s beslutningsprocesser,
så de kom til at passe til et udvidet EU.
15 medlemslande i 2001 var blevet til 27 samt
en række ansøgerlande.
Det hed sig, at EU-parlamentet og de nationale
parlamenter skulle have mere at sige ved
vedtagelser af EU-lovgivning, og der indføres
et såkaldt ”borgerinitiativ”, hvor 1 mio.
borgere fra flere EU-lande kan opfordre til, at
der fremsættes et lovforslag.
Desuden skulle Lissabon-traktaten sikre, at
EU-lovgivning skulle vedtages med flertalsafgørelser
i stedet for som hidtil ved enstemmighed.
I stedet viste det sig, at traktatens intentioner
om, at de nationale parlamenter skulle
have nemmere ved at hive i nødbremsen, blev
skubbet ud på et sidespor.
Ugebrevet A4 konstaterede, at selvom de
enkelte EU-lande har hevet i nødbremsen hele
117 gange – Danmark står for tre af disse – har
bremsen ikke fungeret en eneste gang.
Farvel suverænitet
Kernen i retssagen er Grundlovens § 20 stk 1
og 2. Heri står nemlig:
”Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer
rigets myndigheder, kan ved lov i
nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige
myndigheder, der er oprettet ved
gensidig overenskomst med andre stater til
fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.”
Men der er også taget højde for, at der skal
meget mere end blot simpelt flertal i Folketinget
til for at lade EU overtage beslutninger:
”Til vedtagelse af lovforslag herom kræves
er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer.
Opnås et sådant flertal ikke, men dog
det til vedtagelse af almindelige lovforslag
nødvendige flertal, og opretholder regeringen
forslaget, forelægges det folketingsvælgerne
til godkendelse eller forkastelse efter de for
folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler”.
Det danske folk burde altså have haft mulighed
for at stemme om Lissabon-traktaten,
ligesom befolkningen bør have mulighed for
at stemme om Europagten. Grundlovssagen
om Lissabon-traktaten foregår i Østre Landsret
i København:
Alle kan overvære forhandlingerne.
Der er allerede gjort plads til fem nye medlemslande (se EU-figurerne) ved indgangen til EU parlamentet
i Bruxelles.